Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en neutral lånepulje til udskiftning af forældede energianlæg.

Af Mikkel Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver i første omgang ordet til klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for forslaget til folketingsbeslutning om etablering af en neutral lånepulje til udskiftning af forældede energianlæg. Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er et forslag, som regeringen kan støtte. Samtidig vil jeg gerne anerkende, at Dansk Folkeparti berører et væsentligt punkt, som har regeringens fulde opmærksomhed.

Det problem, som Dansk Folkeparti adresserer med beslutningsforslaget, handler om, at der findes mange ældre energianlæg, som med fordel kan udskiftes med moderne og mere effektive anlæg, og at mange af disse gamle anlæg står i huse i områder, hvor boligpriserne gør det vanskeligt at låne penge til udskiftningen. Dansk Folkeparti foreslår så, at regeringen etablerer en finanspolitisk neutral lånepulje, som skal gøre det muligt for husejere, der ikke kan få bevilget lån af de etablerede banker eller realkreditinstitutter, at finansiere udskiftningen af f.eks. deres udtjente oliefyr med et statsligt lån.

Begrundelsen fra Dansk Folkeparti er, at mange husejere i landdistrikterne oplever, at det er vanskeligt at optage lån med sikkerhed i ejendommen til at finansiere en modernisering af energianlægget, fordi boligpriserne er for lave. Dansk Folkeparti ønsker, at lånepuljen skal udformes, så ejeren af huset betaler lånet tilbage over en tiårig periode i takt med besparelsen i udgiften til energi, og at husejeren tillige skal opleve at få flere penge til rådighed. Desuden ønsker Dansk Folkeparti, at en statslig lånepulje skal kunne anvendes til at finansiere både VE-løsninger og nye olie- eller gasfyr.

Når jeg indledningsvis anerkendte, at Dansk Folkeparti med beslutningsforslaget berører et centralt punkt, er det, fordi vi står over for en stor opgave med at sikre, at de bygninger, der ligger uden for de kollektivt forsynede områder, og som i dag opvarmes med oliefyr, på lidt længere sigt opvarmes med et billigt vedvarende energibaseret alternativ. Indsatsen for at udfase olie- og naturgasfyr kræver et langt og sejt træk, og der er behov for en langsigtet indsats på området. Det gælder i særlig grad for de oliefyrsopvarmede bygninger, der ligger uden for de kollektivt forsynede områder.

Det er vigtigt, at vi ikke stopper med at fokusere på den langsigtede målsætning om et energisystem, der skal være uafhængigt af fossile brændsler. Jeg mener derfor også helt grundlæggende, at det vil være at gøre de berørte bygningsejere en bjørnetjeneste at fastholde dem i at opvarme med oliefyr, som er en af de dyreste opvarmningsformer, der findes. I så fald udskyder vi blot skiftet til opvarmning med billigere VE i 15-20 år, som er den gennemsnitlige levetid for et oliefyr.

Samtidig vil jeg godt minde om, at erhvervs- og vækstministeren netop har nedsat et udvalg, som bl.a. skal undersøge de særlige låneudfordringer for ejendomme i landdistrikterne. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 31. august 2015. Det er ikke lang tid siden, at et lignende beslutningsforslag fra SF blev forkastet af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Det vil være almindelig sund fornuft, at også dette forslag afvises, så vi får mulighed for at træffe beslutningerne på et fuldt oplyst grundlag, når resultaterne af udvalgsarbejdet foreligger.

Jeg forstår forslaget sådan, at Dansk Folkeparti ønsker, at lånepuljen især skal målrettes husejere, som ikke kan få lån andre steder. Den manglende mulighed for at opnå lån i de kommercielle banker og realkreditinstitutter må enten skyldes, at det er vanskeligt at optage lån med sikkerhed i en ejendom, fordi boligprisen er for lav, eller fordi husejerens økonomi ikke vurderes at være tilstrækkelig god. Det virker derfor sandsynligt, at den statslige lånepulje vil få kunder, der er kendetegnet ved en lav kreditværdighed. Den statslige lånepulje vil derfor få betydelige tabsrisici, og eventuelle tab skal i sidste ende bæres af statskassen, uanset om Dansk Folkeparti regner med, at et mindre rentetillæg vil kunne dække eventuelle tab.

Det er regeringens målsætning, at oliefyr skal være udfaset i 2030, og for at nå denne målsætning og som opfølgning på energiaftalen fra 2012 er der igangsat en lang række initiativer, der skal fremme udfasning af oliefyr til fordel for f.eks. varmepumper eller træpillefyr. Vi har bl.a. iværksat afprøvning af forskellige variationer af et forretningskoncept, hvor f.eks. et energiselskab installerer, finansierer og driver varmepumper hos forbrugere, som til gengæld betaler for varmen, på samme måde som fjernvarmekunder gør det i dag.

Sådanne forretningskoncepter vurderes potentielt at kunne fjerne eventuelle finansieringsbarrierer for mange husejere. Der skal simpelt hen ikke en stor portion penge up front. Det er faktisk på baggrund af vores afprøvning af forretningskonceptet allerede i dag muligt at lease en varmepumpe, hvis man ikke selv ønsker eller kan finansiere udskiftningen af sit gamle oliefyr.

Men indsatsen for at udfase oliefyrene kræver som sagt et langt sejt træk, og jeg har derfor bedt om, at der bliver udarbejdet yderligere forslag til initiativer, som kan sætte fart på udfasningen også i områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas. Det er min forventning, at disse forslag til initiativer kan indgå i drøftelsen af indsatsen efter 2015. Tak for det.

Tak til klima-, energi- og bygningsministeren. Så går vi videre til talerrækken. Det er først hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Jeg vil gerne rose Dansk Folkeparti for at have rejst den her problemstilling, med hensyn til hvordan vi finansierer den grønne omstilling i landdistrikter og yderområder, i områder, hvor, som ministeren pegede på, husene er meget billige, og hvor der kan være en meget stor økonomisk belastning i at skulle investere i en varmepumpe eller i et nyt effektivt oliefyr. Der er forskellige tilskudsordninger på energispareområdet, men det er trods alt få penge, der er der, ligesom også ophøret af boligjobordningen jo medvirker til, at det bliver sværere at finansiere sådanne omstillinger, fordi man ikke længere har mulighed for at fratrække den håndværkerudgift, der er forbundet med at installere oliefyret.

Vi noterer også med tilfredshed, at der er meget, meget bred enighed i Udvalget for Landdistrikter og Øer. Det er vist alle partier med undtagelse af Enhedslisten, som er enige om at prøve at kigge på, hvilke muligheder der er for at finansiere den grønne omstilling, jeg tror, der står i hele landet, hermed underforstået også i landdistrikterne. Vi synes, det er fornuftigt at se resultatet af det arbejde og de forslag, der kommer herfra, inden vi begynder her i Folketinget at etablere nye tiltag.

Jeg må også sige, at vi generelt er ret betænkelige ved, at staten skal til at agere bank, som det jo vil være tilfældet med det her forslag. Så på den baggrund må vi afvise beslutningsforslaget, men vi følger arbejdet tæt, og vi er også som Dansk Folkeparti meget opmærksomme på, at der her er en udfordring, man skal have kigget på, men vi mener ikke, at en statslig ordning er løsningen på det her spørgsmål, og heller ikke, at man her i Folketinget skal til at agere bank.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Jens Joel.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her problemstilling. Jeg fristes næsten til at sige, at jeg før har oplevet, at Dansk Folkeparti havde ret, når de påpegede et problem, men at de bestemt ikke havde ret, når de påpegede, hvilken løsning de syntes der var på problemet. Sådan synes jeg også, det er her, for vi er helt enige i, at der selvfølgelig er en udfordring. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvordan man kan understøtte den grønne omstilling, man vil generelt, men også til, hvordan man kan understøtte den grønne omstilling i nogle af de mange områder, som ligger uden for det kollektive forsyningsnet, så det ikke – i gåseøjne – går helt af sig selv, og det gælder også den konkrete problemstilling, som Dansk Folkeparti har rejst omkring manglende muligheder for at optage lån.

Det er også klart, at når vi er imod, selv om vi er positivt indstillet over for problemstillingen, så skyldes det jo de ting, der har været rejst også af Venstres ordfører omkring det. Vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at man skal til at agere bank fra statens side, særlig ikke, hvis det, man så skal, er, at man skal konkurrere med de private institutter og jo, må jeg forstå, yde nogle mere fordelagtige lån end dem, folk ellers ville have kunnet få. Det er jeg også bange for ville give en risiko. Altså, hvis man som et realkreditinstitut går ind og vurderer , at her kan man ikke give et lån, og staten så skal gøre det, så tror jeg også, at staten risikerer større tab end det, som Dansk Folkeparti umiddelbart forudser, for det var jo meningen, at det ikke skulle koste noget for statskassen. Men lige så substantielt er det jo også, at vi synes, at man grundlæggende set, hvis der skal laves en omstilling og den skal støttes, så også skal omstille til andre brændsler end oliefyret.

Som ministeren sagde, mener vi, at det er en bjørnetjeneste at gøre sig selv, hvis man får installeret et oliefyr, som har 20 års levetid, og dermed binder sig selv til det, hvis det er sådan, at den omstilling, man skal lave, skal kunne betale sig på elregningen, om jeg så må sige, eller på energiregningen. Så synes jeg da hellere, vi skulle diskutere, om energiselskaberne skulle få mulighed for at hjælpe, som det også er blevet nævnt, via den her leasingordning eller andre ting, ligesom vi har set det med ESCO-projekter forskellige steder, hvor man siger: Nu laver vi investeringen, og så finansierer vi investeringen over den besparelse, der skal være. Hvis man tror, som Dansk Folkeparti lægger op til i forslaget, at den besparelse kan realiseres, og det tror jeg er meget rigtigt, så vil jeg hellere gå ned ad en anden vej, hvor vi får nogle andre end den private husejer til at bære den installationsomkostning, der måtte være med det.

Endelig synes vi selvfølgelig også, at der er en række ting i yderområderne, som kan være problematiske. Der er i øvrigt en række ting, som man på energiområdet bør gøre. Bl.a. har vi med BedreBolig på energiområdet sagt, at det er meget bredere end bare det, om det skal være oliefyr, og i forbindelse med diskussionen om, hvorvidt man kan låne i yderområderne, er der som nævnt en redegørelse i gang fra erhvervs- og vækstministeren, som skal ligge færdig i denne sommer. Den skal vi selvfølgelig afvente i forhold til at have det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Så ja, vi har en udfordring, men hvis vi står i den situation, at man rent faktisk ved at lave en ny installation kan spare så mange penge, at den tjener sig ind igen, så skulle vi hellere lade nogle energiselskaber, altså nogle andre aktører, gå ind og tage den gevinst eller gøre det gennem BedreBolig eller nogle af de andre ting, vi har lavet, frem for at lade staten agere bank på de allerallerdårligste og mest udsatte af de her lån.

Tak til ordføreren for Socialdemokraterne. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

Ligesom de forrige talere vil jeg også rose Dansk Folkeparti for at rejse en vigtig debat om oliefyr, som vi især har mange af i Danmarks landdistrikter. Oliefyr er ofte dyre, og dermed betaler de mennesker, der bor i de her huse, en relativt høj pris for varmen, og så udleder oliefyrene i sagens natur også CO 2 og bidrager til udfordringerne med vores klima.

Dansk Folkepartis løsningsforslag er, at staten skal låne penge ud til at lave nye anlæg i de her huse. Det er vi i Radikale Venstre ikke tilhængere af. Man kan spare gode penge på at lave varmeanlæg, solanlæg eller andet, som både er mere grønt og billigere, og det synes vi altså at private selv skal betale og ikke skatteborgerne. Hvis ikke man kan låne til det nye anlæg, fordi det f.eks. ligger i et område, hvor det er svært at låne, kunne en løsning være, at det lokale energiselskab kunne stå for det som en del af deres energispareindsats.

Radikale Venstre vil meget gerne være med til at diskutere, om man kan lave nogle tiltag, der kan fremme det her, men det skal ikke være tiltag, der indebærer, at skatteborgerne skal ind at dække for udlån til noget, som private kan tjene penge på. Regeringen har en målsætning om, at oliefyr skal være udfaset om 15 år, og derfor har regeringen også sat forskellige tiltag i gang, bl.a. med, som jeg nævnte før, at energiselskaberne kommer ind og finansierer eksempelvis varmepumper. Regeringen, som vi hørte lige før, meddeler, at den ordning er man ved at undersøge om man skal gøre mere ved, og Radikale Venstre er villig til at lytte til gode forslag, som kan fremme udskiftning af oliefyr til vedvarende energiformer på markedsvilkår, men ikke ved at skatteborgerne skal låne penge ud.

Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Tak for det. Jeg vil også rose Dansk Folkeparti for at sætte fokus på de to ting, som vel ligger her, altså mulighederne for at lånefinansiere i yderområder og så også fokus på den omstilling, der skal ske i område 4.

Først til finansieringsdelen: SF har jo fremsat et forslag om i virkeligheden at lave en slags supplerende kreditsystem med en eller anden statslig garantiordning inspireret af den norske model. Det er den, vi stadig arbejder for at få gennemført. Som ministeren og andre har sagt, har erhvervsministeren igangsat et arbejde med at kigge nærmere på finansieringen. Desværre er den lavet sådan, at man har sagt, at man ikke vil kigge på nogle, der har en eller anden type statsgaranti. Så er vi fra SF's side ganske tvivlende over for, om man så finder en løsning på problemstillingen. Så skal der i hvert fald være meget mere pres på kreditforeningerne i den undersøgelse. Det kan jo godt være, at ministeren kan give det – så ville det være godt. Men det må vi så se på på det tidspunkt. Men da vil vi grundlæggende have et andet svar, og det har vi også fremsat i Folketinget.

Hvad angår område 4, altså løsningen og omstillingen fra oliefyr til andre energikilder, vil vi sige, at man må tage skridtet fuldt ud, så det bliver en omstilling, som bliver til vedvarende energikilder, også i område 4.

Jeg er glad for, at ministeren nævnte det arbejde, som også Energiministeriet har været med til at finansiere, med at udvikle en ny forretningsmodel, som kan fremme brugen af varmepumper. I virkeligheden er ideen, at man flytter investeringen væk fra kunden, altså til den, der har den her bolig i område 4, og så er det firmaet, der investerer i varmepumpen. Det er så sådan, at den, der bor i huset, og som får installeret en varmepumpe, altså er fri for den investering og i princippet så kunne fortsætte med at betale det samme for varmen, som vedkommende har betalt før, men man har så fået installeret en varmepumpe.

Ideelt set vil det her kunne laves med en model, som gør, at også energiselskaberne vil kunne tælle det med i deres energibesparelser. Det vil jo sige, at man kan få lavet en forretningsmodel, som gør, at ikke bare de store erhvervskunder kan få lavet nogle energibesparelser, som er knyttet til energiselskabernes energispareforpligtelser, men måske kunne vi få det her op i stor skala, så energiselskaberne kunne eje en hel masse varmepumper, som så også kunne styres gennem centrale styringssystemer på nettet, så vi dermed kunne få stordriftsfordelen ind, selv om vi går ned i den enkelte bolig.

Jeg er meget optimistisk med hensyn til det, og hvis det overhovedet har en chance, synes jeg, det ville være helt fantastisk, om vi kunne få lavet et sådant system. Jeg er glad for, at ministeren tilkendegav, at det er noget af det, han vil kigge nærmere på.

Så jeg vil sige, at vi ikke skal give støtte til nye oliefyr. Det er at gøre folk en bjørnetjeneste. Jeg synes heller ikke, at vi skal opmuntre til, at det bliver pillefyr. Det er ikke fremtiden. Derimod skal vi virkelig få undersøgt en mulighed for at gå direkte til varmepumper og så finde en begavet investeringsmodel, som gør, at investeringen ikke ligger hos ejeren af boligen i område 4, men ligger hos en leverandør af varmepumper, sådan at ejeren kun skal betale for varmen, så man kan sige, at selv om man bor i område 4, får man i realiteten en slags fjernvarmefordel.

Tak til ordføreren for SF. Så er det hr. Finn Sørensen, som er ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg vil læse en lille tale op, som vores ordfører på området, hr. Per Clausen, har skrevet. Det er ikke et synsbedrag, at hr. Per Clausen skulle have droppet moustachen.

Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for forslaget om at sikre, at investeringer i nye vedvarende energianlæg kan finansieres på en attraktiv måde. Vi er også positive over for bedre muligheder for at skaffe penge til investeringer i landdistrikterne. Det har vi fremsat en række forslag til at sikre.

Hvad angår det fremsatte forslag, mangler vi dog en præcisering af, hvad det er for energianlæg, Dansk Folkeparti forestiller sig skal kunne nyde godt af denne gunstige finansiering, og vi mangler også et svar på, hvordan denne ordning kan etableres, så den ikke belaster statens finanser, og hvis den kommer til det, hvordan ordningen så i givet fald kan finansieres.

Vi kan derfor ikke umiddelbart støtte dette forslag, som det er udformet, men indgår gerne i forhandlinger om, hvordan en ordning, der løser den udfordring, som dette forslag forsøger at tage højde for, kan løses.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance anerkender til fulde behovet for ekstra aktivitet i landområderne, ligesom vi er enige med forslagsstillerne i, at der kan være meget økonomisk og miljømæssig sund fornuft i, at gamle urentable energikilder skiftes ud med nye. At strikke en model sammen, som med det offentliges mellemkomst sikrer lave energiudgifter for boligejerne, samtidig med at man anskaffer et nyt energianlæg, er måske lige lovlig optimistisk, især når det heller ikke skal koste noget for det offentlige. Sådan har jeg forstået det.

Vi ser ikke for os, at vi skal oprette en eller anden form for statsbank, selv om den skulle kunne gå hen og blive udgiftsneutral. Det siger sig selv. Men vi vil på den anden side heller ikke på forhånd afvise, at man kan konstruere en eller anden model a la Vækstfonden eller et eller andet i forbindelse med noget garantiordning, som kan lette finansieringen i de her områder. Som jeg læser forslaget, står det forholdsvis åbent, hvilken model der skal vælges, og hvor mange penge der kan blive tale om.

Så det koster jo aldrig noget at drøfte mulighederne, men jeg vil allerede nu gerne sige, at jeg imødeser en række afgrænsningsproblemer og en risiko for, at vi lægger et yderligere administrationslag oven på alle de mange andre velmenende ordninger, vi har i forvejen. Finansieringsordningen for spildevandsanlæg i det åbne land, som vi har haft oppe for nogen tid siden, var jo ikke helt uden problemer, da vi skulle afgrænse, og her var der jo endda tale om, at det er det offentlige, der pålægger nogle vanskeligt stillede beboere en særlig opgave. Det er der jo ikke tale om i den her sammenhæng, så jeg synes, at det også gør en forskel.

Så budskabet herfra er, at vi er skeptiske, men lad os nu se på mulighederne.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Mike Legarth for Det Konservative Folkeparti.

Tak, fru formand. Tak for debatten. Det er jo i hvert fald helt sikkert, at det er relevant at se på, hvordan vi kan gøre noget mere for udkantsområder og yderområder. Vi har også i forbindelse med arbejdet i forligskredsen konstateret, at der er nogle steder, hvor der er nogle løsninger, som man burde se på, hvis det var muligt.

Det forslag, som bliver lagt frem i forbindelse med beslutningsforslaget her, og som indebærer, at det skal være staten, der skal være garant og stå bag ordningen, vil vi ikke kunne støtte i Det Konservative Folkeparti, men vi vil gerne være med til at se på, om der kan findes andre måder, hvorpå man kan fremme det synspunkt om, at man skal tage hensyn til de beboere, der bor i udkantsområder, som har en ejendom med lav værdi, som har få midler til rådighed. Kan man på en eller anden måde skabe et system, være konstruktiv i vores indstilling over for dem, så de kan få skiftet nogle energianlæg ud, som ikke er moderne, og som udleder for meget i forhold til det, der er ønskeligt?

Det vil vi til enhver tid gerne være med til at se på, men det burde være en løsning, vi samles om i forligskredsen. Der burde vi prøve at udnytte de forskellige puljer og de forskellige tiltag, der kan tages der. Kan man i andre sammenhænge, som også andre ordførere har været inde på, finde stimuleringspakker a la vækstpakker, beskæftigelsespakker, udviklingspakker osv., så yderkantsområder bliver tilgodeset? Så er vi også indstillet på at se positivt på det.

Men at staten skal være garant for en lånemulighed tror vi ikke på samlet set bliver til gavn for statskassen. Der er jo omkring 130 pengeinstitutter, som alle vil kunne se en forretning i at finansiere sådan en løsning her, og når de ikke er villige til at tage opgaven på sig, er sandsynligheden for, at det her giver store tab, selvfølgelig til stede, og det mener vi ikke skatteyderne skal betale for, så derfor skal vi finde en anden måde at finde finansiering på.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for forslagsstillerne.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at mange af de forældede og forurenende og partikeludledende energianlæg, som står i mange huse i dag i mange af de tyndtbefolkede dele af landet, med stor fordel kan skiftes ud med mere moderne og mere energiøkonomiske energianlæg. Imidlertid er der en særlig problemstilling, der knytter sig til huse beliggende i de dele af Danmark, jeg her nævner, at det er områder, som er præget af stagnation og tilbagegang, og hvor det derfor på grund af, at boligpriserne i mange tilfælde er meget lave, kan være svært for eller umuligt for ejeren at opnå lån med sikkerhed i ejendommen til at finansiere en modernisering af energianlægget.

I Dansk Folkeparti er det vores vurdering, at der er brug for, at man fra samfundets side finder en løsning på det problem. Vores bud på det er, at man her laver en statslig lånepulje, som kan finansiere udskiftningen af gamle og utidssvarende energianlæg med moderne og energivenlige anlæg, og hvor ejeren betaler lånet tilbage i takt med besparelsen i udgiften til energi. Formålet med lånepuljen er at skabe et opsving i Danmarks yderområder. I sagens natur vil håndværkerne og de underleverandører, der er til de her energianlæg, få mere at lave, og det er hensigten med den her pulje, at de, som erhverver sig et nyt energianlæg, som en gulerod fra dag et får et større månedligt rådighedsbeløb, hvilket i sig selv også vil gøre det mere attraktivt at flytte til de her lidt tyndtbefolkede områder, som ellers har svært ved at tiltrække nye beboere. Det vil alt andet lige også forhøje værdien af de huse, som får nye energianlæg, hvilket igen vil hæve livskvaliteten for mange mennesker i de her egne af Danmark. Det er også velkendt, at regeringen og et politisk flertal i Folketinget har sat nogle høje mål for den danske reduktion af CO 2 -udledning, og det betyder, at Danmark i 2020 skal have reduceret CO 2 -udledningen med 40 pct. i forhold til 1990. Det er jo et højt mål, som man endnu ikke er i hus med, og det kan også vise sig at være et dyrt mål, hvis ikke der tages nye og måske mere alternative midler i brug.

Udbygningen af de vedvarende energikilder har i mange tilfælde vist sig at være omkostningstunge, endda så meget, at den nuværende regering har måttet opgive dele af den grønne omstillingspolitik. Bl.a. har det jo vist sig, at solcellestøtteordningen var for dyr for statskassen og for lukrativ for solcellerejerne, og derfor har man måttet ændre den, så den var mindre attraktiv. Ligeledes har man jo også måttet udsætte at opføre vindmølleparken Kriegers Flak med et par år.

I Dansk Folkeparti bidrager vi gerne til at gøre det danske energiforbrug mindre på en måde, så man ikke belaster skatteyderne og elforbrugerne med nye store regninger. Hensigten med beslutningsforslaget her er at skabe en situation, hvor Danmark mindsker både partikeludledningen, klima- og miljøbelastningen og vores afhængighed af fossile brændsler, samt at vi ikke mindst får sat gang i væksten, herunder især i de tyndtbefolkede dele af Danmark. Dansk Folkeparti lægger med beslutningsforslaget også vægt på, at vi fra dansk side skal bevæge os i retning af større energiuafhængighed, særlig af mellemøstlige lande, ved at vi kan få installeret mindre energikrævende energianlæg i danske boliger. Endvidere må man også sige, at Ruslands annektering af dele af ukrainsk territorium har vist, at den gas, som Europa køber fra Rusland, også kan blive taget som gidsel i en politisk konflikt skabt af Rusland. Det er en situation, vi gerne skulle navigere uden om.

Derfor foreslår vi, at Folketinget vedtager den her statslige låneordning, som skal gøre det muligt for alle danskere, der har et forældet energianlæg, at få lån til at udskifte det gamle energianlæg. Det skal selvfølgelig være en forudsætning, at det nye energianlæg genererer en besparelse i energiforbruget, der gør det realistisk at tilbagebetale lånet inden for en kortere årrække, f.eks. 10 år, via løbende reduktioner i indkøb af olie eller andre brændsler.

En energilånepulje som den her vil også give erhvervslivet et stort skub, som især vil gavne de tyndtbefolkede dele af Danmark, hvor mange huse jo stadig væk har gamle energianlæg. Der er således mange indbyggede synergieffekter i forslaget, bl.a. en CO 2 -reduktion, som samfundet får helt gratis. Hvis lånepuljen kopierer SU-ordningen – og det er egentlig det, vi har haft i tankerne – hvor renten er diskontoen plus en given sats, så kan det lade sig gøre uden omkostninger for staten. Staten kan jo i øjeblikket låne til en rente, der er tæt på 0 pct. I ordningen her skal der selvfølgelig tages højde for, at nogle ikke vil kunne tilbagebetale deres lån, men det kan man jo finansiere ved at tage en lille merrente til dækning af de tab, der måtte komme på grund af nogle dårlige betalere.

Beslutningsforslaget vurderer vi til at være omkostningsneutralt, når man indregner CO 2 -reduktionen og de sparede investeringer, der alternativt skulle gøres andre steder for at opnå de energipolitiske mål, som regeringen og et folketingsflertal har sat sig. Til gengæld antager vi, at der vil være en gevinst for samfundet, da bedre energianlæg er til gavn for klimaet og for miljøet og for samfundsøkonomien i det hele taget.

Dansk Folkeparti ønsker, at lånetilbuddet til husejerne bliver sammensat sådan, at de fra dag et får et større økonomisk råderum, end hvis de ikke udskiftede det gamle energianlæg. Det vil rent praktisk foregå sådan, at man ved at tilbyde en 10-årig tilbagebetalingstid blot skal sikre sig, at de nye energianlæg kan finansieres over en periode, f.eks. 7-8 år, hvorefter den fremtidige gevinst kan inkorporeres i den samlede energiregning fra dag et, så rådighedsbeløbet i den berørte husstand bliver øget. På den måde vil det også give et positivt finanspolitisk bidrag. Ejeren af det nye energianlæg vil efter tilbagebetalingstiden kunne se frem til en væsentlig bedre økonomi i huset på grund af det nye og bedre energianlæg, og dermed vil det også i sig selv være en forbedring af husets ejendomsværdi, hvor ejendommen alt andet lige vil være mere letomsættelig, hvis ejeren måtte ønske at sælge.

Vi har ikke lagt os fast på, hvor stor en sådan lånepulje, som vi foreslår, skal være, det mener vi er et spørgsmål, som der kan tages stilling til i forbindelse med de årlige vedtagelser af finansloven, men tanken er, at der hvert år afsættes en pulje, indtil behovet er dækket. Succeskriteriet for ordningen er, at ordningen bliver benyttet, og at statskassen ikke lider tab, og det er, som jeg har sagt før, en forudsætning for os, at ordningen økonomisk hviler i sig selv.

Jeg vil gerne med det samme sige, at vi i Dansk Folkeparti ikke mener, at staten skal agere bank, men virkeligheden er jo, at man i Danmark har en ekstraordinær udfordring på det her punkt, både med hensyn til at sætte liv i de tyndtbefolkede dele af Danmark og at nedbringe et unødvendigt højt energiforbrug, kombineret med at mange borgere i udkantsområderne har svært ved at få finansiering på traditionel vis gennem realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Derfor mener vi, det giver god mening at fremsætte et forslag, som vi har gjort her.

Jeg vil gerne sige tak til Folketingets partier for en udmærket debat. Jeg kan jo ikke sige tak for støtten til nogen, men jeg kan i det mindste sige tak for, at vi er enige om, at vi har en problemstilling, som vi må tage fat på og finde en løsning på, hvor alle Folketingets partier i hvert fald har givet udtryk for, at de anerkender problemstillingen, og at de er villige til at se på, hvilke løsninger der kunne laves til det. Der vil jeg også sige, at vi fra Dansk Folkepartis side har set det her som et problem, som vi har anvist en løsning på, men det er ikke for os afgørende, at det her er løsning en ; vi er også meget åbne over for at indgå i forhandlinger med Folketingets øvrige partier om at finde en løsning, som et flertal – og helst et bredt flertal – kan stå inde for. Så jeg vil bare afslutningsvis sige tak for debatten.

Tak til forslagsstillernes ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.