Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om forlænget reklamationsret.

Af Steen Gade (SF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det. Lad mig starte med at takke SF for at bringe spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse på dagsordenen her i Folketingssalen. Det er selvfølgelig et rigtig vigtigt emne, og jeg tror, at vi hurtigt kan blive enige om, at et højt niveau for forbrugerbeskyttelse er vigtigt.

Den reklamationsfrist, der gælder på forbrugerkøb i dag, på 2 år svarer jo til den minimumsfrist, som er fastsat i forbrugerkøbsdirektivet, og, kan man sige, udtrykker det, man har kunnet opnå enighed om på det europæiske niveau. Derfor skal jeg gøre en mulig lang tale kort ved at sige, at vi er enige med SF i, at vi hele tiden skal søge at sikre forbrugerne bedre mulighed.

Vi har det sådan fra regeringens side, at den europæiske vej er den bedste at gå, og derfor vil vi altså også foreslå, at diskussionen bliver placeret der. Det er klart, at vi selvfølgelig kan have en frygt for, hvis vi forlænger fristen alene i Danmark, at så vil det ikke være den rigtige måde at arbejde på, når vi sådan set har et niveau, som er godt, og som fungerer på tværs af landegrænserne, fordi der er så mange forbrugerspørgsmål, der netop er grænseoverskridende.

Derfor vil det også være mit forslag, at vi gerne lader os inspirere af tankerne i SF's udspil, men at vi rejser spørgsmålet i EU-regi, hvor de forbrugerretlige emner selvfølgelig løbende behandles. Derfor forhåbentlig den positive melding set med SF's briller, at vi fra regeringens side gerne vil rejse spørgsmålet, når vi finder en passende lejlighed dertil, men at vi gør det i en europæisk sammenhæng.

Der er en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Tak for svaret, som var kort osv., og det er jo godt, men det var vel også lidt upræcist med, at der er lidt tilløb til, at vi gør lidt i EU, og så det med, at vi ville rejse det ved passende lejlighed. Det var det, jeg blev lidt forskrækket over, for hvornår er passende lejlighed? Hele ideen i forslaget er jo rent faktisk, at vi prøver at koordinere det nordisk på det niveau, som der ligger i Norden. Så synes jeg, det er helt rigtigt, at så kan vi bruge det som udgangspunkt til også at rejse det i EU. Men hvornår er »passende« efter ministerens opfattelse?

Ministeren.

Jamen »passende« betyder, at det jo skal passes ind i forhold til alle de andre prioriteter, vi har. Jeg skal da ikke som landets justitsminister lægge skjul på, at spørgsmålet om terror og de grænseoverskridende kriminalitetsformer selvfølgelig er det, der optager mig mest, og det er det, jeg bruger min primære tid på. Det er også i mine øjne det, jeg skal som landets justitsminister, og derfor vil min hovedindsats i den kommende tid i europæisk sammenhæng være spørgsmål om foreign fighters, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, indsatsen imod terror, at få etableret et PNR-system. Jeg vil også meget gerne kæmpe forbrugernes sag, men det bliver altså i en løbende prioritering, og det vedstår jeg mig gerne.

Hr. Steen Gade.

Nu er det jo ikke sådan en personlig sag om, hvad ministeren går og bruger sin tid på, jeg har spurgt om. Det er sådan set, om regeringen vil gøre det her i forhold til EU. Og når ministeren selv siger, at regeringen har tænkt sig at rejse det i EU, synes jeg måske, det er at snakke helt udenom at begynde at snakke om terror og foreign fighters. Vi arbejder jo fortsat i det her Folketing med andre ting, og det gør ministerens ministerium forhåbentlig også.

Ministeren.

Jo, det gør vi, men det kan jo heller ikke nytte noget, at jeg, hver gang jeg går på talerstolen, får det til at lyde, som om alle sager har samme prioritet, for det vil ikke være rigtigt, og det er heller ikke sådan, jeg leder Justitsministeriet, og det vedstår jeg i øvrigt gerne, altså at der er nogle opgaver, som er væsentlige, og som har en større hast indlagt i sig.

Det er sådan set derfor, jeg meget ærligt og oprigtigt over for Folketinget siger, at jeg synes, det her er en vigtig problemstilling, men det har ikke en hovedprioritet fra min side. Men jeg synes, det er vigtigt, og jeg vil gerne imødekomme SF på området her, og så finder vi et tidspunkt, hvor det er passende, og så rejser vi altså gerne spørgsmålet på europæisk plan.

Der en ekstra kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Det var sådan set justitsministerens bemærkninger, der fik mig til at bede om ordet. Jeg er enig i, at terrorbekæmpelse er vigtig og har høj prioritet, men det, ministeren siger, fører jo sådan set til den konklusion, at regeringen måske har fået lavet et justitsministerium, der er for stort, og som simpelt hen beskæftiger sig med for mange forskellige ting. Det er lige fra reklamationsret på vaskemaskiner over udlændingepolitik til bekæmpelse af terror.

Vil ministeren arbejde på, at Justitsministeriet måske får en mere fornuftig størrelse som det, den havde under den forrige regering?

Ministeren.

Det er helt rigtigt, der er mange arbejdsopgaver tilknyttet det at være dansk justitsminister, men lige præcis spørgsmålet om ressort, og hvordan ministerierne indrettes, og hvilke arbejdsopgaver der er knyttet dertil, er alene et anliggende for landets statsminister.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jo, men justitsministeren kender jo statsministeren og vist endda ret godt, så justitsministeren kunne måske hviske statsministeren det i øret og komme med en god idé.

Justitsministeren.

Jo, jo, jeg taler med statsministeren om mangt og meget, men det siger sig selv, at forbrugerrettigheder og forbrugersikkerhed og forbrugerbeskyttelse er vigtigt. Det er det for os alle sammen. Når der bliver nævnt hårde hvidevarer, er det jo typisk der, hvor helt almindelige mennesker også foretager store investeringer, og der skal vi selvfølgelig have et regelsæt, der fungerer godt.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi har europæiske regler på det her område, og at Danmark placerer sig i kernen af det europæiske samarbejde, for der er ganske mange varer, der transporteres på kryds og tværs af grænser, og det er ikke længere unormalt, at man også køber på kryds og tværs af landegrænser. Derfor tror jeg, forbrugerspørgsmålet bedst placeres i en europæisk sammenhæng, og jeg vil også gerne rejse det i en europæisk sammenhæng, som jeg netop har sagt.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

SF har jo fremsat et beslutningsforslag, der, som justitsministeren også var inde på, går ud på, at man foreslår, at den reklamationsret, vi har i købeloven i dag, på 2 år, skal forlænges til mellem 3 og 5 år. Jeg må forstå det som minimum 3 år eller op til 5 år eller måske en differentieret reklamationsfrist på 3 år henholdsvis 5 år. Det fremstår ikke helt klart, hvad det egentlig er, man ønsker. Men i hvert fald skal de 2 år forlænges til minimum 3 år.

Det er jo egentlig ikke så frygtelig længe siden, vi i købeloven havde en frist på kun 1 år. Fristen er nu jo altså 2 år, og det er dobbelt så lang tid som 1 år, og nu foreslår man altså fra SF's side, at den frist, vi tidligere havde, på 1 år skal forlænges helt op til 5 år.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at der jo er en forskel på en garantiperiode og så en reklamationsperiode. Det er jo ikke sådan, at butikken skal indestå for produktet, men forbrugeren har en mulighed for at reklamere, og så er det, man kan få de her diskussioner om, om der var tale om en oprindelig mangel, eller om der er sket noget med produktet, som er forbrugerens eget ansvar, f.eks. som følge af at forbrugeren har brugt produktet på en forkert måde.

Forslagsstillerne har den intention, at forslaget kommer til at øge forbrugerbeskyttelsen, skabe større incitament blandt producenter og selvstændige erhvervsdrivende til at fremstille og markedsføre produkter med længere levetid, og det kan vi jo ikke have noget imod i Venstre. Vi mener dog, at konkurrencen jo også medfører, at erhvervsdrivende har en interesse i at producere gode produkter, herunder produkter med en lang levetid.

Men i Venstre mener vi, at forslaget rammer alt for bredt, og at det derfor i sidste ende ikke vil komme forbrugerne til gode, for forbrugerbeskyttelse er nemlig et tveægget sværd; desto flere regler, vi laver for at beskytte forbrugeren, desto mere administration, desto flere ressourcer og dermed dyrere varer, og dyrere varer er ikke i forbrugernes interesse. Dansk Erhverv har udtrykt den samme bekymring for, at en udvidet reklamationsfrist vil medføre prisstigninger, og det vil ikke gavne forbrugerne. En indførelse af en udvidet reklamationsfrist vil desuden være konkurrenceforvridende for danske producenter, danske erhvervsdrivende, danske butikker, idet 2 år jo altså er den gængse reklamationsfrist i langt de fleste europæiske lande.

Hvis en udvidet reklamationsfrist indføres, kan en øget prisstigning i Danmark jo altså så føre til, at danske forbrugere i endnu højere grad køber deres varer i udenlandske netbutikker, som jo ikke vil være omfattet af de udvidede reklamationsregler, og det vil skade både dansk erhvervsliv og i sidste ende jo altså også forbrugerne.

Venstre deler desuden Dansk Erhvervs bekymring for, at en længere reklamationsret vil medføre betydelig flere sager i Forbrugerklagenævnet, eftersom det både for forbrugerne og virksomhederne kan være ret svært at vurdere, om der er tale om en oprindelig mangel eller en brugerpåført skade, når et produkt går i stykker efter f.eks. 4 år.

Vi anerkender dog, at den nugældende 2-årige reklamationsfrist kan være problematisk i forhold til enkelte større køb af langvarige forbrugsgoder som eksempelvis en bil, men vi mener altså, at en eventuel ændring af reklamationsretten skal ske gennem en fælleseuropæisk købelov, og Venstre kan derfor ikke støtte SF's beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Tak til Venstres ordfører. Tak for en grundig gennemgang af Venstres synspunkter her. Jeg sad jo og ventede på, om der ikke var et enkelt sted, hvor vi kunne mødes, og det fik jeg så lige til allersidst. Og det er jo i virkeligheden her, hvor forslaget har en styrke – hvis det har en styrke, og det mener jeg det har – netop når det handler om langvarige forbrugsgoder. Venstres ordfører nævnte biler, men det gælder jo også vaskemaskiner og en lang række af de her ting. Der burde vi jo have en længere periode.

Jeg køber altså ikke den der model med, at det bliver det dyrere af. Jeg forstår faktisk ikke rigtig argumentationen, for vi laver jo ikke mere bureaukrati. Vi forlænger en regel, som engang var 1 år og nu er 2 år, fordi det er en EU-regel. Den forlænger vi til 3 år. Det bliver der jo ikke mere bureaukrati af.

Ordføreren.

Nu skal man selvfølgelig passe på med at lade sine egne erfaringer være udslagsgivende for, hvad man mener, men ikke desto mindre er det jo dem, som er tættest på en selv. Det er ikke længe siden, jeg købte en MacBook til min datter i konfirmationsgave, og sælgeren nede i FONA spørger, om jeg vil have en forsikring, så produktet er dækket i 4 år. Og det koster altså penge. Det var ret dyrt, det kostede over 2.000 kr., og det er jo en kalkule af risikoen for, at produktet går i stykker, som butikken lægger ind, når de skal beregne prisen på forsikring.

Jeg sagde nej tak til forsikringen, for jeg er enig i, at computeren bør holde længere, og de første 2 år er jeg jo dækket. Men der er ingen tvivl om, at det er en risiko, man påtager sig, og det er noget, der medfører klager og tid – og tid er penge.

Det andet, jeg godt vil nævne, er, at når det handler om vaskemaskiner, kan jeg anbefale SF's ordfører at købe en Miele. Det har vi selv gjort, og den har foreløbig holdt i 15 år.

Hr. Steen Gade.

Det sidste eksempel er vel egentlig et tegn på, at vi har lovgivning, der halter bag efter. De bedste virksomheder er jo bedre end dem, vi snakker om her. Og i virkeligheden er det jo bare, for at der også er noget beskyttelse for forbrugerne mod de virksomheder, som ikke giver de lange garantier. Så egentlig føler jeg bare, at eksemplet bekræfter, at jeg har en pointe.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke. Altså, min overbevisning er, at den teknologiske udvikling og globaliseringen har medført, at du i dag kan få en Miele vaskemaskine til 10.000, 12.000 eller 15.000 kr., som så holder i 10, 15 eller 20 år. Men du kan også få et eller andet billigt produkt til 1.200 eller 1.500 kr. Og hvis jeg køber en vaskemaskine til 1.200-1.500 kr., har jeg ingen forventning om, at den holder hverken 4 eller 5 år.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Anne Sina som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Først vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at tage forbrugerbeskyttelse og reklamationsretten op til debat. Forbrugerbeskyttelse er et vigtigt emne, og det er altid særlig relevant at tage en debat om, hvordan reklamationsretten er indrettet. Fungerer den, som den skal? Forstår og bruger forbrugerne deres rettigheder? Skal reklamationsretten være længere, og skal den være lige lang for alle produkter?

Hos Socialdemokraterne mener vi bestemt, at man altid skal arbejde for at styrke forbrugernes rettigheder, og her spiller reklamationsretten selvfølgelig en afgørende rolle. I Danmark har vi historisk set altid været gode til at beskytte forbrugerne, men vi ser også, hvordan forbrugsmønstrene ændrer sig, og hvordan nye handelsformer stiller forbrugerne over for nye problemer, f.eks. når de handler på nettet. Det stiller krav til os om hele tiden at følge med udviklingen og se nærmere på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at sikre de danske forbrugeres rettigheder.

Reklamationsretten er et særlig vigtigt element i vores forbrugerbeskyttelse, for vi skal naturligvis stille krav til producenterne og sikre, at forbrugerne har de bedste kort på hånden over for dem, der ikke formår at levere ordentlige produkter. Derfor er jeg sådan set også enig i, at vi bør se nærmere på, om reklamationsfristens længde er tilstrækkelig. Og jeg kan også se fornuften i, at vi overvejer en eller anden form for differentieret reklamationsret for nogle af de produkter, hvor man kan forvente, at de holder i markant længere tid end de 2 år, som reklamationsretten er på i dag.

Men en sådan ændring har også nogle konsekvenser, som vi bliver nødt til at holde os for øje. Først og fremmest synes jeg jo, at en af styrkerne ved den nuværende reklamationsret er, at den er så simpel og til at huske. Ændrer vi den for ofte, og gør vi den mere kompliceret, bliver den ikke brugt, så det skal vi være varsomme med. Og selv om det er vigtigt, at forbrugerlovgivningen i Danmark er i orden, må vi også erkende, at den måde, vi forbruger på i dag, ikke længere er afgrænset til butikker her i landet. Onlinehandel har øget behovet for nogle ordentlige forbrugerrettigheder landene imellem, og det gælder også på reklamationsområdet.

Derfor mener jeg først og fremmest, at vi skal stræbe efter at skabe bedre reklamationsregler i EU-regi. Når handelen foregår på tværs af grænserne, skal forbrugerbeskyttelsen gøre det samme. Det kræver, at vi arbejder på at få en ordentlig reklamationsret, eventuelt indført i en fælles europæisk købelov, som der vist bliver arbejdet på. Det er bestemt ikke ligetil, men det er nødvendigt, hvis vi for alvor ønsker at styrke de danske og europæiske forbrugeres rettigheder.

Så selv om det her er et område, som bestemt har vores opmærksomhed, kan vi ikke støtte forslaget.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Tak. Tak for en imødekommende tone og for, at vi kan spille ind i forarbejdet til en europæisk købelov, for det er jo trods alt lidt konkret. Det, jeg vil spørge Socialdemokratiets ordfører om, er, om det ikke gør indtryk, at man faktisk har 3 år – og for nogle varers vedkommende længere end det – i de øvrige nordiske lande. Gør det ikke lidt indtryk? Er de helt ude i hampen i Sverige, Norge og Island?

Ordføreren.

Jeg synes altid, at vi kan lære af vores skandinaviske venner og bør også altid sammenligne os med dem og se, om vi kan lade os inspirere af hinanden, fordi vi minder så meget om hinanden. Men lige på det her område minder vi ikke nødvendigvis om hinanden på alle punkter, fordi bevisbyrden jo er på en anden måde.

Forbrugeren har i virkeligheden nogle gange rigtig, rigtig svært ved at bevise, at skaden var sket, da de købte varen, når en vare er 4 år gammel. Der er rigtig mange udfordringer ved den måde, det er på i nogle af vores skandinaviske nabolande, fordi købeloven der ikke er skruet sammen på helt samme måde, som den er hos os, hvor vi jo faktisk i de 2 år, som reklamationsretten varer, har en rigtig god stilling for forbrugerne.

Hr. Steen Gade.

Tak. Jeg har læst svarene om forskellene mellem de nordiske lande, og det er jo rigtig nok. Nu vil nogle af de nordiske lande jo skulle gennemføre EU's direktiver på det her område, så flere og flere ting bliver ens. Tilbage står stadig den forskel, at nogle af de nordiske lande har en længere reklamationsfrist end os.

Ordføreren.

Ja, men det er jo derfor, at vi siger, at vi i princippet skal kigge på det, men i en fælles europæisk kontekst, så vi ikke ender med at stå tilbage med forskellige regler.

I min optik handler det her i sidste ende om forbrugerbeskyttelse, men jo også om bæredygtighed for de produkter, som producenterne leverer. Det burde jo kunne lade sig gøre, at det ikke kun er Miele, som åbenbart har tryllevaskemaskinen her, men at alle andre også lever op til den slags standarder. Det gør vi kun, hvis vi presser producentleddet, og det tror jeg kun vi gør på et europæisk plan. Selv om vi er mange her i Skandinavien, tror jeg, at det er meget stærkere, hvis vi gør det i fælles europæisk sammenhæng.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Mette Hjermind Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Forslaget her fra Socialistisk Folkeparti går ud på at opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag, der forlænger reklamationsretten fra 2 år til 3 eller 5 år. I Dansk Folkeparti har vi rigtig stor sympati for den kærlige tanke, som vi ved ligger bag Socialistisk Folkepartis initiativ. Det er tydeligt at se, at beslutningsforslaget er skrevet ud fra ønsket om at forbedre forbrugernes vilkår. Det er vi glade for at se, og det tror jeg faktisk at vi alle sammen brænder for. Vi skal bare være grundige, når vi undersøger, hvordan vi kan give forbrugerne de bedste vilkår.

I december måned havde vi forbrugerordførere fornøjelsen af at få »Kontant« på besøg. De bankede på på hvert af vores kontorer og spurgte, om det ikke var en god idé, at vi forlængede reklamationsretten. Der sagde jeg: Jo, jeg synes faktisk, at det er en rigtig god idé, at vi gør det for biler, for jeg mener, at når man køber en bil til flere hundrede tusind, ja, så bør man have en reklamationsret, som er længere end 2 år. Det, at jeg sagde ja til biler, cuttede de selvfølgelig fra, og havde så bare med, at jeg havde sagt ja. Sådan er Danmarks Radio for øvrigt tit.

Men når det kommer til alt muligt andet end biler, kan jeg faktisk godt se, at det kan blive problematisk. Vi har i Danmark et af verdens bedste forbrugerklagesystemer. Det er sådan, at i dag betaler en forbruger kun 160 kr. for at få sin sag vurderet, uanset om vedkommende selv har misligholdt sit produkt. I Danmark betaler staten for forbrugerens klager. SF taler om, at vi skal gøre ligesom i Norge eller Sverige. Jeg vil altså ti gange hellere være forbruger i Danmark, end jeg vil være det i Norge eller Sverige, for hvis jeg i Danmark køber en toaster til 300 kr., så koster det mig kun 160 kr. at klage over den. Hvis jeg gør det i Sverige, skal jeg betale det fulde beløb for sagsbehandlingen, og jeg skal betale for, at der er en sagkyndig, der sidder og banker på den og skal vurdere, hvis fejl det er. Så er det da nemt som politiker at fastsætte en længere tid, når det er forbrugeren, der skal betale hele gildet. Derfor kan jeg godt forstå, at virksomhederne tager helt afslappet på det.

Så kan man spørge sig selv: Skal et køleskab eller en vaskemaskine ikke kunne holde længere end 2 år? Jo, det mener jeg da i den grad at de skal. Derfor har vi også i Danmark et væld af muligheder. Man kan gå ind i en hårde hvidevarer-forretning og sige: Jeg kunne godt tænke mig at købe en vaskemaskine, der skal holde i 5 år. Så udpeger de de producenter, som garanterer en levetid på 5 år eller mere. Så der er masser af produkter, man kan købe, hvor producenten garanterer længere holdbarhed, og man kan også, som Venstre var inde på, købe en tillægsforsikring. Man kan også, hvis man ikke er så heldigt økonomisk stillet, og der er man som regel ikke, når ens vaskemaskine går i stykker, for det gør den altid ubelejligt, gå ind og sige: Jeg køber bare den billigste, og så har jeg heller ikke nogen forventning om, at den skal holde længere end de 2 år.

Men hvis vi vedtog SF's forslag, og hvis regeringen vedtog, at vi skulle udvide den her reklamationsfrist, så ville vi jo være helt sikre på to ting. Da virksomheder jo gudskelov frit kan regulere deres priser, som de har lyst til, kan vi være sikre på, at vi her så giver dem en kærkommen lejlighed til at gøre det. Det vil gå ud over de ringest stillede forbrugere. Den anden ting, der er væsentlig, er, at jo ældre et produkt er, jo sværere er det også for en sagkyndig at fastslå, om problemet skyldes slid, misligholdelse eller produktionsfejl. Så vi ville lægge Forbrugerklagenævnet ned, og det ville koste skatteyderne dyrt. Så jeg kan godt frygte, at vi ender med at straffe de forbrugere, som vi er her for at hjælpe.

I Dansk Folkeparti bifalder vi, at Danmark har et forbrugerklagesystem, hvor det er staten, der betaler for forbrugerklagerne. Vi er også glade for, at uanset hvilket produkt man som forbruger ønsker at købe, er der altid mulighed for at vælge en producent, der garanterer længere holdbarhed end de 2 år. Så spørgsmålet går slet ikke på, om vi kan forvente, at der er nogle produkter, der skal holde længere end 2 år, for selvfølgelig kan vi det. Spørgsmålet går mere på, at når vi lever i en verden, hvor forbrugerne aldrig har haft flere muligheder – man kan købe online, man kan købe i udlandet, man kan købe de forskellige hårde hvidevarer i Danmark, eller man kan gøre, som min mand altid siger til mig: Man kan også bare lade være med at købe noget – hvornår er det så rimeligt, at vi som stat skal holde hånden under forbrugere, som har truffet et valg, hvor man måske kunne mene at det var deres eget ansvar. Og der synes jeg faktisk, det er rigtig smukt, at vi i Danmark vælger at sige: Det vil vi godt gøre i 2 år, også selv om du har købt det allerbilligste. Også selv om du måske ikke altid har tænkt dig om, så vil vi gerne hjælpe dig i de 2 år. Det synes jeg er rigtig flot.

Så lad os glæde os over det gode system, vi har i Danmark. Og så håber vi ikke i Dansk Folkeparti, at vi får svenske tilstande, hverken når det gælder deres forbrugersystem eller så meget andet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Tak. Jeg vil sige om det der gode forbrugerklagesystem, at det jo er rigtigt, at der er sket forbedringer, også for nylig, her forleden dag, men det koster altså noget mere end 160 kr. Vi har lige vedtaget – jeg tror, det var i forgårs – at det skal forhøjes. Så vi gør det i hvert fald sværere for forbrugerne at klage. Det var det ene, jeg ville sige til Dansk Folkepartis ordfører.

Så vil jeg sige, at hvis der skal være en idé i en reklamationsret, skal den vel være, at den er med til at hjælpe forbrugeren til ikke at gå i den fælde, at man køber noget, som ser billigt ud, men som er dårligt og derfor er dyrere. Det er vel det, der er ideen i reklamationsret, og jeg synes ikke rigtigt, at det fremgik af Dansk Folkepartis ordfører på trods af de positive bemærkninger fra starten.

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo korrekt med det system, vi har vedtaget, at når man går videre i næste fase, koster det mere, hvis man går ud over den mediationsfase, som det hedder, men man kan aldrig nogen sinde som forbruger, selv hvis man taber en sag, risikere at betale mere end de 500 kr. Så jeg synes egentlig, at vores system er meget bedre end det svenske og det norske, og jeg er da spændt på at se, om SF også billiger, at vi skal indføre, at forbrugeren selv skal betale. For det lader til, at SF synes, at det er fantastisk med det norske og det svenske system, så jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er på alle måder, eller om det bare er med hensyn til, at vi skal forlænge den her forbrugerklagefrist, og hvad vi så i øvrigt gør, når det begynder at vælte ned med klager.

Hr. Steen Gade.

Jamen forslaget handler om at forlænge reklamationsperioden, det handler ikke om, at vi skal indføre de regler, de har i andre lande.

Ordføreren.

Tak, det er jeg glad for at få bekræftet, og så glæder jeg mig også til at se en finansiering af det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Ida Auken som radikal ordfører.

Mange tak. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra SF, som foreslår, at vi forlænger reklamationsretten fra 2 år til et sted mellem 3 og 5 år fra den 1. januar 2016.

Som mange før mig har sagt, er intentionen i forslaget jo sådan set god, hvis man både gerne vil beskytte forbrugernes interesser, og man vil sikre bedre produkter, men hvis man så går ned og ser på konsekvenserne af det, der reelt bliver foreslået her, så mener vi fra radikal side ikke, at man opnår nogen af tingene. Vi mener hverken, at man får bedre produkter, eller at man beskytter forbrugerne bedre og varetager deres interesser bedre, hvis man vedtager det her forslag.

I dag har forbrugerne 2 år til at klage over en vare, hvis den er gået i stykker. De kan faktisk, som Dansk Folkepartis ordfører også redegjorde for, gå ind og sige, at det her produkt er gået i stykker, og de skal ikke på nogen måde forklare, hvad der er sket, og om det var en fejl, der var på produktet på oprindelsestidspunktet; det er altså en ret, man har som forbruger, at det ikke påhviler en at kunne bevise, at fejlen var der fra begyndelsen.

Derudover kan man klage meget, meget billigt. Når man klager, kan man for et mindre beløb komme i det, der hedder mediation, og så kan man altså gå videre med en egentlig klage for 500 kr. En klagesag kan nemt komme til at koste staten 10.000 kr. Man skal bare vide, at der er nogen, der betaler den regning for klagen, så hvis der kommer et væld af klager, ved at reklamationsretten forlænges, så kommer der også en stor regning til staten. Der vil også komme et meget stort bøvl for de enkelte virksomheder, der skal håndtere de her mange klager, der kommer ind i butikken. Mange af dem vil jo simpelt hen sige, at der er produkter, som de vil holde op med at kunne sælge.

Internetbutikkerne oplever at få varer tilbage, som folk har gået i; de oplever at få tøj og sko sendt tilbage, som folk har gået i, og hvor de siger, at det vil de gerne sende tilbage. Hvad bliver så det næste? Er det, at folk kommer efter 4 år med ting, som de har slidt ned? Så har man slidt sine gummisko helt ned, og så synes man, det var en fejl, der var ved oprindelsestidspunktet. Så der er altså rigtig store udfordringer med det her, fordi bevisbyrden ikke påhviler kunden.

Derudover må man sige, at det altså kan gå og hen og betyde dyrere produkter for de danske forbrugere. For vi skal altid huske, at der er en regning et eller andet sted, og det vil sige, at man som virksomhed eller som forretning kan blive nødt til at hæve sine priser for at betale det her. Mere handel vil gå til udenlandske netbutikker, og det tror jeg ikke er til gavn for de danske forbrugere.

Derudover kan klagesystemet blive blokeret af rigtig, rigtig mange klager; der er jo også en fordel i, at man ikke sidder fast i klagesystemet i meget lang tid for mindre klager. Vi ved, at der er en del områder, hvor man allerede i dag giver længere garanti; nogle steder er det faktisk lidt af en konkurrenceparameter. I JYSK kan man knap nok købe en madras uden at få smidt 25 år i nakken. På biler er det sådan et sted mellem 2, 3, 5 år, og det er også et sted, hvor bilproducenterne lige så stille er begyndt at konkurrere på at kunne lave det her.

Jeg vil sige, at vi fra radikal side faktisk er enige i, at det her er en vigtig sag. Det er vigtigt at skulle sikre forbrugerne, det er vigtigt at sikre bedre produkter. Det skal ikke kunne betale sig at lave et fjernsyn, hvor man indlægger en sikring, og det går i stykker efter 2, 3, 4 år. Det skal ikke kunne betale sig at lave et køleskab, som ikke kan holde mere end 2 år. Men vi tror, at hvis man skal flytte de her producenter, så skal man gøre det på europæisk plan. Så skal man ind og have de andre europæiske lande til sammen at sige, at man vil flytte det fra måske 2 år til 3 år eller 5 år på nogle af de store dyre produkter på europæisk plan, fordi det vil betyde, at producenterne skal lave bedre produkter.

Derfor vil jeg sige i forhold til den del, som SF nævner i bemærkningerne, altså det med at prøve at skabe en fælles nordisk position i EU, at det kan man jo godt gøre, selv om man ikke har fuldstændig ens regler. Man kan jo godt sige, at man gerne sammen i EU vil presse på, for at man får forlænget reklamationsretten, og i virkeligheden også på en måde, hvor det ikke bare handler om, om der skal være en fejl eller en mangel, men faktisk også om de laver et godt nok produkt. Altså, hvor lang tid skal et produkt egentlig holde? Det synes jeg er en vigtig diskussion at få taget. Men det mener vi ikke bliver udelukket af, at man ikke har fuldstændig de samme regler. Så derfor kan Radikale Venstre ikke støtte det her forslag fra SF, selv om vi sådan set deler intentionen, for vi mener ikke, det er det, der bliver udkommet af at vedtage det her forslag.

Hr. Steen Gade, en kort bemærkning.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Nu ser jeg bort fra den argumentation, der går på EU, og at vi godt kan arbejde sammen i Norden, for den er jeg på mange måder enig i. Men med hensyn til alt det første, fru Ida Auken sagde, vil jeg spørge, om man ikke kunne have argumenteret på akkurat samme måde, dengang vi skulle diskutere, om vi skulle gå fra 1 år til 2 år. Man kunne sige nej til at forøge til 2 år med akkurat de samme argumenter.

Ordføreren.

Nej, fordi for det første er 2 år EU's minimumsgaranti, og for det andet vil jeg sige, at der da er meget stor forskel på som virksomhed at skulle redegøre for 2 år og så 5 år. Altså, at man som virksomhed skal kunne bevise, at den fejl, som kunden kommer ind og påpeger, er under 5 år gammel, er næsten umuligt i praksis. Så det, jeg synes må være det vigtige, er, at vi, når den fælleseuropæiske købelov kommer frem fra Kommissionens side – og vi kan jo også godt prøve at presse på for, at de får lagt noget frem og ikke skrotter det her forslag – så bruger kræfterne, også fra dansk side, på at få en fælles position sammen med dem, som er interesseret i at få bedre produkter i hele Europa.

Hr. Steen Gade.

Jamen det der tema om, at vi skulle bruge det her til at rejse det i EU, er jeg jo enig i og glad for. Men jeg tror, at fru Ida Auken, hvis hun kigger sin argumentation igennem, vil se, at den fuldstændig ligner den diskussion, man kunne have haft, da man besluttede at gå fra 1 års reklamationsret til 2 års reklamationsret.

Så er det rigtigt, at det er en minimumsret. Ja, det er jo, fordi det er vedtaget i EU. Men hvis vi ser på det argumentationsmæssigt, er der jo akkurat de samme argumenter imod at gå fra 1 år, dengang man havde det, til 2 år.

Ordføreren.

Jamen jeg tvivler sådan set ikke på, at de samme argumenter har været fremme i forhold til at gå fra 1 år til 2 år. Jeg ville ikke have fremført dem dengang. Jeg synes altså, der er meget stor forskel på det at gå fra 1 år til 2 år og så at gå til 5 år. Det er simpelt hen bare min holdning, og jeg mener sådan set også, det gør argumentationen meget konsistent at sige, at det er et meget stort skifte at skulle kunne redegøre for et produkts holdbarhed i 5 år.

Der vil jeg så sige, at der er nogle produkter, hvor det giver rigtig, rigtig god mening, men det gør det kun, fordi vi skal have produceret nogle bedre produkter; vi skal have lavet nogle bedre køleskabe, nogle bedre fjernsyn, nogle bedre elektronikprodukter hele vejen rundt, som jo ikke burde gå i stykker på den måde, de gør nu. Og hvis man spørger mig, synes jeg, at noget af det, vi skal kigge på, er, om vi skal begynde at uddele bøder til virksomheder, hvor vi kan se, at de simpelt hen bevidst har lagt sikringer ind, der går i stykker. Det er da mystisk, når alle skærmene på Christiansborg fra den samme producent bryder sammen samtidig. Det er da mærkeligt. Det er da sådan noget, vi skal ind at kigge på, når vi kigger på den her købelov, altså om der er nogle producenter, der helt bevidst spekulerer i, at deres produkter ikke skal holde lang tid.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er nogle ret vilde påstande, der kommer fra SF, om, at producenter bevidst indlægger, var det sikringer i computerskærme og andet, som gør, at de alle sammen går i stykker på samme tid. Er det noget – sagde jeg SF? Undskyld, det er Det Radikale Venstre; den glippede – som fru Ida Auken kan dokumentere? Det synes jeg er nogle vilde påstande.

Ordføreren.

Det er faktisk en af de ting, vi gerne vil kigge på. Det kan godt være, at det kommer fuldstændig bag på hr. Jan E. Jørgensen, at der er producenter, der spekulerer i, at deres produkter kun skal holde en vis periode. Det kan godt være, at det er en fuldstændig ny oplysning for hr. Jan E. Jørgensen. For os andre er det en ret banal viden, at der simpelt hen er produkter, der kunne leve meget, meget længere og være meget, meget bedre for forbrugeren, hvis de var produceret ordentligt fra start af.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Fru Ida Auken mener altså, at den virksomhed, som Folketinget har indgået en aftale med efter udbud, bevidst har indlagt en mekanisme i deres computerskærme, sådan at de alle sammen går i stykker på samme tid. Er det det, fru Ida Auken siger fra Folketingets talerstol?

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, jeg siger. Jeg siger bare, at det er lidt mærkeligt at se, at de skærme, man har fået samtidig på den samme gang, hvor man sidder, bryder sammen nærmest med ugers mellemrum. Det er da mærkeligt, og det undrer jeg mig bare over.

Så vil jeg gerne undersøge, om det kunne være, at der faktisk er nogle af de produkter, vi omgiver os med, som simpelt hen ikke holder så lang tid, som de burde. Det viser sig, at hvis man går ind og genstarter chippen i printere – det har der været masser af forbrugerprogrammer om i tv – kan de faktisk køre helt forfra. De er gået i stykker, og så går man ind og genstarter dem i en chip. Det er da sådan nogle ting, vi ikke skal finde os ind på borgernes vegne. Det kan godt være, at hr. Jan E. Jørgensen synes, det er helt okay, at man som virksomhed kan gøre sådan noget. Det synes vi ikke. Vi synes, forbrugerne skal beskyttes på det her område.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Altså, til trods for at der overhovedet ingen dokumentation er for, at der skulle være nogle producenter, som fifler, vil Det Radikale Venstre alligevel ind og udstikke store, store bøder for noget, man ikke kan dokumentere. Det virker som en meget speciel erhvervspolitik, hvis man spørger mig. Jeg håber, Det Radikale Venstre måske kan give et lidt dybere indblik i, hvad det er, der er meningen med det synspunkt.

Ordføreren.

Jeg synes, at fru Mai Mercado skal høre efter, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol. Jeg siger, at hvis vi endelig skal ind og beskytte forbrugeren, skal vi da ind og kigge på nogle af de ting, som jeg tror alle mennesker oplever, nemlig at produkter går i stykker, længe før de burde. For mig at se er det bare sådan, at det ikke er i orden. Det er simpelt hen ikke i orden, at forbrugerne skal have produkter og betale i tusindvis af kroner for dem, og så er de ikke produceret på en måde, så de holder. Og så siger jeg: Hvis vi endelig skal ind og stramme op på det her område, så lad os da se, om sanktionerne på det her område er gode nok.

Fru Mai Mercado.

Men så må fru Ida Auken jo også kunne svare på, hvornår noget så er så systematisk en fejl, at man skal begynde at uddele bødestraf. Altså, jeg kan bare for mit eget vedkommende og for mit partis vedkommende sige, at det er meget voldsomt at gå ind og true med bødestraf for noget, som der ikke er skyggen af dokumentation for på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Jamen det er vel en af de ting, vi skal kigge på, når vi gerne vil have bedre produkter i EU. Det er da, hvad grænsen er. Altså, hvor lang tid skal et produkt holde? Bør en bil ikke kunne holde i 5 år? Altså, det er da et spørgsmål: Bør en bil ikke kunne holde 5 år? Det vil jeg da gerne spørge om. Det Konservative Folkeparti er altså ligeglad med forbrugerne. Man synes ikke, at folk, der har købt en bil til 200.000 kr., skal kunne regne med, at den holder i 5 år.

Det undrer mig bare, at Det Konservative Folkeparti synes, at det er lige meget, at den her balance i nogle situationer overhovedet ikke er til forbrugernes fordel. Det synes vi den skal være. Vi synes, det er vigtigt, at producenterne har en intention om og et incitament til at producere så gode produkter som overhovedet muligt. Og det er en af de ting, vi gerne fra radikal side vil kigge på fremover, når vi skal kigge på de her ting. Det er da at sikre, at det ikke skal være gratis at lave dårlige produkter.

Tak til den Radikale ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak. Vores ordfører på det her lovforslag, hr. Henning Hyllested, kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet at læse en tale op på hans vegne:

Enhedslisten støtter ubetinget dette beslutningsforslag fra SF. Ikke blot vil forslaget betyde en øget forbrugerbeskyttelse, men det vil samtidig bidrage til at formindske ressourceforbruget ved fremstillingen af en lang række industriprodukter, idet forslaget givet vil anspore producenterne til at fremstille mere holdbare produkter med længere levetid. Jo flere lande, der forlænger reklamationsretten, jo hurtigere vil udviklingen gå i den retning.

Enhedslisten har selv fremsat et beslutningsforslag, der hedder B 106, som trækker i samme retning. Med vores beslutningsforslag ønsker vi, at producenter og forhandlere af elektriske og elektroniske produkter skal oplyse over for kunderne, hvor lang levetiden er på de produkter de producerer eller forhandler, samt oplyse, hvor længe reservedele vil være tilgængelige. Baggrunden herfor er, at der er sket en kraftig stigning i andelen af husholdningsapparater, der holder mindre end 5 år. Levetiden går den forkerte vej, hvilket generelt øger ressourceforbruget til produktion af nye produkter og belaster forbrugernes økonomi.

Vi mener, det er et problem, at producenterne i stadig stigende grad indbygger en forældelse i produkterne. Vores forslag er inspireret af, at man i Frankrig har taget det samme skridt. Derfor er bedre regler for reklamation et af flere virkemidler, og vi får så lejlighed til at drøfte problematikken igen, når Enhedslistens beslutningsforslag kommer til behandling. Men som sagt: Enhedslisten støtter SF's forslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliances ordfører.

Jeg kom til at tænke på, da jeg hørte debatten, om man kunne overføre den her diskussion til politiske synspunkter, altså om man kunne give reklamationsret eller forlænge levetiden på politiske synspunkter. Det kunne jo være, det interesserede nogle her set i lyset af, at vi måske jo – eller det gør vi – nærmer os et folketingsvalg dag for dag, uge for uge.

Nå, men det her lovforslag er jo efterhånden gennemlyst på alle måder, og derfor er det efterhånden vanskeligt at tilføre nye synspunkter. Og så kunne jeg egentlig bare indskrænke mig til at sige, at Liberal Alliance ikke kan støtte det her forslag. Vi har noteret os, at justitsministeren vil arbejde med sagen, når det er passende – jeg vil så sige, at det modsatte jo også ville være mærkeligt, hvis det var upassende – så det er vi helt rolige ved. Derfor er der sådan set ikke meget mere at føje til fra vores side, end at det her forslag kan vi ikke støtte. Så tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

SF foreslår at forlænge reklamationsretten fra 2 år til mellem 3 og 5 år. Argumentet er, at det dels øger forbrugerbeskyttelsen, dels sikrer et større incitament til at fremstille og afsætte produkter med lang levetid, og sidstnævnte har faktisk ikke været diskuteret så meget i denne debat endnu.

I Det Konservative Folkeparti har vi noteret os, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at ændre på lovgivningen, jævnfør spørgsmål besvaret af Justitsministeriet, og vi kan ikke ud af svarene fra ministeriet læse, præcis hvad årsagen er. Det har vi så hørt i debatten i dag skyldes EU, men vi mener faktisk fra Det Konservative Folkepartis side, at der er grund til at antage, at det vil kunne skabe en ubalance. Flere har jo sådan set også været inde på det. Det er jo vigtigt, at der er en balance mellem forbrugernes rettigheder på den ene side og de erhvervsdrivendes muligheder for at afsætte deres produkter på den anden side.

Derfor er vi bekymrede for, om forslaget kommer til at forrykke den her balance, så det bliver mindre attraktivt for erhvervsdrivende at afsætte deres varer i Danmark, eller om varerne bliver dyrere, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Men jeg vil bare lige kvittere for, at tanken om at reducere omfanget af de her køb og smid væk-produkter, som SF jo skriver om i sit forslag, synes vi er meget sympatisk, og det vil vi naturligvis gerne indgå i en politisk diskussion om.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steen Gade fra SF.

Tak for det, og tak for debatten. Tak til Enhedslisten for støtten. Ellers vil jeg lige sige nogle ting om nogle af de argumenter, der har været. Jeg har forstået på det, der er blevet sagt i hvert fald indtil videre, at der egentlig herinde ville være en forståelse for, at der kunne være nogle ganske få varer, som med rimelighed faktisk kunne have lang reklamationsret. Der er f.eks. blevet nævnt biler. Ellers vil jeg se på, at der var en diskussion om 3 til 5 år. Når vi har skrevet 3 til 5 år, er det rigtigt, at minimum skulle være 3 år, men det er, fordi der faktisk er en forskel. Det afhænger også af, hvor behovet er størst. Jeg har nævnt biler, som man kunne overveje at gå så langt som 5 år med.

Der har været en diskussion om det her med, at det bliver dyrere. I relation til Jan E. Jørgensens indlæg om Mielevaskemaskinen og andet kan man sige, at det vel heller ikke kan være vores opgave, når vi nu har en lov om reklamationsret, at synes, at det er okay, at folk køber noget billigt skidt, som de derefter kommer til at hænge på. Reklamationsretten er en beskyttelse af forbrugerne. Man kan godt argumentere, så det kunne komme til at lyde, som om man slet ikke vil have en reklamationsret. Det mener jeg vi skal have.

Det betyder ikke, at jeg ikke er utrolig glad for, at der er nogle virksomheder, som opererer med garantier og meget længere garantier end det, vi snakker om her, og heldigvis for det. Det vil jeg også gerne være med til at opfordre forbrugerne til at gå efter. Men det er jo for at få det dårligste ud af markedet, kan man sige, at vi har reklamationsret. Det er simpelthen, for at virksomhederne ikke prøver at slippe af med at sælge noget, som bare er dårligt og ikke fungerer. Så hele ideen er jo, at man beskytter forbrugeren, så det er billigere og bedre for forbrugeren på sigt, men det kan da godt være, at der går nogle produkter ud af markedet i Danmark på grund af det her. Det kunne der heller ikke ske noget ved, hvis det er produkter, som faktisk gør, at folk kommer til at betale for meget.

I den forbindelse var der en lille snak om forældelse. Jeg ved jo ikke, om det eksisterer; jeg konstaterer bare, at hvis man forlænger reklamationsretten, bliver incitamentet til at indbygge forældelse mindre. Vi har foreslået, at man arbejder på at øge det i Danmark og få en fællesnordisk position over for EU. Der er en enkelt ordfører fra Radikale Venstre, der har sagt, at det kan vi godt gøre alligevel. Ja, så lad os gøre det. Ministeren har så sagt, at vi kan rejse det over for EU, og nogle af ordførerne har været mere positive i formuleringen end ministeren, og det vil jeg prøve at bruge i udvalget, til at vi kan få skrevet noget ned om det, så vi i det mindste får en enighed om, at der faktisk kan være brug for at forøge reklamationsretten på europæisk plan, og at vi får pålagt regeringen at arbejde for det.

Hvilket tidspunkt det så bliver, og om det bliver passende eller upassende, og om det gælder for EU, eller det gælder for ministeren, ved jeg ikke. Jeg blev faktisk lidt sur på ministeren over, at det skulle blandes ind i den her diskussion, for jeg sad der på min stol og tænkte: Mener ministeren nu, at jeg synes, at det her er vigtigere end terror? Det kunne jeg da aldrig finde på at mene, men det her Folketing beskæftiger sig med rigtig mange ting, og det gør alle ministerier også.

Så har jeg til sidst en lille bemærkning. Det her forslag er jo sådan set også en opfølgning på en sag, som SF mener vi skulle gøre noget ved, og som blev dækket tæt af tv, og der blev faktisk et flertal, i hvert fald i tv, for, at den her reklamationsfrist skulle forlænges. Jeg tænkte faktisk: Okay, der er nogle sager, man går videre med, også selv om de ikke er kæmpestore, men vigtige. Den her valgte jeg altså så også for at finde ud af, om vi er gode nok her i Folketinget til at sige det, vi rigtigt mener, når vi bliver spurgt i tv. Det tror jeg ikke vi er, og jeg tager gerne os alle sammen med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg er enig i bemærkningerne om justitsministerens henvisning til terrorbekæmpelse. Det var jo kulsort.

Til gengæld er jeg ikke så enig i det, hr. Steen Gade siger – heller ikke om tv-udsendelsen. Det, jeg gjorde meget opmærksom på at sige, var, at vi talte eksempelvis om sådan noget som biler. SF har jo formuleret et beslutningsforslag, som er meget bredt, og som hæver bundgrænsen fra 2 år til 3 år for samtlige produkter. Jeg tror altså bare, at tiden er løbet fuldstændig fra det. Jeg kan jo regne ud, at hr. Steen Gade sikkert også kan huske, hvordan det var at leje en movieboks i sin tid. Fordi man ikke havde råd til at købe en videobåndoptager, lejede man sådan en kasse, man slæbte hjem, så man kunne afspille de videobånd, man havde lejet i Christianhavns Video.

Det er der jo ikke nogen der gør i dag. Hvorfor ikke? Fordi man i dag kan få en dvd-afspiller for 300 kr. Det er jo en mulighed, som gør, at folk med lave indkomster har fået nogle i verdenshistorien aldrig set mage til-forbrugsmuligheder. Men man forventer vel ikke – jeg gør i hvert fald ikke – at man, hvis man køber en dvd-afspiller til 300 kr., så skal kunne gå ned i butikken med den efter 4½ år og sige: Den virker altså ikke. Vil I sende den til reparation? Gør hr. Steen Gade det?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Jeg gør mig faktisk umage for ikke at købe alt for dyre produkter, og jeg synes egentlig, det på mange måder går okay.

Nu bliver der argumenteret for, at vi har sagt, at fristen for det hele skulle være 5 år. Det er rigtigt, at vi har sagt, at den skulle være 3 år. Hvis vi kan blive enige om noget andet, så lad os koncentrere os om det, hvis der er behov for nogle steder at forlænge reklamationsretten. Når jeg har skrevet »3 til 5 år«, er det jo, fordi 3 år passer med en harmonisering i de nordiske lande, og det var jo en del af ideen. Det med de 5 år var et signal om, at produkterne ikke skal have lige lang reklamationsret, og det er jo også et nyt princip, og jeg forstår, at Venstre i hvert fald vil overveje, at vi fik det nye princip indført.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er jo ikke en harmonisering. I Sverige har man 3 år på alt, men i Norge har man jo også kun 2 år som her i Danmark, men så har man 5 år på længerevarende forbrugsgoder. Så det er ikke en harmonisering at sige »fra 3 til 5 år«.

Ordføreren.

Lad os lade være med at diskutere den del af det, men måske interessere os for, om vi var enige om, at der er nogle produkter, hvor der er brug for en længere reklamationsret. Det synes jeg vi må diskutere videre.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til dette punkt. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.