SF har bedt mig om at redegøre for omfanget af sexchikane på de danske arbejdspladser.
SF har også bedt om en redegørelse for regeringens eksisterende og kommende initiativer i forhold til at komme sexchikane til livs og sikre en ordentlig indsats i de tilfælde, hvor det har fundet sted.
Jeg vil selvfølgelig starte med at slå fast, at sexchikane på arbejdspladsen eller i det hele taget er uacceptabelt.
Derfor er sexchikane også en del af det psykiske arbejdsmiljø, som er et af de prioriterede områder, når det gælder arbejdsmiljøindsatsen.
Lad mig først gøre rede for de regler, der gælder for seksuel chikane.
Reglerne følger af arbejdsmiljøloven og er helt klare:
Ingen ansatte må udsættes for seksuel chikane.
Det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for at sikre, at arbejdet på en arbejdsplads ikke medfører fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning eller seksuel chikane.
Men det er også vigtigt, at kollegaer, arbejdsmiljørepræsentanter og selve virksomheden tager seksuel chikane alvorligt og klart tager afstand fra det.
Det er nødvendigt med en forståelse for, at det kan være svært at håndtere sexchikane.
Det kræver både mod og åbenhed at tale om det.
Vi ved alle, at det er nemmere at tale om f.eks.
en maskine, der er afskærmet forkert.
Derfor er det vigtigt, at der på virksomhederne bliver talt åbent om seksuel chikane, både for at forebygge, at det sker, og for at der er de redskaber, der skal til, hvis sexchikane opstår, og inden den eventuelt kommer til at eskalere.
Jeg kan oplyse, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i perioden 2012-2020 hvert andet år gennemfører en stor undersøgelse af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.
Undersøgelsen hedder »Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012« .
Den blev offentliggjort første gang i 2012 og er den største samlede forskningsbaserede undersøgelse om arbejdsmiljø i Danmark.
Faktisk er der hele 16.300 beskæftigede personer, der har svaret.
Der foreligger ikke en endelig opgørelse af undersøgelsen for 2014, men de første indikationer tyder på, at omfanget af seksuel chikane er det samme som sidste gang, og det vil sige ca.
3 pct.
Undersøgelser har gennem mere end 10 år vist, at omfanget af lønmodtagere, der oplever en uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, faktisk ligger rimelig konstant omkring de 3 pct.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal acceptere et tal på 3 pct.
Derfor har regeringen også sat en række initiativer i værk, og lad mig kort opridse, hvad regeringen allerede har gjort.
For det første blev der i 2011 indgået en bred politisk aftale på arbejdsmiljøområdet med de såkaldte 2020-strategier.
Psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane, er helt grundlæggende et prioriteret område i de strategier og dermed også i arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020.
Psykisk arbejdsmiljø er højt prioriteret i Arbejdstilsynets tilsynsindsats ude på de enkelte arbejdspladser.
For det andet gennemfører Arbejdstilsynet en tilsynsindsats med fokus på netop psykisk arbejdsmiljø.
For det tredje har Arbejdstilsynet oprettet en hotline om mobning og seksuel chikane, som alle kan ringe til for at få vejledning i at forebygge, men også håndtere seksuel chikane, hvis den opstår.
Endelig er der etableret en nemmere klageadgang for mobning og seksuel chikane, så man via Arbejdstilsynets hjemmeside let kan indsende en klage, der derefter bliver behandlet anonymt.
Hvad gør Arbejdstilsynet så på tilsynsbesøgene?
Psykisk arbejdsmiljø og altså også seksuel chikane er i fokus på størstedelen af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.
Konstaterer Arbejdstilsynet, at der er problemer med seksuel chikane, afgiver tilsynet et påbud til virksomheden om at forebygge den seksuelle chikane.
Påbud om forebyggelse af sexchikane vil altid være ledsaget af et såkaldt rådgivningstilbud.
Det betyder, at virksomheden har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at løse og også forebygge problemerne.
Der er altså tale om et ganske grundigt opfølgningsarbejde.
Derudover udløser rådgivningspåbuddet en rød smiley til virksomheden på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Det er jeg glad ved, for det signalerer, at der er tale om et ganske alvorligt arbejdsmiljøproblem.
Jeg tror på, at det er tiltag, der kan hjælpe, og hvis der skulle opstå en situation med seksuel chikane, at vi kan forstærke og fortsætte den indsats.
SF har også bedt mig om at redegøre for, hvad regeringen vil gøre fremadrettet.
Jeg er meget glad for, at vi sammen med SF og Enhedslisten i finanslovsaftalen for 2015 har afsat 77 mio.
kr.
til at fastholde Arbejdstilsynets bevillingsniveau i 2016.
Det betyder bl.a., at Arbejdstilsynet kan fortsætte med en tilsynsindsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø, der jo så også omfatter den seksuelle chikane.
Jeg vil nævne, at Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2014 har bevilget penge til et projekt, der skal forebygge og håndtere seksuel chikane på omsorgsområdet.
Projektet går ud på at udvikle metoder, der kan hjælpe arbejdspladserne inden for omsorg med at forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet af klienter.
Det er et projekt, der løber over 3 år.
Lovforslaget om forebyggelse af vold, trusler og chikane er nu vedtaget og trådte i kraft den 1.
februar 2015, og jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet i samarbejdet med arbejdsmarkedets parter om at udarbejde en bekendtgørelse.
Der vil også blive udarbejdet vejledningsmateriale, der forklarer, hvordan reglerne så rent faktisk skal forstås.
Endelig vil jeg nævne, at regeringen for mindre end en måned siden har indgået en aftale med SF og Enhedslisten om en indsats mod seksuel chikane.
Der er afsat 2 mio.
kr.
Vi er enige om, at oplysningsindsatsen kan hjælpe til med at forebygge, at problemerne rent faktisk vokser.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der ikke skal herske tvivl om, at regeringen tager sin opgave særdeles alvorligt, når det kommer til at forbygge, men også følge op på seksuel chikane på arbejdspladsen.
Som jeg startede med at sige:
Det er ikke acceptabelt.
Vi skal gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe det.