Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
B 144 Bilag 5
Offentligt
Morten Elbæk-Jørgensen, pens. statsskovrider
Langebjergvej 19
8654 Bryrup
1. maj 2015
§3-arealer og urørt skov. Miljøudvalgets høring onsdag d. 6 maj 2015.
Modsat regeringens forslag om gødskningsforbud på §3 arealer har Blå Blok i sit valgoplæg forslag
om, at §3-arealer opdyrkes, mod at der som ”kompensation” udlægges op til 25.000 ha af statens
skove som urørt skov. Jeg beder i den anledning Miljøudvalget om at være opmærksom på
følgende:
Igennem to års debat i snart sagt alle landets aviser og i fagblade er det ikke lykkedes at få
biologer til at navngive truede arter i Danmark, som har behov for urørt skov for at overleve.
Det udelukker ikke, at sådanne arter måske findes, men omvendt kan der lige såvel være
arter i dagens skove, som ikke vil kunne klare sig i de urørte.
Øget biodiversitet i urørte skove er i givet fald et meget, meget langsigtet resultat, og der
ingen beviser for eller bare sandsynliggørelse af, at det overhovedet vil ske. En ukendt
faktor i denne sammenhæng er betydningen af den voldsomme ”kvælstofberigelse”, som nu
og i uoverskuelig fremtid præger landskabet i Danmark. Virkningen på den synlige flora er
som bekendt dramatisk, og det samme kan gælde tusinder af mindre iøjnefaldende arter af
alle slags. Det eneste der står fast er, at hvis vi øger mængden af dødt ved i skovene (udover
den betydelige øgning, som allerede er sket), ja så får vi tilsvarende flere biller m.v. af den
slags, vi har i forvejen. Jamen skal vi da i fuldt alvor til at
avle
biller?
Det undrer, at vores biologer hidtil har været så lidt interesserede i de urørte skove vi
allerede har. Et Eksempel: Jeg har i en periode bestyret en statsskov i Midtjylland (Velling),
som blev indkøbt til staten for næsten 200 år siden, begrundelsen i indstillingen til
Rentekammeret om køb af skoven var ”Bevarelse af den sidste bøgeskov på egnen”. Yes, og
bøgeskoven er der endnu, 2-300 år gammel og med bøge, som går til af ælde. Indtil nyere tid
blev faldne træer naturligvis gjort til brænde, men i de sidste 25 år har skoven ligget helt
urørt. Kunne man ikke forvente, at biologerne forlod skrivebordene og kom ud og
dokumenterede, hvilke herligheder sådan en skov har frembragt, før de kræver yderligere
25.000 ha udlagt til egen særinteresse?
Det sandsynlige fremtidsperspektiv for urørte skove ser man i mange af Aage V. Jensen
fondens ejendomme: Borgerne henvises til at nyde naturen fra udsigtstårne eller som
halehæng til en naturvejleder. Det skal ikke underkendes, at mange borgere gerne oplever
naturen sammen med en naturvejleder, men vi ved fra særdeles omfattende undersøgelser, at
den alm. borger i skovene først og fremmest søger stilhed, stilhed og atter stilhed i den
varierede kulturskov med tilgængelige og ordentligt passede skovveje.
Overlad ikke 25.000 ha af vores smukke skove til særinteresser. Kræv i de mindste forlods grundig
dokumentation af, hvad der allerede måtte være opnået, og en nøje og kontrollerbar beskrivelse af
forventningerne til de skove, som måtte blive ofret på projektet.