Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om aflysning af stigningen i forbrugsafgifterne i 2015.

Af Torsten Schack Pedersen (V) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 14.11.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om en pulje til sanering i punktafgifter.

Af Torsten Schack Pedersen (V) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 14.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren, værsgo.

Tak, formand. Det er jo ikke længe siden, regeringen indgik en bred aftale om en skattereform, som Venstre var aktivt med til at udforme, og derfor er det også lidt komisk, at vi sådan så kort tid efter skal diskutere elementer i reformen en gang til. Men billedet er altså ved at være ret tydeligt efter dagens debat af de øvrige forslag: Venstre ønsker nogle tilfældige skattelettelser uden en rigtig klar retning. Regeringen vil noget andet; vi vil styrke velfærden, vi vil skabe et stærkere fællesskab, samtidig med at vi målrettet forbedrer rammebetingelserne for dansk erhvervsliv.

Med finanslovsaftalen har regeringen jo bl.a. prioriteret et massivt løft på sundhedsområdet på 6,5 mia. kr., og området for pædagoger i børnehaver og vuggestuer har vi løftet med 1 mia. kr. På sundhedsområdet ønsker regeringen en flerårig prioritering, hvor Venstre i sit forslag til finanslov alene har prioriteret området i 2015.

Fremgangen i velfærden skal ses i lyset af, at vilkårene for erhvervslivet allerede er forbedret med to store vækstpakker, som bl.a. indebærer markante lettelser i virksomhedernes energiafgifter og PSO-betalinger.

Venstre og Konservative har med beslutningsforslag nr. B 29 stillet forslag om at aflyse indekseringen af forbrugsafgifterne i 2015. Indekseringen udgør et af finansieringselementerne i skatteaftalen for 2012, som Venstre og Konservative var med til at sammensætte. Pengene gik således til at finansiere skattenedsættelser. Men nu, hvor regningen skal betales og der er et valg i horisonten, vil Venstre og Konservative ikke rigtig stå ved de aftaler, de har indgået. Forslaget vil bevirke et årligt mindreprovenu på ca. 175 mio. kr.

Forslaget er fra forslagsstillernes side motiveret med, at man ønsker at undgå omstillingsomkostninger på produktionsvirksomhederne, og jeg må tilstå, at jeg ikke kan følge den bagvedliggende logik. Vi har netop af hensyn til virksomhedernes administrative omkostninger valgt at gennemføre forslagene ved diskretionære ændringer i afgifterne i 2015 og 2018. Virksomhederne ved altså præcis, hvad der venter, og de har vidst det i nogen tid.

Desuden tilpasser produktionsvirksomhederne alligevel løbende deres priser som følge af konkurrencesituationen og ændringer i råvarepriserne m.v. Derfor er det ikke sandsynligt, at indeksering af forbrugsafgifterne efter den model, vi har foreslået, vil være forbundet med nævneværdige administrative konsekvenser. Det ved Venstre og Konservative godt, og det er vel også derfor, de stemte for indekseringen i forbindelse med skattereformen. Det antager jeg.

Men Venstre og Konservative går videre og siger, at indekseringen nu også medfører øget grænsehandel. Indekseringsreglerne er indført for at fastholde afgiftens reale værdi. Hvis vi ikke indekserede, ville afgifterne således i realiteten falde sammenlignet med priserne på andre varer og tjenester, og grænsehandelen ville derfor ikke stige, så længe afgiftsniveauet i de omkringliggende lande også fastholdes realt. Derfor forventer regeringen ikke, at indekseringen vil få nævneværdig effekt på grænsehandelen, og hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer med grænsehandel, vil vi selvfølgelig håndtere det.

Lad mig herefter sige et par ord om B 30. Venstre og Konservative har med beslutningsforslag nr. B 30 fremsat forslag om at pålægge regeringen, at der på finansloven for 2015 afsættes en pulje på 250 mio. kr., som målrettes sanering i punktafgifterne. Forslagsstillerne anfører, at der er en betydelig byrde forbundet med mange forskellige punktafgifter, og det er særlig på fødevare- og miljøområdet, at der er en række ulogiske og forældede punktafgifter. Forslagsstillerne finder også, at der bør ryddes op i de punktafgifter, hvor de administrative udgifter for virksomhederne er unødig høje i forhold til det provenu, som afgifterne indebærer.

Jeg må give forslagsstillerne ret i, at vi har rigtig mange punktafgifter, hvoraf nogle har meget lange traditioner; det er helt tilbage til mellemårskrigene for nogle af afgifternes vedkommende. Men langt de fleste har faktisk et sundheds- eller miljøfremmende formål, som selvfølgelig skal overvejes inden afskaffelsen. Jeg vil i den forbindelse godt advare imod, at man kan tro, at man sådan bare kan botanisere i punktafgifterne. Afgiften på en række produkter er forbundet indbyrdes, sådan at det skaber problemer, hvis man fjerner afgiften på det ene produkt, men ikke på det andet. Disse hensyn betyder, at det hurtigt kan koste en hel del at sanere i afgifterne.

Desuden vil jeg gerne påpege, at indberetning og betaling til skat er tilrettelagt på den samme måde både for moms og for de forskellige punktafgifter. Det foregår elektronisk via TastSelv Erhverv, hvilket er med til at nedbringe de administrative byrder. Men det er korrekt, at der er visse punktafgifter, som ikke indbringer så meget i provenu, og hvor der måske med fordel kunne ses på en afskaffelse.

I regeringen er vi meget fokuserede på generelt at lette virksomhedernes byrder, og virksomhedernes vilkår er forbedret med to store vækstpakker. Senest har regeringen med lovforslag nr. L 64, som blev fremsat den 12. november, foreslået flere forenklinger af en række afgiftslove, og f.eks. er afskaffelse af banderoler på spiritus i forbindelse med varemodtagers adgang til godtgørelse af afgift ved eksport en forenkling.

Tidligere har regeringen også afskaffet flere punktafgifter såsom sodavandsafgiften, den vægtbaserede emballageafgift og CO 2 -afgiften på el. Men også den udskældte fedtafgift er afskaffet. Der er tale om den, der blev indført under den tidligere regering. Sukkerafgiften blev ikke udvidet, og der blev ikke indført en forsyningssikkerhedsafgift, som det ellers tidligere er blevet aftalt.

Regeringen er således lydhør over for virksomhedernes bekymringer, men samtidig har regeringen fokus på at føre en ansvarlig økonomisk politik. Jeg mener, at der kan være god grund til løbende at følge udviklingen i punktafgifterne, både med hensyn til de administrative byrder for virksomhederne og med hensyn til statens indtægter. Det gør regeringen allerede. Men jeg er ikke enig i oprettelsen af en øremærket pulje.

Endelig mangler Venstre og Konservative at finansiere sine forslag. 175 mio. kr. til det ene, 250 mio. kr. til det andet – den slags penge hænger jo ikke på træerne. Så er det selvfølgelig meget godt at ville finansiere udgifterne som led i finansloven, men Venstre lægger urealistiske forventninger til grund for sit finanslovsforslag. F.eks. vil Venstre spare 1,5 mia. kr. i 2015 ved konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner. Det er af flere grunde ikke særlig realistisk. Bl.a. vil det kræve, at man genåbner økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2015, netop aftaler, som Venstre har stemt for i Folketinget.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at en række Venstreborgmestre klart afviser, at der kan spares 1½ mia. kr. på konkurrenceudsættelse i 2015. Det gælder også formanden for KL, Martin Damm, og næstformanden for Danske Regioner, Carl Holst.

Venstre lægger endvidere op til en finanslov helt uden reserver til uforudsete udgifter. Det er en uforsigtig og risikabel tilgang, fordi der er meget stor usikkerhed forbundet med budgettering af mange af statens udgifter.

Venstres nulvækstpolitik gør det ikke muligt at sikre en systematisk udbygning af velfærden. Den slags kræver solide flerårige prioriteringer. Regeringen kan ikke bakke op om den tilgang til tingene. Vi vil hellere sikre målrettede forbedringer i den borgernære service inden for rammerne af en ansvarlig, økonomisk holdbar politik. Vi er imod Venstres skattelettelser, der er uden klar retning, og som ikke er finansieret på en troværdig måde. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning. Værsgo.

Min taletid eller spørgsmålstid giver jo ikke mulighed for at svare på alt det vrøvl, som skatteministeren fik lukket ud, men lad mig bare starte med at tage den første misforståelse.

Skatteministeren taler om, at regeringen prioriterer 6,5 mia. kr. – det er så over 4 år – og skatteministeren siger, at Venstres løft på sundhedsområdet alene er 1-årigt. Det er noget vås. Det er permanent, og det ved skatteministeren ganske udmærket. Men det er selvfølgelig den nemmeste måde. Hvis ikke man kan klare sig ved at bruge den sandfærdige udlægning af tingene, kan man opfinde sin egen.

Når skatteministeren siger, at det er at løbe fra aftaler, man selv har indgået, vil jeg bare lige høre, om ikke også regeringen er kommet på andre tanker i forbindelse med den skatteaftale, der blev lavet i 2012. Altså man kom det allerede med sin finanslovsaftale for 2011, og der undlod man så efterfølgende at indføre sin sukkerafgift, men en del af aftalen i 2012 var at afskaffe ligningslovens § 33 A, den såkaldte udstationeringsskat. Det fortrød regeringen også.

Så jeg skal bare høre: Det er vel også andre forundt at komme på bedre tanker. Jeg synes bare, det er lidt hånligt, at skatteministeren står og siger, at når vi andre siger, at det her er skidt, at det var en del af en samlet pakke, som vi var nødt til at acceptere, og siger, at det vil vi gerne have ud, er det helt forfærdeligt, men når regeringen selv gør det, er det helt okay.

Tak. Ministeren.

På en række forskellige områder kan det være svært at vide helt præcist, hvad Venstre mener, men jeg kan forstå, at det er sådan, at man i alle tilfælde – det håber jeg da også at ordføreren vil bekræfte – vil stå ved de aftaler, man generelt går ind for. Jeg må indrømme, at jeg fra tid til anden oplever, at der kommer nogle andre meldinger ud i offentligheden, hvor man faktisk kommer til at tro, at det er sådan, at Venstre ikke vil stå ved de aftaler, som de indgår. Men det håber jeg selvfølgelig at ordføreren generelt kan afkræfte.

Hvorom alting er, er det selvfølgelig klart, at jeg udmærket er klar over det element af polemisk debat, som vi jo altid forventes at have i forbindelse med en finanslov, og derfor er det også helt i orden, at man fremsætter de her beslutningsforslag, det er selvfølgelig slet ikke det. Men jeg må bare sige, at i forhold til hele diskussionen om en finanslov kan vi selvfølgelig godt få en meget lang debat om, hvorvidt man har fremlagt en samlet økonomisk plan eller ej, men det må nok mere være i netop selve finanslovsdebatten til tredjebehandlingen, til næste debatmulighed, at vi skal tage den og ikke ved behandlingen af der her konkrete beslutningsforslag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes bare, at det er på sin plads at sige, at vi lavede en skatteaftale i 2012. Det var en aftale, ikke noget forlig. Venstre stemte for præcis de ting, der skulle gennemføres, som vi havde aftalt. Regeringen valgte klogelig – det var så sammen med Enhedslisten – at lade være med at gennemføre det, der hed udstationeringsskatten. Det synes vi var en god idé, men det vil sige, at inden den nåede at blive indført, valgte regeringen at lade være med det. Vi råbte ikke forligsbrud eller løftebrud eller aftalebrud, fordi der var en aftale, men det stod regeringen frit for at lave den om.

Så synes jeg bare, det er grotesk at være vidne til, hvad skatteministeren siger om, at vi så forsøger at sige, at noget af det, som var med i aftalen, og som bestemt ikke kom fra Venstres side, nemlig indeksering af afgifterne, er dårligt, at det er ødelæggende, at det koster grænsehandel, og at det vil vi så gerne have taget ud. Det er der vel ikke noget at sige til.

Tak. Ministeren.

Jeg kan ikke genkende, at det her skulle give et problem i forhold til grænsehandelen, som jeg også har redegjort for. Men så kan man vende det om og sige, at det jo heller ikke ligefrem er, fordi jeg sådan lige oplever, at Venstre står i kø for at komme med en jublende tak for de udfordringer, som den nuværende regering også har været med til at løse, udfordringer, der har ligget tidligere, og som en tidligere regering har skabt, altså eksempelvis fedtafgiften, selv om jeg da er overbevist om, at Venstre er glad for, at vi ikke har den længere.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og så er det fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg taler på vegne af vores skatteordfører, Astrid Krag.

Med beslutningsforslag B 29 ønsker Venstre og Konservative åbenbart at rende fra regningen for de skattelettelser, som de har indgået aftale med regeringen om i forbindelse med skattereformen i 2012. For med B 29 vil Venstre og Konservative aflyse indekseringen af forbrugsafgifterne i 2015, som er et af de tiltag, der finansierer skatteaftalen – en aftale, som V og K selv har været med til at skrue sammen.

Pengene er brugt – meget fornuftigt, synes Socialdemokraterne – til at lette skatten for mennesker med helt almindelige lønninger, til en håndsrækning til enlige mødre og fædre og til at give de pensionister, som har mindst, lidt mere at gøre godt med. Nu vil Venstre og Konservative så ikke være med til at betale – det er ærlig talt noget uansvarligt. I stedet ønsker Venstre og Konservative, at pengene skal findes på finansloven for 2015.

Socialdemokraterne er ikke enige i den prioritering. Med finansloven ønsker vi at styrke fællesskabet med bedre behandling af mennesker med kroniske sygdomme, flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer og ekstra hjemmehjælp til vore ældre. Vi ønsker ikke, at finansloven her i ellevte time skal betale for skattelettelser, når der allerede tilbage i 2012 blev givet håndslag på anden finansiering.

I forhold til B 30 kunne Venstre og Konservative godt tænke sig, at regeringen skulle afsætte en pulje på finansloven for 2015 på 250 mio. kr. til sanering i punktafgifterne. Og ja, vi har mange punktafgifter, hvoraf langt de fleste har et fornuftigt sundheds- eller miljøfremmende formål. Der er givet også nogle punktafgifter, hvor der måske kunne ses på, om de fortsat tjener deres formål. Det skal jeg ikke udelukke.

Vi har et skarpt fokus på hele tiden at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, for det skal være sådan, at virksomhederne skal kunne koncentrere sig om det, som de er bedst til, nemlig at skabe udvikling og arbejdspladser. Derfor har vi forbedret erhvervslivets vilkår med to store vækstpakker og en række branchespecifikke vækstplaner. Vi har også løbende foreslået at forenkle en række afgiftslove, og vi har afskaffet flere punktafgifter, f.eks. sodavandsafgiften, den vægtbaserede emballageafgift og Venstres udskældte fedtafgift.

Vi stræber hele tiden efter, at der skal være en fornuftig balance mellem indtægter til fællesskabet og rimelighed i, hvad punktafgifter og administrative byrder betyder for virksomhederne. Men hos Socialdemokraterne mener vi ikke, at den balance bedst findes ved at oprette en øremærket pulje på finansloven. Vi lytter, og vi tager virksomhederne alvorligt og forbedrer gerne deres vilkår. Samtidig insisterer vi på at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor pengene ikke bliver brugt på tilfældige skattelettelser, men hvor vi prioriterer at styrke vores fællesskab.

Socialdemokraterne kan derfor ikke stemme for de to beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det første forslag, jeg vil kommentere, er B 29, som jo handler om, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2014 at fremsætte forslag, der aflyser den planlagte indeksering af forbrugsafgifterne.

Jeg synes, det er et lidt sjovt forslag, for det er jo fremsat af Venstre og Konservative, altså de selv samme partier, som var med i skatteaftalen i 2012, som indførte indekseringen. Så hvis man synes, det var så dårlig en idé at lave denne indeksering, ville det måske have været bedre, at man fra starten havde ladet være med at lave den, fremfor som nu at foreslå at komme af med den.

Indeksering af afgifterne vedrørte bl.a. chokolade, nødder, kaffe osv. Højere afgifter giver jo højere priser for danskerne, og højere priser på danske varer giver et større incitament til at tage til grænsen og handle ind. Det øger altså grænsehandelen, og det synes vi i Dansk Folkeparti er ret så skidt. I stedet for burde man sådan set prioritere at få folk til at lægge deres omsætning i danske butikker for derved at skabe danske arbejdspladser.

Forslaget koster 180 mio. kr., og budskabet fra mig skal sådan set være, at partierne bag det skulle have ladet være med at indføre indeksering. Så skulle de ikke bruge krudt på at få det afskaffet igen. Det ville sådan set have været bedre.

B 30 handler om, at man vil pålægge regeringen at afsætte en pulje på 250 mio. kr. i finansloven, der skal målrettes en sanering af punktafgifterne. I forslaget argumenterer man med, at der er en betydelig administrativ byrde forbundet med de mange afgifter på især fødevare- og miljøområderne, og at mange virksomheder bruger rigtig meget tid på det i forhold til de provenumæssige konsekvenser, det vil få for staten.

Jeg tror, at man nok umiddelbart har ret i den del om, at der kan være en række afgifter, som måske virker ret uhensigtsmæssige, i forhold til hvor meget tid man bruger på dem administrativt, og i forhold til det provenu, det giver. Men jeg synes nu også, at det her forslag er et meget ukonkret forslag, da man blot siger, at det er en pulje, der er sat af til det. Jeg synes, det kunne være lidt rart, hvis man var lidt mere målrettet og sagde lidt mere specifikt, hvad det kunne være. Det ville også være lidt nemmere for Folketinget at orientere sig og sige, at det her kan man godt se måske rammer uhensigtsmæssigt. Det med alene at sætte en pulje på 250 mio. kr. af er jo ikke specielt konkret; man ved heller ikke, om det er for meget eller for lidt i forhold til beløbet.

Finansieringen er igen noget, hvor man henviser til finansloven, men som sagt i forbindelse med de andre forslag, vi har behandlet i dag, er der jo ikke en fælles finanslovsaftale mellem partierne. Regeringen har sit udspil med sine støttepartier, og de andre partier, de borgerlige partier, har hver deres finanslovsudspil. Så skulle man vedtage det her, er man jo nødt til at sætte sig sammen og prøve på at finde en fælles finansiering.

Tak. Næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan kun bifalde Dansk Folkepartis skatteordførers opfordring til en samlet borgerlig økonomisk politik i blå lejr. Det ville være rart at få det ridset op.

Jeg mener, at skatteministeren i den grad ramte hovedet på sømmet, da skatteministeren her for kort tid siden nævnte mange af de afgifter, som denne regering har valgt at sløjfe, annullere og lignende. Vi valgte at annullere en udvidelse af sukkerafgiften; vi valgte at afmontere fedtafgiften; vi fik bugt med den monster store lastbilafgift. Og sådan er der jo rigtig mange afgifter, som vi – også i samarbejde med de borgerlige partier – har kunnet se ikke var gode for erhvervslivet. Det var administrativt dyrt for erhvervslivet, der var for store samfundsøkonomiske tab for erhvervslivet. Det rammer borgerne, og retssikkerheden bliver trådt under fode osv.

Jeg kunne også til den liste føje ligningslovens § 33 A, som jo reelt var en skat på globalisering og udstationering, også en meget, meget skadelig afgift, som vi jo så kunne skade erhvervslivet. Vi lyttede til erhvervslivet. Der var store dele af erhvervslivet, som var imod, og det lyttede vi til. Derfor fik vi den faktisk bugseret væk.

Når man fører skattepolitik og økonomisk politik, som skal være ansvarlig, så handler det om, at pengene skal passe; det handler om, at der skal være stabilitet, men også om, at hvis det er, at man laver nogle ændringer, så skal det være gennemtænkt, og det skal være velargumenteret. Sådan kan man jo blive ved med at komme med forskellige sporadiske skatteforslag om at lette her og der, men jeg mener, at det kræver et grundigt forarbejde, og det handler om, at pengene også skal passe.

Jeg vil ikke gå ind i de enkelte dele af forslagene, B 29 og B 30, men blot sige, som skatteministeren også var inde på, at vi ikke kan støtte de beslutningsforslag. Men betyder det så, at vi slet ikke interesserer os for nogle af de afgifter? Nej, bestemt ikke. Vi følger udviklingen. Er det sådan, at vi kan se, at der er nogle afgifter, som det kan være fornuftigt at fjerne på et senere tidspunkt, og er der penge til det, så kan vi overveje det. Men på nuværende tidspunkt er der ikke noget, som falder i øjnene, og som gør, at vi skulle støtte B 29 og B 30.

Så lad det være mine ord i denne omgang. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen. Hun er her ikke. Jamen så må det være hr. Frank Aaen, der åbenbart taler på begges vegne.

Jeg skal bare sige, at både SF og Enhedslisten er imod de her B-forslag, og vi stemmer imod, når de kommer til afstemning.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi kan såmænd bakke op om beslutningsforslagene, som ganske vist ikke går så langt i retning af at sænke punktafgifter i Danmark, som vi kunne ønske, men lidt har også ret. Ideelt set burde man vel egentlig bare afskaffe punktafgifterne på den slags forbrugsvarer. Jeg siger ideelt set, for det har vi ikke selv fundet finansiering til, men vi har fundet finansiering til, at man kan sænke punktafgifterne på alle grænsehandelsfølsomme varer, så de kommer ned på tysk niveau.

Det er socialdemokraten hr. Jesper Petersen, der har hjulpet os med finde ud af, hvor meget det koster, i et spørgsmål til skatteministeren eller finansministeren. Det koster 4,1 mia. kr., og så vil alle grænsehandelsfølsomme varer have punktafgifter, der svarer til det tyske niveau for afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Så har vi stadig væk en udfordring med, at momsen er lavere i Tyskland, men så har vi dog i det mindste styr på afgiftssituationen i forhold til de grænsehandelsfølsomme varer.

Så det har vi med i vores økonomiske program. Vi har fundet de 4 mia. kr., det koster, og vi har også fundet de 400 mio. kr., som det koster at fjerne den indeksering af punktafgifterne, som blev gennemført med den seneste skattereform med støtte fra Venstre og Konservative.

Jeg forstår godt Venstres og Konservatives argumentation for, at de nu fremsætter beslutningsforslag om noget andet. Jeg forstår godt, at man i en skattereformaftale kan mene, at de positive sider af sådan en skattereformaftale er så meget større end de negative, og så siger man ja til de negative for at få de positive med; og når der så kommer et andet flertal, håber man på, at man kan få de negative ud. Så det skal Venstre og Konservative ikke høre et ondt ord for.

Beslutningsforslagene kan vi bakke op om.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Dagen i dag handler jo også om, at vi er nogle partier, som gerne vil gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt og sikre, at der er vækst og arbejdspladser i Danmark. Og vi har så en regering, som – ser det ud til – desværre stadig væk er så uopfindsom, at man holder fast i højere skatter og afgifter, fordi det for et kort øjeblik giver nogle penge i kassen, men det er jo så til gengæld med til at hæmme muligheden for, at man får skabt nogle arbejdspladser og noget vækst i det danske samfund. Det er i det lys, man skal se de her to beslutningsforslag, både forslaget om et stop for indekseringen og forslaget om en pulje til sanering i punktafgifter.

Det Konservative Folkeparti har i sit vækstudspil afsat 2,6 mia. kr. til at fjerne 28 konkrete punktafgifter. Det er alt fra nogle chokoladeafgifter og mandelafgifter til nogle tyggegummiafgifter osv., men det er med til at betyde, at det bliver lidt billigere at være dansker. Vi har i Danmark Europas højeste forbrugspriser, men hvis man får fjernet de 28 punktafgifter, vi lægger op til, så vil det være billigere at være forbruger, og det vil også betyde mindre grænsehandel.

Vi mener, det er nødvendigt, at man får taget fat på afgifterne, for det er skruen uden ende, at man bliver ved med at hæve de her afgifter, både når det gælder indekseringen, men også ved at man ikke får fjernet nogle af de afgifter, som er helt uhensigtsmæssige og urimelige.

Hvis man skal kigge på grænsehandelen, er der jo nogle magnetvarer, som vi har taget fat på, delvis på sodavandområdet, delvis på ølområdet, som har betydet, at der bliver solgt flere sodavand i Danmark i forhold til i de tyske grænsehandelsbutikker. Så det har hjulpet. Vi kan altså se, at det hjælper, at man sætter en afgift ned. Så derfor lægger vi fra konservativ side også op til, at vi letter ølafgiften med yderligere 350 mio. kr., så man får solgt øl i Danmark og ikke i Tyskland. Det giver omsætning i Danmark og beskæftigelse i de danske butikker.

Så de to forslag fra V og K's side, som vi behandler her i dag, er altså et spørgsmål om at hjælpe forbrugerne, så vi får nogle lavere forbrugspriser i Danmark, så vi får skabt noget vækst og nogle arbejdspladser i Danmark, og så handelen foregår i Danmark og ikke i f.eks. Tyskland.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil bare spørge, om Det Konservative Folkeparti er opmærksom på, at avancerne, altså fortjenesten hos detailvirksomhederne, jo er større i Danmark end i andre lande, og at dem, der f.eks. sælger øl og andre produkter i Tyskland, accepterer en lavere fortjeneste, altså sælger dem billigere i de tyske butikker, end de gør i Danmark, og at det måske er en bedre forklaring på den forskel, der er i priserne i Tyskland og i Danmark, end det med afgifterne.

Tak. Hr. Brian Mikkelsen.

Der er rigtig mange diskussioner om, om avancen er større i danske butikker end i tyske butikker, og det er der mange forskellige meninger om, som trækker i både den ene og den anden retning. Jeg kan kun sige, at facit for min del er, at jeg gerne vil have mest mulig konkurrence, for det får priserne ned, og det får også avancerne ned. Et af elementerne er, at det, hvis man sætter nogle punktafgifter ned eller fjerner dem helt, så alt andet lige bliver billigere at købe varerne i Danmark i forhold til f.eks. at købe dem i Tyskland.

Det er jo sådan set en almindelig skematisk sammenligning: Hvis man fjerner en punktafgift på en vare i Danmark, så bliver den alt andet lige billigere at købe dér. Så er det selvfølgelig også vores opgave at presse en konkurrence igennem, så avancerne kommer ned, så det bliver billigere at være forbruger i Danmark.

Hr. Frank Aaen.

Jeg forstod svaret sådan, at man i De Konservative og for den sags skyld i Venstre ikke er klar over, om den forskel betyder en forskel i avancer, eller om det er forskelle i afgifter og moms. Det synes jeg da er interessant, når man har fremsat sådan et forslag som det, vi har her i dag.

Tak. Ordføreren.

Jo, det er klokkeklart: Når man sætter en afgift ned, stopper indekseringen eller fjerner den helt, så bliver prisen lavere i Danmark. Det gør alt andet lige, at man ikke køber tilsvarende mængder i andre lande, hvis man får sat den tilstrækkeligt ned. Det har vi set et empirisk bevis på med hensyn til sodavandsafgiften, som vi fik fjernet store dele af – og sådan på sigt helt – og det har betydet, at der bliver solgt flere sodavand i Danmark. Vi kan se, at salget er stigende, og alt andet lige vil salget så foregå i danske butikker, og det er danske ansatte, som sælger dem.

Med hensyn til avance og konkurrence er der jo forskellige tiltag i gang for at få mere konkurrence, og der er meget, meget forskellige meninger om, hvor stor avance der er i Danmark i forhold til i andre lande, og det kræver store analyser. Det har jeg selv nogle meninger om, for jeg har arbejdet meget med det, men det kræver altså nogle længere diskussioner. Vigtigst af alt betyder det, at man sætter skatter og afgifter ned, at priserne bliver lavere for forbrugerne.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for debatten. Nu indledte skatteministeren med sådan en minifinanslovsdebat. Det har vi selvfølgelig rig lejlighed til at få senere, men jeg synes, at skatteministerens indledning fortjener en række betragtninger med på vejen.

Først, som jeg også forsøgte at tage hånd om i mit spørgsmål til finansministeren, er der påstanden om, at det løft, Venstre lægger op til på sundhedsområdet, kun er 1-årigt. Det er notorisk noget vås, og jeg forstår ikke, hvorfor regeringen kan få sig selv til at rejse rundt med den samme påstand, når man notorisk ved, at den er et falsum.

Regeringen taler meget om, at man er åh så ansvarlig, og at der simpelt hen er styr på det hele. Jeg synes bare, når vi skal lægge øre til den musik, at det så også for god ordens skyld skal nævnes, at regeringen jo er nødt til at udskyde dele af sit eget lovprogram, den såkaldte engrosmodel på elmarkedet, fordi den isoleret set vil øge underskuddet med en milliard kroner i finansåret 2015. Og for ikke at komme i karambolage med budgetlov og andet skubber regeringen det til 2016. Så meget for at have styr på sine finanser. Man kan ikke gennemføre den lovgivning, man ellers havde lovet, men er nødt til at udskyde den.

Vi kan tage forslaget om at give fuld folkepension til flygtninge. Der har regeringen fundet finansiering på 7, 8, 12, 15 mio. kr. i de første år, men derefter ligger der et varigt finansieringsbehov på 90 mio. kr., og det har regeringen så valgt ikke at finansiere. Man kan tage diskussionen om, hvorfor regeringen ikke har valgt at foretage den fulde inddrivelse af beløbet på udviklingsbistanden, som man skal bruge til asylansøgere, men det har man også behændigt valgt at skubbe til efter sommerferien. Så meget for ansvarligheden i regeringens økonomiske politik, bare lige for god ordens skyld.

Når vi fra Venstres side sammen med Konservative mener, at der er brug for at gøre noget ved forbrugsafgifter og punktafgifter, så er der jo flere grunde til det. Skatteministeren og særlig den socialdemokratiske ordfører sagde, at V og K rendte fra regningen med skatteaftalen i 2012. Altså, jeg må nok sige, at det selvfølgelig er noget af en melding, når man som ordfører ikke selv er til stede i salen og lader en anden læse sin tale op, så at komme med sådan en voldsom beskyldning, for virkeligheden er, at der blev lavet en skatteaftale i 2012, og der har vi stemt for præcis de ting, vi har aftalt, uden undtagelse.

Regeringen er så på en række områder blevet klogere – vi har opfordret den til det – og har valgt at aflyse dele af skatteaftalen for 2012 og tro mig: Der er ingen – ingen – sure miner fra Venstres side over, at regeringen afskaffede forslaget om at indføre en udstationeringsskat. Al mulig ros til regeringen, fordi den kom på bedre tanker. At regeringen droppede sin egen planlagte sukkerafgift, var også ganske fornuftigt, og at regeringen undlod at fordoble fedtafgiften, som man gik til valg på, var såmænd også ganske fornuftigt. Men når regeringen gør det, så er det sådan rettidig omhu: Man har lyttet og sådan. Og når vi andre gør det, render vi fra regningen. Der må altså være grænser for hykleriet i argumentationen herinde.

Vi løber ikke fra nogen regning. Forslaget om at indeksere forbrugsafgifterne var et af de elementer, som vi accepterede. Skatteaftalen fra 2012 ville naturligvis have set meget anderledes ud, hvis det alene havde været Venstre og Konservative, der havde bestemt. Derfor var vi nødt til at tage forslag med, som vi ikke var begejstrede for, og hvis man læser aftalen, vil man også bemærke, at vi skriver præcis i forhold til det omkring indeksering, at vi er bekymrede for grænsehandelen. Det er den ene del af det.

Den anden del er, at det altså også giver virksomhederne bøvl, når afgifterne ændres. Det kan godt være, at skatteministeren mener, at det ikke er så bøvlet, når bare man ved det, men der skal alligevel laves om på emballage og priser og alt muligt andet, og derfor synes vi, at det ville være hensigtsmæssigt at lade virksomhederne slippe for det bøvl. Og derfor forslaget om at lade være med at komme med en indeksering af afgifterne i 2015.

Det andet forslag, som handler om en pulje til sanering af punktafgifter, bygger jo på, som nogle ganske rigtigt var inde på, at vi har myriader af punktafgifter i Danmark. Hvis ikke jeg husker helt galt, sagde den daværende skatteminister – det er så en 4-5 stykker siden – efter regeringens første finanslov, at regeringen ville lave en sanering af punktafgifterne. Man ville igangsætte et udvalgsarbejde og få lavet en analyse for at se, om det alligevel – nu, hvor man havde lavet de markante skatte- og afgiftsstigninger, som regeringens første finanslov indeholdt – kunne fortjene et serviceeftersyn. Det blev så efterfølgende aflyst, så der er ikke rigtig kommet noget serviceeftersyn. Så meget for det.

Men vi må konstatere, at vi har en lang række punktafgifter, der har endog mange, mange år på bagen. Skatteministeren siger: Joh, men tingene er forbundne, og man kan ikke bare sådan lige. Men det her er noget, jeg har beskæftiget mig en del med, og en af mine favoritafgifter – og jeg tror, folk ville bryde sammen i latterkramper, hvis de konstaterede, at vi har sådan en i Danmark, hvis altså der var stor opmærksomhed om det – er teafgiften. Det er en afgift, som i bruttotal indbringer 8 mio. kr. om året, hvilket efter gængse regnemetoder måske er en 5-6 mio. kr.

Tænk, et administrativt apparat, der er stablet på benene for at indbringe noget, der minder om 5 mio. kr. Det er suverænt den punktafgift, der giver mindst. Det betyder, at der er virksomheder, der hvert kvartal skal lave opgørelser over, hvor meget te der er købt, og hvor meget der er solgt; hvad der er importeret, og hvad der er gået ud af varelageret. Og så skal man indberette meget beskedne beløb pr. virksomhed. Det giver ikke meget mening. Nu ved jeg selvfølgelig godt, at 5 mio. kr. svarer til det beløb, som regeringen nu vil opkræve i parkeringsafgift for at besøge naturseværdigheder i Danmark, men regeringen har jo ikke tænkt sig at bruge dem til at afskaffe teafgiften.

Men når man så foreslår at afskaffe teafgiften, fordi det da må være håndører, når vi gør regnestykket op, så kommer skatteministeren med nogle bekymringer: Joh, men hvis man nu fjerner afgiften på te, vil alle kaffedrikkerne jo fuldstændig hæmningsløst begynde at drikke te, og det giver så en ulige konkurrence mellem de her produkter, og det vil ifølge EU-reglerne blive betegnet som ulovlig statsstøtte.

Okay, den havde jeg ikke lige set komme, og jeg tænkte, at der må være mange andre lande, der har kæmpet med den problemstilling. Der er så ikke nogen andre lande i EU, der har en teafgift, men flere, der har en kaffeafgift. Men sådan kan man selvfølgelig blive så oplyst. En af skatteministerens forgængere lovede, at man ville rejse sagen over for Kommissionen, og det håber jeg er tilfældet, for det virker jo fuldstændig horribelt.

Der er al mulig grund til, at vi får ryddet op i en række punktafgifter. Teafgiften er et godt eksempel. Jeg kan også nævne nøddeafgiften som et eksempel – en afgift, som har, jeg ved snart ikke hvor mange forskellige satser, afhængigt af om det er saltede nødder, ristede nødder med skal eller uden skal, eller om de er tørrede, eller hvad man nu ellers kan finde på. Og jeg tror faktisk, at man i den opgørelse er helt nede på, at de tre kategorier, der indbringer mindst, tilsammen giver 70.000 kr. i afgift. Altså, der må være mening med galskaben.

Så for at få lettet virksomhederne for noget bøvl, for at tage trykket af nogle varer, som kan være grænsehandelsfølsomme, og i øvrigt bare for at få lidt sund fornuft ind i dansk skattepolitik, så er det, at vi har foreslået, at der afsættes en pulje på 250 mio. kr. til at sanere i punktafgifterne.

Jeg er glad for, at der for nogle partiers vedkommende var opbakning; det var desværre ikke nok til et flertal, men jeg håber, at debatten er med til at udstille, at der er et fortsat behov. Og der vil jeg ud fra en optimistisk synsvinkel sige, at der også var partier, der sagde, at det da godt kunne være, at man en gang imellem skulle kigge lidt på det. Og det håber jeg så alligevel ad åre kan ramme flere partier og få dem til at sige, at vi er nødt til at rydde op og lade være med at opkræve skatter og afgifter på så små beløb, som gælder for nogle af de eksempler, vi ser. Lad os droppe noget bureaukrati og noget bøvl og dermed sørge for, at tingene bliver lidt billigere for danskerne og lidt mindre bøvlede. Det tror jeg der kunne være meget sund fornuft i.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er dette vedtaget.

Det er så vedtaget.