Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) Forespørgsel nr. F 14:

Forespørgsel til erhvervs- og vækstministeren om Det Blå Danmark:

Vil ministeren redegøre for regeringens aktuelle planer for udvikling af Det Blå Danmark, herunder hvor langt man er nået med at implementere initiativerne i regeringens »Vækstplan for Det Blå Danmark«?

Af Hans Kristian Skibby (DF) og Dennis Flydtkjær (DF).

(Anmeldelse 11.12.2014. Fremme 16.12.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. februar 2015. Først giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Den her debat er en, som vi i Dansk Folkeparti har glædet os utrolig meget til. Det er ikke hver dag, at vi får lov til at diskutere et af de erhverv, som der fylder allermest i Danmark, også rent indtjeningsmæssigt og omsætningsmæssigt, men det er ikke desto mindre det, som er kendetegnende ved hele rederibranchen, hele den måde, som vi som dansk nation har en stor, stolt tradition med hensyn til at drive søfart og generere handel over landegrænser på.

Det er også derfor, at vi synes, at det vil være helt på sin plads, at vi i dag får en forespørgselsdebat her i Folketinget, hvor vi har mulighed for at høre lidt om, hvad ministeren egentlig har af nyt at tilføje set i forhold til den store plan, som der jo trods alt kom, »Vækstplan for Det Blå Danmark«, som bl.a. blev til på baggrund af de initiativer, der kom fra den daværende erhvervsminister, Ole Sohn, tilbage i 2012.

Der har været arbejdsgrupper nedsat, og der har været en række lovforslag, som er blevet behandlet her i Folketinget, nogle med større flertal end andre, men sådan er det jo. Men generelt har der været fokus på netop de maritime erhverv, og det skal der naturligvis også være, når det er så stort og vigtigt et grundelement i vores danske erhvervsstrategi.

Så jeg glæder mig selvfølgelig til, at vi kan få ministerens kommentarer til selve status på, hvad det er, der foregår på området, havde jeg nær sagt. Er der noget nyt under opsejling, kan man sige – ikke fordi jeg skal være vittig, men det blev jeg så alligevel – og det er jo simpelt hen, fordi det er noget, som rigtig mange her i Danmark kerer sig om, det er rigtig mange tusinde jobs, og det er også en omsætning, som jo i forhold til vores betalingsbalance er over 20 pct. Det er 205 mia. kr., som rederierne og branchen tjener ind, plus at vi også har en masse mennesker i de tilknyttede erhverv, som også yder deres til området.

Men jeg synes, at vi skal glæde os til debatten, og jeg er selvfølgelig glad for, at det har kunnet lykkes. Det var helt tilbage midt i december, at vi jo anmodede om den her forespørgselsdebat. Tak.

Tak. Og den kommentar kommer nu fra erhvervs- og vækstministeren.

Tak for forespørgslen om regeringens aktuelle planer for udviklingen af Det Blå Danmark, og hvor langt vi er nået med at implementere initiativerne i regeringens vækstplan for Det Blå Danmark.

Der skal ikke herske tvivl om, at det står øverst på regeringens dagsorden at styrke væksten og skabe nye varige job i Danmark. Vores offensive erhvervs- og vækstpolitik omfatter vækstplaner på de områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Derudover har vi lanceret »Vækstplan DK« fra 2013 og »Vækstpakke 2014« med en række tværgående initiativer til gavn for dansk erhvervsliv, som også kommer det maritime område til gode.

Danske maritime virksomheder står for knap 23 pct. af Danmarks samlede eksport. Og samlet set skaber Det Blå Danmark arbejde for 110.000 personer. Det drejer sig om maskinmestre, shippingfolk på kontoret, folk i offshoresektoren, svejsere på de danske værfter og mange flere. Det Blå Danmark har altså stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse.

Skibsfarten er motoren, som sikrer aktivitet i Det Blå Danmark, både på rederikontorer, hos udstyrsproducenter og hos serviceleverandører. Derfor er det meget positivt at se, at vores vækstfremmende initiativer som f.eks. vækstplanen for Det Blå Danmark begynder at virke.

Bruttotonnagen i Dansk Internationalt Skibsregister er nu på det højeste niveau siden etableringen i 1988. Alene inden for det seneste år er bruttotonnagen i DIS vokset med ca. 17 pct. Danmark er nu rykket op blandt verdens 15 største flagstater. Det er altså lykkedes at skabe attraktive rammebetingelser for skibsfart i Danmark, og det er vigtigt, hvis vi skal fastholde og udbygge vores maritime styrkeposition.

Jeg har netop holdt statusmøde om vækstplanen med erhvervets parter, som alle udtrykte stor tilfredshed med vækstplanen og gennemførelsen af initiativerne. Det er en ambitiøs vækstplan, som er lykkedes på grund af det tætte og konstruktive samarbejde mellem erhverv, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Lad mig fremhæve et par af de mest centrale initiativer. Vi har styrket markedsføringen af Det Blå Danmark internationalt, særlig med Danish Maritime Days, der blev afholdt for første gang i oktober 2014. Vi samlede erhvervsfolk, politikere og meningsdannere til at drøfte fremtidens maritime potentiale og de udfordringer, skibsfarten står over for. Med over 60 selvstændige maritime arrangementer på tværs af Danmark og stor international medieomtale viste vi vores maritime produkter og services til et internationalt publikum og markedsførte Danmark som et attraktivt sted at drive maritim virksomhed. Der arbejdes nu intensivt med at forberede Danish Maritime Days i 2015.

Vi har også sat fokus på den grønne omstilling af skibsfarten til gavn for miljøet og klimaet. Det betyder nye muligheder for den danske udstyrsindustri, når der skal udvikles grønne maritime løsninger. Som kickstart har vi fra den maritime omstillingspulje uddelt knap 21 mio. kr. til de 9 demonstrationsprojekter inden for grøn maritim teknologi.

Fundamentet for Det Blå Danmark er de kompetente medarbejdere, og derfor har regeringen også fokus på at styrke uddannelserne til Det Blå Danmark. Der uddannes nu flere på de efterspurgte maritime uddannelser, herunder navigatører og maskinmestre, og Copenhagen Business School har etableret en ny og meget søgt internationalt shippinguddannelse.

Vi har desuden set på kompetencebehovene i offshorebranchen, og der uddannes nu igen maskinmestre i Esbjerg, hvor ikke mindst offshorebranchen har stor efterspørgsel efter teknisk arbejdskraft.

Derudover har skatteministeren netop fremsat et forslag om ændring af tonnageskatteloven. Når forslaget vedtages, vil det betyde, at en række specialskibe i offshoresektoren kan komme ind under tonnageskatteordningen.

Den slags løbende justeringer af rammebetingelserne er nødvendige i et internationalt erhverv. Rederier kan slå sig ned hvor som helst, og danske skibe sejler over hele kloden, ligesom danske udstyrsproducenter sælger til kunder i alle dele af verden. Markedet er globalt. Regeringen har derfor også besluttet at sende maritime vækstrådgivere til Kina og Ghana, hvor de bl.a. skal hjælpe danske maritime virksomheder med komme ind på disse markeder, så vi kan øge eksporten.

Vi er altså godt i gang, men vi skal selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene. Den internationale konkurrence har aldrig været hårdere, fragtraterne er lave, der er en overkapacitet af skibe på markedet, og den faldende oliepris, selv om det kan være en fordel for skibene og industrien, rammer også offshorebranchen, hvor der ellers var vækst.

Det er et langt sejt træk, hvis Det Blå Danmark skal bevare sin styrkeposition, øge konkurrencekraften og skabe mere vækst og beskæftigelse i Danmark. Regeringen vil gerne bygge videre på det igangsatte vækstarbejde og den tætte dialog med interessenterne, så vi fortsat kan styrke vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor planlægger jeg at igangsætte udarbejdelsen af en ny vækstplan for Det Blå Danmark med inddragelse af interessenterne efter vækstteammodellen.

Jeg vil gerne slutte af med at kvittere for det brede samarbejde, vi har i Folketinget om udviklingen af Det Blå Danmark. Det sammenholdt med samarbejdet med erhvervet bør også fremadrettet udgøre grundlaget for at sikre Det Blå Danmarks konkurrenceevne og dermed vækst og beskæftigelse i Danmark.

Tak til ministeren. Så har ordføreren for forespørgerne mulighed for at svare på besvarelsen, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil da gerne kvittere for ministerens besvarelse til Folketinget i forbindelse med den her debat om status og nyt om Det Blå Danmark, for jeg deler jo sådan set langt hen ad vejen det, som ministeren også sagde i sin ministertale, nemlig at der er tradition for et bredt samarbejde i Folketinget, uanset hvem der har flertallet, om at sikre, at der skal være gode vækst- og rammebetingelser generelt for alle erhverv, men naturligvis også for de erhverv, som er under Det Blå Danmark.

Derfor er det selvfølgelig også meget interessant at prøve at tænke lidt tilbage og se på, hvad det var, der blev sat i søen, dengang Ole Sohn nedsatte den her tænketank, der skulle se på, hvad man kunne komme med af konkrete forslag og initiativer, som kunne være vækstskabende inden for de her forskellige maritime brancher. Dengang blev der jo sagt, at det, man gerne ville have fokus på i regeringen, bl.a. var de asiatiske rederier. Man mente, at det ville være naturligt, at man forsøgte at lægge en strategi for dagen, der tog hensyn til, at eksempelvis Kina og også Indien skulle indtænke i deres vækststrategier for deres rederier, at de skulle have et europæisk kontor, der skulle indtage en nøgleposition, og det kunne så meget passende kunne være i Danmark.

Jeg kan faktisk også se, at Ole Sohn dengang udtalte til Børsen, at Danmark i hans optik skulle være det europæiske svar på Singapore, når det drejer sig om søfart. Der vil jeg så gerne sige, at når jeg så læser, hvad der er foregået, og hvad der er blevet understøttet gennem politiske initiativer fra myndigheder og politikere i Singapore, er det, der er sket dernede, at der har været en ekstremt stor udvikling, som er gået utrolig stærkt – bl.a. på grund af de politiske initiativer, men naturligvis også, fordi Singapore har en geografisk placering, som har gjort det attraktivt at etablere mange af de her jobs der. Noget af det samme gør sig gældende, hvis man kigger på Danmark, for vi har også en geografisk placering, som er attraktiv for rigtig mange.

Ministeren var også inde på noget af det, som jeg synes er utrolig vigtigt. Det er selvfølgelig det med, at vi til stadighed har fokus på, at vi i Danmark uddanner tilstrækkeligt med personale, som kan håndtere de arbejdsopgaver, der er. Jeg tror, at ministeren var inde på skibsføreruddannelsen, skibsofficeruddannelsen og maskinmesteruddannelsen og også navigatøruddannelsen, som jo også er der, selv om den måske ikke er en professionsbacheloruddannelse, men det er de andre trods alt. Det er jo også nogle af de steder, hvor vi har noteret os, at regeringen har sat ind med flere studiepladser.

Nu har jeg jo valgt at være positiv i dag, og det skal man jo også være. Og jeg synes også, at der er grund til at rose regeringen, og det er også noget af det, der ligger i det forslag til vedtagelse fra os, som kommer senere, for der har været en række rigtig gode initiativer. Dem synes jeg bestemt ikke at vi skal glemme. Jeg synes jo også, at hvis man kigger på noget af det, der er kommet fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om det med at øge evnen til at kunne tiltrække udenlandske maritime virksomheder til at placere arbejdspladser i Danmark, er det jo rigtig spændende tanker, som selvfølgelig er i tråd med det, der kom tidligere fra den forhenværende erhvervsminister, hr. Ole Sohn.

Jeg har selvfølgelig også noteret mig det, som ministeren var inde på om Danish Maritime Days, som jo løb af stablen sidste år, og som var en rigtig stor succes. Det glæder mig selvfølgelig også, at man lægger op til, at det bliver videreført for at markedsføre Danmark som det, vi skal være. Men en ting er selvfølgelig at markedsføre sådan noget, noget andet er så også at kunne levere det, som man stiller i udsigt. Det er så der, hvor der er nogle delelementer, som jeg synes det kunne være interessant at få fokus på for at sikre den her fortsatte udbygning af den udviklingsstrategi for at gøre den danske maritime sektor mere robust og konkurrencedygtig – også når vi kommer uden for de danske og europæiske breddegrader.

Det er sådan noget som konkurrenceforvridning, som vi bl.a. har kunnet notere os fra eksempelvis Danske Havne. Hvis man kigger i Danske Havnes redegørelse for 2014, så beskriver de jo klart, at der er nogle steder, hvor der er store udfordringer, fordi EU bedriver konkurrenceforvridning i forbindelse med havneudvikling og infrastrukturprogrammer. Det er sådan et sted, hvor jeg synes det ville være helt oplagt at prøve at gå ind og se på, om vi kan gøre noget af det bedre.

Der har også politisk været emner oppe som en særskilt skatteordning for maritime montører. Det er noget, som branchen også har efterspurgt. Der har været diskussioner om renteudligningsordninger i forbindelse med de mange skibsbyggerier, som trods alt stadig væk foregår i Danmark, men som også gerne fortsat skulle foregå her, for vi har måske nok mistet vores store kronjuvel, skibsværftet på Lindø, men vi har stadig væk mange specialiserede skibsværfter i Danmark, som producerer mange mindre skibe. Jeg synes selvfølgelig, det er vigtigt, at vi sikrer dem fremadrettet. Så er der jo hele offshoredelen, som hele tiden har været et af grundelementerne, og som vi har kunnet se har givet rigtig mange jobs. Så der er mange ting at gå i gang med, og nu er min taletid desværre opbrugt.

Men jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative oplæse et forslag til vedtagelse. Det er et forslag, som vi er blevet enige om:

Forslag til vedtagelse

»Det Blå Danmark er en af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner. Alene skibsfarten udgør 20 pct. af den danske betalingsbalance. Erhvervet repræsenterer en uvurderlig del af det danske samfund.

Folketinget anerkender regeringens indsats, men pålægger i den forbindelse regeringen at skærpe initiativerne for at fjerne intern konkurrenceforvridning i EU omkring havneudvikling og infrastrukturprogrammer.

Folketinget foreslår regeringen at udarbejde en analyse af konsekvenserne ved at indføre en særskilt skatteordning for maritime montører samt at analysere mulighederne for indførelse af en renteudligningsordning i forbindelse med skibsbyggeri. Regeringen opfordres til at udarbejde en analyse omkring status på vækstpotentialet af offshorerelaterede arbejdspladser i Danmark.

Endelig opfordres regeringen til at fremlægge en konkurrencedygtig model for, hvordan borerigge og dertil hørende skibe kan omfattes af tonnageskatten, samt at sikre den maritime beskæftigelse i offshoresektoren, eventuelt ved skattemæssig ligestilling af alle søfartsaktiviteter, herunder at lade DIS-beskatningen gælde for søfolk på disse skibe.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1 26).

Med de ord tak.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger, idet jeg dog først lige skal gentage, at det oplæste forslag til vedtagelse vil komme til afstemning på torsdag.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

De forslag, som Dansk Folkepartis ordfører oplistede, koster 140 mio. kr. Hvor vil Dansk Folkeparti finde de penge?

Ordføreren.

Jeg vil da gerne kvittere for fru Ida Aukens store kapacitet til at kunne tallene på forhånd. Det synes jeg selvfølgelig er utrolig spændende. Men nu synes jeg måske, at ordføreren skulle have en kopi af det, der blev læst op før, for lige at læse, hvad konklusionen er, for den er jo ikke, at vi anviser finansiering af de 140 mio. kr. Det, vi ønsker, er sådan set en analyse af, hvad det også vil skabe af udfordringer med at tilvejebringe de økonomiske midler, men så sandelig også hvad det vil kunne få af andre afledte konsekvenser. Der er jo også nogle positive ting, man ikke må glemme, og det er bl.a., at det også kan generere job i den private sektor i Danmark.

Så det der med bare at rejse sig op og sige, at det koster 140 mio. kr., anerkender jeg ikke som en præmis fra starten. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får det her analysearbejde sat i gang og så selvfølgelig derefter diskuterer, hvordan pengene skal findes. Jeg har noteret mig, at regeringen kan finde penge til rigtig mange ting her i Folketinget, så der kan også findes 140 mio. kr., hvis det er det, man vil.

Ida Auken.

Nu er der jo ikke nogen forslag i det, som Dansk Folkepartis ordfører listede op, vi ikke har kigget på. Det er jo derfor, jeg kan sige, at det forslag, der ligger, vil det koste 140 mio. kr. at gennemføre. Så jeg synes, at Dansk Folkeparti med deres forhistorie med at stille et helt ufinansierede forslag, altså skattelettelser for 46 mia. kr., jo skylder at sige til danskerne – bare for en gangs skyld – hvor man vil finde de penge. Er det her f.eks. vigtigere for Dansk Folkepartis ordfører end skattelettelser i bunden?

Ordføreren.

Altså, vi kan jo se, at den regering, vi har nu, har øget udgifterne til flygtninge fra 3 til 9 mia. kr. over de seneste år, så man kan jo spørge: Hvad er 140 mio. kr.? Ja, det er mange penge, hvis man spørger hr. og fru Danmark hjemme ved kaffekopperne, men hvis man kigger på statens finanser, så kan man sagtens flytte 140 mio. kr., hvis man vælger målrettet at prioritere de initiativer, som er til gavn og glæde for væksten her i Danmark. Så jeg køber ikke præmissen med tulliarder og alt muligt andet, som kommer fra regeringens medlemmer. Det er en skrøne. Sådan er det. Og det er man nødt til at forholde sig til. Det her er ikke et forslag om, at pengene skal tilvejebringes, det her er et forslag om, at vi skal have undersøgt, hvad vi kan gøre, og hvad det eventuelt vil koste, og hvad det vil få af afledte konsekvenser.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Arbejdspladserne udgør jo en stor del af diskussionen omkring Det Blå Danmark, og der vil jeg gerne vide, hvordan Dansk Folkeparti egentlig stiller sig til den sociale dumping, som jo finder sted i kraft af DIS-loven. Her tænker jeg på den store beskæftigelse af billig arbejdskraft fra Asien og Østeuropa, som jo er på rigtig mange danske skibe under DIS-flaget, og som jo udkonkurrerer danske søfolk, således at det, tror jeg, er en tredjedel af søfolkene på skibene under DIS-registeret i dag, som er danske søfolk. Hvad vil man gøre her? Er det acceptabelt? Det er selvfølgelig sagt med henvisning til, at Dansk Folkeparti jo normalt slår sig vældigt op på kampen mod social dumping og indvandring af østeuropæisk arbejdskraft, og jeg skal give dig, skal jeg.

Ordføreren.

Ja, det er en af de store udfordringer, der er, nemlig at vi naturligvis kan se, at mange af de job, der er på de danske handelsskibe og i flåden generelt, jo er besat med udenlandsk personel. Det er også folk, som ikke er under dansk overenskomst. Så der er en masse udfordringer i det, og jeg har ikke nogen klar løsningsmodel for, hvordan man får ændret det. Jeg vil næsten sige, at hvis jeg sådan lige pludselig her i 2015 kunne komme med en fantastisk løsningsmodel for det, ville jeg da være dagens mand. Det vil jeg næsten vove at påstå. Men så nemt er det altså ikke, det ved hr. Henning Hyllested jo også udmærket. Det er ikke sådan lige at få ændret på de arbejdsbetingelser.

Vi skal ikke glemme – og det kommer man ikke uden om – at den danske handelsflåde jo ikke opererer i Danmark. Det er jo ganske få af de skibe, der kommer til Danmark. De opererer alle mulige andre steder, og de er i en stærk international konkurrence og agerer på det marked, der nu engang er. Så det er ikke noget, man sådan lige kan ændre hen over en formiddag eller eftermiddag her i Folketinget.

Henning Hyllested.

Jeg vil sige til hr. Hans Kristian Skibby, at det her jo altså ikke er et nyt problem. Det har sådan set eksisteret, lige siden DIS-loven blev vedtaget i 1988, det har løbende været til debat, og vi er løbende stort set hvert andet år blevet kritiseret af ILO, altså FN's arbejdsorganisation, for at bryde grundlæggende konventioner om grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Så der har egentlig været tid til at tænke over det.

Jeg skal så give en idé, som DF's ordfører måske kan tage stilling til: Hvad med at opstille et nationalitetskrav? Det havde man jo rent faktisk for skibsførere frem til 2011, hvor man om ikke fjernede det, så trods alt modererede det. Hvad med at opstille et nationalitetskrav? Det kunne jo være som modydelse for, at man i forvejen forkæler rederierhvervet ganske voldsomt herhjemme.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man forkæler rederierhvervet herhjemme. Vi har mange danske rederier, som slås utrolig meget med lave tonnageindtægter for tiden. De er under et massivt internationalt pres. Som ministeren også sagde, er der nogle steder et decideret overskud i flåden, og de har ikke noget at sejle med. Og så synes jeg jo egentlig, at det er den typiske sang, vi får fra Enhedslisten, nemlig at vi bare kan tage fra rederne. Så nemt er det ikke. Hvis det var så nemt, var der måske nogle, der havde gjort det før, men det er det altså ikke, for man skal altså huske, at de her virksomheder jo er med til at generere penge hjem til den danske stat. De er bl.a. med til at generere, at der er penge til mange af de udgifter på det sociale område, vi har i Danmark, og alle mulige andre udgifter, som ligger i Danmark. Det kan vi ikke sådan lave om hen over en eftermiddag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo altid, det er godt at tage en god debat her i Folketingssalen. Når det kommer til Det Blå Danmark, undrer det mig lidt, at der nu, hvor vi har haft en regeringsperiode på snart 4 år, hvor der har været et godt og bredt samarbejde om Det Blå Danmark, lige her op til afslutningen på en valgperiode er nogle, der skal til at profilere sig i forbindelse med nogle tiltag, som vi allerede har diskuteret godt og grundigt under forhandlingerne.

Som fru Ida Auken har anført her, vil det, der står i det her forslag til vedtagelse, jo komme til at koste omkring 140 mio. kr. Jeg vil bare gerne kort og klart have at vide af hr. Hans Kristian Skibby: Hvor i de offentlige budgetter skal de 140 mio. kr. tages? Er det f.eks. ældrechecken, der lige pludselig skal skæres ned til 860 mio. kr., eller hvor er det, Dansk Folkeparti vil spare?

Ordføreren.

Nu vil jeg gerne endnu en gang præcisere, at hvis man som politiker gør sig den ulejlighed at læse det forslag, som jeg ved at ordføreren har fået af mig – jeg har selv sendt det til ham – så kan man se, at det jo ikke er sådan, at vi siger, at alle de her forslag skal blive til virkelighed fra dag et. Det kunne jo være, at nogle af dem blev prioriteret højere end andre i forbindelse med den udredning og det analysearbejde, der skal foretages for at se, hvor vi får mest for pengene, hvor vi får mest vækst, hvordan vi bedst får genskabt konkurrenceevnen for vores danske rederierhverv.

Ordføreren siger, vi har haft debatten før, og nu kommer den så igen her op til valget. Jamen vi har jo også haft debatten om boligjobordningen mange gange i Folketinget, og hvorfor var det, vi fik videreført boligjobordningen? Det var jo, fordi vi tog debatten for syvende eller ottende gang her i Folketinget. Så det er der ikke noget nyt i, og sådan skal det også være. Altså, oppositionen har lov til at stille nogle spørgsmål og stille nogle forslag, og så kan regeringen og ministrene selvfølgelig vælge enten at skyde dem ned eller klappe i hænderne – det må de sådan set selv om.

Thomas Jensen.

Det, jeg ligesom prøver at tage fat i, er, at det her er velkendte forslag vedrørende borerigge, boreskibe og de maritime montører. Det er noget, vi har været omkring, og som vi ved koster penge, og vi ved også godt, at man skal finde pengene et sted, hvis det skal gennemføres.

Derfor er mit korte og klare spørgsmål: Når Dansk Folkeparti engang vil have det her gennemført, hvis man får mere indflydelse, end man har i dag, hvor er det så, der skal skæres ned? Er det f.eks. ældrechecken, der skal skæres ned fra den ene milliard kroner, som regeringen har afsat, til 860 mio. kr., eller hvor er det, at f.eks. de ældre skal stå for skud i den offentlige sektor?

Ordføreren.

Jeg ville ønske, at ordføreren ville stille de samme spørgsmål, når man diskuterer finanslovens udgiftsstigninger til flygtninge og indvandrere. På 3 år er de steget fra sådan ca. 3 mia. kr. til godt og vel 9 mia. kr. Der er da ingen, der har diskuteret, hvor de 6 mia. kr. kommer fra. De er kommet som sendt fra himlen, kunne man næsten sige. Så nemt går det jo trods alt ikke med at tilvejebringe 6 mia. kr.

Lad os så holde fast i optikken om, at det her forslag koster 140 mio. kr., men det, der bliver foreslået, er, at det bliver analyseret og konkretiseret, og at det bliver beskrevet, hvad vi vil få af afledte effekter ved de forskellige individuelle forslag. Det betyder ikke, at alle de her forslag bliver vedtaget fra dag et; det betyder sådan set bare, at vi begynder at prioritere dem, og at vi får dem præciseret.

Så vil gerne sige, at jeg som erhvervsordfører i hvert fald ikke har været med i nogen forhandlinger om eksempelvis særlige skatteordninger for maritime montører. Det er bare for at tage et af eksemplerne. Det har mig bekendt ikke været til behandling her i Folketinget.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Tak. Nu lyder det, som om forslaget, der blev læst op, kun handler om analyser, og jeg skal medgive, at der er et par analyser. Men hvis jeg nu har fat i den korrekte udgave, står det jo sort på hvidt at ligestille alle søfartsaktiviteter og lade DIS-beskatningen gælde for søfolk på disse skibe, altså at udvide DIS-beskatningen og DIS-ordningen; det står ikke som en analyse. Er det noget, jeg har misforstået, eller er det korrekt, at der faktisk er et helt konkret forslag, som også koster penge?

Ordføreren.

Ja, det skal ses i sammenhæng med, at der i den del af forslaget til vedtagelse – det er den sidste pind, hvis man skal sige det sådan – står i starten, at vi opfordrer regeringen til at fremlægge en konkurrencedygtig model for de her initiativer, og det er jo det, som vi bare i al stilfærdighed beder om – ikke mere.

Steen Gade.

Jeg er da glad for svaret. Det er jo fuldstændig ærligt, men det betyder jo også, at ordføreren ikke fortalte hele sandheden i de andre svar, hvor han bare sagde: Jamen det er kun analyser og analyser. Nej, der er i hvert fald et sted, hvor man er helt konkret, og det er jo det, som andre spørgere har påpeget koster penge, og der må vi så bare konstatere, at forslagsstillerne – og det er jeg måske ikke så forundret over – ikke anviser, hvor pengene skal komme fra, men jeg synes måske, at man kan sige, at forslagsstillerne har lokket nogle andre partier med på noget, de plejer at tage afstand fra.

Ordføreren.

Jeg har ikke lokket nogen, de kom frivilligt, men sådan er det. Men jeg vil gerne sige, at hvis hr. Steen Gade så læser det forslag til vedtagelse – jeg ved også, at hr. Steen Gade har fået en kopi af Socialdemokraternes ordfører på mail, så jeg ved, at ordføreren har den – kan han se, at der kun er et sted, så vidt jeg kan se, der står »pålægger«, og det er i pind nr. 2:

»Folketinget anerkender regeringens indsats, men pålægger i den forbindelse regeringen at skærpe initiativerne for at fjerne intern konkurrenceforvridning i EU omkring havneudvikling og infrastrukturprogrammer«.

Jeg indrømmer gerne, at det at pålægge noget er mere end at anbefale noget eller at stille noget i udsigt. Det anerkender jeg blankt.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Da Venstres sædvanlige ordfører, Preben Bang Henriksen, ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at fremføre hans tale.

Danmark er – alt efter hvordan man regner, hvilken metode man bruger – verdens femte eller sjette største søfartsnation. Søfarten er Danmarks største eksporterhverv, og den maritime industri har i omegnen af 50.000 arbejdspladser, som i væsentligt omfang er baseret på eksport. Det er ikke tilfældigt. Det skyldes bl.a. gode, varige rammebetingelser fastsat af et næsten enigt Folketing.

Et af de væsentligste initiativer på det maritime område var indførelsen af DIS-ordningen, nettobeskatningen, for godt 25 år siden. Virkningen heraf ses tydeligt, hvis man eksempelvis betragter Sverige, hvor fraværet af en sådan ordning har betydet en nærmest ikkeeksisterende handelsflåde. Først nu begynder de første spæde tiltag til en tilsvarende ordning i broderlandet, hvilket selvfølgelig over tid vil påvirke konkurrencen også over for Danmark.

Fra Venstres side deltager vi gerne i et analysearbejde vedrørende en eventuel udvidelse af DIS-ordningen, og vi er hverken døve eller blinde over for organisationernes ønske om at medtage montører under sådan en ordning, men vi skal selvfølgelig først have en analyse, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Men statskassen skal jo stemme, og en udvidelse af DIS-ordningen fordrer derfor et grundigt analysearbejde til vurdering af fordele og ulemper. Det deltager vi gerne i. På tilsvarende vis kan analysearbejdet eventuelt omfatte finansiering og rentesikring, jævnfør eksempelvis de ordninger, der er gældende i Norge og Sverige. Alt sammen så vores maritime virksomheders konkurrenceevne matcher de udenlandske konkurrenters.

Den konsensus, der har præget Danmark som søfartsnation og dermed arbejdet omkring Det Blå Danmark, skal vi i videst muligt omfang bevare. Venstre kvitterer derfor også for regeringens implementering af store dele af vækstplanen.

På enkelte områder savner vi imidlertid regeringens opbakning til de åbenlyse ønsker fra virksomhederne bag Det Blå Danmark. Det er vigtigt at få gennemført en ændring af reglerne i udlændingebekendtgørelsen, hvorefter sejlads til værft sidestilles med anløb til havn og således tæller med i de 25 anløb, som et dansk skib med udenlandsk besætning årligt må anløbe en dansk havn uden krav om dansk arbejdstilladelse til den udenlandske besætning. Forvaltningen af bestemmelsen betyder en overhængende risiko for, at skibene søger udenlandsk værft, hvilket er til skade for danske arbejdspladser. Venstre er bekendt med beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål nr. S 496, og vi kan forstå, at der arbejdes på en løsning, men det virker besynderligt og skadeligt for beskæftigelsen på de danske værfter, at en løsning af regeringen anses for at være så indviklet. Det Blå Danmark fortjener, at problemet løses straks.

Ud over reglen om de 25 anløb, som jeg gennemgik ovenfor, er erhvervsvilkårene for havnene af væsentlig betydning. Det indebærer, at der i udviklingen af danske havne ikke indføres så stramme krav til eksempelvis støj, at maritime produktionsvirksomheder med eksempelvis test og afprøvning udelukkes. Også sikringen af svovlkravene til skibe, der sejler i Østersøen, er vigtig. Danske skibe skal ikke være alene om at foretage de voldsomme investeringer. Vi opfordrer regeringen til at sikre, at kontrollen gennemføres overalt, og at den gennemføres effektivt. Med disse bemærkninger kvitterer vi i øvrigt i det store og hele for regeringens foreløbige udmøntning af vækstplanen.

Vækstplanen indeholder en række initiativer, men mere generelt er det vigtigt, at de rammebetingelser, der præsenteres for de danske maritime virksomheder, er konkurrencedygtige med de udenlandske betingelser. Det gælder desværre langtfra i alle tilfælde i dag.

Med disse bemærkninger kan Venstre i sagens natur støtte det forslag til vedtagelse, som er fremsat på vegne af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Tak.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg skal nok overholde den uskrevne regel om ikke at drive hr. Erling Bonnesen ud i noget, han måske har svært ved at svare på. Det ærgrer mig selvfølgelig bare, at det ikke er Venstres normale ordfører, for jeg ville have spurgt til den passus i forslaget til vedtagelse, men måske kan de ordførere for forslagsstillerne, der endnu ikke har været på talerstolen, komme ind på, hvad der menes med, at man vil fjerne intern konkurrenceforvridning i EU omkring havneudvikling. For som gammel havnearbejder kan jeg jo ikke lade være med at tænke, om det her er en genoptagelse af de havnepakker, som det endte med at parlamentet stemte ned i to omgange. Jeg forventer ikke noget svar, men det er selvfølgelig bare for at få det nævnt i debatten.

Ordføreren.

Jeg takker for den der hurtige eksamination, jeg lige blev udsat for. På de ti minutter, jeg havde til at blive briefet på det her, har jeg altså ikke nået at sætte mig ind i den der meget specifikke detalje. Så som spørgeren selv sagde, vil jeg holde mig til, at det kunne være, at der var andre, der havde den detalje mere inde på livet.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal også nok undlade at stille spørgsmål til det konkrete forslag ud over det rent principielle, som jeg forventer man diskuterer i Venstres gruppe, hver gang man diskuterer et forslag som det her. Her sidder man nemlig med et forslag, som koster penge, og så må man spørge sig selv, hvor pengene skal komme fra.

Så derfor vil jeg spørge ordføreren i dag: Hvor vil Venstre finde de 140 mio. kr., som det her forslag vil koste?

Ordføreren.

Det glæder mig da, at også den socialdemokratiske spørger her begynder at sige, at pengene skal stemme. Og så vidt jeg lige husker – nu skal jeg være helt sikker – læste jeg det også op, nemlig at pengene i statskassen skal stemme osv. Så det er helt klart, at det i første omgang er en analyse, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Og så kan vi gå ind og prioritere. Så tager vi stilling til, hvad og i hvilket tempo man skal indføre det, selvfølgelig når pengene leveres til det. Sådan er det.

Thomas Jensen.

Når jeg nu står og kigger på vedtagelsesteksten, kan jeg se, at det jo ikke kun er en analyse. Der står, at man skal fremlægge en konkurrencedygtig model. Det vil sige, at hvis man skal fremlægge sådan en model, er det jo altså også noget, der koster noget. Og med de tal, jeg har fra tidligere forhandlinger, løber det altså op i de her 140 mio. kr. Så derfor vil jeg altså godt lige høre: Har Venstres gruppe overhovedet konkret diskuteret, hvor pengene skal komme fra til at finansiere de her 140 mio. kr., eller er det bare nogle ufinansierede forslag, man her står og kommer med?

Ordføreren.

Jamen i Venstre opererer vi ikke med ufinansierede tilfældige forslag, der bare kommer flyvende ind sådan lige midt i et gruppemøde. Nej, og derfor sagde jeg også flere gange i min ordførertale – og jeg kunne forstå, at det også var sådan i Dansk Folkepartis fremlæggelse af sagen – at det i første omgang er nogle analyser. Jeg markerer bare klart, at vi skal have analyserne på plads. Det er da klart, at man selvfølgelig kan tolke ord på mange måder, og hvis det er, at spørgeren fortolker det, som spørgeren gør, er det jo så spørgerens fortolkning. Men for at man kan træffe en konkret beslutning, skal vi selvfølgelig have et analysearbejde og et beslutningsgrundlag på plads. Altså, det er ikke så svært.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at statskassen skal stemme – det er også meget vigtigt for regeringen – og derfor er jeg jo spændt på, hvor de 140 mio. kr., som det her forslag koster, skal findes henne. For jeg kan forstå på Venstres ordfører, at man ikke smider om sig med ufinansierede forslag, og med så stor en udgift må det jo være drøftet og besluttet i Venstres ledelse, hvor de penge skal findes. Det er vel det mindste, man kan forvente at Venstres ordfører kan svare på i den her sag.

Ordføreren.

Jeg kunne gentage mit tidligere svar, og det kan jeg så henvise til, men kan så også føje til, at jeg da tror, at vi alle sammen er enige om, at søfartserhvervet også skal udvikles i den her store, stærke konkurrence, og så er det jo regeringen, der er regering. Og så er det jo fair nok, når man beder om at prøve at få en konkurrencedygtig model på bordet, som man kan prøve at tage afsæt i bl.a. i forbindelse med nogle af de her analyser, så vi kan få tilvejebragt et fyldestgørende beslutningsgrundlag at tage stilling til. Så har jeg markeret flere gange, at selvfølgelig skal kassen stemme, og det skal den nok komme til.

Ida Auken.

Jeg kunne bare forstå på ordføreren, at Venstre ikke smider om sig med ufinansierede forslag, og da det her er et forslag fra Venstre, vil jeg gerne vide, hvor finansieringen er.

Ordføreren.

Vi smider ikke omkring os med ufinansierede forslag. Vi beder om at få det her analysearbejde frem, og der er det regeringen, der er regering, og vi er i opposition, og så spørger vi jo ind til, hvad regeringen kan levere på det her. Det er det, en forespørgselsdebat går ud på, og når vi så har fået regeringens svar, kan vi jo komme videre i vores arbejde. Jeg har også understreget op til flere gange, at kassen selvfølgelig skal stemme – analyser først, beslutningsgrundlag, og så prioriterer vi og beslutter.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak, hr. formand. Det Blå Danmark er uden tvivl en af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner. Det Blå Danmark er en arbejdsplads for 80.000 personer, og med en indirekte beskæftigelse på ca. 35.000 i andre brancher er det uomtvisteligt, at den maritime klynge har stor betydning for væksten i Danmark.

Det er også baggrunden for, at regeringen i sin tid nedsatte et vækstteam for Det Blå Danmark. Med vækstteamet blev personer med særlig viden om og erfaring fra Det Blå Danmark bedt om at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan styrke vækstvilkårene for erhvervet. Målet var og er helt enkelt, at vi fortsat skal være blandt verdens førende maritime nationer. Som vi ved, blev vækstteamets anbefalinger jo fulgt op med en vækstplan i december 2012. Vækstplanen kom med 38 konkrete initiativer fordelt på både markedsføring, attraktiv virksomhedsdrift, udbygning af styrkepositioner, styrkede kompetencer og uddannelser, grønne løsninger og kvalitetsskibsfart.

I tæt samarbejde med erhvervet er de 38 initiativer nu ved at blive omsat til virkelighed. På den baggrund synes jeg, at det er helt berettiget at sige, at vi fra politisk hold i samarbejde med erhvervet har søsat omfattende initiativer for Det Blå Danmark. Man må sige, at arbejdet med at få omsat målsætningerne i vækstplanen til virkelighed løber helt efter planen. 26 af initiativerne er gennemført, andre 11 initiativer er allerede i planmæssig fremdrift, og kun et enkelt initiativ omkring kvalitetsstandard for udstyrs- og serviceproducenter har vist sig ikke at kunne blive gennemført, simpelt hen fordi branchen ikke ønskede det.

Hvad så fremadrettet? Som en fast arbejdsmetode i regeringens erhvervspolitik er vi aldrig færdige, men altid på vej, og undervejs lytter vi og går i dialog med hverdagens eksperter fra de enkelte erhverv. Regeringen fortsætter markedsføringen af Det Blå Danmark og arbejdet med at tiltrække maritime virksomheder til klyngen. Et centralt element i indsatsen er Danish Maritime Days, der blev afholdt første gang i uge 41 her i 2014. De vil også blive afholdt i uge 41 her i de kommende 2 år.

Afsluttende vil jeg sige, at det er mit klare indtryk, at branchen har taget godt imod initiativerne. Der har hele vejen været en god opbakning fra både Danmarks Rederiforening, fra Danske Maritime og fra Dansk Metal. Med andre ord er det Socialdemokraternes vurdering, at vi længe har været dybt optaget af at forbedre vilkårene for Det Blå Danmark, og at vi er nået rigtig, rigtig langt med de mange initiativer, som vi har taget i tæt dialog med branchen.

Tak. Der er korte bemærkninger, først fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne kvittere for ordførerens tale. Jeg synes selvfølgelig, det er fint også at høre, hvad Socialdemokraterne mener om det her – ud over hvad ministeren mener. Det er jo altid interessant.

Nu nævner ordføreren selv det her med, at det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at styrke de her typer af brancher. Jeg synes, man nogle gange skal prøve at tage udgangspunkt i noget af det, der er virkelighed, for ligesom at illustrere alvoren i det, og Naturstyrelsen har eksempelvis skullet bestille to nye skibe, sådan nogle supportskibe, og de blev så vundet i et udbud af et britisk værft, fordi de var billigst i pris. Og så endte det med, at man fandt ud af, da de skulle til at bygge dem, at de alligevel ikke havde udstyr til at bygge de her skibe. Så måtte udbuddet gå om, og jeg ved faktisk ikke, hvad det ender med efterfølgende.

Men jeg vil bare gerne spørge ordføreren om det her med de andre elementer, når man tænker udbud, eksempelvis når staten skal købe færger. Vi har jo en række værfter i Danmark, som bygger de her specialiserede skibe. Hvor meget mener ordføreren at man bør indtænke andre dele i de her statslige udbud end bare prisen? Jeg tænker på brændstofforbrug, forurening, holdbarhed, driftssikkerhed, sikkerhed og komfort for besætningen osv., altså nogle af de der ting, som man også skal indtænke, når man vælger at købe så dyr en ting som f.eks et nyt skib til Miljøstyrelsen. Ville det ikke være oplagt at kigge på, at man fik sikret, at de her udbudsting blev skærpet en kende?

Ordføreren.

Nu handler forespørgslen ikke sådan om udbudsregler. Vi er nede i de der mere konkrete ting. Men jeg vil sige generelt, at den her regering har lagt sig i selen, for at Danmark igen skal være et produktionsland, hvor vi kan fastholde de produktionsarbejdspladser, vi har, men også så folk både uden for Danmark og i Danmark kan se det positive i at iværksætte nye produktionsarbejdspladser i Danmark. Det har vi gjort ved i et bredt samarbejde her i Folketinget at få vedtaget nogle tiltag, som sikrer nogle rammebetingelser, sådan at det kan lade sig gøre.

Den vej vil vi generelt gå for at sikre, at vi kan holde nogle arbejdsopgaver hjemme i Danmark, og hvis der er nogle specifikke udfordringer i forbindelse med det her med udbudsrunder, så lad os tage en debat om det – det er jeg åben over for – så vi kan se på, om der er noget, vi ikke er kommet til endnu, men som vi kan rette op på, sådan at vi også står stærkt på det område i Danmark.

Hans Kristian Skibby.

Nu siger Socialdemokraternes ordfører, at det ikke har noget med forespørgslen at gøre. Jeg vil nu gerne påpege, at det har det, for vi har en række værfter i Danmark, bl.a. på Ærø, som er specialiseret i at producere specielle typer af mindre skibe. Det kan være færger, eller det kan være fiskefartøjer eller alle mulige andre. Med det er jo altså sådan, at hvis vi skal have en chance for at vinde udbuddene, skal der også være noget at lave for de her værfter, for hvis de ikke vinder nogle af udbuddene, lukker de jo. Det siger næsten sig selv. Og hvis værfterne lukker, bliver Danmark simpelt hen drænet for knowhow og specialiseret viden om de tekniske ting, der foregår i forbindelse med byggeri af de her specielle skibe.

Derfor er det vigtigt, og det er også vigtigt for hele den maritime industri, at vi beholder de her værfter i Danmark. Så derfor har det noget med udbud at gøre. For hvis man kun konkurrerer på pris som i det her tilfælde, hvor det handlede om en statslig myndighed, Naturstyrelsen, så ender vi jo med at udsulte vores egne. Jeg ved godt, at vi ikke må forskelsbehandle, men vi har lov til at stille nogle krav i forbindelse med udbud, hvor man også kigger på andre pejlemærker end prisen, og det er bare den kobling, jeg venligst spørger til.

Ordføreren.

Nu synes jeg, vi skal passe på, at vi ikke taler os væk fra hinanden, når det handler om at sikre Det Blå Danmark og sikre arbejdspladser og vækst inden for faget. Helt konkret handler den her forespørgsel om status på vækstplanen for Det Blå Danmark og selvfølgelig også noget om nogle fremadrettede initiativer. Og der er jeg sikker på, at vi sammen med Dansk Folkeparti og øvrige partier her i Folketinget godt kan finde på nogle gode tiltag i fremtiden. Vi går i dialog med branchen og lytter til, hvilke udfordringer de møder i den internationale konkurrence, og på baggrund af det synes jeg at vi her i Folketinget skal lave nogle brede løsninger.

Her i dag kan jeg fornemme på den her forespørgselsdebat, at der er nogle partier, der gerne vil have, at der er lidt mere kant og forskel på partierne, men jeg tror nu egentlig, at vi grundlæggende er meget enige.

Så vil jeg også understrege, at jeg tidligere har set – jeg tror, det var på forsiden af Børsen – at erhvervs- og vækstministeren har udtalt sig meget positivt om, at vi selvfølgelig også skal have nogle gode værfter i Danmark.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg bliver nødt til at spørge hr. Thomas Jensen som den gode socialdemokrat, han jo er, hvordan han har det med, at Danmark, stort set lige siden DIS-loven blev vedtaget, år efter år eller cirka hver andet år bliver voldsomt kritiseret for konventionsbrud af konventioner, som skulle sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder, også søfolks. Jeg vil jo betegne det som en skamplet på DIS-loven, og derfor vil jeg da gerne høre, hvordan hr. Thomas Jensen som repræsentant for Socialdemokraterne har det med, at vi i den grad den ene gang efter den anden bliver anklaget for konventionsbrud.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at vi kan se, at der er vækst og udvikling i Det Blå Danmark, som betyder, at de tiltag, vi laver med at uddanne unge danskere til at komme ud og få et godt og varigt arbejde i Det Blå Danmark, virker. Ifølge Søfartsstyrelsen er der aktuelt mellem 7.000 og 8.000 danske søfarende beskæftiget inden for handelsflåden. Det synes jeg er ganske positivt. Og vi skal blive ved med at lave rammebetingelser, sådan at vi kan sikre det.

Til det med, at der så også er nogle udlændinge ansat, har jeg det sådan, at hvis danske lønmodtagere kan arbejde sammen med nogle, der kommer udefra, og som gør det godt på arbejdspladsen, er jeg ganske positiv overfor det.

Henning Hyllested.

Jeg går ud fra, at det er hr. Thomas Jensen bekendt, at de udlændinge, der er ansat, er ansat til lønninger, som ligger langt under det danske lønniveau – på trods af sømandsbeskatning og på trods af nettoskatteordning – og at det gang på gang fremføres af ikke bare ILO, men også af de danske faglige organisationer, at det her er et problem.

Så sent som ved behandlingen af den udvidelse af tonnagebeskatningen, som vi havde sidste uge, var der jo mange af de faglige organisationer, der ligesom gjorde opmærksom på, at de egentlig gerne så, at DIS-ordningen blev udstrakt til også de her skibe, som tonnageskatteordningen også skal udvides til, men på den klare betingelse, at der findes en løsning på det problem, der hedder § 10, stk. 2 og 3, i DIS-loven.

Ordføreren.

Jeg synes jo, at vi løbende har været inde omkring DIS-loven og har set på, hvordan vi kunne tilpasse den til de udfordringer, som erhvervet står over for. Med hensyn til hvad den danske fagbevægelse løbende har sagt om de tiltag, som regeringen har lavet, hæfter jeg mig ved, at dengang, da vi kom med udspillet til en vækstplan for Det Blå Danmark, sagde Dansk Metal, at regeringen styrkede jobskabelsen i den maritime sektor med det nye udspil. Og det, der har været hovedsigtet for den her regering, har været at skabe en masse gode arbejdspladser til danske lønmodtagere, både til lands og til vands.

Tak. Så er det den radikale ordfører, fru Ida Auken.

For Radikale Venstre og for regeringen er det en hovedmærkesag at skabe arbejdspladser i Danmark. Det gør vi ved at føre en aktiv erhvervspolitik, og en aktiv erhvervspolitik er jo at sikre gode rammevilkår for alle virksomheder i Danmark, og det er at have fokus på nogle af de områder, som er vores allerstørste styrkepositioner. En af Danmarks allerstørste styrker er den maritime sektor, det er Det Blå Danmark. Der er over 110.000 ansatte, hvis arbejde knytter sig til den sektor. Derfor har vi haft det som en hovedprioritet, da vi skulle vælge områder for vækstplaner.

Den måde, vi lavede vækstplanerne på, var så netop ved at tage hele sektoren fra uddannelsesdelen til fagbevægelsen til – selvfølgelig – alle virksomhederne, rederne osv. og snakke med dem om, hvad de synes var vigtigt. På den baggrund kom vi frem til en vækstplan, og den vækstplan har, som Socialdemokratiets ordfører også ganske rigtigt pegede på, 38 forskellige tiltag. Når vi lige her i dagens anledning gør en status over de 38 tiltag, kan man jo faktisk sige, at det, som branchen har ønsket sig, går ganske udmærket. 26 ud af de 38 tiltag er gennemført, 11 af dem er i planmæssig fremdrift, og så er der et enkelt – hvilket ordføreren for Socialdemokratiet også beskrev – som er blevet aflyst, fordi branchen selv synes, at det var det rigtige at gøre. Derudover er Danmark kommet rigtig meget i fokus i forhold til vores store maritime sektor ved at holde Danish Maritime Days i oktober måned, og vi holder det igen i år og næste år. Så på den måde er det her virkelig et område, som regeringen tager meget alvorligt.

Indtil videre har vi jo også haft et rigtig godt samarbejde om Det Blå Danmark. Vi har haft bred politisk opbakning, vi har ikke gjort det her til en eller anden slagmark, men har i stedet for arbejdet sammen. Derfor er det selvfølgelig også lidt ærgerligt, at vi i dag skal ud i en politisk diskussion om det her, som om der ikke er relativt stor politisk enighed. Det ærgrer mig da også, at man her i Folketinget kan fremsætte forslag til 140 mio. kr. uden at komme med finansieringen. Altså, det ligner ikke Venstre – eller det gør det så efterhånden alligevel – at komme med det ene forslag efter det andet, der ikke er finansieret, her i Folketingssalen. Og jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti: Hvor er pengene? Jeg har spurgt til det to gange nu her. Hvordan vil man finansiere alle de gode intentioner, der ligger, hvis man faktisk vil være et ansvarligt parti?

Det er jo det, vi som regering tager på os, det er det, vi tager ansvar for, altså at vi prioriterer de rigtige ting. Man kan altid finde mere at gøre, men man skal jo hele tiden prioritere, om det er det rigtige at gøre. Derfor vil jeg sige, at vi ikke kan støtte det forslag til vedtagelse, der er fremsat – det er udgiftsdrivende, og der er ikke fundet penge til det. Jeg ville så gerne bevare den gode stemning i forhold til Det Blå Danmark, så det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan stå sammen igen i dag om den tekst, som Venstre og Dansk Folkeparti og De Konservative fremlægger.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det var gode bemærkninger til den borgerlige opposition, som jeg også synes er ude i et dumt ærinde her. Ikke desto mindre vil jeg sige, at det er ordføreren meget om at gøre at skabe de her gode rammebetingelser – det er virkelig et af de buzzwords, man har overalt i debatten i dag. Men det handler altså om gode rammebetingelser for også det blå Danmark.

Gælder det så også for de danske søfolk? Skal de også have gode rammebetingelser? Det er en kendsgerning, at de i dag i stor udstrækning – især når man snakker dæksmandskab – bliver udkonkurreret af meget, meget lavtlønnet arbejdskraft udeomkringfra. Og det er jo netop, fordi de danske faglige organisationer ikke må repræsentere de udenlandske søfarende og søfolk og heller ikke må forhandle kollektivt for dem. Det er altså nogle helt basale rettigheder, som vi anser for givne herhjemme, men som ikke gælder for den del af det blå Danmark, der sejler.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at hr. Henning Hyllested peger på en af de allerstørste vanskeligheder ved at have et så globalt erhverv, som skibsfart er. Når man har et erhverv, som i den grad er globalt og konkurrenceudsat, så skal man hele tiden tænke sig om. Jeg tror sådan set, at de danske søfolk godt er klar over, at det her er stærkt konkurrenceudsat erhverv, og at det her skal gøres på en pragmatisk måde.

Derfor glæder jeg mig over, at Metal Søfart tager med rundt i verden, når der skal forhandles aftaler, og prøver at løse tingene pragmatisk. Det synes jeg er vigtigt, når vi nu har med et så konkurrenceudsat og globalt et erhverv at gøre.

Henning Hyllested.

Det er jeg meget enig i. Jeg synes, Metal Søfart og også 3F's afdeling for søfart gør en god indsats osv. Men det er vel trods alt en kendsgerning, at de samme faglige organisationer anser det for en skamplet og er godt og grundigt utilfredse med, at der optræder den her § 10, stk. 2 og 3, i DIS-loven. Det er vel en kendsgerning, at det er sådan, og det, de gør, er jo næsten brandslukning.

Ja, de tager med rundt i verden, og det er godt, at de gør det. Men det er jo et forsøg på at rette op på noget, som i virkeligheden er uopretteligt, og hvor det, der skulle til, jo var at fjerne de pågældende paragraffer i DIS-loven.

Ordføreren.

Den allervigtigste brandslukning må være at sikre, at folk ikke taber deres arbejdspladser. Og hvis man ikke tog virkeligheden alvorligt, nemlig at det her er et stærkt konkurrenceudsat erhverv, så ville man ikke lave den nødvendige brandslukning. Det er jo derfor, man bliver nødt til at finde en pragmatisk model og komme så tæt på som overhovedet muligt, og det er jo derfor, at Metal Søfart tager med rundt i verden.

Så ja, hr. Henning Hyllested peger på en af de store udfordringer, som den danske model og det regulerede danske arbejdsmarked står med over for et så globaliseret erhverv, som søfarten er. Men jeg mener, at vi har fundet en balance her, og jeg er glad for, at Metal Søfart tager med ud i verden og forsøger at finde pragmatiske løsninger.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ordførerens tale, men ordføreren siger, at vi skal tale pænt til hinanden, og at der generelt har været konsensus om Det Blå Danmark og den vækststrategi. Det er der jo for så vidt også stadig væk. Så jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor ordføreren er så utilfreds med, at Dansk Folkeparti har valgt at ville have en debat i Folketinget om, hvad status egentlig er, hvordan det er gået med implementeringen af regeringsinitiativer, og hvad oppositionen kunne tænke sig af andre vækstskabende initiativer. Hvorfor er det, at De Radikale er så sure over det?

Det er jo, som om man lige pudser glorien. Man kan næsten se det for sig: Vi er de gode, og vi er de dygtige, og I andre har brudt den gode stemning. Jeg tror endda faktisk, fru Ida Auken sagde, at vi havde gjort det til en slagmark. Jeg har ikke gjort det til nogen slagmark, vil jeg gerne sige. Det er muligt, at ordføreren oplever det som en slagmark, men jeg har som ordfører på området bare tilladt mig at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi også tager de ting med herned i salen og behandler dem åbent, ærligt og redeligt, og at vi også tør stille de spørgsmål, der er, omkring nogle af de ting, som ikke er blevet til virkelighed i Danmark, nogle af de ting, som branchen, den maritime sektor, stadig væk efterspørger.

Ordføreren.

Vi vil sådan set meget gerne have en debat om det her, men det forudsætter jo også, at man ikke får det til at ligne, at man kan skabe alt muligt, som regeringen ikke vil gøre. Regeringen har faktisk taget over 38 tiltag, og vi har taget dem i den rækkefølge, som branchen har syntes var vigtig. Så siger jeg: Ja, vi vil alle sammen gerne gøre mere, men vi prioriterer pengene. Så peger jeg bare på en klar forskel til Dansk Folkeparti og Venstre. Vi har jo flere gange i dag spurgt dem: Hvor er de penge til det forslag, man stiller? Det vil man ikke komme med, og det er det, jeg kalder en slagmark, det er det, jeg synes ødelægger den gode stemning, altså at man fra Dansk Folkepartis side bare kan slynge om sig med ting, det ville være rart at gøre, hvis man lige havde 140 mio. kr. Der skal pengene bare passe i den anden ende, hvis man spørger Radikale Venstre.

Hans Kristian Skibby.

Jeg vil stadig væk undre mig over, at man her i Folketinget på finansloven uden nærmere diskussion kan finde yderligere 6 mia. kr. over 3 år til integration af asylansøgere. Men det her kan simpelt hen ikke diskuteres. Det kan slet ikke diskuteres, der kan ikke findes 140 mio. kr. Så synes jeg, at ordføreren skal prøve ærligt at konkludere: Er det det, vi beder om med det, vi har foreslået til vedtagelse? Er det 140 mio. kr.? Nej, det er en analyse af nogle af de forskellige delelementer, som tilsammen tilsyneladende vil koste 140 mio. kr., hvis de alle sammen blev vedtaget på en gang. Det er ikke det samme.

Ordføreren.

Nu har Dansk Folkeparti jo det problem, at de skal finde 46 mia. kr., før de kommer til de 140 mio. kr. Man kan ikke bruge de samme flygtningepenge gang på gang, selv om man fra Dansk Folkepartis side synes, at man kan betale alt ved at sige, at vi ikke vil have flygtninge, de mest udsatte mennesker i verden, til Danmark. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er en seriøs politisk debat, at man vil blive ved med at finansiere alle mulige forslag og fortæller folk, at de kan få det ene og det andet og det tredje, og så er det lige de her 140 mio. kr., man ikke kan finde. Nej, Dansk Folkeparti mangler 46 mia. kr., og nu mangler de så også 140 mio. kr., og det er det, jeg synes ikke er en seriøs debat.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Steen Gade.

Tak for det. Jeg vil faktisk også sige tak for debatten i den forstand, at den sætter fokus på et vigtigt erhverv. Jeg vil sådan set også takke Dansk Folkeparti for at sætte fokus på et initiativfelt, som faktisk ikke har været et samlet initiativfelt, før den her regering kom til. Det synes jeg godt lige må stå lidt til dem, der fremsætter et forslag til vedtagelse her: at vi faktisk ikke har set et sådant samlet udspil om at fremme Det Blå Danmark, altså en erhvervsklynge, som omfatter søfarten, men som også omfatter udstyrsleverandører, som omfatter offshore, og som inddrager hele det her i en samlet erhvervspolitisk sammenhæng. Det er det reelt nye, der er sket i de sidste 3 år, og det er rigtigt, som det er blevet sagt, at Ole Sohn var meget aktiv med at få nedsat det her panel. Jeg tror ikke kun, det skyldes, at han var ude at sejle som ung, men det kan godt være, det har hjulpet.

Så vil jeg sige om selve forespørgselsteksten, at jeg synes, det er helt forkert, at den kun er kommet til at handle om nogle skatteting, og det skyldes jo et forslag til vedtagelse, som den borgerlige opposition har lavet. Det, jeg synes er interessant at få diskuteret her, er, om vi kan få endnu mere ud af de der partnerskaber, som er nedsat. Er der endnu mere at hente i retning af at udvikle shippingområdet, udvikle uddannelsesområdet? Jeg har en fornemmelse af – og det vil jeg også spørge ministeren om – at det er ret vigtigt, at vi følger meget markant op på nogle af de her ting. Jeg har set udtalelser, også i dag, om, at der faktisk er behov for mange flere uddannelsespladser inden for det her område. Og jeg vil gerne gøre mig til talsmand for, at det er noget, vi ser på. I stedet for at fokusere på noget – ved at kigge på noget med skat – som jeg synes højst kan være en lille del af mønten, synes jeg, vi må kigge på erhvervet.

En af de store interessante ting er jo at få offshoreudviklingen til at matche havvindmølleparkudbygningen. Vi ved, der er en nedgang i olien. Det vil være meget vigtigt, at offshorebranchen virkelig udvikler sig på havvind, hvad den jo er i forvejen, men i hele Nordsøområdet, så den ikke kun bliver på den danske sokkel, men faktisk også kan operere generelt.

Så er der et vigtigt tema i spørgsmålet om Det Blå Danmark, som er, hvordan vi gør Det Blå Danmark grønt. Og det er jo her, hvor der selvfølgelig ligger nogle kæmpe udfordringer. Forurening, svovl, NO x , klimabelastning, CO 2 -belastning, ophugning af skibe – der er virkelig mange miljøproblemer knyttet til sektoren. Det er jo altså sådan, at et af de vigtige luftforureningsproblemer i den her by, vi står i, rent faktisk i meget betydelig grad skyldes de skibe, der sejler forbi. Så det er altså en stor udfordring, men det er også rigtig spændende, at vi har et erhverv i Danmark, som faktisk er villigt til at gå ind i det; at det er danske tankskibe, som er de mest økonomiske – danskejede tankskibe, der sejler mest økonomisk mellem Fjernøsten og USA og Fjernøsten og Europa. Da jeg deltog i sidste klimatopmøde i Lima, var Danmark jo også vært for en workshop, hvor vi netop var ude sammen med erhvervet og fortælle historien til resten af verden: Ja, vi kan godt sejle med skibe, der er meget mere energiøkonomiske, og som forurener meget mindre, og som tager meget mere hensyn til miljøet. Når jeg siger det, er det jo ikke kun for miljøets skyld; det er også, fordi det jo er her, klyngen skal udvikles med jobs, udstyr, viden, salg af ekspertise.

Her vil jeg så sige, at jeg har lagt mærke til, at der i redegørelserne bliver lagt vægt på, at vi skal have globale regler. Det er jeg jo sådan set enig i. Men man skal huske på, at man ikke bare skal have ensartede regler ved at gå ned på det laveste niveau. Det er jo derfor, et land som Danmark skal kæmpe voldsomt for at få nogle kraftige internationale regler, og det vil jeg også sige til ministeren. Jeg formoder, at når der lægges vægt på den her del, så lægges der først og fremmest vægt på, at vi i IMO og andre steder får fornuftige og meget skarpere regler på miljøområdet.

Vi støtter ikke forslaget til vedtagelse, grundlæggende fordi balancen er helt skæv. Det handler kun om skattelettelser. Jeg synes, det er en afsporing af, hvordan vi fremmer et erhverv, kun at fokusere på det område.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested.

Det er jo en vidtforgrenet størrelse, vi har med at gøre, når vi snakker Det Blå Danmark. Kernen i det er jo først og fremmest det sejlende erhverv, kan man sige, men så er der også alle følgevirksomhederne, først og fremmest på land, men ikke kun, som jo i virkeligheden også er med til at holde Danmark sejlende. Herunder vil jeg da ikke mindst gøre opmærksom på de offentligt styrede havne, som stiller den nødvendige infrastruktur og de nødvendige tjenesteydelser til rådighed for de mange virksomheder og de mange rederier.

Der er jo fremlagt en imponerende liste over initiativer, som regeringen har taget som følge af vækstpakken for Det Blå Danmark fra 2012 – jeg tror, det er 38 punkter, og man er i fuld gang. Der er rigtig mange gode tiltag imellem, og jeg tillader mig da også at gøre opmærksom på, at noget af det har Enhedslisten bestemt deltaget i: Der blev afsat 25 mio. kr. til grønne maritime løsninger, altså grøn omstilling inden for det maritime erhverv, tilbage på finansloven for 2013. Det er ikke et stort beløb, men dog en begyndelse, og det kunne selvfølgelig også være interessant at høre, hvor langt de har rakt, for det var der lidt tvivl om dengang. Der er en udvidelse af uddannelsesindsatsen, som også er noget, der pågår i øjeblikket. Der har også været små forbedringer undervejs i det underhold, som man stiller til rådighed for udenlandske søfolk på danske skibe, som bliver ramt af pirateri og gidseltagning, og vi har såmænd også set og medvirket til forbedringer – det er ganske vist små forbedringer, men dog forbedringer – af sejladssikkerheden i Arktis. Det er bare for at nævne nogle punkter, som jo går i mange retninger.

Men der er sandelig også tiltag, vi ikke bryder os om, og som er foretaget inden for det såkaldte Det Blå Danmark: Hele markedsgørelsen af lodsningen; omdannelsen af DanPilot til et SOV; og senere udbud af gennemsejlingslodsningen; udvidelsen af tonnageskatten, som vi faktisk behandler i øjeblikket, og som var til første behandling i sidste uge, til specialskibe – først og fremmest inden for offshore. Så der er også ting, vi ikke bryder os om. Og så mangler vi jo altså noget, og det er vel også fremgået af nogle af de spørgsmål, jeg har stillet. Det var jo meget betegnende ikke en del af vækstplanen for Det Blå Danmark i sin tid, ministeren nævnte det heller ikke i sin tale, og vi ved jo, at Rederiforeningen hårdnakket nægter at medvirke til det, mens de faglige organisationer forfærdelig gerne vil have bragt orden på det. Og det, vi mangler, er jo altså den her indsats mod den skamplet, som vi simpelt hen mener det er, i DIS-loven, som hedder § 10, stk. 2 og 3, som betyder, at faglige organisationer ikke må organisere og overenskomstdække de mange udenlandske søfolk i danske DIS-skibe, og som betyder, at Danmark handler i strid med ILO-konventionerne nr. 87 og 98 om grundlæggende arbejdstagerrettigheder, som handler om ret til organisering og ret til at føre kollektive forhandlinger og indgå kollektive aftaler. Vi synes, det er en skamplet.

Igen og igen har ILO påpeget det her forhold, og det er såmænd ikke længere siden end et år, at ILO i en meget skarp påtale opfordrede regeringen til at få løst problemet, senest ved afrapportering til ILO i december 2014 – altså for nogle ganske få måneder siden. Og man må jo spørge, hvad der er sket i den sag. Det er ufatteligt, at det her konventionsbrud får lov til at fortsætte. Og hvad har man tænkt sig at melde tilbage til ILO?

Vi ved jo godt, at rederierne og Rederiforeningen stritter imod her og truer med udflagning – ingen tvivl om det. Men i betragtning af den massive statsstøtte, tonnageskat, sømandsbeskatning, DIS-loven i det hele taget – i det hele taget må man kalde det et erhverv på støtten, i hvert fald den sejlende del af det – kunne man vel godt stille krav til rederierne om at medvirke til, at Danmark overholder internationale konventioner. Et formål med DIS-loven har jo også hele tiden været – sådan har der i hvert fald været argumenteret – at sikre danske arbejdspladser på skibene. Men danske søfolk udgør nu kun cirka en tredjedel af mandskabet på skibene under DIS, og det synes vi er utilfredsstillende og egentlig i strid med den argumentation, man hele tiden har ført fra DIS.

Rederierhvervet er efter vores mening uden sammenligning Danmarks mest forkælede erhverv. Man kunne vel godt forkæle lidt modydelser i form af danske arbejdspladser til anstændige lønninger og i overensstemmelse med ILO-konventionerne på området, og derfor vil vi også fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at Det Blå Danmark er en af Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner.

Folketinget støtter regeringens indsats for at sikre, at vækst- og beskæftigelsesmulighederne i Det Blå Danmark udnyttes til fulde.

Folketinget noterer sig, at formålet er at bidrage til at sikre internationalt konkurrencedygtige rammevilkår for dansk søfart, skabe gode muligheder for udvikling af grønne maritime løsninger og styrke de maritime uddannelser.

Som led i disse bestræbelser opfordrer Folketinget regeringen til snarest at imødekomme FN's/ILO's årelange kritik af DIS-lovens § 10 – især stk. 2 og 3 – og bringe den i overensstemmelse med ILO's konventioner om grundlæggende arbejdstagerrettigheder (nr. 87 og 98)«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 27).

Tak til Enhedslistens ordfører. Det oplæste forslag til vedtagelse vil som nævnt komme til afstemning på torsdag.

Så går vi til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Mange tak. Jeg skal gøre det kort. Jeg vil gerne starte med at kvittere for ministerens redegørelse. Det er jo det gode ved de her forespørgselsdebatter, at vi kan kalde ministeren herned for at redegøre for, hvordan det går på et bestemt område. Jeg vil dog godt give regeringen lidt ret i, at vi nogle gange måske også har de her debatter for debattens skyld. Men sådan er det nu nok. Det ændrer sig nok ikke, hvis regeringen skulle skifte farve.

Jeg vil også gerne sige, at vi ser frem til, at der kommer en vækstplan nr. 2 for Det Blå Danmark, sådan som erhvervsministeren meldte ud her fra talerstolen. Det ser vi frem til, og vi vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne om en sådan. I det hele taget er det vores ambition i Liberal Alliance, at rammevilkårene for Det Blå Danmark er på højde med og helst bedre end i de lande, som vi konkurrerer med, herunder også store søfartsnationer som Singapore og Hongkong.

Så vil jeg gerne lige sige, at vi i Liberal Alliance ikke kan lokkes med til forslag, som er ufinansierede. Vi har en finansiering på de her 140 mio. kr. til det her forslag om udvidelsen af DIS-beskatningen, så den også gælder for montører. Vi har fremlagt en fuldt finansieret økonomisk plan, som giver et overskud på 2,5 mia. kr. på de offentlige finanser i 2025, og vi vil gerne afsætte penge herfra til det her område. Tak.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg forventer naturligvis ikke, at Liberal Alliance og deres ordfører synes, at det er et problem, at grundlæggende arbejdstagerrettigheder er sat ud af kraft i forbindelse med DIS-loven, så det vil jeg slet ikke diskutere med ordføreren. Men jeg vil tillade mig at spørge – og det er fair nok, hvis det er for detaljeret eller for meget nede i substansen – om det forslag til vedtagelse, som ordføreren var med til at fremsætte. Hvad ligger der i det der med, at man vil fjerne intern konkurrenceforvridning i EU vedrørende havneudvikling og infrastrukturprogrammer? Det kunne jeg godt tænke mig lige at vide.

Ordføreren.

Jamen der ligger jo noget i, at de støtteprogrammer, der er i EU, i forbindelse med havne i EU, går uden om Danmark, fordi der er sådan et hovedtransportnet op igennem Europa. Det er Norge ikke koblet på, og derfor har vi ikke adgang til dem. Det er nogle af de her støtteordninger, som skævvrider markedet, som man bør se på, og i det hele taget bør man jo se på, om der inden for EU er en skævvridning på grund af statsstøtte. Jeg skal understrege, at vi ikke er glade for statsstøtte i Liberal Alliance. Det er vi sådan set heller ikke på det her område, men jeg tror, man har det, ligesom man også har det på nogle andre områder, i erkendelse af at vi har et skattetryk i Danmark, der reelt ville afskære Danmark fra at konkurrere på nogle globale markeder, hvis der ikke var nogle særordninger.

Henning Hyllested.

Jamen så er jeg faktisk lidt beroliget og glad for svaret. For det er fuldstændig korrekt, at en række havne, også dem, vi betragter som store havne, men som slet ikke er det i europæisk sammenhæng, bl.a. min egen havn, om jeg så må sige, Esbjerg Havn, som jo ikke er koblet på hoved-TEN-T-nettet, formentlig derfor går glip af nogle støttemuligheder. Så hvis det er det, der ligger i det, så er jeg faktisk ikke uenig.

Sådan kan spørgetiden også føre til løsninger. Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så giver jeg til sidst ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Jeg har jo lyttet til debatten i dag, hvor vi har drøftet Det Blå Danmark, og det mente jeg indledningsvis var rigtig godt vi gjorde, fordi det er et meget vigtigt erhverv for Danmark, som jeg er meget positiv over for at vi sætter på dagsordenen. Men jeg er måske lidt ked af dele af indholdet af debatten i dag, og det skal jeg prøve at gøre rede for.

Jeg havde et møde, som jeg også nævnte i min indledende tale, med hele det panel, der sad og arbejdede med Det Blå Danmark, og som på den baggrund skabte grundlag for, hvad regeringen kunne spille ud med i forhold til sin vækstplan. De gav over for mig udtryk for, at de var meget, meget tilfredse med det samarbejde, regeringen og panelet havde haft, og at det også var blevet eksekveret så flot og fuldt i forhold til den vækstplan, som der nu forelå. De var endda så glade for det, at de ønskede at fortsætte dialogen, ved at man i 2015 tværgående tryktester, om jeg så må sige, hele branchen for at se, om der er nogle større tendenser og andet, som kan påvirke hele erhvervet, og så melder tilbage i 2016 for at lave en ny vækstplan. Jeg tror, at en del af tilfredsheden med den måde, hvorpå det var foregået, også skyldtes, at det var foregået venligt, ordentligt og redeligt og i et bredt samarbejde.

Jeg har fulgt med i det og har været lidt forundret over det, der skete op til den her forespørgsel. Vi har prøvet at kigge på, om ikke der kunne laves en fælles vedtagelse og andet, og der har det åbenbart været efterstræbt og ønsket fra blå bloks side, at man ville blokke den, det vil sige, at man ikke ønskede at lave en fælles vedtagelse. Det kan jeg jo selvfølgelig forklare med, at det er valgår, men selv om det er valgår, synes jeg faktisk, at det er skuffende, at man benytter anledningen til at gøre det. Det vil jeg godt sige. Jeg synes, man skulle finde nogle andre steder at hejse den ideologiske fane frem for at bruge erhvervet til at stå og stampe i jorden med, eller hvad man nu kan sige, for at komme på banen.

Derfor er noget af debatten kommet til at handle om, at velkendte forslag, altså forslag, som vi godt kender, og hvor vi endda har sympati for nogle af dem, men der er ikke penge til dem, er blevet til en del af et forslag til vedtagelse, hvor vi bliver pålagt at skulle fremføre sådan nogle, og det kan vi naturligvis ikke, fordi pengene skal passe til sidst. Når man så spørger ordførerne om, hvordan de egentlig vil finansiere det her, bliver der talt ud i den blå luft. Jeg synes egentlig, det er skuffende, at vi er endt der i forbindelse med en forespørgselsdebat om noget så vigtigt som hele det her område, som faktisk har været kendetegnet ved, at vi har stået sammen.

Med hensyn til opmuntringspunkter vil jeg da prøve at fremhæve hr. Steen Gade fra SF, som jo kom ind på et meget, meget væsentligt perspektiv, nemlig at vi har så stærk en position på det maritime område, og hvordan vi også, netop fordi det er et globalt erhverv, på det miljømæssige område skal løfte hele vores opgave globalt, og hvordan Danmark som et lille land så faktisk er medvirkende til at hæve standarden på ganske mange områder, det gælder både i forhold til udledningen, og i forhold til hvor energieffektiv og andet skibsfarten eksempelvis er. Det er jo et fantastisk godt eksempel på, at det kan nytte noget også at have en politik og ikke bare at overlade det hele til markedet.

Så derfor synes jeg det er noget, som var en del af vores vækstplan, og som også skal være en del af fremtidige vækstplaner. Så jeg synes, det var meget opmuntrende, at vi på den måde kunne demonstrere, at vi gør en forskel, og at det, som også SF's ordfører fremhævede, er noget af det, som er værd at gribe til i fremtiden.

Så vil jeg jo egentlig godt vædde en flækket hvede på, at hr. Henning Hyllested vil spørge ind til DIS-loven, så jeg kan lige så godt prøve at sige noget om den forinden. Jeg tror, at man skal se sådan på det, at havde vi ikke haft en DIS-lov, kunne det godt være, at hr. Hyllested havde ærgret sig over, at det i øjeblikket kun er en tredjedel af søfolkene på alle skibene, der er danske. Men jeg tror slet ikke, der er nogen søfolk at ærgre sig over, for så tror jeg, at erhvervet havde udflaget, og at det var derfor, at man også var nødt til at tilpasse den danske lovgivning i forhold til den internationale konkurrencekraft, som man nu engang indgår i.

Hvordan er det så siden gået? Ja, det er jo gået sådan, at vi faktisk har kunnet opretholde en meget fin beskæftigelse, og det har også betydet, at vi langsomt, men sikkert, via et samarbejde mellem parterne er lykkedes med, at vi også har ordentlige – jeg siger ikke, at de er prangende, men jeg siger ordentlige – arbejdsforhold også for udenlandske søfarende; at vi har faglige organisationer, der med arbejdsgiverne tager rundtomkring i verden og tegner overenskomster og sørger for, at der er orden i sagerne. Og langsomt, men sikkert, opnår man skridt for skridt bedre og bedre vilkår, også globalt. Jeg tror, at det er den rigtige måde at gøre tingene på, og jeg tror, at det ville have været fatalt for Det Blå Danmark, hvis det var, at vi havde fulgt de dårlige råd, vi fik dengang, om, at vi skulle stå hårdt på, at de danske maritime faglige organisationer alene skulle bestemme også på hele det globale arbejdsmarked. Så var det gået galt. Derfor er det fornuftigt at have DIS-ordningen, og jeg synes, at vi langsomt, skridtvis, er kommet i den rigtige retning.

Jeg må tilføje en ting, og det er, at jeg er i dialog med ILO og har involveret såvel faglige organisationer som redere; jeg har haft møder med alle involverede, også med henblik på at kigge på, om vi kan følge den opfordring, der er kommet fra ILO, om, at man skal indlede nogle drøftelser. Det kan jeg jo ikke vide hvordan ender, men vi er startet op, og vi er startet konstruktivt op; så sent som i går havde jeg en samtale med Metals formand, som kunne bekræfte, at man også havde sat en konstruktiv dialog i gang med rederne. Men jeg vil godt bestride, at der er tale om så klare konventionsbrud og så klare overtrædelser, som hr. Henning Hyllested gav udtryk for her. Det mener jeg ikke er holdbart i forhold til international ret, altså at Danmark også skulle krænke konventionerne i det omfang, som hr. Henning Hyllested har sagt.

Så jeg mener, at vi på grundlag af den her lovgivning skal fortsætte med at skabe resultater; det tror jeg fremadrettet er den rigtige måde at gøre det på – til gavn for Det Blå Danmark, til gavn for, at vi kan få mere vækst og mere beskæftigelse, og måske kan vi endda også i stadig højere grad være med til at støtte og hjælpe erhvervet fremadrettet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Så skal jeg prøve at nuancere det lidt, så det ikke bliver så direkte. Jeg holder mig jo bare til, at man fra ILO's og fra en række af de danske faglige organisationers side jo henholder sig til, at der er tale om konventionsbrud, fordi der er tale om de her grundlæggende arbejdsrettigheder.

Men det glæder mig naturligvis, at ministeren siger: Vi er i gang, vi gør faktisk noget, vi prøver faktisk at forhandle rundtomkring for at se, om vi kan rette op på nogle af skaderne. Og jeg vil selvfølgelig være ovenud lykkelig, hvis bestræbelserne munder ud i noget godt. Jeg tillader mig bare, hr. minister, at være skeptisk, for det har samtlige regeringer jo sagt stort set lige siden begyndelsen af 1990'erne og i hvert fald op igennem 00'erne. Det er så ikke denne regering, men samtlige regeringer har jo faktisk sagt det her, og derfor kan man jo godt tillade sig at være en lille smule skeptisk.

Jeg vil sige, at den logik om, at hvis ikke ... nu kan jeg se, at formanden rejser sig, og det her er en længere del, så den tager jeg lige i næste hug.

Ministeren.

Jeg synes jo virkelig, at det er en overvejelse værd at sige: Hvordan forbedrer man bedst muligt arbejdsforholdene for søfolk rundtomkring i verden? Er det, ved at vi stod meget stejlt på vores i Danmark med en risiko for, at man flagede ud, og de så selv skulle klare det derude med hensyn til at skulle lave overenskomster med redere? Eller er det bedre for filippinske eller indiske søfolk, eller hvem det er, vi har med at gøre her, at der faktisk er en dansk fagbevægelse med derude, som skridt for skridt sikrer bedre og bedre forhold – også lønforhold og arbejdsforhold – og at der også er en arbejdsret, der gælder og er i overensstemmelse med dansk lovgivning, om bord på mange af skibene?

Jeg vil da mene, at det er meget bedre at tage den pragmatiske tilgang til det, medmindre selvfølgelig man får en helt fantastisk åbenbaring rundtomkring i verden og alle melder sig ind i fagforeninger, og at man klarer alt det med løn- og arbejdsvilkår i sådan et snuptag. Men det, at vi langsomt, men sikkert forbedrer de her vilkår, mener jeg da er den bedste tjeneste vi kan gøre også tredjeverdens søfarende.

Henning Hyllested.

Jo, at de faglige organisationer er med derude, er bestemt godt, og de gør, hvad de kan. Deres problem er jo bare, at de, når det kommer til stykket, og hvis man står over for en genstridig reder, ikke må repræsentere de udenlandske søfolk. De må ikke forhandle på deres vegne, de må ikke forhandle kollektivt, de må ikke indgå kollektive overenskomster på deres vegne, hvis rederen modsætter sig det i henhold til lige nøjagtig DIS-loven. Det er jo det, der er problemet.

En ting, man kunne gøre, var, at man stillede et nationalitetskrav som modydelse fra rederne for trods alt at have fået rigtig gunstige vilkår med hensyn til tonnageskat og med hensyn til f.eks. sømandsbeskatning. Det havde vi jo for skibsførere frem til 2011, hvor det blev modereret ret kraftigt. Den diskussion kunne man jo gå ind i og se, om man ikke trods alt kunne trække rederne så langt. Jeg ved godt, at de stritter imod, men minsiteren er socialdemokrat.

Ministeren.

Det er han, og som socialdemokrater lærte vi i sin tid, at Steincke, da han hørte en tale fra en eller anden meget ophidset kommunist, der fortalte om alt, hvad man skulle opnå her og der, og at man slet ikke kunne vente på det, sagde: Mit kampråb er følgende: 5 øre mere i timen og et gratis medlemskab af sygekassen. På den måde gik vi skridt for skridt og meget pragmatisk til værks for hele tiden at opnå fremskridt, fordi vi ikke tror på, at vi bare kan få det hele på en gang. Det er nemlig det, der er klogt ved at føre socialdemokratisk politik: Vi opnår resultater, og vi kommer ikke bare til at vedtage tomme resolutioner.

Jeg tror, at vi med det her gør udenlandske søfarende den største tjeneste, og det mener jeg af hele mit hjerte. Hvis vi skal gøre eksempelvis filippinske søfolk den tjeneste at hjælpe dem med at få nogle ordentlige arbejdsvilkår, så tror jeg ikke, det kommer særlig meget fra den filippinske regering, fra filippinske arbejdsgiverorganisationer, eller hvem det nu engang kan være. Det, at vi sidder med og hjælper deres fagforeninger på stedet med at få lov til at lave en ordentlig overenskomst, mener jeg er den største tjeneste vi kan gøre dem.

Tak til ministeren. Og så kan jeg forstå, at ordføreren for forespørgerne ønsker endnu en taletid, og det har han ret til.

Jeg skal ikke blande mig specielt meget i den valgkampsdebat, der var omkring arbejdsmarkeds- og fagforeningspolitik mellem den socialdemokratiske erhvervsminister og så Enhedslistens ordfører, men jeg vil sådan set tage udgangspunkt i den debat, der har været i forbindelse med forespørgslen her i dag.

Jeg synes jo egentlig, at den har været sådan lidt forskelligartet, altså den oplevelse, jeg står tilbage med, er generelt positivt, men der var alligevel også et par steder, hvor jeg synes det måske kunne have været lidt mere forstandigt, hvad der kom ud af munden på forskellige ordførere.

Jeg vil gerne kvittere over for de ordførere, som har været inde på forskellige delelementer af, hvad der egentlig ligger bag, at vi har så stor en maritim sektor i Danmark, som er så konkurrencedygtig, som den er. Og hvorfor er det egentlig, at vi har så mange arbejdspladser i Danmark og på danske skibe? Det er selvfølgelig, fordi vi har gode vækstbetingelser for hele den maritime sektor, og det skal vi blive ved med at have.

Men det, der har været diskussionen, og som er årsagen til, at jeg synes vi skulle have debatten, har jo ikke alene været det. Det har jo også været spørgsmålet om, hvor der er nogle steder, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Og der er jeg da ked af, at det, der tilsyneladende står tilbage efter nogle af ordførerne, bl.a. er, at fru Ida Auken fra De Radikale blev lidt vrissen og sagde, at vi havde gjort det til en slagmark ved at tage den her debat i Folketinget på en åben og fair måde. Og så gjorde den radikale ordfører det til et spørgsmål om 140 mio. kr. Ordføreren mener åbenbart, at det koster 140 mio. kr. at gennemføre de her analyser og det beregningsarbejde, som der skal til – noget, som man i øvrigt tilsyneladende allerede har beregninger på.

Men jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan det overhovedet kan komme til at koste 140 mio. kr. Hvis man læser det, der står i vores forslag til vedtagelse, så er det jo ikke en udgift på 140 mio. kr. Det er den udgift, der tilsyneladende må være, hvis man lægger beløbene sammen og udmønter det i lovgivning.

Steen Gade fra SF førte en meget konstruktiv dialog om selve udfordringerne i den maritime sektor. Det var jo fuldt forventeligt, at hr. Steen Gade kom ind på grøn omstilling og miljø og energi ikke mindst; det er jo de ressortområder, som hr. Steen Gade synes vi skal bruge det meste af tiden her i Folketinget på, og vi anerkender selvfølgelig også hans flid i forhold til det.

Erhvervs- og vækstministeren var så inde på, at han var lidt ked af en del af den debat, der har været, fordi den var blevet til, jeg tror ikke ministeren sagde mediestunt, men en del af en måske kommende valgkamp eller et eller andet. Men det er slet ikke det, der ligger i det her – det vil jeg gerne præcisere. Den her debat har jeg ønsket i lang tid, og jeg tror det var den 11. september sidste år, at jeg fremsatte ønske om at få den her forespørgselsdebat. Og det gjorde jeg sådan set, fordi vi har haft tre forskellige erhvervsministre i forbindelse med den her »Vækstplan for Det Blå Danmark«. Den blev søsat af Ole Sohn, og den blev delvis gennemført af Annette Vilhelmsen, og den er så nu efterfølgende kommet i hænderne på den nuværende erhvervs- og vækstminister. Det anerkender vi selvfølgelig.

Men jeg synes da, at det er helt legitimt, at vi som opposition beder om at få en debat her i Folketinget og en status på, hvad der er sket, og hvad regeringen synes om det, og om der er nogle flere ting undervejs.

Jeg noterede mig så i øvrigt, at ministeren i sin besvarelse sagde, at man allerede nu lagde sig i selen for at komme med forslag til en vækstplan 2 for Det Blå Danmark. Der vil jeg da sige, at man selvfølgelig altid kan undre sig over det, når ministeren siger, at man ingen steder har udtrykt ønske om nye ting, og at hele branchen er åh så tilfreds. Men jeg synes jo netop, at nogle af de steder, hvor vi med vores forslag til vedtagelse har skitseret, at det ville være oplagt at tage en diskussion, jo er omkring de her forskellige delelementer. Er der nogle af dem, der skulle kunne komme med i regeringens eventuelle vækstplan 2 for Det Blå Danmark, så synes jeg selvfølgelig, at det ville være rigtig flot og rigtig godt.

Men vi takker samlet set for debatten. Vi synes, det har været konstruktivt langt hen ad vejen, og vi synes selvfølgelig også, at der stadig væk skal være stor og bred enighed omkring den vækststrategi, vi skal have for det her meget store erhverv, som fylder meget i Danmark og ude på verdensmarkederne. Så vi ser fremad, og vi vil selvfølgelig gerne diskutere de her ting mere indgående med ministeren, når den tid kommer, hvor vi skal behandle de her anmeldte vækstinitiativer. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jamen det er jo ikke rigtigt, når Dansk Folkepartis ordfører siger, at det kun er analyser, man ønsker sig. Jeg står her med forslaget, og der står, at man ønsker sig en model; at regeringen skal fremlægge en model. Det koster penge. Så jeg vil bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man overhovedet i Dansk Folkepartis gruppe har diskuteret, hvor pengene skal komme fra. Er det overhovedet noget, man interesserer sig for i Dansk Folkepartis gruppe? Har man diskuteret, hvor pengene skal komme fra?

Ordføreren.

Altså, jeg er ikke samfundsøkonom, og jeg er heller ikke nationaløkonom, men jeg har meget svært ved at se, hvordan fru Ida Auken kan få det til et slutfacit, der hedder, at hvis det her forslag bliver vedtaget, har man brugt 140 mio. kr. Det eneste, der står konkret heri, er, at vi i forbindelse med det her pålægger regeringen, at de skal skærpe initiativerne for fjernelse af intern konkurrenceforvridning i EU omkring havneudvikling og infrastrukturprogrammer. De andre ting er noget analysearbejde og nogle beregningsmodeller, hvor vi selvfølgelig gerne vil have de forskellige ting vurderet: hvad de har af samfundsøkonomiske effekter, hvad der vil være plus og hvad der vil være minus set i forhold til staten, hvad vi vil få af dynamiske effekter, hvad vi vil få af ekstra udgifter i skattetab osv. De ting vil jo være helt legitime at få, og jeg kan egentlig ikke forstå, at regeringspartierne er så meget imod det, når man jo siger, at man har alle tallene. Ordføreren har jo selv fortalt, at det koster 140 mio. kr. Hvis man er så skråsikker, hvorfor vil man så ikke bare stemme for det, når man har tallene?

Ida Auken.

Det var jo et meget langt svar på et meget simpelt spørgsmål. Har man i Dansk Folkepartis gruppe diskuteret, hvor pengene til at lave de her tiltag skal komme fra?

Ordføreren.

Jo, men altså, jeg synes igen, at fru Ida Auken skal prøve at læse forslaget til vedtagelse. Og så synes jeg endnu en gang, at fru Ida Auken skal gøre op med sig selv, om der står i det forslag til vedtagelse, at det medfører en regning på 140 mio. kr. om året. Gør det det, anerkender jeg blankt, at det er ufinansieret. Men jeg mener bestemt ikke, at det gør det, og jeg synes også, ordføreren måske skulle prøve at læse, hvad der egentlig står. Hvad er det for nogle konkrete initiativer, man pålægger regeringen, og hvad er det for nogle ting, man ønsker at få analyseret rent samfundsøkonomisk? Det koster altså ikke 140 mio. kr.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

De fremsatte forslag til vedtagelse kommer som nævnt til afstemning på torsdag.