Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om politikernes pensionsalder.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2015).

Sammen med dette punkt foretages:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre lukrativ optjening af pension for ministre.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2015).

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre lukrativ beregning af pension til ministre.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2015).

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om et mere rimeligt loft for politikerpensioner.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2015).

Jeg skal sige, at to af de fire beslutningsforslag, der her behandles sammen, handler om at pålægge regeringen at iværksætte forskellige tiltag i samarbejde med Folketingets Præsidium vedrørende pensioner til politikere. Præsidiet er ikke selvstændigt repræsenteret under forhandlingen her i dag. Inden forhandlingen går i gang, vil jeg derfor på Præsidiets vegne henvise til, at der er nedsat en vederlagskommission, der inden udgangen af 2015 skal komme med forslag til, hvordan den fremtidige vederlæggelse og de fremtidige pensionsforhold for fuldtidspolitikere skal være. I Præsidiet ser vi frem til at modtage resultaterne af Vederlagskommissionens arbejde – men indtil videre vil jeg på Præsidiets vegne følge nøje med i forhandlingen i dag.

Forhandlingen er åbnet, og jeg skal sige, at der er dobbelt taletid, når nu der er så mange forslag, der bliver behandlet sammen.

Den første er finansministeren. Værsgo.

Mange tak. Hvis jeg forstår det rigtigt – jeg synes, at det var en helt skarp gennemgang – starter vi med beslutningsforslagene B 80 til B 83, er det ikke korrekt forstået? ( Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja). Bare så jeg ikke gør noget forkert – på det punkt i hvert fald.

Der er som bekendt fremsat en række beslutningsforslag, der alle vedrører pension til ministre, til folketingsmedlemmer, til borgmestre og til regionsrådsformænd.

Tager man først forslaget til folketingsbeslutning B 80, fremgår det, at det har til formål at ændre tidspunktet for, hvornår ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regionsrådsformænd kan få udbetalt deres pension, sådan at udbetalingen fremover først kan ske ved folkepensionsalderen.

Forslag til folketingsbeslutning B 81 har så til formål at ændre reglerne for optjening af ministerpension, sådan at man fremover skal have mindst 2 års funktionstid for at være berettiget til ministerpension.

Så har forslaget til folketingsbeslutning B 82 til formål at ændre reglerne for, hvad en minister kan optjene i ministerpension, sådan at niveauet sænkes. Forslaget er, at fremover skal ministre have haft en funktionstid på 2 år for at opnå den pension, som de i dag opnår efter 1 års funktionstid, og samtidig er forslaget at nedsætte det maksimum, der opnås ved mere end 8 års funktion, til det niveau, der i dag gælder for 7-8 års funktionstid.

Forslaget til folketingsbeslutning B 83 har til formål at indføre et loft for, hvad politikere kan modtage i pension for politiske hverv, og forslaget er at lægge sådan et loft på et niveau, der svarer til 500.000 kr. årligt.

Regeringen er enig i, at tiden er moden til at se på den samlede vederlæggelse af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regionsrådsformænd, og det er også årsagen til, at der på baggrund af en aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative Folkeparti og SF om udmøntningen af en politisk aftale om mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse til politikere er nedsat en kommission.

Vederlagskommissionen skal, som formanden helt rigtigt gjorde opmærksom på, analysere hele området, så der opnås en helhedsvurdering af vederlæggelse til den her type politikere. Vederlagskommissionen har således til opgave at foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, og Vederlagskommissionen skal i analysen se på alle elementer af vederlæggelsen, herunder vederlag, godtgørelser og pensionsforhold.

På baggrund af analysearbejdet skal Vederlagskommissionen komme med anbefalinger til et mere enkelt og mere gennemsigtigt system, der også tager højde for en indbyrdes sammenhæng imellem vilkårene for de forskellige typer af politikererhverv. Det igangsatte arbejde i Vederlagskommissionen skal ifølge kommissoriet være færdigt inden udgangen af 2015.

Regeringen vil afvente kommissionens anbefalinger, inden den træffer beslutning om, hvordan den fremadrettede samlede vederlæggelse skal være. Derfor kan regeringen ikke støtte de fremsatte beslutningsforslag.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først fra fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til finansministeren for en meget fin opremsning af de forslag, som vi behandler nu.

Finansministeren henviser til den her vederlagskommission, som jeg tror at vi alle er klar over er nedsat. Jeg kunne godt tænke mig, om finansministeren ville bekræfte, at en del af den politiske aftale, man har indgået, betyder, at man, uanset hvad kommissionen kommer frem til, fra flertallets side har lovet at stemme for kommissionens forslag, og at det vil sige, at finansministeren dermed også har parkeret regeringens stemmer hos kommissionen og også vil stemme for, selv om det måske betyder en endnu lavere pensionsalder, end ministre har i dag.

Tak. Ministeren.

Ja, nu har jeg ikke aftaleteksten med mig her i dag og ej heller kommissoriet for Vederlagskommissionen, så jeg vil egentlig helst udtrykke mig i det sprog, vi præcis har brugt i den pågældende aftale, men det er jo korrekt, at de partier, der er enige om at nedsætte den her kommission, også lægger op til, at man på det saglige grundlag, der så tilvejebringes, faktisk kan gennemføre de saglige ændringer, der kan lægges op til. Og det er jo ud fra en opfattelse af, at hele det her område bedst håndteres i sammenhæng, og at sådan egentlige løsrevne beslutninger eller betragtninger om dele af vederlæggelsen ikke rigtig er så meningsfulde uden at blive sat i kontekst med det, der i øvrigt gælder for vores vilkår, og det gælder jo så også spørgerens vilkår.

Fru Pernille Skipper.

Nu skal jeg ikke prøve at gøre hverken mig selv eller finansministeren klogere, end vi umiddelbart er, men jeg mener da, at vi ofte behandler ting i sammenhæng og er fuldt ud i stand til at træffe beslutninger, også selv om det er en smule kompliceret fra Folketingets side. Så jeg synes, det lyder en lille smule mærkeligt, at fordi et område er kompliceret, så skal man partout følge konklusionerne fra en kommission. Men bare så jeg har forstået det rigtigt: Er det sådan, at hvis kommissionen eksempelvis kommer frem til, at pensionsalderen for ministre skal være endnu lavere end i dag, så vil regeringen også stemme det forslag igennem?

Tak. Ministeren.

Ja, nu er der jo i hvert fald rige muligheder for at gøre mig klogere. Det er måske vanskeligere med spørgeren. Jeg har i hvert fald masser af rum for forbedring på masser af områder, men jeg synes egentlig, at det er en saglig og ganske udmærket fremgangsmåde fra Folketingets side. Det vil jo i givet fald være en demokratisk beslutning af et stort flertal i Folketinget at følge de anbefalinger, der måtte komme, og at man får behandlet det her område i sin sammenhæng. Og jeg synes, at det, spørgeren sigter til, er forholdsvis hypotetisk, idet det da for mig at se ville være ret vanvittigt og slet ikke realistisk, hvis kommissionen skulle komme frem til, at vores pensionsalder skal være lavere, når nu udviklingen i samfundet i øvrigt er, at pensionsalderen bliver højere.

Tak, så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu henviser finansministeren til Vederlagskommissionen og taler på regeringens vegne. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om finansministerens holdning til pensionsalderen. Er det finansministerens holdning, at folketingspolitikeres pensionsalder skal følge den danske befolknings?

Tak, så er det ministeren.

Det er jo præcis for at få taget saglig stilling til det spørgsmål, at vi har en vederlagskommission. Den kommission vurderer jo, hvad der egentlig i grunden allerede nu er vores pensionsvilkår. Hvad er egentlig vores økonomiske vilkår – hvad enten vi så er ministre eller folketingsmedlemmer eller borgmestre eller regionsrådsformænd? Jeg tror, de fleste ved, at det ikke er en ukompliceret størrelse at redegøre for folkevalgtes pensionsvilkår. De er ganske sammensatte, ligesom andre dele af vores økonomiske vilkår er det, alt efter hvor vi er valgt, og hvornår vi er valgt og til hvad. Der er der så en mulighed for med kommissionen at få de her ting udredt i sammenhæng, få stillet rigtigt op for befolkningen, hvad det egentlig er for nogle vilkår, der gælder i dag, og få et sundt og sagligt bud på, hvad der er rimeligt fremover. Der tror jeg da bestemt at man vil skele til også det forhold, at pensionsalderen jo stiger for alle andre grupper i samfundet, og at det selvfølgelig vejer.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg må sige, at jeg synes, at finansministeren udtrykker sig lidt uklart. Finansministeren må jo have en holdning selv til det her spørgsmål, men finansministeren henviser hele tiden til den her vederlagskommission. Nu er det jo sådan, at den radikale ordfører Morten Østergaard har været ude at sige, at han vil hæve pensionsalderen hurtigt. Det må finansministeren da også have en holdning til. Synes finansministeren ikke, at folketingspolitikere har en forpligtelse til at følge den folketingsalder , der er i dag for den almene danske befolkning?

Tak, så er det ministeren.

Jeg tror ikke, at der er nogen folketingsalder. Det er vist vælgerne, der afgør, hvad den mere præcist består i. Og når det gælder Morten Østergaards forslag, har jeg jo klart gjort rede for min holdning og Socialdemokratiets holdning til dem i alle mulige medier. Der er sammenhængen jo den, at de ting, vi en gang har aftalt om pension i Danmark, alene kan ændres, hvis vi i et bredt flertal, der i øvrigt også omfatter Dansk Folkeparti, er enige om det. Og det er der jo ikke noget der tyder på at vi er. Det er vi i hvert fald ikke i Socialdemokratiet.

Tak. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg ved godt, at der er nedsat en kommission, som skal se på politikernes løn og pension og alt det der, men Socialdemokraterne må da have en holdning til, om pensionsalderen skal være den samme for politikerne som for alle andre mennesker i Danmark. Jeg tænker, at det er sådan et forholdsvis simpelt spørgsmål at tage stilling til, også selv om der sidder en kommission og arbejder med det. Så jeg vil gerne spørge finansministeren, hvad hans holdning er: Skal den pensionsalder, der er herinde på Christiansborg for politikerne, være den samme som pensionsalderen for danskere i det hele taget, eller skal den ikke?

Tak. Ministeren.

Nu ved jeg udmærket, at spørgeren i nogle sammenhænge foretrækker at se tingene som meget ukomplicerede. Det er de jo så ofte ikke, når man får kigget nærmere på dem, og det er de i virkeligheden heller ikke i det her spørgsmål. For ser man på vores pensionsvilkår, er den store diskussion jo, hvad man skal sammenligne det med. Skal man sammenligne det med folkepensionen, med efterlønnen, eller skal man sammenligne det med de arbejdsmarkedspensioner, som rigtig mange danske lønmodtagere – jo i virkeligheden stort set alle danske lønmodtagere – oparbejder? Og regelsættene for, hvornår man kan modtage sin arbejdsmarkedspension, og hvornår man kan modtage sin offentlige pension – hvad enten det så er folkepension eller efterløn – er jo forskellige. Og derfor synes jeg jo, det er sundt og rigtigt og bedst og i virkeligheden mest retfærdigt at bede en kommission om at udrede præcist, hvad det i grunden er, der allerede i dag er de gældende pensionsvilkår, også for spørgeren, både med hensyn til hvornår man kan trække sig tilbage, og hvad det er for en type pension, man kan få, og hvor stor den er, i forhold til hvor meget man skulle have sparet op, hvis man selv skulle have erhvervet den ad anden vej, og så få en samlet vurdering af, om den er rimelig, om den skal være større eller den skal være mindre, i sammenhæng med hvad man også får i løn. Det synes jeg er det rigtige.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg tror, der sidder mange mennesker derude, som tænker, at det var da mærkeligt. Det var da mærkeligt, at finansministeren, Socialdemokratiet, ikke kan svare på, om det er rimeligt, eller om det ikke er rimeligt, at politikerne har en tidligere pensionsalder end alle andre mennesker i Danmark. Jeg vil gerne citere beskæftigelsesministeren, hr. Henrik Dam Kristensen, som siger:

»Vi skal selvfølgelig have nogle forhold, som er sammenlignelige med det, der er derude. Nu må vi se, hvad kommissionen kommer med, men min indgangsvinkel til det er, at vi skal ligne resten af befolkningen, når det kommer til pension«. Citat slut.

Det er altså beskæftigelsesministeren, som er socialdemokrat, som har sagt det, og det er jo et fornuftigt citat, synes jeg. Jeg vil gerne høre, om det er sådan, at Socialdemokraterne kun stemmer for den her kommissions anbefalinger, hvis kommissionen sørger for, at pensionsalderen bliver den samme for politikere som for resten af befolkningen.

Tak. Ministeren.

Jeg tror i hvert fald, at fru Johanne Schmidt-Nielsen har ret i, at hensigten med hendes spørgsmål og hele den her debat er, at der skal sidde nogen og kigge på den og tænke noget bestemt; det tror jeg er korrekt. Hvorvidt de så gør det eller ej, må de jo selv om. Min hensigt med debatten og med hele arbejdet med kommissionen er, at vi på en ordentlig og saglig måde får de her ting til at fungere rimeligt, og i den forbindelse er det, beskæftigelsesministeren citeres for, jo ganske fornuftigt. Det er bare sådan, hvis man gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i det og kigge nærmere på det, at der så faktisk er forskel på, hvornår man kan få folkepension, efterløn og har ret til at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension, og sammenligner man det med, hvad der gælder for folkevalgte, så er det forskelligt på alle punkter. Det var måske en god idé at få ryddet op i det på en saglig måde.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår ikke helt, hvorfor vi nu for anden gang i den her uge skal have et svar fra Socialdemokraterne og regeringen om, at det sender man i kommission. Så vidt jeg ved, skal vi da ud i et valg, hvor vi skal give vælgerne mulighed for at vælge ud fra vores holdninger. Altså, dagpengene er sendt i kommission, det skal vi søreme ikke diskutere, og vi ved ikke, hvad Socialdemokraterne mener. Ministrenes pensioner skal vi sende i kommission, og vi ved ikke, hvad Socialdemokraterne mener. Kunne ministeren ikke løfte bare en smule af sløret for om ikke andet så hans egen personlige holdning til, om pensionsforholdene, i hvert fald hvad angår pensionsalderen osv., skal være ens for ministre og almindelige mennesker?

Ministeren.

Nu er der jo altså en meget, meget stor forskel på holdningerne i mit parti og i spørgerens parti, og der er også en meget, meget stor forskel på den politiske metode i mit parti og i Enhedslisten. Jeg har det jo fantastisk godt med at være socialdemokrat og ikke medlem af Enhedslisten. Jeg synes jo, vores fremgangsmåde med kommissioner, med ganske ofte brede aftaler, med en som oftest samlet, saglig indgang til, hvad der egentlig er problemet, og hvordan det egentlig bør løses, fører langt, langt større og bedre resultater med sig end det, spørgeren står for. Det er jo en fundamental politisk uenighed, og jeg er helt tryg og nærmest lidt opstemt ved at skulle igennem en valgkamp, hvor vi kan diskutere sådan helt i dybden. Jeg synes, det er fremragende.

Når det gælder min almindelige holdning til det her spørgsmål, er jeg fint dækket ind af, hvad beskæftigelsesministeren har sagt, fint dækket ind af de runder, vi allerede har haft med hinanden. Jeg synes, det er naturligt, at når der sker noget med pensionsalderen for resten af befolkningen, så sker der også noget for os. Men man bliver jo desværre nødt til at gøre sig den ulejlighed at tygge stoffet sagligt igennem, for der er – og det kan man ikke benægte – forskel på, hvornår almindelige lønmodtagere kan få deres arbejdsmarkedspension, og hvornår de kan få deres folkepension.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Jamen så er vi jo ikke langt fra hinanden. Hvis det skal være sagligt, kan man jo fint stemme for vores forslag, da det netop begrunder, at vi skal have den sædvanlige saglige sagsbehandling, som man jo normalt har både med beslutningsforslag og lovforslag.

Jeg vil i øvrigt godt anholde ministeren på et område. Han sagde, at stort set alle danskere har arbejdsmarkedspensioner. Det er notorisk forkert. Der er langtidssyge, langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og den meget, meget store gruppe på måske op mod en femtedel af dem på det almindelige arbejdsmarked, der arbejder på arbejdspladser uden overenskomster og dermed uden arbejdsmarkedspension. Det er et problem helt for sig selv, som vi ikke kan løse med det her forslag. Men det vil sige, at vi har en tredeling. Vi har ministrene i toppen, så har vi almindelige mennesker, der har arbejdet på overenskomstmæssige vilkår, og så har vi en meget, meget stor gruppe i bunden. Synes ministeren ikke, at det ville være fint, at ministeren gik foran og sagde: Nu justerer vi i hvert fald ned til den mest normale situation for almindelige mennesker?

Tak. Ministeren.

Der tror jeg måske spørgeren kunne have glæde af at undersøge den mest normale situation for almindelige mennesker, i forhold til hvornår man har ret til at få udbetalt sin arbejdsmarkedspension, altså sådan en gængs arbejdsmarkedspension på en gængs dansk middelklassearbejdsplads, som der jo heldigvis er rigtig mange af – noget på tværs af spørgerens beskrivelse af samfundsforholdene herhjemme i Danmark. Vi har mange problemer og mange udfordringer, f.eks. alt for mange mennesker på overførselsindkomst, men jo også en enorm mængde af mennesker, der heldigvis har et helt almindeligt arbejde og nyder godt af nogle helt almindelige arbejdsmarkedspensioner, som er forhandlet af deres fagforeninger. Så det synes jeg man skulle få undersøgt grundigt, inden man går videre med behandlingen i Enhedslistens regi, men det må man jo selv om.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Selv om Liberal Alliance ikke er med i den her... [Lydudfald] ... at man nedsætter en kommission, og så lover man på forhånd slavisk at efterfølge anbefalingerne. Det er jo sådan noget, som vi i Liberal Alliance alligevel godt kan blive lidt tændte af. Hvis man kunne overføre det til Skattekommissionen og Velfærdskommissionen og lignende, så tror jeg, at vi havde haft et meget bedre samfund – måske ligefrem med finansministerens egen argumentation, der handler om, at vi får noget mere sagligt, frem for at der kommer lidt for meget populisme ind i Folketingssalen.

Så vi vil faktisk godt overveje, om vi skal være med på det her, hvis vi så kan få et løfte om, at vi også på hele skatte- og arbejdsmarkedsområdet kan lave samme model. Det åbner et helt nyt perspektiv i dansk politik.

Finansministeren.

At følge Liberal Alliances lyster og fristelser er altid et studie i sig selv. Jeg nyder det i enhver sammenhæng. Den idé må man jo så forsøge at komme videre med dér, hvor man nu søger sin indflydelse, når man er medlem af Liberal Alliance, og det er vel primært i blå blok, sådan som jeg hører det. Senest har der vel fra Liberal Alliances side været tale om en egentlig blå flertalsregering, og skulle det gå så ulykkeligt i Danmark, at vi får dannet sådan en, kan man jo tage den type drøftelser som et af de første punkter på dagsordenen.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Lidt som forventet havde det ikke finansministerens store interesse at overlade skatte- og arbejdsmarkedspolitikken til eksperter, der kan komme med gode forslag til, hvad vi kan gøre i Danmark i den økonomiske politik, og at vi så bare følger det slavisk. Det vil man kun, når det handler om politikeres løn- og arbejdsforhold.

Det er vel det første sted nogen sinde, at man har gjort det på den måde, og det kan jo godt føre til den mistanke, at når det er til egen fordel, vil man gerne følge eksperterne, men når det ikke helt passer ind i det politiske program, som man har for tiden, vil man alligevel ikke følge eksperterne. Det ærgrer mig, men jeg synes da, at forsøget skulle gøres, for nu, hvor man pludselig fik en glæde ved eksperter, så kunne det jo være, at man også ville følge eksperterne i skatte- og arbejdsmarkedspolitikken. Det vil man så ikke. Ærgerligt, ærgerligt.

Ministeren.

Jeg synes nu ikke, det er så ærgerligt endda. Jeg synes faktisk, at det er ganske fornuftigt. Jeg tror, at det, der især gør det, vi har aftalt på det her felt, til en ganske fornuftig fremgangsmåde, er, at det er de allerfærreste mennesker, der kan gennemskue vores løn-, pensions- og arbejdsvilkår i Folketinget.

Jeg tror, at mange års politisk praksis og en masse aftaler af forskellig karakter på de her områder har betydet, at det indimellem er jævnt uigennemskueligt selv for en bruger af systemet – skal jeg egentlig tilstå – helt at trænge til bunds i, hvad der gælder for en, og hvor mulighederne og begrænsningerne ligger. Det bliver jo så også jævnligt til sager i medierne, når der ikke er fuldstændig klarhed over, hvordan de her ting forholder sig. Der synes jeg jo at det er langt bedre at få det sat på plads på en måde, der er gennemsigtig og saglig.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Kristian Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg skal ikke gentage finansministerens ganske glimrende gennemgang af forslagenes indhold. Det er ganske velbeskrevet.

Jeg skal derimod glæde mig over, at det er lykkedes Venstre at samle et flertal bag forslaget om en vederlagskommission. Vi mener nemlig, at det er et rigtigt princip, når man snakker om vores egen vederlæggelse, at man har eksterne folk til at vurdere, om den honorering – det er både den løbende honorering og pensionshonoreringen – som vi modtager som folketingsmedlemmer, er tilsvarende og tidssvarende, i forhold til hvad de får andre steder på det danske arbejdsmarked.

Derfor glæder det mig, at vi den 20. maj sidste år fik vedtaget B 96 og fik nedsat en vederlagskommission. Den er nu i gang med arbejdet, og jeg har stor tillid til dens sammensætning og deltagerne, og derfor er Venstres indstilling den, at vi skal afvente Vederlagskommissionens rapport og forslag til en ny honorering og nye vilkår for folketingsmedlemmer og øvrige fuldtidspolitikere, inden vi ændrer i vilkår, honorering og pensionsalder.

Derfor afviser vi forslagene, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også afviser forslagene.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han synes, der er særlige forhold eller særlige behov, som en minister har, når man skal have særlige vilkår og særlige tidspunkter, hvor man skal have udbetalt sin pension. Er det sådan, at en minister har et særligt behov for at få udbetalt sin pension før alle andre mennesker, og et behov for, at den skal være særlig meget højere end almindelige menneskers pension?

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at nogle af de nuværende ministre ville jeg gerne pensionere lidt før tiden, gerne så snart som muligt og helst inden for de næste 3 uger, hvis det var muligt for mig.

Men i forhold til om man sådan generelt som minister skal kunne gå på pension tidligere, synes jeg, det er et oplagt emne at få drøftet i sammenhæng med de andre ting. Jeg har det i modsætning til hr. Christian Juhl og Enhedslistens medlemmer her sådan, at når vi har nedsat en Vederlagskommission, der er blevet bedt om at kigge på det i en helhed, så ønsker jeg ikke at tage enkeltelementer ud undervejs. Så ønsker jeg at respektere, at det arbejde nu er sat i gang. Det har vi været bannerfører for i Venstre, og vi er glade for, at vi fik et flertal med på det, og derfor kommer vi ikke med nogen bud på, hvad kommissionen skal komme frem til af løsninger. Det gør den selv, og det tager vi så til efterretning, når de kommer med deres forslag.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tak. Men normalt plejer vi jo at sige, at principper og holdninger er noget, vi diskuterer og beslutter her. Så kan vi sætte en kommission til at lave nogle analyser og komme med nogle ideer til, hvor man kan komme hen. Men ligefrem at sige til en kommission, at nu må den komme med noget, og så stemmer man bare ja til det, er det ikke noget atypisk? Og er det ikke at krybe i flyverskjul over for de borgere, der eventuelt skal vælge folk ved et valg, at man ikke vil tage stilling og ikke vil tage ansvar for de lønsystemer, man indfører, og ikke engang vil tage en diskussion om det, hvor man kan blande sig?

Ordføreren.

Vi har taget diskussionen om folketingsmedlemmers vilkår rigtig mange gange, og det tror jeg vi vil blive ved med, så længe det er sådan, at vi selv kan fastsætte vores egne lønvilkår. Derfor valgte vi at tage vi det ekstraordinære skridt, at vi så at sige udliciterede opgaven med at finde på, hvilke vilkår der skal være, til en kommission, der skulle kigge på det.

Når vi fra Venstres side har valgt at tage det ekstraordinære skridt at sige, at vi vil tage det, der kommer, og gennemføre det, så er det, fordi det netop ikke skal være os selv, der fastsætter, hvilket vederlag vi skal have. Vi ønsker, at det skal være nogle, der kommer udefra og har kendskab til det politiske pres, der må være for en politiker, og det arbejdsmæssige pres, der må være for en politiker i Danmark, som kommer med deres bud på det. Og det har vi sagt at vi vil gennemføre – ubeset.

Tak for det. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til Venstres holdning, Venstres politiske holdning til vilkårene for ministre. Et eksempel, der har været omtalt i medierne, er, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kan gå fra, når han er 60 år gammel. Og hvis han lever nogenlunde som gennemsnittet i Danmark, vil han samlet set få 14 millioner skattekroner udbetalt i pension. Synes Venstre ikke, at det måske er bare 1 my for meget?

Ordføreren.

Det er de vilkår, der blev fastlagt tilbage i 1999, dengang man senest fastlagde reglerne for, hvordan ministre skal aflønnes, hvordan deres pensionsopsparing skal være, og andet. Og det syntes et stort flertal i Folketinget tilbage i 1999 var den rigtige beslutning. Det er sådan set de regler, der stadig væk gør, at det kan være muligt at oparbejde et sådant beløb.

I øvrigt har jeg jo det ønske, at folk lever længe, og derfor har jeg egentlig et ønske om, at der bliver udbetalt endnu mere i pension til ministre. For jeg håber sådan set, at de lever rigtig længe. Det må de meget gerne. Dem, vi har lige nu, skal bare ikke fortsætte så længe som ministre. Så derfor er det egentlig ikke et spørgsmål om 14 mio. kr. eller det halve eller noget. Jeg ønsker sådan set, at folk får et meget, meget langt liv, også selv om det betyder, at vi udbetaler ret meget i pension til dem.

Pernille Skipper.

Så Venstre vil gerne have, at Lars Løkke Rasmussen får mere i pension. Det synes jeg også lyder spændende. Altså, jeg spurgte faktisk ikke til reglerne. Det var det, hr. Kristian Jensen svarede på, nemlig hvordan reglerne var, og at de var fra 1999. Det er rigtig fint. Det, jeg spurgte til, var:

Er det Venstres holdning, at det er rimeligt, at man som tidligere minister kan gå fra arbejdsmarkedet som 60-årig, allerede som 60-årig, og så kan få pension hele vejen, resten af livet, i alt for Lars Løkke Rasmussens vedkommende for 14 mio. kr. – medmindre det selvfølgelig, som hr. Kristian Jensen siger, forhåbentlig bliver endnu flere skattekroner, man skal kaste efter pensionen til Venstres formand? Er det rimeligt?

Ordføreren.

Nu kan man jo også håbe, at hr. Lars Løkke Rasmussen kommer tilbage og bliver statsminister og er det i rigtig mange år, så hans pensionsalder slet ikke bliver 60 år, men meget, meget senere. Det kunne man jo godt have et ønske om. Og derfor er de der 14 mio. kr., som fru Pernille Skipper prøver at gøre til sådan et populistisk tal, man kan bruge i den her sammenhæng, fuldstændig irrelevant. Det, der er sagen, er, at der blev vedtaget et regelsæt i 1999. Det regelsæt ligger op ad de regler, der er for bl.a. arbejdsmarkedspension og andet. Og de vilkår, man havde, da det blev vedtaget, går man også videre med. De ministre, der bliver ministre fremadrettet og ikke har været det tidligere, har præcis de samme pensionsrammer, som ligger i andre tilsvarende pensionsordninger.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, kort bemærkning.

Der er jo en række af Venstres politikere, som hæver en stor pension, en ministerpension, samtidig med at de får løn fra Folketinget, altså hvor skatteyderne betaler løn og pension på samme tid til dem. Det drejer sig f.eks. om hr. Claus Hjort Frederiksen, fru Karen Jespersen, fru Birthe Rønn Hornbech og en række andre. Synes Venstre, at det er rimeligt?

Jeg tænker, at det da er noget mærkeligt noget, at man både får løn som folketingsmedlem – og man sidder i Folketinget – og får en ministerpension samtidig. Så ved jeg godt, at Venstre vil svare sådan noget med, at det er der en kommission der ser på, men det er lidt for let, er det ikke det? Er det ikke lidt for smart bare at sige: Det kan jeg desværre ikke svare på, der er noget med en kommission? Venstre må da have en holdning til, om det er et rimeligt signal at sende, og om det er rimeligt at bruge skatteborgernes kroner på den måde, at man altså modtager løn fra Folketinget og pension på samme tid.

Ordføreren.

Nu var det ikke særlig nemt at få flertal for vores Vederlagskommission. Det var faktisk ret hårdt at få flertal for det, men jeg er glad for, at vi gjorde det, og derfor har fru Johanne Schmidt-Nielsen givet halvdelen af svaret, og det behøver jeg så ikke at gøre.

Så kan jeg til gengæld sige, at jeg jo synes, at der er mange ting ved de vilkår, vi har som folketingspolitikere i dag, som virker underlige, i forhold til hvordan man aflønnes og honoreres på det private arbejdsmarked. Nu er vi bare ikke på det private arbejdsmarked. Det er vi ikke. Hvilken form for anciennitet eller bonusløn skulle man have? Skulle man have løn efter, hvor lang taletid man havde brugt i Folketinget, eller efter, hvor mange forslag man havde fremsat, eller hvordan skulle man egentlig aflønnes?

Derfor er vores vederlagserlæggelse en mosaik af mange forskellige ting, og den er sat sammen sådan, at der er en balance i de steder, hvor vi ligger anderledes end resten af arbejdsmarkedet, og den balance kan for min skyld gerne flyttes. Den kan gerne flyttes, men det skal ske i respekt for, at det er en mosaik med forskellige brikker, og det nytter jo ikke noget, som Enhedslisten gør, at sige, at nu tager vi én brik ud af mosaikken og ændrer den. Jeg synes, at man skal kigge på hele mosaikken, hele sammensætningen af de vilkår, vi har som folketingsmedlemmer, og derfor kommer der heller ikke et bud på, hvordan det skal være, i forhold til om man kan have pension og løn samtidig. Det ønsker jeg også skal ses i den sammenhæng, som hele vores vederlagserlæggelse er.

Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg tænker, at det må være muligt for et stort parti som Venstre, der har mange folketingsmedlemmer og mange mennesker til at arbejde for sig, at komme frem til en holdning på det her område. Jeg mener virkelig, at det er et spørgsmål om holdninger og værdier. Synes man, det er fair, at politikere – folketingsmedlemmer, ministre – kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end alle andre mennesker i Danmark? Det burde være muligt at svare på så simpelt et spørgsmål.

Jeg hører hele tiden fra Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg er enig, det skal kunne betale sig at arbejde. Men så må jeg bare spørge: Hvorfor har man så nogle regler, som betyder, at man kan trække sig tilbage som politiker som 60-årig? Er det hensigtsmæssigt? Alle de der principper, I har, gælder de kun for de mennesker, som ikke er inde på Christiansborg – altså resten af Danmark – men ikke jer selv?

Det her er holdninger. I må da have en holdning.

Ordføreren.

Men det er jo svært at komme til at svare, hvis fru Johanne Schmidt-Nielsen bliver ved med at tale.

Venstre har den holdning, at vi skal have nogle tidssvarende regler herinde, der er moderne og svarer til dem, man har andre steder på arbejdsmarkedet. Andre steder på arbejdsmarkedet er det sådan, at hvis man ved sin ansættelse indgik en aftale om en pensionsordning på et bestemt tidspunkt, kan de regler ikke ændres efterfølgende.

Fremadrettet har vi gjort det sådan, at nye ministre, der kommer til, har en meget højere og senere pensionsalder, der følger den efterlønsalder, der er i resten af samfundet. Jeg synes, det er ganske rimeligt, at dem, der bliver ministre, efter at vi har hævet pensionsalderen ligesom for andre, der trækker sig tilbage, også får en højere pensionsalder.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Karen J. Klint.

Tak for det. Jeg skal hilse fra vores ordfører på sagen, hr. Leif Lahn Jensen, og jeg taler på hans vegne i dag, da han er forhindret i at møde frem til mødetidspunktet her. Så jeg vil læse følgende op:

Enhedslisten ønsker med de fremsatte beslutningsforslag at ændre politikernes pensionsordninger, således at ministre, folketingsmedlemmer og borgmestre først kan modtage pension fra folkepensionsalderen. Jeg går ud fra, at »lignende« betyder, at forslaget også skal omfatte vores regionsrådsformænd.

Enhedslisten ønsker ligeledes, at man som minimum skal have været minister i 2 år, før man optjener ret til ministerpension, samt at ændre beregningen af ministerpensionen, så den samlet set mindskes. Endelig ønsker Enhedslisten at indføre et loft over politikernes pensioner på samlet set 500.000 kr. samt ophæve muligheden for at modtage ministerpension, hvis man modtager vederlag fra et andet politisk hverv eller en anden politisk post.

Regeringen har sammen med Venstre, SF og De Konservative nedsat en vederlagskommission. Kommissionen skal foretage en helhedsvurdering af den samlede vederlæggelse af ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd, herunder også pensionsordningerne. På den måde kan vi skabe større åbenhed og gennemsigtighed i vederlæggelsen af politikere i forskellige hverv samt sikre, at vederlag og pensionsordning står mål med arbejdsvilkår og ansvar.

Socialdemokraternes opfordring er, at vi respekterer det kommissionsarbejde. Når kommissionen kommer med sine anbefalinger, vil vi på den baggrund ændre politikernes fremtidige pensionsordninger og øvrige vederlag. For Socialdemokraterne handler det om, at vi skal tage grundige beslutninger, som bedst muligt understøtter vores folkestyre. Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer og ministre varetager hverv, hvori de har ansvaret for vigtige samfundsbeslutninger og -opgaver. For os er det centralt, at vi fortsat kan rekruttere politikere bredt i befolkningen. Vederlag og pensionsordninger indgår måske også i overvejelserne, når man går ind i politik. Det kan jeg ikke svare på hvorvidt de gør; det gjorde de ikke for mit eget vedkommende.

Så jeg vil blot føje til, at det forholder sig sådan, at ministre og folketingsmedlemmer kan få udbetalt pensionsordninger, og vi har jo rettet det op de sidste år, men når der er nedsat en vederlagskommission, er det jo også i erkendelse af, at der er behov for at se på det på en lidt anden måde end i dag.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er klar over, at fru Karen J. Klint står der som vikarierende ordfører, så hvis jeg overskrider en grænse ved at stille spørgsmålet, må fru Karen J. Klint selvfølgelig sige til, og så vil jeg holde min mund derefter. Jeg kunne godt tænke mig at høre noget. Min kollega, fru Johanne Schmidt-Nielsen, citerede lige før beskæftigelsesministeren fra Socialdemokratiet, som har sagt:

»Vi skal selvfølgelig have nogle forhold, som er sammenlignelige med det, der er derude. Nu må vi se, hvad kommissionen kommer med, men min indgangsvinkel til det er, at vi skal ligne resten af befolkningen, når det kommer til pension.«

Vi hørte finansministeren, som også er fra Socialdemokratiet, sige, at han var på linje med beskæftigelsesministeren, så vidt jeg hørte det, men at det var for kompliceret, og at man simpelt hen skulle have afdækket, hvordan resten af befolkningens pensionsvilkår var. Betyder det, at Socialdemokraterne lover, at selv hvis kommissionen kommer frem til, at der skal være endnu mere lukrative pensionsvilkår, f.eks. en endnu lavere pensionsalder, så vil man bryde den politiske aftale og ikke stemme for det, kommissionen kommer med?

Ordføreren.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at en vederlagskommission vil ændre det væsentligt og slet ikke i den retning, som fru Pernille Skipper antyder. For der er netop nedsat en kommission, for at man skal få mere almindelige vilkår, og derfor tror jeg, at kommissionen kommer med noget andet. Det er også derfor, vi siger, at vi ikke vil blande os, at vi ikke vil holdningspåvirke kommissionen ud over det kommissorium, der er godkendt her i Folketinget, og som de så arbejder efter. Jeg synes, det er lidt utidig indblanding, hvis vi kommer med nogle fastlåste meninger eller for mange holdningstilkendegivelser i den proces og på det tidspunkt, vi har lige nu.

Pernille Skipper.

Så Socialdemokraterne har en holdning, men Socialdemokraterne har ikke en holdning alligevel. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om det ikke i hvert fald kan opfattes en smule som ansvarsfraskrivelse, at man gør noget så usædvanligt som ikke bare at nedsætte en kommission til at afdække et område og komme med nogle forslag, men også at love, at man vil stemme for det, kommissionen kommer med. Er det noget, vi vil se fremover fra Socialdemokraternes side, altså at man simpelt hen holder op med at have en politisk holdning og parkerer den hos en kommission, i øvrigt bestående af primært politiske venner, hvis vi kan sige det på den måde?

Ordføreren.

Jeg tror nu ikke, at alle er politiske venner, når man kigger på navnene i denne vederlagskommission. Mit parti har ikke taget nogen principiel stillingtagen til, om vi skal have nogle prioriteringsråd eller andre råd, som man har i nogle lande, for vi synes faktisk, det er vigtigt, at vi kan drøfte politik og politiske holdninger. Vi har ikke i partiet taget en fast beslutning om, hvordan vi lander pensionsordninger, hvordan vi lander vederlagsordninger, hvordan vi lander eftervederlag, men vi har de sidste år, hvor jeg så selv har været ordfører, også været med til at begrænse nogle af de goder, der var, fordi vi netop sagde, at tiden var løbet fra de gamle ordninger.

Det, vi skal tale om nu, er jo ikke de gamle ordninger, det er de fremtidige ordninger, og det er derfor, det er lidt vigtigt at få set på, hvad der skal være de fremtidige ordninger. Vi kan ikke gøre op med ordningerne med tilbagevirkende kraft, men vi har to-tre gange bare i den tid, jeg har været herinde, været med til at ændre på det.

Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak for ordførerens tale. Jeg vil sige det samme, nemlig at det er helt okay, hvis det er sådan, at ordføreren ikke vil svare på det eller ikke kan svare på det. Men når man sætter en kommission til at tage stilling til noget, og når man siger, at det vil man i øvrigt stemme for, er det så ikke det samme som at kravle i flyverskjul og ligesom at sige, at kommissionen tager stilling for en? Så er det jo ikke engang nødvendigt, at socialdemokraterne i deres folketingsgruppe tager stilling til, hvad de mener om det, for de har sagt, at det må kommissionen godt bestemme.

Ordføreren.

Hvis jeg skal følge spørgerens linje, er det jo heller ikke nødvendigt at komme med de her beslutningsforslag og stille de spørgsmål, som der bliver stillet, for så har man jo kunnet læse indenad og se, hvad det egentlig er for politisk aftale, der ligger bag ved beslutningsforslag nr. B 96. Jeg tror, at vi får en debat om det, som Vederlagskommissionen kommer med, men lad dem nu arbejde, så vi kan se produktet.

Christian Juhl.

Det er jo netop, fordi vi har læst beslutningsforslag B 96, at vi synes, det er atypisk, at man parkerer sin politikformulering i en kommission, hvor der sidder nogle klogeåger. Det er jo ikke en normal måde at lave politik på. Jeg mener, det er jo holdninger, det er jo politiske standpunkter, der skal til for at tage den beslutning. Der vil jeg så bare gerne nøjes med at spørge om fru Karen J. Klints holdning til det her spørgsmål: Skal vilkårene forbedres, eller er det okay, at vi prøver at passe dem til, så de bliver lidt mere lig almindelige menneskers?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er at udtrykke en politisk holdning at tale om vederlagets størrelse og om pensionens størrelse herinde. Vi har i hvert fald tidligere været klandret for, at vi tog det som en politisk drøftelse her i salen. Der blev der netop sagt, at det ikke er noget, som vi selv skal klare, men at vi skal lade andre gøre det. Når vi så lader andre gøre det, bliver vi også klandret for det. Så det er, som om vi ikke helt kan tilfredsstille alle, fordi der er to sæt forskellige forventninger.

Jeg synes ikke, at vi skal have frynsegoder, der er ude af balance med det øvrige samfund. Jeg synes personligt, at vi skal have et Folketing, der er sammensat, så vi repræsenterer bredden i befolkningen. Det er både med hensyn til alder, uddannelse, interesser, politisk farve og på mange andre områder. Derfor har jeg stor tillid til, at Vederlagskommissionen netop kan foretage denne analyse frigjort fra politisk fnidder.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. På baggrund af de svar, jeg har fået indtil nu, vil jeg gerne spørge fru Karen J. Klint: Har fru Karen J. Klint en holdning til, hvad der er rimeligt i forhold til politikeres og ministres vederlag og pensioner? Har fru Karen J. Klint en holdning til det?

Ordføreren.

Ja, det har jeg, men jeg ved ikke, om jeg er forpligtet til at offentliggøre den her i dag. Men jeg kan så sige, at jeg i hvert fald genopstiller, fordi jeg synes, at selv om jeg har den alder, jeg har, kan jeg stadig væk bidrage til nogle demokratiske processer herinde, også uden at hæve min folkepension.

Finn Sørensen.

Skal det så forstås sådan her: Næh, der er jo ytringsfrihed, der er ikke ytringspligt? Det gælder også folketingsmedlemmer. Men skal det forstås på den måde? Jeg kunne forestille mig, at vælgerne var lidt interesseret i at høre, hvad fru Karen J. Klints holdninger er f.eks. til de konkrete forslag, vi fremsætter her. Men vælgerne må så belave sig på, at det kan de ikke få at vide i den kommende valgkamp, for efter alt at dømme vil kommissionen ikke være færdig. Så synes jeg bare, at jeg vil stille spørgsmålet: Hvad laver fru Karen J. Klint så i Folketinget, hvis man ikke kan forklare, hvad ens holdninger er til noget så simpelt, som hvad politikeres vederlag og ministres pensioner skal være?

Ordføreren.

Jeg kommer gerne med mine holdninger på vælgermøder, man hvis jeg skal svare så konkret, som hr. Finn Sørensen efterlyser her i dag, så ville dem, der bliver valgt efter mig, blive hæftet op på mine udtalelser her i Folketingssalen, og det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker også, at en ny og forhåbentlig meget større socialdemokratisk gruppe får en fordomsfri drøftelse af, hvordan tingene skal lande, når de til sin tid skal lande. Så hvad privatpersonen Karen J. Klint har af holdning, tager jeg med mine vælgere hjemme i min kreds.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Ja, det er jo en meget interessant debat, vi har i dag. Først og fremmest tak til forslagsstillerne, Enhedslisten, for at rejse den her vigtige debat, som bl.a. handler om politikernes pensionsalder, hvor ønsket fra forslagsstillerne er, at politikernes pensionsalder følger resten af befolkningens. Dette har vi også tidligere foreslået i Dansk Folkeparti, og det bakker vi jo selvfølgelig fuldstændig op om. Vi er godt klar over, at Folketinget hverken kan eller skal indrettes som en almindelig arbejdsplads, for det er det ikke, og det bliver det heller ikke, men vilkårene skal være gennemsigtige og så fornuftige, at borgerne i øvrigt kan acceptere dem.

I Dansk Folkeparti finder vi det rimeligt, at politikernes pensionsalder også følger resten af befolkningens. Det vil være også godt, hvis man som minister først kan få ministerpension efter minimum 2 år på posten. Med de nuværende regler kan man jo som minister, hvis man sidder et enkelt år, koste skatteyderne i omegnen af 4,7 mio. kr. i vederlag, eftervederlag og livslang pension, med pensionen udregnet efter middellevealder. Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at man som minimum skal have været minister i 2 år for at opnå retten til ministerpension. Vi har desværre set en del ministerrokader i den her periode, og det har været en dyr omgang for statskassen.

I de her beslutningsforslag bliver det foreslået, at regeringen i samarbejde med Præsidiet fremsætter et lovforslag om, at der bliver lavet et loft over ministerpensioner og folketingspolitikernes pensioner. Det foreslås, at der indføres et loft for politikerpensioner, så ingen politiker kan modtage mere end samlet 500.000 kr. i pension fra politiske hverv og poster, som denne har opnået som folkevalgt, og at politikere, som kan modtage pension fra bl.a. Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og andre internationale organisationer, fra Folketinget, ministerposter, regionsråd eller kommuner eller tjenestemandsansættelser i staten, maksimalt kan modtage 500.000 kr. i politikerpension samlet årligt, samt at ministre og folketingspolitikere, som har optjent ret til politikerpension i denne valgperiode, også bliver omfattet af disse ændringer.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne se på, hvordan man får justeret området, og vi er positivt indstillet over for forslagene. Som tidligere nævnt har vi jo set skiftende ministerrokader, og vi har også tidligere behandlet forslag i salen om det her. Der var f.eks. en tidligere skatteminister, som havde siddet 53 dage på posten og så ikke længere var skatteminister, men pludselig kunne få et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1,7 mio. kr. Jeg tror, det er de færreste, der vil kunne se rimeligheden i det regnestykke.

Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folketinget gennemført en række reformer, heriblandt skattereformen, som forringede de økonomiske vilkår for nogle af dem, der har mindst i samfundet, heriblandt dem på overførselsindkomst. Men regeringen og flere andre partier har så nedsat Vederlagskommissionen. Det interessante er så, at inden kommissionen overhovedet har fremlagt sit arbejde, har et flertal i Folketinget givet hinanden hånden på at følge kommissionens anbefalinger. Det er i sig selv interessant, og det er også mærkværdigt, da jeg ikke har oplevet det før, at man uanset hvad følger en kommissions anbefalinger, uden at have en debat om det. Det undrer mig også, at man ved nedsættelsen af kommissionen ikke har sammensat den, så den, kan man sige, repræsenterer en bredere del af befolkningen. Det kunne også have været interessant, at der havde været en håndværker iblandt.

Men vi ser i hvert fald frem til udvalgsbehandlingen og er positivt indstillet over for disse beslutningsforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Lone Loklindt.

I dag behandler vi en række beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, vedrørende politikernes pension og pensionsalder.

I Radikale Venstre ønsker vi mere tidssvarende og også mere gennemsigtige løn- og arbejdsvilkår for folketingspolitikere og ministre. Derfor har vi også sat en uafhængig kommission til at undersøge området og komme med anbefalinger bl.a. om politikernes pensionsalder, og kommissionen skal barsle med disse anbefalinger inden udgangen af i år.

Vederlagskommissionen, som den hedder, er nedsat af regeringen, Venstre, Konservative og SF, og den skal analysere hele området, så vi kan få en samlet vurdering af vederlag eller det, de fleste vil kalde løn, for fuldtidspolitikere, altså borgmestre, regionsrådsformænd, folketingspolitikere og ministre.

I Radikale Venstre har vi det synspunkt, at hvis befolkningen arbejder længere, skal politikerne naturligvis også arbejde længere. Derfor sender vi fra Radikale Venstre et meget klart signal til kommissionen om, at folketingspensionen bør ligestilles med arbejdsmarkedspensionerne hos lignende grupper i befolkningen.

Vi vil vedtage kommissionens forslag, for på den måde undgår vi at stå i den uskønne situation, at vi som politikere skal vedtage vores egen løn og vores egne pensionsforhold. Derfor stemmer vi heller ikke for Enhedslistens forslag i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Det var meget interessant at høre, at den radikale ordfører havde en holdning. Som jeg kan forstå på den radikale ordfører, mener De Radikale også, at pensionsalderen skal være den samme for folketingspolitikere som for resten af befolkningen. Kan ordføreren bekræfte, at det er De Radikales holdning, at pensionsalderen skal være den samme som for resten af befolkningen?

Ordføreren.

Når vi nu har forhøjet pensionsalderen for resten af befolkningen – den er jo blevet forhøjet, fordi vi alle sammen i hvert fald i gennemsnit lever længere – så mener vi, at det også er rimeligt, at det samme sker med folketingspensionsalderen. Der er forskellige pensionsaldre i forskellige aldersgrupper. Der er allerede nu nogle, der er ved at blive indfaset, og vi ved, at dem, der er yngre end os, vil komme til at arbejde endnu længere. Men princippet om, at de skal følge den samme tendens, er det, vi ønsker at signalere.

Karina Adsbøl.

Nu er det jo sådan, at den radikale økonomi- og indenrigsminister har været ude at sige, at De Radikale vil hæve pensionsalderen hurtigere, end det tidligere er vedtaget i forhold til Velfærdskommissionen. Så skal det forstås sådan, at den radikale ordfører også mener, at man som folketingspolitiker først skal gå på pension, når man er 68 år?

Ordføreren.

Vi har fra Radikale Venstres side foreslået – nu er det jo også snart valg – at en af de løsninger, der er, på, hvordan vi skal sikre økonomien i Danmark, kunne være at fremskynde den beslutning om, at man senere skal op på 68 år som pensionsalder. Hvis vi fremskynder den, bliver der et råderum tidligere, og derfor er det selvfølgelig også hensigten, at det samme ville skulle være tilfældet for folketingspolitikere.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg er jo glad for at høre De Radikale sige, at de synes, at man, hvis man hæver befolkningens pensionsalder, også skal hæve politikernes pensionsalder. Det kunne så være gjort tidligere, kan man sige. Det ville have klædt De Radikale, men fred være med det. Nu ser vi fremad. Vi skal jo videre, kan jeg forstå.

Vil det sige, at De Radikale kun vil stemme for kommissionens anbefalinger, hvis kommissionen siger, at pensionsalderen selvfølgelig skal være den samme for politikerne som for befolkningen? Og når jeg spørger om det, er det selvfølgelig, fordi det ellers bare er sådan nogle tomme ord, som er ligegyldige. Altså, vil De Radikale forpligte sig til selvfølgelig kun at stemme for kommissionens anbefalinger, hvis kommissionen siger, at politikernes og befolkningens pensionsalder skal være den samme?

Ordføreren.

Nu har vi nedsat en kommission, som består af, tror jeg, kloge mennesker, som også har ører og hører, hvad der foregår i debatten, og i øvrigt følger med i, hvad der sker i samfundet. Vi mener sådan set, det er ret vigtigt, at de også lytter til, at vi foreslår, at pensionsalderen skal stige, og at vi mener, at folketingspensionen skal ligestilles med sammenlignelige arbejdsmarkedspensioner. Det er et rigtig godt princip.

Men når vi ikke selv ønsker at tage beslutningen, er det jo, fordi vi synes, at det med, at politikere selv skal bestemme deres egen løn, er et uheldigt princip. Og det er jo derfor, at vi har bedt en kommission om at komme med en helhedsløsning.

Johanne Schmidt-Nielsen.

Jamen det burde bare ikke være et svært spørgsmål at svare på. Det er det meget simple spørgsmål, som hedder: Skal politikere og befolkningen have samme pensionsalder? Det burde ikke være svært at svare på det spørgsmål. Jeg kan godt høre, at De Radikale siger, at det synes de da, men når man så ikke er villig til at følge det op med handling, bliver ordene lidt ligegyldige.

Hvis man som befolkning skal tro på det og kunne bruge det, De Radikale siger, til noget, skulle De Radikale jo sige: Nu er der nedsat en kommission, men vi stemmer selvfølgelig kun for det, hvis pensionsalderen bliver den samme. Hvorfor er det egentlig så svært? Hvorfor er det, at De Radikale ikke bare kan sige: Vi stemmer kun for det her, hvis pensionsalderen bliver den samme? Det er sådan meget ligetil.

Ordføreren.

Det overordnede princip er, at vi synes, det er uheldigt, hvis vi i den her sal, som det er sket tidligere, skal bestemme vores egen løn. Derfor synes vi faktisk, det er ret fornuftigt, at der er nedsat en kommission, der bredt skal kigge på, hvad der gælder i livet uden for Christiansborg, hvad det er for forskellige typer fuldtidspolitikere, vi har, hvad det er for nogle forskellige vilkår, der er, og hvordan historikken er. Derfor har vi fra Det Radikale Venstres side også sendt det kraftige signal, at vi selvfølgelig forventer, at de har lagt mærke til, at vi har vedtaget at hæve pensionsalderen. Derfor er det jo ikke andet end det, vi forventer bliver resultatet.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Først vil jeg gerne bede ordføreren om at præcisere helt klart og tydeligt: Er ordføreren enig med Enhedslistens forslag om pensionsalderen, sådan at man først kan få sin ministerpension, når man når folkepensionsalderen? Eller vil man bevare den nuværende forskel, hvor en minister kan få pension fra vedkommendes efterlønsalder? Jeg blev lidt usikker på, hvad meningen egentlig var.

Et andet spørgsmål er: Ordføreren siger, at det ikke er noget heldigt princip, at politikerne selv skal bestemme deres løn. Jamen det kommer vi da til. Jeg har forstået det sådan, at den der kommission ikke bestemmer; den kommer med en indstilling, og så skal vi stemme om det her i salen. Det vil sige, at ordføreren jo ikke slipper for at komme til at bestemme over vores løn og ministrenes vederlag og pension. Så hvad var meningen med den sætning?

Ordføreren.

Meningen med den sætning var, at nu er der en uafhængig kommission, der fremlægger nogle anbefalinger. For ikke at gøre det til genstand for de helt store forhandlinger og studehandler er det så i den her helt specielle situation besluttet at følge kommissionens anbefalinger.

Men tilbage til, om man skal have pensionen udbetalt, når man bliver folkepensionist, eller når man når efterlønsalderen. Det må jo gælde for politikere som for andre, at der er en pensionsudbetalingsalder for de pensioner, som hedder arbejdsmarkedspensioner, som er lavere end den egentlige folkepensionsalder. Altså, den indtræder 5 år tidligere. Derfor kan der ikke gives et entydigt svar på, om det er efterlønsalderen eller pensionsudbetalingsalderen, der skal gælde. Også her afventer vi jo den kommissions udredning.

Finn Sørensen.

Så fik jeg så i hvert fald opklaret, at ordføreren ikke er enig i Enhedslistens forslag. Så meget holdning kunne vi da få klemt ud af det – forstod jeg på det, hvis det er rigtigt forstået.

Jeg vil gerne vende tilbage til det andet spørgsmål: Er ordføreren enig i, at når vi på et tidspunkt skal trykke på knappen på baggrund af et eller andet forslag, der er kommet fra en kommission, så giver man sin holdning til kende om, hvorvidt man synes, det er rimeligt eller ej? Eller har ordføreren en opfattelse af, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvilke holdninger man har? For nu har man jo bedt kommissionen om at lave det her, og uanset hvad kommissionen kommer med, stemmer man for det. Så spørger jeg bare: Hvad er så vores rolle som politikere, når vi kan opfinde et system, hvor vi ikke behøver at have nogen holdning til det, vi skal stemme om?

Ordføreren.

Naturligvis har vi en holdning i Radikale Venstre. Det er jo også den, vi har givet til kende. Vi har i årevis ment, at politikernes pensionsalder skal stige. Hvis alle andre menneskers pensionsalder skal stige, skal politikernes også. Vi har også i årevis sagt, at vi ønsker, at folketingspensionen skal ligestilles med sammenlignelige arbejdsmarkedspensioner, for det er jo et helt særligt arbejdsmarked, kan man sige, vi har herinde. Der er ikke en arbejdsgiver og en arbejdstager, der ligesom kan forhandle om lønnen, og det er derfor, en Vederlagskommission er blevet bedt om at kigge på det. Selvfølgelig skal vi så i den sidste ende blive enige om, hvordan vi vil stemme, men vi har bare tilkendegivet, at her bliver det ikke sådan noget med, at vi kan lide punkt 1, 3 og 5, og så bestemmer vi selv noget helt andet med hensyn til de andre punkter. Det må være en samlet pakke, vi stemmer om til sin tid.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Når man forhøjer pensionsalderen for befolkningen, er det rimeligt at gøre det samme for politikerne – helt enig. Og det er rigtig fint. Jeg har faktisk også hørt, at Radikale har sagt det flere gange her det sidste stykke tid, fordi der er nogle, der måske har fundet det en lille smule hyklerisk, at formanden for Radikale Venstre, Morten Østergaard, har været ude at sige, at man skulle hæve pensionsalderen for ganske almindelige mennesker, når han selv kan gå på pension som 60-årig.

Så det, jeg godt kunne tænke mig at høre om, er: Skal de nye regler, som Radikale Venstre så godt nok ikke selv bestemmer, men håber kommer til at betyde, at man forhøjer pensionsalderen for også folketingsmedlemmer, også gælde for Morten Østergaard og de øvrige, der er valgt ind samtidig med ham?

Ordføreren.

Den radikale holdning er, at politikernes pensionsvilkår skal gøres mere tidssvarende, og det gælder også for nuværende medlemmer af Folketinget, inklusive naturligvis Morten Østergaard.

Pernille Skipper.

Det er nemlig interessant. Det synes jeg er et rigtig, rigtig vigtigt løfte, vi her har fået fra Radikale Venstre. For sidste gang man ændrede på pensionsvilkårene og lønvilkårene for folketingsmedlemmer, blev det nemlig sagt meget tydeligt og imod Enhedslistens ønske, at man ikke ville ændre på vilkårene for de medlemmer, der var valgt ind før 2007. Det er bl.a. derfor, at hr. Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre, har nogle pensionsvilkår, der betyder, at han kan gå fra allerede som 60-årig.

Men nu kan jeg så forstå, at Radikale Venstre fra Folketingets talerstol har lovet over for den befolkning, som føler sig urimeligt behandlet, at når de nye regler kommer – det bliver forhåbentlig en forhøjet pensionsalder også for folketingsmedlemmer – så skal det også gælde for alle dem, der er valgt ind før 2007, inklusive hr. Morten Østergaard selv.

Ordføreren.

Hvorvidt regler kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft, er jo også op til kommissionen at kigge på. Det ville være et nybrud, at reglerne skulle gælde med tilbagevirkende kraft. Vi har jo ændret ting, som gælder fremadrettet fra de år, man er valgt, så det, vi mener, er, at hvad angår Morten Østergaard – han er jo nuværende medlem af Folketinget – skal de regler, der kommer til at gælde fremadrettet, også gælde ham.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Normalt er det sådan, at når vi vedtager noget, kan der i den almindelige demokratiske proces stilles ændringsforslag. Nu skal vi altså have et system, hvor en kommission kommer med en færdig pakke, og så hedder det: Tag den, eller lad være. Er det ikke et brud med almindelige demokratiske principper, når vi skal vedtage noget i Folketinget, at vælge den her form?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke udlægge teksten om, præcis hvordan den proces skal foregå. Det er jo en proces, hvor både Præsidiet og regeringen er involveret. Men hvad er principperne? Principperne er for Radikale Venstre, at vi ikke ønsker, at vi som folketingsmedlemmer selv skal bestemme løn og fastsætte tidspunkt for pensioner. Det har vi parkeret i en kommission, og den har vi så sagt at vi vil lytte til og at vi vil følge. Så må vi jo naturligvis til den tid se, hvordan den endelige proces skal foregå. Jeg kan da ikke forestille mig, at man ikke kan stille ændringsforslag i Folketinget, men der er jo altid et flertal, der skal vedtage ting her.

Christian Juhl.

Nu tror jeg efterhånden, jeg er ved at være forvirret på et ret højt niveau. Altså, for det første fik vi at vide, at man ikke bare kan tage punkt 1, 2 og 4 og så lade det andet ligge. Man kan ikke pille ved kommissionens forslag, men nu kan man godt alligevel, hvis man ellers synes. For det andet fik vi at vide – det står i kommissionens grundlag – at det, som kommissionen kommer med, stemmer regeringen for. Det gør regeringen så ikke alligevel, kan jeg forstå. Hvis De Radikale ikke er enige i det, stemmer de imod. Det er da befriende, synes jeg, og jeg er da rigtig glad ved, at der er plads til at have en holdning til det. For det tredje er der et dilemma, for på den ene side siger fru Lone Loklindt, at man ikke skal følge kommissionen, men det skal man på den anden side så alligevel. Hvad er fakta i det her? Det er da til at blive meget forvirret over, synes jeg.

Ordføreren.

Der ligger en proces forude, som ingen af os jo kender præcis. Men det er sådan, at vi har tilkendegivet, at når vi har nedsat en kommission, som skal afdække de her forhold, så vil vi følge kommissionen. Det sker jo i virkeligheden ud fra princippet om, at vi ikke alene i Folketinget skal sidde og bestemme vores egen løn, men at det er noget, vi har bedt om at få en uafhængig kommission til at kortlægge og analysere.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Jeg vil for en kort bemærkning vende tilbage til noget, vi før har talt om, for der har været en del uklare meldinger, også på de sociale medier, fra en række radikale folketingsmedlemmer i spørgsmålet om Det Radikale Venstres holdning til, hvornår folketingsmedlemmer skal kunne få udbetalt deres pension. Derfor skal jeg bare være helt sikker på, at Det Radikale Venstre ikke mener, at folketingsmedlemmers pensionsalder skal være identisk med folkepensionsalderen. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Vi har bedt en kommission om at kortlægge det her, og vi har bedt en kommission om at komme med nogle anbefalinger til, hvordan vi skal tilrettelægge vederlag og pension for alle fuldtidspolitikere. Det Radikale Venstre har den holdning, at når den almindelige befolkning bliver bedt om at arbejde længere, hvis de kan, skal også politikere arbejde længere, hvis de kan.

Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg er med så langt, at Det Radikale Venstre mener, at folketingsmedlemmer skal gå senere på pension, end tilfældet er i dag. Det tror jeg står ret klart. Det, der er omdiskuteret på en række sociale medier, fordi en række af fru Lone Loklindts kollegaer meget kontant taler om samme pensionsalder, er jo så, om der alene er tale om en højere pensionsalder, eller om der er tale om, at man ønsker, at det skal være folkepensionsalderen. For min skyld må Det Radikale Venstre have det synspunkt, Det Radikale Venstre vil have, men det ville dog være rart, hvis vi kan få klarhed over, hvad synspunktet er. Så er det mellem den nuværende alder og folkepensionsalderen, eller er det folkepensionsalderen? Det må der kunne svares klart på.

Ordføreren.

Jeg kan ikke svare klart på, hvor de anbefalinger ender. Vi har forsøgt at påvirke det ved at sige, at når vi synes, at befolkningen skal arbejde længere, synes vi også, at det er et klart signal til den kommission om, at vi som politikere skal arbejde længere og dermed pensioneres senere. Når der er mange forskellige holdninger ude på de sociale medier, kan det skyldes, at der netop er forskellige holdninger til det, men at vi afventer kommissionens anbefalinger og dernæst tager stilling til hele pakken.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at det jo næsten er et år siden, at Folketinget besluttede to ting samtidig. Den ene var, at vi mente, at det var fornuftigt at hæve aflønningen af kommunal- og regionalpolitikere. Det blev vi enige om, fordi de simpelt hen var for dårligt lønnede. Og som en del af den politiske aftale, som SF også var med i, blev det gennemført. Desuden blev det så gennemført at nedsætte en kommission, som skulle arbejde med bl.a. de problemstillinger, som Enhedslisten har fremsat forslag om her. Det vil sige, at de har arbejdet i knap nok et år, og de skal være færdige inden årets udgang.

Når SF mener, at det er fornuftigt at kigge på det her, er det jo, fordi der efter vores opfattelse bestemt er nogle urimeligheder i den måde, det er strikket sammen på i dag. Derfor er nogle ting, som man skal arbejde med i kommissionen, for os vigtige, nemlig at der skal være indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af aflønninger, der ligner hinanden, at det skal være et tidssvarende system, og at der skal være gennemsigtighed omkring vederlag – det kan man jo ikke altid påstå at der er i den eksisterende måde, vi har vederlag på, heller ikke herinde – og så skal der være indbyrdes sammenhæng.

Nogle af de diskussioner, der selvfølgelig er her, er jo knyttet til, om de nu gør deres arbejde fornuftigt i den her Vederlagskommission. Det satser jeg på at de gør. Det er fornuftige mennesker, vi har sat ind, det er mennesker, der forstår, at tidssvarende selvfølgelig betyder, at når vi pålægger alle i landet at arbejde noget mere, så skal det selvfølgelig også gælde herinde. I mange almindelige jobs arbejder man med bilag osv. – jamen så ville det måske være fornuftigt at arbejde med det i stedet for nogle andre ting, vi arbejder med her.

Jeg vil bare sige, inden jeg slutter med at sige, at vi satser på kommissionen og dermed ikke kommer til at stemme for de her forslag, selv om vi jo kan være mere enige i nogle af dem end i andre, at det jo ikke er sådan, at man ikke har drøftet de her ting i Folketinget, som også Venstres ordfører sagde. Det har vi i de år, jeg har siddet i Folketinget, drøftet utallige gange. Er vi altid kommet godt af sted med det og har fået taget nogle meget fornuftige beslutninger? Til det vil jeg sige: Nej, det er ikke altid, de har hængt forfærdelig godt sammen.

Min forventning og i hvert fald mit stærke ønske til Vederlagskommissionen er, at de får lavet noget, der er mere stabilt, og det er også med det syn på sagen, at vi har tilsluttet os både beslutningen, og at der skulle nedsættes en sådan kommission.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at SF sådan set er enige med os i Enhedslisten i, at man burde gøre noget ved de her politikerprivilegier, som rigtig mange mennesker synes er dybt underlige. Det kan jeg godt forstå. Jeg synes også, de er dybt underlige, og jeg tror også, at de faktisk er med til at bidrage til politikerleden i Danmark.

Det, jeg så til gengæld ikke kan forstå, er, hvorfor SF har indgået en aftale om, at man vil stemme for det, den her kommission kommer frem til, uanset hvad den kommer frem til. For hvad nu, hvis kommissionen ikke kommer frem til, at politikere og befolkning f.eks. skal have den samme tilbagetrækningsalder? Så vil SF bare stemme for alligevel, eller hvad? Altså, hvorfor kan SF ikke have en holdning til de her spørgsmål?

Jeg tænker, at det er forholdsvis simple politiske spørgsmål, som man kan forvente at partier kan fortælle hvad de mener om.

Ordføreren.

Jeg vil give spørgeren ret i, at det er usædvanligt, at man indgår sådan en aftale. Begrundelsen kan ligge i det, jeg sagde før, om, at Folketinget ikke altid har haft så meget succes, når vi har været i gang med de her ting. Det er jo en evigt varende diskussion om de her ting, og det ville for mig at se være fantastisk, om vi kunne finde noget, som vi meget bredt kunne blive enige om, i hvert fald i mange år fremover. Det ville være en stor fordel for os alle sammen.

Det sidste, jeg så vil sige til fru Johanne Schmidt-Nielsen, er, at spørgeren jo ikke får mig til at afkoble forbindelsen til hjernen, den dag kommissionen kommer med sit forslag.

Johanne Schmidt-Nielsen.

Men det sidste var da interessant, alt efter hvad det betyder. For når ordføreren for SF siger, at ordføreren ikke har tænkt sig at koble hjernen fra, når kommissionen kommer med sit forslag, så synes jeg da, det lyder dejligt. Men det er vel sådan set det, SF har indgået en aftale om, for SF har lavet en aftale med f.eks. Socialdemokraterne og Venstre om, at når den her kommission kommer med sit forslag, stemmer man bare for, uanset hvad kommissionen kommer frem til. Så man har faktisk indgået en aftale om at koble hjernen fra. Det synes jeg er mærkeligt, og jeg synes også, det er dumt. Men er det ikke netop det, man har besluttet sig for at gøre?

Ordføreren.

Nej, det er jo det, jeg vil forsikre fru Johanne Schmidt-Nielsen om at vi ikke gør. Der, hvor vi måske ikke helt forstår hinanden, er, at jeg sætter min lid til, at det er fornuftige folk, vi har sat ind, som både har ører og tænker selv og finder en fornuftig balance i det, de kommer med.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå på SF's ordfører, at han mener, der er en del urimeligheder. Men det undrer mig lidt, netop fordi man ligesom har vedtaget, at uanset hvad den her Vederlagskommission kommer med, stemmer man for. Det er også blevet sagt af en af dem, som sidder i Vederlagskommissionen, at man jo ikke tager løn fra folk. Så det må betyde, at den i hvert fald bliver højere.

Men jeg vil egentlig godt i forhold til ministervederlag spørge ind til, om ordføreren mener, det er rimeligt, at man kan sidde på posten som minister i ca. 53 dage og så få et kæmpestort ministereftervederlag i den forbindelse.

Ordføreren.

Det er også noget af det, jeg synes man skal kigge på.

Karina Adsbøl.

Ét er, at man skal kigge på det. Noget andet er, at man også skal handle derudfra. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at SF har siddet som regeringsparti, og jeg ved, det har været Venstres store ønske at få nedsat den her Vederlagskommission, også da de sad i regering i en tidligere periode. Men så vidt jeg husker, var der ikke stor opbakning til det. Og så kan man jo undre sig nu over, at SF og regeringen fuldstændig støtter op om en Vederlagskommission, fuldstændig bakker op, at uanset hvad den kommer med, stemmer man for. Det er da mærkværdigt, og det er ikke noget, vi oplever i Folketinget til daglig, når der kommer kommissioner med deres anbefalinger, at man siger: Det stemmer vi bare for. Altså, det er da underligt.

Men jeg regner så med, at ordføreren også synes, det er mærkværdigt, at man kan sidde som minister og efter 53 dage score et højt ministereftervederlag i 18 måneder derefter.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er mærkværdigt, for det er jo sådan, reglerne er. Men det, vi skal diskutere, når vi ser kommissionens rapport, er, om den slags ting og en række andre forhold er rimelige, om de passer til, hvordan forholdene er andre steder, og om de er rimelige i forhold til de krav, der bliver stillet, f.eks. til en minister, men sådan set også til folketingsmedlemmer. Det er jo det, vi skal kigge på.

I forhold til det andet med bare at stemme for synes jeg, at jeg har svaret en gang til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jamen jeg er da lidt usikker, for hvorfor skal vi diskutere, om kommissionens anbefalinger er rimelige – hvorfor skal vi det? SF har jo sammen med de andre partier besluttet, at uanset hvad kommissionen kommer med, stemmer man for det. Så hvorfor står ordføreren og bruger sådan en formulering om, at så skal vi til at diskutere det. Jeg er sikker på, at der i hvert fald er tre partier, der gerne vil diskutere det, men det er jo fuldstændig overflødigt, hvad de partier mener, for flertallet har jo på forhånd deponeret deres beslutningskraft hos kommissionen. Så hvorfor siger ordføreren, at det er det, vi skal diskutere, altså om det er rimeligt? Betyder det, at man ikke kan være sikker på, at SF stemmer for det, som kommissionen anbefaler?

Ordføreren.

Jamen jeg har hørt efter, hvad hr. Finn Sørensen og andre fra Enhedslisten har sagt i dag. De har efterlyst lidt holdninger. Og når man så kommer med en holdning, for man at vide, at det ikke er så godt. Sådan har jeg forstået hr. Finn Sørensens spørgsmål til mig. Jeg er kommet med nogle grundlæggende holdninger, men jeg har sagt ja til, at når vi har nedsat en vederlagskommission, så tror jeg, at den tager fornuftige hensyn, som også kommer til at afspejle de holdninger, jeg har.

Finn Sørensen.

Joh, vi vil da meget gerne have nogle holdninger. Det, man bare kommer til at spørge sig selv om, er, hvad vi skal bruge SF's udmeldinger og holdninger til, når SF på forhånd har skrevet under på, at uanset hvad kommissionen foreslår, så stemmer SF for. For det er vel sådan, det skal forstås. Nu nikker ordføreren. Han må gerne bekræfte det en gang til. Godt.

Så er det bare, jeg lige vil vende tilbage til ordførerens bemærkning om, at man ikke ville koble hjernen fra, når kommissionen kom med sit forslag. Men vil ordføreren ikke indrømme, at ordføreren bliver nødt til at koble hjernen fra, for ordføreren har jo åbenbart nogle holdninger til, hvordan tingene skal være – det står ikke lysende klart, hvad de er, men måske er nogle af dem i retning af Enhedslistens – men hvis de så ikke afspejles i kommissionens forslag, er ordføreren jo nødt til at koble hjernen fra. Det må ordføreren erkende, medmindre det allerede skete, da man skrev under på den der forligstekst.

Ordføreren.

Når jeg overhovedet brugte det udtryk, var det jo for at betrygge sådan en som hr. Finn Sørensen om, at vi faktisk med fuld åbenhed går ind i det her og har tillid til de folk, der sidder, og til, at de både lytter og forstår, og at de også forstår, at vi da selvfølgelig har holdninger til det her. Men vi står ved den aftale, vi har indgået.

Fru Pernille Skipper, kort bemærkning.

Bare for lige at prøve at opsummere, så jeg også kan følge med i, hvad SF's ordfører siger, så siger SF, at man selvfølgelig ikke vil koble hjernen fra, den dag kommissionen kommer med sit forslag, underforstået at man ikke bare har tænkt sig at stemme for ekstremt mere gunstige vilkår, end der allerede er i dag. Det gør ikke noget, siger SF's ordfører så til min kollega, fru Johanne Schmidt-Nielsen, fordi man er ret sikker på, at det, kommissionen kommer frem til, bliver efter SF's hoved, fordi det jo er fornuftige folk, blev der sagt, der sidder deri.

Jeg kunne godt lige tænke mig, bare for at forstå det, at opsummere, at det, SF siger, er, at SF er sikker på, at SF ikke kommer i et dilemma. SF er sikker på, at selv om man har aftalt at gøre, hvad kommissionen siger, så vil det ikke betyde, at SF kommer til at stemme for mere gunstige vilkår, men tværtimod mere rimelige vilkår for ministre og folketingsmedlemmer.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan sikre fru Pernille Skipper, men jeg kan sige, at vores grundsyn bygger på nogle af de holdninger, som jeg har givet udtryk for her. Det er jo ikke nyt, heller ikke for fru Pernille Skipper. Men jeg kan jo ikke færdiggøre den diskussion her fra talerstolen – det er jo substansen i den her drøftelse, og jeg tror, at vi har gentaget den med mange partier – fordi vi vil se, hvordan den balance er lavet. Og jeg tror også, at Enhedslistens ordfører ved, at der er rigtig mange forskellige balancer, der spiller ind her: borgmesterjobs, ministerjobs, folketingsmedlemsjobs, pensionsalder osv., og sammenlignelighed til resten af samfundet er jo heller ikke en totalt simpel ting. Det ved jeg sådan set selv, for jeg har jo f.eks. været direktør i Miljøstyrelsen. Så at sammenligne det med andre dele af samfundet er ikke en let diskussion – bare for at sige, at det her jo ikke bare er simpel snak.

Pernille Skipper.

Jeg spurgte heller ikke, om det var simpel snak eller kompliceret snak, jeg spurgte, om SF følte sig på sikker grund, med hensyn til om man kunne stole blindt på, at kommissionens forslag ville være nogle, der var i overensstemmelse med de af SF afgivne holdninger i dag, altså at det ville være mindre gunstige vilkår, der ville komme fra kommissionen, for det var jo det, hr. Steen Gade gav udtryk for lige før. Og så er det, at jeg får lyst til at spørge, når man hører formanden for Vederlagskommissionen godt nok nægte, at der er blevet udstukket en bestillingsopgave, men alligevel tilføje, at man jo ikke tager løn fra folk: Tror SF, at SF kommer til at stemme for gunstigere vilkår og opfylde en aftale, og føler SF sig på sikker grund, med hensyn til at kommissionen kommer frem til nogle mindre lukrative vilkår, end der er gældende i dag?

Ordføreren.

Ja, det tror jeg da i hvert fald på nogle områder, altså f.eks. hvad angår pensionsalder.

Hr. Christian Juhl, kort bemærkning.

Tak. Ordføreren kan sikkert huske, at jeg var lidt i tvivl, da fru Lone Loklindt talte om, om der var tale om en samlet pakke, man kunne stemme ja eller nej til, eller om der var tale om, at man kunne, hvad skal man kalde det, moderere den, hvis den var forkert på nogle områder. Hvad er hr. Steen Gades opfattelse af kommissionens grundlag? Er det en færdig pakke, der kommer, som man i princippet har sagt ja til, eller er det noget, hvor man siger, at det kan man godt stille ændringsforslag til?

Ordføreren.

Det er jo en samlet pakke. Det er jo det, der er lagt op til. Det er jo derfor, jeg har brugt så meget af min taletid på at svare på spørgsmål om, hvordan den afvejning skal være. Det er jo dér, vi forlanger, at kommissionen foretager de afvejninger, som skal foretages: sammenlignelighed, gennemskuelighed, som jeg også har hørt nogle andre ordførere, her f.eks. Dansk Folkepartis ordfører, understrege. Det er jo derfor, vi har sat nogle mennesker til at bruge mere tid på det end lige til at tage en hurtig debat i Folketinget, hvor vi lige siger, at nu skal vi gøre sådan. Det har jeg været med til før, mit parti har også stillet nogle af de forslag, og nogle gange har det altså vist sig, at okay, så var der nogle andre uhensigtsmæssigheder, vi fik konstrueret.

Christian Juhl.

Jamen så er det jo lidt svært. Så skal man enten stemme for eller imod, og det skal SF jo også på det givne tidspunkt, medmindre man har sagt på forhånd, at man vil stemme for. Fru Lone Loklindt sagde også, at Folketinget ikke skal bestemme lønnen. Men er det ikke rigtigt, at det kommer man til alligevel? Jeg hørte også, at hun sagde »ikke alene« i anden omgang, vi snakkede om det, altså at Folketinget ikke alene skulle bestemme lønnen. Men det bliver vel Folketinget alene, der skal bestemme, hvordan løn- og pensionsforholdene skal være, efter at kommissionen har lavet sit arbejde. Er det ikke rigtigt forstået? Det skubber jo ikke ansvaret væk. Hvorfor så ikke følge det almindelige demokratiske princip om det?

Ordføreren.

Det skubber ikke ansvaret væk. Den, der trykker på den grønne knap, har stemt grønt, og den, der trykker på den røde knap, har stemt rødt. Sådan er det i Folketinget. Når vi har sagt, at her er der grundlag for en lidt usædvanlig disposition, så er det jo for at få en samlet betragtning, for at få en mulighed for at få den afvejning, som vi må sige som folketingsmedlemmer vi ikke har været alt for gode til i tiden indtil nu.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Enhedslisten har begavet Folketinget med en kaskade af beslutningsforslag om løn- og arbejdsforhold for politikere. Vi behandler i denne omgang alene de fire første forslag, men får fornøjelsen af at behandle de øvrige senere på eftermiddagen.

I Liberal Alliance mener vi helt grundlæggende, at Folketinget skal tage ansvar for vores egne løn- og arbejdsforhold, og at vi skal kunne træffe beslutning om disse. Det må gerne være efter råd fra kommissioner eller udvalg, men selvfølgelig ikke på den måde, at man bare slavisk følger den indstilling, der kommer, således som en række partier har aftalt med regeringen. Vi mener ikke, at alternativet til at gøre det er en række beslutningsforslag i Folketingssalen. Vi mener faktisk ikke, at modstanden imod slavisk at følge en kommission skal betyde, at der ikke skal være en samlet drøftelse om forholdene.

Det gør, at vi i forhold til både disse fire forslag og de senere alene stemmer for de forslag, som vi selv tidligere har udtrykt sympati for. De øvrige forslag vil vi undlade at stemme for eller imod til, fordi vi har den holdning, at det skal ses som et samlet hele, og at vi burde finde en løsning blandt partierne herinde i Folketinget og gerne en løsning, som man mener man kan møde vælgerne med, for hvis man ikke kan se vælgerne i øjnene med hensyn til de løsninger, der er for vores løn- og arbejdsforhold, må det være, fordi man har lagt det et forkert sted.

Så bliver kommissionen og det, at man skal følge kommissionen slavisk, begrundet med, at det jo er meget komplicerede forhold. Derfor kan man ikke tage stilling i Folketinget, og man kan ikke diskutere det og lave ændringer osv. Der må man alligevel undre sig, for vi tager trods alt stilling til en række komplicerede ting. Jeg kan da medgive, at det nogle gange kan være svært at følge fuldstændig med i enhver detalje, men der bliver alligevel vedtaget alt fra bankpakker til implementering af direktiver, og hvad ved jeg, hvor man jo godt kan diskutere, om alle detaljerne ikke er noget mere komplicerede end det, vi skal tage stilling til her i dag.

Men lad mig vende mig mod de fire beslutningsforslag, som debatten handler om på nuværende tidspunkt.

Det første er beslutningsforslag B 80 om pensionsalderen for folketingsmedlemmer. Da Liberal Alliance jo tidligere har slået fast, at vi går ind for, at pensionsalderen for folketingsmedlemmer skal være identisk med folkepensionsalderen, kan vi stemme for det forslag. Det er i overensstemmelse med det, som vi tidligere har sagt.

De tre øvrige forslag vil vi undlade at stemme til, fordi vi måske ikke har så specifikke holdninger til de konkrete detaljer, i hvert fald ikke hvis man ikke ser det i en sammenhæng, hvor man diskuterer de samlede løn- og arbejdsvilkår. Det er forhåbentlig de fleste bekendt, at Liberal Alliance mener, at den samlede ramme for løn, pensioner og eftervederlag skal bevares på det niveau, som det er i dag. Vi mener dog, at man skal mindske størrelsen på pensioner og eftervederlag for til gengæld at flytte pengene over på løndelen, sådan at man får betaling, mens man gør en indsats, i stedet for når man ikke gør en indsats.

I forhold til ministrene synes vi faktisk, at den væsentligste ændring, der skal være her, er, at ministre ikke bør kunne modtage eftervederlag som ministre, hvis de igen overgår til at blive medlem af Folketinget. Bare fordi man midlertidigt har fået en højere løn, går jeg ikke ud fra, at man ændrer hele sin privatøkonomi på en sådan måde, at man er nødt til at have et eftervederlag. Der har f.eks. været en skatteminister i nyere tid, som var skatteminister i et par og tres dage, så vidt jeg husker, og som vistnok, så vidt jeg husker, er berettiget til et eftervederlag i op mod halvandet år. Det mener vi ikke er rimeligt, når man bare vender tilbage til Folketinget.

Liberal Alliance kan som sagt stemme for B 80, og vi undlader at stemme til B 81, 82 og 83.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak. Tak for det pudsige svar på det ene beslutningsforslag. Det er da noget mere, end de fleste andre har kunnet præstere i dag, så det vil vi gerne kvittere for.

Dog har jeg et lille spørgsmål for helt præcis at forstå Liberal Alliances holdning. Pensionsalderen er man enig i. Den skal følge resten af befolkningen. Grunden til, at man ikke vil stemme for de øvrige forslag, er, at de regulerer, hvor meget man får i pension, og hvor hurtigt man optjener den. Efter hr. Simon Emil Ammitzbølls mening og Liberal Alliances mening skal det kun reguleres ned, hvis man til gengæld får mere i løn. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Jeg vil sige tre ting. For det første er det korrekt forstået, at vi ønsker, at folketingsmedlemspensionsalderen skal være identisk med folkepensionsalderen.

For det andet vil jeg sige om optjening, at som jeg har læst de her beslutningsforslag, ser det umiddelbart ud, som om man vil gøre det sådan, at der er forskel på, hvornår man begynder at optjene til henholdsvis folketings- og ministerpension. Vi er ikke enige i, at der skal være forskel på den tidsmæssige ramme for, hvornår man starter med at optjene pension for henholdsvis folketingsmedlemmer og ministre.

For det tredje vil jeg sige, at det er korrekt forstået, at vi mener, at der skal være en omlægning af løn, pension og eftervederlag på den måde, at vi vil tage pengene fra nedsat pension og begrænset eftervederlag og putte over på løndelen, så den bliver højere, så vi i større grad kan tiltrække folk fra topstillinger i det private erhvervsliv og man får sin aflønning, mens man gør en indsats, i stedet for når man er færdig med at gøre en indsats.

Pernille Skipper.

Så vil jeg egentlig bare gerne have, at hr. Simon Emil Ammitzbøll lige fortæller til den måbende befolkning, hvor meget et folketingsmedlem får i løn i dag, altså den løn, der øjensynligt skal være højere.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, at befolkningen måber. Nu er jeg så heldig, så jeg har set Enhedslistens undersøgelse foretaget af Gallup, der viser, at et flertal af Liberal Alliances vælgere er enige med mig. Jeg er sådan set meget tilfreds med, at Enhedslisten har været så venlig at få lavet en gallupundersøgelse, der viser, at det, vi har sagt i årevis, faktisk også er det, flertallet af Liberal Alliances vælgere mener. Så jeg tror såmænd ikke, at der er nogen, der måber.

Det kan da godt være, at Enhedslistens vælgere måber, men det har de sikkert grund til at gøre en gang imellem. Jeg ved ikke, hvad mere jeg skal sige til det.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Pernille Skipper, denne gang som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Tak til alle partierne for at tage debatten i dag. De fire beslutningsforslag, som vi behandler her til at starte med, handler alle sammen på den ene eller den anden måde om pensionsvilkår. Som det er blevet skitseret, er det for det første et forslag om, at politikere ikke skal have en mere gunstig pensionsalder end resten af befolkningen, men først få deres pension fra folkepensionsalderen.

Det er for det andet et forslag om, at man trods alt skal have siddet 2 år på taburetten som minister, før man kan få adgang til de meget lukrative pensionsforhold, i modsætning til i dag, hvor et enkelt år er nok til, at man kan få livsvarig skatteyderbetalt pension.

For det tredje er det et forslag om, at det skal tage lidt længere tid at optjene den meget høje ministerpension, men altså på en måde, så ministre stadig væk er på niveau med godt betalte embedsmænd.

For det fjerde er det et forslag om, at der skal være en grænse for, hvor meget pension man kan skrabe sammen gennem flere politiske hverv, altså at der er et loft på 0,5 mio. kr. om året.

Ministres og politikeres pensioner er meget lukrative. De er ikke bare i den bedre ende sammenlignet med almindelige lønmodtagere, de er i den rigtig god ende. Enhedslistens fire forslag har til formål at fjerne de mest åbenlyse urimeligheder – man kan også kalde det sådan det øverste fedtlag, hvis man vil. Det er altså ikke noget, der sender nogen politiker på fattiggården.

For nylig foreslog økonomi- og indenrigsministeren, formanden for Radikale Venstre, at hæve pensionsalderen endnu mere, end det allerede er sket, vel at mærke fordi han mente, at det var økonomisk nødvendigt, som det blev sagt. Og sådan nogle udtalelser er jo vanvittig nemme at komme med, når man sidder lunt på bagsædet af en ministerbil med sin privatchauffør foran sig, vel vidende at man selv kan gå fra som 60-årig.

Det var de samme politikere, der afskaffede efterlønnen og bad nedslidte ufaglærte arbejdere om at knokle endnu mere. De har åbenbart et behov for et meget langt otium, fordi det er så forbistret hårdt at sidde på de her bløde stole inde på Christiansborg, inden man som minister bliver hentet og kørt hjem af sin privatchauffør, eller hvad? Noget tyder på det. Jeg begriber ikke, hvorfor politikere skal kunne gå fra før alle andre, og jeg mener sådan set heller ikke, jeg har fået nogen forklaring i dag, andet end søforklaringer.

Samtidig vækker det forståeligt nok stor harme hos almindelige mennesker, når et enkelt år som minister kan give adgang til den her fede pension – der har jo været en hel del ministre i indeværende regeringsperiode, som har givet anledning til den diskussion – og at den så også bliver optjent så hurtigt, at man kan måles med selv nogle af de dyreste embedsmænd.

Ikke nok med det, hvis man så har ramt loftet som minister og ikke rigtig kan hive mere ud af det, kan man jo supplere pensionen med f.eks. EU-poster eller andre politiske hverv. Det er jo på den måde, at f.eks. tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kan få sig over 1 mio. kr. om året i livslang pension, efter at hun tog turen fra ministerkontoret til Bruxelles. Der synes vi jo at der burde være en grænse for, hvor mange skattekroner man skal have under pensionen. Selv Margrethe Vestager tror jeg ikke kan mene, at en pension på 1 mio. kr. om året er rimelig.

Det er urimeligt, det er hyklerisk, det er spild af skattekroner efter Enhedslistens mening. 110 mio. kr. skulle ministre under den nuværende regering have kostet i eftervederlag og pension – er det blevet opgjort i pressen. Og så er det helt klart for os at se, at når man har så gunstige vilkår som det, glemmer man, hvordan det er at knokle med et hårdt fysisk arbejde og få et budget til at hænge sammen og skulle finde en bus, når regnvejret rammer og cyklen er punkteret.

Sluttelig vil jeg påpege, at jeg var rigtig glad for tilkendegivelserne fra især Dansk Folkeparti. Der var også lidt gode takter fra Liberal Alliance, om end man samlet set ikke kan sige, at Enhedslisten og Liberal Alliance er enige.

Jeg giver dog ikke meget for de partier, der siger, at man sådan set ikke mener, der skal være mere gunstige vilkår, og man mener måske ligefrem, at nogle af vilkårene kunne blive mere rimelige, end de er i dag, men man har parkeret stemmerne hos en Vederlagskommission. For det første mener jeg, det er at løbe fra ansvaret. For det andet kunne man jo, hvis man virkelig ikke føler, man er i stand til at tage ansvaret på sig, have skrevet ind i kommissoriet, at løn, pensioner og vederlag ikke må stige. Det har man ikke gjort. Derfor vil jeg faktisk godt vædde en omgang med alle Folketingets medlemmer om, at de samme partier formentlig kommer til at stemme for at bruge flere skattekroner på sig selv, når det kommer til stykket.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Fru Pernille Skipper kendte åbenbart ikke lønforholdene for folketingsmedlemmer, inden hun fremsatte seks beslutningsforslag, og stillede derfor mig spørgsmålet om, hvad et folketingsmedlem tjener. Derfor vil jeg bare oplyse, at fra april 2015 er der tale om 52.073,91 kr. om måneden. Det gælder dog ikke medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe, så vidt jeg er opdateret. Det er noget med, at der betaler man åbenbart noget til partiet, og så får man en mindre løn. Kan vi også på kroner og øre få at vide, hvad fru Pernille Skipper egentlig selv får i løn, når hun har betalt sin partiskat? Og er det rigtigt, hvad hr. Jørgen Arbo-Bæhr har oplyst i TV 2/Lorry, nemlig at han og måske andre medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe kun arbejder omkring 40 timer om ugen? Og er der en sammenhæng mellem den lavere løn og den mindre arbejdsindsats?

Ordføreren.

Jeg kan starte med at oplyse hr. Simon Emil Ammitzbøll om, at mit spørgsmål til hr. Simon Emil Ammitzbøll var rent retorisk, men jeg fik alligevel ikke noget svar. Derudover er det korrekt, at Enhedslistens medlemmer betaler en stor del af den løn, der kommer fra Folketinget, i partiskat, og det betyder, som der står i vores vedtægter, at vi får det, der svarer til en gennemsnitlig metalarbejders løn i Københavnsområdet, og oven i det det skattefrie vederlag, som gør det muligt for os at betale for transport og alle mulige andre ting af egen lomme.

Jeg har ikke nogen timeopgørelser fra mine kollegaer i folketingsgruppen. Jeg ved ikke, om det, man beskæftiger sig med som gruppeformand for Liberal Alliance, er at krydse af, når folk kommer og går, men jeg kan i hvert fald for mit eget vedkommende ikke genkende en arbejdsuge på 40 timer om ugen – det må jeg sige.

Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg citerer jo også bare direkte fra noget, der er sagt i TV 2/Lorry, så det er sådan set ikke, fordi jeg går og kontrollerer nogen. Jeg synes også, det er godt, at fru Pernille Skipper får nævnt, at Enhedslisten altså mener, at de skal tjene det, der svarer til en metalarbejders løn, plus et skattefrit tillæg på 5008,58 kr. om måneden. Så man er alligevel lidt mere end en metalarbejder, når det kommer til stykket, i den der socialisme. Så skal det gå til transport. De øvrige folketingsmedlemmer får betalt metro, busser, tog og fly. Det gør man måske ikke i Enhedslisten, eller hvordan ligger det med det?

Jeg synes bare, det illustrerer det tydelige hykleri, der er i Enhedslisten. Enhedslisten vil gerne fremstille det, som om folk ikke laver noget. Når vi gerne vil have andre arbejdsforhold herinde, er det, fordi vi gerne vil have, at folk skal betales, mens de gør en indsats og ikke bagefter. Enhedslisten vil, fremgår det, når vi hører talen, mere køre på sådan en fordom om, at der ikke bliver lavet noget, fordi man har et kontorarbejde, i modsætning til hvis man har et mere praktisk arbejde. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man fører sådan en kampagne, og at vi skal bruge en eftermiddag på en kampagne fra Enhedslisten. Det så vi også i »Bag Borgen« i går, hvor Emil Nielsen og andre var med. Hvorfor er det ikke... [Lydudfald]?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, vi tager den her diskussion meget seriøst. Enhedslisten har i årevis kæmpet for nogle lidt mere rimelige vilkår for folketingsmedlemmer og især ministre, som har meget, meget lukrative vilkår. Jeg mener ikke, at der er noget, der er udtryk for hykleri. Jeg har på intet tidspunkt påstået, at jeg får lidt i løn, på trods af at jeg betaler en i forhold til andre partier høj partiskat – tværtimod. Det er rigtig fint endda. Jeg har og vi har heller aldrig nogen sinde lagt skjul på, at folketingsmedlemmerne får lov til at beholde det skattefrie tillæg, som godt nok – og her vil jeg rette mig selv – ikke er 5.000 kr., men, som hr. Simon Emil Ammitzbøll siger, 5.008,58 kr. Undskyld den fejl.

Jeg prøver heller ikke at fremstille det, som om man ikke laver noget, når man laver kontorarbejde. Jeg synes faktisk, at vi laver noget i Enhedslisten. Vi gør en dyd ud af at knokle, ikke kun for de penge, vi får, men for det mandat, vi har fået. HK'ere knokler rigtig meget, selv om de sidder på kontor, men jeg synes, at vi skal have politikere, der er her, ikke fordi de får høje lønninger, men fordi de ser det som et kald og de gerne vil kæmpe for et bedre samfund.

Hr. Kristian Jensen for en kort bemærkning.

En stor del af fru Pernille Skippers og en stor del af den øvrige del af Enhedslistens argumentation her i dag har gået på økonomi- og indenrigsministerens pensionsalder. Jeg skal bare spørge, om fru Pernille Skipper kan oplyse om, hvordan § 4, stk. 1, lov om vederlag og pension for ministre, lyder.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke huske i hovedet, men jeg regner også med, at det er det, hr. Kristian Jensen gerne ville høre. Så nu får hr. Kristian Jensen lov til at komme med den store afsløring i sin opfølgende bemærkning.

Kristian Jensen.

Jeg er egentlig skuffet over, at fru Pernille Skipper ikke ved det. For i 2006 blev loven ændret, således at pensionsalderen for ministre følger efterlønsalderen jævnfør § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det betyder dermed, at det er i den takt, som pensionsalderen for efterlønsmodtagere stiger, at pensionsalderen for ministre også stiger, altså dem, der er blevet ministre efter 2006 – og dermed økonomi- og indenrigsministeren. Derfor synes jeg, at det angreb, der har været på økonomi- og indenrigsministeren, der ikke har været til stede i dag, har været utilstedeligt, fordi det tilsyneladende har bygget på en forudsætning om, at økonomi- og indenrigsministerens pensionsalder ikke ville stige, i takt med at efterlønsalderen ville stige. Det gør den jævnfør § 4, stk. 1.

Ordføreren.

Jeg skal igen beklage over for hr. Kristian Jensen, at jeg ikke kan paragrafferne udenad. Det glæder mig kun, at hr. Kristian Jensen kan det. Så det er flot gået.

Jeg mener sådan set ikke, at vi har lavet nogen fejl i dag på nogen måde. Det er jo sådan, at de seneste ændringer, der blev lavet for folketingsmedlemmer, betød, at dem, der var valgt før 2007, ikke så nogen ændringer i deres pensionsforhold. Men jeg vil altid gerne se mig selv rettet, hvis det er det, der er tilfældet, og så vil jeg gerne diskutere det efterfølgende.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.