Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om, at udenlandske statsborgere skal afsone hele reststraffen ved overtrædelse af indrejseforbud.

Af Peter Skaarup (DF), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og justitsministeren har ordet.

Tak. Jeg vil gerne indlede med at sige, at min tilgang til det her forslag er en anden end den, jeg præsenterede ved det forslag, vi lige har diskuteret, om at give tiggere højere straffe end i dag, for her har vi at gøre med en problemstilling, som jeg som justitsminister betragter med ganske stor alvor. Det er meget grundlæggende ubegribeligt, at man vælger at komme til Danmark som udlænding og misbruge vores generøsitet og gæstfrihed ved at begå kriminalitet.

Endnu værre bliver det jo, når man så begår kriminalitet, bliver dømt, bliver udvist og så trodser et indrejseforbud og enten bare kommer tilbage til Danmark eller – endnu værre – kommer tilbage, selv om man ikke må være her, og begår ny kriminalitet. Det er en voldsom provokation, det er et alvorligt problem, og det hører ikke nogen steder hjemme.

Derfor vil jeg gerne i dag tilkendegive over for Folketinget og over for forslagsstillerne, at vi fra regeringens side ønsker at skærpe straffen for udlændinge, der trodser et indrejseforbud. Jeg synes, strafferammen i dag er for lav, og det fremstår for uklart, om man skal straffes i ganske kort tid eller op imod de 2 måneder, som så at sige er den øvre ramme i dag.

Vi kan jo ikke nå at fremsætte flere lovforslag på den her side af sommeren, men det vil vi gerne gøre i næste samling. Jeg vil også lige gøre Folketinget opmærksom på, at hvis vi skal gøre det, jeg foreslår – at det bliver 3 måneder, som bliver strafniveauet automatisk, hvis man trodser et indrejseforbud – så koster det jo nogle penge, og dem må vi så i fællesskab finde. Det gør det jo. Altså, man kan jo ikke skærpe straffen og så ikke også betale det, det måtte koste.

Så er der den anden diskussion i forhold til beslutningsforslaget her, som jeg også synes er relevant. Det er jo sådan, at vi i Danmark har et godt system for prøveløsladelse. Det giver jo rigtig god mening i de tilfælde, hvor det gives til personer, der ikke har tænkt sig at begå ny kriminalitet, og hvor man så at sige kan erstatte noget af sin afsoningstid med i stedet eksempelvis at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Det er min fornemmelse, at der er lidt for meget automatik i den måde, som prøveløsladelser gives på i dag, og jeg har på baggrund af terrorangrebet i København og gerningsmandens vej igennem vores retssystem allerede anmeldt, at vi vil se på brugen af prøveløsladelser i Danmark.

Jeg er tilhænger af at bruge prøveløsladelser, og det er jeg dér, hvor det giver mening og har en resocialiserende karakter, hvis vi har at gøre med indsatte, som gerne vil lægge kriminaliteten bag sig, og som bruger tiden i fængslet under afsoning til noget godt og noget fornuftigt. Men jeg er ikke tilhænger af prøveløsladelse som ren automatik. Og hvorfor er det en relevant diskussion her? Det er det, fordi vores udenlandske afsonere som udgangspunkt afsoner i kortere tid end andre, fordi vi ikke ønsker, at de skal optage danske fængselspladser. Det princip giver sådan set meget god mening, for udenlandske kriminelle skal som udgangspunkt ud af Danmark, når de har begået deres kriminelle handlinger. Det er ganske dyrt at have dem siddende i kriminalforsorgens institutioner, og derfor synes jeg sådan set det er fornuftigt at fastholde et system, hvor vi får så mange af de kriminelle udlændinge ud som muligt.

Men når der så er udlændinge, der trodser et indrejseforbud og alligevel vender tilbage, synes jeg, det er en relevant diskussion, oppositionen rejser, nemlig: Hvad gør vi så med den reststraf, der måtte være? Skal den udløses automatisk? Jeg har meget stor forståelse for synspunktet; jeg er ikke langt fra det, vil jeg gerne sige. Men jeg bliver også nødt til som justitsminister at sige, at her er vi inde at røre ved noget meget principielt og grundlæggende i vores retssystem, fordi det jo i dag er domstolene, der vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvordan en reststraf så at sige skal udløses.

Jeg har allerede for nærværende bedt om, at området her bliver gennemgået. Derfor kan jeg ikke stemme for beslutningsforslaget, men jeg rækker hånden ud til oppositionen. Jeg foreslår med det samme at skærpe straffen for at trodse et indrejseforbud, og så vil jeg gerne have lov til at arbejde videre med spørgsmålet om reststraffen.

Så tak til oppositionen for at bringe det her, synes jeg, meget vigtige emne på dagsordenen i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak. Så vil jeg sige bedre sent end aldrig, hvis ministeren er kommet på bedre tanker, for det virker jo egentlig også total logisk, at bryder man reglerne for de ting, man har fået lov til, nemlig at få en kortere straf, fordi man er udvist udlænding, ved at vende tilbage, må man også afsone resten af straffen, og det skal gerne ske i hjemlandet. Det er i virkeligheden det, forslaget går ud på.

Det, som jeg så selvfølgelig er nødt til at spørge ministeren nærmere om, er, om vi kan regne med, at der sker noget. Ministeren siger det nærmest, som om det her forslag bliver gennemført. Det hørte jeg ikke rigtig ministeren sige alligevel. Ministeren vil gerne skærpe straffen, men hvordan? Vil der blive sørget for, og det er jo det, der ligger i forslaget, at man, hvis man bryder de her regler, vil få lagt den reststraf oveni, og vil det blive sikret, at man kommer til at afsone den straf i hjemlandet? Det ligger jo lige for at tage en kontakt til Rumænien, der selv har erklæret sig villig til at indgå sådan nogle aftaler om, at sådan en afsoning kan finde sted i hjemlandet.

Ministeren.

Jeg ser meget gerne, at flere udlændinge afsoner i hjemlandet. Jeg synes principielt, at det skal være sådan, at så mange afsoner som overhovedet muligt, og jeg er meget optaget af, hvordan vi kan sikre bedre europæiske regler og en bedre benyttelse af de europæiske regler for at sikre det.

Som spørgeren godt ved, er det her et område, hvor det er lettere sagt end gjort, og det vil det nok være, ligegyldig hvem der er justitsminister i landet, for 1) er der mange af de lande, hvor udlændinge skal afsone, der ønsker en domstolsprøvelse af den danske dom, og det kan tage noget tid, jævnfør de, synes jeg, for lange sagsbehandlingstider, vi har ved vores egen domstole, og 2) er der jo et europæisk regelsæt på området, som i dag er rammen.

Men summa summarum er, at vi skal have flere udlændinge til at afsone hjemme. Det går heldigvis også bedre og bedre. I dag udsendes der markant flere, end der gjorde under den tidligere regering, heldigvis.

Hr. Peter Skaarup for den anden korte bemærkning.

Igen synes jeg at det stod lidt uklart, hvad det så er præcist, ministeren siger ja til. Er det det her forslag om, at man så skal afsone reststraffen, og at det skal ske i hjemlandet? Eller er det stadig væk en henvisning til, at der er nogle EU-regler, der siger, at man godt kan det her i nogle tilfælde? Og må jeg lige minde om, at det er de EU-regler, der betyder, at vi faktisk ikke rigtig for alvor har fået sendt nogle østeuropæere hjem til afsoning. I 2014 var det nogle og tredive, som det er lykkedes at sende hjem, ud af en ret stor gruppe. Det er derfor, at jeg tænker: Hvor er det, regeringen er positiv? Hvad er det, regeringen konkret vil gøre nu og her?

Justitsministeren.

Men det har jeg allerede svaret på, men jeg gentager det gerne, for budskabet er lige så godt nu, som det var for 4 minutter siden. Jeg ønsker, regeringen ønsker, vi ønsker at skærpe straffen for at trodse et indrejseforbud. Vi ønsker at se på, om vi skal have lavet en anden form for automatik, hvad angår reststraf. Jeg vedkender mig, at det er en ret fundamental ændring af dansk retspraksis og af den måde, som vores retssystem traditionelt har arbejdet på. Derfor beder jeg Straffelovrådet om at være med til at vurdere det.

Så kunne jeg afslutningsvis godt tænke mig at få spørgeren – nu har spørgeren ikke flere runder – til at bekræfte, at der i dag udsendes flere end tidligere. Det går altså i den rigtige retning.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Karsten Nonbo som første ordfører, ordfører for Venstre.

Tak. Når justitsministeren strækker en hånd frem, er jeg da klar til at tage den og vil da gerne tage justitsministeren på ordet og sige, at den er vi helt med på. Jeg tror, at alle er enige om, at i den bedste verden bliver de, der bliver dømt og sat i danske fængsler, udvist og sat i fængsel i deres hjemland og ikke i Danmark. Det er den øvelse, der står øverst på dagsordenen, men så længe den endnu ikke kan lade sig gøre, er vi nødt til at forholde os til det, der sker i øjeblikket. Det er fint nok med mig.

En dansker bliver prøveløsladt på to tredjedele af straffen, og det er jo gerne med det vilkår, at han ikke begår ny kriminalitet. En udlænding bliver prøveløsladt ved halvdelen af straffen, og så skal han rejse hjem, og her kunne jeg godt forestille mig, at man bare indflettede det vilkår: under forudsætning af, at du ikke kommer tilbage, når du har fået et indrejseforbud. Overtræder man så det vilkår, mener jeg egentlig, at når man krydser landegrænsen og kommer tilbage for tidligt, bliver man genindsat til afsoning af den reststraf, man blev prøveløsladt fra.

Så kan man sidde derinde og afvente, og jeg tror ikke, at det tager lang tid at færdiggøre den straf, som man skal have derudover for at overtræde indrejsevilkåret. Så kan man få den klaret med det samme, mens man er til stede, og så kan man sidde inde og får afsonet begge straffe. Det er det signal, vi skal sende til udlændingene, altså at vi ikke vil se dem igen, når de er vist ud og har fået den rabat, der hedder, at de er vist ud efter halv tid, og ser vi dem igen, skal de have reststraffen plus de 3 måneder, som justitsministeren snakkede om, og som justitsministeren godt vil være med til at give dem ekstra for at overtræde indrejseforbuddet.

Det er en løsning, som jeg mener vi kan leve med, indtil vi får den perfekte løsning, og den perfekte løsning er altså, at når de er dømt, bliver de sendt til hjemlandet til afsoning i hjemlandet. Så længe vi skal holde dem, vil jeg også sige, at så er det jo ikke vores opgave fra de danske fængsler at sørge for at resocialisere dem, fordi de skal netop ikke ud i det samfund, de har stjålet fra. De skal hjem, væk fra det samfund, de har stjålet fra.

Så Venstre tager imod justitsministerens fremstrakte hånd om at forlænge straffen for at rejse ind i landet, men det kommer jo heller ikke til at koste ekstra, hvis det er sådan, at vi får klaret den anden halvdel, nemlig den med, at vi sender dem til afsoning i hjemlandet. Det er også et fælles gods, som jeg hører Venstre og regeringen er helt enige om står øverst på listen. Ud med dem, lige så snart de har fået deres dom, og så vil vi ikke se dem igen, før de vender tilbage efter at have afsonet deres indrejseforbud, og så vil vi kun se dem, hvis de er blevet ikkekriminelle. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Ole Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak, fru formand. Udlændinge, der kommer til Danmark med det formål at begå kriminalitet, er jo på ingen måde velkomne – det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det er positivt, når politiet pågriber flere end tidligere, for vi tror, det skyldes en effektiv politiindsats, og det er også rigtigt, når langt flere udenlandske kriminelle, der kommer til Danmark, udvises af Danmark. Det er selvfølgelig også en af forklaringerne på det fald i kriminalitet, vi har set i Danmark.

Men arbejdet stopper ikke her. Vi risikerer desværre i nogle tilfælde, at kriminelle, der er smidt ud af Danmark, alligevel ender med at vende tilbage. Og der er det vigtigt, at vi for det første får dem fanget og for det andet får dem straffet, for de har ikke ret til at opholde sig her i landet. Derfor er Socialdemokraterne meget tilfredse med, at justitsministeren vil fremsætte et lovforslag om at skærpe straffen, når man overtræder et indrejseforbud. Altså, hvis man er blevet udvist af Danmark og alligevel indrejser i Danmark, får man en straf for det, og nu vil regeringen skærpe den straf. Det er vi meget tilfredse med.

Det næste spørgsmål, som hr. Karsten Nonbo jo også var inde på, er så: Hvad med resten af den straf, man oprindelig fik? Skal den så automatisk udløses? Der synes vi, det er fornuftigt, at Straffelovrådet kigger nærmere på det, så vi er sikre på, at lovgivningen på det område bliver ordentligt og grundigt fagligt funderet.

På den baggrund skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup, om hr. Ole Hækkerup ikke også nogle gange bliver træt af, ligesom vi er det i Dansk Folkeparti, at hver gang der skal rykkes fra regeringens side i forhold til et eller andet på det retspolitiske område, så skal man spørge Straffelovrådet? Jeg kunne også tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup, om hr. Ole Hækkerup er klar over den ekspeditionstid, der er hos Straffelovrådet? For i virkeligheden gør man jo det, hvis det her står til troende, at man lænker sin beslutningstagen til, hvad det er, Straffelovrådet finder ud af. I den forbindelse skal jeg lige gøre opmærksom på, at nogle af de sager, som vi har bedt Straffelovrådet kigge på, jo har været interessante og spændende, men det har været så interessant og så spændende for dem, at det har taget årevis at komme med et resultat, hvorefter det også har taget årevis, selvfølgelig, at lave lovgivning og dermed stramme op på tingene.

Så jeg vil bare spørge: Bliver hr. Ole Hækkerup ikke også træt af, at vi skal lænke vore stillingtagen – og at regeringen gør det – til Straffelovrådet?

Ordføreren.

Tak. Men det gør vi jo netop ikke i den her sag. Justitsministeren har lige sagt, at man har tænkt sig at skærpe straffen for at overtræde et indrejseforbud. En skærpelse af straffen for det har intet med Straffelovrådet at gøre. Så er der spørgsmålet: Skal man lave en automatik i lovgivningen, hvor man siger, at der ikke skal en dommer ind over for at vurdere det, men at man bare siger, at nu skal reststraffen automatisk udløses? Det kan der så være noget juristeri i – men lad dem kigge på det. Men den første del, at vi skærper straffen for at overtræde et indrejseforbud, har Straffelovrådet jo ikke noget med at gøre. Det er det ene.

Det andet er, at hr. Peter Skaarup spørger, om jeg ikke kan blive inderlig træt af, at man, når man skal rykke på retsområdet, altid skal spørge Straffelovrådet. Altså, noget af det, der tidligere er blevet diskuteret her, er det med at få udenlandske statsborgere, der er dømt i Danmark, hjem at afsone i deres eget land, og det er jo lige præcis noget af det, hvor vi har lavet en aftale, i øvrigt med De Konservative og med Liberal Alliance, SF og Enhedslisten om at sige, at her skal vi strømline det og have en effektiv sagsbehandling, både i Justitsministeriet og i Kriminalforsorgen. Vi har deadlines på dage for, hvor hurtigt det skal gå. Det skyldes selvfølgelig, at vi ønsker så effektiv som muligt at udnytte den afgørelse, der er i EU, om, at man skal tage sine egne borgere tilbage, og det er derfor, vi har lavet Task Force Hjemsendelse.

Noget af det, der undrer mig, og som jeg kan blive træt af på retsområdet, er noget af det, som stadig er lidt mærkværdigt, altså hvorfor Dansk Folkeparti ikke kunne tilslutte sig den aftale, vi lavede dengang.

Hr. Peter Skaarup.

Det er rigtigt, at der er blevet lavet en aftale der, der betød, at der var nogle og tredive kriminelle udlændinge, der i 2014 blev sendt hjem til afsoning. Det er selvfølgelig bedre end nul, men det er godt nok ikke ret mange i forhold til det antal, der sidder her.

Men det, jeg egentlig ville spørge om, er i forhold til det, som forslaget, vi diskuterer i dag, B 137, handler om, for det handler jo netop om, om vi skal gøre det til en automatik, så det udløser reststraffen, hvis man overtræder det indrejseforbud, man har fået, altså den udvisningsdom, man har fået. Og der er det, at Socialdemokraterne og regeringen åbenbart vil lade Straffelovrådet vurdere, hvad der skal ske her. Så er det bare, jeg siger: Bliver hr. Ole Hækkerup ikke træt af, at vi altså måske skal vente i flere år, før vi får et resultat af det, og før man måske kan lave lovgivning? Er det ikke for tyndt, også for hr. Ole Hækkerup?

Tak. Hr. Ole Hækkerup.

Men så er det jo lige præcis, at svaret er: Nej, for skærpelsen af straffen for at krænke indrejseforbuddet er jo noget, regeringen gør med det samme. Det er jo et lovforslag, regeringen har tænkt sig at fremsætte. Så derfor vil du jo få din strafskærpelse uanset hvad.

I forhold til det andet, altså det med at komme hjem at afsone i eget land, tror jeg bare, at man lige så stille og roligt skal slå følgende fast: Det kan godt være, at både jeg og hr. Peter Skaarup synes, at det er for få udlændinge, der kommer hjem for at afsone i deres eget land, men det er dog væsentlig flere end tidligere, altså i dagene med VKO. Det er det ene. Det andet er: I forhold til den aftale, vi lavede om det for at strømline administrationen så meget som muligt på lige præcis det punkt, var det helt umuligt at anbefale den til sit eget partis folketingsgruppe?

Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Det er jo dejligt, at regeringen, når vi fremsætter forslag her i salen, gør dem til sin politik. Nu begynder vi jo efterhånden at opleve det i flere sager. Vi oplevede det også, dengang vi foreslog, at man skulle tage passet fra syrienskrigere, altså dem, som var i risikozonen for at rejse ud. Vi diskuterede det, og så et halvt til trekvart år efter kom regeringen og var klar til det. Så det kan vi kun håbe på.

Mit første spørgsmål skal egentlig kun sådan ganske kort være: Hvornår kan vi forvente, der så kommer et lovforslag i salen, som handler om at skærpe straffen?

Ordføreren.

Ja, det har justitsministeren jo allerede svaret på. Som jeg hørte justitsministeren, sagde hun, at mulighederne for at fremsætte lovforslag i indeværende samling var udtømt, men hvis man fremsætter et lovforslag om det i efteråret, kunne det jo sagtens have virkning fra den 1. januar næste år. Så det forestiller jeg mig kan være en ny retstilstand i Danmark allerede om godt et halvt års tid.

Fru Mai Mercado.

Det er vi kun glade for, det lyder dejligt. Så vil jeg bare spørge om noget i forbindelse med Straffelovrådet. Hr. Ole Hækkerup siger, at det er noget juristeri, jeg synes jo, det er politik. Det er altså en politisk tilkendegivelse, om man synes, man skal have den her rabat, og det er en politisk stillingtagen, og derfor vil jeg da egentlig bare opfordre til, at Socialdemokraterne i højere grad tager politisk stilling.

Jeg synes efterhånden, vi har haft en del debatter her i Folketingssalen, hvor sager bliver sparket til hjørne i Straffelovrådet, for at de så kan bruge nogle år på at behandle et givent emne i en syltekrukke frem for egentlig bare at tage politisk stilling. Så det handler lidt om at komme ud af busken.

Ordføreren.

I de 10 år, vi havde en VK-regering, var det, så vidt jeg husker, i alle årene en konservativ justitsminister, og der fulgte man præcis den samme metode. Havde man noget, man mente var konventionsmæssigt, retssikkerhedsmæssigt, juridisk eller på anden måde betænkeligt, eller hvor der kunne være nogle betænkeligheder tilknyttet, sagde man: Det bliver vi nødt til at have nogle jurister til at undersøge. Så tog man den anden del af det og sagde: Hvad er det så for en politik, vi ønsker, hvor er det, vi ønsker at skærpe lovgivningen?

At anvende den arbejdsmetode er jo ikke noget den nuværende regering har opfundet – tværtimod. Og det er præcis det samme, der gøres i det her tilfælde, hvor man siger: Ønsker vi at skærpe lovgivningen? Ja, det gør vi. Så kommer det næste forslag, udløsning af reststraf, hvor man ikke er omkring en dommer, og så spørger man: Kan der være nogen juridiske problemer i det? Ja, det kan der godt være, og derfor sætter man Straffelovrådet til at kigge på det.

Men den arbejdsmetode er jo på ingen måde en, den nuværende regering har opfundet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak, formand. Lad mig starte med at slå fast, at jeg naturligvis også bliver provokeret af den TV 2-udsendelse, som Dansk Folkeparti henviser til i bemærkningerne til dette beslutningsforslag, ligesom Dansk Folkeparti sikkert også bliver, og også en masse andre mennesker uden tvivl bliver.

I Radikale Venstre står vi normalt ikke allerforrest, når der er tale om at indføre strafskærpelser, men det her forslag fra Dansk Folkeparti handler i udgangspunktet ikke om strafskærpelser, men mere om, om man skal afsone den straf, man tidligere har fået, før man blev prøveløsladt. Derfor kan vi et stykke hen ad vejen – et stykke hen ad vejen – faktisk godt følge Dansk Folkepartis holdning, som de giver udtryk for her i beslutningsforslaget.

Da man i sin tid indførte bestemmelsen om, at udlændinge med en udvisningsdom i udgangspunktet kun skulle afsone halvdelen af straffen i Danmark, var det i høj grad på baggrund af spørgsmålet om, at vi var udfordret af overbelægning i de danske fængsler. Det er vi jo så heldigvis ikke længere. Derfor er vi enige med justitsministeren i, at det er en god idé at bede Straffelovrådet om at se på spørgsmålet om udløsning af reststraf ved overtrædelse af indrejseforbud.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget her i dag, og vi har heller ikke gjort vores endelige stilling op i forhold til spørgsmålet om udløsning af reststraf, hvis man ikke overholder et indrejseforbud, men det vil vi naturligvis gøre, i forbindelse med at Straffelovrådet vender tilbage med deres udtalelse. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Som det fremgår af forslaget, ønsker forslagsstillerne at sikre, at udenlandske kriminelle, der dømmes til udvisning, skal afsone hele reststraffen, hvis de kommer tilbage til Danmark trods indrejseforbud.

I SF anerkender vi, at der er for mange kriminelle udlændinge, der bryder et indrejseforbud, og derfor forstår vi godt begrundelsen for forslaget, der bliver stillet. Vi må dog erkende, at vi ikke tror, at forslaget vil medvirke til, at der er færre kriminelle udlændinge, der overholder indrejseforbuddet. Vi ser, at de mange udenlandske kriminelle, der kommer tilbage til Danmark på trods af et forbud, jo ofte kommer fra Rumænien, der er et meget fattigt land, og da fattigdom er grunden til, at der begås så meget kriminalitet, tror vi ikke, at forslaget vil forhindre folk i at rejse tilbage til Danmark, da et ophold på nogle måneder eller år i et dansk fængsel vil være mere bekvemt end at være i et fattigt Rumænien f.eks. Derfor tror vi næppe, at skærpede straffe vil ramme denne gruppe.

Så har vi også en anden gruppe, og det er dem, som hele livet har levet i Danmark, og som har familie, børn og venner her, dem, som har større tilknytning til Danmark end til det land, de egentlig kommer fra. Den gruppe vil altid vende tilbage, uanset hvor høj straffen er; det så vi også eksempler på i den dokumentar på TV 2, »De udviste vender tilbage«, som der henvises til i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

I SF mener vi derfor, det vil være ressourcespild at smide folk i fængsel, de optager fængselspladser, og det koster penge. Men der skal selvfølgelig også være ret og rimelighed, og derfor må vi komme dette problem til livs. Vi er bekendt med, at justitsministeren har et lovforslag på vej om indrejseforbud. Vi ønsker derfor at afvente, hvad ministeren kommer med, før vi træffer en endelig afgørelse.

Tak til ordføreren fra SF. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag. På mange måder ligner det de samme partiers beslutningsforslag fra sidste folketingssamling om, at personfarlig kriminalitet begået af prøveløsladte altid, dvs. automatisk, uden man overhovedet tænker sig om, skal udløse en reststraf. I det her forslag handler det så om udlændinge, der overtræder et indrejseforbud, og forslagsstillerne lægger på samme måde op til en automatik, sådan at en overtrædelse af et indrejseforbud automatisk udløser reststraffen.

I Enhedslisten er vi imod automatiserede straffe, uanset hvor grimme mennesker det så går ud over. Det må og skal være op til domstolene at vurdere, hvilken rolle overtrædelse af et vilkår om prøveløsladelse eller indrejseforbud eller noget andet skal spille i forhold til reststraffen. Det tager domstolene stilling til, når de dømmer i sager, hvor personer er tiltalt for at overtræde et indrejseforbud. I øvrigt straffes det jo også allerede i dag med op til 3 års fængsel, så det er ikke nogen mild strafferamme, der er tale om.

Vi er sådan set fuldstændig enige med forslagsstillerne, og det tror jeg vi har sagt nogle gange, og med alle andre partier i Folketinget i, at lovovertrædere, som ikke hører hjemme i Danmark, skal afsone i deres hjemland. Og vi glæder os sådan set også over, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af udenlandske kriminelle, som afsoner i hjemlandet, efter at de er blevet dømt i Danmark. Det er bedst for det danske fængselsvæsen, det er bedst for de indsatte selv, altså afsonerne, det er i det hele taget den bedste måde gøre det på. Så vi er enige i, at det skal man hele tiden forsøge at blive bedre til.

Tak til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Vi er medforslagsstillere, så det kan næppe overraske nogen, at vi er enige og kan stemme for det her forslag. Vi er også enige med dem, der herfra har nævnt, at det jo er en del af det, altså at de, der er kriminelle og har afsonet og er prøveløsladte og kommer til deres hjemland, vender tilbage til Danmark. De skal selvfølgelig fortsat straffes, gerne med tillæg. Men der er også herfra nævnt, at det egentlige problem jo netop er, at en række udlændinge, der bliver dømt for kriminalitet, ikke afsoner i deres hjemland. Vi skal videre ad den vej og have flere til det. Selvfølgelig kan man glæde sig over, at der er flere, der har gjort det i den seneste tid, men der er alligevel alt for mange, der fylder op i de danske fængsler.

Så der er to problemstillinger, der er værd at omtale. Det ene kan vi så gøre noget ved her, nemlig sørge for, at de, der vender tilbage, fortsat skal afsone. Og når vi har set i et tv-program, at det er over halvdelen af de udviste, der er vendt tilbage inden for 1 år, så er der sådan set et problem, der skal tages hånd om. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Der er nogle logikker i det danske retssystem, som er svære at forstå. Der er pladsproblemer i fængslerne, så man nedsætter straffen for udenlandske kriminelle, så de kun skal afsone halvdelen af straffen, før de hjemsendes. Men hvorfor skal man have sådan en strafrabat, bare fordi man er udlænding? Det er i hvert fald svært at forstå sådan rent intuitivt.

De kriminelle udlændinge, som sidder til afsoning her, kan dels more sig over at sidde i et dansk fængsel til afsoning, for det er lidt mere behageligt end i eksempelvis Østeuropa, og dels kan de more sig over at blive løsladt tidligere. Så kommer de ud, og så får de et indrejseforbud, og det viser sig ofte ikke at være nok.

Vi Konservative siger egentlig ret tydeligt, at straffen for at overtræde et indrejseforbud skal hæves markant, og vi ønsker også at gå længere end forslaget. Vi ønsker faktisk, at straffen for overtrædelse af indrejseforbuddet hæves til 1 års ubetinget fængsel, for det er altså ikke sådan, at man ved et uheld eller et tilfælde kommer til at rejse tilbage til Danmark. Det gør man faktisk med vilje.

Men det her forslag tilsigter, at udenlandske kriminelle, der dømmes til udvisning, skal afsone hele reststraffen, hvis de trodser indrejseforbuddet og kommer tilbage. Det er et forslag, som alle selvfølgelig burde kunne støtte, for selvfølgelig skal reststraffen udløses. Vi vil jo gerne kvittere for, at regeringen gerne vil kigge på at skærpe straffen. Vi er selvfølgelig lidt mere bekymret over, at man vil lægge forslaget om indrejseforbuddet i en syltekrukke ovre i Straffelovrådet, og vi håber på, at det bliver en lidt hurtigere proces, sådan at man ikke skal vente i årevis på at få et svar.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Eilersen.

Tak for det. Vi takker for en rigtig god debat og også nogle rigtig gode og positive takter fra både ministerens og regeringspartiernes side om strafferammer osv. Vi kunne måske have ønsket os lidt mere præcision i det med, at reststraffen skal afsones, hvis man overtræder det her indrejseforbud. For som andre også har sagt her i salen, har vi nok alle sammen set den her tv-udsendelse, der hedder »De udviste vender tilbage«, hvoraf det fremgår, at over halvdelen rejser ind i Danmark igen. Jeg tror endda, det var nede på, at 14 timer var rekordtid for, hvornår man så var inde igen. Vi kan jo se, at 368 personer blev anmeldt for at have overtrådt deres indrejseforbud i 2011, og at tallet i 2013 var steget til 435 personer. Rigspolitiet mener dog, at tallet kan være langt større, idet mange, der har et indrejseforbud, undgår at blive fanget.

Så kan man spørge: Hvorfor skal udenlandske kriminelle, som er blevet udvist, have strafrabat på halvdelen af straffen eller mere, når de alligevel vender tilbage til Danmark? Så vi kunne godt ønske os, at der var en lidt tydeligere melding fra regeringens side om, at man også ville gå ind og bakke op om, at den her afsoning skulle finde sted, lige så snart de pågældende betrådte på dansk jord. Så skulle de sættes fast og afsone resten af deres straf, samtidig med at de så ventede på måske at få en ny strafudmåling. Men der er gode takter, og vi ser frem til debatten. Så tak for de positive ting, der var i det.

Tak til fru Susanne Eilersen.

Der er ikke flere, der har ønsket at få ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.