Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af praktikpladser.

Af Rosa Lund (EL) og Christian Juhl (EL).

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til undervisningsministeren.

Tak for ordet til behandlingen af dette beslutningsforslag fra Enhedslisten. Jeg vil sige, at i modsætning til det tidligere om voksen- og efteruddannelse er jeg egentlig lidt ærgerlig over det her – ikke i forhold til intentionen om at få skaffet flest mulige praktikpladser til de unge, det er jo en utrolig vigtig og bunden dagsorden, vi har, med det gode vekseluddannelsessystem, vi har for erhvervsuddannelserne, men når jeg synes, det er ærgerligt, er det, fordi Enhedslisten angiver, at der skulle mangle 12.936 praktikpladser, og det er jo ikke korrekt. Det er det, jeg synes er lidt ærgerligt, og det er også noget, jeg har diskuteret med Enhedslisten før, for tallene er faktisk sådan, at hvis vi kigger på den seneste praktikpladsstatistik, så viser den, at over 79.500 elever var i gang med deres hovedforløb i marts 2015, heraf var 9 pct. i skolepraktik på et praktikcenter, og det svarer til 7.240 elever.

Det er selvfølgelig sådan, at skolepraktikeleverne helst skal ud i praktikvirksomhed før eller siden. Det er der heldigvis også rigtig mange, der gør – selv om de starter i skolepraktik, kommer de ud i praktik efterfølgende. Ud over eleverne i praktikcentrene var der 1.459 elever med et afsluttet grundforløb tilmeldt som praktikpladssøgende på uddannelser, hvor der er skolepraktik, men som de så valgte ikke at tage, men de kunne fortsætte i skolepraktik og dermed gøre deres uddannelse færdig. Det vil sige, at der er 200 elever, som var tilmeldt som søgende til uddannelser uden skolepraktik.

Når jeg synes, det er ærgerligt, er det, fordi tallet ikke er korrekt, og det giver et misvisende billede til unge, der har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse – man skulle tro, det nærmest var umuligt at finde en praktikplads. Men der er rigtig mange gode muligheder for at få en praktikplads, og det bliver bedre med den nye erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft, med de forbedrede praktikcentre, mulighederne for, at man kan lave praktikpladspakker, og som sagt også muligheden for, for langt de fleste, at man kan starte i skolepraktik og med rigtig gode muligheder for at komme ud efterfølgende.

Jeg ved godt, at Enhedslisten nogle gange har den holdning, at det ikke er lige så fint at tage en skolepraktikplads, men jeg vil også godt her advare mod at tale skolepraktikken ned. Det er – igen – ikke det samme som, at det ikke er vigtigt at gøre alt, hvad man kan for at få ordinære praktikpladser ude i virksomheder, men det er faktisk også nogle gode praksisrettede veje, man får, igen med de nye praktikcentre, og en rigtig fin adgangsbillet til efterfølgende at få praktik i en virksomhed.

Bare for at nævne en enkelt ting, deltog jeg her den 12. maj i den meget traditionsrige fest, der er på Københavns Rådhus, hvor de dygtigste nyuddannede unge håndværkere fra de forskellige fag, der har fået medaljer, kommer, og de får legater, og de får kongelige håndtryk. Og det er jo de dygtigste unge håndværkere, der er der, der får medaljer. De gik bl.a. til møbelsnedkere og skræddere, som er unge mænd og kvinder, som er udlært i skolepraktik og alligevel leverer fremragende håndværk. Jeg vil godt understrege, bare for at der ikke er nogen myter, at selvfølgelig ville det allerbedste være, hvis alle kunne komme ud i en ordinær praktik, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at tale skolepraktikken ned, for der er også masser af kvalitet ved den, man kan også blive en god håndværker der.

Enhedslisten foreslår nogle konkrete ting, som jeg gerne vil kommentere. Det første er at indføre forpligtende sociale klausuler i kommuner, regioner og stat. Det med sociale klausuler er jo også noget, vi er optaget af i regeringen, og derfor har regeringen også pålagt statslige ordregivere at anvende det, der hedder et følg eller forklar-princip om sociale klausuler om praktikpladser tilbage fra februar 2013. Regionale og kommunale ordregivere er efter en aftale med KL og Danske Regioner også blevet omfattet af princippet fra starten af 2014.

Følg eller forklar-princippet betyder, at ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare offentligt, hvorfor de ikke gør det. Når vi ikke har valgt at forpligte de offentlige ordregivere til altid at gøre brug af sociale klausuler, sådan som jeg må forstå Enhedslistens forslag, skyldes det, at det vil være i strid med det, man kalder for EU-rettens proportionalitetsprincip. For det skal altid være en konkret vurdering, om et krav om praktikpladser er proportionalt i det enkelte udbud. Men her vil jeg godt understrege, at vi faktisk er optaget af, at det offentlige bruger sociale klausuler. Det er jo en rigtig god måde, der er en god deal i det, ved at man siger, at her er der en opgave, der skal udføres, og en privat virksomhed får en god ordre og får dermed også mulighed for at kunne ansætte nogle flere medarbejdere, herunder også at oprette f.eks. nogle flere lærepladser. Så hele ideen om sociale klausuler er vi fuldstændig enige i, men som sagt skal de leve op til EU-rettens proportionalitetsprincip.

Vi følger det også løbende i regeringen, ved at alle ministerier skal indberette deres anvendelse af sociale klausuler til Erhvervs- og Vækstministeriet. Det er sådan, at kommunale og regionale ordregivere ikke er underlagt en indberetnings til Erhvervs- og Vækstministeriet, og derfor indgår de ikke i opgørelsen, men KL og Danske Regioner har oplyst til Erhvervs- og Vækstministeriet, at de også vil gøre status på anvendelsen af princippet.

Enhedslisten foreslår også at genforhandle Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, så virksomheder, der ikke tager elever, bidrager mere end de virksomheder, der tager elever. Nu er det jo allerede i dag sådan, at de virksomheder, der ansætter elever, bidrager forholdsvis mindre til AUB'en end virksomheder, der ikke ansætter elever, dels fordi virksomhederne ikke skal betale bidrag for eleverne, dels fordi virksomhederne modtager ydelser fra AUB'en, og på den måde får de det finansieret over bidrag fra alle virksomheder.

Som Enhedslisten også ved, er der jo indgået en bred aftale om erhvervsuddannelserne med alle partier i Folketinget, desværre uden Enhedslisten, selv om vi var meget tæt på at indgå en fælles aftale, og det vil jeg gerne kvittere for, for jeg ved, at Enhedslisten er dybt optaget af de her spørgsmål, sådan som vi andre også er. Det indgår i aftalen, at AUB-bidraget er lagt fast indtil 2018, og det vil som udgangspunkt kræve enighed i kredsen, hvis AUB-bidraget skal genforhandles.

Forslaget fra Enhedslisten om, at stat og kommuner opretter de manglende praktikpladser, mener jeg er urealistisk, bl.a. fordi de offentlige myndigheder ikke kan uddanne ret mange af de medarbejdere, som det private Produktionsdanmark har brug for. Stat, kommuner og regioner skal bestemt påtage sig deres andel af uddannelsesopgaven. Det vil jeg gerne understrege. Men det skal selvfølgelig også være sådan, at det kan lade sig gøre i forhold til den vifte af praktikpladser, der er brug for, og der er bare en barriere i forhold til de typer uddannelsesstillinger, der vil være inden for det offentlige.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, at det her skal vi nå så langt i mål med som overhovedet muligt. Nu, hvor der er gang i væksten, skulle det også gerne være sådan, at der kommer flere uddannelsesaftaler. Jeg synes også, at en af de ting, der er beskæmmende ved at se på praktikpladsstatistikken, er, at antallet af uddannelsesaftaler falder. Det er også derfor, at jeg netop nu har drøftelser med arbejdsmarkedets parter om, hvad vi kan gøre for at få skabt flere ordinære praktikpladser. Det må være sådan, at det kan lade sig gøre, sådan som den økonomiske situation er nu. Det har vi som sagt jævnligt møder om i ministeriet, og jeg forventer, at arbejdsgruppen inden sommerferien kan komme med forslag til drøftelse af, hvordan vi kan styrke, at der kommer endnu flere ordinære praktikpladser.

I den forbindelse vil jeg gerne rose, at bl.a. Dansk Industri har taget fat i – nu kan jeg ikke huske ordsproget og vil ikke sige det forkert – alle deres medlemsvirksomheder og simpelt hen virksomhed for virksomhed med det, som de kalder for Operation Praktikplads, har kontaktet dem – og det er så mere end 1.000 medlemsvirksomheder – med henblik på at se på, om de ikke kan oprette nogle flere lærepladser nu, hvor der er ved at komme godt gang i væksten, fordi de også er optaget af, at det er nu, der skal ske noget. Det er nu, vi står med en ny erhvervsuddannelsesreform. Det er nu, der er brug for så mange praktikpladser som overhovedet muligt. Det er nu, at de unge og deres forældre skal have det håb og den tro på, at det er en rigtig god uddannelsesvej – og ikke mindst, at virksomhederne jo simpelt hen kommer til at mangle dygtige medarbejdere, hvis de ikke går ind i den uddannelsesopgave nu.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, men vi kan sagtens forstå intentionerne i det. Men jeg vil nu alligevel appellere til, at vi i fællesskab lader være med at tale et forkert tal op om manglen på praktikpladser. Det er altså ikke 12.000 unge, der mangler en praktikplads.

Fru Rosa Lund, en kort bemærkning.

Nu har vi ikke fremsat det her beslutningsforslag for at diskutere tal, men det er klart, at jeg alligevel ikke kan lade være med at spørge lidt til det, fordi ministeren fokuserede så meget på det. Jeg vil gerne spørge ministeren: Når man er i skolepraktik, mangler man så en praktikplads? Ja eller nej.

Ministeren.

Når man er i skolepraktik, er man stadig væk praktikpladssøgende i forhold til at finde en ordinær praktikplads. Hvis man ikke får det og man har en skolepraktikplads, kan man også gøre det færdigt i skolepraktik, men det interessante er, at langt de fleste, selv om de starter i skolepraktik, faktisk ender med at få en praktikplads i en ordinær virksomhed. Så det er utrolig godt, at vi har den buffer med gode praktikcentre, som jo er blevet endnu bedre som en del af den praktikpladsaftale, der blev lavet, sådan at man, selv om konjunkturerne går op og ned, faktisk har en mulighed for, at man kan gøre sin uddannelse færdig. Det er jo forudsætningen for det vekseluddannelsessystem, vi har.

Rosa Lund.

Nu spurgte jeg ikke til mulighederne for at kunne gøre sin uddannelse færdig. Altså, Enhedslisten er en del af aftalen om praktikcentrene, så det kender vi udmærket.

Jeg spørger ministeren, om man, når man er i skolepraktik, mangler en praktikplads. Ja eller nej. Jeg spørger ikke, om man kan gøre sin uddannelse færdig. Jeg er med på, at den her regering er holdt op med at snakke om en praktikpladsgaranti og er begyndt at snakke om en uddannelsesgaranti i stedet for. Det er jo sådan set meget klogt af regeringen, for man kan jo godt gøre sin uddannelse færdig i skolepraktik, men det er bare ikke det samme. Der er meget stor forskel for den enkelte på at være i skolepraktik og på at være i ordinær praktik.

Derfor vil jeg bare spørge ministeren: Mangler man en praktikplads, når man er i skolepraktik?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen fuldstændig uenig i, at vi ikke har snakket om uddannelsesgaranti før. Det har vi gjort rigtig længe. Og vi har en vekseluddannelse, fordi vi ved, det er konjunkturafhængigt, og det er derfor, man skal have muligheden for en god skolepraktikplads. Når man er i skolepraktik, skal man hele tiden være aktiv i forhold til at finde en ordinær praktikplads. Hvis man ikke kan få det, kan man gøre sin uddannelse færdig der. Og man er en rigtig dygtig faglært også med skolepraktik, men det ændrer ikke ved, at det allerbedste da er, at man er i en virksomhed med den helt konkrete læring, der er i at være sammen med kollegaer i de jobfunktioner, der er der. Men at tale skolepraktik ned synes jeg ikke der er nogen grund til.

Tak til ministeren. Og så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Peter Juel Jensen for Venstre.

Tak, formand. Det er jo lidt svært at komme efter en minister, som i den grad er i hopla. Ministeren rundede jo et skarpt hjørne i fredags, og det kan være derfor, at ministeren er blevet så fornuftig at høre på.

Jeg har ikke meget at tilføje fra Venstres side. Jeg vil dog gerne lige sige, at jeg er meget enig med ministeren i, at vi skal passe på, hvad det er for nogle tal, vi sender op at svæve, når det kommer til køen til erhvervsuddannelserne med hensyn til praktikpladser. Det er utrolig vigtigt – det er utrolig vigtigt – for vores alle sammens velfærd, at vi får det nødvendige antal erhvervsuddannede også i fremtiden.

Jeg er selv forælder og har børn, som efterhånden skal til at vælge ungdomsuddannelse. Hvis jeg var forælder og hørte det tal, som Enhedslisten turnerer rundt med, ville jeg måske være lidt varsom med at anbefale mine børn at tage en erhvervsuddannelse. Jeg foreslår, at ordføreren for Enhedslisten lige slår op på Undervisningsministeriets hjemmeside og så får fat i det helt konkrete antal elever, som mangler en praktikplads. Vi er faktisk nået rigtig, rigtig langt.

Derudover vil jeg også sige, at Venstre hverken kan eller vil medvirke til at gøre det sværere for unge mennesker at få en praktikplads – heller ikke i fremtiden. Det, som Enhedslisten lægger op til med det her beslutningsforslag, er faktisk i bund og grund at begrave de såkaldte partnerskabsaftaler. En partnerskabsaftale er et frivilligt samarbejde mellem f.eks. Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsskolerne og en kommune, både skoleforvaltningen og jobcenteret, og nogle steder også den lokale 3F-afdeling. Kommunen er ansvarlig for, at kommunens unge kommer ind på et uddannelsesforløb og senere hen i arbejde. UU, altså Ungdommens Uddannelsesvejledning, har ansvaret for at klæde de unge på til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, og erhvervsskolerne modtager eleverne fra kommunen og uddanner dem til arbejdsmarkedet, mens virksomhederne i sidste ende tager eleverne ind som lærlinge og senere hen som svende.

Det her lægger vi ned, hvis vi følger Enhedslistens forslag om at indføre tvungne klausuler, for man kan ikke både have frivillige aftaler og tvungne klausuler. Og de her aftaler er helt unikke, for de gælder både det offentlige og det private arbejdsmarked. Så Venstre vil ikke være med til noget, der i sidste ende kan være med til at fjerne praktikpladser til unge mennesker, der vælger at tage en erhvervsuddannelse.

En kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Jeg skal starte med at berolige hr. Peter Juel Jensen med, at de tal, som er nævnt her i vores beslutningsforslag, søreme kommer fra Undervisningsministeriets hjemmeside; de kommer fra de officielle tal, kan man sige. Vi har det bare sådan i Enhedslisten, at når man er i skolepraktik, mangler man også en praktikplads – for man er i et skolepraktikcenter; man er ikke ude hos en virksomhed; man arbejder ikke under overenskomsten; man får en anden løn; man har ikke de samme rettigheder osv. osv. Så det kan jeg bare starte med at berolige Venstres ordfører med. Og det var den første ting.

Den anden ting er: Hvis nu Venstre ikke vil være med til det her, hvordan vil Venstre så være med til at skaffe de praktikpladser, der mangler – hvis altså Venstre overhovedet mener, at der mangler nogen praktikpladser? For jeg kan forstå på hr. Peter Juel Jensen, at vi helst ikke må snakke om de praktikpladser, der mangler; at vi kun må snakke om de praktikpladser, der er der. Er det sådan, jeg skal forstå ordføreren?

Ordføreren.

Jamen altså, Venstre er gået seriøst til opgaven hele vejen igennem, og vi er bl.a. med i en erhvervsuddannelsesreform, der gør erhvervsuddannelserne betydelig mere attraktive. Vi har i vores finanslovsforslag afsat penge til nyt materiel til erhvervsskolerne, netop for at gøre uddannelserne bedre. Og så bakker vi selvfølgelig op alle de steder, vi nu kan – for vi er jo godt klar over, at vores fælles velfærd afhænger utrolig meget af, at vi også i fremtiden har produktionsarbejdspladser i Danmark.

Derfor er det også nødvendigt, at vi har den arbejdskraft, der nu bliver efterspurgt, også i fremtiden. Og derfor slår vi ned på det, hver eneste gang vi hører nogle turnere rundt med nogen forkerte tal og bygger nogle skræmmebilleder op, bare fordi vi nærmer os en valgkamp. Det synes vi i Venstre at vores velfærdssamfund er alt, alt for vigtigt til.

Rosa Lund.

Nu burde hr. Peter Juel Jensen jo vide, at vi i Enhedslisten, lige siden skolepraktikken blev opfundet, har ment, at det var en lappeløsning, og har ment, at dem, som var i skolepraktik, manglede en praktikplads. Så det er ikke noget, vi har opfundet til den her anledning, vi står over for nu.

Jeg spurgte ordføreren til praktikpladser og ikke til maskiner eller til, hvordan vi gør erhvervsuddannelserne mere attraktive – men konkret til, hvordan Venstre vil skaffe praktikpladserne.

Ordføreren.

Jamen altså, i Venstre holder vi meget af det vekseluddannelsessystem, som vi har i øjeblikket, men det er jo selvfølgelig også konjunkturbestemt. Når det går lidt langsommere i den internationale økonomi, og når det går langsommere i dansk økonomi, er det selvfølgelig svært at skaffe det nødvendige antal praktikpladser. Derfor har vi skolepraktikken, som kan tage dampen af praktikpladskøen.

Jeg er jo meget, meget ked af at høre ordføreren fra Enhedslisten tale så sort om det at gå i skolepraktik, for sandheden er jo også – og det må ordføreren jo også vide – at langt de fleste, der starter i en skolepraktik, faktisk ender i et ordinært praktikpladsforløb. Så det er med til at sikre, at når man starter på en erhvervsuddannelse, har man også muligheden for at gøre sin uddannelse færdig. Alt andet ville jo være sort og ville ikke hjælpe på, at flere unge valgte en erhvervsuddannelse i fremtiden.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Ane Halsboe-Jørgensen – med flere. ( Ordføreren er gravid ).

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige, at ligesom ministeren er jeg ikke enig i tallet, men uanset hvordan man vender og drejer det, så burde der slet ikke være noget problem at stå og diskutere i dag. Hvis virksomhederne løftede det ansvar, der rettelig ligger hos dem, hvis de tog det ansvar, som vores vækstuddannelsessystem giver dem, burde der slet ikke være noget problem. Det provokerer mig, når jeg ser virksomheder så sent som i dag stå og klage over, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft, at de kan få nok hænder, men samtidig har de ikke nogen lærlinge, og de søger heller ikke efter dem. Det er ikke den måde, vi kommer tættere på at have en kvalificeret arbejdskraft, som leverer det til virksomhederne, som vores virksomheder har brug for, på.

Der er flere virksomheder, der må ind i kampen, og det er særlig vores store virksomheder, viser alle undersøgelser. Hvor små virksomheder gør det godt, er der flere af de store, der kunne komme med om bord, og det skal vi blive bedre til at sikre. Jeg er også glad for, at arbejdsmarkedets parter så aktivt er i drøftelser med ministeriet i øjeblikket, og at ministeren har taget initiativ til det, sådan at flere virksomheder kan løfte deres del af ansvaret.

Ud over de mange drøftelser, som er i gang, og som resulterer i anbefalinger lige om lidt, så er jeg sådan set enig i, at det offentlige skal tage det ansvar, det offentlige skal. Jeg er ikke enig i forslaget om, at man skal samle alt op, det tror jeg er urealistisk og uhensigtsmæssigt, men eksempelvis på SOSU-området er jeg stor tilhænger af, at vi har en dimensionering, jeg er stor tilhænger af, at kommuner og regioner bliver forpligtet til at sige: Det her er det, vi får brug for, og så er det selvfølgelig også de elevpladser, der skal oprettes.

Derudover er det godt, vi har praktikcentre, som kan være den buffer, der gør, at vores unge mennesker i hullerne imellem praktikpladser ude i rigtige virksomheder ikke tvinges til at droppe ud, sådan som man tidligere har set, at de ikke tvinges til at skulle starte forfra på et nyt grundforløb, men at man kan gribe dem i de der huller, der skulle være. Der er stort set ikke nogen elever, som tager hele deres uddannelse i et praktikcenter. Det synes jeg at vi skal glæde os over, for det er trods alt at foretrække, at flest muligt af vores unge kommer ud og får rigtig jord under neglene.

Ud over drøftelser med arbejdsmarkedets parter, dimensionering på de områder, der nu giver mening for det offentlige, og vores praktikpladscentre, som kan give den uddannelsesgaranti, vi alle sammen er så optaget af at kunne give, sådan at flere har mod på at gå den her vej, så er der også klausulerne. Og det er jo noget af det, der er bærende i Enhedslistens forslag i dag. Jeg vil bare sige: Ja, jeg er tilhænger af klausuler, ja, jeg er tilhænger af, at når vi bygger for vores fælles skattekroner, så forpligter man i det omfang, det giver mening, til at tage en del af det uddannelsesansvar, der ligger. Jeg er stolt over, at det f.eks. bliver meldt, at det kommende Femernbyggeri ser ud til at kunne få 500 fuldtids elev- og lærepladser. Det synes jeg er stærkt, og jeg synes, det er noget, vi skal lære af. Det er i hvert fald markant bedre end noget af det, vi har set på nogle af de andre store infrastrukturprojekter, ingen nævnt, ingen glemt.

I fællesskab har vi indført den ordning. Det synes jeg vi kan være stolte af. Vi har også forpligtet kommuner og regioner til, at de gør det samme, medmindre de kan argumentere rigtig godt for, hvorfor de ikke skal gøre det. Er det det samme som at sige ethundrede procents forpligtelse? Nej, men det tvinger alle til at forholde sig til det, og det synes jeg er et rigtigt tiltag, og det er jeg glad for.

På baggrund af hele den her række af tiltag kan vi ikke støtte det forslag, der ligger, og det kan Det Radikale Venstre heller ikke.

Fru Rosa Lund for en kort bemærkning.

Tak for det. I Enhedslisten er vi jo enige i meget det, som fru Ane Halsboe-Jørgensen står og siger om, at virksomhederne skal tage ansvar, og jeg bliver også provokeret, når virksomhederne siger, at de kommer til at mangle arbejdskraft, når de ikke selv er med til at uddanne dem i dag.

Jeg vil gerne spørge fru Ane Halsboe-Jørgensen til det, hun sagde om SOSU-uddannelsen: Går Socialdemokraterne ind for, at der fortsat skal være en dimensionering, og vil man arbejde for, at der kommer til at være det i den aftale, der skal laves med kommunerne og regionerne?

Ordføreren.

Ja.

Så siger vi tak til Socialdemokraternes ordfører og går straks til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Alex Ahrendtsen.

Enhedslistens beslutningsforslag om praktikpladser har gode hensigter, men ligesom det forrige forslag, B 116, har det nogle mangler, og dem vil vi i Dansk Folkeparti godt påtale. Der er nemlig ikke finansiering bag, og tallene holder ikke.

Af forslaget fremgår det, at der mangler knap 13.000 praktikpladser, og dem skal staten, regionerne og kommunerne skaffe ved hjælp af sociale klausuler. Dette tal er sat alt for højt. De seneste tal er fra marts 2015 og viser, at 4.900 af de elever, der har afsluttet grundforløbet, mangler praktikplads. Og der er jeg faktisk meget enig med ministeren i, at vi skal tale praktikpladser op, vi skal tale erhvervsuddannelsen op, vi skal ikke tale den ned. Og dette tal er altså også fra Undervisningsministeriets hjemmeside.

Dansk Folkeparti støtter sociale klausuler, men det løser ikke hele praktikpladsproblemet. Det skyldes, at det offentlige er dårligere til at oprette praktikpladser end det private, og det vil sociale klausuler derfor ikke afhjælpe. Det vil jeg komme lidt nærmere ind på om lidt – Socialdemokratiet var noget hård ved de private virksomheder lige før.

En analyse af potentialet for flere praktikpladser i virksomheder, som Deloitte lavede for Undervisningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og LO som led i udmøntningen af vækstpakke 2014, viste, at danske virksomheder kan oprette 33.700 flere praktikpladser. Af disse var potentiale størst inden for handel og transport. 40 pct. eller 13.000 ville der kunne findes her. Analysen viste også, at potentialet er størst i hovedstaden med 12.000 og i Syddanmark med knap 8.000. Dertil kommer, at der er stor forskel på erhvervsskolernes indsats. Hos nogle lykkes de med at få 90 pct. af eleverne i praktikplads, mens andre er helt nede på 20 pct. Og nu kommer vi til skismaet mellem det offentlige og det private. I det offentlige ansætter man kun 4 elever pr. 100 ansatte, selv om man kunne ansætte 70 pct. flere, mens der i det private i gennemsnit er 9 elever pr. 100 ansatte, flest i bygge og anlæg med 16 elever pr. 100 ansatte. Det vil sige, at det private er langt bedre end det offentlige til at ansætte elever.

Dertil kommer, at praktikpladsmangelen er fordelt på mange forskellige erhverv. Det giver dog god mening for det offentlige at ansætte flere elever, når potentialet er på 70 pct. flere ifølge Deloittes analyse, og derfor ville vi godt kunne have støttet denne del af forslaget, hvis Enhedslisten havde sørget for finansieringen. Desværre er beslutningsforslaget ikke finansieret, og derfor anser vi det for at være et oplæg til debat snarere end et reelt forslag til at forbedre praktikpladsmangelen. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Beslutningsforslaget er jo finansieret. Vi foreslår jo, at man genforhandler arbejdsgivernes uddannelsesbidrag. Med andre ord foreslår vi, at arbejdsgiverne betaler deres del af regningen. Vi synes, det er deres tur.

Så jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører: Hvis ansvar er det, at der bliver oprettet praktikpladser? Hvem skal betale for det ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Jeg er lidt forvirret. Ifølge beslutningsforslaget vil man sænke arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, hvis de har elever. Samtidig skal man, hvis man ikke har elever, betale noget mere. Men det fremgår ikke rigtig, om det er inden for den samlede pulje, eller om virksomhederne skal betale noget mere. Det savner jeg simpelt hen svar på.

Hvem der betaler for eleverne, når de er ansat i en virksomhed? Det er jo virksomhederne, der betaler deres løn, og lønnens størrelse er fastsat i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Rosa Lund.

Men hvis ansvar er det? Altså, for mig at se er det spørgsmålet i den her debat om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag og i debatten om sociale klausuler. Jeg er enig i, at det ikke kan være hele løsningen. Det er også derfor, der er forskellige forslag i vores beslutningsforslag. Det, jeg er interesseret i, er: Hvis ansvar er det ifølge Dansk Folkeparti? Har vi et ansvar herinde på Christiansborg? Er det arbejdsgivernes ansvar, er det elevernes ansvar? Hvis ansvar er det ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

På Christiansborg har vi også et ansvar, vi har et ansvar ude i kommunerne. Jeg har selv været med til at stemme ja til sociale klausuler i Odense Byråd, fordi det er en god måde at få flere elevpladser ud af de private virksomheder på. Det offentlige har også et større ansvar. De tager for få. De kunne ansætte 70 pct. flere, hvis de ville. Vi har inde på Christiansborg også et ansvar. Som sagt går vi ind for sociale klausuler, men beslutningsforslaget er jo ikke finansieret, som jeg ser det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Også for beslutningsforslag B 125 vil jeg gerne komme med en stor tak til Enhedslisten, fordi det i den her omgang er Enhedslisten, der tager sagen op til drøftelse. Det er jo en drøftelse, som er ganske væsentlig for alle os, der sidder her i Folketinget.

Det, der jo er helt klart, er, at vi i de her år står over for et ganske stort problem. Det er det jo, når så mange tusinde unge står uden praktikplads. Erhvervsuddannelserne oplever alt for store frafald, og mange unge opgiver simpelt hen overhovedet at tage på erhvervsskole med udsigten til ikke at kunne finde en praktikplads. I januar offentliggjorde Deloitte, at der i hele Danmark rent faktisk er et potentiale på 33.700 praktikpladser, og det skal da udnyttes. Jeg vil også bede om, at man bliver opmærksom på, at i den sidste melding, der kom fra Undervisningsministeriet, om, at antallet praktikpladsaftaler er øget, skal man være opmærksom på, at der er forskel på, om det er ét cpr-nummer, der nu har en fuld uddannelsesaftale, eller om tallet stiger på grund af rigtig mange korte praktikpladsaftaler. Det giver lidt nogle forskellige billeder. Så ja, der er indgået mange aftaler, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvor mange flere unge der får en fuld uddannelsesaftale.

Det går jo ikke, at man lader de unge i stikken. Derudover kommer erhvervslivet jo også til at mangle svende om ganske få år, hvis ikke vi får skabt flere praktikpladser. Her har jeg så lejlighed til at sige: Dansk Industri og Dansk Erhverv, hvor har I været, hvor har I taget jeres ansvar? Det er helt okay nu at stå og efterlyse alle de udlærte, man godt kunne bruge, men det her løses jo kun ved at tage et fælles ansvar. Det, vi kan se, er, at det er de små og mellemstore virksomheder. Det er også meget de virksomheder, der ligger i Yderdanmark, som går ind og tager et ansvar for at få skabt uddannelsespladser, mens de store virksomheder er fraværende. Jeg ser meget sjældent, at der er annoncer i søndagsaviser m.m., hvor man søger lærlinge og folk til praktikpladser.

Finanskrisen kan vi godt blive enige om har fået en del af skylden for den manglende vilje til at tage unge i praktik, men fremtidens økonomiske perspektiver ser jo lysere ud, hvis vi skal tro regeringen og vismændene. Hvis virksomhederne ikke handler nu, vil Danmark miste konkurrenceevne, viden og erfaring fra de unge, som skal ud at tage fat i byggeriet, i sundhedssektoren, i detailhandelen osv.

Det er ikke kun de private virksomheder, som har et ansvar for at tilbyde praktikpladser. Også stat, regioner og kommuner skal i meget højere grad være med til at udbyde praktikpladser. Jeg så gerne, at man igen fik gang i trepartsforhandlingerne, og at uddannelse igen var noget af det, der blev højt prioriteret. Et godt eksempel er, at man på Odense Havn på det gamle Lindø nu igen arbejder for at indrette og oprette en lærlingeskole. Da Lindø var der, var der 140 lærlinge. I dag forsøger man igen at gå ind og oprette en lærlingeskole. Der er nu 145 virksomheder, som tilsammen vil kunne gå ind og skabe et grundlag sammen med erhvervsuddannelserne om at oprette en uddannelsesmulighed tæt på det erhverv, som de skal uddannes til.

Er skolepraktikken så kun skidt? Det synes jeg faktisk ikke den er. Fra SF's side kan vi også se, at lige præcis skolepraktikken kan dække behovet for nogle af de uddannelser, som f.eks. arbejder med meget specialiserede indsatser og meget specialiserede teknikker i nogle af håndværksfagene. Men det må ikke blive en sovepude. Så skolepraktikken er bare ikke rigtig praktik. Det kan kun være et alternativ og et supplement.

Virksomhedspraktik giver den bedste erfaring, uanset om det er i privat eller offentligt regi. Det giver bedre muligheder for uddannelse, og derudover er aflønningen for skolepraktikken dårligere end for virksomhedspraktikken. Så vi er fra SF's side meget optaget af den her dagsorden.

Angående Enhedslistens forslag her er det uklart, hvordan finansieringen skal sikres. Som hr. Alex Ahrendtsen nævnte, er der et meget udmærket eksempel i Odense Kommune, man kan se til. Der har nu bredt sig til hele Fyn. Alle de fynske kommuner er nu enige om, at arbejdsklausuler er en betingelse, når man går ind og byder på opgaver, og det har betydet, ved vi fra entreprenører og andre, at nu ved man, hvilke betingelser man byder på, når man byder på en opgave. Det betyder faktisk, at mange flere unge nu får en reel praktikplads. Det er jo et eksempel på, at kommuner sammen med uddannelsesinstitutioner og virksomheder går ind og løfter en meget stor og vigtig opgave.

Jeg vil egentlig håbe, at Enhedslisten vil være med til at tage forslaget tilbage til udvalget, så vi i samarbejde kan få strikket en model sammen til gavn for virksomhederne og først og fremmest til gavn for de unge, for vi har sådan brug for, at de får en god uddannelse.

Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

At vi har velfungerende praktikpladser i Danmark, er afgørende for vekseluddannelsesprincippet, som vi har haft i Danmark i mange år, og som har været rigtig godt til at sikre veluddannet arbejdskraft. Det er et princip, som vi deler med andre lande, bl.a. Schweiz og Tyskland, og som altså indebærer, at man arbejder med at have en vekselvirkning imellem praksis og teori.

I Danmark trækker vi dog flere og flere af de unge ind på skolebænken, når det gælder de praktiske uddannelser. Det er en forkert vej at gå, fordi det ikke i høj nok grad ruster de unge til den europæiske konkurrence, som er på det arbejdsmarked, de kommer ud til, når de bliver færdige med deres uddannelser.

Hvad angår udbuddet af praktikpladser, så er der forskellige faktorer, der gør sig gældende, i forhold til hvor mange og hvor gode praktikpladser der er. For det første er vækst jo altså afgørende. Når ordrebøgerne er tomme eller tynde, er praktik ikke det første, virksomhederne tænker på. Derfor er vækst helt afgørende for at få mange praktikpladser.

Dernæst er det også afgørende, at det er attraktivt at være et praktiksted. Det må ikke være for besværligt, der må ikke være for mange hindringer og for meget bøvl; det må heller ikke være alt for dyrt, og ser vi på den sammenligning, som tænketanken DEA har lavet, kan vi se, at den viser, at det er sådan cirka dobbelt så dyrt for virksomheder i Danmark at oprette en praktikplads, som det er i de lande, som vi sammenligner os med, som har lignende uddannelser.

Hvad angår bureaukratiet og bøvlet, så kan politikerne gøre noget ved det, men når det handler om den her balance imellem udgifter og den kvalitet, som de unge har mulighed for at komme med, så er det altså også arbejdsmarkedets parter, det her har et ansvar. En praktikaftale skal være en ordentlig aftale både for eleven og for virksomheden for at være rigtig gavnlig.

Derfor skal kvaliteten af uddannelserne også være i orden både for den unges skyld og for virksomhedens skyld, og for at kvaliteten kan komme i top, skal vi have virksomhederne mere ind over i fremtiden, som de også har været det i fortiden. De virksomheder, som aftager de unge, skal have mere ansvar for uddannelserne og mere indflydelse.

Hos de unge skal der være en bedre motivation, for hvis man skal have rigtig meget ud af en uddannelse, skal man også gå ind i den med en høj grad af motivation og en bevidsthed om, at det at tage en uddannelse er et privilegium, og at det også er noget, man selv skal tage ansvar for. Derfor vil vi i Liberal Alliance foreslå, at man afskaffer det, der hedder uddannelsespålægget, som er sådan en mærkelig ordning, hvor man faktisk forsøger at tvinge nogle unge til at tage en uddannelse og på den måde afliver det, at uddannelse er et privilegium, som den enkelte skal tage ansvaret for. Uddannelsespålægget betyder også, at niveauet kan blive sænket rundtomkring på erhvervsuddannelserne, fordi der kommer unge ind på uddannelserne, som overhovedet ikke har lyst til at være der, og som ikke ved, hvad de skal der.

I det hele taget er tvang altså et rigtig dårligt værktøj, når vi taler om uddannelse og i øvrigt også mange andre ting. Tvang er ikke et godt værktøj for hverken de unge eller virksomhederne. En virksomhed bliver ikke et godt uddannelsessted af at få vredet armen om på ryggen og få at vide: Nu skal I uddanne nogle unge mennesker. Man kan sagtens have nogle unge mennesker gående uden egentlig at give dem en god uddannelse. Tvang er et rigtig dårligt værktøj, og vi kan derfor selvfølgelig ikke støtte forslaget. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg har et enkelt spørgsmål til fru Merete Riisager, for det var sådan, at sidst, da der var vækst i Danmark, sidst, der var gang i hjulene, hvor ordrebøgerne var fulde, manglede der også praktikpladser. Det vil sige, at vækst ikke er lig med flere praktikpladser. Nu er ordrebøgerne så tomme, og der mangler også praktikpladser nu. Lad os nu sige, at vi får det her opsving, og at der kommer gang i væksten, hvad vil Liberal Alliance så gøre for at sikre, at praktikpladserne rent faktisk bliver oprettet? Belært af historien kan vi jo set at det gør de ikke.

Ordføreren.

Nu nævnte jeg jo forskellige faktorer i min tale, hvoraf vækst er en af dem, og det er fuldstændig evident, at vækst er en af de faktorer, der er afgørende for, hvor mange praktikpladser der bliver udbudt. Men der er naturligvis også andre, og en af dem er, at det skal være let tilgængeligt at oprette en praktikplads, og selvfølgelig også, at de unge mennesker, der kommer ud, er motiverede og dygtige, og så skal der også være et link imellem uddannelserne og de unge. Så vækst er helt klart en afgørende faktor, men ikke den eneste.

Rosa Lund? Nej, så er det hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes, at ordføreren kom godt rundt om det, og det vil sige, at ordføreren er godt inde i tingene, og det er jo altid rart, men jeg skal bare lige høre, om ordføreren ikke synes, at det er lidt forunderligt, at ordføreren for Enhedslisten på den ene side stiller sig op og bebrejder, at der ikke er praktikpladser nok, for Enhedslisten har jo på den anden side været med til at fjerne boligjobordningen, som jo kastede praktikpladser af sig.

Ordføreren.

Når jeg holder tale fra Folketingets talerstol, ser jeg det som min opgave at fremlægge Liberal Alliances synspunkter. Hvis der er nogle af ordførere nede i salen, der gerne vil sige hinanden noget, vil jeg opfordre dem til at gøre det, når de hver især står på talerstolen og kan spørge hinanden.

I øvrigt er Liberal Alliance ikke fortaler for boligjobordningen, da det jo er sådan noget, hvor man tager noget med den ene hånd og giver noget med den anden. Vi foretrækker, at danskerne kan beholde nogle flere af deres egne penge og få noget mere frihed, oprette nogle flere arbejdspladser og selv få gavn af udbyttet.

Peter Juel Jensen.

Det var jo en lang vej at gå uden at få et svar. Jeg spurgte jo, om ordføreren ikke synes, at det er forunderligt, at man på den ene side står og kritiserer, at der ikke er praktikpladser nok, mens man på den anden side går ind og fjerner en ordning, som faktisk skabte over 400 praktikpladser. Er det ikke praktikpladser, som vi alle sammen kunne have stor glæde af i dag?

Ordføreren.

Liberal Alliance ser som sagt Danmark som et land, der har voldsomt mange forskellige statslige og kommunale støtteordninger. De koster hver især rigtig meget i bureaukrati og omfordeling. Vi tror på, at det, det her land har brug for, er, at danskerne får mulighed for at tage sagen mere i egen hånd; at vi hver især simpelt hen kan gøre det, vi brænder for, tjene vores egne penge og skabe nogle flere muligheder også for andre. Vi tror ikke på, at det nødvendigvis lige er flere statslige indgreb og støtteordninger, der er brug for.

Spørgsmål må gerne være ledende. Vi går videre til den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm, og takker Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Med dette beslutningsforslag ønsker Enhedslisten at pålægge regeringen at skaffe 12.936 praktikpladser ved at indføre forpligtende sociale klausuler i kommuner, regioner og stat, ved at genforhandle arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, og ved at stat og kommuner opretter de manglende praktikpladser inden for deres område. Det kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte.

I min egen kommune har jeg haft fornøjelsen af at være med til at lave en frivillig partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, en helt fantastisk aftale, som også har haft en rigtig god effekt, og den slags er positivt, og den fremgangsmåde støtter vi i Det Konservative Folkeparti. Som ministeren fint redegjorde for, er tallet heller ikke retvisende. Der er mange i skolepraktik, der er også for mange i skolepraktik, og vi er helt enige om, at vi gerne vil have flere fra praktikcentrene og videre ud i praktik.

Vi ved alle, at vi har brug for, at flere unge i de kommende år gennemfører en erhvervsuddannelse. Dermed er der også behov for praktikpladser. Men det ved erhvervslivet heldigvis også godt, og derfor ser vi også flere og flere indgå i bl.a. frivillige partnerskabsaftaler. Jeg hørte ministeren rose Dansk Industri for deres arbejde, og jeg er fuldstændig enig. Jeg vil også give ministeren ret i, at det anvendte tal i beslutningsforslaget sender et lidt uheldigt signal til både kommende studerende, forældre og vejledere om, at der er så mange tusinde uden en praktikplads.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten, og tak for, at nærmest alle ordførere har sagt, at det er så vigtigt, at vi får uddannet flere faglærte, og at der skal være god kvalitet i vores erhvervsuddannelser. Det kan godt være, at vi er uenige om, hvad det er. Jeg har beskæftiget mig med uddannelsespolitik i mere end 12 år, og aldrig har erhvervsuddannelserne været diskuteret så meget, som de har været i løbet af de sidste 2-3 år og været så højt på dagsordenen, og det synes jeg faktisk i sig selv er en god ting.

Når det er sagt, har vi jo i Enhedslisten fremsat det her forslag, fordi vi mener, at man skal gøre sin erhvervsuddannelse færdig i en ordinær praktikplads, altså ude i en virksomhed, og det er også derfor, at vi har brugt det tal, som vi har, fordi det at være i skolepraktik ikke er fint nok. Det mener vi ikke i Enhedslisten.

Man har ikke nogen kundekontakt, man har ikke de samme rettigheder som lærlinge på ordinære aftaler, man arbejder ikke under overenskomsten, man arbejder til en meget, meget lav løn. Man har ikke engang de samme rettigheder som ens venner, der går på uddannelser, hvor man modtager en SU, så det er helt korrekt, når ministeren siger, at vi i Enhedslisten ikke synes, at det er fint nok at tage sin uddannelse i skolepraktik. Det mener vi simpelt hen ikke. At der så er nogle, der gør deres uddannelse færdig i skolepraktik, er jo så bedre, end at de aldrig kom til at tage en uddannelse, og vi mener også, at skolepraktikken skal være der, fordi man kan jo være så uheldig som lærling, at man er i en virksomhed, som går konkurs, og så er det dog trods alt bedre, at man kommer i skolepraktik, end at man ryger ud i arbejdsløshed.

Vi har fremsat det her forslag, fordi vi mener, at virksomhederne har et kæmpestort ansvar for at sikre, at vi har faglært arbejdskraft i fremtiden. I 00'erne, da der var gang i væksten og ordrebøgerne var fulde, kan jeg huske, at arbejdsgiverorganisationerne var ude at sige, at virksomhederne simpelt hen ikke havde tid til at have en lærling, fordi de havde så travlt, så de havde ikke tid til at tage lærlinge. Så kom krisen, og så blev ordrebøgerne tomme, og så sagde virksomhedernes organisationer, arbejdsgivernes organisationer: Nu har vi ikke råd til at tage en lærling. Det synes jeg jo, og synes vi i Enhedslisten, er et bevis på, at vi er nødt til herinde fra Christiansborg at tage nogle initiativer, som sikrer, at praktikpladserne bliver oprettet. Nogle kalder det tvang at bruge sociale klausuler. Jeg kalder det sådan set bare at forvente, at virksomhederne gør det, de skal, fordi det er dem, der skal bruge arbejdskraften om 5 år, og derfor er det deres ansvar at uddanne den nu, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag.

Til sidst vil jeg bare lige sige, at ja, vi er sådan set i Enhedslisten enige i, at vi skal tale erhvervsuddannelserne op, men det her problem forsvinder altså ikke af, at vi holder op med at tale om det. Der kommer ikke 12.000 praktikpladser, fordi vi i Enhedslisten eller nogen andre for den sags skyld holder op med at snakke om, at de mangler. Så derfor vil jeg sige, at vi meget gerne vil være med til at tale erhvervsuddannelserne op. Det har vi faktisk brugt ret meget krudt på i løbet af de sidste par år, men det her problem løser vi altså ikke ved at holde op med at snakke om det.

I Enhedslisten er vi interesseret i at løse det her problem. Vi er interesserede i at sikre, at alle, der starter på en erhvervsuddannelse, også kan få en praktikplads, og her taler jeg ikke om en skolepraktikplads eller om virksomhedsforlagt undervisning eller om en kort aftale. Nej, jeg taler om, at hvis man starter på en erhvervsuddannelse, skal man kunne få en fuld aftale, en ordinær aftale og tage hele sin uddannelse i praktik i en virksomhed.

Jeg håber meget, at vi kan have en god udvalgsbehandling om det her, sådan som ordføreren fra Socialistisk Folkeparti opfordrede til. Det vil vi gerne være med til i Enhedslisten, og så kan vi jo diskutere på et andet tidspunkt, hvor mange praktikpladser der egentlig mangler. I hvert fald synes jeg, at de ordførere, som mener, at det her tal ikke er korrekt, skal tage ud på et skolepraktikcenter og spørge de elever, der er i skolepraktik, om de mangler en praktikplads, eller om de ikke gør.

Men som sagt vil vi meget gerne være med til at behandle det her forslag i Børne- og Undervisningsudvalget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.