Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 162:

Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 108 af 19. marts 2015 om styrket indsats mod terror tilbage.

Af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF).

(Fremsættelse 09.04.2015. 1. behandling 17.04.2015. Betænkning 20.04.2015).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Værsgo til fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Jeg vil helt stilfærdigt gøre opmærksom på, hvad det er, vi stemmer om her. Det her beslutningsforslag, som Venstre og de øvrige borgerlige partier har fremsat, blokerer for, at aktstykke nr. 108 vedtages. Det foreslås decideret, at man trækker aktstykke nr. 108 tilbage, der skal sikre, at politiet får 100 mio. kr. ekstra til terrorbekæmpelse.

Tilbage i Folketinget står et flertal af partier bestående af SF og Enhedslisten og regeringen, der ønsker at give flere penge til politiet, så vi har det rette værn mod terror og kan sikre ordentlige forhold for vores betjente. Et flertal af partier bestående af Enhedslisten, SF og regeringen ønsker, at der skal gives flere penge til beskyttelse af vores jødiske samfund. Men det, som de borgerlige partier foreslår, er, at man skal trække den her bevilling tilbage, og det er altså det, som vi lige om et øjeblik stemmer om.

Jeg vil bare gøre det klart, at jeg synes, det er dybt uansvarligt, og jeg synes, det er dybt ærgerligt og en skændsel for vores demokrati, at man ikke ønsker at støtte op om det politi, der sikrer borgernes tryghed, fordi man ønsker, at det her skal gå op i politisk mudderkastning og valgkamp. Det er ærgerligt, og det bør ikke være sådan i det danske folkestyre.

Hr. Karsten Lauritzen, kort bemærkning.

Tak for et meget polemisk indlæg. Fru Trine Bramsen var jo til stede under i hvert fald dele af debatten i fredags. Ellers har fru Trine Bramsen jo selvfølgelig, som man kunne forvente, sat sig ind i, hvad der blev diskuteret. Jeg vil bare høre, om hun ikke kan bekræfte, at det, vi diskuterede i fredags, og det, Venstre klart tilkendegav, var, at vi støtter aktstykket, men at vi ønsker en samlet finansiering af den terrorindsats, og vi ønsker også at tilføre politiet flere midler end det, regeringen her lægger op til. Kan fru Trine Bramsen ikke bekræfte, at det blev sagt af bl.a. undertegnede og en lang række andre borgerlige ordførere fra Folketingets talerstol i fredags?

Ordføreren.

Det ændrer sådan set ikke ved, at det forslag, som vi stemmer om om et øjeblik, skal sikre, at man trækker aktstykke nr. 108, der giver 100 mio. kr. ekstra til vores politi, tilbage. Det beslutningsforslag, som de borgerlige i fællesskab har fremsat, er altså, at man trækker de her 100 mio. kr. til vores politi tilbage. Det synes jeg er dybt uansvarligt.

Karsten Lauritzen.

Så vil jeg anbefale fru Trine Bramsen ikke kun at læse den første linje af beslutningsforslaget, men hele beslutningsforslaget. Det tror jeg fru Trine Bramsen har gjort, og det lader hun så, som om hun ikke har gjort. Hvis hun har det, vil hun vel kunne bekræfte, at der står i beslutningsforslaget, at man ønsker at trække aktstykket tilbage med henblik på at fremlægge en samlet finansiering, der gør, at den øgede bevogtningsindsats, som er nødvendig efter terrorattentatet, ikke går ud over andet politimæssigt arbejde, hvilket mange politifolk har advaret om de seneste dage. Det er det, der står i aktstykket, ikke, at de borgerlige ikke ønsker at give politiet flere midler. Det er simpelt hen forkert, fru Trine Bramsen.

Ordføreren.

Jamen vi bliver bare nødt til at forholde os til, hvad det er, det her beslutningsforslag betyder. Det betyder, at man trækker de 100 mio. kr. ekstra til politiet tilbage, som der er flertal for. Hvis det borgerlige forslag her vedtages, betyder det jo, at der ikke bliver givet 100 mio. kr. ekstra til politiet. Der har vi fra Socialdemokraternes side den holdning, at vi allerede synes, der er gået alt for længe. Vi forstår ikke, at de borgerlige partier har udvist så stor uansvarlighed, at der er gået længere tid, end det var nødvendigt, før politiet kunne få de her ekstra penge.

Hr. Brian Mikkelsen, kort bemærkning.

Jeg er nødt til at spørge til den her unødige polemiske bemærkning fra den socialdemokratiske ordfører. For er kendsgerningen ikke, at regeringens forslag er ensbetydende med, at politiet bliver udsultet – at politiets bemanding med almindeligt politiberedskab i øjeblikket bliver forsømt, fordi regeringen ikke lytter til Det Konservative Folkeparti og Venstre og andre borgerlige partier, som siger, også i forhold til aktstykket her, at der er brug for væsentlig flere ressourcer til politiet? Så det, det handler om, er, at regeringen i øjeblikket udsulter politiet, og at almindeligt politiberedskab i øjeblikket er for nedadgående, fordi regeringen ikke er sig deres ansvar bevidst på det område.

Ordføreren.

Jamen lad os lige holde fast i, hvad det her beslutningsforslag, som de borgerlige partier har fremsat, betyder. Det betyder jo, at vi skal trække et aktstykke, der giver 100 mio. kr. ekstra til politiet, tilbage. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver der ikke 100 mio. kr. ekstra til politiet. Det synes jeg er dybt uansvarligt, og jeg kan overhovedet ikke være med på det, der hedder, at det udsulter politiet. Det her handler om at tilføre politiet ekstra 100 mio. kr.

Brian Mikkelsen.

Det er en meget besynderlig form for polemik, der her foregår fra den socialdemokratiske ordførers side. For sagens kerne er jo den, at de borgerlige partier vil bruge flere penge, fordi vi ikke vil være med til at udsulte politiet. Vi vil godt have, at der er et beredskab på politistationerne. Vi vil godt sørge for, at der bliver opklaret indbrudstyveri; vi vil godt sørge for, at der også bliver opklaret overfaldskriminalitet, men vil stadig væk godt have de aktioner og det politiberedskab i København. Så realiteten er jo den, at regeringen bare kunne vælge at følge de borgerliges ønsker, styrke politiet og så sikre tryghed og sikkerhed for borgerne, ved at politiet får de fornødne ressourcer, og det får man ikke med regeringens forslag.

Ordføreren.

Før det bliver pakket ind i en debat om polemik og gavebod, så lad os lige stadig væk holde fast i, hvad det her beslutningsforslag handler om. Konservative har sammen de øvrige borgerlige partier fremsat et forslag, der trækker det aktstykke, der skal give 100 mio. kr. ekstra til politiet, tilbage. Så kan vi jo godt have en diskussion – og den tager vi Socialdemokrater gerne – om, om der skal tilføres ekstra midler og ressourcer i anden form. Men det forslag, som de borgerlige lige om lidt ønsker at stemme for, fjerner altså, hvis det vedtages, det aktstykke, der giver 100 mio. kr. ekstra til politiet.

Hr. Karsten Nonbo, kort bemærkning.

Ja, det bliver også en kort bemærkning, for at gå ind i en debat med fru Trine Bramsen tjener vist ikke noget formål. Men som jeg tolker det her, svarer det jo til en cykelrytter, der stiller op til VM i cykling, og hvor fru Trine Bramsen så siger: For at han skal kunne cykle stærkere, giver vi ham et par nye løbesko.

Ordføreren.

Den bemærkning taler vist for sig selv. Jeg synes, vi har med en alt for alvorlig problemstilling at gøre her, til at det skal gå op i den slags platheder. Det her handler om 100 mio. kr. ekstra til vores politi. De savner de penge, de mangler de penge derude lige nu. Vedtages det her beslutningsforslag, kommer der ikke bare til at gå længere tid, end der allerede er gået, men det gør også, at politiet ikke får de 100 mio. kr. Derfor synes jeg, det er dybt uansvarligt at fremsætte sådan et beslutningsforslag.

Karsten Nonbo? Nej. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Det, vi har diskuteret nu igennem lang tid, er, hvordan vi sikrer, at det, at der var et terrorangreb i København, ikke kommer til at gå ud over det almindelige politiarbejde. Nu kan jeg så høre Socialdemokratiet sige: Vi diskuterer gerne, om der skal bruges flere penge. Jeg kunne godt tænke mig at høre Socialdemokraterne, om de føler sig trygge ved alle de historier, vi har hørt om, hvordan man ikke har kunnet få den hjælp, man havde behov for som borger i resten af landet. Forventer man, at de historier stopper nu?

Det, vi kan høre, er, at det, der bliver givet her, ikke er tilstrækkeligt, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad forslaget fra Socialdemokraterne er til, hvad vi skal gøre, for at få regeringen i tale. Det har vi ikke kunnet indtil nu, men ved fælles hjælp kunne det måske lykkes. Eller er Socialdemokraterne helt sikre på, at vi ikke kommer til at opleve de historier, der handler om, at man ikke kan få den hjælp hos politiet, som vi har læst om indtil nu?

Ordføreren.

Nu skal vi jo bare lige huske på, hvem det er, der har anbefalet, at der skulle tilføres 100 mio. kr. ekstra til politiet for at opretholde beredskabet, for at sikre tryghed for danskerne. Det er politiet selv! Vi Socialdemokrater har det jo sådan, at vi sådan set lytter til politiets anbefalinger, og når de siger, at det er den sum penge, der skal tilføres, er det også baggrunden for, at det er det, der står på aktstykket.

Men jeg ved godt, at Venstre meget gerne vil tale uden om, hvad det er for et forslag, de egentlig selv har fremsat her i Folketingssalen, og som vi stemmer om lige om lidt. For vedtages det borgerlige beslutningsforslag om at trække aktstykket, vil jeg igen lige pege på, at så tilføres der jo ikke ekstra midler til politiet. Det er jo det, der er konsekvensen af beslutningsforslaget. Og så kan vi have en lang snak om alt det, der ligger udenom, den tager vi gerne, men vedtages beslutningsforslaget, som vi stemmer om lige om lidt, fjerner det 100 mio. kr., som vi vil tilføre.

Peter Christensen.

Men, men, men vil jeg sige til fru Trine Bramsen. Det kan godt være, det bliver lidt kompliceret nu, men hele ideen med at trække beslutningsforslaget er, at vi så forhandler de reelle problemer, der er i politiet, og lægger et nyt aktstykke frem, hvor der er en bevilling, der løser de problemer.

Jeg ved godt, det allerede var mange ord, men det er jo det, der står i beslutningsforslaget, og derfor er det trættende ud over det normale at høre på den melodi, som Socialdemokraterne står og lirer af fra talerstolen. Det her handler om, hvorvidt vi løser et problem, nemlig at politiet på grund af afvikling af overarbejde ikke er i stand til at løse almindeligt politiarbejde.

Kan Socialdemokraterne eller kan fru Trine Bramsen overhovedet forholde sig til det?

Ordføreren.

Jamen det var utrolig mange ord, der dækkede over, at Venstre har fremsat et beslutningsforslag, der fjerner 100 mio. kr., som vi ønsker at tilføre politiet. Det er altså det, der er udgangspunktet, det er det, som Venstre foreslår her i dag, og som Venstre lige om lidt har tænkt sig at stemme for. 100 mio. kr. ekstra til politiet er mange penge, og politiet savner de penge derude. Lad os dog i fællesskab få det her beslutningsforslag, som de borgerlige har fremsat, af vejen, så pengene kan komme ud at arbejde.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Det er jo grotesk, at vi på landets vigtigste talerstol skal høre en ordfører fra regeringen stå og tale som en anden marionetdukke. Det handler om, at vi fra konservativ side siger, at det forslag, der er bragt frem af regeringen, ikke er tilstrækkeligt.

Vi ved, at politifolkene ikke får tilstrækkelig med træning; vi ved, der ikke er nok politifolk; vi ved, der mangler udstyr – det har vi hørt fra pålidelig kilde, og vi har fået det demonstreret med al ønskelig tydelighed, da der ikke var folk, der kunne sendes ud til synagogen i Krystalgade den dag, krudttønden eksploderede, hvis jeg må bruge det udtryk. Der kom først en politibetjent efter flere opkald efter forstærkning og beskyttelse kl. 19.00. Da kom der én politibetjent, og vi så senere på natten, hvor der var brug for en veltrænet politistyrke til at beskytte jøderne, at den ene person ikke var trænet, var ikke uddannet i det udstyr, der skulle bruges til at passe på.

Så siger vi fra vores side, at vi vil bruge noget mere; vi vil gøre noget mere i den her sag; vi vil tilføre nye penge. Og så står ordføreren og taler i øst og vest om den problemstilling. Det er, fordi vi vil styrke politiet, vi vil være sikre på, at de opgaver, der skal løses, kan håndteres af politiet, og at man til enhver tid har de politifolk, der skal være til rådighed, og at de er uddannet til opgaven.

Ordføreren.

Hvis ikke man kan forsvare sit eget forslag, kan man jo altid forsøge at være nedladende, og det kan jeg høre der er flere borgerlige, der har lyst til i dag.

Jeg bliver bare igen nødt til at holde fast i, hvad vi stemmer om i dag. Det er ikke, om der skal tilføres yderligere penge ud over de 100 mio. kr. De borgerlige har fremsat et forslag, der fjerner det her aktstykke, som giver de 100 mio. kr. Lad os lige holde fast i det. Det er altså det, der er udgangspunktet for afstemningen lige om lidt.

Mike Legarth.

Nej, det ikke det, der er tilfældet, og det ved ordføreren udmærket godt. Vi vil trække det her aktstykke, fordi det ikke er tilstrækkeligt. Det gør ikke, at situationen bliver forbedret, så vi kan løse opgaven. Ordføreren står bevidst på talerstolen og manipulerer ikke bare med Folketingets medlemmer her i salen, men med hele Danmark.

Det er jo oplyst til bunds, at vi ikke mener, at det aktstykke løser opgaven. Det er derfor, vi vil trække det. Vi vil levere et bedre aktstykke. Det skal være et, som kan levere de nødvendige politifolk, så der er nok, så de er uddannede og har den træning, der gør, at de kan løse opgaven, så man ikke står og fumler med et gevær, man ikke er uddannet i, så magasinet ikke ryger ud, når man skal skyde en forbryder ned, så man er beskyttet med skudsikre veste og andet udstyr, så man er i stand til at bekæmpe den ulækre og ubehagelige terrorisme, vi har set florere i danske gader og stræder.

Det kan ikke være særlig svært at forstå for nogen som helst...[Lydudfald]. Og vi vil endda slet ikke være med til at fodre hunden med dens egen hale, ved at det er politiets egne midler, der skal bruges til den her indsats. Vi vil tilføre nye penge, så vi får flere politifolk på gaderne.

Ordføreren.

Nye penge er jo lige præcis det, vi diskuterer her i dag. Det er de nye penge, de 100 mio. kr. ekstra til politiet, som politiet selv har peget på at de har behov for. Det er jo dem, som de borgerlige har fremsat forslag om at trække, og det er altså det, vi stemmer om lige om lidt. Vi stemmer om, hvorvidt vi skal trække de her nye 100 mio. kr. til politiet. Lad os lige holde fast i det, for det er altså sådan, at folkestyret virker: Når man fremsætter et forslag, er det det, der stemmes om.

Hr. Jakob Engel-Schmidt, en kort bemærkning.

Jeg synes, det er forstemmende, at Trine Bramsen bruger sin taletid på talerstolen i dag til at skrabe overfladen og ikke gå i dybden med at besvare de spørgsmål, som mine kollegaer rent faktisk stiller.

Sagen er jo den, at Claus Oxfeldt, formanden for Politiforbundet, har fortalt, at der er blevet 500 færre betjente under den her regering. Sagen er, at min kollega hr. Karsten Lauritzen siger, at når vi vil trække aktstykket, skyldes det jo ikke, at vi ikke vil være med til at give politiet penge. Vi mener blot, at 100 mio. kr. ikke er nok.

Kunne Trine Bramsen ikke gøre os den tjeneste at anerkende debatten kollektivt i stedet for kategorisk at gentage det samme budskab: at Venstre vil bruge færre penge på politiet? Det er jo ikke det, vi vil. Vi udfordrer netop den opfattelse af, at aktstykket indeholder tilstrækkelige midler. Det er vi uenige i, og er det ikke en fair politisk uenighed?

Ordføreren.

Jamen det er helt korrekt, at der er en diskussion om politiets ressourcer, og det er jo også derfor, at vi sammen med Venstre har indgået en flerårsaftale for politiet. Og det er helt korrekt det, som hr. Jakob Engel-Schmidt peger på, nemlig at regeringen sammen med Venstre har stået bag en aftale, der sikrer en lille reduktion i antallet af betjente.

Men det ændrer jo ikke ved, at vi bliver nødt til at holde fast i, hvad det er, vi lige om lidt stemmer om. Vi kan sagtens have en diskussion om politiets ressourcer ud over de 100 mio. kr., og det har vi også, men lige om lidt stemmer vi om et forslag, hvor de borgerlige ønsker at trække de 100 mio. kr., og det er vi Socialdemokrater ganske enkelt uenige i.

Jakob Engel-Schmidt.

Ja, det er jo ikke, fordi det svar, fru Trine Bramsen gav mig her, var meget anderledes end det svar, hun netop gav mine kollegaer. Og jeg synes jo egentlig, det er synd, at Socialdemokratiets interne retorikkurser er så overbevisende, at man simpelt hen bliver fuldstændig paralyseret retorisk, når man ender her i Folketingssalen.

Det, jeg spørger om, er: Anerkender ordføreren, at det er en legitim politisk uenighed, at Venstre og de andre forslagsstillere ikke mener, at 100 mio. kr. er tilstrækkeligt til at løse de udfordringer, vores politi melder om i øjeblikket?

Sagen er jo den, at der rundtomkring på landets politistationer meldes om en massiv oparbejdning af overtid. Visse steder møder man simpelt hen et skilt, hvor der står: Politiet kan ikke hjælpe jer i dag, for der er ikke mennesker på arbejde. I den situation mener Venstre ikke, at de 100 mio. kr. er tilstrækkeligt, og det er netop motivationen for vores forslag. Den ærlige politiske uenighed skylder ordføreren at anerkende. Det andet er for nemt, det andet er simpelt hen ikke godt nok.

Ordføreren.

Jeg vil så gentage, så hr. Jakob Engel-Schmidt forstår budskabet, at vi Socialdemokrater gerne diskuterer, hvordan vi styrker vores politi fremadrettet. Det var også baggrunden for, at vi gerne havde set en opstart på de nye forhandlinger om politiets ressourcer de kommende 4 år. Det ønskede Venstre ikke at være med til.

Men det, som Venstre forsøger lige nu, er jo at snakke udenom – sagt på godt gammeldags dansk. For vi bliver nødt til at holde fast i, hvad det er, vi stemmer om. Og det er fair nok, at Venstre gerne vil tilføre politiet flere penge end de 100 mio. kr., men hvorfor foreslår Venstre så at trække de 100 mio. kr. til politiet? Det begriber jeg ikke, og jeg synes, det er uansvarligt over for vores danske politi.

Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Tak for det. Efter at have siddet og fulgt debatten her er jeg faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt ordføreren overhovedet har læst den tekst, som følger med beslutningsforslaget, så nu vil jeg lige tillade mig at citere de to første linjer. Der står:

»Forslagsstillerne er indstillet på at støtte en øget bevilling til politiet, der finansierer det forøgede terrorberedskab«.

Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt, at det står i forslaget, men det ændrer ikke ved, at hvis det her forslag vedtages, får politiet ikke deres 100 mio. kr., som vedtages med aktstykket lige om lidt.

Jane Heitmann.

Det, som der jo i virkeligheden står her, og det, som ordføreren også har bekræftet, ved at hun har læst teksten, er, at Venstre gør opmærksom på, at vi er langt mere ambitiøse på det her område, end regeringen er.

Så vil jeg godt lige spørge til sidst: Kan ordføreren også bekræfte, at der er kommet 500 færre betjente under den siddende regering?

Ordføreren.

Det er korrekt, at vi har indgået en aftale med Venstre om at reducere antallet af betjente, men det er i tæt samarbejde med Venstre – ja.

Det, som jeg synes er absolut uambitiøst, er da, at Venstre forhaler vedtagelsen af de 100 mio. kr., som skal gives til politiet her og nu, og som der er et flertal for. Det er jo det, som der sker med det forslag, som Venstre har fremsat – det er, at politiet ikke kan få udbetalt de penge, som skal ud at arbejde her og nu.

Ønsker Karsten Lauritzen ordet som ordfører? Ja, værsgo.

Tak. Jeg må sige, at jeg synes, det er en meget besynderlig argumentation, den socialdemokratiske ordfører har – og regeringen i øvrigt – i den her sag. Det er sådan en argumentation, der går på, at hvis man diskuterer det, regeringen lægger frem, så forhaler man tingene. Med den samme argumentation kunne jeg jo sige, at det, fru Trine Bramsen lige har sagt fra Folketingets talerstol – den debat, vi har brugt 25 minutter på – forhaler politiets indsats med at lave terrorbevogtning eller opgaven med at finansiere den terrorbevogtning. Det synes jeg helt ærligt ville være useriøst af mig at sige, og jeg synes helt ærligt også, at vi godt kan bede om lidt mere seriøsitet i den behandling, der er her i Folketingssalen.

For hvis man læser det beslutningsforslag, som en samlet borgerlige blok har fremsat, og som vi behandler her i dag, kan man se, at det handler om at trække et aktstykke tilbage. Det er fuldstændig rigtigt. Men det lyder som følger – og nu vil jeg gerne læse op, for der er nogle, der tilsyneladende ikke har læst forslaget eller ikke ønsker at forstå, hvad ordene betyder:

»Folketinget pålægger justitsministeren at trække aktstykke 108 om styrket indsats mod terror tilbage fra Finansudvalget og fremlægge en samlet plan for finansieringen af indsatsen mod terror, der sikrer, at det forhøjede terrorberedskab siden terrorattentatet i København ikke går ud over politiets almindelige kriminalitetsbekæmpelsesindsats, særlig den borgernære og personfarlige kriminalitet.«

Hvis man så går ned i bemærkningerne, og det kan jo være en god idé, inden man forholder sig til et forslag, ikke blot at læse forslagsteksten, men også bemærkningerne, kan man se, at der her står, som det rigtigt blev læst op tidligere af fru Jane Heitmann:

»Forslagsstillerne er indstillet på at støtte en øget bevillig til politiet, der finansierer det forøgede terrorberedskab.«

Jeg kan selvfølgelig fortsætte med at læse op, men det, der er budskabet, og det, vi har ønsket i Venstre og i øvrigt i de øvrige borgerlige partier, er at sikre, at politiet har de nødvendige ressourcer til ikke blot at løfte opgaven med at beskytte Danmark mod terror, men jo altså også samtidig med det at sørge for, at når folk har haft indbrud, kommer politiet, og når uskyldige bliver overfaldet på gade og vej i det offentlige rum, har politiet ressourcerne til at efterforske og opklare det. Det betyder jo, at hvis man har det politiske synspunkt, som vi har i Venstre i hvert fald, så må man tilføre politiet de nødvendige ressourcer, der gør, at det øgede terrorberedskab ikke går ud over den almindelige kriminalitetsbekæmpelse. Det er et klart politisk synspunkt.

Det er det politiske synspunkt, den socialdemokratiske ordfører her fra Folketingets talerstol har sagt er dybt uansvarligt, og jeg gentager: dybt uansvarligt. Der må jeg sige, at jeg faktisk synes, fru Trine Bramsen skulle skamme sig en lille smule over at påstå, at en fuldstændig legitim politisk debat om, hvor mange penge politiet skal have, er en dybt uansvarlig debat, og at det her beslutningsforslag om et aktstykke, som vi behandler her i dag, er dybt uansvarligt. Det mener jeg bestemt ikke det er. Det er en helt legitim politisk debat, og der er jo så en klar politisk forskel på, hvad Justitsministeriet og regeringen og justitsministeren mener er nødvendigt at politiet skal tilføres af yderligere ressourcer, og hvad vi mener. Man mener, man kan løfte opgaven med det aktstykke, der ligger, hvor man tilfører politiet 130 mio. kr. – hvoraf i parentes bemærket de 50 mio. kr. kommer fra politiets opsparing, så altså 80 mio. kr. i nye penge. Det mener man man kan løfte den her nye opgave med. Det er jo fair at have det politiske synspunkt; vi i Venstre er bare uenige. Vi havde gerne set, at vi tilførte politiet yderligere ressourcer.

Det her kommer sig også af, at Politiforbundet jo har været ude og sige, at den terrorplan, regeringen har lagt frem, er useriøs. Det kan man læse i Jyllands-Posten den 10. marts i år. Der siger formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, f.eks.:

»»Vi har været meget pæne og stille: men nu synes jeg, at man strammer skruen. Vi kan se, hvordan det ser ud med dansk politi lige nu. Folk løber spidsrod og har svært ved at nå at afvikle ferie inden 1. maj. Siden 1. januar 2011 er der blevet 550 færre betjente i Danmark,« siger han, som oprindeligt havde forstået regeringen sådan, at der skulle følge penge med terrorudspillet, som blev fremlagt i februar«.

Artiklen fortsætter:

»»De første meldinger gik på, at den pakke på en milliard skulle man finde pengene til. Halvdelen var til Forsvarets Efterretningstjeneste, og resten var til PET og politiet. Men nu snakker man gudhjælpemig«« – undskyld sproget – »»om, at det bare skal indregnes i en ny flerårsaftale. Det synes jeg faktisk er useriøst,« lyder det fra Oxfeldt.«

Det er jo, fordi man har sådan nogle meldinger fra politiets fagforbund, Politiforbundet, at vi er nogle borgerlige partier, der ønsker at rejse en saglig debat om, om man nu løfter den opgave, man skal, i forhold til at holde politiet fri for de udgifter, der er i forbindelse med terrorattentatet, og sikre, at politiet kan rykke ud til indbrud og anden kriminalitet, samtidig med at man laver den øgede terrorbevogtning.

At regeringen så ikke være med til andet end det, der ligger i aktstykket, synes vi da er sørgeligt, og derfor sagde vi også i fredags, da vi diskuterede det her, at hvis det er det eneste, regeringen vil, stemmer vi selvfølgelig for. Det var der så også nogle, der kritiserede, og der synes jeg måske regeringen skulle beslutte sig for, om de vil kritisere os, når vi stemmer for, eller når vi stemmer imod. Det er fuldstændig legitimt at have de synspunkter og den politiske konflikt, som vi jo altså har, og som står tilbage, nemlig at regeringen tror, man kan samle dele af regningen op og spise dansk politi af med 80 mio. kr. i nye penge, og så er alt fryd og gammen. Sandheden er noget helt andet.

Vi kommer til at se et 2015, hvor dansk politi ikke vil have så gode opklaringsprocenter, som vi tidligere har set, og hvor vi vil opleve, at man ikke kan rykke ud til almindelig borgernær kriminalitet, fordi den øgede bevogtning i forbindelse med terrorattentatet jo trækker på dansk politi. Det er meget naturligt. Det var også det, justitsministeren indrømmede, da vi havde behandlingen i fredags. Derfor var det godt, vi havde den diskussion i Folketingssalen. Det er folkestyre, det er demokrati. At vi så ikke kan være enige og regeringen vil spise politiet af med 80 mio. kr. og vi i den borgerlige blok mener, der skal mere til, er jo så en politisk uenighed, og sådan er det. Jeg håber nu, at det er klart for alle, at det er det, der er indholdet i aktstykket. Og hvis man vil vide mere, er man velkommen til at læse det.

Fru Astrid Krag for en kort bemærkning.

Holdt fast, hvor var der mange ord fra hr. Karsten Lauritzen, ligesom vi har hørt utrolig mange ord fra hr. Karsten Lauritzens partikolleger, som altså ikke var her til debatten i fredags. Jeg bliver bare nødt til at bede Karsten Lauritzen bekræfte to ting: for det første, at hvis man stemmer for blå bloks beslutningsforslag nu, er det 100 mio. kr., der ikke tilføres politiet her og nu; og for det andet, at ministeren sagde meget klart og tydeligt fra talerstolen, at den fremtidige finansiering af politiet skal diskuteres til efteråret.

Det, som Venstre står og siger, er, at man ikke vil give pengene til politiet, fordi man vil diskutere det langsigtede. Ministeren sagde meget klart – og det vidste Venstres ordfører nok også – at de forhandlinger ligger i efteråret.

Kan Venstres ordfører uden en alt for lang talestrøm bekræfte, at de to ting er korrekte?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at hvis man ikke stemmer for aktstykket, får politiet ikke de nye 80 mio. kr., som regeringen lægger op til. Det er rigtigt. Men – og det er det men, der er vigtigt, og det er måske der, hvor jeg synes at fru Trine Bramsen ikke er så seriøs i sin måde at argumentere på – det, vi borgerlige ønsker, er jo at trække aktstykket i dag, men i morgen, hvis regeringen ellers vil være med til det, fremsætte og vedtage et aktstykke, hvor man giver politiet mere end det, regeringen lægger op til. Det vil sige, at der jo ikke er nogen – jeg har i hvert fald ikke hørt nogen sige det her i Folketinget – der siger, at politiet ikke skal have de ekstra 80 mio. kr. Men der er nogle, der tværtimod siger: Vi ønsker at give politiet mere end de 80 mio. kr. Det er det, der er den politiske debat, og det er det, man skal være ærlig om.

Men det er selvfølgelig rigtigt, at politiet først får pengene, når man vedtager aktstykket. Det er fuldstændig rigtigt. Men det, vi ønsker, er at give flere penge end det, regeringen lægger op til. At regeringen ikke vil det, er jo en politisk uenighed som så mange andre.

Astrid Krag.

Venstre har altså en utrolig dårlig sag her, og det var måske også derfor, hr. Karsten Lauritzen var alene i salen, da vi diskuterede i fredags, og at det først er i dag, kavaleriet er mødt frem for at støtte ham. Man forhaler en proces, der er ekstremt vigtig. Man vil fjerne nogle penge, der skal ud at virke nu, og så prøver man at dække sig ind under, at regeringen ikke vil tage den diskussion, der ligger foran os, når der er forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet i efteråret. Helt ærligt, det er altså useriøst på et helt nyt niveau.

Jeg vil bare sige tak til hr. Karsten Lauritzen, fordi han bekræftede, at stemmer man for Venstres, blå bloks, beslutningsforslag, så er det 100 mio. kr. – nye kroner – der ikke kommer ud at arbejde for politiet, som vi har brug for.

Så håber jeg da i øvrigt, at Venstre har tænkt sig at møde op og tage de langsigtede forhandlinger om politiet. Nu kan det så blive spændende at se, hvor mange penge man kan have med, når man skal få det til at hænge sammen med nulvækst og de andre ting, man gerne vil finansiere. Men den diskussion bør Venstre jo være i stand til at tage løsrevet fra de penge, der skal afsættes her og nu. At man laver den kobling, kan jeg ikke se som andet end et udtryk for, at man faktisk har en rigtig dårlig sag med beslutningsforslaget her. Og tak, fordi man så alligevel stemmer for aktstykket i sidste ende. Det gør jo kun hele manøvren endnu mere forvirrende og pinlig for Venstre.

Ordføreren.

Jeg tror sådan set ikke, jeg vil gøre andet end at læse det her citat op fra formanden for Politiforbundet, som er en af dem, der har fingeren på pulsen i politiet, og som siger i Jyllands-Posten om regeringens terrorplan under overskriften »Terrorplan er useriøs«:

»De første meldinger gik på, at den pakke på en mia. skulle man finde pengene til. Halvdelen var til Forsvarets Efterretningstjeneste, og resten var til PET og politiet. Men nu snakker man gudhjælpemig om, at det bare skal indregnes i en ny flerårsaftale. Det er faktisk useriøst,«.

Det er derfor, vi vælger at problematisere regeringens fremgangsmåde. Det synes jeg faktisk er ganske seriøst, og det tror jeg der er mange politifolk der vil være os taknemlige for.

Fru Trine Bramsen, en kort bemærkning.

Anerkender Venstre, at det er politiets ledelse, der vurderer, at det er 100 mio. kr. ekstra, der skal til for at opretholde et terrorberedskab og styrke trygheden i hele Danmark?

Ordføreren.

Jeg vurderer, at man har spurgt rigspolitichefen, hvad han synes, og det er jo fair nok, vi lytter også til rigspolitichefen. Det er jo sådan, at man i forhold til den måde, politiet fungerer på, har indlagt, at når der sker voldsomme begivenheder, som f.eks. et terrorattentat, så skal man kunne omprioritere, og så vil det gå ud over anden kriminalitetsbekæmpelse. Det er det system, vi har bygget op, og det er det system, rigspolitichefen står til ansvar for.

Men det ændrer jo ikke ved, at man som politisk parti godt kan mene noget andet end rigspolitichefen – det håber jeg så sandelig også fru Trine Bramsen gør en gang imellem. Det er jo ikke rigspolitichefen, der sidder i Folketinget og bestemmer, hvilken retspolitik der skal føres, det er Folketinget og bl.a. fru Trine Bramsen. Og der har vi altså i Venstre den klare holdning, at vi i forhold til den her situation ønsker at friholde politiet for de udgifter, der er i forbindelse med bevogtning efter terrorattentatet, sådan at den øgede bevogtningsomkostning ikke går ud over andet politiarbejde. At rigspolitichefen ikke mener det, kan jeg godt forstå, for det har han ikke mandat til, men det er en politisk holdning, man kan have, og den har vi altså i Venstre, men den har man desværre ikke i regeringen.

Trine Bramsen.

Så det betyder, at Venstre ikke anerkender Rigspolitiets indstilling til, hvor mange penge der skal til. Men så vil jeg spørge om noget andet: Anerkender Venstre, at der her og nu er brug for de 100 mio. kr., at der her og nu er brug for de penge?

Ordføreren.

Jeg tror nærmere, at der er brug for mere end de 100 millioner – det er jo det, vi diskuterer – og så kan vi diskutere, hvad det så skal være. Men der ligger jo en stor regning i forhold til politiet som følge af det her terrorattentat. Der er politifolk, der har knoklet dag ud og dag ind med at udføre bevogtningsopgaver, og som også gerne vil foretage anden kriminalitetsbekæmpelse. Der har vi i Venstre sagt, at vi skulle samle den regning op, og der har regeringen sagt, at man kun vil samle en del af regningen op; det er jo den politiske uenighed, og den uenighed anerkender jeg.

Fru Pernille Skipper, en kort bemærkning.

Altså, lige straks skal vi til at stemme om et beslutningsforslag, som Venstre har tænkt sig at stemme for, tror jeg nok, og som pålægger regeringen at trække et aktstykke, som Venstre også har tænkt sig at stemme for. Der må jeg ærlig talt sige, at som et af de partier, der ikke har siddet med i forhandlingslokalet, er vi i Enhedslisten nok en lille smule forvirrede over, hvad det er, Venstre egentlig opfordrer os til at støtte og stemme for. Men det kan være, hr. Karsten Lauritzen kan opklare det.

Jeg kunne godt tænke mig bare helt konkret at spørge, nu når hr. Karsten Lauritzen siger, at det her handler om, at Venstre gerne vil give flere penge til politiet: Hvorfor har Venstre ikke fremsat et beslutningsforslag om at give flere penge til politiet?

Ordføreren.

Jeg tror, at regeringen er taknemlig for Enhedslistens hjælp i den her sag. Vi kunne selvfølgelig godt have valgt den fremgangsmåde at fremsætte et beslutningsforslag, men vi vil egentlig hellere have, at vi i fællesskab vedtager det her. Derfor undrer det os, at regeringen har valgt at afbryde de forhandlinger, vi havde, hvor vi var ved at finde hinanden. Man skulle selvfølgelig finde noget finansiering, og der har regeringen på forsvarsområdet valgt at finansiere med de penge, der ifølge terrorplanen skulle gå til Forsvarets Efterretningstjeneste; det har vi sagt ja til. Det er over 400 mio. kr.

Der har justitsministeren valgt en anden fremgangsmåde, nemlig at afbryde forhandlingerne, som i øvrigt gik ganske udmærket; vi skulle løse et finansieringsproblem og lægge et aktstykke ned i Folketingssalen. At vi så ønsker at forfølge et politisk ønske om at give flere penge end det, aktstykket indeholder – et ønske, vi i øvrigt fremførte under forhandlingerne – synes jeg ikke der er noget usædvanligt i.

Hr. Jesper Petersen, kort bemærkning. Nej! Nå, men Pernille Skipper, anden omgang.

Tak. Undskyld, jeg glemte at trykke mig ind. Jeg forstår det stadig væk ikke. Hvis man ønsker flere penge til politiet, hvorfor fremsætter man så ikke et beslutningsforslag om det i stedet for at fremsætte et beslutningsforslag om, at de ikke skal have nogen penge? Altså, jeg begriber det ikke. Karsten Lauritzen citerede dog lidt tidligere som argumentation for, at der var behov for flere penge, Politiforbundets formand, altså fagforeningen for politibetjentene. Hr. Karsten Lauritzen lytter mere til fagforeningen end til politiets ledelse i den her sag.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om det er noget, man har tænkt sig at blive ved med at sige fra Venstres side: at fagforeningen har mere legitimitet bag udtalelser om økonomien, end ledelsen af en specifik myndighed har. For det ville jo være interessant, når vi f.eks. skal til at diskutere, om der er nok SOSU-assistenter og hænder i øvrigt på vores plejehjem f.eks., eller om vi måske har behov for at ansætte lidt flere i velfærdssektoren. Eller er det kun på lige præcis det her område, at fagforeningen ved mere end ledelsen selv?

Ordføreren.

Jamen vi i Venstre lytter både til rigspolitichefen og Politiforbundet, fagforeningen. Jeg tror i øvrigt, at det som politiker selvfølgelig kan være fornuftigt at lytte til de statslige embedsmand, men også nogle gange at snakke med andre, for der er selvfølgelig også nogle dagsordener.

Rigspolitichefen er jo bundet af opgaven, og hvis regeringen ikke ønsker at tilføre flere midler, er det jo svært for ham at kræve det. Det ville jo bringe ham i en interessekonflikt med sin øverste chef, som er justitsministeren. Så derfor tror jeg, at det ville være mærkeligt. Det er rimelig utopisk at forstille sig, at rigspolitichefen skulle gå ud og sige, at 100 mio. kr., som regeringen foreslår, slet ikke er nok, vi skal have 150 mio. kr. eller 300 mio. kr.

Vi lytter til såvel fagforeningen som de relevante myndigheders ledelse, og så finder vi det, vi mener er fornuftigt, og i det her tilfælde er det at gøre mere end det, regeringen lægger op til.

Så er det hr. Jesper Petersen.

Ligesom fru Pernille Skipper synes jeg, det er en noget avanceret argumentation, når man siger, at man vil bremse regeringen i at bruge 100 mio. kr., altså at det, man egentlig beder Folketinget om at stemme for, er at lade være med at bruge nogle penge, og så stiller man sig i øvrigt op og argumenterer for det ved at sige, at det er, fordi man synes, at politiet skal have nogle flere penge – altså, det kunne man jo så bare have stemt for.

Det er 7 uger siden – hvis ikke snart det er 8 – at regeringen fremlagde det forslag til at styrke terrorberedskabet. De penge kunne været ude at arbejde nu, men det er de ikke, fordi Venstre har forhalet den her sag, først under forhandlingerne, siden i Finansudvalget og nu her i Folketingssalen. Og det er man jo i sin gode ret til at gøre, men det er Venstre, der gør, at de penge ikke nu og her er ude at arbejde.

Det, jeg så bare vil bede hr. Karsten Lauritzen om at bekræfte her til sidst, nu vi taler om finansiering og om godt at ville bruge mere på politiet, er, at det er rigtigt, at den reserve, som regeringen kan hente de her ekstra 100 mio. kr. fra, ikke findes på Venstres finanslovsforslag, fordi man har inddraget den til at give skattelettelser for. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Altså, hvis jeg skal være helt ærlig, og hvis vi skal have en seriøs debat, så vil jeg sige, at jeg jo godt kan stå og spekulere i, om man, hvis vi havde haft en borgerlig regering i stedet for den nuværende regering – hvilket jeg synes ville have været fornuftigt – så havde fremlagt den samme finansiering eller fundet en anden. På samme måde kan vi også godt kan have en lang debat om, at hr. Jesper Petersen og regeringspartierne skar ned på tilskud til tandrensning for at finansiere fængselspladser. Der ved jeg heller ikke, om det ville have været den samme finansiering, en borgerlig regering havde lagt frem. Det kan godt være, at det havde været det, men det kan også være, at det ikke havde.

Jeg kan dog sige helt klart og tydeligt, at vi i Venstre har et ønske – og det er et ønske, jeg helt ærligt tror at vi også havde forfulgt, hvis vi havde siddet i regering – om at sørge for at løfte den her regning væk fra politiet, sådan at udgifterne i forbindelse med det her terrorattentat og den øgede bevogtning ikke går ud over andet politimæssigt arbejde. Og det er altså sørgeligt, at vi ikke kan løfte denne opgave i fællesskab.

Der er så en politisk uenighed, og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen ikke bare anerkender den politiske uenighed i stedet for at blive ved med at lade, som om den ikke er der.

Jesper Petersen.

Det, vi er uenige om, og det, vi stemmer om, er, om man skal bruge 100 mio. kr. ekstra fra en tillægsbevilling, som findes i regeringens finanslovsforslag, eller ej. Jeg mener simpelt hen, at det er dybt, dybt useriøst af hr. Karsten Lauritzen at stille sig op og tale om, at der skal bruges mange flere penge til noget, som man ikke har fremlagt skyggen af finansiering til. Man har ikke fremlagt finansiering.

Det er hr. Karsten Lauritzens parti, der dagligt tordner imod vækst i den offentlige sektor. Må jeg minde om, at politiet er en del af den offentlige sektor. Man vil ikke bruge en krone mere på den, for den må ikke vokse med så meget som en krone. Det må jo også gælde politiet.

Og når vi for en sjælden gangs skyld kan få Venstre til at melde noget ud om, hvad man egentlig vil, og Venstre fremlægger et finanslovsforslag om efteråret, så kan vi konstatere, at der ikke fremgår nogen tillægsbevillingsreserve, man har ingen penge til uforudsete udgifter og ville derfor ikke have kunnet finansiere det, som regeringen gør her, hvis man selv var i regering.

Så snak bare videre, men man har en dårlig sag. Man vil have, at vi skal trække finansieringen af politiet tilbage og har ikke skyggen af mulighed for at finansiere det, man står og taler om.

Ordføreren.

Tak. Det lader til, at Socialdemokraterne har lagt en strategi om, at hvis de siger, at Venstre har en dårlig sag, så bliver det også en dårlig sag. Og jeg kan sige, at det er en argumentation, vi også har prøvet at bruge over for regeringen, men det hjælper ikke altid, for hvis regeringen ikke har en dårlig sag, så bliver det ikke til en dårlig sag. Hvis man har en god sag, så er det en god sag, og det er en god sag at have det legitime politiske synspunkt, at vi ønsker at tilføre politiet flere midler end det, regeringen her lægger op til. Og vi finansierer det jo også. Vi har i vores finanslovsudspil sat 250 mio. kr. af til flere penge til politiet. Så må jeg anerkende, at det finanslovsudspil kom inden terroraktionen – det kom nemlig i efteråret.

Hr. Jeppe Bruus for en kort bemærkning.

Tak. Nu begynder Venstres ordfører at snakke om at samle regningen op. Vi har lidt blandede erfaringer med de regninger, som Venstre samler op, men lad mig nu spørge: Hvis vi nu vender rundt og vi så i fællesskab stemmer for det beslutningsforslag, som Venstre og de andre borgerlige har fremsat, og dermed trækker regeringens aktstykke, hvordan stiller det så politiet?

Jamen hvis der kom forhandlinger, sådan som vi lægger op til, så ville det jo stille politiet bedre, for så ville vi lynhurtigt, hvis vi ellers kunne få regeringen med på finansieringen, kunne blive enige om at lave et nyt aktstykke. Der kan jo dispenseres fra frister og alt muligt andet, hvis vi er enige om det, og så kunne vi sådan set vedtage det aktstykke i morgen, hvis det var det, der var tilfældet, eller en anden dag, hvor Folketinget er samlet. Så det, hr. Jeppe Bruus foreslår, synes jeg er en fremragende idé, og det vil vi meget gerne være med til. Problemet er bare, at det vil regeringen jo ikke. Man vil kun give det til politiet, der står i aktstykket, og ikke en bøjet 25-øre mere, og det er desværre ikke nok.

Jeppe Bruus.

Tak. Det lød jo som en masse »hvis'er«. Er problemet for Venstre og de andre borgerlige ikke, at I med det her forslag jo så ville stille politiet ringere, hvis det skulle gå igennem, og at der ikke ville være nye penge at give til politiet til at afhjælpe den pukkel, der har været i forbindelse overarbejdet m.v. i forbindelse med terrorangrebet. Det er jo det, der er udfordringen. Så kommer man med alle de der »hvis'er« og sniksnak. Sagen er jo, at I nu er på vej til at støtte et beslutningsforslag om, at vi ikke kan tilføre politiet nye penge. Det er jo det, det handler om.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at hvis man stemmer for beslutningsforslaget, trækkes aktstykket, og så skal der fremsættes et nyt, men det er jo det, der vil være naturligt. Det er det, vi ønsker, og det er jo det, der står i beslutningsforslaget, nemlig at regeringen skal indkalde til forhandlinger med henblik på at samle hele regningen op. Så jeg tror sådan set, at politiet vil være glad for det. Som jeg har forstået det på formanden for Politiforbundet, er han bestemt ikke tilfreds med den regning, regeringen samler op, og jeg tror, der er grund til at lytte lidt til formanden for Politiforbundet i den her sammenhæng. Det gør vi i den borgerlige blok. Det ønsker man så ikke i stort nok omfang at gøre i regeringen. Det er en politisk uenighed, så lad os da stå ved den.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstre selv har opgjort der er behov for at politiet får ekstra. Det må Venstre jo have gjort sig nogle tanker om, nu der bliver trukket ekstra 150 mio. kr. ind i kampen, fordi man har sat 250 mio. kr. af på sit finanslovsforslag. Så hvor meget er det lige, Venstre mener der er behov for, og hvad er det konkret, der skal dækkes?

Ordføreren.

Tak. Det spørgsmål er jeg faktisk er rigtig glad for, for hvis man læser svaret på spørgsmål 1 til aktstykke 108, kan man se, at vi har spurgt om, hvad de samlede meromkostninger er, men dem får man altså ikke rigtig oplyst. Man får oplyst, at der i øjeblikket er et beløb på 60,5 mio. kr. for perioden den 14. februar til den 27. marts – nu er regningen så noget større – men så skriver man, og det er jo det, der lige skal læses indenad:

»Tilsvarende indgår heller ikke udgifter til den del af Københavns normale bemanding, som i perioden er anvendt og fortsat anvendes til opfølgning på skudepisoderne 14. og 15. februar.«

Det er en del politifolk. Jeg har hørt et tal, der går på et par hundrede, og der bliver vi nødt til at få opgjort: Hvis de opgaver, de ellers skulle have løst med at opklare indbrud, opklare vold, forhindre kriminalitet, går til bevogtning, hvordan får vi så løst de opgaver, og hvad koster det? Det har regeringen jo altså ikke svaret på i svaret på det her spørgsmål. Når svaret kommer, vil jeg gerne være med til at samle den regning op, og jeg er sikker på, at de øvrige borgerlige partier er af den samme opfattelse.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så Venstre har altså heller ikke et klart svar på, hvor meget der er behov for i politiet. Så gør det jo det unægtelig meget, meget sværere at få afsat et ekstra beløb. Kan Venstre så ikke bekræfte, at justitsministeren faktisk har sagt, at hvis der er behov for ekstra initiativer, når den nye redegørelse kommer, altså redegørelsen efter terrorangrebet i København, så bliver der sådan set en anden runde, hvor der kan afsættes flere penge.

Hvad er så det store problem? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Hvorfor nægte at give de penge, der er behov for lige her og nu, når vi faktisk har fået lovning på, at vi også kommer til at diskutere flere initiativer og flere penge om nødvendigt? Der er jo ingen af os endnu, der ved, hvad den redegørelse vil pege på. Der er ingen af os endnu, der ved, hvor regningen for det forhøjede beredskab ender henne. Det er der ingen der har tal for på nuværende tidspunkt, så er det ikke meget klogt at vente og så bevilge de penge, som vi faktisk ved der er behov for på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Det, fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, er jo meget fornuftigt, og hvis bare justitsministeren havde sagt og skrevet det i aktstykket, tror jeg også, at vi ville have forholdt os anderledes. Men regeringen har jo i hvert fald meget tydeligt signaleret til os, også i forhandlingerne, at det er nu, man forhandler en terrorpakke, og at det så er det, regeringen lægger op til. Så vil man da ikke udelukke, at man på et eller andet tidspunkt, når der er to torsdage i en uge, gerne vil give politiet flere penge.

Det er de signaler, vi har modtaget, og jeg ville da ønske, at ministeren havde sagt det samme som det, spørgeren nu siger, men det har ministeren altså ikke sagt, og det er ikke det, der står i aktstykket. Hvis man vil tilføre politiet flere midler, end hvad aktstykket lægger op til, så er det nu, man skal slå til. Det har vi forsøgt at gøre, men det vil regeringen ikke være med til.

Fru Camilla Hersom.

Tak. Nu har ordføreren flere gange fra talerstolen sagt, at Venstre ville være parat til i dag at forhandle et nyt aktstykke, som kunne lægges frem i morgen, og som så ville være en fuld plan for, hvad politiet skulle have af ekstra midler.

Mener Venstres retsordfører, at det er seriøst? I en situation, hvor Danmark har været udsat for et terrorangreb, hvor de stadig væk er ved at undersøge baggrunden for det, og hvor alle partier er indstillet på, at det her selvfølgelig får konsekvenser for, hvad vi kommer til at tilføre vores politistyrke, er det så Venstres politik, at man for at gøre sig smuk på en talerstol vil fremlægge et nyt aktstykke i morgen? Er det Venstres tilgang?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at ordføreren lidt rammer sin egen regering, og jeg ved ikke, om det er gennemtænkt. For kort efter terrorattentatet lancerede regeringen den her plan, der hedder »Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror«, og hvor der på bageste side kan læses, at man ønsker at tilføre midler til en ny terrorplan – få dage efter. Altså, i det der våbenkapløb, der handler om, hvad vi skal gøre for at vise, at vi kan holde danskerne trygge, lægger man planer frem, der ikke er gennemarbejdede; det er jo en strategi, som regeringen har valgt.

Vi har i Venstre valgt at problematisere den tilgangsvinkel og spørge: Skulle vi nu ikke lige sætte os sammen omkring bordet og finde ud af, hvordan vi finansierer det her? Og det er jo det, vi har forsøgt at gøre sammen med regeringen, men så bliver vi smidt ud af nogle forhandlinger. Regeringen lægger så et aktstykke herned, hvor vi vælger at sige, at vi gerne vil give flere penge, og så bliver man sure over det i regeringen, altså at vi vælger ikke bare at sige ja og amen og stemme for, men fremfører vores politik, som er, at vi skal samle hele og ikke dele af regningen op. Og når vi så gør det, bliver vi – også af regeringen – kritiseret for det. Det synes jeg er ærgerligt, men sådan er politik jo også en gang imellem.

Camilla Hersom.

Det, der er så hult i den her sag, er jo, at Venstres ordfører bliver ved med at sige, at man sådan set ender med at stemme for aktstykket. Så lad mig bruge min sidste taletid her på at rette en opfordring: Jeg ville være glad for en tak fra talerstolen til SF og Enhedslisten, som jo ender med – sammen med regeringen – at gøre det muligt for Venstre at stemme for aktstykket i Finansudvalget, når mødet her i salen er slut.

Kunne vi ikke få den tilkendegivelse fra Venstres retsordfører? For det er jo sandheden: at hvis der var et flertal for det, Venstre selv foreslår, ville man ikke kunne sørge for, at de 100 mio. kr. kom ud at arbejde, fra når vi stemmer aktstykket igennem senere i eftermiddag i Finansudvalget.

Ordføreren.

Sådan kan man jo godt formulere det. Jeg tror, at hvis man spurgte f.eks. Politiforbundet og også menige politifolk, om de hellere ville have en lille sum penge nu eller en større sum penge på et senere tidspunkt, så ville de nok vælge at tage den større sum penge. Det tror jeg da de fleste ville, også selv om man skulle vente en lillebitte smule på det.

Det er jo ikke sådan, at det, om vi bevilger pengene i dag, i morgen, om en uge eller om en måned, kommer til at være afgørende for, om politiet kan løfte det terrorberedskab, som man har. Men det kommer til at være afgørende for, om politiet hen mod slutningen af året kan løfte ganske almindelige politimæssige opgaver som indbrudskriminalitet og anden borgernær kriminalitet, og det er jo så den politiske uenighed, vi har.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

En lille sum penge nu og en større sum penge senere – udelukker de to ting hinanden?

Ordføreren.

Nej, det gør de ikke – det er rigtigt – men som sagt har det været min klare opfattelse, og det er ikke en opfattelse, jeg tror jeg er ene om, at det er nu, regeringen vil lave en terrorplan. Det er jo derfor, man har lagt det her udspil frem med 12 nye tiltag mod terror, hvor man sætter nogle penge af, og der står jo ikke heri, så vidt jeg kan læse, nogen steder, at man senere er villig til at give flere penge til politiet, hvis det nuværende ikke skulle vise sig at være nok. Det kan jeg ikke finde, og jeg kan heller ikke finde det i aktstykket. Så det kan hr. Henning Hyllested jo godt sige, men jeg tror, at vi kommer i en situation, hvor det er nu, man tilfører politiet flere penge, og det er nu, man skal forsøge at forhøje det beløb, og det er jo det, vi har ønsket i den borgerlige blok. Det vil Enhedslisten så ikke være med til, og det overrasker mig ikke så meget.

Henning Hyllested.

En fugl i hånden er bedre end ti på taget, er den ikke? De 100 mio. kr. har man. Så må man jo kæmpe for de sidste, hvis man vil have flere. Er det ikke sådan, det forholder sig?

Ordføreren.

Jo, men det er jo så også derfor, når vi nu har fundet ud af, at regeringen ikke vil andet end det, der ligger her, at vi vælger at sige, at det går vi med til. Vores strategi, kan man jo godt sige, er et stykke hen ad vejen det, hr. Henning Hyllested siger, og jeg tror, at det vil vise sig at være meget svært at få regeringen til at give politiet flere penge, og derfor tror jeg, at vi kommer til at stå i en situation hen mod slutningen af året på den anden side af et folketingsvalg, hvor, hvis den nuværende regering får lov til at fortsætte, man vil se om den her tilgang til det, at den regning, der ligger i politiet, ikke bliver samlet helt op, og det kommer til at gå ud over ganske almindeligt politimæssigt arbejde, og det er bare ærgerligt.

Tak til Venstres ordfører. Der er endnu en taler i ordførerrækken. Hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti

Det, der får mig på talerstolen, er jo regeringens ordfører, der her har gjort et forsøg på en valgkamp ved at beskrive, at blå blok ikke har tænkt sig at gøre noget ved den terrorhandling, der er sket. Så lad mig lige ridse situationen op.

Det forslag, der er kommet frem til den her terrorpakke fra regeringens side, er jo sket med udspring i terrorhandlingen i februar på Krudttønden og senere i Krystalgade ved synagogen. Der fik vi desværre dokumenteret den påstand, vi har haft i Det Konservative Folkeparti i flere år, nemlig at der ikke er nok ressourcer i politiet til at løse opgaven, sådan som vi gerne vil have løst den. Vi mener ikke, at der er politifolk nok til at udføre tilstrækkelige patruljer på gader og stræder og samtidig løse de opgaver, der er med transportantture, bevogtninger – også i retssale – opklare de forbrydelser, der er, osv. osv., og derfor har vi jo i vores eget finanslovsudspil sidste år allerede afsat ekstra 500 mio. kr. til politiet.

Vi så ved terrorhandlingen, hvor politiet blev presset til det yderste, at der manglede politifolk. Hvorfor kan jeg sige det med sikkerhed? Jamen det kan jeg, fordi efter episoden på Krudttønden kaldte jøderne i Krystalgade ved synagogen, hvor der var en festlighed, på beskyttelse, men man kunne ikke få nogen. Der kom først en politibetjent kl. 19.00 om aftenen efter talrige rykkere efter beskyttelse. Senere kom der en ekstra til. Det viste sig desværre ved attentatet omkring midnat, at den ene af politifolkene, der var sendt ud, efter de forlydender der er, ikke havde den fornødne træning til at håndtere det våben, han var udstyret med, og der var fejl på våbnet, og man fik ikke bekæmpet terroristen, som man kunne have gjort.

Så der er ikke nogen tvivl om, at vi ikke har det antal politifolk til rådighed, vi gerne vil have, ikke bare i en akut terrorsituation, men heller ikke til helt almindelig bekæmpelse af indbrud. Vi ser jo mange steder, at politiet end ikke rykker ud til almindelige indbrud, og det er ikke tilfredsstillende for retssikkerheden.

Vi kan også se, at der mangler uddannelse og træning, og derfor vil vi investere i det, og vi vil også udstyre politifolkene med bedre udrustning, sådan at de er bedre forberedt til at kunne løse en ny akut opgave, hvis den måtte komme – og må guderne forbyde det.

Men vi har jo set, at vi har brug for flere politifolk, når vi taler om organiseret international kriminalitet; når vi taler om bander; når vi taler om terrorhandlinger; og vi har jo på det seneste set, at politiet er så underdrejet, i takt med de opgaver man er blevet pålagt, at der ikke bliver foretaget den efterforskning, der skal til, så man fylder fængslerne op, som man plejer. Det er jo et tydeligt eksempel på, at der ikke er politifolk nok til at afsløre forbrydere, sådan som de burde gøre, og som vi burde have politifolk nok til.

Derfor mener vi, at vi straks skal tilføre politiet ekstra 500 mio. kr., så vi kan få rettet op på den skævhed, der er, og få forbedret retstilstanden. For det er et faktum, som jeg var inde på, at der bruges alt, alt for mange politifolk til bevogtning i retssale, til at transportere sigtede til og fra politikreds til afhøringssteder, i forbindelse med fodboldkampe, diverse demonstrationer og ikke mindst er der opsparet så meget overarbejde, som skal tvangsafspadseres, at der simpelt hen ikke er politifolk nok til rådighed på gader og stræder til, at vi kan få den retssikkerhed, vi gerne vil have.

Derfor synes vi, at det her aktstykke er for lidt, at det er utilstrækkeligt, og at det ikke er nok til at kunne løse den akutte opgave, der ligger foran os, og det er selvfølgelig derfor, at vi har bedt om at få det trukket tilbage, og vi er klar til i morgen eller i dag at skrive en check på de ekstra 500 mio. kr., give dem til politiet, så vi kan få løst de her opgaver, så vi kan få oparbejdet den ønskede retstilstand, og så vi har beredskabet, altså at måtte der opstå et en ny katastrofesituation, en ny terrorhandling, har vi politifolk klar, der kan rykke ud med den rigtige kompetence og træning og med det rigtige udstyr til at kunne nedkæmpe og udslette den slags mennesker. Det var ordene fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 46 (V, DF, LA og KF), imod stemte 52 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er forkastet.

(Talen er under udarbejdelse)