Det næste punkt på dagsordenen er:

12) Forespørgsel nr. F 34:

Forespørgsel til justitsministeren:

Har regeringen en holdning til, om Danmark bør udtræde af FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed?

Af Christian Langballe (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 07.04.2015. Fremme 09.04.2015).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 26. maj 2015.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti, til begrundelse af forespørgslen.

Tak for ordet. Vi har jo stillet følgende forespørgsel til justitsministeren: Har regeringen en holdning til, om Danmark bør udtræde af FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed? Jeg ser frem til at få en politisk og principiel debat om statsløsekonventionen, og jeg ser frem til justitsministerens besvarelse. Jeg håber, at debatten i dag kan fremme en besindelse og en refleksion i forhold til, hvorvidt tiden ikke er løbet fra statsløsekonventionen, og om den i det mindste ikke kunne trænge til et servicetjek.

Der rejser sig jo det principielle spørgsmål, når vi diskuterer konventionerne, hvad der vejer tungest, nemlig om det er grundloven og den deraf afledte lovgivning, eller om det er den overnationale konventionslovgivning. Der har været en klar tendens til, at den overnationale konventionslovgivning bestemmer, og det baster og binder den nationale lovgivning, sådan at den nationale lovgivning så at sige forsvinder ud af parlamentet, hvor det er til diskussion, og op i nogle overnationale konventioner.

Man har også kaldt den her tendens for global governance, altså en overnational lovgivning, som i stigende grad træder i stedet for den nationale lovgivning. Det kan man selvfølgelig mene er en god idé, men jeg mener, det er en ulykke, fordi det kortslutter folkestyret. Men mener man noget andet, er det jo en ærlig sag, og så håber jeg, at man kan begrunde det.

En principiel refleksion i forhold til det, vi diskuterer i dag, må altså gå på grundloven, folkestyret, Folketinget og den nationale selvbestemmelsesret på den ene side og konventionslovgivningen på den anden side. Statsløsekonventionen stammer som bekendt fra 1961, og de første diskussioner om statsløshed tog deres begyndelse umiddelbart efter anden verdenskrig. Man kunne mene – og det mener vi – at det er på tide med et servicetjek. Er det virkelig formålstjenligt, eller er det ikke snarere oprørende, at eksempelvis potentielle terrorister får statsborgerskab, fordi man sætter konventionen over hensynet til Danmark og danskerne? Og er det ikke i strid med grundlovens ånd?

Jeg har prøvet at ridse nogle centrale problemstillinger op, og jeg håber, at vi med denne forespørgselsdebat kan trænge ned i substansen og få en politisk og principiel diskussion om noget uhyre væsentligt. Hvad enten vi mener det ene eller det andet, tror jeg vi alle sammen er enige om, at spørgsmålet om konventionerne og forholdet til folkestyret og grundloven er uhyre væsentligt.

Jeg ser frem til debatten. Jeg ser frem til at høre justitsministeren og dermed regeringens overvejelser angående dette spørgsmål. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne for begrundelse. Så er det justitsministeren til besvarelse af forespørgslen.

Tak for ordet. FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed, den såkaldte statsløsekonvention, som vi diskuterer i dag, blev ratificeret af Danmark i 1977. Det skete, da man med det nødvendige flertal her i salen gennemførte de ændringer af indfødsretsloven, der skulle til. Konventionen har til formål at begrænse statsløshed i videst muligt omfang, og det er et vigtigt formål, da besiddelse af et statsborgerskab kan være helt grundlæggende for deltagelse i samfundet og en forudsætning for adgang til en række centrale rettigheder.

Selv om det i dag er over 50 år siden, at statsløsekonventionen blev vedtaget, er konventionen desværre fortsat relevant. Regeringen har truffet den principielle beslutning, at vi ønsker at leve op til vores internationale forpligtelser, og med det har jeg sådan set svaret på spørgsmålet for diskussionen i dag.

Så vil jeg derudover gerne tilkendegive, at det i mine øjne er dybt problematisk, at vi er tvunget til at tildele borgere dansk statsborgerskab og dansk indfødsret, når vi ved, at de kan være til fare for statens sikkerhed, og det er et dilemma og et problem, som Folketinget er fuldt ud bekendt med, det har nemlig gjort sig gældende i en årrække. Jeg kan ved den her lejlighed oplyse Folketinget om, at det heldigvis drejer sig om ganske få personer, der opnår adgang til dansk indfødsret via statsløsekonventionen. I 2014 var det én person, og i 2013 heldigvis kun tre personer. Tak for ordet.

Tak til ministeren for besvarelsen af forespørgslen. Der er jo ikke korte bemærkninger til besvarelsen – de kommer senere i debatten – så det er ordføreren for forespørgerne, hr. Christian Langballe, der har ordet.

Jeg forstår, at der er usikkerhed om forretningsordenen. Det er sådan, at ordføreren for forespørgerne kan vælge at komme først eller sidst.

Det er i hvert fald nu ordføreren for forespørgerne. Værsgo.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil have gjort op med den konventionsfundamentalisme, som har præget dansk og europæisk lovgivning, og det forhold, at en overnational konventionslovgivning i stigende grad determinerer dansk lovgivning og dermed underminerer den nationale og folkelige selvbestemmelsesret. Ét er selve konventionerne, og noget andet er det her med fortolkere og eksperter, som konstant skal belære os andre om, om den ene eller den anden politiske beslutning på eksempelvis flygtningeområdet er konventionsbrud eller, som det også hedder, er i strid med internationale forpligtelser.

Jeg vil godt som eksempel nævne Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder og hans og centerets for mig at se temmelig voldsomme reaktion på regeringens stramninger af familiesammenføringsreglerne. Det skete i et indlæg i Jyllands-Posten den 5. december sidste år. Det er i indlægget meget svært at se, hvad der er ideologi og et politisk forsøg på at påvirke lovgivningen, og hvad der er en fortolkning eller en nøgtern vurdering af, hvad konventionerne rent faktisk siger.

Konventionerne er gået fra at være fromme hensigtserklæringer, som man kunne trække op af skuffen ved særlige lejligheder, til at være et uhyre magtfuldt politisk instrument, som bruges til at lave en overnational lovgivning, som for os at se i virkeligheden kortslutter den demokratiske beslutningsproces. Og jeg vil altså også mene, at det er i strid med grundlovens ånd.

Et godt eksempel er statsløsekonventionen. Den betyder, at personer, der er født og opvokset i landet, automatisk får statsborgerskab, fordi de er statsløse, og altså ikke skal opfylde betingelser, som gælder for alle andre. Det har betydet, at hensynet til Danmark og danskernes sikkerhed har været lavere prioriteret end hensynet til konventionen.

Vi har haft – kan jeg så nu forstå på justitsministeren, og vi har faktisk stillet spørgsmål om det – i alt fire sager siden 2011, hvor PET har advaret mod en person, der var til fare for rigets sikkerhed, men som, fordi denne person var statsløs, alligevel har fået statsborgerskab. Hvordan man end vender og drejer det, er det grotesk, at potentielle terrorister får statsborgerskab som følge af en konvention. Men det er der jo så et flertal i Folketinget der har bifaldet. Det viser jo så også, at hensynet til en overnational konventionslovgivning har vejet tungere end hensynet til Danmark.

Konventionerne har, siden de blev udformet og tiltrådt, været omgærdet af en vis form for hellighed, der har gjort, at de var urørlige uanset sund fornuft. Og det har i hvert fald sagt os, at der bør tages livtag med konventionernes spændetrøje. Der er for os at se intet urørligt eller helligt over konventionerne. De er internationale aftaledokumenter, som selvfølgelig kan laves om, når de er forældede. Jeg havde håbet på, at ministeren da i det mindste medgav det, men heller ikke det har vi rigtig fået noget ud af.

Selve det forhold, at man i Danmark giver statsborgerskab til en person, som PET vurderer til at være til fare for rigets sikkerhed, og som altså kan være en potentiel terrorist, og det, at det sker alene på baggrund af en konvention, er for os nok til at sige stop og opfordre til, at vi for alvor begynder at se på, hvorvidt statsløsekonventionen skal laves om, eller om vi ikke snarere skulle træde ud af den.

Helt grundlæggende mener vi, at det er i strid med grundlovens ånd, at man lader en konvention diktere, hvad vi i Danmark skal mene, når det sker stik imod hensynet til Danmark og danskernes sikkerhed. Grundloven sikrer ifølge § 44, at det er Folketinget og alene Folketinget, der tildeler indfødsret ved lov. Konventionerne har for os at se aldrig været andet end hensigtserklæringer i forhold til grundloven, og derfor kan konventionerne heller ikke bruges som et absolut argument for f.eks. at tildele potentielle terrorister statsborgerskab. Grundloven vil selvfølgelig altid overtrumfe en konvention, da grundloven er fundamentet for al anden lovgivning.

Derfor er det afgørende for os, at der nu tages livtag med bl.a. statsløsekonventionen. Det sker for grundlovens og folkestyrets skyld. Vi synes indimellem, at den her kamp har været ensom, men vi glæder os over, at der er politisk grøde og ved at ske noget. Jeg havde som sagt håbet på, at ministeren havde været mere imødekommende i det her spørgsmål, men det lader ikke til at være tilfældet. Men jeg kan så i hvert fald se, at Venstre ad flere omgange har tilkendegivet, at man gerne vil se på, hvorvidt statsløsekonventionen skal laves om. I et interview til Altinget den 11. maj bebuder retsordfører hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, at han vil følge David Cameron og gøre op med de internationale konventioners spændetrøje, sådan som han udtrykker det. Det glæder vi os over i Dansk Folkeparti. Jeg håber så, at Venstres ordfører i dag vil bekræfte, at det også gælder i forhold til statsløsekonventionen. Tak for ordet.

Så er det hr. Søren Pind som Venstres ordfører.

Tak. I 2011 landede en ubehagelig sag på mit bord. Jeg var integrationsminister på det pågældende tidspunkt, og der var et sammenstød imellem de egentlige interesser for Danmark. For en mand var indstillet til dansk statsborgerskab, men samtidig ønskede PET ikke, at den pågældende fik statsborgerskab, fordi han udgjorde en fare for rigets sikkerhed.

Det gav anledning til et nøje forberedt møde med ordførerne for de respektive partier i Folketinget, og det gav også anledning til indkaldelse af et pressemøde. Alene det, at ordene rigets sikkerhed stod i indkaldelsen til det pågældende pressemøde, sikrede, at kontoret var fuldstændig fyldt med journalister. Sekundet før jeg trådte ind på mit kontor, hvor jeg sågar havde øjenkontakt med de pågældende journalister, hviskede en embedsmand mig i øret – efter at vi havde forberedt den her sag i 3 dage: Du er godt klar over, at alt det, vi har snakket om, kan du ikke sige noget om.

Hvis nogen siden har undret sig over, hvorfor det pressemøde forløb så mærkeligt, så kunne det måske være en forklaring.

Men i hvert fald udtalte den daværende socialdemokratiske ordfører, Karen Hækkerup, dengang, at hvis det var i strid med konventionen – altså at nægte den pågældende person statsborgerskab – så måtte konventionen laves om. Kort tid efter at Folketinget havde drøftet det, skiftede regeringsmagten jo, og her står vi så nogle år senere, og det er den selv samme sag, der er rejst igen.

Jeg kan sige det meget enkelt: Venstres konklusion er, at det er en uacceptabel situation. Vi har besluttet os for efter en længerevarende drøftelse at garantere, at vi, såfremt vi måtte komme i regering, vil søge at få ændret konventionen på det her punkt. Og kan det ikke lade sig gøre, viser det sig umuligt, så vil vi også drage konsekvensen af det og udtræde af den pågældende konvention.

Så Dansk Folkepartis ordfører har sådan set hørt Venstres ordfører korrekt. Det vil være vores tilgang til det spørgsmål. Vi kan ikke acceptere, at Danmark som land ikke kan afvise at give statsborgerskab til potentielle terrorister.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så det er hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Med den her forespørgselsdebat ønsker Dansk Folkeparti regeringens holdning til at udtræde af statsløsekonventionen. Som det allerede er fremgået, er konventionen fra 1961 og forpligter til at give statsborgerskab, hvis en person er født og opvokset i et medlemsland og ikke på forhånd er dømt for alvorlig kriminalitet.

Vi er ikke tilhængere af at opsige eller udtræde af konventionen. Vi ønsker at leve op til vores internationale forpligtelser. Justitsministeren oplyste for lidt siden, hvor mange det drejer sig om, og som jeg fik det skrevet ned, var det tre i 2013 og en i 2014. På den baggrund er vi ikke tilhængere af det, der bliver stillet spørgsmål om i forespørgslen, nemlig at udtræde af konventionen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Altså, vi har faktisk stillet forespørgslen rimelig åbent, for vores spørgsmål har været, at man enten kunne se på at træde ud af konventionen eller i det mindste se på at få den genforhandlet. Man kan selvfølgelig henvise til, at der siden 2011 kun har været fire personer, der af PET har været mistænkt for at være til fare for rigets sikkerhed, og som alligevel har fået statsborgerskab på grund af statsløsekonventionen. Jeg synes bare, det er alvorligt.

Jeg mener virkelig, det er alvorligt, at vi i de her terrortider belønner folk, der er mistænkt for terrorisme eller andet, med et statsborgerskab. Det finder jeg faktisk uhyrligt. Jeg kan slet ikke forstå, det kan finde sted. Og det må jo af en eller anden grund være, fordi man tager konventionerne mere alvorligt, end man tager hensynet til rigets sikkerhed. Jeg synes, vi er til grin, når vi i det danske Folketing sidder og tildeler statsborgerskab til folk, som er mistænkt for noget så alvorligt som at være til fare for rigets sikkerhed. Det kan godt være, man mener, det kun er fire, men det er fire, som kunne gå hen og blive meget farlige for Danmark.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om der lå noget spørgsmål i det, men jeg vil nu svare alligevel.

Jeg er sådan set enig i den problemstilling, hr. Christian Langballe ridser op, nemlig at man godt kan forestille sig tilfælde, hvor der er en, som er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået alvorlig kriminalitet, men hvor PET rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt vedkommende kan være til fare for rigets sikkerhed. Og hr. Christian Langballe har jo fuldstændig ret i, at når det handler om at leve op til konventionerne, kan man godt have det synspunkt, at nogle gange fører konventionerne til nogle situationer, man finder uønskede. Jeg er sådan set enig i den problemstilling.

Min pointe er bare, at det ikke får mig til at drage den konklusion, at vi så skal opsige hele konventionen. Det er her, jeg nok reelt er uenig med hr. Christian Langballe, og det er så, fordi jeg har den grundlæggende opfattelse, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Men det er ikke det samme, som at jeg ikke sagtens kan se den problemstilling, hr. Christian Langballe påpeger.

Hr. Christian Langballe.

Som bekendt har jeg lagt op til, at man i det mindste kunne give en form for håndslag på, at man prøvede at tage de her konventioner op til behandling, når de nu fungerer uhensigtsmæssigt. Altså, vores synspunkt har hele tiden været, at konventionerne var aftaledokumenter, som man har lavet med andre lande. Og det vil sige, at de som al anden lovgivning selvfølgelig kan gøres til genstand for en ny forhandling. Det manglede da bare, at der var konventioner, som ikke kunne laves om. Selvfølgelig kan de det, hvis det viser sig, at virkeligheden er løbet fra dem.

Der spørger jeg så bare: Det kan godt være, at Socialdemokratiet ikke vil træde ud af den, men hvad med at arbejde for, at man tog en genforhandling?

Ordføreren.

Tak. Jeg hørte godt, at hr. Christian Langballe allerede i det første indlæg nævnte problemstillingen omkring konventioner i forhold til grundloven. Jeg tror, hr. Christian Langballe formulerede det som et spørgsmål om, hvad der står højest. Og der tror jeg det er helt åbenlyst, at et flertal i Folketinget her kan opsige en konvention, hvis man vil. Det samme gør sig ikke gældende i forhold til grundloven, så allerede der ved man jo udmærket, at grundloven på den måde står over konventionerne.

Men det er rigtigt – vi har også set det på andre punkter med andre konventioner – at der kan opstå situationer, hvor vi siger: Betyder det her en praksis, som vi går ind for? Nej, det gør det ikke på dette lille punkt. Der synes jeg, der er en problemstilling, som vi er nødt til at diskutere igennem, og som jeg ikke tror der er lige så nemme løsninger på som bare at udtræde af konventionerne. Men for os er det bare ikke et argument for at sige, at så er det nok et bedre Europa eller et bedre Danmark, hvis man bare nedlægger konventionerne. Og derfor er vi ikke tilhængere af det med at udtræde.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det, så vidt jeg kan regne ud, fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Jeg vil gerne med det samme slå fast, at Radikale Venstre ønsker, at Danmark overholder internationale forpligtelser – også på statsløseområdet – og at vi fuldt ud støtter det overordnede formål med statsløsekonventionen, som jo er at begrænse statsløshed. Derfor er den radikale holdning klar: Vi ønsker ikke , at Danmark udtræder af statsløsekonventionen.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Jeg udtaler mig på vegne af SF's udlændingeordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Statsløsekonventionen er et internationalt samarbejde, hvor alle stater, der har ratificeret den, er medvirkende til at løse en global problemstilling, og det er en global problemstilling, som vi alle har et ansvar over for. Derfor kan vi ikke bare isolere os, når der er folk, som af en eller anden grund ikke har et statsborgerskab. Vi kan ikke isolere os og vende det blinde øje til ved at trække os helt ud af konventionen.

Vi må holde fast i vores internationale forpligtelser, som de er skitseret i statsløsekonventionen, og så glæde os over, at det kun er ganske få enkeltpersoner, der kan siges at være til fare for fællesskabet i den her forbindelse.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Statsløse mennesker lever uden en lang række af de borgerrettigheder, som vi andre tager for givet. De har ikke stemmeret, de har ikke frihed til at rejse frit som os andre. På en lang række områder er deres rettigheder begrænset. Kun i meget sjældne tilfælde er statsløshed selvforskyldt. Langt de fleste statsløse er født uden et statsborgerskab.

FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed er desværre fortsat aktuel. Man kunne sige, at den er sørgeligt relevant, fordi der fortsat er rigtig mange mennesker, uhyggeligt mange mennesker i verden, som fødes uden statsborgerskab. I Enhedslisten ønsker vi, at både Danmark og alle andre lande gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at begrænse det her fænomen. Vi synes jo, målet må være, at alle mennesker fødes med et statsborgerskab, og at ingen ender i en situation, hvor de intet sted hører til. Derfor bakker vi selvfølgelig også op om statsløsekonventionen.

Den giver jo statsløse, der er født og opvokset i Danmark, mulighed for at få dansk statsborgerskab på vilkår, som er mere lempelige end andres. Vi synes sådan set, det er fornuftigt, at man giver særlige rettigheder til mennesker, som er født statsløse, og jeg synes også, det er fornuftigt for Danmark, at vi gør, hvad vi kan, for at de mennesker, som er født i Danmark og har levet hele deres liv her, bliver danske statsborgere, bliver en del af det danske fællesskab. Så vi støtter konventionen og mener ikke, at Danmark skal udtræde.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Dansk Folkeparti har rejst forespørgslen om statsløsekonventionen og en mulig opsigelse. Det er sådan, at statsløsekonventionen tilbage fra 1961 jo egentlig er lavet med det forholdsvis ædle formål at mindske antallet af statsløse mennesker i verden. Det kan man jo sådan set kun have sympati for, for jeg tror, det er rart for ethvert menneske at have et sted, det har tilknytning til, og det er godt for ethvert menneske også rent juridisk at have et sted, som det har sine rettigheder knyttet til.

Så er der den konkrete anledning, sådan som man må forstå det. Måske er der flere anledninger fra Dansk Folkepartis side, det skal jeg jo ikke kunne sige, men den mere konkrete anledning er spørgsmålet: Hvad nu, hvis der f.eks. er nogle, som efterretningstjenesterne advarer imod, på grund af at de kan være mistænkt for at ville begå noget imod den danske stat, som vi ikke bryder os om? Skal de så stadig på sigt komme ind på lempeligere vilkår?

Det er vigtigt for mig at understrege, at Liberal Alliance jo har den holdning, at det eneste tilfælde, hvor vi mener at man skal kunne fratage folk deres borgerskab igen, er, hvis folk, der er blevet naturaliserede og dermed har fået statsborgerskab, senere begår terror. Derfor hænger det jo også meget godt sammen med, at vi i det her tilfælde mener, at terrormistænkte selvfølgelig ikke skal have nogen særlige fordele.

Hvordan kan man så fremadrettet se på det her? I virkeligheden kunne jeg måske godt tænke mig, at man gik dybere ind i at se på, hvordan man rent konkret tolker statsløsekonventionen i andre nordvesteuropæiske lande. Det kunne være – som på andre områder – at man kan have en berettiget mistanke om, at Danmark tolker det mindre til statens fordel, end andre nordvesteuropæiske lande gør. Det ved jeg jo at ministeren er interesseret i at undersøge i forhold til flygtningekonventionen, men man kunne i virkeligheden gøre noget lignende her.

Hvad skal der så ske, når vi kommer frem til svaret på det spørgsmål? Jo, det kan jo være, at jeg har ret i min formodning om, at andre tolker det anderledes, end vi gør, og så kan vi jo bare efterligne de nordvesteuropæiske lande, og så ligger det meste jo på den flade hånd. Er det ikke tilfældet, kunne man måske gå sammen med andre lande, der har lignende problemer, for det er næppe kun et dansk problem, og se på, om man kan få den ændret. I yderste konsekvens kan man jo altid overveje, om man så skal opsige en konvention, men vi synes, man skal prøve med de to første scenarier, før vi går ind i diskussionen om det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg glæder mig over, at ordføreren gik ind i en principiel drøftelse, ned i substansen. Det har der søreme ikke været meget af i dagens debat. Man har sådan set bare bevidstløst sagt ja og amen til konventionen og slet ikke taget den principielle problemstilling op med hensyn til forholdet mellem den nationale lovgivning og konventionslovgivningen. Der var nogle takter fra Socialdemokratiets ordfører, men jeg synes, det var alt for lidt.

Jeg vil godt stille et spørgsmål: Er det for ordføreren ikke en kilde til forargelse, at man tildeler statsborgerskab til folk, der er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed, og hvad betyder det i forhold til konventionerne?

Ordføreren.

Jo, det er det da bestemt. Det skulle også gerne have fremgået af min tale, at det var det problem, jeg forholdt mig til. Det er selvfølgelig ikke godt, at man tildeler statsborgerskab til folk, som man mistænker for at være til fare for rigets sikkerhed. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der mener, at det er ubetinget godt. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg synes faktisk, det er ubetinget dårligt, hvis jeg nu skal skære det sådan meget firkantet ud. Og det betyder jo selvfølgelig, at man må have nogle overvejelser om det fremadrettede, og det er derfor, at jeg synes, at det rigtige perspektiv på det her, den rigtige vej at gå i forhold til her, er at lægge ud med at se på, hvordan de gør i de andre nordvesteuropæiske lande, og om der er noget, vi kan lære af det, der stiller den danske stat mere gunstigt.

Hr. Christian Langballe.

Så har jeg det principielle spørgsmål, som for mig at se er mindst lige så interessant, og som den her debat om statsløsekonventionen kunne danne anledning til at ordføreren forholder sig til, nemlig det forhold, at man i stigende grad har en såkaldt global governance, at der er en overnational lovgivning, der på mange måder determinerer den nationale lovgivning, og hvor vi ikke har nogen selvbestemmelsesret i forhold til den lovgivning. Jeg synes, det er et stort problem, og at det i stigende grad er et problem, at vi bastes og bindes af nogle konventioner, så jeg vil bare høre, hvordan ordføreren forholder sig til det.

Ordføreren.

Det er klart, at når man indgår internationale aftaler, vil der være nogle bindinger, og det skulle jo gerne være sådan, at man mener, at det er til fordel for Danmark og til fordel for det internationale samspil, at man har de aftaler, som man har. Derfor skal man selvfølgelig også løbende kunne diskutere, om de bliver tolket korrekt, om de skal ændres, om de ultimativt skal opsiges. Det er klart, at det er en helt legitim diskussion at have.

Jeg vil så mene, hvis vi endelig ser på det principielle, som ordføreren tager op her, at det nærmest er et større problem i forhold til Den Europæiske Union, end det er i forhold til FN, men det er måske for meget, kan jeg se på formanden, at tage op nu.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det fru Mai Mercado, som står lige her, som konservativ ordfører.

Danmark tiltrådte i 1961 FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, og det var et bredt flertal i Folketinget, som dengang syntes, at det var en rigtig god idé. Det er jo også en konvention, som er ratificeret af mange lande. Men det er en velkendt problemstilling, som Dansk Folkeparti nu rejser – og tak for det i øvrigt. Vi deler grundlæggende et ønske om at begrænse statsløshed og at undgå, at de statsløse, som af PET anses for at udgøre en risiko for statens sikkerhed, får dansk statsborgerskab. Det virker jo faktisk helt barokt, at Danmark tildeler og dermed belønner udlændinge, som er under mistanke for terror, med et statsborgerskab. Et statsborgerskab er ikke noget, man får. Det er noget, man gør sig fortjent til.

Der er jo også derfor, vi har lavet nogle regler for dem, som ønsker at få dansk statsborgerskab. De skal opfylde en række rimelige og fornuftige krav, når de søger statsborgerskab, men til trods for de her rimelige og fornuftige krav er der behov for at ændre konventionen. Vi kan se, at konventionen er for løs og dermed for åben for fortolkning. Når det kommer til spørgsmålet om national lovgivning versus konvention, er der ingen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti lægger vægt på, at det må og skal være den nationale lovgivning, som er vigtigst.

Derfor mener vi også, at det er helt afgørende, at konventionen bliver ændret, så vi kan afvise at give statsborgerskab til terrormistænkte. Det lader dog ikke til, at regeringen har været så optaget af spørgsmålet, for det lader ikke til, at man fra den danske regerings side har forsøgt at lægge pres på at få ændret konventionen. Det mener vi at en borgerlig regering bør gøre. I første omgang mener vi at en dansk regering aktivt bør søge at ændre konventionen, før man tager det næste skridt, og det må være at melde sig ud.

Tak til den konservative ordfører. Ønsker justitsministeren ordet? Det gør justitsministeren ikke.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet, og hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er vist ikke fremsat nogen forslag til vedtagelse, så forespørgslen er afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)