Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 96:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod opbevaring af hjemmeværnsvåben i hjemmet.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.03.2015).

Forhandlingen er åbnet.

Vi skal nok lige have lidt mere ro.

Den første på talerstolen er forsvarsministeren.

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, som udspringer af modstandsbevægelsen. Hjemmeværnet blev således oprettet i årene efter anden verdenskrig med det primære formål at deltage som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet. Det betyder også, at det siden 1948 har været forudsat i lov om hjemmeværnet, at medlemmer af hjemmeværnet efter nærmere bestemmelser kan opbevare våben i hjemmet. Udviklingen har gjort, at hjemmeværnet i dag støtter samfundets samlede beredskab i forbindelse med en lang række opgaver; det gælder både varslede og uvarslede opgaver – og typisk uden våben.

Terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 var forfærdelige, og der blev desværre anvendt et våben fra hjemmeværnet, som var blevet stjålet ved et hjemmerøveri i 2013. Det er dybt tragisk, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå lignende situationer. Efter hændelserne i København besluttede hjemmeværnsledelsen således dels umiddelbart at skærpe sikkerheden omkring hjemmeværnets våben, dels at iværksætte en undersøgelse af, hvordan sikkerheden omkring våben mere permanent kan forbedres. Jeg tror, vi alle kan være enige om, at det var en rigtig og nødvendig beslutning.

Rigspolitiet er i den forbindelse inddraget i hjemmeværnets undersøgelse, og hjemmeværnsledelsens undersøgelse pågår fortsat, og det er derfor ikke i dag muligt at sige noget endeligt om, hvordan hjemmeværnsledelsen fremadrettet vil øge sikkerheden omkring hjemmeværnets våbenopbevaring. Jeg ser dog frem til, at hjemmeværnsledelsen i nærmeste fremtid vil præsentere en løsning, der øger sikkerheden vedrørende hjemmeværnets våben. På den baggrund er det min opfattelse, at vi bør afvente resultatet af det igangværende arbejde, som hjemmeværnet har sat i værk, og at det fremsatte forslag fra Enhedslisten afvises.

Der er et enkelt spørgsmål. Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det, og tak til ministeren. Det er jo positivt, at der endelig sker noget i forhold til at stramme op på sikkerheden oven på det forfærdelige terrorangreb her i København, men jeg må også sige, at det undrer mig, at der ikke er sket noget tidligere. Man kunne jo læse i BT, at der inden for de sidste 3 år har været 9 tilfælde af indbrud i private hjem, hvor hjemmeværnsvåben er blevet stjålet. Nu sker der så noget. Efter min bedste mening er det utilstrækkeligt og desværre kun midlertidigt.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra ministeren, er egentlig: Hvorfor skal de her våben ikke bare fjernes med det samme? Hvorfor ikke prioritere danskernes sikkerhed højest og så skride til handling, når vi har set, at der gang på gang er problemer med håndteringen af de her våben i private hjem?

Forsvarsministeren.

Helt overordnet tror jeg det er vigtigt at sige, at vi har et hjemmeværn, der udfører en række vigtige opgaver for det danske samfund, og det gør de godt. Vi har nogle dedikerede og engagerede mennesker, som bruger en stor del af deres fritid på at udføre et frivilligt stykke arbejde til gavn for alle os andre.

Når vi ser på våbenopbevaring, er der i de senere år taget en række skridt til at styrke sikkerheden omkring det. Jeg synes, det er naturligt oven på begivenhederne i København, at man fra hjemmeværnets ledelse har set på, om der er yderligere skridt, man kan tage. Man har derfor indført nogle midlertidige foranstaltninger, og man vil komme med konkrete bud på, hvordan man kan øge sikkerheden fremadrettet i en mere permanent løsning.

Jeg har tillid til, at det samarbejde, der pågår mellem hjemmeværnet og politiet og også Forsvarets Efterretningstjeneste, vil kunne føre frem til, at vi får en styrket sikkerhed omkring våbnene til gavn for hele Danmark og selvfølgelig også til gavn for hjemmeværnet.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jamen der er jo ingen tvivl om, at eksempelvis de politihjemmeværnsfolk, der var på gaden i forbindelse med terrorangrebet i København, gjorde en vigtig indsats, og det skal de have stor tak for, men de gjorde den jo lige præcis ubevæbnet. De gjorde den ubevæbnet, mens deres automatrifler lå derhjemme som et oplagt mål for kriminelle, hvilket vi har set har været tilfældet gang på gang i løbet af de seneste år.

Det er jo ikke første gang, man har de her problemer. Der har gennem årene været mange problemer med hjemmeværnets våben. Derfor undrer det mig bare: Hvorfor ikke skride til handling? Hvorfor ikke træffe en beslutning? Hvad er baggrunden for, at ministeren er i tvivl om, at det ville stille danskernes sikkerhed bedre, hvis vi fik de her våben ud af de private hjem?

Forsvarsministeren.

Jamen der bliver jo skredet til handling. For det første har hjemmeværnet jo indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger efter begivenhederne i København, og netop nu er hjemmeværnet i gang med i samarbejde med politiet og Forsvarets Efterretningstjeneste at se på, hvordan man kan styrke sikkerheden yderligere, sådan at vi kan have et velfungerende hjemmeværn, der kan løse de opgaver, de bliver stillet, både i de tilfælde, hvor man skal have våben, og i de tilfælde, hvor det ikke kræver våben.

Så i stedet for at være negativ over for de skridt, der nu bliver taget, burde Enhedslisten bakke op og sige: Det er godt, at vi på den ene side kan have et velfungerende hjemmeværn og på den anden side også strammer yderligere op på sikkerheden. Det er præcis det, der er formålet med de tiltag, der er sat i værk.

Hr. Christian Juhl.

Jeg hørte hr. Nikolaj Villumsen rose den indsats, der skete uden brug af våben i den der særlige situation, så det er der jo ikke noget problem i. Når 100 pct. af hjemmeværnets opgaver sker uden brug af våben, i hvert fald i fredstid, så er det da interessant at spørge, hvilken funktion de våben har, ud over at det måske giver lidt status for visse personer at have et våben derhjemme og viser deres begejstring for hjemmeværnet. Men hvilken realfunktion har de våben, og hvilke problemer vil der være ved at opbevare dem centralt? I hvilke situationer vil det være et problem, overhovedet?

Forsvarsministeren.

En meget stor del af hjemmeværnets medlemmer har jo ikke våben hjemme hos sig, men hjemmeværnet skal kunne varetage en række forskellige opgaver. Det er alt fra trafikregulering i forbindelse med store begivenheder til at blive sendt ud i verden – det har man også set hjemmeværnsfolk blive – for at varetage opgaver dér. Derfor er det ikke sådan, at man bare kan sige, at hjemmeværnet alene skal kunne udføre opgaver uden brug af våben. Det skal de også kunne, men hjemmeværnet er bygget op om, både at man kan arbejde i situationer, hvor man er ubevæbnet, og at der også kan være situationer, hvor det er fornuftigt, at man er blevet trænet i at anvende våben, fordi det også kan være en del af det, der skal gøres fra hjemmeværnets side.

Hr. Christian Juhl.

Det er jo meget uklart. Nu nævner ministeren en række forskellige opgaver. Ved trafikregulering skal man i hvert fald ikke bruge våben. Det ville da se ganske mærkværdigt ud, hvis man gjorde det, og hvad skulle funktionen være? Hvis man f.eks. skal ud i verden, skal man da i hvert fald på forhånd have bestilt sin flybillet. Det vil sige, at man kan nå til det centrale sted, afhente de våben, man skal have med til udlandet, og på den måde løse sin opgave, hvis det er det, man skal.

Derfor vil jeg spørge: I forbindelse med hvilke opgaver er det nødvendigt at våbnene ligger i hjemmet? Også på en skydebane kan man udlevere våbnene, når de skal bruges, og inddrage dem igen, når folk er færdige med deres øvelser. Jeg forstår slet ikke ideen med, at de skal ligge i et privat hjem, med den store risiko, der er ved det. Prøv at komme med bare ét eksempel, hr. minister. Det her er da i hvert fald ikke noget argument for det.

Forsvarsministeren.

Bare for en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg netop ikke sagde, at det var alle de opgaver, hjemmeværnet skulle udføre, hvor der var brug for, at man også havde våben med. Jeg sagde, at der er opgaver, som f.eks. trafikregulering, hvor man i sagens natur ikke er bevæbnet. Men jeg nævnte så som eksempel, at vi jo også sender hjemmeværnsfolk ud til at løse internationale opgaver.

Det, det handler om her, er, at det er mennesker, der i deres fritid udfører en samfundsmæssig stor opgave til gavn for os alle sammen, og det er at indrette hjemmeværnet på en måde, så vi både passer rigtig godt på våbnene og samtidig også gør det muligt for alle de frivillige mennesker at træne på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. I nogle tilfælde kan det give mening, at der er våben i hjemmet; i andre tilfælde bliver de opbevaret centralt.

Det, der er hovedbudskabet i dag, er, at hjemmeværnet netop nu er i gang med at se på, hvordan man kan styrke sikkerheden i forbindelse med våbnene. Det gør man i samarbejde med politiet, det gør man i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, og jeg afventer den redegørelse, der kommer fra hjemmeværnet, og de tiltag, man ser for sig. Derfor foreslår jeg også, at Enhedslisten lige nu tager den med ro, og at vi siger: Vi har nogle dygtige hjemmeværnsfolk, der gerne vil gøre et godt stykke arbejde for Danmark, og man er netop nu i gang med at se på, hvordan det kan gøres endnu mere sikkert, end det har været gjort hidtil.

Tak til forsvarsministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Karsten Nonbo, Venstre.

Jeg kan fuldt tilslutte mig forsvarsministerens rosende ord om hjemmeværnet, om historien og det, han sagde her, så jeg vil gå et skridt videre og komme til sagens kerne. Sagens kerne er jo, at Enhedslisten vil nedlægge hjemmeværnet, ligesom Enhedslisten også før har villet nedlægge hele forsvaret og politiet. En del af deres strategi er jo, at alle skal fratages deres våben.

Det her beslutningsforslag er fuldkommen ude af proportioner, og det er jo helt tydeligt. Hvis jeg skal gribe Enhedslisten i en sandhed, er det jo den, at der er mere end 4.000 hjemmeværnsfolk, der har våben hjemme, og selv om et stjålent våben selvfølgelig er et stjålent våben for meget, er det jo set i forhold til den store mængde heldigvis et fåtal af de våben, der kommer i de forkerte hænder. Når de her kommer i de forkerte hænder, er det jo ikke på grund af et indbrud, men på grund af et decideret røveri. Så det med at skrive, at de er stjålet ved et røveri, er forkert, for de er røvet ved et røveri, hvor strafferammen er på 10 år.

Vi havde jo desværre også mere end 200 våben, der blev røvet fra Antvorskov Kaserne, og jeg undrer mig over, at vi ikke har fået et beslutningsforslag fra Enhedslisten om, at vi også skal fratage forsvaret alt, hvad der hedder våben, for det er jo egentlig det, man vil. Det her er bare et skridt på vejen. Det her forslag er helt fuldkommen ude af proportion. Man kan også vende det om og sige, at vi jo desværre også haft indbrud i våbenlagre, hvor der er blevet stjålet ret mange våben. Så set i det lys er det jo godt, at de er spredt til folk, der passer på deres våben.

Det er jo sådan, at hjemmeværnet er en del af det danske forsvar. I fredstid har de mange gode fredelige opgaver. I krigstid kan og skal de mobiliseres. Derfor er det rart, at de både er våbentrænede og har let ved at få fat i våben. Derfor er vi helt trygge ved hjemmeværnet. Vi er trygge ved, at de opbevarer deres våben, som de gør.

Vi kan selvfølgelig helt afvise det her beslutningsforslag fra Enhedslisten, som jo bare er et skridt i den retning, de vil. Det er jo sådan set rigtigt, at ethvert våben er farligt, og hvis vi afskaffede alle våben i hele verden og eventuelt satte blomster i løbet, ville det blive en fredelig verden. Men det er jo så naivt, så naivt, for der er både knive og meget andet. Venstre afviser på det kraftigste beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu er det jo som bekendt sådan, at angreb er det bedste forsvar, ikke mindst når man mangler argumenter, og jeg må ærlig talt sige, at jeg ikke synes, at jeg hørte et eneste argument fra Venstres ordfører for, hvorfor det er så tvingende nødvendigt, at hjemmeværnet har våben liggende i private hjem. Det er jo faktisk sådan, at ser man på realiteterne, er eksemplet med det stjålne våben, der blev brugt ved terrorangrebet i København, ikke et enestående tilfælde. Som man kunne læse i BT i april, er det faktisk sådan, at der er ni våben, som er blevet stjålet fra private hjem. I flere af tilfældene har der været tale om stort sløseri, og jeg må sige, at argumentet om, at kasernernes våbenlagre er dårligt bevogtet, jo er et argument for at bevogte våbenlagre på kasernerne bedre, ikke et argument for at have flere våben liggende i private hjem.

Vi står her efter et forfærdeligt terrorangreb i København, hvor et hjemmeværnsvåben er blevet brugt til at slå mennesker ihjel, så jeg kunne godt tænke mig at høre fra Venstre: Er det ikke på tide at handle? Hvorfor ikke handle på det her? Hvorfor ikke tage terrortruslen seriøst og skride til handling over for hjemmeværnets våben i private hjem?

Ordføreren.

Det, jeg forsøgte at sige, og det, jeg mener jeg sagde, er, at ethvert våben er farligt og enhver terrorist nok skal få fat i et våben. Hvis ikke det er hjemmeværnsvåben, kan det blive et jagtgevær, det kan blive alt muligt andet. Det er jo desværre det lod, som vi er oppe imod. Det kan være kemikalier, det kan være dynamit fra lovlige stensprængninger osv. Så problemet med terrorister er, at de får de våben, de desværre skal bruge, og jeg mener stadig væk, at et stjålet våben er et stjålet våben for meget, men jeg mener omvendt også, at de er i rimelig sikre hænder hos hjemmeværnet, og det var derfor, jeg brugte de andre sammenligninger såsom våbendepoter, der bliver begået tyveri fra.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Der er ingen tvivl om, at våben altid er farlige, men nu har vi altså at gøre med automatrifler, der kan skyde flere hundrede skud i sekundet, og jeg tror ikke, at Venstres ordfører vil stå her og påstå, at et jagtgevær kunne have gjort samme forfærdeligheder, som vi desværre så ske i København i februar. Så det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra Venstre, er: Er det virkelig sådan, at vi står her kort efter et terrorangreb, og så står Venstre og siger, at der ikke skal gøres noget på det her område for at sikre danskernes sikkerhed bedre? Er det virkelig Venstres holdning? Og er det ærlig talt at tage terrortruslen seriøst?

Ordføreren.

Ja, det er det da i hvert fald, og som jeg nævnte, er der også andre muligheder. Der er kemikalier, der er egentlige bomber, der er håndgranater osv. Så set i det lys kunne det have været en meget værre situation, men selvfølgelig skal det tages alvorligt, og det er derfor, at der skal efterforskes, og at vi skal have en god efterretningstjeneste. Derfor er vi nødt til at bruge andre midler, såsom at PET har de folk, de skal bruge. Vi så jo, at PET forhindrede den helt store terrorhandling inde på Kongens Nytorv ved Jyllands-Posten, så der er mange efterforskningsmuligheder, og der er desværre mange våben, som er meget værre end det her.

Hr. Christian Juhl.

Jeg har endnu ikke forstået, hvad de våben skal i de private hjem. Kan ordføreren ikke give mig et argument for, at de skal ligge i et privat hjem? Ministeren kunne ikke. Han havde ikke et eneste argument for det. Det gik nærmest på, at fordi det var dygtige hjemmeværnsfolk, der gerne ville gøre et godt stykke arbejde, så fik de som præmie lov til at have deres våben stående derhjemme. Det er da ikke et argument, når der er stor sikkerhedsrisiko ved det. Så skal man da have dem samlet, så man kan passe bedre på dem. Jo mere spredt de er, jo sværere er det da at passe på dem.

Ordføreren.

Jeg kan godt komme med argumentet, men jeg kan nok ikke gøre noget ved, at hr. Christian Juhl ikke kan forstå det.

Det, jeg kan fortælle, er, at vi kan komme i situationer, hvor man skal mobilisere, hvor tingene skal gå hurtigt, og derfor er det godt at have våben i nærheden. Det er også godt, som jeg fortalte før, i forhold til at vi jo desværre ser, at der har været indbrud i store våbenlagre. Så jeg må indrømme, at jeg personligt hellere ser våbnene spredt, så der ligger et våben et sted ad gangen, når man passer rigtig godt på dem. At der så desværre er sket de svipsere, der er sket, er jo kun beklageligt. Især i den her situation skal man igen tænke på, at det våben altså ikke er stjålet, det er røvet.

Hr. Christian Juhl.

Nå. Hvad var det for et argument, jeg ikke kunne forstå? Jeg hørte ikke nogen argumenter. Der er ikke ét argument for det. I hvilken situation er det nødvendigt så hurtigt at få fat i et våben, at man ikke kan gå ned på det centrale lager, hvor sådan noget måtte blive opbevaret? Hvilken situation er det? Vi lever jo ikke i 1940, hvor krig førtes ved, at tyskerne rullede hen over grænsen, som vi ser i de her historiske film for tiden, vi lever i 2015. I hvilken situation er det nødvendigt at have våben liggende hjemme i skabet? Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke, at det, at der er mange andre muligheder for at slå mennesker ihjel, gør, at så kan man også godt være løsagtig med våben og bare have dem ude i 4.000 forskellige hjem.

Ordføreren.

Jamen jeg bliver ved med at sige, at når våbnene er spredt, så kan de ikke stjæles samlet, som det jo desværre er sket nogle gange. Selv om vi lever i 2015 – det er sådan et floskeludtryk – så kan der altså ske ting i 2015, som vi ikke har forudset, og det kan gøre, at der hurtigt er brug for våben. Så har vi den situation, at så har vi dem. Det har vi jo ikke, hvis man først skal hente dem centralt.

Der er jo mange ting, vi ikke har kunnet forudse, som er sket alligevel. Så jeg er egentlig tryg ved, at våbnene bliver ude hos hjemmeværnssoldaterne, og der må vi sige, at der er vi så bare uenige.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Annette Lind, Socialdemokratiet, som ordfører.

Jeg er sikker på, at vi alle sammen tydeligt kan huske lørdag den 14. februar, hvor Danmark blev ramt af et frygteligt terrorangreb. To uskyldige mennesker blev desværre dræbt. Vi har derfor også alle sammen, også os her på Christiansborg, været meget optaget af, at vi også fremadrettet kan lære af den forfærdelige hændelse, som skete den 14. februar, og vi vil se nærmere på, hvordan vi kan gøre det anderledes i fremtiden. Håndtering og opbevaring af hjemmeværnsvåben har fyldt meget i debatten, og fra socialdemokratisk side er vi rigtig glade for, at hjemmeværnet tager den her opgave meget alvorligt.

Umiddelbart efter hændelserne i København besluttede hjemmeværnsledelsen i samarbejde med relevante myndigheder, herunder Rigspolitiet, at iværksætte en undersøgelse af, hvordan sikkerheden i forbindelse med opbevaring af våben på bopælen kan forbedres. Hjemmeværnet iværksatte også en kontrol af våbenopbevaring. Som en midlertidig sikkerhedsforanstaltning besluttede hjemmeværnet samtidig at indsamle samtlige våbenlåse og opbevare dem på centrale opbevaringssteder – en beslutning, som vi Socialdemokrater egentlig synes er meget fornuftig. Samtidig er det vigtigt at pointere, at ammunition ikke må opbevares på privatadressen, men på depoter rundtom i landet, og at våbnene skal opbevares i sikrede våbenskabe.

Når hjemmeværnets undersøgelse er slut, vil vi i forligskredsen drøfte det, og i den forbindelse håber jeg rigtig meget, at vi kan opnå bred politisk enighed om en permanent løsning for opbevaring af hjemmeværnets våben. Jeg mener derfor også, at det er en anelse forhastet, hvis vi nu skal til at træffe beslutning om at fjerne hjemmeværnsvåbnene fra hjemmene, inden den her undersøgelse er fremlagt. Derfor er det vigtigt, at vi går nuanceret og grundigt til den beslutning, som vi skal tage, så vi opretholder et fleksibelt og effektivt beredskab.

På den baggrund støtter vi ikke Enhedslistens forslag, men ser frem til den drøftelse, der kommer, når hjemmeværnets undersøgelse ligger klar.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Før kunne man høre forsvarsministeren på talerstolen sige, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skærpe sikkerheden. Det er jo lidt det samme, som den socialdemokratiske ordfører er inde på. Det, der så bare undrer mig, er: Hvorfor så ikke handle nu? Altså, hvorfor ikke handle og få fjernet de her våben fra de private hjem, når vi kan se, at de udgør en fare for danskernes sikkerhed? Der var jo ikke i forbindelse med terrorangrebet hjemmeværnsfolk, der var bevæbnet, på gaden. Der var ubevæbnede politihjemmeværnsfolk på gaden. De havde ikke brug for deres våben ved terrorangrebet. Til gengæld var det et af hjemmeværnets våben, der blev brugt til at slå mennesker ihjel med i Københavns gader.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre fra Socialdemokraterne: Hvad er argumentet for ikke at gå til handling nu? Hvad er argumentet for ikke at sikre danskerne bedst muligt ved at fjerne de her våben fra de private hjem?

Ordføreren.

Danskerne skal kunne føle sig trygge i deres hjem, og det skal de også kunne med den våbenlovgivning, der er på det her område. I forhold til det her er der selvfølgelig blevet taget et ordentligt skridt efter terrorangrebet. Det var jo sådan, at man faktisk straks fjernede våbenlåsene fra våbnene, og ammunitionen er jo heller ikke i hjemmet. Så derfor er det jo ikke et fuldgyldigt våben, man har liggende. Der er lavet en kontrol af våbenopbevaring, og man igangsætter en undersøgelse, som vi skal diskutere.

Når vi afviser det her forslag, er det jo også, fordi den undersøgelse pågår, og derfor skal vi have den politiske drøftelse derefter. Og der ville jeg egentlig rigtig gerne have at Enhedslisten også ville være med i den politiske diskussion, og at vi kunne lave en permanent løsning, hvor vi var en stor, fælles kreds, der var med på den.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen Enhedslisten medvirker da gerne til en bred løsning, og det kunne vi jo bl.a. gøre noget ved i dag ved at få en bred enighed om, at vi skal prioritere danskernes sikkerhed først og derfor skal fjerne de her våben fra de private hjem, sådan at vi sikrer os selv bedst muligt, og sådan at vi undgår, at de her våben kan komme i hænderne på kriminelle. Efter min bedste overbevisning er det en utilstrækkelig og desværre midlertidig løsning, man nu har valgt, som ikke fjerner muligheden for, at de her våben kan blive stjålet.

Men jeg må også sige, at jeg ikke hørte et eneste argument fra den socialdemokratiske ordfører for, at det er vigtigt at have de her våben liggende ude i de private hjem. Tværtimod kan vi høre fra hjemmeværnet selv, at det ikke var nødvendigt, og at det ikke ville have været et problem, hvis man skulle have hentet bundstykkerne før operationen. Og hvis man skal hente bundstykkerne på et depot, kunne man jo også hente våbnene på et depot i forbindelse med terrorangrebet i København.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at vi skal tage hjemmeværnets ledelse og Rigspolitiet og andre myndigheder alvorligt, når de nu er i gang med at undersøge, hvordan vi i fremtiden kan lave det sådan, at vi politisk tager en permanent beslutning om, hvordan tingene skal være. Det synes jeg vi skylder dem, og derfor synes jeg også, det er forhastet bare at sige, at man skal hente våbnene straks. Man har lavet en masse foranstaltninger: Man har taget våbenlåsene, der er ingen ammunition i hjemmet, man har lavet sikrede våbenskabe, og man tænker på, hvordan vi kan sikre våbenskabene endnu mere i hjemmene, bl.a. med nogle koder på låsene i stedet for nøgler.

Der sker rigtig mange ting på det her område, og jeg synes, vi skal tage myndighederne alvorligt og lytte til, hvad de har at sige, og så komme med den politiske drøftelse og beslutning.

Hr. Christian Juhl.

Jeg har sat mig et personligt mål i den her første behandling, nemlig at få et argument for, at de våben skal ligge derhjemme. Nu ligger ammunitionen centrale steder, nu ligger bundstykkerne centrale steder. Så er der jo ikke udover noget symbolsk et argument for, at et våben skal stå i et skab i et privat hjem hos 4.000 mennesker. Hvis jeg var blandt de 4.000 mennesker, ville jeg sige: Må jeg ikke godt få lov til også at levere mit våben derhen, hvor det er mere sikkert, så jeg ikke i døgndrift skal gå og tænke: Gad vide, om der nu kommer nogen og stjæler det.

Vil fru Annette Lind ikke godt give mig bare et argument at gå ud af døren med for, hvorfor i alverden de våben skal stå i private hjem? Altså, vi er vel enige om, at jo færre våben vi har cirkulerende rundt i vores samfund, uanset hvor de står, des bedre er det.

Ordføreren.

Først og fremmest er der ingen hjemmeværnsfolk, der har våben under tvang i hjemmene. Man kan aflevere dem, hvis man vil. Sådan er det. Det her handler om at have et hurtigt og fleksibelt beredskab, når der sker nogle ting. Det kan også godt være, at det i forbindelse med uddannelse kan være hensigtsmæssigt at have våbnene liggende i hjemmene. Så derfor skal vi for at kunne have det her grundlag have en nuanceret og en grundig beslutning, og derfor har vi også undersøgt tingene sammen med myndighederne – nej, det er ikke os, der gør det, men myndighederne – og derfor skal vi tage den her beslutning. Men vi skal have et nuanceret grundlag, og det er det, vi ser frem til.

Hr. Christian Juhl.

Hurtigt og fleksibelt – altså, det våben er jo for hjemmeværnsmanden ikke funktionsdygtigt, så længe der ikke er ammunition eller bundstykke. Så kan man jo lige så godt få det afleveret. Han kan jo lige så hurtigt komme hen og hente våben, som han kan hente bundstykker, og som han kan hente ammunition. Det er jo ikke et argument, altså at det er hurtigt og fleksibelt.

Men vi har hørt om opgaver, der skal løses. Til trafikregulering skal man ikke bruge våben. Til overvågning skal man ikke bruge våben. Hvis man skal træne på en bane, kan man jo tage sine våben med samlet derhen. Hvis man skal til udlandet, skal man jo alligevel planlægge rejsen, og så kan man jo også nå at hente sine våben. Hvilken situation er det, hvor det er en fordel at have våben stående i hjemmet? Jeg bruger min vildeste fantasi for at prøve at forestille mig det, men jeg kan ikke forestille mig det.

Ordføreren.

Der kan være nogle særlige omstændigheder i forhold til det her, sådan at vi har et fleksibelt beredskab. Der kan være mange løsningsmuligheder, i forhold til en opgave som man bliver stillet over for. Når der sker terrorhandlinger, sker det jo her og nu, og så er det jo, at man bliver kaldt til tjeneste. Der er andre ting. Når vi har folk under uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at have våben, så de er let tilgængelige. Det er rigtigt, at det ikke er et fuldt brugbart våben, man har, men det, man har, kan være hensigtsmæssigt at have i hjemmet, når man er under uddannelse.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Når man læser Enhedslistens forslag om forbud mod, at hjemmeværnsfolk kan opbevare deres våben i hjemmet, lyder det, som om det faktisk er hjemmeværnet, der er årsag til terrorangrebet den 14. februar 2015. Det er det ikke. Det er aggressiv radikal islamisk ideologi, der er årsagen til terrorangrebet, og det er den, der skal sættes ind over for for at undgå et nyt terrorangreb.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal være ligeglade med, hvordan hjemmeværnet opbevarer sine våben. Det skal vi ikke. Det er godt, at man ser tingene efter i sømmene og undersøger alle muligheder for en sikker opbevaring af våbnene. Men total fjernelse af våbnene er ikke en løsning. Vi ser omvendt en styrkelse af hjemmeværnets mulighed for at stille med våben som en mulighed for at styrke danskernes tryghed i en terrortid.

Hjemmeværnet er en hæderkronet institution, som vi skal være stolte af. Det tog i bogstaveligste forstand en krig at oprette hjemmeværnet. Hjemmeværnet giver danskerne ekstra tryghed og løser mange opgaver på forbilledlig vis. Vi skal værne om hjemmeværnet, og vi skal ikke gøre deres arbejde besværligt og umuligt. Hvis vi gør det, risikerer vi, at folk mister interessen for hjemmeværnet, og vi mister det, som tog en krig at skabe. Det må vi selvfølgelig ikke.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Dansk Folkeparti mener ligesom, at man kan være tryg ved de regler, der er, og det undrer mig. Det, man kunne læse i BT, var jo, at der, trods de regler, der har været hidtil, har været sløseri med dem, og det sløseri førte bl.a. til, at det her våben blev stjålet, som så blev brugt ved terrorangrebet i København, og det mener jeg da er dybt problematisk. Det er da dybt problematisk, at en af de letteste måder for kriminelle at komme i besiddelse af en automatriffel på er at stjæle den fra private hjemmeværnshjem. Så hvorfor ikke tage terrortruslen seriøst? Hvorfor ikke skride til handling på det her område? Det undrer mig, at Dansk Folkeparti er tilfreds med nogle regler, som man i BT kan læse er dybt utilstrækkelige.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at man kan læse i BT, at de er dybt utilstrækkelige. Jeg mener, at man kan læse i BT, at der har været nogle indbrud, og det er da selvfølgelig trist og ærgerligt, at det har været muligt. Men jeg mener, at sikkerheden om hjemmeværnets våben er okay, for der er jo ikke tale om en lang stribe indbrud og om våben, der flyder rundt i det danske samfund, og som stammer fra hjemmeværnet.

Jeg mener, at Enhedslisten skal tage terrortruslen alvorligt og sætte ind der, hvor man kan gøre noget, og hvor man skal gøre noget, og det er helt andre steder, og det kunne f.eks. også være, at man styrkede hjemmeværnet. Så Enhedslisten tager slet ikke opgaven med terrortruslen alvorligt. Enhedslisten prøver at lægge skylden over på nogle andre, som i virkeligheden er dem, der forsøger at bekæmpe terroren.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Igen: Forsvar er det bedste angreb, men vi mangler argumenter. For vi mangler argumenter fra ordføreren for, hvorfor det er, at der skal være de her automatrifler i private hjem, efter at vi har kunnet se, at en af dem har kunnet slå flere mennesker ihjel i Københavns gader og har kunnet såre en lang række betjente. Det er da meget, meget problematisk, og det bør man handle på politisk. Det er så det, vi foreslår fra Enhedslistens side i dag, og det kan jeg høre at man afviser i Dansk Folkeparti. Men kunne vi ikke bare få ét argument for, hvorfor det stiller danskernes sikkerhed bedre, at der ligger automatrifler i private hjem, i stedet for at Enhedslistens forslag om at fjerne dem bliver gennemført?

Ordføreren.

Mine ærede kolleger har allerede nævnt adskillige argumenter, og hvis Enhedslisten ikke kan forstå dem, må der være noget galt med hørelsen. Jeg ved ikke, om der er nogen af embedsmændene nede i logen, der kan undersøge, om Enhedslistens ærede folketingsmedlemmer har noget i ørerne. For det er da mærkeligt, når de her argumenter er kommet igen og igen, at Enhedslistens medlemmer ikke kan forstå dem.

Det er klart, at man, hvis man bliver angrebet i et overraskelsesangreb, så kan have behov for våben, og at man i forbindelse med hurtig mobilisering kan have behov for at komme hurtigt til sine våben, men det kan også være i træningsøjemed, så man kan komme ud på skydebanen, uden at man skal køre uoverskueligt langt.

Så der er masser af argumenter for, at det er praktisk, og at det sikrer vores tryghed, at hjemmeværnsfolk har adgang til deres våben i hjemmet, og de argumenter er blevet nævnt af mine kolleger adskillige gange. Så mit spørgsmål til Enhedslisten er: Hvad er det for en del af det, I ikke kan forstå – eller høre?

Hr. Christian Juhl.

Der er ikke ét argument, eller jo, der var et argument, for fru Marie Krarup nævnte det, at der kom et overraskelsesangreb, hvor der skal bruges hjemmeværn. Men hjemmeværnet er jo ikke særlig egnet i forhold til f.eks. et overraskelsesangreb med bombefly eller andet, hvis vi nu tænker i så groteske situationer, og det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, men lad os nu sige, at det var en tænkt situation. Hvilken funktion skulle det våben uden bundstykke og uden ammunition så have?

Hjemmeværnet er jo da nødt til at samle folk under alle omstændigheder, hvor man i samlet modstand går ud og bekæmper en eventuel fjende, som fru Marie Krarup kunne forestille sig, og det kan man jo alligevel ikke gøre med et våben uden bundstykke og uden ammunition. Derfor skal der være en organisering i et hjemmeværn, og derfor er det fornuftigt at samle våbnene, så risikoen ikke spredes ud på 4.000 private hjem med så farlige våben, som automatrifler er.

Ordføreren.

Nu er det heldigvis ikke hr. Christian Juhls fantasi – eller mangel på fantasi – der skal være grundlaget for vores forsvarspolitik. Jeg tror heller ikke, hr. Christian Juhl kunne have forestillet sig den 11. september, og det var der faktisk ikke ret mange der kunne. Der kan ske ting og sager, og derfor er man nødt til at være klar til mange forskellige ting, som man ikke lige har fantasi til at forestille sig den her dag.

Noget andet er, at vi mener, at hjemmeværnet skal have deres bundstykker, hjemmeværnet skal have våben, der kan benyttes, og derfor har vi også været kede af den her ordning, men vi har forståelse for, at man har brug for at undersøge, om man kan forbedre sikkerheden. Vi synes, det er en lidt klodset måde at gøre det på, for på længere sigt er der klart behov for, at hjemmeværnet har våben, der kan bruges. Og jeg mener også, det vil være bedre at undersøge, om hjemmeværnet kan få udvidet sine beføjelser til at stille med våben, netop nu, hvor vi lever i en terrortid, og der kan være behov for, at hjemmeværnet påtager sig ekstra opgaver som støtte for politiet.

Hr. Christian Juhl.

Jeg er enig med fru Marie Krarup i én ting: Det er ikke hjemmeværnsfolkene, der er skyld i den forfærdelige hændelse, der skete her i København; det er selvfølgelig gerningsmanden, det er noget, der siger sig selv. Men det duer jo ikke, at vi har et system, hvor fru Marie Krarup og tilsyneladende også et flertal i Folketinget omgås våben så løsagtigt, at man ikke får det samlet ind og får sikret det et sted, hvor man kan have kontrol med det 24 timer i døgnet, i stedet for at hver enkelt person ud af 4.000 mennesker skal tage det ansvar. For det øger jo risikoen for, at de våben bliver stjålet, det øger risikoen for, at vi har våben cirkulerende rundt i vores samfund. Hvad er det, der gør, at ordføreren overhovedet vil tage den risiko, når det nu kan ske på præcis samme betryggende vis, hvis de ikke er i private hjem?

Ordføreren.

Det, at hjemmeværnsfolk har udleveret våben i deres hjem, øger danskernes tryghed. Det øger fleksibiliteten og hurtigheden i det danske beredskab. De mennesker, der har det udleveret, er ansvarlige mennesker, som sørger for, at reglerne overholdes, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at reglerne er fornuftige, og det skal man hele tiden sørge for at de er. Men hjemmeværnets våben og hjemmeværnsfolkene øger danskernes tryghed, og det skal vi have respekt for, og derfor skal vi ikke umuliggøre deres arbejde, sådan som Enhedslisten ønsker.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre som ordfører.

Tusind tak, formand. Jeg er her faktisk på vegne af fru Zenia Stampe, der er vores forsvarsordfører, men som desværre er forhindret i at være her i dag. Jeg skal på vegne af hende læse følgende højt:

Som flere allerede har været inde på, har angrebet på Krudttønden givet anledning til en fornyet diskussion af sikkerheden i forbindelse med hjemmeværnets våben. I Det Radikale Venstre har vi igennem flere år været skeptiske over for privat udlevering og opbevaring af våben i hjemmeværnet, dels fordi vi med det trusselsbillede, vi har i dag, har svært ved at se berettigelsen af privat våbenopbevaring, dels fordi der har været flere eksempler på, at hjemmeværnets våben er blevet stjålet eller brugt til ting, der ikke var tilsigtet.

Da vi imidlertid ved, at det er en diskussion, som man også tager meget alvorligt i hjemmeværnet, og at hjemmeværnets ledelse derfor har iværksat en egentlig undersøgelse af området, vil vi afvente undersøgelsen, før vi tager endelig stilling. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er alligevel et spørgsmål. Hr. Christian Juhl.

Jeg håber, jeg må stille et spørgsmål, uanset det mere er den generelle holdning fra Radikales side, jeg er interesseret i. Radikale er et parti, der er meget kritisk over for militær oprustning. Finder ordføreren det fornuftigt, at man har så mange våben liggende ude i private hjem, endda meget avancerede og meget farlige våben, når det nu kan ske, at de kommer ud, og kan ordføreren give mig et argument for, at man ikke skulle samle dem sammen?

Ordføreren.

Selvfølgelig må hr. Christian Juhl stille spørgsmål; der er dog den ulempe, at jeg ikke er forsvarsordfører, det vil jeg trods alt påpege. Men til det vil jeg svare det, som jeg sagde i talen, nemlig at vi Radikale selvfølgelig har set kritisk på det her område, og det vil vi også fortsat gøre. Men derfor synes jeg sådan set også, at hjemmeværnets ledelse fortjener ros, eftersom man har sat en undersøgelse i gang, og det arbejde synes vi trods alt vi bør afvente, før vi træffer yderligere konklusioner.

Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg kan oplyse, at spørgeren heller ikke er forsvarsordfører, han er bare et interesseret medlem af Folketinget. Har ordføreren, hr. Jeppe Mikkelsen, i den her debat eller i andre sammenhænge hørt et argument, som kunne være værdifuldt at bruge, for at opbevare våbnene i hjemmet? Jeg vil så i givet fald gerne høre det, for jeg kan endnu ikke se, at der er ét argument for det, men der er rigtig, rigtig mange argumenter imod at have våben liggende i private hjem.

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, at der er nogle udmærkede argumenter for det, bl.a. at det giver et hurtigere beredskab, men der er også argumenter, der taler imod det. Altså, man kan se det fra begge synsvinkler. Vi har så været kritiske og tænkt, om det er nødvendigt, som jeg sagde før, og det er vi fortsat. Derfor synes jeg, at hjemmeværnet selv fortjener ros, fordi man nu er begyndt at se nærmere på den her problemstilling. I respekt for det synes jeg, vi skal afvente, at hjemmeværnet får færdiggjort deres indstilling til det her, før vi går videre.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg tillader mig også lige at deltage i debatten, selv om det ikke er forsvarsordføreren for De Radikale, vi har til stede. Det er i forhold til afventningen af rapporten fra hjemmeværnet. Nu står vi 2½ måned efter terrorangrebet i København, og vi har ikke fået rapporten endnu. Vi har en situation, hvor vi kan høre fra adskillige partier her i Folketinget, at de ikke ønsker, at der skal ske noget, faktisk tværtimod. Vi kunne høre på Dansk Folkeparti, at man ønsker, at bundstykkerne skal gives tilbage igen, altså sådan at vi har status quo, måske ligefrem flere våben, kunne man høre fra Dansk Folkeparti, der ligesom Venstre argumenterede for, at våben var bedre at have i private hjem end i depoter. Jeg er så spændt på, om det også gælder for panserværnsraketter og granatkastere.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra De Radikale, er: Hvorfor ikke bruge, at vi potentielt har et flertal, der kunne manifestere sig i dag? Enhedslisten har stillet et forslag. Hvorfor ikke skride til handling nu? Risikerer vi ikke, at det her bliver en syltekrukke, og at de borgerlige blokerer for bedre sikkerhed for danskerne?

Ordføreren.

Det er sådan den sædvanlige diskussion, om man skal hugge til hurtigt, eller om man skal lave velovervejede løsninger. Jeg synes oprigtig, at hjemmeværnet fortjener ros for selv at have taget hånd om den her problematik, som vi Radikale har været kritiske over for og fortsat vil være kritiske over for, og i respekt for det vil vi gerne afvente, og det har jeg trods alt tålmodighed til, selv om hr. Nikolaj Villumsen har stillet et interessant forslag.

Ønsker hr. Nikolaj Villumsen endnu en kort bemærkning? Ja, det gør han. Hr. Nikolaj Villumsen.

Så kan hr. Holger K. Nielsen også få tid til at gå op.

Det er fint, at ordføreren har den tillid. Jeg vil bare sige, at det undrer mig, og jeg vil opfordre til, at man tager en diskussion af det i De Radikale, fordi vi jo kan høre, at der vil være stor modstand mod at øge sikkerheden fra flere i Folketinget. Derfor kunne man jo fra De Radikales side overveje, om man ikke skulle bruge Enhedslistens tilbud og mandater for at få sikret danskernes sikkerhed bedre i fremtiden.

Ordføreren.

Det er meget hypotetisk, hvorvidt der måske engang i fremtiden ikke måtte være flertal for det osv. Det synes jeg ikke jeg vil forholde mig til. Jeg vil hellere have det på et solidt og gennemarbejdet grundlag, og der synes jeg, at den undersøgelse, som hjemmeværnet selv har taget initiativ til, fortjener ros og fortjener at få lov til at blive færdiggjort, før vi skrider til handling. Det er den holdning, som vi Radikale har, selv om vi fortsat er kritiske over for det her spørgsmål om opbevaring af våben i hjemmene.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Holger K. Nielsen, SF, som ordfører.

Vores holdning til hjemmeværnet blev sådan set karakteriseret i Forsvarskommissionens beretning fra 2008, hvor vi havde en mindretalsudtalelse på det her spørgsmål. Vi mener, at hjemmeværnet gør et udmærket og godt stykke arbejde i beredskabet omkring store begivenheder, omkring det at udføre bevogtningsopgaver osv., men vi har meget svært ved at se det saglige grundlag for, at hjemmeværnet skal være bevæbnet. For som det rigtigt har været sagt, bruger man jo ikke våben i de opgaver, som man er ude i, og det tror jeg vi har mange der er glade for at man ikke gør. Derfor har vi svært ved at se begrundelsen for, at man skal have et bevæbnet hjemmeværn.

Det er jo en institution fra den kolde krigs tid, hvor man godt ville styrke det folkelige forsvar, hvis der kom en invasion udefra. Det var så hele begrundelsen for hjemmeværnet. Jeg synes ikke, at det er det trusselsbillede, vi ser i dag. Det fremgik jo også af Forsvarskommissionens beretning og de trusselsvurderinger, som man jo arbejder efter; det er jo ikke en invasion sådan i traditionel forstand, der er truslen imod Danmarks sikkerhed. Truslerne ligger andre steder, og derfor er de der klassiske hjemmeværnsopgaver ikke længere relevante. Det ved alle også godt at de ikke er.

Derfor kunne man efter vores mening godt afvæbne hjemmeværnet. Nu skete der den frygtelige ting omkring Krudttønden, og hjemmeværnet tog straks initiativ til at få bundstykkerne fjernet fra de våben, der er derhjemme. Det synes jeg er et godt initiativ. Det skal hjemmeværnet have ros for efter vores opfattelse. Derfor synes jeg ligesom andre, at vi lige bør afvente, hvad hjemmeværnet kommer frem til i den undersøgelse, de er i gang med, i stedet for at vi skal køre det her forslag, som Enhedslisten stiller i dag, igennem.

Men som sagt er vi fuldstændig enige i, at der ikke er nogen saglig begrundelse for, at hjemmeværnet skal være bevæbnet.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg vil starte med at kvittere for SF's holdning. Jeg synes, det er positivt, at SF deler Enhedslistens holdning om, at hjemmeværnet ikke bør have våben i private hjem, og jeg synes, at argumentationen fra hr. Holger K. Nielsen i den sammenhæng om, at det er utidssvarende, at Danmark ikke står over for en trussel fra en fremmed invasion, og at vi tværtimod i forbindelse med terrorangrebet kunne se, at det var problematisk, er ganske korrekt.

Det, jeg så godt kunne tænke mig at høre fra hr. Holger K. Nielsen, er, hvorfor man så ikke vil støtte forslaget fra Enhedslisten nu. Vi var lidt inde på det i forhold til diskussionen med De Radikale, men nu står vi altså 2½ måned efter terrorangrebet i København, rapporten er ikke kommet endnu, og vi kan i debatten i dag høre, at man både fra Venstres og Konservatives side lægger op til at ville blokere en beslutning om at fjerne våbnene. Hvorfor ikke gå i Folketingssalen og bruge et eventuelt flertal, vi kunne skaffe, SF og Enhedslisten og måske regeringspartierne, til at få fjernet de her våben fra de private hjem?

Ordføreren.

Måske regeringspartierne? De har da sagt, at de ikke kan støtte det, så det er da ikke et særlig holdbart argument. Jeg tror, begrundelsen ligger i forskellen mellem SF og Enhedslisten. Det var Aksel Larsen, der engang sagde, at hvis man skal til Korsør og kan følges med en til Roskilde, så gør man det. Og det er jo det, der er forskellen mellem SF og Enhedslisten: Enhedslisten vil ikke følges til Roskilde, Enhedslisten vil helt til Korsør, før Enhedslisten vil noget som helst. Det er det, som karakteriserer Enhedslistens tilgang til politik, altså at enten vil man det hele, eller også vil man ikke har noget som helst. Her går SF ind og påvirker tingene, og vi er faktisk godt tilfredse med, at hjemmeværnet er gået i gang med det her.

I stedet for at køre en front imod SF og regeringspartierne, synes jeg da, at Enhedslisten skulle støtte en indsats for, at de bundstykker stadig væk skal fjernes fra hjemmene. Man kunne jo høre, at der er borgerlige partier, der har en helt anden tilgang til det. Var det så ikke vigtigere at gå ind i den kamp i stedet for at køre det her paradeforslag, som man gør i dag?

Hr. Nikolaj Villumsen.

Uden at gå langt ind i en diskussion om Aksel Larsen vil jeg bare sige, at problemet jo er, at man kan få en blokering for, at det kan ske. Jeg har rost, at bundstykkerne er blevet fjernet, jeg synes bare, det er utilstrækkeligt, og jeg frygter, at højrefløjen vil blokere, at der kan komme en ordentlig sikkerhed på det her område. Og det er så bare derfor, at min opfordring til SF var at overveje, om vi ikke hellere skulle gå i Folketingssalen og så prøve at presse regeringspartierne til at prioritere danskernes sikkerhed over hensynet til hjemmeværnets bekvemmelighed, når de skal på træning, og så få fjernet de her våben helt fra de private hjem.

Ordføreren.

Jamen det er jo det, som er forskellen. Det er det bedste, der bliver det godes fjende; sådan er det altid for Enhedslisten, hvor man skruer kravene op hele tiden, og så kommer man ingen steder. Så kan man stå og råbe op og lave sådan et paradeforslag her i dag, og så kan man gå ud og sige til alle vennerne i baglandet, at nu har man gjort en masse – man har ikke gjort noget som helst. Man ved udmærket godt, at der ikke bliver lagt et pres i forhold til noget som helst med en debat som den her i dag, så det er useriøst, det er en fuldstændig useriøs måde at lave politik på. Og det er der, forskellen er mellem SF og Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det er bestemt relevant at gøre sig overvejelser, når der er sket terrorhandlinger med våben, som er stjålet, om, hvorfor det skete. Og jeg går ud fra, at det er den overvejelse, Enhedslisten også har gjort sig, og respekt for det. Spørgsmålet er alene: Hvad er det så for en konklusion, man drager, og hvilke konsekvenser skal det have?

Det er altid betænkeligt, når det er muligt at erhverve sig våben, som så anvendes til et andet formål end det, de var tiltænkt. Det er sket før i historien, og det er sket både med privat opbevarede våben, og det er sket med våben fra våbenlagre, og det vil sikkert ske igen, uanset hvor godt man indretter sig med våbnene, fordi det jo har vist sig i historien, at de, der ønsker at erhverve sig våben til terror, tyveri eller andre kriminelle handlinger, også får anskaffet sig disse våben på en eller anden måde.

Spørgsmålet er så: Hvordan gør vi det så vanskeligt som muligt? Og der har vi noteret os, at hjemmeværnet har taget initiativ til at fjerne bundstykkerne, og dermed er våbnene altså ikke farlige. Man skal så begå tyveri flere steder for at erhverve sig et våben, der duer. Det er en udmærket manøvre i en periode, hvor man finder ud af, hvordan sikkerhedsforanstaltningerne så ellers skal være. Men risikoen for, at våben kan stjæles, er bestemt også til stede i forhold til våbenlagre; der er endda mulighed for, at der kan stjæles flere våben på en gang. Så det kunne næsten være en betænkelighed her.

Så vi respekterer altså, at der er en vurdering i gang, som på et tidspunkt fører frem til en konklusion om, hvordan vi hensigtsmæssigt opbevarer våben. Vi mener nemlig som udgangspunkt, at et hjemmeværn skal have mulighed for at have adgang til våben, og det skal også være en hurtig adgang, hvis det er nødvendigt. Man kunne endda gøre sig overvejelser i kølvandet på det, vi har hørt, om, om der ikke kunne bruges andre ressourcer end politiet i forskellige opgaver. Hvis det havde været muligt at indsætte enten soldater eller hjemmeværnsfolk i de aktuelle bevogtningsopgaver i de situationer, vi desværre har oplevet, kunne det godt være, at vi havde styrket beredskabet, og at de vagter havde været der, som skulle være der, i stedet for den situation, vi nu er i, hvor man kan konstatere, at de kom for sent og for svagt.

Så der er flere overvejelser at gøre sig i kølvandet på det, og skal vi anvende et hjemmeværn mere aktivt, skal man selvfølgelig sikre, at de har adgang til våben, hvis de hurtigt skal sættes ind i en opgave. Og derfor siger vi nej til det her forslag fra Enhedslisten.

Der er et spørgsmål. Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg må sige, at det undrer mig lidt, at Liberal Alliance mener, at terrorangrebet i København var et eksempel på, at hjemmeværnet har brug for våben. Altså, det, man kan høre fra hjemmeværnet selv, er, at de siger, at det intet problem havde været, at man allerede på daværende tidspunkt havde fjernet bundstykkerne, for man skulle bare forbi depotet og hente dem. Der er masser af depoter i København, og det kunne man sagtens have nået, hvis man skulle have brugt våben.

Men man skulle ikke bruge våben, for de hjemmeværnsfolk, der blev indsat og gjorde en god indsats, var politihjemmeværnsfolk, der var ubevæbnede – med bløde hjelme og gule veste – og det skal de have stor ros for, men de havde ikke brug for automatrifler, og de havde da slet ikke brug for, at deres automatrifler lå derhjemme, så de var lette mål for kriminelle, som vi desværre inden for de sidste år gang på gang har set har kunnet stjæle automatrifler, og hvor desværre et af dem er blevet brugt i terrorangrebet i København.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra Liberal Alliance – når man siger, at man skal sikre sig bedst muligt – er: Hvorfor er det så ikke at sikre sig bedst muligt at få fjernet de her våben fra de private hjem?

Ordføreren.

Nu er våbnene faktisk ganske godt sikret også i private hjem. Men jeg forsøgte faktisk at pege på, at i Liberal Alliance kunne vi sagtens se den situation i fremtiden, at man mere aktivt bruger eksempelvis hjemmeværnsfolk i bevogtningsopgaver, når der sker ting, som skete her, hvor der tegner sig et billede af, at koordinationen var svær, og at der måske endda manglede folk. Sagen er den, at både militæret og hjemmeværnsfolk faktisk både er trænet i skydning og har udmærkede våben til rådighed. Og hvis man der skulle indgå i en sådan bevogtningsopgave, som vi så, da vi skulle beskytte jøderne i København, ville man kunne have anvendt hjemmeværnsfolk med våben eksempelvis til bevogtningsopgaver, sådan at man kunne afhjælpe den mangel, der måske var på politibetjente, som vi hører om i disse dage var baggrund for den kedelige situation, der var.

Derfor peger vi på, at man i fremtiden kunne overveje en mere aktiv anvendelse af andre kræfter end politiets, og så skal man se – skal vi sige – opbevaring af våben i det lys. Derfor vil vi ikke være med til at tage beslutninger nu, der fører til noget andet.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak. Jeg må sige, at det undrer mig meget, at Liberal Alliances ordfører siger, at våbnene er sikre i private hjem. Altså, vi har lige haft et terrorangreb i København, hvor det var en automatriffel stjålet fra et privat hjem hos en hjemmeværnsmand, der blev brugt. Vi har oven i købet ni eksempler inden for de sidste 3 år på, at det er sket. I flere af de tilfælde har der været tale om sløseri, altså at hjemmeværnsfolkene ikke engang har fulgt de utilstrækkelige regler, som der har været på området.

Hvordan kan Liberal Alliance stå her og sige, at der er en god sikkerhed, når vi lige for 2½ måned siden har haft et terrorangreb i København, hvor det var dårlig sikkerhed, mangel på sikkerhed og sløseri, der førte til, at der var en automatriffel i omløb, som så kunne falde i hænderne på en terrorist, som selvfølgelig ene og alene er ansvarlig for den handling, som han begik?

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt, at sløseri er utilgiveligt. Nu vil hr. Nikolaj Villumsen jo også vide lige så godt som mig, at tyveri af våben historisk set er foregået ikke kun fra private hjem, men også fra våbenlagre, og der er endda en række eksempler på, at der er stjålet betydelig flere våben samlet set fra våbenlagre, end der er fra private hjem. Derfor er det jo en tænkt situation, som Enhedslisten prøver at tegne her for at få tilslutning til forslaget. Og jeg må bare fastholde, at det er der intet belæg for, og der bliver ikke større sikkerhed for, at der ikke bliver stjålet våben i fremtiden, ved at man samler dem i lagre.

Hr. Christian Juhl.

Jeg forstår ikke helt hr. Leif Mikkelsens argumentation. Når der stjæles fra våbenlagre, er det et problem. Betyder det, at hr. Leif Mikkelsen mener, at militærets våben på våbenlagrene skal spredes ud til f.eks. forsvarets personel, eller hvad er det, han prøver at sige i det her tilfælde? Jeg mener, at fordi der er tyveri på et våbenlager, er det ikke et argument for at mangedoble risikoen for tyveri ved at sprede dem ud i hjem, altså ligesom man har i hjemmeværnet. Det forstår jeg ikke logikken i.

Ordføreren.

Jeg går da ud fra, at hr. Christian Juhl er enig med mig i, at problemet er præcis lige så stort eller større, hvis våben bliver stjålet fra et våbenlager og kan anvendes til kriminelle forhold. Det er ikke bedre, end det er, hvis det er fra private. Jeg mener, at tyveri af våben er dybt beklageligt, og det bør forhindres på alle mulige måder. Man kan diskutere, om man tror mere på en spredning eller en samling. Jeg konstaterer bare, at fra et våbenlager kan der stjæles flere våben på én gang sammenlignet med et enkelt våben i et privat hjem. Det går jeg ikke ud fra at hr. Christian Juhl og jeg kan blive uenige om. Men det kan jeg måske få svar på om vi er uenige om.

Det er altid beklageligt, når det lykkes nogle at erhverve våben, de ikke skulle have. Jeg har bare forsøgt at sige her: Det tror jeg aldrig vi under nogen omstændigheder kan forhindre. Det er en afvejning af, om vi vil have et hjemmeværn, der altså har en mulighed for at være hjemmeværn og agere som hjemmeværn og blive sat ind i specielle situationer, eller vi ikke vil. Og det vil vi altså fra Liberal Alliances side.

Hr. Christian Juhl.

Nu var jeg selv i den situation, at jeg som værnepligtig skulle passe på et våbenlager. Der var bemandede vagter på. Det kan man jo gøre relativt overskueligt, når man har samlet tingene. Der er sikkert folk, der har mere forstand end jeg på, hvordan man gør det. Men det siger da sig selv, at hvis en privatperson skal passe på et våben og der er 4.000 privatpersoner, der skal passe på 4.000 våben, ville det da være meget sikrere at samle dem og have et antal professionelle folk til at passe på de her våben i stedet for. Jeg ville i hvert fald føle mig mere sikker som borger i Danmark på, at de våben ikke kom i omløb, hvis de blev opbevaret samlet og under professionel overvågning i stedet for at ligge ude i private hjem.

Vi har jo set konkrete eksempler på, at det er galt, og der findes ikke ét argument for, at man hurtigt skal have fat i sit våben. Der findes ikke ét argument for det. Vi har ikke hørt det endnu. Så skal man ud i de der fantasiscenarier, som fru Marie Krarup var ude i, og det er jo hinsides al almindelig tænkning.

Ordføreren.

Nu er det ikke, fordi jeg har den illusion, at jeg tror på, at jeg kan overbevise hr. Christian Juhl med argumenter i den her sag. Men som jeg er oplyst, er der sådan set blevet stjålet betydelig flere våben fra våbenlagre, end der er fra private hjem. Alene det kunne jo så føre frem til, at det er en dårlig løsning at have dem på et våbenlager, fordi der er adgang til mange på én gang. Sådan kunne man konkludere. Det gør jeg ikke, men jeg siger bare, at det jo ikke er løsningen at sige, at man forhindrer tyveri af våben, fordi de er på et våbenlager.

Det viser historien meget, meget tydeligt, og derfor synes jeg, det er meget fornuftigt at afvente den undersøgelse, den redegørelse, den gennemgang, som hjemmeværnet selv er i gang med, og så tager vi stilling til det på det tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado for Konservative som ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at hr. Holger Juhl Nielsen var meget venlig og mild i sin karakteristik af Enhedslistens forslag, for han nøjedes med at kalde det useriøst.

Hvis jeg skal komme med min overordnede holdning til det, vil jeg sige, at det både er et elendigt og forfærdeligt forslag. Det er det jo, fordi vi som konservative er rigtig glade for hjemmeværnet. Hjemmeværnet yder jo en stor frivillig og samfundsmæssig indsats, som er til stor gavn for vores fællesskab. De løser en række vigtige opgaver, som vi alle sammen bør påskønne, og vi skal også sørge for, at hjemmeværnet bliver ved med at være velfungerende. Vi sender hjemmeværnsfolk ud i verden til at løse internationale opgaver. Jeg har selv haft lejlighed til i Odense at møde nogle af dem, og de gør en kæmpestor forskel. Hjemmeværnet løser opgaver både med og uden våben, og i Det Konservative Folkeparti har vi altså stor tillid til, at disse våben opbevares på en sikker måde.

Når der skal mobiliseres, er det vigtigt, at det går hurtigt. Vi er trygge ved, at hjemmeværnet har godkendt udvalgte hjemmeværnssoldater til at opbevare et personligt våben.

Enhedslisten ønsker jo at nedlægge hjemmeværnet, ligesom de også ønsker for en stor del at nedlægge militæret, og derfor bliver det her beslutningsforslag helt ude af proportioner. Det er jo helt indlysende og helt åbenlyst, at hjemmeværnsfolkenes våben naturligvis skal opbevares under lås og slå med dobbelt sikring. På baggrund af et våbenrøveri foretages der p.t. en kontrol af, om sikringen og opbevaringen af våben er så sikker som muligt. Det skal selvfølgelig fortsætte.

Der stjæles flere våben fra våbenlagre på kaserner. Våben kan købes og smugles ind, og hvis en terrorist vil skaffe et våben, kan det jo også ske ved tyveri andre steder fra.

Så vi er kraftigt imod at fjerne våben fra hjemmeværnssoldaterne, og vi er lodret imod Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak. Der er et par spørgsmål, men inden vi tager dem, skal jeg lige høre ordføreren, om ordføreren nævnte en, der hedder Holger Juhl. Jeg går ud fra, at det var Holger K. Nielsen, ordføreren mente. Det er bare lige for at få det på plads, også i forhold til referatet. ( Mai Mercado (KF): Ja, men det kan være, det er, fordi jeg sad ved siden af Christian Juhl. Men det var hr. Holger K. Nielsen, jeg mente). Ja, tak for det.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen med spørgsmål.

Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over De Konservatives holdning. De Konservative siger, at det her forslag er elendigt og useriøst. Mener De Konservative virkelig, det er useriøst at overveje, om sikkerheden skal skærpes efter det forfærdelige terrorangreb i København? Altså, når ordføreren for De Konservative står og siger, at det er helt naturligt at have de her våben liggende i private hjem, må jeg sige, at jeg undrer mig. For vi har en situation, hvor et af de våben, der lå i et privat hjem, blev brugt ved terrorangrebet i København, og det er ikke et enestående tilfælde. Vi har inden for de sidste 3 år ni tilfælde af automatvåben, der er blevet stjålet fra private hjemmeværnsfolks hjem. Er det ikke på tide at sætte danskernes sikkerhed øverst og så prioritere at få den bedst mulige beskyttelse og få fjernet de her våben fra de private hjem?

Ordføreren.

Det var faktisk mig, der kaldte forslaget for elendigt og forfærdeligt, og det var SF, der sagde, at det var useriøst, og det er jeg selvfølgelig enig med SF i. At Enhedslisten kan synes, det er underligt, at Det Konservative Folkeparti er rigtig glade for hjemmeværnet, overrasker os alle sammen, for vi har jo alle dage bakket op om hjemmeværnet. Og det er jo enkeltstående tilfælde – det nævner hr. Nikolaj Villumsen også – hvor der bliver stjålet våben i private hjem, fordi de i øvrigt ikke er sikret, som de skal, men at det betyder, at man har lyst til at fjerne alle våben fra hele hjemmeværnet, har vi simpelt hen ingen forståelse for.

Jeg tror ikke, man skal være blind for at vide – eller hvad det nu hedder – at selvfølgelig havde gerningsmanden til attentatet i København alligevel fået anskaffet sig de våben, for så havde han jo bare anskaffet sig dem på anden vis. Jeg tror ikke, man skal lave den slutning, at man siger, at hvis ikke der havde været det indbrud, var der ikke sket noget angreb, og så havde vi ikke haft nogen gerningsmand. For jeg tror ikke, det er tilfældet. Jeg tror, at den gerningsmand var så opsat på at lave et terrorangreb, at uanset hvordan og hvorledes skulle han nok vide at få fat i de våben, som gjorde, at han kunne gennemføre det.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det enkeltstående tilfælde, hvor der i Ringsted blev stjålet et våben, som i strid med reglerne lå i en kælder, var jo det ene våben, som blev brugt til at dræbe to mennesker i København og såre fem betjente. Altså, enkeltstående tilfælde kan have meget, meget voldsomme konsekvenser. Og derfor kunne jeg bare godt tænke mig at høre fra Det Konservative Folkeparti, om man mener, at man med afvisningen af det her tager terrortruslen alvorligt. Tager man fra Det Konservative Folkepartis side terrortruslen alvorligt, når man 2½ måned efter terrorangrebet i København, hvor der er blevet brugt et hjemmeværnsvåben, ikke ønsker at sikre det bedre i fremtiden, så det ikke kan ske igen?

Ordføreren

Vi tager i den grad terrortruslen alvorligt. Altså, Det Konservative Folkeparti har jo netop været bannerfører for at sige, at der skulle flere penge til politiet. Det, vi jo lige nu ser, er, at næsten samtlige politikredse føler sig presset på ressourcer, fordi de skal levere folk til København. Det betyder, at man i forhold til den borgernære kriminalitet og de løsninger, som politiet skal levere lokalt, bliver sat under pres. Det kan ingen være tjent med, ligesom ingen kan være tjent med, at en stor del af den regning, der skal betales efter terrorangrebet i København, står politiet for selv at skulle betale. Der har vi lagt åbent frem, at vi synes, der skal tilføres politiet flere penge; vi synes, det er forkert, at der siden 2011 er kommet 500 færre politibetjente, og vi synes, man i stedet burde få flere politibetjente til at løse de opgaver.

Så jeg tror nok, at når det handler om at skulle fremlægge, hvad man har af ambitioner i forhold til at sikre Danmark mod terror, må Det Konservative Folkeparti anses for at være et af de mest ambitiøse partier, som også i forhandlingerne har ønsket at finde penge andre steder. Vi har sagt, at det på ingen måde behøver at være politiets eget område, så vi sidder og fodrer hunden med dens egen hale. Vi kan sagtens gå ind og kigge på andre områder, hvor vi kan gå ind og prioritere politiet. Og det har jeg faktisk også forstået at Enhedslisten nu er begyndt at synes er en god idé. Det er jo nye toner, men det er vi sådan set glade for, og vi håber også, det varer ved efter et valg.

Hr. Christian Juhl.

Jeg synes godt nok, man kommer langt omkring; nu skal vi til også at diskutere antallet af betjente og sådan nogle ting. Det her er et ganske enkelt forslag, der går ud på at neddæmpe risikoen, for vi skal vel altid gøre alt, hvad vi kan, for at fjerne ulovlige våben i det her samfund, og hvis der er en risiko hos 4.000 hjemmeværnsfolk, fordi de opbevarer deres våben hjemme, skal vi vel gøre, hvad vi kan. Et skridt er at fjerne bundstykket, det er fint, et andet skridt er at sige, at der ikke skal være ammunition i hjemmet, det er fint, men hvorfor i alverden skal våbnene så stå der? Altså, der er jo ingen grund til at have det våben stående derhjemme. Det er kun med til at øge risikoen for, at vi har ulovlige våben i vores samfund, og er vi ikke enige om, at det skal vi prøve at minimere maksimalt?

Der er da ingen grund til at snakke udenom hele tiden. Kan vi ikke gå til biddet og så spørge: Hvilken årsag er der til det? I hvilken konkret situation er der behov for, at der står et våben, som kan stjæles hjemme i et privat hjem?

Ordføreren.

Det er ikke at tale udenom, for når man både kalder forslaget elendigt og forfærdeligt, er det meget direkte tale. Og jeg køber ikke argumentationen om, at det, fordi der er en ganske lille del, der har vist sig at være et problem, og hvor man ikke har fået det sikret ordentligt, så skal gå ud over resten. Prøv at tænke på, hvis man lavede politik på den måde i resten af Danmark.

Jeg kan give et eksempel: OUH kom til ved en fejl systematisk at overdosere i forbindelse med kemobehandling for en række patienter, og det havde store, vidtgående konsekvenser. Der var faktisk patienter, der mistede livet på baggrund af den overdosering.

Betyder det, at man skal stoppe med at give kemomedicin til alle kræftpatienter i hele Danmark, fordi der var de her problemer på OUH? Nej, selvfølgelig skal man da ikke det. Der må jo være fornuft stadig væk i den politik, der bliver ført. Og det forslag, som Enhedslisten har lagt frem i dag, må man bare konstatere ikke er fornuftigt, og det har hele Folketinget nu stort set været næsten enige om.

Hr. Christian Juhl.

Jamen tak for det. Fru Mai Mercado giver selv argumentet for, at vi netop skal inddrage de her våben. Hvis man laver en fejl på et sygehus, er det klart, at man, hvis den proces i øvrigt er gavnlig for patienterne, skal fortsætte den, og så skal man være mere opmærksom. Her har vi en situation, hvor våben ikke tjener et formål, hvor våben ikke tjener et eneste formål. Nogle ordførere er endda så langt ude, at de ikke kan finde på argumenter, så de er nødt til at sige: Nej, det er et elendigt forslag. Det er jo ikke et niveau at diskutere et seriøst forslag på, det er ikke en måde at argumentere på.

Prøv at give bare ét argument for, at vi skal tage den store risiko, der er ved at have alle de her våben ude i private hjem? Ét argument. Hvorfor skal de våben være der? I hvilken situation er det nødvendigt at de absolut skal stå i hjemmene og ikke kan være centralt opbevaret?

Ordføreren.

Jeg havde en hel tale fuld af gode argumenter, som jeg så foldede ind i, at vi synes, at forslaget er elendigt og forfærdeligt. Jeg skal da gerne sige det igen: For os er det vigtigt, at man hurtigt kan komme til sit våben. Det er også vigtigt, at man har adgang til det, og at man kan skille det og samle det, sådan at man ikke kun skal gøre det, når man er til træning. Det kan man gøre derhjemme – eller det kunne man i hvert fald, indtil bundstykkerne blev taget. Det synes vi faktisk har en værdi. Vi synes, det er vigtigt, at man passer på hjemmeværnet.

Jeg har nu forstået, at Enhedslisten ikke synes, at der er en eneste god ting forbundet med vores hjemmeværn. Det må så være Enhedslistens holdning. Men vi synes, det er rigtig, rigtig vigtigt for Danmark, at vi har et hjemmeværn, og derfor ser vi heller ingen grund til at fjerne våbnene fra vores hjemmeværnsfolk.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en vigtig debat. Det er et ekstremt vigtigt emne. Terrorangrebet i København viste os jo desværre, hvor farligt det kan være at have hjemmeværnsvåben i private hjem. Desværre er det ikke første gang, det sker, at hjemmeværnsvåben ender i hænderne på kriminelle. Faktisk har der igennem årene været store problemer med stjålne hjemmeværnsvåben. I sidste måned kunne man læse i BT, at der i de sidste 3 år har været ni tilfælde af stjålne hjemmeværnsvåben fra private hjem. I flere af tilfældene har der været tale om sløseri og brud på de ærlig talt utilstrækkelige regler, der var på det her område. Et af de stjålne våben var det, der blev brugt ved terrorangrebet i København.

Det undrer mig, at man fra hjemmeværnet og fra forsvarsforligspartiernes side ikke tidligere har handlet på de her åbenlyse problemer. Der skulle et forfærdeligt terrorangreb til, før bundstykkerne blev inddraget, og det er kun midlertidigt. Lige nu foregår der overvejelser om, hvad man skal gøre i hjemmeværnet. Jeg mener ikke, vi har brug for syltekrukker eller for halve løsninger. Vi har brug for at prioritere danskernes sikkerhed. Det gør vi bedst ved at fjerne hjemmeværnets våben fra de private hjem.

Tidligere kunne man høre forsvarsministeren sige, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at skærpe sikkerheden. Det lyder godt, men hvorfor så ikke handle nu? Jeg synes ærlig talt, det er lidt beskæmmende, at der ikke har været et eneste sagligt argument fremført i debatten imod at fjerne våbnene – tværtimod. Danmark er jo ikke truet af fremmed invasion. Hjemmeværnets aktiviteter foregår som oftest ubevæbnet, når ikke der er tale om øvelser.

Politihjemmeværnet gjorde en fin indsats, som de skal have ros for, under terrorangrebet med afspærring i København, men politihjemmeværnet var ubevæbnet. Imens ligger hjemmeværnets automatrifler derhjemme som lette mål for kriminelle. Det har været fremført i debatten, at fordi vi tidligere har haft udsendte hjemmeværnsfolk i eksempelvis Helmand i Afghanistan, skal de have våbnene liggende derhjemme. Men ærlig talt, fordi hjemmeværnsfolk i Helmandprovinsen i Afghanistan kan have brug for en automatriffel, er det da ikke et argument for, at der skal ligge en automatriffel i en kælder i Ringsted.

Nogle brokker sig over, at det vil være besværligt at træne. Det kan sikkert være træls at køre langt, det benægter jeg ikke – det tror jeg vi alle sammen kan nikke genkendende til, altså at det er træls at køre langt i bil, hvis man skal træne – men vi taler altså om danskernes sikkerhed. Og jeg må sige, at ikke mindst hjemmeværnets medlemmer da burde have forståelse for, at det er danskernes sikkerhed, som bør sættes over alt andet.

Flere har i debatten påpeget, at der er problemer med bevogtningen af våbenlagrene i forsvaret. Hvis der virkelig er et akut problem med bevogtningen af våbenlagrene i forsvaret, vil jeg kraftigt opfordre til handling. Så skal der handles nu! At der tidligere har været sløseri med bevogtningen af våbenlagre, er da ikke et argument for at lade 4.000 automatrifler ligge i private hjem som mål for kriminelle, sådan som vi desværre gang på gang har set i de forløbne år.

Ærlig talt, skulle vi ikke tage terrortruslen alvorligt? Skulle vi ikke sætte danskernes sikkerhed først? Det mener jeg, det mener Enhedslisten, og vi havde derfor også håbet på en bred opbakning til forslaget om at fjerne hjemmeværnsvåbnene fra private hjem. Det viser der sig ikke at være, og det synes jeg er trist. Jeg havde hellere set det ske i dag end i morgen, men vi vil fortsætte med at tage debatten, og vi mener, at danskernes sikkerhed skal prioriteres først.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.