Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-A.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.02.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første er fødevareministeren.

Tak. Enhedslisten har med sit beslutningsforslag B 68 foreslået, at regeringen følger DTU Fødevareinstituttets vurdering af, hvor meget bisfenol A vi kan tåle.

Jeg er enig med Enhedslisten i, at vi skal sørge for, at forbrugernes indtag sænkes, så ingen er udsat for mere end det niveau, som DTU anser for sikkert. Det kan være fristende at indføre nationale særregler for bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer, som de har gjort i Frankrig, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Der findes desværre i dag ikke tilgængelige sikre alternativer til alle anvendelser af bisfenol A, og der er derfor en risiko for, at bisfenol A erstattes med noget, der er værre, eller som slet ikke er undersøgt.

Vi skal huske, at Danmark allerede har særligt skrappe regler for anvendelsen af bisfenol A i alle typer fødevarekontaktmaterialer beregnet til mad til børn under 3 år, jeg vil derfor hellere sænke befolkningens eksponering for bisfenol A med andre midler end at indføre yderligere danske særregler for stoffet.

Bisfenol A anvendes bl.a. i visse plasttyper, i indersidelakken på konservesdåser og i kasseboner. Ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, er fødevarer vores største kilde til bisfenol A, den næststørste kilde er kasseboner. EFSA har i januar offentliggjort en ny risikovurdering af bisfenol A, hvor de sætter det tolerable daglige indtag, TDI, ned fra 50 µg pr. kilo kropsvægt pr. dag til 4 µg pr. kilo kropsvægt pr. dag. Det er sådan, det opgøres. DTU har i deres vurdering fra februar taget højde for de samme effekter, som EFSA har med i deres fastsættelse af et tolerabelt niveau. Men DTU mener i modsætning til EFSA, at TDI'en skal ned på 0,7 µg. Forskellen skyldes først og fremmest forskellige vurderinger af usikkerhederne i beregningerne. Befolkningens eksponering ligger i gennemsnit under DTU's værdi, men der er enkelte højeksponerede grupper, der udsættes for mere.

Jeg mener, vi skal lade forskernes uenighed komme forbrugerne til gode og nedbringe befolkningens eksponering for stoffet. Det gøres bedst og hurtigst ved at udfase brugen af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer, hvor sikre alternativer er tilgængelige. Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen om at indlede en proces med erhvervet, så vi sammen kan finde den bedste metode til hurtigst muligt at få nedbragt indholdet af bisfenol A. Jeg er glad for, at erhvervet allerede nu arbejder på at reducere anvendelsen. Bisfenol A-indholdet i plast kan allerede i dag erstattes af andre plasttyper, og erfaringer fra Frankrig viser, at de typer anvendelser, som jeg refererede til tidligere, hvor der ikke er alternativer, kun – i gåseøjne – drejer sig om omkring 10 pct. i forbindelse med fødevarer på dåse. Det er altså omkring 10 pct., hvor der mangler sikre alternativer.

Tidsrammen for udfasning vil blive fastsat i dialog med erhvervet. Det er selvfølgelig vigtigt, at erhvervet har den tid, der skal til, men det er også vigtigt, at det foregår så hurtigt som muligt.

I den situation, at det ikke lykkes at få lavet en sådan frivillig aftale, så vi opnår vores mål, vil jeg være villig til at genoverveje, om man kunne gå en anden vej a la den, som Enhedslisten foreslår. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu forstår jeg, at fødevareministeren vil finde en bedre metode end den, de har valgt i Frankrig. Den bedre metode handler så om, at man skal i dialog med erhvervet, og så skal erhvervet fortælle ministeren, hvornår de kan have udfaset bisfenol A, og så vil ministeren kalde det en aftale.

Har ministeren, når han kigger tilbage på historien om bisfenol A i Danmark, den oplevelse, at det er den måde, vi plejer at opnå resultater på? Det kunne jeg godt tænke mig at vide, for hvis jeg ser tilbage på historien om bisfenol A i Danmark, er det lige præcis igennem lovgivning, at vi har været i stand til både at påvirke EU-beslutningen, inspirere til beslutninger i Frankrig og såmænd også påvirke erhvervet til at finde alternativer.

Ministeren.

Jeg kan ikke referere til nogen erfaringer, for jeg har ikke nogen erfaringer. Jeg er jo ganske ny på det her område. Men jeg har erfaringer med at lave frivillige aftaler med erhvervet, hvor Enhedslisten også som udgangspunkt har forholdt sig skeptisk, men som alligevel er lykkedes. Det regner jeg også med og håber på kan være tilfældet i den her omgang.

Så havde jeg egentlig også troet, at Per Clausen, skarp, som Per Clausen jo altid er, havde valgt at bide sig fast i den lille sætning, som jeg indskød til sidst, nemlig at lykkes det ikke at lave en frivillig aftale, som er ambitiøst nok – hermed refereres jo ikke bare til, at man spørger dem om, hvad de har tænkt sig at gøre, og så sige ja til, at det er en aftale – til at sikre forbrugernes sikkerhed bedst muligt, er jeg villig til at overveje at gå lovgivningsvejen.

Hr. Per Clausen.

Det hørte jeg godt at fødevareministeren sagde. Det kan selvfølgelig være, at vi kan gøre den sætning så præcis, at den kan blive anvendelig.

Mit spørgsmål til fødevareministeren er så: Hvilken tidshorisont forestiller ministeren sig, inden der skal være en aftale? Og er han ikke enig med mig i, at de 90 pct., som man i Frankrig har dokumenteret at der findes sikre alternativer for, bare skal væk, og at vi så skal have en plan for, hvor hurtigt vi kan afvikle de sidste 10 pct., og at det er det, det handler om? Man kan jo godt komme med et bud på en eller en tidshorisont for det, for så kan vi da prøve at snakke om det.

Ministeren.

Jeg har ikke mulighed for kvalificeret at komme med en tidshorisont, ligesom jeg faktisk heller ikke tror, at hr. Per Clausen – med al respekt for hr. Per Clausen – vil have mulighed for det, eftersom der jo ikke findes erfaringer. Selv i Frankrig, hvor man har vedtaget den her lovgivning, er det jo meget, meget tvivlsomt, hvordan den skal implementeres, og om den kan implementeres. Men det, jeg siger ganske tydeligt, er jo, at det skal foregå så hurtigt som muligt, men også forsvarligt. Det med, at man forbyder et stof, for så i stedet for at få et andet, der er værre, tror jeg ikke at nogen af os er interesseret i.

Jeg må sige, at jeg tror, at hr. Per Clausen skal lede længe, hvis han vil have en mere tilfredsstillende og klar tilkendegivelse end den, jeg har givet her, nemlig at jeg er enig i formålet. Faktisk er jeg ikke bare enig; jeg har allerede iværksat tiltag, der skal føre hen til at få beskyttet forbrugerne bedre, end det er tilfældet i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af Enhedslistens beslutningsforslag, B 68, om beskyttelse af befolkningen imod bisfenol A vil Venstre stemme imod forslaget.

Med beslutningsforslaget foreslår Enhedslisten, at Danmark skal følge DTU Fødevareinstituttets anbefaling for et tolerabelt dagligt indtag af bisfenol-A på 0,7 μg/kg kropsvægt/dag frem for EFSA'ʼs grænseværdi på 4 μg/kg kropsvægt/dag.

I Venstre vil vi også have, at fødevaresikkerheden skal være i top. Derfor kan vi glæde os over, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA har vurderet, at der ingen sundhedsrisiko er i forbindelse med det nuværende indtag af bisfenol A. Tilmed ligger det nuværende indtag tre-fem gange lavere end den værdi for tolerabelt dagligt indtag af stoffet, som EFSA har fastlagt. Dermed må det vurderes, at befolkningen er beskyttet tilstrækkeligt imod stoffet, altså på baggrund af de muligheder, der er til stede på nuværende tidspunkt.

Når Enhedslisten sætter spørgsmålstegn ved EFSA's risikovurdering og i stedet foretrækker DTU Fødevareinstituttets grænseværdi, er det til trods for, at EFSA's anbefaling er baseret på en omfattende gennemgang af et stort antal videnskabelige studier. Her har EFSA også taget højde for DTU Fødevareinstituttets vurdering og kritik, må man regne med.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU har beregnet, at forslaget vil betyde meromkostninger for erhvervet på 350 mio. kr., og det er svært på nuværende tidspunkt at finde alternativer til bisfenol A i produktionen. Og en gennemførelse af Enhedslistens forslag vil kunne betyde, at producenterne udskifter til andre bisfenoler, som er dårligere undersøgt end bisfenol A. Desuden vil Enhedslistens forslag jo skade dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og samtidig kan vi også, som der nu blev redegjort for af ministeren, konstatere, at der arbejdes med de forskellige problemstillinger.

Så på den baggrund stemmer Venstre imod forslaget. Og så skulle jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også stemmer imod.

Tak. Der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Per Clausen.

Nu er der ikke noget nyt i, at Venstre indtager det her standpunkt. Da vi forsøgte at få bisfenol A forbudt i sutteflasker, var Venstre også imod. Man var faktisk nødt til at få en helt ny fødevareminister, der godt nok også var Venstremand, før et flertal kunne tvinge den daværende regering til at handle på det her område.

Men synes hr. Erling Bonnesen alligevel ikke, når han ser tilbage på det, at det forslag om at lave et forbud mod bisfenol A i sutteflasker, som senere smittede af på EU og blev et EU-forbud, sådan set er en succeshistorie? Og synes han ikke, det er interessant, at man i Frankrig mener at kunne gennemføre et forbud og ifølge fødevareministerens oplysninger dér er i stand til i 90 pct. af de produkter, hvor der er bisfenol A, at erstatte dem med sikre alternativer? Hvad synes hr. Erling Bonnesen i grunden vi skal vente på?

Ordføreren.

Den daværende sag, som netop endte med forbuddet om sutteflasker, landede jo på en fornuftig baggrund efter den forudgående debat, som spørgeren henviser til. Det er udmærket. Det står vi fuldstændig bag. Som der også er redegjort for nu, vil det være uhensigtsmæssigt at følge Enhedslistens forslag her, og derfor stemmer vi selvfølgelig imod.

Hr. Per Clausen.

Men dengang sagde EFSA jo også, at vores forslag var fuldstændig tosset. Det sagde EFSA jo. Hvad var det, vi brugte som argument for at indføre et forbud om sutteflasker? Det var et forsøg, der viste, at fostre bliver skadet. Nu er der kommet en række undersøgelser efterfølgende. Det er rigtigt, at en del af dem er danske, som understreger, at bisfenol A er skadeligt. DTU siger så, at man skal ned på en helt anden grænseværdi end den, EFSA nævner.

Så forstår jeg bare ikke, hvorfor hr. Erling Bonnesen er overbevist om, at lige præcis den her gang er det EU-systemet, der har ret? Han har erkendt, at den daværende VK-regering, EU tog fejl i sin tid med sutteflaskerne, men hvad får ham til at tro, at man denne gang skulle være på rette vej?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at de tekniske muligheder i verden udvikler sig løbende. Dengang landede vi den med sutteflasker på en måde, som vi er enige om, og så er der senest af ministeren blevet redegjort for, at der løbende arbejdes med de her ting. Man følger med i, hvad der bliver opfundet, og hvad der vil være praktisk muligt.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der melder sig fuldstændig ud af at se på det her, men at følge Enhedslistens forslag her, kan man næsten sige, går ikke, for så kunne det jo risikere faktisk at få den modsatte effekt. Så er det bedre at holde sig til det, man kender, og følge den udvikling, som kommer, så når vi tager nogle skridt, skal det være sikre skridt. Som det ligger nu, kan vi selvfølgelig ikke støtte det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil høre ordføreren om det, ordføreren sagde i sin tale om danske virksomheders konkurrenceevne. Er konkurrenceevnen vigtigere end hormonforstyrrende stoffer, der kan resultere i for tidlig pubertet og dårlig sædkvalitet osv., hvis ordføreren skal sige det kort?

Ordføreren.

Det kan jeg besvare kort. Det er selvfølgelig det sundhedsmæssige, der er det vigtigste. Det var også det, jeg nævnte først. Så var det, at jeg oven i det nævnte, at det vil skade konkurrenceevnen, og så vil det sådan set skade erhvervets muligheder for at spille positivt med i at prøve at finde nogle løsninger, efterhånden som teknologien udvikler sig. Men jeg tror ikke, at der er nogen, der kan være uenige i, at det selvfølgelig er det sundhedsmæssige, der må prioriteres højest. Det er da klart.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er jeg glad for at høre. Nu har DTU jo ikke grebet de her tal ud af den blå luft. De har lavet nogle beregninger. Men det skal jeg forstå sådan, at ordføreren ikke stoler ikke på DTU's beregninger. Er der ikke brug for, når der er tale om så alvorligt et emne med så store sundhedsmæssige konsekvenser, at bruge forsigtighedsprincippet og rent faktisk stole på, at forskerne ved DTU ved, hvad de taler om?

Ordføreren.

Hvis spørgeren læser lidt videre og kigger på, hvad EFSA skriver, så vil hun vide, at det er baseret på en lang række meget grundige undersøgelser. Det er så det, vi til syvende og sidst også støtter os til. Så er det jo en samlet vurdering til sidst. Med det, vi har redegjort for tidligere, er der ikke grundlag for at støtte Enhedslistens forslag på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet, som ordfører.

For os Socialdemokrater er det centralt, at den mad, som danskerne spiser, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Derfor skal danskerne beskyttes bedst muligt mod kemikalier, især i vores fødevarer. Jeg vil derfor gerne starte med at slå helt fast, at det er Socialdemokraternes holdning, at vi skal have sænket danskernes indtag af bisfenol A hurtigst muligt. Her er vi helt enige med stillerne af beslutningsforslaget.

Men vi er dog ikke helt enige om midlerne. For os er det vigtigt at holde sig for øje, at vi har haft en diskussion om, hvilket niveau af bisfenol A der anses for tolerabelt. DTU Fødevareinstituttet og EFSA er kommet frem til forskellige niveauer. Her finder Socialdemokraterne, at det er meget vigtigt, at vi ikke går ind og politiserer, men lader hensynet til forbrugerne veje tungest. Det betyder altså, at vi skal stræbe efter, at ingen er udsat for mere end det mest forsigtige niveau. Det vil sige det niveau, der stammer fra DTU Fødevareinstituttet. Det betyder også, at vi skal have udfaset bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer i tilfælde, hvor sikre alternativer er tilgængelige.

Hvordan gør vi så det? Enhedslisten foreslår her, at Danmark skal indføre yderligere nationale særregler for bisfenol A, altså at regeringen følger DTU Fødevareinstituttets vurdering. Problemet ved denne løsning er, at der ikke altid er sikre alternativer til bisfenol A. Vi risikerer altså, at vi bevæger os fra asken og i ilden, fordi der i stedet bruges andre kemiske stoffer, der kan vise sig mere skadelige for danskerne.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at det naturligvis stadig væk er vigtigt at holde fast i, at brugen af bisfenol A bør udfases. Dette skal dog ske i samarbejde med erhvervet, så der er tid og mulighed til at udvikle sikre alternativer. Jeg kan forstå, at ministeren har indledt en proces i samarbejde med de relevante interessenter, så vi hurtigst muligt kan få nedbragt indholdet af bisfenol A. Det kommer oven i, at man allerede i dag arbejder på at reducere brugen. Derudover virker det fornuftigt at arbejde på en strammere regulering fra EU's side af stoffet i fødevarekontaktmaterialer samt en mere restriktiv grænseværdi, end vi har i dag.

Sammenlagt drejer det sig altså om at arbejde for en sikker og frivillig udfasning af bisfenol A i samarbejde med erhvervet, mens vi samtidig arbejder i EU for strammere fælles regler. Det mener Socialdemokraterne er en bedre måde at nå frem til målet på, som er en hurtig reduktion af danskernes indtag af bisfenol A. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Per Clausen.

Jeg håber ikke, at Socialdemokraternes ordfører har ret, når hun siger, at nu har fødevareministeren startet en dialog med branchen om at udfase bisfenol A. For det fremgår jo af en beretning, som jeg mener et enigt udvalg vedtog tilbage i september 2013, at det skulle man umiddelbart gå i gang med, og så skulle man ved udgangen af 2014 afrapportere, hvordan det var gået. Der var også mange andre ting, man skulle gøre, men det var en af dem.

Jeg spørger bare fru Karin Gaardsted, om hun synes om det resultat, som ministeren nu forelægger, nemlig at man fortsat – jeg går ud fra, at det er fortsat, fordi man selvfølgelig startede dengang – er i en dialog, og man har ingen anelse om, hvornår den slutter, og man er i grunden heller ikke kommet tættere på at vide, hvilke alternativer der findes. Synes fru Karin Gaardsted, at det sådan lyder, som om det er en god løsning, man er i gang med her? Den kommer i hvert fald ikke i morgen; det er der ikke ret meget der tyder på.

Ordføreren.

Men det er en god måde, altså at indgå i samarbejde med erhvervet om at få dem til at fase det ud selv. Det er en god idé at kunne gøre det i samarbejde med dem. Vi kan altid ønske, at sådan noget kan ske hurtigere, end det måske kan lade sig gøre i virkeligheden, og jeg vil godt lige bide mærke i det, ministeren også sagde, nemlig at hvis det viser sig, at det samarbejde med erhvervet ikke fører til det ønskede resultat, så kan der være behov for, at man griber til andre metoder som f.eks. lovgivning.

Hr. Per Clausen.

Det her er altså en rigtig god metode. Det er en metode, som vi må formode regeringen og skiftende ministre har arbejdet på at finde en løsning på siden september 2013. Det, vi gjorde i 2010, hvor vi lavede et forbud, var så en dårlig løsning. Den førte godt nok til, at bisfenol A forsvandt fra sutteflaskerne hurtigt, og den førte faktisk også til, at vi fik en EU-lovgivning. Men fru Karin Gaardsted vil altså fastholde, at regeringens og Socialdemokraternes nye holdning i den her sag – for det er jo en ny holdning – skulle føre til bedre resultater. Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå det.

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at forbuddet mod at bruge bisfenol A i materialer, som kommer i berøring med småbørn, var en helt rigtig beslutning, og den skal vi naturligvis ikke sætte spørgsmålstegn ved. Men det er vigtigt, at vi arbejder med et område, hvor det er svært at finde alternativer, som er sikre nok, og det er jo det område, vi taler om. Selvfølgelig skal det gennemføres de steder, hvor der er alternativer, som er både sikre og gode nok, men der er de områder tilbage, hvor det ikke er sikkert nok med andre materialer. Det er der, vi skal se, om vi ikke ad frivillighedens vej kan udvikle os frem til, at vi kan finde en løsning, for løsningen er naturligvis, at bisfenol A skal udfases fuldstændig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. B 68 er om bisfenol, og det er jo ikke første gang, at vi ser en sag om bisfenol A. Jeg vil også på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi ligesom Enhedslisten er en lille smule forundret over regeringens og Socialdemokratiets holdning til det, for sidste gang, vi havde den her sag oppe, havde vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side et fortrinligt samarbejde med Socialdemokratiet om at løse det, der dengang var et beslutningsforslag om, nemlig et fuldt forbud mod bisfenol A.

Der fandt man en fornuftig løsning – også set i forhold til det, som DTU havde fundet frem til for produkterne til de 0-3-årige – på produkter til de 0-3-årige. Der brugte man så forsigtighedsprincippet og fik det i Danmark, hvorefter den daværende regering af et markant flertal blev pålagt, at man skulle arbejde for at få indført et forbud i EU mod det i produkter til de 0-3-årige. Det var jo en kæmpe succes. Det lykkedes faktisk for den danske regering at få gennemført det forbud.

Så kan man jo sige, at vi bare skal gentage den succes, og det her forslag kommer faktisk ret belejligt, for det giver jo lejlighed til at reflektere over, hvordan det så egentlig er gået med succesen. Og der må jeg sige, at det, jeg kunne læse, og der er faktisk ikke meget at finde, men der er trods alt noget at finde – der er ikke særlig meget på dansk, men meget på engelsk – er, at en del af de ting, vi ser, er, at bisfenol A er skiftet ud med et produkt, der hedder bisfenol S.

Så kan man jo så spørge: Var det så en kæmpe succes? Det var en succes, at vi fik udfaset bisfenol A, men er det så blevet sådan en succes, at vi nu alle sammen, hvis vi kender nogen, der har små børn, med ro i sindet kan gå ud og købe produkter til de 0-3-årige og vide, at der ikke er hormonforstyrrende stoffer i dem? Det må jeg sige at jeg er blevet sådan en lille smule usikker på, efter at jeg har forberedt mig til det her beslutningsforslag. Derfor er det jo godt, at det er fremsat, så vi også kan kigge bagud og se på, hvordan det så er gået med det, vi har besluttet.

Jeg kan godt være noget enig med ministeren og den socialdemokratiske ordfører i, at vi måske burde kigge mere på det her og på, hvordan vi kommer videre. Men jeg tror faktisk ikke, at det er et mål i sig selv at have en diskussion med det danske erhvervsliv. Det kan godt være en sideløbende måde at gøre det på, og vi kan også på den måde blive klogere, men det her er jo også en EU-sag. Derfor skal mit forslag til det her egentlig være, for jeg synes, det er rigtigt at tage det op – og det synes jeg kunne være interessant – at vi i udvalget, ligesom vi gjorde sidst med en god debat og med den armlægning, der skal til, kunne lave en beretning, der pålægger den her regering og den kommende regering at arbejde for, at vi får udfaset de her hormonforstyrrende stoffer i fødevarer, også i EU-regi. Vi kan selvfølgelig samtidig sagtens kan have en dialog med det danske erhvervsliv og andre, så vi kan blive klogere. Det vil jeg sådan set kunne se kunne være en rigtig god udgang på det her beslutningsforslag.

Jeg har jo indtil i dag omtalt det sidste beslutningsforslag som en stor succes, men jeg er blevet lille smule usikker på, om det nu også har været en så stor succes, som vi lagde op til. Så jeg takker egentlig for, at det her beslutningsforslag er blevet fremsat. Jeg tror, at det måske vil gøre en hel del af os klogere i forhold til det, vi har gjort. Hvis vi så også kunne pålægge hinanden, at vi skal blive klogere i fremtiden, har vi jo fået noget godt ud af sådan et beslutningsforslag. Det skal være vores tilgang til det.

Der er et spørgsmål. Hr. Per Clausen.

Jeg har jo godt bemærket, at særlig branchen – der har jeg jo hørt tale om nogle store multinationale koncerner – har haft meget travlt med at fortælle os, at de har erstattet bisfenol A med noget, som nok er farligere. Man kan synes, det er lidt særpræget, at der er en branche, som bliver pålagt et forbud mod at bruge bestemt produkt og så bagefter lidt halvhånligt siger til os: I skal ikke tro, det var en succes, for vi har fundet på noget, der nok er farligere.

Jeg tror, at hvis man er ærlig og går ind og laver en enkel analyse af det, vil det vise sig, at så kyniske er de ikke i virkelighedens verden, altså at man i virkelighedens verden en lang række steder har fundet sikre alternativer. Og det er jo en af de ting, vi kan undersøge i udvalgsarbejdet. Er det rigtigt, som ministeren vistnok antydede, at man i Frankrig har anvendt sikre alternativer på 90 pct. af området? For så er der på den baggrund noget at handle på, synes jeg.

Jeg vil bare spørge hr. René Christensen – for jeg kom lidt i tvivl her på det sidste: Skal jeg forstå det, som hr. René Christensen siger, som at Dansk Folkeparti, når det kommer til kemikaliespørgsmålet, er af den opfattelse, at der ikke findes nogen danske løsninger, altså at det her kun er EU, der duer?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke. Sidste gang var vi jo også helt klar til at sige, at vi har et forsigtighedsprincip i Danmark. Man kan jo også gå foran, og når vi har gjort det, vil argumentet jo også være større, når man drager ud i verden, altså ned i EU, og arbejder for det. Det er vi sådan set klar til, og det var også det, vi gjorde sidste gang.

Men derfor er det jo interessant, hvis vi i udvalgsarbejdet – altså at det ikke bare er et beslutningsforslag, der løber ud i sandet, for det synes Dansk Folkeparti faktisk det er for vigtigt til – fik skrevet noget, der faktisk pålægger både den nuværende regering og kommende regeringer at arbejde mere målrettet på at få udfaset de her produkter. Jeg tror, at vi på tværs af alle partier er enige om ikke at ønske de her hormonforstyrrende stoffer i vores fødevareprodukter.

Derfor er der vel også behov for – når nu anledningen er der, og det vil jeg da gerne rose Enhedslisten for – at vi så faktisk får gjort noget ved det, altså når vi nu er ved det. Og der kunne en beretning jo faktisk være rigtig god, også i forhold til at få sat arbejdet i gang med at se på, hvordan det egentlig er gået bagudrettet i forhold til det, vi har besluttet, og hvordan vi kan arbejde fremadrettet i forhold til den udfordring, vi har med bisfenol A og også andre produkter, vi har, som er hormonforstyrrende.

Hr. Per Clausen.

Nu kan jeg ikke huske, om jeg en enkelt gang eller to har fået vedtaget et beslutningsforslag her i Folketinget, men ellers er de fleste af resultaterne jo vokset ud af beretninger. Så jeg vil da bare sige til hr. René Christensen, at det arbejde påtager vi os da gerne at være en del af igen.

Men jeg synes bare, det er lidt vigtigt, at der så er lidt fremdrift i tingene, for vi vedtog også en beretning i september 2013. Der skulle så efter udgangen af 2014 komme en redegørelse over alt det, som regeringen skulle have gjort, og så skulle man pege på, hvad man så skulle gøre. Og så synes jeg måske, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er en lille smule svagt, at det, man vil arbejde videre med, er de drøftelser med erhvervet om alternativet til bisfenol A, som man sådan set skulle have haft gang i i rigtig lang tid, og at man ikke kan sige noget som helst om, hvad det er for en tidshorisont, der er. Det tror jeg hr. René Christensen vil være enig med mig i: at det er lidt for slapt til, at vi kan lade regeringen slippe godt fra det.

Ordføreren.

Men altså, Dansk Folkeparti er også klar til at lave ændringsforslag; det gjorde vi jo sidste gang. Det var Dansk Folkepartis ændringsforslag, der gjorde, at vi fik indført et forbud i Danmark, fordi vi jo, som vi altid gør, når vi ser et beslutningsforslag, kigger på det og spørger: Hvad synes vi er godt? Hvis der er 40 pct., der er godt, hvorfor så ikke arbejde sammen om det og lægge det andet lidt væk og se, om vi kan lave noget politik?

Jeg mener faktisk godt, at vi kan lave noget politik på det forslag, der ligger her. Det kan være en beretning, men det kan så sandelig også være et ændringsforslag, som vi tager i Folketingssalen, og så kan vi stemme om det her. Men det ser jeg frem til at vi tager i udvalget, for det er en vigtig debat. Men den er ikke nem, for der er faktisk nogle områder, hvor jeg tror, at vi, der sidder her i dag, måske ikke er hundrede procent oplyst, og det skal vi da i hvert fald give mulighed for at blive. Og vi kan blive det på den korte bane, så det kan føre til et ændringsforslag eller en beretning, eller på den lange bane ved at beslutte noget, der skal ske i fremtiden. Det er i hvert fald Dansk Folkepartis tilgang.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Radikale Venstre tager kemidagsordenen meget alvorligt. Det er ikke for sjov, når fertiliteten falder i vores land, det er ikke for sjov, når børn går i puberteten alt for tidligt, og når vi ser mange andre ting, som bl.a. skyldes de hormonforstyrrende stoffer og den anden unødvendige kemi, som er i de produkter, der er omkring os.

Man skal også bare huske, at kemidagsordenen er en utrolig kompleks størrelse. Det er et område, hvor man nemt kan komme til at gå i panik, fordi et stof lyder farligt, og så handler det i virkeligheden om, hvordan det bliver brugt. Det er et område, hvor man bliver nødt til hele tiden at kigge på, hvad det er for nogle alternativer, der er til stede, og det er et område, hvor man skal se på, hvordan man benytter sit krudt allerbedst, fordi det er sådan, at som land alene kan Danmark ikke løse hele kemiudfordringen.

Bisfenol A, som vi snakker om i dag på foranledning af Enhedslisten, er jo et af de stoffer, vi har haft under opsyn i lang tid, og vi har et forbud i Danmark mod bisfenol A i de materialer, fødevarematerialer, der kan komme i kontakt med børn under 3 år. Det er fornuftigt, fordi her er der sikre alternativer. Problemet med at lave et forbud generelt er, at vi ikke har udviklet alternativer, der er sikre på alle områder.

Bisfenol S er lige så usikkert, er det bevist af canadiske forskere. Bisfenol B, E, F, S og 4-formylfenol har et lignende potentiale til at virke hormonforstyrrende. I dag drejer de steder, hvor man bruger bisfenol A, sig især om sure og salte fødevarer, som f.eks. syltede agurker, flåede tomater, cider og cola på dåse, hvor dåserne f.eks. ruster, hvis ikke man bruger bisfenol A. Der er ikke alternativer på de her områder, og derfor synes vi i Radikale Venstre, at det vigtige er at få lagt pres på EU, få lagt pres på, at man laver en regulering i EU på det her område, som kan drive virksomhederne til at investere i alternativer, til at investere i at få fundet løsninger, som er mere sikre, sådan at man ikke bare laver et forbud og så tager nogle stoffer i brug, som faktisk kan vise sig at være endnu farligere.

Så der skal regulering på det her område. Den skal komme fra europæisk plan, og der, hvor Danmark kan gøre en forskel, er ved at sætte ind på forskningen, det er ved at komme med fakta til EU, som man ikke kan komme uden om. Det har vi jo en lang historie for at have gjort, ikke mindst også på miljøområdet, som jo er et af de steder, hvor man virkelig regulerer kemidagsordenen. Jeg vil sige, at jeg synes, at et af de allervigtigste steder at sætte ind er simpelt hen, når vi skal til de nye forhandlinger på europæisk plan, hvor ministeren også har lovet at sætte hårdt mod hårdt for at presse på for at få udfaset de hormonforstyrrende stoffer og især dem, som man ved så meget om som f.eks. bisfenol A.

Derudover vil jeg sige, at da Danmark havde formandskabet for EU, var en af vores hovedprioriteter jo det 7. miljøhandlingsprogram, hvor en af de ting, som vi virkelig satte fokus på, lige præcis var kemidagsordenen, det var hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter, altså det, at vi bliver påvirket fra mange forskellige kilder, altså at vi ikke kun har grænseværdier på de enkelte stoffer, men faktisk ser på, hvad der sker, når vi får en cocktail, altså når de bliver blandet, vi får en blanding af mange stoffer, hvor vi ligger lige præcis under grænsen. Så selv om vi deler Enhedslistens bekymring for bisfenol A, og selv om vi synes, det er rigtigt at prøve at få det ud af så mange stoffer som muligt, er vi ikke enige i, at et dansk forbud er den rigtige vej at gå på nuværende tidspunkt.

Hr. Per Clausen.

Nu kan man jo også selv blive grebet af, hvad man plejer at foreslå, men sagen er den, at Enhedslisten ikke engang foreslår et forbud mod bisfenol A. Vi foreslår bare, at man overholder den grænseværdi i forhold til det daglige indtag, som DTU har foreslået.

Jeg vil godt spørge fru Ida Auken, hvor længe hun mener at vi i Danmark skal acceptere at have en grænseværdi, som den førende ekspertise i Danmark siger ikke er god nok.

Ordføreren.

Nu er det jo en meget teknisk diskussion, og der er uenighed mellem den førende europæiske myndighed og den førende danske myndighed om, hvad der er et tåleligt indtag på det her område. Og det er jo altså sådan, at størsteparten af forbrugerne i dag bliver udsat for mindre end 0,4 mikrogram pr. kg, hvilket ligger under både EFSA's og DTU's vurdering. Så man må jo sige, at udkommet af det, hr. Per Clausen ville foreslå for at kunne komme derhen, hvor DTU gerne vil have os hen, er, at vi skal lave et decideret forbud på en lang række områder. Og det er jo der, hvor jeg siger: Jamen hvis vi gør det, har vi ikke alternativer, der er gode nok.

Jeg kan huske, da vi lavede forbuddet mod bisfenol A i sutteflasker f.eks. Det var altså lidt et chok for mig, da jeg blev kontaktet af forskellige ingeniører, der sagde til mig: Pas nu på, for I kan gå ind og lave et forbud, og så kommer der et alternativ, som er mere giftigt. Og derfor synes jeg altså, man skal tage det alvorligt, at der i forhold til de her ting, der handler om konserves og sure fødevarer i glas, ikke er noget alternativ, der ikke er lige så giftigt. Det synes jeg faktisk man skal tage med ind i sine overvejelser, når man siger, at man vil gå så langt som til at lave et forbud.

Jeg kan spørge hr. Per Clausen, om han forestiller sig, at man skal overholde de grænseværdier på anden vis, hvis ikke det er via et forbud.

Hr. Per Clausen.

Det er jo klart, at hvis man vil overholde en skrappere grænseværdi end den, der ellers eksisterer, så kræver det, at man har nogle tiltag, som handler om at udfase anvendelsen af bisfenol A i nogle produkter. Det er jeg helt enig i. Og jeg ser da frem til et udvalgsarbejde, hvor vi lidt mere systematisk kan få bearbejdet de her synspunkter om, at der ikke findes alternativer, for så vidt jeg ved, er hovedkilden til de informationer branchen selv. Og det er jo sådan set meget indlysende, at det er der, de kommer fra, men det kan man jo godt udfordre, synes jeg.

Så vil jeg bare spørge fru Ida Auken, om hun ikke selv bliver en lille smule bekymret over Radikale Venstres meget stærke fokusering på EU-løsningen, når vi åbenbart er i den situation, at hvis vi forbyder ét farligt stof, tillader EU-lovgivningen, at man bare indfører et andet måske endnu farligere stof. Var det ikke sådan noget, REACH skulle forhindre? Var det ikke sådan, at REACH skulle sikre, at virksomhederne skulle bevise, at de produkter, de brugte, ikke var farlige, før de tog dem i anvendelse? Eller er det, fordi jeg troede lidt for meget på fru Ida Auken og andre EU-tilhængeres propaganda, at jeg fik det indtryk?

Ordføreren.

Nu kan man selvfølgelig altid sætte spørgsmålstegn ved, hvad branchen mener. Hvis man spørger de grønne organisationer og dem, der arbejder med kemi, vil de uden tvivl sige, at verdens bedste regulering på kemiområdet er den europæiske REACH. De vil sige, at det er dem, der har skubbet til alternativerne, at det er dem, der har skubbet til, at nogle af de allerstørste kemiproducenter har kastet sig over grønne kemikalier og har kastet sig over at lave de her alternativer. Og det er rigtigt, at et stof er tilladt, hvis det ikke er forbudt, og derfor er det, at man har en lang liste, hvor man faktisk prøver at få boret de her stoffer ud og få sat dem ind i REACH-systemet, så vi kan få dem forbudt. Det er et stort og omfattende arbejde, og det er kun EU, der kan gøre det. Jeg ved ikke, hvor mange milliarder det ville koste Danmark at skulle lave forskningen, sådan at vi kunne forbyde alle de stoffer, der er farlige.

Så nej, jeg er ikke enig. Hvis man gerne vil beskytte forbrugerne, er EU det sted, hvor Danmark får mere indflydelse og mere styrke over for nogle af de store producenter, der måske er mere ligeglade med befolkningens sundhed.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu taler fru Ida Auken om at forbyde noget; det er jo ikke det, det her beslutningsforslag handler om, men lad os bare sige det. Så synes jeg, at fru Ida Aukens argument om, at hvis vi forbyder et stof, så kommer branchen med et andet, der er endnu farligere, er udtryk for sådan en pistolpolitik. Det er vel ikke noget, vi skal være underlagt. Hvad vi skal gøre, er jo noget, vi politisk diskuterer herinde.

Men mit spørgsmål var egentlig, om ikke Ida Auken, som jo også er meget velbevandret i, hvordan EU-systemet fungerer og har været til rådsmøder osv., ved, at nogle gange er det dem, som går forrest, som ligesom kan hæve barren. Man kan også sænke den. Men der er altid nogle lande, man kigger på i forhold til at se, hvem der gør det godt, og hvad man synes om det. Er der ikke nogen, der ligesom skal gå forrest? Jeg synes da også, at jeg flere gange har hørt fru Ida Auken sige, at det er godt, at Danmark sætter barren meget højt på miljøområdet, på kemikalieområdet osv., fordi det kan være en løftestang. Det her handler jo ikke om at forbyde noget, men om at anerkende DTU's niveau, og derved kan vi måske også være med til at skubbe til en udvikling i EU. For jeg er enig i, at det allerallerbedste jo vil være at få fælleseuropæisk lovgivning, men kan Danmark ikke være dem, der går forrest her?

Ordføreren.

Hele min tale handlede om at gøre det rigtige for at komme af med bisfenol A, og jeg tror, det rigtige faktisk er at kunne lægge mere og mere dokumentation på bordet og presse på i EU for at få en fælles regulering frem for at få en regulering, der kan skubbe til en udvikling af nogle alternativer, der er giftigere. For jeg tror ikke, vi kommer til at holde op med at have dåsetomater, selv hvis Folketinget vedtager det her. Det tror jeg ikke vi gør. Så er der det problem, at så putter man stoffer i, der er værre. Det kan man jo synes om eller ej, men sådan er virkeligheden.

Hvis der ikke er alternativer til stoffer og de er i et produkt, man har brug for, så ved vi jo godt, hvordan det er. Skal vi så forbyde dåsetomater og syltede agurker? Det ved jeg ikke om er SF's svar på at undgå bisfenol A. Jeg synes, det rigtige på lige præcis det her område er at gå i EU. Vi har haft andre områder, hvor det var helt oplagt at lave et dansk forbud og gå forrest, og hvor vi har kunnet skubbe på. Det gælder f.eks. sutteflasker og kontaktmateriale til børn, for der var et alternativ, og det kom vi langt med.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu skal jeg jo ikke lægge fru Ida Auken ord i munden, men jeg vil sige, at der var mange medlemmer af Europa-Parlamentet, som var rasende på SF, og som syntes, at det var nogle mærkelige konklusioner, SF var kommet til. Nu skal man passe på, hvad man siger herinde i salen, men lad os bare sige, at der er mange interesser og mange interessenter på det her område. SF's medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, brugte i hvert fald store ord om lige præcis de her konklusioner vedrørende bisfenol A.

Derfor vil jeg også uden at anklage alle mulige for alt muligt bare sige, at nogle gange skal der jo også være nogle lande, der går forrest og trækker i en bestemt retning. Det her beslutningsforslag handler jo ikke om at forbyde noget, men om at lægge grænseværdien dér, hvor det er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, dér, hvor DTU siger den skal være. Så kan det være, at man bliver nødt til at lave nogle ting grundlæggende om, men der kan det jo også være at ordføreren med sin store interesse for cirkulær økonomi kan give os nogle gode ideer. Det her er i hvert fald så farligt, og der er påvist så mange ting i forsøg med rotter osv., at vi fra SF's side synes, at det er nødvendigt, at vi lægger os på det niveau, som DTU har anbefalet.

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis man tager en tur ned i Europa-Parlamentet eller til et rådsmøde, vil der ikke være nogen som helst og slet ikke nogen i Kommissionen, der er i tvivl om, at Danmark er frontløber på det her område, at Danmark hele tiden presser på i forhold til den europæiske lovgivning, at Danmark har sat penge af til at sende eksperter ned at hjælpe Kommissionen med deres arbejde. For det er nu engang den måde, man får mest indflydelse på.

Så kan det godt være, at der er den store forskel på SF og Radikale i dag, at vi går op i at prøve at lave noget, der virker ude i virkelighedens verden, ikke at lave noget, der betyder, at der kommer et værre alternativ i virkelighedens verden. Og dermed må vi sige, at der er noget, vi må leve med et stykke tid, og som vi alle sammen synes er problematisk. Men hvis vi skaber et større problem ved at gå en forkert vej, synes vi, det er forkert at vælge den løsning.

Så fra Radikale Venstres side handler det jo om at være pragmatisk og sikre, at det er virkeligheden, der flytter sig, at det er derude, der kommer bedre kemikalier, der ikke er til skade for befolkningens sundhed. Det handler ikke om, at vi kan sidde herinde i Folketinget og have det rart med, at vi har forbudt dåsetomater og syltede agurker.

Hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren om noget, for det er jo lidt interessant, når det nu er en fra De Radikale, der står der. Jeg er sådan set meget enig i det, der bliver sagt, om, at vi selvfølgelig kan gå enegang – men hvor meget flytter det så? Vi kom også ud i en masse polemik om import af varer udefra osv. og om, hvorvidt vi egentlig stikker folk blår i øjnene ved at sige, at der nu ikke er de her produkter i Danmark, og så er de der alligevel, fordi de er importerede produkter osv. osv. Derfor foreslog Dansk Folkeparti også fra talerstolen, at vi sådan for en gangs skyld også lige prøver i udvalgsarbejdet at se, om vi ikke kan lave noget – enten noget tekst eller et ændringsforslag eller noget andet – for at se på, hvordan vi kan skubbe på, så den til enhver tid siddende minister faktisk har et mandat med her fra Folketingssalen, der siger, at man skal presse på den vej.

Der vil jeg egentlig bare spørge, om De Radikale vil gå aktivt ind i det arbejde i udvalget, sådan at vi får lavet et arbejde, der både kan skue bagud, men så sandelig også kan skue fremad i forhold til at have et mandat med, når vi sender vores minister i byen i EU.

Ordføreren.

Det er faktisk så heldigt, synes jeg, at vi historisk set i Danmark har en ret bred enighed om kemikaliedagsordenen, og vi har også en bred forligsaftale på det her område og på miljøområdet, hvor størstedelen af det her jo er reguleret. Så jeg synes, det er helt på sin plads, at både Europaudvalget og Miljøudvalget og Fødevareudvalget hele tiden holder et pres på den til enhver tid siddende regering for at blive ved med at ligge forrest i feltet i Europa. Jeg synes ikke, der er nogen minister, der skal have lov til at falde i søvn, og jeg synes, det er rigtig fint at få sådan en debat i dag. Og vi går selvfølgelig aktivt ind i udvalgsarbejdet, som vi altid gør.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance – undskyld, det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF, som ordfører. Der var formanden lidt for hurtig.

SF støtter forslaget og opfordrer regeringen til at sætte det nødvendige arbejde i gang. Samtidig mener vi jo også – og synes, det er en god idé – at regeringen skal forsøge at få Dansk Industri og danske importører med på en frivillig udfasningsstrategi indeholdende lave grænseværdier. Det skal altså være en frivillig aftale, hvor det skal fremgå specifikt, at konsekvensen af, at aftalen ikke overholdes, er indførelse af lovgivning på området. Og det var også det, jeg synes jeg lidt forsigtigt hørte ministeren sige, nemlig at hvis den her frivillige aftale ikke blev til noget, måtte man jo kigge på det igen.

Det bør være en generel strategi for de hormonforstyrrende stoffer, at vi ud over at dokumentere råstoffernes skadelige effekter f.eks. igennem den nye finanslovsbevilling til Rigshospitalets internationale forskning også viser, at der er alternativer. Det endelige mål for hormonforstyrrende stoffer, der ikke findes naturligt i naturen eller fødevarer, er en total udfasning og et totalt forbud. Vi synes, det er vigtigt, at erhvervet i Danmark inddrages mest muligt i indsatsen for at få fjernet disse stoffer fra fødevarer og forbrugerprodukter, og SF har tidligere rejst spørgsmålet om en udfasning af og grænseværdien for bisfenol A både over for fødevareministeren og miljøministeren.

Sidstnævnte bekræfter, at Europa-Kommissionen mener, at det som udgangspunkt ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi, hvorunder hormonforstyrrende stoffer er uskadelige. Det samme gælder kræftfremkaldende stoffer, hvor der er i dag fastsættes grænseværdier, når stofferne er uundgåelige. Fødevareministeren har givet tilsagn om at forhandle med industrien, men ikke om en frivillig aftale med en klausul om, at alternativet er lovgivning. Men jeg synes, at jeg alligevel i dag, da ministeren var oppe på talerstolen, hørte lidt mellem linjerne, at skulle en frivillig aftale ikke fungere, skal der selvfølgelig ses på det igen. Og så kan vi jo tolke lidt på, hvad der så skal ske. (Fødevareministeren kommer med en bemærkning fra sin plads). Jeg kan høre på ministeren – det er godt, man kan have noget dialog her – at det ikke var mellem linjerne, og derfor må jeg jo vurdere det sådan, at ministeren klokkeklart sagde, at hvis en frivillig aftale ikke kommer til at fungere, skal der lovgivning til. Så kan vi måske også spørge ministeren, som Enhedslistens ordfører også var inde på i sit spørgsmål til ministeren, hvornår det skal ske, og i hvilken sammenhæng man vil vurdere at en frivillig aftale ikke har fungeret på den bedst mulige måde.

SF vil helst have industrien i Danmark med som en positiv medspiller, men at der kan være lovgivning i sigte, skal samtidig forstås som en reel konsekvens af manglende udfasning eller for høje grænseværdier. Så SF støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål.

Jeg vil lige sige, at hvis ministeren ønsker det, er ministeren velkommen til at komme op på talerstolen for lige at slå det fast. Det er ikke nødvendigt? Det er i orden, men ministeren skulle have chancen. Der kan altid opstå nogle misforståelser, men man kan jo se af referatet, hvad ministeren har sagt.

Så er det fru Mette Bock, Liberal Alliance, som ordfører.

Tak for det. Der findes jo talrige kemiske tilsætningsstoffer, og man kan sige, at hvis vi i Folketinget skulle behandle hvert enkelt af dem, kom vi i hvert fald ikke til at kede os. Det fremsatte beslutningsforslag om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol A er Liberal Alliance imod, og det er vi, fordi vi vælger at lægge os op ad de risikovurderinger og anbefalinger, som EFSA er kommet med.

Det er jo mærkeligt med EU, for vi har fra Liberal Alliances side en skeptisk tilgang til EU og synes, at EU blander sig i meget mere, end EU burde blande sig i. Men indimellem er EU faktisk meget god at læne sig op ad, forstået på den måde, at EU foretager nogle vurderinger, som gør, at hvis vi tilslutter os dem, kan vi rent faktisk sikre, at vi også fra dansk side har rimelige konkurrencevilkår, i forhold til hvad der måtte finde sted af handel inden for EU's grænser.

Hvis vi egenrådigt gik ind nu og ændrede på beskyttelsesniveauet imod bisfenol A, er der jo dokumentation for, at det formentlig ville komme til at koste dansk erhvervsliv i omegnen af 350 mio. kr. Når vi samtidig ikke har reelle alternativer på banen på nuværende tidspunkt, synes vi, det er udmærket, at vi fortsætter, sådan som det er nu.

Hvis man så kan indgå frivillige aftaler, er vi aldrig skeptiske over for det. Frivillige aftaler er en rigtig god idé. Men jeg bliver nødt til at sige til fødevareministeren, at man næppe kan kalde det en frivillig aftale, hvis indgangen er: Hvis ikke I indgår en frivillig aftale, kommer vi med den store lovhammer, og så bliver det sådan alligevel. Det er der ikke meget frivillighed over. Men kan der komme en frivillig aftale, er det helt fint med os. Så skal vi nok få balance i tingene. Så længe den ikke er der, vælger vi fra Liberal Alliances side at lægge os op ad EFSA's vurderinger, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Der er enkelte ordførere, som har antydet, at det her er en gammel problemstilling i Folketinget. Det er det også, fordi vi sådan set i rigtig, rigtig mange år har vidst, at bisfenol A var farligt og havde en lang række negative konsekvenser. Det var derfor, at Enhedslisten tilbage i omkring 2008 eller 2009 udarbejdede et beslutningsforslag med det ønske at få gennemført i det mindste et forbud mod bisfenol A i sutteflasker. Det diskuterede vi frem og tilbage, og forslaget blev, inden det blev vedtaget, faktisk radikaliseret og skærpet en smule af Dansk Folkeparti, og tak for det. For hvis det er sådan, at vi skal skærpe vores krav og skærpe vores forslag for at få et flertal, er det ikke svært at få os med. Så hvis det er den vej, det går, er vi helt sikkert med.

Efter det viste det sig, at der ikke blev startet den retssag ved EU-Domstolen, som daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen havde lovet os. Tværtimod skete der det, at man faktisk i EU ændrede reglerne, så man indførte det forbud, som vi havde indført i Danmark, i en yderligere forbedret udgave. Og det var sådan set et rigtig godt resultat. Nu var det så sådan, at da vi i sin tid fik den videnskabelige dokumentation, som gjorde, at vi kunne lave lovgivning i Danmark i forhold til 0-3-årige, fik vi dokumentation for, at det faktisk var et problem – i hvert fald i forhold til rotter. Man laver jo den slags forsøg med rotter, og ikke mindst de hanrotter, de drægtige rotter fik, fik nogle defekter selv ved et forholdsvis beskedent indtag af bisfenol A. Det vil sige, at vi gennemførte et forbud i forhold til små børn med en argumentation, som i virkeligheden burde have ført til, at vi havde stillet et bredere forslag om at få et forbud, som var mere omfattende.

Det er så den problemstilling, som Enhedslisten vendte tilbage med i 2013, hvor vi lavede et forslag om forbud mod bisfenol A. Indimellem i debatten i dag kunne man godt få indtryk af, at det var det, vi diskuterede igen, selv om vi også på det område er blevet blødere i knæene, efterhånden som årene er gået. Konklusionen på det var sådan set, at der lavede vi en beretning, som der var enighed om. Det var også en forholdsvis blød beretning, men den indeholdt nu alligevel nogle konkrete ting, som er sket. Faktisk har DTU Fødevareinstituttet lavet de ting, som de skulle omkring de sundhedsmæssige konsekvenser, og har konstateret, at der er behov for en skærpelse i forhold til grænseværdierne, og de har også konstateret, at de er uenige med EFSA.

Jeg vil sige det på den måde, at der jo tidligere, også i Folketinget, for slet ikke at snakke om EU-Parlamentet – det må fødevareministeren i hvert fald kunne huske fra sin tid dernede – har været debatter om, i hvor stor udstrækning man kunne sige EFSA er sådan fuldstændig løsrevet fra erhvervsinteresser. Det, man i hvert fald kan konstatere, er, at der er rigtig mange mennesker, som arbejder i EFSA, som både før og efter deres ansættelse i EFSA havde og har gode, vellønnede stillinger i private virksomheder. Det betyder jo kun, at de er enormt dygtige og rigtig fremragende og alt muligt andet, ingen tvivl om det, men indimellem har man i hvert fald sagt, at der godt kunne være noget der. Der har også været en diskussion af den lobbyvirksomhed, som de her virksomheder og deres organisationer er i stand til at udøve, og jeg tror også, der er enkelte ordførere her i salen, der vil sige, at den lobbyvirksomhed kan man også godt indimellem føle på sin krop her i Danmark. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg aldrig har fået henvendelser, hvor der har været så mange store multinationale selskaber på brevpapiret som i de her sager.

Derfor må man i grunden stille sig selv spørgsmålet: Hvad skulle få os til ikke at tro på DTU's beregninger? Jeg tror ikke, der er ret mange – heller ikke internationalt – der er i tvivl om, at nogle af de dygtigste mennesker, når vi snakker om hormonforstyrrende stoffer, nogle af de dygtigste mennesker, når vi snakker om skader på det her område, faktisk er i Danmark. Så der er sådan set al mulig grund til, synes jeg, at nære tiltro til de udsagn, der kommer fra dem.

Det er også derfor, at Enhedslisten så valgte at fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi bare fulgte DTU's grænseværdier. Dermed havde man jo også åbnet op for et lille hul, vi havde åbnet op for et lille hul, i form af at man altså godt kan bruge bisfenol A i et begrænset omfang. Man kan sige, at den grænseværdi, som EFSA har lavet, er de rigtig glade for i erhvervet, for det har nemlig betydet, at de kan fortsætte med at bruge bisfenol A på præcis samme måde, som de gør i dag, den har ingen konsekvenser, hvorimod det er rigtigt, at hvis man valgte DTU's, ville den have konsekvenser.

Jeg er blevet lidt usikker på diskussionen om, om der findes sikre alternativer eller ej. Jeg mente, fødevareministeren refererede til, at der i hvert fald i Frankrig var en opfattelse af, at man havde sikre alternativer på en meget stor del af de produkter, der brugte bisfenol A, mens andre ordførere i dag nærmest har givet udtryk for, at der slet ikke var nogen nogen steder, og at det hele var et stort ragnarok, hvor den eneste konsekvens, der kunne blive af at vedtage Enhedslistens beslutningsforslag, ville være, at mennesker ville leve et mere usikkert og farligt liv. Det tror jeg godt vi kan komme lidt tættere på i løbet af udvalgsbehandlingen.

Det må være forholdsvis nemt for ministeren at svare på, for en af de ting, vi vedtog i 2013, var jo, at regeringen skulle indlede et tæt samarbejde med de franske myndigheder for at følge implementeringen af den lovgivning, som vi godt dengang vidste var på vej i Frankrig. Så det må jo kunne blive klarlagt – tror jeg – forholdsvis hurtigt og forholdsvis enkelt, og det ser vi i hvert fald frem til.

Pointen for os er, at nu må vi så selvfølgelig igen gå i gang med et grundigt udvalgsarbejde omkring de her ting. Vi synes, at der findes rigtig meget videnskabeligt grundlag at handle på. Der findes DTU's materiale, der findes for så vidt også det gamle videnskabelige grundlag, vi havde for at gennemføre det oprindelige forbud. Jeg vil sige til det synspunkt, at den eneste måde, man kan få rigtig gode og holdbare løsninger på, er ved at aftale med branchen, at de skal finde nogle alternativer.

Uden at gå for vidt vil jeg sige, at hvis det havde været den eneste metode, man havde taget i anvendelse over for erhvervslivet, når det handlede om at opnå resultater i form af at fjerne farlige stoffer fra produkter og opnå miljømæssige gevinster, så tror jeg ærlig talt ikke, man var kommet ret langt. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det virker fremmende på de kreative evner og mulighederne for at finde på alternativer, hvis man udsættes for et klart politisk pres i retning af, at det her vil vi ikke finde os i, og at det vil vi ikke blive ved med at finde os i i ret mange år, så I har at finde et alternativ. Ellers må I gå tilbage til noget af den rigtig forhistoriske teknologi, som I brugte i de rigtig gode gamle dage, før man overhovedet havde opfundet bisfenol A, og hvor der af en eller anden grund også kunne sælges både cola og tomat på dåse. Det har faktisk også kunnet lade sig gøre historisk set uden anvendelse af bisfenol A. Så jeg tror nok, at vi er nødt til at sige, at her bliver der behov for også at stille nogle krav.

Jeg håber på, at det udvalgsarbejde, vi nu skal i gang med, kan føre til, at vi kan få klarhed over, i hvor stor udstrækning branchens modvilje mod det her skyldes reelle argumenter, som handler om, at man ikke her og nu har alternativer, men kan udvikle dem i løbet af relativt kort tid, og i hvor stor udstrækning det handler om, at man bare synes, det er dyrere og mere besværligt at finde alternativer.

Så håber jeg på, at vi også i forbindelse med udvalgsarbejdet kan komme lidt tættere på, hvad det er, fødevareministeren mener sådan helt præcist, når han siger, at han gerne vil lave en aftale med erhvervet, men hvis ikke de vil lave en ambitiøs aftale eller aftale, der er ambitiøs nok, så går vi over til lovgivning. Det kunne man sådan set godt skrive i en beretning, for det lyder rigtig flot, men nogle ville jo spørge: Hvad betyder ambitiøs – hvad betyder det i forhold til, hvor meget der skal udfases, hvad betyder det i forhold til, hvornår man kan forvente vi kan leve op til den DTU-grænseværdi, som jeg i hvert fald opfatter der er et meget stort flertal i Folketinget der støtter? Der var enkelte partier, der i den her sag mente, at det var klogt at læne sig op ad EFSA. Jeg har det nok sådan, at når Liberal Alliance læner sig op ad EU, er der grund til at være bekymret. Sådan tror jeg også der er andre der har det, hvis de skal være helt ærlige. Om det så er på EU's eller Liberal Alliances vegne, må folk selv om.

Jeg tror altså godt, vi i udvalgsarbejdet må kunne blive en lille smule mere præcise. Det er klart, at i Enhedslisten er vi jo i besiddelse af en veludviklet evne til at tælle til de mandater, der skal til for at få noget vedtaget i Folketinget, og vi kan atter en gang konstatere, at kun ved stor tålmodighed og vilje til at lytte til alt det positive, andre siger, kan vi komme derhen, at vi måske kan få en beretning, som repræsenterer et fremskridt i forhold til det, der ligger nu.

Jeg vil bare sige, vi har en beretning tilbage fra 2013, og regeringen har ikke helt levet op til den endnu, så det ville nok være fornuftigt, hvis regeringen sørgede for relativt hurtigt at medvirke til, at vi kunne få en ny beretning, som de kunne leve op til.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er egentlig bare til Enhedslisten, for jeg synes måske, Enhedslisten sådan gør det her lidt simpelt, og det tror jeg faktisk ikke det er. Jeg tror sådan set, ministeren på nogle områder har lagt en udmærket dagsorden med hensyn til dialogen med erhvervet. For en del af løsningen her er jo ikke kun et have et forbud mod noget; en del af løsningen er også aftalen om alternativet, og derfor mener jeg faktisk, der her er to veje, som er parallelle, og det håber jeg også at Enhedslisten vil arbejde med, når vi nu tager det i udvalget. Nu skal vi ikke starte debatten med, hvad vi skal gøre i udvalget, men jeg vil da sige, at vi fra Dansk Folkepartis side bakker ministeren op i, at der skal være en dialog med erhvervet. Og det drejer sig ikke så meget om at diskutere, om vi vil have det her produkt, bisfenol A, eller vi ikke vil have det, men det drejer sig mere om noget andet. Når der nu er en vis enighed om at det her er et produkt vi gerne vil udfase – for det fornemmer jeg faktisk et eller andet sted der er – mener ordføreren så ikke, at det er i sin orden at tale med erhvervet om, hvad alternativet skal være for at få en varig løsning?

Ordføreren.

Jo, så længe vi i Danmark og i virkeligheden også i EU har så slap en kemikalielovgivning, at konsekvensen af at forbyde et stof kan være, at man indfører et andet, som er farligere – og det er i grunden besynderligt, at man har så slap en lovgivning, men lad det være – så er det jo klart, at det i sig selv er et argument for, at man også skal anvende en dialogbaseret metode. Og der er dialogen jo en rigtig, rigtig fin model, hvis det handler om at finde ud af, hvordan vi kommer et bestemt sted hen, men jeg tror bare, at vi, hvis man også overlader det til erhvervslivet og branchen at bestemme, hvor vi skal hen, så kommer til at stå i en svag position.

Hr. René Christensen.

Jeg skal gøre det kort, og så skal vi nok tage resten i udvalget. Men der er jo noget, der er interessant, og jeg vil også sige, hvis jeg sådan skal henvise til min ordførertale, at jeg og Dansk Folkeparti i hvert fald ikke har lagt op til, at man med det, der er sket med bisfenol A, så bare har fået noget, der var meget værre. Nej, men vi har bare stadig væk fået noget. Det, der er vigtigt, når man lovgiver, og når man sender nogle signaler til befolkningen om, at man nu har truffet nogle politiske beslutninger, der gør, at nogle fødevarer er blevet mere sikre, er jo også, at de så også skal være det, og det skal de også være i årene derefter, sådan at man ikke bare får udfaset noget og får noget andet ind, og så kan det godt være, at det er lidt mindre farligt, men det er stadig væk et hormonforstyrrende stof. Der vil jeg da bare sige at Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt simpelt hen ikke er klædt på til at sige, at det er vi helt afklarede på. Der skulle vi jo gerne have pålagt regeringen at levere det arbejde, så vi politisk kan arbejde videre med det om et stykke tid.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. René Christensen har ret i, at hvis man skal beskæftige sig med kemikalier og udfasningen af farlige kemikalier, så er det hårdt arbejde at sætte sig ind i, hvordan det er, netop fordi rigtig mange af dem, der er eksperter, får en god løn for at varetage nogle andre interesser end befolkningens sundhedsinteresser. Så det er jeg helt enig i, og jeg vil bare sige, at vi selvfølgelig skal have det arbejde og den dialog, for vi kommer nemlig ikke igennem med at lave skrappere regler på det her område, hvis vi ikke har fuldstændig styr på det faglige.

Men så vil jeg i øvrigt sige til hr. René Christensen, at jeg nu føler mig helt tryg ved, at de ting, som vi har lavet med hensyn til produkter til børn, er ting, som har forbedret de livsvilkår, som de børn har, og det synes jeg sådan set vi kan være glade for og stolte af at vi har været med til at gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.