Det sidste punkt på dagsordenen er:

28) Forespørgsel nr. F 37:

Forespørgsel til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold:

Hvordan forholder regeringen sig til, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre en stormoské i København?

Af Martin Henriksen (DF) og Christian Langballe (DF).

(Anmeldelse 15.04.2015. Fremme 17.04.2015).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 28. maj 2015.

Ordføreren for forespørgerne er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Vi har bedt regeringen om at forholde sig til, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre en stormoské i København, og et enigt udvalg, hvor Dansk Folkeparti så ikke er repræsenteret, skal jeg for god ordens skyld sige – det er Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune – har så godkendt en ny lokalplan, som tillader byggeriet af en ny moské på Dortheavej i København. Det er i Nordvestkvarteret, og der er tale om et byggeri af en ny moské og et kulturcenter. Det er så blevet sendt i høring, og det endelige forslag til en ny lokalplan ventes at blive fremlagt for Borgerrepræsentationen i februar 2016.

Vi finder jo i Dansk Folkeparti, at Islamisk Trossamfund har gjort sig uheldigt bemærket ved meget klart at tilkendegive, at de faktisk på en lang række områder står i opposition til det danske samfund, og vi synes, at man et eller andet sted skal trække en streg i sandet, i det her tilfælde i forhold til at acceptere, at de opfører en stormoské.

Vi ser frem til ministerens besvarelse og også til, hvad de andre partier har at sige til den sag.

Tak til ordføreren for begrundelsen. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til besvarelse.

Tak for det. Forespørgslen går ud på, hvilken holdning regeringen har til, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre en stormoské i København. Helt konkret handler det om, at Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune den 16. marts besluttede, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, der gør det muligt for Islamisk Trossamfund at bygge en ny moské og et kulturcenter til erstatning for den nuværende moské, som har til huse i en nedlagt erhvervsejendom. Med andre ord berører forespørgslen altså nogle helt centrale værdier og omdrejningspunkter i det samfund, som vi lever i, nemlig retten til frit at kunne udøve sin religion, og decentraliseringen af magten, nemlig det kommunale selvstyre.

Grundlovens § 67 sikrer alle borgere i Danmark retten til frit at kunne udøve deres religion. Religionsfriheden er en af frihedsrettighederne, et af demokratiets omdrejningspunkter. Den er sammen med f.eks. foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden en værdi, som vi sætter i højsædet, og som vi anser for helt grundlæggende. Det er værdier, som vi på tværs af politiske skel og synspunkter i øvrigt opfatter som naturligt at alle borgere i Danmark, også nye borgere, der kommer til Danmark, får del i, men som vi omvendt også forventer at alle borgere tilslutter sig og respekterer.

Med til religionsfriheden hører også adgangen til at etablere bedehuse. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er en ubegrænset frihed til at etablere bedehuse efter forgodtbefindende. Opførelsen af et bedehus som f.eks. en moské skal ske under hensyntagen til lovgivningen. Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om opførelse af bygninger ligger hos kommunerne, og afgørelserne træffes i henhold til lokalplanen og reglerne i bl.a. planloven og bygningsloven. De konkrete beslutninger træffes altså lokalt.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke har holdninger til det mere generelle spørgsmål om retten til at kunne udøve sin religion, og min holdning er sådan set ret klar: Alle borgere i Danmark, uagtet om de er kristne, muslimer eller hinduer, skal have muligheden for at udøve deres religion under ordentlige forhold. Og når jeg siger ordentlige forhold, mener jeg forhold, hvor trossamfundene kan opføre og indrette deres bedehuse, som de ønsker det, i respekt for det omgivende samfund, og hvor rammerne giver de troende, der benytter sig af bedehusene, lyst til at være der.

Jeg vil til enhver tid forsvare religionsfriheden i Danmark og retten til at udøve sin religion og til at etablere bedehuse. Men når det er sagt, er det ikke en hemmelighed, at jeg godt kunne tænke mig, at vi f.eks. får mulighed for at få en større indsigt i trossamfundenes økonomi og organisation. Personlig synes jeg, at det er helt rimeligt, at vi som samfund stiller visse krav om åbenhed og har muligheden for at føre tilsyn med trossamfund til gengæld for de forskellige goder, som trossamfund også kan opnå.

Det er netop en af årsagerne til, at regeringen som bekendt har nedsat trossamfundsudvalget, der skal udarbejde forslag til en samlet regulering af forholdene for trossamfundene uden for folkekirken. Udvalget skal bl.a. komme med forslag til anbefalinger om, hvad der skal til for at opnå status som godkendt trossamfund, hvordan godkendelsen eventuelt vil kunne tilbagekaldes, og hvilke rettigheder og pligter et trossamfund opnår ved en godkendelse. Det kan f.eks. være i forhold til skatteforhold og også vielsesbemyndigelse.

Men udvalget skal også overveje, hvordan der kan skabes større åbenhed om trossamfundenes forhold, herunder indsigt i deres økonomiske forhold. Det er en stor opgave, som vi har pålagt udvalget, men det er en opgave, som jeg synes er utrolig vigtig. Trossamfundene har alt for længe måttet leve med en ikkelovreguleret retstilstand, og det er på tide, at vi sørger for, at de får ordnede forhold, og at vi samtidig sikrer gennemsigtighed og åbenhed. Jeg ser naturligvis meget frem til at læse udvalgets anbefalinger.

Jeg antager, at Dansk Folkeparti har rejst den her forespørgselsdebat, fordi de er kritiske over for opførelsen af en ny moské. Og i den forbindelse er jeg selvfølgelig fuldstændig klar over den bekymring, der kan være i forhold til udenlandske radikale forkyndere. Ekstremistiske udenlandske prædikanter har efter min mening ikke noget at gøre i Danmark. Derfor kan jeg sådan set kun bifalde, at justitsministeren har bedt sit embedsapparat om at udarbejde anbefalinger til nye tiltag, der kan forhindre, at ekstremistiske prædikanter kan rejse til Danmark.

Men vi skal heller ikke være hverken naive eller blinde for, at der også er herboende borgere, også danske statsborgere, der spreder en meget konservativ og til tider radikal islamfortolkning. Det skal vi bekæmpe, ikke ved at forbyde moskeer, men sådan set ved at kræve respekt for de grundlæggende værdier i det danske samfund. Danmark er et rummeligt og inkluderende samfund, hvor vi har plads til forskellighed på tværs af kulturel, religiøs og seksuel observans, og hvor borgere kan udøve deres tro og have deres meninger i fred.

Men samtidig skal vi gøre det meget klart, at Danmark er et samfund med nogle værdier og normer, som man må forpligte sig på, hvis man vil leve sit liv her. Det er derfor også vigtigt, at vi generelt sætter ind over for det mindretal, der udfordrer vores demokrati, lov og orden, og som ikke ønsker at bidrage til det danske samfund. Det arbejde er jeg stærkt optaget af, og så overlader jeg gerne de lokale beslutninger om byggetilladelser m.v. til de lokale myndigheder. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så går vi over til forhandlingen, og den første er ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen. Det er jo ganske rigtigt, at vi har en grundlov – og gudskelov for det – som beskriver en lang række frihedsrettigheder, herunder også religionsfriheden, og det ønsker vi bestemt også at værne om fra Dansk Folkepartis side. Men det forholder sig jo sådan, at hvis man slår op i grundloven og læser f.eks. § 67, som ministeren også var inde på, så står der:

»Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Der beskriver grundloven jo sådan set meget fornemt, hvordan vi selvfølgelig har religionsfrihed, har en række frihedsrettigheder, men at der altså også er grænser for, hvad man kan tillade sig i sin religions navn.

Hvis man nu helt konkret tager udgangspunkt i Islamisk Trossamfund, som er dem, der ønsker at opføre den næste stormoské i København, så har der jo været en lang række eksempler på, at de er trådt ved siden af. Der har været en lang række eksempler på, at de bevidst stiller sig i opposition til det danske samfund, at de hylder terror, og at de nægter at tage afstand fra terrorisme.

F.eks. har Islamisk Trossamfund ikke villet tage afstand fra terrorangrebene i Paris. Ifølge Imran Shah, som kommer fra Islamisk Trossamfund, skyldes det, at det ikke tjener noget formål at tage afstand. Og der kan man jo så tænke, at det i en dansk sammenhæng ikke giver meget mening at sige, at det ikke giver nogen mening at tage afstand fra terror, men når man kigger på, hvad Islamisk Trossamfund tidligere har gjort, sagt og foretaget sig, i forbindelse med at der har været terrorangreb forskellige steder, så ligger det jo sådan set fint i forlængelse af det.

For efter terrorangrebet den 11. september ville daværende chefimam i Islamisk Trossamfund ikke begræde ofrene, fordi hans tårer i stedet blev brugt på ofrene i Palæstina, som han formulerede det. I 1990 havde Islamisk Trossamfund besøg af Omar Abdulrahman, som så 3 år senere i 1993 blev dømt for planlægning af det første terroranslag mod World Trade Center. Det var også Islamisk Trossamfund, der stod bag invitationen til Bilal Philips, hvis nogen kan huske ham, der går ind for, at homoseksuelle myrdes, og at kvinder, der ønsker at blive skilt, får tæsk, indtil de ombestemmer sig. Der har også været en repræsentant for Islamisk Trossamfund, som meget klart har givet udtryk for sympati for Osama bin Laden, for al-Qaeda og for Taleban.

Det er blot et par eksempler, og man kunne jo godt mene, at noget af det her strider imod sædeligheden – det mener vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side.

I forhold til at forstyrre den offentlige orden kan man jo fremhæve som et eksempel på det, at der under Muhammedkrisen – da Muhammedkrisen faktisk var på sit højeste – var en delegation med en imam fra Islamisk Trossamfund i spidsen, som rejste til Mellemøsten for at gøre opmærksom på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Efterfølgende var der en lang række lande i Mellemøsten, som indledte en boykot af danske varer, og der skete også mange andre ting. De var simpelt hen ude at opildne til had imod det samfund, som de selv påstår at være en del af.

Så vi har altså en række eksempler på, at de opildner til had imod Danmark. Islamisk Trossamfund har nægtet at tage afstand fra terrorangreb. Og senest har man jo arrangeret en mindegudstjeneste for flere hundrede personer i forbindelse med terroristen Omar El-Husseins begravelse, hvor der bl.a. som en hyldest til terroristen blev råbt: Gud er stor.

Nu vil nogle måske sige – men det vil vi ikke sige i Dansk Folkeparti – at man en gang imellem træder lidt ved siden af. Men det her tyder jo på, at man helt bevidst bliver ved med på alle mulige tænkelige måder at modarbejde, at de muslimer, vi har i Danmark, føler sig godt tilpas her; at de glider ind i samfundet på en god og rolig facon. Man modarbejder på en lang række områder de grundlæggende værdier i det danske samfund.

Når man kigger på, hvordan de politiske reaktioner er, når Islamisk Trossamfund træder ved siden af, kan man se, at der er stor fordømmelse fra ministre, fra forskellige partier osv. Og hvad gør vi så? Jo, så siger vi: Hvis I har lyst til at bygge en stormoské, skal I selvfølgelig have lov til det. Det hænger jo ikke sammen. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Når man kigger på, hvor stor en debat sådan noget her kan skabe i det offentlige rum, er det da lidt tankevækkende, at der faktisk ikke er nogen særlige retningslinjer i bygge- og planlovgivningen for opførelse af bedesteder. Altså, de er underlagt de almindelige regler i planlovgivningen, og før et bedested kan bygges, skal der foreligge en lokalplan, hvori man selvfølgelig kan fastsætte nogle betingelser. Men så længe de almindelige krav i lokalplanerne og anden lovgivning opfyldes, kan private personer, virksomheder eller foreninger opføre eller ombygge bygninger uanset formålet med anvendelsen.

Vi fra Dansk Folkepartis side ønsker sådan set ikke, at der skal være stormoskeer i Danmark – punktum. Det er vi med på der er andre partier som synes at der skal være, men man burde jo i helt særlige tilfælde, i ekstreme tilfælde, give mulighed for, at det offentlige gik ind og sagde: Den går altså ikke, I er simpelt hen så mange gange trådt ved siden af, f.eks. ved at hylde terrorisme og ikke ønske at tage afstand fra den. Der må man simpelt hen kunne trække en streg i sandet.

Derfor har vi et forslag til vedtagelse, som jeg vil tillade mig at læse op med formandens velsignelse. Det er som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ser med bekymring på, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre den næste stormoske i København. Folketinget finder, det er vigtigt at værne om religionsfriheden, men samtidig vurderer Folketinget, at Islamisk Trossamfund gentagne gange, f.eks. ved deres aktive deltagelse under Muhammed-krisen og ved deres manglende afstandtagen til terrorisme, har demonstreret, at deres form for udøvelse af trosfriheden også indebærer samfundsforstyrrende elementer. På den baggrund og med udgangspunkt i grundlovens beskrivelse af, at gudsdyrkelse ikke må forstyrre sædeligheden eller den offentlige orden, pålægges regeringen at undersøge mulighederne for i helt særlige tilfælde at forhindre opførsel af religiøse og kulturelle bygninger. Tilsvarende pålægges regeringen at udarbejde forslag, der sikrer, at der ikke kan opføres religiøse og kulturelle bygninger i Danmark, såfremt disse er finansieret af udenlandske organisationer eller stater, som f.eks. modarbejder demokrati, har tilknytning til terrorbevægelser m.v.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 61).

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har ønsket ordet. Så går vi til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Martin Geertsen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg vil da godt starte med at medgive Dansk Folkepartis ordfører, at opførelsen af en moské jo i sagens natur har en større betydning både religiøst og symbolsk, end så mange andre bygninger og lokalplananmodninger har. Men nu er det jo rent faktisk sådan, at det er kommunerne og i det her tilfælde Københavns Kommune, der er den relevante myndighed til at give tilladelse til eller afslå en ansøgning om opførelse af en moské. Jeg vil sige, at vi i Venstre ikke har nogen aktuelle planer om at hive planmyndigheden ud af hænderne på de danske kommuner.

Læg dertil, at vi jo også har trosfrihed her i landet, og at der sådan set mig bekendt på adressen i Københavns Nordvestkvarter allerede ligger en moské. At den så får en lidt anderledes arkitektonisk fremtoning end de fabrikslokaler, der er i dag, synes jeg i virkeligheden ikke er det allerstørste problem, når vi diskuterer religiøs fundamentalisme og radikalisering her i landet.

Jeg er på ingen måde begejstret for Islamisk Trossamfunds virke i alle sammenhænge. Deres modstand mod at tage helt og utvetydigt afstand fra terrorangrebet, fra stening, fra arrangerede ægteskaber – og hr. Martin Henriksen havde flere eksempler at lægge til – er jo ganske enkelt grotesk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at deres rolle under Muhammedkrisen var decideret kujonagtig. Så jeg ville da ønske mig, at de brugte nogle flere kræfter på at slå ind på en vej, som er i noget bedre overensstemmelse med de værdier, vi hylder i det danske samfund, og med de vestlige værdier, som vores samfund bygger på.

Jeg er sådan set tilhænger af, som ministeren også var inde på, at der er behov for mere åbenhed om trossamfundenes økonomi. Regeringen har jo selv nedsat et udvalg, der blandt meget andet også skal kigge på trossamfundenes økonomi, og det ville for mig at se være helt naturligt, at udvalget også kigger på, om der skal nye regler til om åbenhed om finansiering af moskeer og kirker og den slags, og jeg håber, at ministeren, så længe han er minister, vil kigge videre på det.

For os at se er der ingen tvivl, og vi vil meget gerne medvirke til at bekæmpe religiøs radikalisering og ekstremisme, og det er jo bl.a. også derfor, at Venstre sammen med bl.a. Dansk Folkeparti har fremsat en lang, lang række forslag til nye initiativer til imødegåelse af radikalisering. Jeg vil bare nævne forbud mod at rejse til Syrien og Irak uden tilladelse og større frihedsgrader til kommunerne til at kunne sige nej til religiøs fundamentalisme i kommunale lokaler og ejendomme. Så det har vi sådan set allerede, synes jeg, givet en række fine forslag til.

Det tror jeg faktisk vil være noget mere effektivt, end at vi som lovgivere skal ind og begynde at tage stilling til enkeltbyggerier ude i de danske kommuner. Jeg synes sådan set, at det er væsentligt at holde fast i, at der er den kompetencefordeling mellem stat og kommune, at kommunen i altovervejende del tager sig af planlovgivning, udførelsen af den og har plankompetencen i de her spørgsmål.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der har ønsket en kort bemærkning, er hr. Christian Langballe.

Tak for ordet. Altså, jeg synes, vi ligesom kender sangen, når vi diskuterer noget så principielt som det her. For det er jo altid et spørgsmål om, at man begræder, at der er en bestemt udvikling, og at der er ekstremisme, og at der er nogle moskeer, hvorfra der udgår hadpropaganda, og lige så snart det komme til stykket i forhold til at gøre noget konkret ved det, vil man ikke. Man vil gerne holde skåltaler eller advare, men man vil ikke rigtig gøre noget ved det. Det synes jeg bare er underligt i forhold til den her problematik.

Det, vi gerne vil undgå, er, at de her stormoskeer bliver rugekasser for den værste hadpropaganda, som løber ud af dem, og som kommer til at betyde en radikalisering i Danmark. Det er sådan set det, vi gerne vil undgå. Vi mener selv, at vi har grundlovens bestemmelser. Det er jo faktisk også derfor, man har de her grundlovsbestemmelser. Det har vi sådan set, for at man fra statens side kan slå ned på det, når der opstår situationer, hvor bl.a. stormoskeer begynder at fungere som en form arsenal af våben mod staten.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at glæde mig over, at hr. Christian Langballe synes, der er en linje i Venstres politik, og at det så er en linje, han ikke bryder sig om, er en anden snak. Men der er dog en linje, og det er der, fordi vi har den principielle indfaldsvinkel til det her, at det egentlig ikke er bygningen, uanset hvilken arkitektonisk fremtoning den måtte have, der er problemet her. Altså, der kan jo findes rugekasser i et kælderlokale i Nordvestkvarteret, og det kan være i en fabriksbygning, eller det kan være i en flot udsmykket ny stormoské, men det kan jo foregå alle vegne.

Det er også derfor, at vi sammen har stillet en lang række forslag til imødegåelse af radikalisering, og det er i hvert for vores part en erkendelse af, at det sådan set ikke har noget med byggeri at gøre. Nej. Det har noget at gøre med noget helt andet og mere fundamentalt, som man skal ind og have fat i, og det er bl.a. i den antiradikaliseringsplan, som vore to partier har lavet sammen, at vi i hvert fald synes nogle af svarene skal findes.

Så er det hr. Christian Langballe for en anden kort bemærkning.

Altså, jeg tror ikke, jeg sagde, at der er tale om en lige linje. Jeg ville måske snarere tale om en form for slingrekurs, hvor vejen til det at gøre noget bliver meget, meget lang. Så jeg vil da opfordre Venstre til at gennemtænke det her.

Jeg vil også godt sige, at jeg jo selv, fra jeg kom ind i Folketinget, som noget af det første netop stillede spørgsmål om, om ikke man kunne undersøge de her trossamfund. For det er jo dem, hvorfra pengene kommer, der også bestemmer forkyndelsen. Så kommer pengene eksempelvis fra Qatar og Det Muslimske Broderskab, er det dem, der bestemmer imamen og den forkyndelse, der lyder i moskeen. Det kunne man også sige i forbindelse med Islamisk Trossamfund: Hvor er det egentlig pengene kommer fra, hvad er det egentlig, der bestemmer den propaganda, der udgår fra den moské? Det er da det afgørende.

Ordføreren.

Så vil jeg nøjes med at glæde mig over, at Venstres slingrekurs har været stabil over årene. Så langt kan vi forhåbentlig blive enige. Jeg er enig med hr. Christian Langballe i, at der er behov for at kigge på de hersens pengestrømme, der er i det her system. Det er sådan set også derfor, at vi venter os en del af det arbejde, der kommer ud af det udvalg, som regeringen selv har nedsat, hvor man bl.a. skal kigge på det økonomiske og pengestrømme i trossamfundene. Og som jeg sagde i min indledende tale, vil vi sådan set være åbne over for, hvis der er behov for at diskutere et nyt regelsæt omkring de her ting.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Det er jo ganske rigtigt, at Dansk Folkeparti, Venstre og også en række andre partier har en række glimrende forslag til, hvordan man kan gøre noget imod radikalisering, og det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for. Jeg synes, det er godt, at Venstre også synes, at der skal være mere åbenhed og gennemsigtighed i forhold til trossamfundenes økonomi. Så må man også antage, at det arbejde vil fortsætte, hvis – og det håber nogle af os herinde i hvert fald – flertallet skifter efter et folketingsvalg.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke også Venstre mener, at der kunne være en idé i at bede det pågældende udvalg eller et nyt udvalg om at se på, om man ikke kunne bremse pengestrømmene, ud over at man skaber gennemsigtighed osv. I dag er det jo allerede sådan, at vi i mange tilfælde godt ved, hvor pengene kommer fra til de pågældende moskébyggerier, og det kan også være andre ting. Men kunne man ikke også bede udvalget om at kigge på, om man ikke kunne lave et regelsæt, der gør, at hvis du og din moské bliver finansieret af f.eks. Saudi-Arabien, Qatar eller organisationer, som modarbejder demokrati, har samarbejde med terrororganisationer osv., så kan man bremse den pengetilførsel til organisationer og foreninger i Danmark?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, vi skal tage det her i det rigtige tempo, og jeg tror, det mest rigtige ville være at sige, at nu kommer der en eller anden hvid eller sort røg op fra det regeringsudvalg, der er blevet nedsat, og hvor man bl.a. kigger på det økonomiske og pengestrømmene. Og som jeg sagde lige før, er jeg sådan set åben over for at tage en snak med Dansk Folkeparti om, hvad der så skal ske. Men at begynde at stå og foruddiskontere, hvad det her udvalg kommer med af konklusioner, vil jeg afholde mig fra her. Men lad os endelig åbent tage en snak om det, hvis vi har et flertal til at snakke om det i.

Hr. Martin Henriksen.

Det lyder godt. Men jeg skal bare være helt sikker på noget. Skal jeg forstå det sådan, at Venstre ikke vil gå længere end Det Radikale Venstre i den her sag, for ligger man helt på linje der? Lidt længere vil man gerne gå, ikke?

Ordføreren.

Jeg vil sådan set igen, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen, for det første lige have at vide, hvad det er, der kommer ud af det her embedsmandsudvalg, som jeg går ud fra det er, plus at jeg for det andet tror, at man skal ihukomme, at der også kan være regler på internationalt plan, som man nok lige bliver nødt til at kigge efter i sømmene, når det kommer til pengestrømme. Men jeg er sådan set åben over for en dialog med Dansk Folkeparti om de her spørgsmål.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Man må jo sige, at debatten her allerede er slået godt an med stormoské og religionsfrihed. Og inden jeg i øvrigt siger noget, skal jeg huske at sige, at det, jeg siger, også er på vegne af Det Radikale Venstre.

Som det også allerede er fremgået, er religionsfrihed jo noget af det, der mest hidsigt bliver bekæmpet ude i verden – ligesom ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed. Netop de værdier skal vi selvfølgelig holde fast i, og vi skal som udgangspunkt kræve, at det er noget, alle respekterer.

Bedehuse ligger jo, uanset hvad for en tro man i øvrigt tilhører, lige præcis i forlængelse af netop religionsfriheden – ikke at der, som det jo også allerede er fremgået af ministerens tale, på den måde er frit slag; der er lokalplaner, der skal laves, og der er love, der skal respekteres. Men beslutningen herom er lokal.

Vi skal have indsigt i det med økonomien, vi skal have indsigt i organisationen i trossamfund, og samfundet må kunne stille krav om åbenhed og tilsyn. Og som det også allerede er fremgået under den forrige ordførers tale, er det derfor godt, at vi har fået nedsat trossamfundsudvalget – for netop at kigge på en samlet regulering af trossamfund uden for folkekirken.

Hvad der skal til for at blive godkendt, hvordan man tilbagekalder en godkendelse, og hvordan vi laver en fornuftig åbenhed – alle de spørgsmål skal udvalget se på.

Bekymringen for det med, at de udenlandske praktikanter kan komme til Danmark og fremme radikalisering, skal vi, som det også fremgik af ministerens tale, se på hvordan man kan forhindre. Men vi må jo også sige, at selv i vores eget land kan der være folk, der har en radikal eller ekstrem holdning. Det kan de i øvrigt have af både politiske eller religiøse årsager, og uanset hvad, er det vores opgave at sørge for at bekæmpe det holdningsmæssigt, men selvfølgelig også sørge for i handling at holde øje med, om der er noget, der truer de værdier og det samfund, som vi tror på.

Kort sagt skal vi bekæmpe dem, der netop bekæmper friheden – den frihed, som trosfriheden i øvrigt også udspringer af.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Igen: Altså, jeg synes, det er godt, at man har et udvalg, der kigger på, om man kan få større gennemsigtighed osv., og om man også kan tilbagekalde godkendelsen af trossamfund. Man må sige, at det er et usædvanlig grundigt udvalg, for vi har efterhånden i et godt stykke tid hørt på, at der sidder et udvalg og kigger på det her, men så må resultatet jo også blive så meget desto bedre.

Det er tit oppe i debatten, at det her jo bare er en bygning, og at det derfor dybest set ikke betyder noget, og at der også godt kunne finde radikalisering sted andre steder, og det er jo sådan set rigtigt nok. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Ole Hækkerup ikke anerkender, at symboler betyder noget, og at de for nogle mennesker faktisk betyder rigtig meget, og det går jeg ud fra at hr. Ole Hækkerup er enig med mig i. Kan hr. Ole Hækkerup så ikke se, at det faktisk er lidt uhensigtsmæssigt, at vi giver nogle lov til at manifestere sig i det danske samfund, hvor de ikke bare kan komme med deres ytringer og deres udtalelser osv. og helt konkret modarbejde det danske demokrati og de grundlæggende værdier, men hvor de også får lov til at slå et stort brød op og kan vise, at her er de, og de får sådan set lov til at gøre det, som de har lyst til? Er det ikke et problem, netop fordi symboler faktisk betyder noget?

Ordføreren.

Tak. Jeg havde jo ellers glædet mig til at få spørgsmålet, om jeg kunne bekræfte, at Venstre slingrer, men lad nu det ligge. For at gå over til det med symbolerne vil jeg sige, at jo, jeg tror sådan helt generelt, at symboler betyder noget. Men jeg tror også, at det med at bekæmpe symboler kan være et tveægget sværd. For hvis der er et fænomen, som man er bekymret over, og der er nogle symboler på det fænomen, som man så bare fokuserer på at bekæmpe, så er det ikke det samme, som at man bekæmper fænomenet; så giver man måske ovenikøbet det fænomen, man er imod, endnu stærkere muld at vokse i. Og derfor tror jeg ikke, man skal forholde sig til symboler, uden at man også forholder sig til substansen, og her er jeg, hvis jeg må være så fri, jo i virkeligheden enig med hr. Martin Geertsen. Det vigtigste er jo holdningen, og derfor synes jeg faktisk også, det er vigtigt, at man, hver gang man synes, der er en holdning, der er forkert, så kommer ud og siger, hvad det er for et værdigrundlag, man står på. For det er vigtigt, at vi som samfund og også herinde fra Folketingets side klart markerer, hvad der er vores grundværdier.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg hører det sådan, at hr. Ole Hækkerup giver mig ret i, at symboler betyder noget, og han derefter slutter, at vi så derfor ikke skal bekæmpe de symboler, som efter vores opfattelse symboliserer noget af det, som vi er bekymret over, eller som vi på nogle stræk er imod, i det her tilfælde islamisme og radikalisering, og der synes jeg ikke rigtig det hænger sammen. For selvfølgelig skal vi bekæmpe det, der ligger bag; vi skal bekæmpe radikalisering og ekstremisme osv.; vi skal bekæmpe Grimhøjmoskeen; vi skal bekæmpe Islamisk Trossamfund og det, de står for; vi skal lave handlingsplaner osv.; vi skal komme efter hadprædikanter. Det skal vi gøre, men samtidig med det skal vi jo også gå efter symbolerne. For ellers er vi jo sådan set med til at sanktionere, at de får lov til at opbygge en position i samfundet, og de har jo i forvejen en stor position i samfundet. Hvorfor være med til at understøtte den udvikling? Hvorfor ikke forsøge at gå imod den udvikling?

Ordføreren.

Jo, men min gennemgang af det der med symbolers betydning var lige så meget en appel om refleksion, og min grundholdning er sådan set uforandret og den samme, nemlig at roden som regel sjældent er symbolerne, og det er den, vi skal tage fat i. Jeg er enig i, at der findes ekstremisme, og at der findes radikalisering, og at folk i øvrigt finder belæg for den slags vanvittige holdninger både politisk og religiøst, og det skal vi som samfund gøre noget ved på en lang række måder, også med de holdninger, vi fremsætter. Men bare at slå ned på symbolerne risikerer at have den modsatrettede effekt; det var det, der var min grundlæggende pointe.

Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Altså, et symbol repræsenterer jo altid et indhold, sådan er det. Alt andet ville jo være tåbeligt. Men det, jeg sådan set godt vil henlede opmærksomheden på, er, at man har erfaringer med stormoskeer i andre lande i Vesten, bl.a. i Storbritannien, hvor der udgår en propaganda fra mange af de her stormoskeer, som er ekstrem efter vestlige normer, bl.a. opfordring til kalifat og mange andre hyggelige sager. Derfor kan jeg ikke rigtig forstå det. Vi har haft den her diskussion i så mange år. Jeg tror, det var i 2007 eller i 2008, hvor Channel 4 lavede et program, der hed »Undercover Mosque«, hvor man var gået ind med skjult kamera i de her stormoskeer og havde set og dokumenteret, hvad det var for en forkyndelse, der udgik derfra. Der synes jeg så bare ikke, at der er særlig langt mellem at konstatere, hvad Islamisk Trossamfund står for, og så til den propaganda, der givetvis vil komme ud fra den her moské. Det mener jeg man bør tage meget mere alvorligt, end Socialdemokraterne har gjort.

Ordføreren.

Men jeg synes jo lige præcis, at man tager det alvorligt, når vi siger, at vi nedsætter trossamfundsudvalget for netop at finde ud af, hvordan vi kan sørge for åbenhed. Og hvad er det for en indsigt, vi kan få i økonomien i organisationen osv.? Det er lige præcis for, at tingene kommer ud i lyset. Men jeg tror for så vidt, at jeg kan være enig med hr. Langballe i det synspunkt, at der da foregår en værdikamp. Der foregår, hvad hr. Langballe måske ville kalde en kulturkamp, om, hvordan religion fungerer i forhold til de demokratiske værdier. Den foregår jo i næsten alle lande. Det har man jo også kunnet se undervejs i hele det arabiske forår. Der er det netop for at stå stærkt i den kulturkamp, at man skal melde ud, hvad det er for nogle klare værdier.

Jeg tror bare, at langt, langt de fleste, der er i Danmark, og som har en anden religion end hr. Langballe eller mig, faktisk også er tilhængere af, at deres religion skal hvile på de demokratiske værdier, og derfor er det, jeg siger, at man også risikerer, at det med at forbyde symboler giver bagslag, fordi det giver dem, der er ekstremister, et alibi for at prøve at rekruttere bredere til deres ekstreme synspunkter.

Hr. Christian Langballe.

Men det, jeg bare vil konstatere – jeg prøvede sådan set også at spørge ordføreren om det – er det forhold, at de her stormoskeer jo ikke bare er symboler. De er jo ikke bare mursten. De repræsenterer en bestemt form for islam, som udgår fra de trossamfund; det er forskellige arter af islam, der ytrer sig her. Der vil jeg sige, at siger man ja til en stormoské, så ligger den der, og så kommer den til at udøve social kontrol, og der kommer til at udgå en hadpropaganda, som ingen af os bryder os om.

Ordføreren.

Hvis det går, som hr. Langballe frygter, er det jo vores opgave her at sørge for, at der er en indsats både i lovgivningen, men også i den praksis, der udfører lovgivningen, og som griber ind i forhold til social kontrol. Dernæst er det vores opgave her at sørge for, at vi har mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår, og derfor har vi lige præcis det trossamfundsudvalg, som ministeren gennemgik. Derfor er det vores opgave at sige, at vi skal holde øje med ekstremister og radikaliserede tendenser, både dem, der kommer udefra, men også dem, der er her iblandt os. Men jeg opfatter bare, at det først og fremmest er noget, vi gør af hensyn til det store flertal, vi holder med, nemlig dem, der er moderate, og som gerne vil have deres religion til at virke på demokratiets grund.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's integrationsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som desværre ikke kunne være her i dag.

I SF værner vi om religionsfriheden og forsamlingsfriheden, og vi værner om ytringsfriheden og den private ejendomsret. Derfor mener vi grundlæggende, at alle skal have lov til at praktisere deres tro, uanset om de er muslimer, buddhister eller kristne eller noget andet, der ikke strider mod den almindelige offentlige orden. At praktisere sin tro indebærer som regel, at man forsamles i et til formålet indrettet lokale eller bygning, herunder eksempelvis en moské, og i den forbindelse er det vigtigt at bide mærke i, at rabiate holdninger og ekstremisme ikke findes i mursten eller i gibsvægge. Det er derimod noget, som foregår inde i menneskers hoveder. Man kan ikke fjerne religiøs fanatisme eller få sat en stopper for rekrutteringen til krigen i Syrien ved at forbyde eksempelvis moskeer.

I SF tror vi på religionsfrihed og på, at vi i Danmark skal give plads til forskellige religioner. Det er vigtigt, at vi respekterer hinanden og udviser tolerance, også selv om vi ikke deler den samme religiøse overbevisning. Vi er meget optaget af at bekæmpe terrorisme og mener, at det er afgørende, at vi får sat en stopper for radikaliseringen i eksempelvis fængsler eller ghettoer. Derfor er vi parate til at sikre politiet de nødvendige ressourcer, træning og udstyr, der skal til, for at forhindre nye terrorangreb mod Danmark. Men det er en blindgyde, hvis man tror, at man kan forhindre ekstremisme og radikalisering ved at forbyde den fysiske opførelse af en moské.

Tak til SF's ordfører. Der står et andet navn på listen, men det er hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører nu.

Spørgsmålet om, hvorvidt Islamisk Trossamfund må bygge en moské på Dorteavej i København eller ej, er jo et spørgsmål, der afgøres i Københavns Kommune og ikke her i Folketinget.

Enhedslistens medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation har stemt for, at der udarbejdes en lokalplan, der åbner mulighed for byggeri af moskeen. Det er et spørgsmål om en lokalplan, og det hører ikke hjemme her.

Vi bakker i Enhedslisten op om vores københavnske kollegaers beslutning. Det vil vi da gerne give udtryk for nu, hvor sagen er sat på dagsordenen her. For beslutningen er udtryk for den religionsfrihed, som er fastslået i den danske grundlov og i den europæiske menneskerettighedskonvention. Enhedslisten støtter helhjertet ethvert menneskes ret til at praktisere sin tro, ligesom vi helhjertet støtter ethvert menneskes ret til ikke at tro på nogen gud.

Inden for verdens store religioner er der mange holdninger. I kristendommen er der progressive teologer set fra Enhedslistens synsvinkel, og der er reaktionære og højreorienterede teologer. Sådan forholder det sig også inden for islam, hvor der også er forskellige retninger. Og der tror vi, at det er meget vigtigt, at vi holder os det for øje og ikke slår alle muslimer over en kam. For det er, heldigvis da, kun et lille mindretal af de herboende muslimer, der hylder de ekstremistiske holdninger og fundamentalistiske og reaktionære holdninger, som vi jo alle sammen her i Folketinget er enige om at tage afstand fra og advare imod.

Til dem, der mener, at man kan bekæmpe fundamentalistiske eller reaktionære holdninger inden for islam ved at forhindre en muslimsk menighed i at bygge en moské, må jeg så bare sige det, som andre ordførere også har sagt: Holdninger sidder ikke i bygninger. Holdninger sidder imellem ørerne på mennesker. Reaktionære holdninger fjernes ikke ved at fjerne mursten.

Lad mig komme med et tænkt eksempel bare for at trække Enhedslistens standpunkter op i den her sag. Det er et rent teoretisk eksempel, at nogle f.eks. vil foreslå nedrivning af de to kirker på Viborgegnen, hvor hr. Christian Langballe er præst, med den begrundelse, at hr. Christian Langballe kommer med nogle reaktionære prædikener. Sådan et forslag ville Enhedslisten selvfølgelig aldrig nogen sinde støtte. Det ville være et indgreb i religionsfriheden, og vi ville bekæmpe det med næb og kløer.

Så Enhedslisten kan desværre heller ikke støtte Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse her i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Man kan jo selvfølgelig altid diskutere, om man skal tage den slags seriøst. Hr. Finn Sørensen siger, at man skal bekæmpe ekstremisme, og når nu vi ved, at Islamisk Trossamfund ved flere lejligheder har nægtet at tage afstand fra terrorangreb, og når vi nu ved, at der har været personer fra Islamisk Trossamfund, som har omfavnet – var jeg lige ved at sige – al-Qaeda, Taleban osv., hvordan forestiller hr. Finn Sørensen sig så, at vi skal gå imod dem, og hvordan forestiller hr. Finn Sørensen sig, det bliver opfattet i de miljøer, at politikerne tager afstand fra det, de siger, og det, de gør, men når de så i øvrigt kommer og beder om at få lov til at opføre en stormoské, siger de selv samme politikere: ja, naturligvis? Hvordan tror hr. Finn Sørensen at det bliver opfattet i de miljøer?

Ordføreren.

Jeg tror, at de dele af de miljøer, der på de her punkter måske deler Enhedslistens og mange andres berettigede kritik af Islamisk Trossamfund, godt kan skelne og kan se, at Enhedslisten går ind for trosfrihed, og at vi derfor ikke griber ind i deres muligheder for at have et bedehus, samtidig med at vi tager skarp afstand fra de reaktionære holdninger.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at det jo er naivt at tro, at det skulle ændre noget i de holdninger, at man forhindrer dem i at bygge en moské, for som andre ordførere har været oppe at sige, så finder de nok et andet sted, hvor de, om man så må sige, kan dyrke nogle stærkt kritisable holdninger til samfundet.

Hr. Martin Henriksen.

Det er rigtig nok, at de givetvis stadig væk vil have deres holdninger, men vi behøver jo ikke ligefrem at sanktionere deres holdninger ved så at give dem lov til at opføre en stormoské i København. Det er jo et mærkeligt synspunkt.

Nu har man jo i forvejen tilladt en række stormoskeer i København, bl.a. betalt af Qatar med tilknytning til det muslimske broderskab, og jeg vil bare høre, om hr. Finn Sørensen har kendskab til, at det har gjort, at indsatsen mod radikalisering er blevet meget bedre. Jeg kunne måske blive fristet til at sige – så kan det diskuteres, hvordan sammenhængen er – at der er kommet endnu flere problemer med ekstremisme og radikalisering, i takt med at man har givet efter og man har givet mulighed for, at der bliver taget flere og flere særhensyn og at man har givet tilladelse til flere og flere stormoskeer, og at der rent faktisk er sket en øget radikalisering i det danske samfund. Man kan i hvert fald ikke påstå, at det er blevet bedre.

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt nogen, der her fra talerstolen og heller ikke i Enhedslisten har påstået, at det skulle forbedre kampen mod radikalisering. Det er jo slet ikke det, debatten drejer sig om. Den drejer sig om trosfrihed og anerkendte trossamfunds mulighed for at have et bedehus. Det er det, det drejer sig om. Mere er der sådan set ikke i det.

Så drejer det sig også om, at der er nogen, Dansk Folkeparti, der har en opfattelse af, at det skulle forbedre mulighederne for at bekæmpe ekstreme fundamentalistiske holdninger, at man forhindrer et trossamfund i at have et bedehus. Det er bare en kæmpe misforståelse, som vi da er glade for at et stort flertal i Folketinget ikke ligger under for.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

På vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll skal jeg oplæse følgende ordførertale: Som udgangspunkt for dagens debat spørger Dansk Folkeparti, hvordan regeringen forholder sig til, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at Islamisk Trossamfund kan opføre en stormoské i København. Det har vi så fået et svar på, og det vil jeg supplere med Liberal Alliances bemærkninger.

For os er der i udgangspunktet intet som helst odiøst i at ville bygge bedehuse. Vi taler tit og gerne for frihed til borgerne, og blandt de friheder, vi hylder, er naturligvis også den hårdt tilkæmpede religionsfrihed. Betyder det så, at lovløsheden hersker, og at hvad som helst kan bygges af hvem som helst hvor som helst? Naturligvis gør det ikke det. Når man placerer små og store moskeer, er der, fuldstændig ligesom når man placerer indkøbscentre, skoler eller nye boligområder, en række hensyn, der skal tages.

Den type hensyn er man heldigvis meget dygtige til at tage lokalt, hvor man gennem kommune- og lokalplaner kan sikre en hensigtsmæssig indretning af byen, øve indflydelse på arkitektoniske valg og give rammer for aktiviteterne i forskellige områder. Der er mange hensyn at tage og borgernes lokale repræsentanter har mestendels ret godt styr på dem.

Er det så alt, der er at sige i den sag? Nej, indimellem sker det, at pengestrømmen til byggerier eller den konkrete brug af dem bliver hægtet sammen med fjender af det danske demokrati. I Liberal Alliance har vi naturligvis ingen tolerance over for ekstremister, der med vold og undertrykkelse vil omvælte vores frie samfund. Vi har derfor gjort det helt klart, at vi gerne så, at der blev igangsat en undersøgelse af Rigsadvokaten af, om Grimhøjmoskeen i Aarhus kan forbydes. Ligeledes fremgår det af vores antiradikaliseringsudspil, som vi præsenterede i marts måned, at vi arbejder for at fratage religiøse trossamfund, der arbejder for at fremme ekstremisme, deres mulighed for at opnå skatterabatter. På den måde finder vi balancen mellem frihed og antiradikalisering. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ingen konservativ ordfører. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak, formand. Tusind tak for en rigtig god debat. Jeg er meget enig i mange af de fremførte synspunkter, både at samfundet skal rumme mangfoldighed på tværs af kulturer og religiøse skel, men også, at vi skal holde fast i de centrale værdier, som vort samfund bygger på, og sørge for at give dem videre til nye borgere.

En af værdierne er religionsfriheden. Den er sikret i grundloven og udgør en af de grundlæggende demokratiske værdier, som vi i Danmark beskytter og værner om. Den giver borgere ret til at forene sig i samfundet og dyrke deres religion. Hertil hører en adgang til at etablere bedehuse. Etableringen af bedehuse reguleres på lige fod med andre byggerier efter reglerne i bl.a. planloven og byggeloven. Det er kommunerne, som har lokalplansbemyndigelsen, og beslutninger om byggetilladelser er således også et kommunalt anliggende.

Det betyder ikke, at der ikke fra statens side er grund til at interessere sig for, hvad der foregår i trossamfundene. Det er der i høj grad, og her mener jeg at vi i dagens Danmark må kunne forvente større åbenhed og gennemsigtighed, end tilfældet er i dag. Det er bl.a. også derfor – hvilket har været debatteret en del gange – at regeringen har nedsat et lovforberedende udvalg, der skal komme med forslag til en samlet regulering af forholdene for trossamfund uden for folkekirken. Regeringen fortsætter arbejdet med at fremme respekten for de grundlæggende demokratiske værdier og forebygge radikalisering og ekstremisme, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet her i Folketinget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Som jeg også tidligere har sagt, synes vi jo i Dansk Folkeparti, at det er udmærket, at der er nedsat et udvalg, som skal kigge på trossamfundenes økonomi og også kigge på muligheden for at fratage dem deres godkendelse, hvis de træder ved siden af, og så må der fastsættes nogle præcise regler for, hvornår man så gør det.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan ministeren ser på Islamisk Trossamfund og Islamisk Trossamfunds rolle, og også om ministeren mener, at Islamisk Trossamfund bør fratages deres godkendelse som anerkendt trossamfund.

Ministeren.

Jamen det sidste er ikke muligt. Det er jo derfor, vi netop har nedsat vores udvalg, og jeg er sådan set rigtig glad for, at vi har nedsat vores udvalg, for det handler i al sin enkelhed både om økonomien og også andre ting, der regulerer trossamfundene, men sådan set også om, om man skal kunne fratage eller give en godkendelse.

Så spørger ordføreren om min holdning til Islamisk Trossamfund. Jeg er sådan set ikke så uenig med hr. Martin Henriksen i de betragtninger, som han har været inde på, og sådan set heller ikke i det, som hr. Martin Geertsen også var inde på, om Islamisk Trossamfund og de ting, de har sagt. Jeg tager på det skarpeste afstand fra deres holdninger. Det er noget, der ligger mig meget, meget fjernt på alle mulige leder og kanter.

Martin Henriksen.

Tak. Ideen med, at man har bedt et udvalg om at kigge på f.eks., om et trossamfund kan fratages deres godkendelse som anerkendt trossamfund, er vel, at når det på en række områder er i opposition til det danske samfund, når vi herinde er enige om, at det går over grænsen, når Det Radikale Venstre er enig det, når Dansk Folkeparti er enig i det, når Venstre og Socialdemokraterne er enige i det, altså når der er et bredt flertal, der er enige om, at der går et trossamfund over grænsen, så må ideen med det udvalg være at sige, at i sådan nogle tilfælde skal vi som samfund sige, at så kan det ikke længere have de fordele og privilegier, det giver at være et anerkendt trossamfund. Er det ikke det, der er ideen med det udvalg, som ministeren har nedsat?

Ministeren.

Altså, det at gå over grænsen er mange forskellige ting, og vi har mange forskellige grænser. Der er moralske grænser, der er også en subjektiv grænse for, hvad man synes folk kan tillade sig, og så er der juridiske grænser. Det er lige præcis de sidste, som udvalget skal kigge på, og igen vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at udvalget kigger på det, for for mig at se er det rettidig omhu. Det er rettidig omhu, og grunden til, at jeg er glad for det og stolt af det, er, at det sådan set ikke er lykkedes Dansk Folkeparti at nedsætte sådan et udvalg, selv om man prøvede at gøre det, selv om man prøvede have nogle debatter op gennem 00'erne. Men vi gjorde det, netop fordi der er brug for det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 28. maj på 2015.