B 107 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Humanistisk Samfund, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
B 107
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 28. april 2015 bedt om min besvarelse af

spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. april 2015 fra Humanistisk

Samfund, jf. B 107 - bilag 1”

Svar:

Humanistisk Samfund v/talsmand Ole Wolf har bedt om foretræde for Folke-

tingets Kirkeudvalg vedrørende det af Enhedslisten fremsatte forslag om at ci-

vilregistreringen skal overgå til kommunerne (B 107) og vedlægger i den for-

bindelse et notat af 20. april 2015, som jeg har nedenstående kommentarer til.

Det fremgår af notatet, at:

”Staten har uddelegeret en del af sine beføjelser vedr. civilregi-

strering til Folkekirken.

Den evangelisk-lutherske kirke har som opgave at registrere

navngivningen for alle spædbørn i Danmark uanset deres religi-

on. Også navneændringer skal senere i livet meldes til kirken.”

Jeg skal hertil bemærke, at i hvert pastorat er det den kirkebogsførende sogne-

præst og nogle steder på dennes vegne en kordegn, som varetager opgaven

som personregisterfører, der er en statslig og ikke kirkelig arbejdsopgave.

Endvidere fremgår følgende af notatet:

”Man skal konkret henvende sig til kirkekontoret i det sogn, hvor

man bor. Det kan ske pr. brev eller personligt. Der er også en

elektronisk løsning, personregistrering.dk, hvis man gerne vil

undgå at skulle forbi kirkekontoret. Hvis man benytter den, gives

der elektronisk besked til det lokale kirkekontor. Den kan kun

bruges de første 10 dage efter barnets fødsel.”

Jeg kan oplyse, at det siden den 1. december 2013 har været obligatorisk for

borgere at bruge de digitale løsninger på Borger.dk, som stilles til rådighed af

Kirkeministeriet. Brugen af de digitale løsninger sker i henhold til Finansmini-

steriets lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, an-

meldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndighe-

der, jf. lov nr. 622 af 12. juni 2013.

Borgere, som i henhold til loven er fritaget for at benytte de digitale løsninger,

kan dog fortsat henvende til personregisterføreren i vedkommendes bopæls-

sogn eller alternativt sende deres ansøgning hertil.

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Dokument nr.: 49225/15

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 5. maj 2015

B 107 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Humanistisk Samfund, til kirkeministeren

Det er regeringens målsætning, at mindst 80 % af borgernes henvendelser skal

være digitale med udgangen af 2015.

Ved udgangen af 2014 var digitaliseringsgraden på indgivelse af ansvars- og

omsorgserklæring, som anvendes når faderskab for børn af ugifte forældre skal

fastslås, på 83 %, mens 96 % af henvendelserne vedrørende begravelse blev

modtaget digitalt. Endelig var digitaliseringsgraden ved navngivning på 70 %,

mens den ved navneændring var på 75 %.

Med hensyn til de 10 dage, som også nævnes, går jeg ud fra, at dette handler om

af ansvars- og omsorgserklæring, som i henhold til børneloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1097 af 07. oktober 2014, kan behandles af personregisterføreren i

indtil 14 dage efter fødslen, når faderskabet er anerkendt af faderen. Indgives

erklæringen senere skal den indgives til og behandles af Statsforvaltningen.

I notatet er endvidere anført følgende:

”Sådan er det i hele landet, undtagen det tidligere Sønderjyllands

Amt. Efter Sønderjylland i 1864 kom under tysk herredømme,

besluttede man efter preussisk forvaltningsskik, at civilregistre-

ringen skulle foregå på kommunekontoret. Da Sønderjylland i

1920 kom tilbage til Danmark, besluttede staten ikke at ændre

dette. Man regnede med, at resten af landet snart ville følge efter

og flytte civilregistreringen til kommunerne. Det skete som be-

kendt ikke”.

Det er korrekt, at dele af civilregistreringen i Sønderjylland udføres i kommu-

nerne. Undtaget er forhold vedrørende begravelsen, hvor begravelsesmyndig-

heden også i Sønderjylland er en opgave, som i henhold til begravelsesloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 906 af 25. juni 2013, udføres af den kirkebogsførende

sognepræst.

Der henvises i notatet endvidere til:

”Det er også i den evangelisk-lutherske kirke, at dødsfald regi-

streres. Sognepræsten fungerer samtidig som begravelsesmyn-

dighed. Det betyder, at en evangelisk-luthersk præst skal behand-

le alle anmodninger om begravelse eller ligbrænding, jf. begra-

velsesloven § 7, skrivelse nr. 12001/1977: ”Borgerlig begravelse

må i intet tilfælde finde sted, forinden præsten har truffet sin af-

gørelse.” Det er derfor også præsten, der skal behandle sagen,

hvis de pårørende ikke kan blive enige om, hvordan begravelsen

skal finde sted.

I vores nabolande Norge og Sverige sker civilregistrering ved en

ren civil myndighed (folkeregisteret og Rigsskatteværket). I ek-

sempelvis Holland har civilregistreringen været uden for kirken

siden 1811.”

Jeg skal hertil bemærke, at det ikke er korrekt, som det anføres, at ”Det er også i

den evangelisk-lutherske kirke, at dødsfald registreres”.

Dødsfald har siden 2010 skullet registres i CPR af den læge, som udsteder

dødsattesten. Registreringen sker på grundlag af lægens indberetning til sund-

Dokument nr.: 49225/15

Side 2

B 107 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Humanistisk Samfund, til kirkeministeren

hedsmyndighederne, og situationen ved udgangen af 2014 er den, at 80 % af

registreringerne sker på denne måde de resterende registreres på grundlag af

en dødsattest på papir, som begravelsesmyndigheden som oftest får via bede-

manden.

De pårørende til afdøde skal derimod indgive en anmodning om begravelse el-

ler ligbrænding. Dette sker som nævnt ovenfor i 96 % af alle tilfælde digitalt.

Begravelsesmyndigheden skal primært sikre, at afdødes ønsker med hensyn til

begravelsen bliver fulgt. Begravelsesmyndigheden træffer sin afgørelse på

grundlag af de oplysninger, som indgives af de pårørende.

Kun i de tilfælde, hvor afdøde var medlem af folkekirken, vil begravelsen,

medmindre andet er ønsket, ske med gejstlig medvirken.

I notatet anføres det, at der er problemer ved den nuværende ordning, idet den

er til ulempe for personer uden for Folkekirken og til fordel for Folkekirken.

Der henvises i den forbindelse til følgende:

”

Der er eksempler på, at ikke-troende forældre har fået materiale

fra Folkekirken stukket i hånden, der argumenterer for, at det er

en god ide at få sit barn døbt. Det er ikke acceptabelt, at man som

borger udsættes for religiøs agitation, når man henvender sig til

en myndighed for at få foretaget en offentlig opgave. Samtidig er

placeringen af civilregistreringen et signal til personer uden for

kirken om, at deres livssyn er unormalt og mindre fint end det, de

fleste bruger her i landet.”

Dokument nr.: 49225/15

Side 3

Jeg kan hertil oplyse, at den nuværende ordning naturligvis er baseret på, at

personregisterføreren agerer i henhold til de bestemmelser, der er for civilre-

gistreringen. Det gælder selvfølgelig også for folkekirkens personregisterføre-

re.

Siden 2010 har det imidlertid været sådan, at fødselsregistreringen slet ikke

påhviler forældrene.

Når en jordemoder, som det er tilfældet ved stort set alle fødsler, medvirker

ved fødslen, sker registreringen i CPR på grundlag af det personnummer, som

jordemoderen udtager fra CPR-registret. Jordemoderens anmeldelse indsendes

i øvrigt i 2 af 5 regioner digitalt via det system, som Kirkeministeriet har udvik-

let og stiller til rådighed.

På den baggrund er der derfor tale om, at der slet ikke er nogen kontakt om-

kring fødselsregistreringen, og derfor heller ingen mulighed for at påvirke for-

ældrene.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget om digitale henvendelser har

folkekirken fremført, at navngivning – når det sker ved dåb – er baseret på per-

sonlig henvendelse. I de tilfælde er der ikke efter min opfattelse noget forkert i

at vejlede om dåb, herunder også i de tilfælde, hvor barnet allerede er navngi-

vet, og som oftest fordi et barn ikke mere kan indføres i et af forældrenes pas.

I forhold til den meningsmåling, der henvises til i notatet skal jeg som allerede

nævnt henvise til, at fødselsregistreringen sker i CPR og på baggrund af jorde-

B 107 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Humanistisk Samfund, til kirkeministeren

moderens anmeldelse, hvorfor målingen må siges at tage sit afsæt i nogle for-

hold som ikke er, som de fremstilles i undersøgelsen.

Der henvises i notatet til, at civilregistreringen alternativt kan foregå

Ved kommunernes borgerservice, hvor man kan få pas, kørekort og sundheds-

kort, og at det vil være naturligt at placere civilregistrering samme sted og ikke

på et religionskontor.

Som jeg gav udtryk for i min tale ved behandlingen af B 107, mener jeg, at så-

fremt et flertal i Folketinget ønsker at flytte opgaven væk fra folkekirken, så

bør det ske til én central placeret myndighed, som eksempelvis kunne være i

Indenrigs- og Økonomiministeriet, som CPR-Kontoret hører under. Som jeg og-

så gav udtryk for, mener jeg også, at en sådan beslutning skal afvente at alle

borgere er verificeret. Der udstår således fortsat en gruppe, for hvem de rets-

gyldige oplysninger om blandt andet slægtsskab stadig kun fremgår af de hånd-

førte ministerialbøger. Endvidere skal overgangen til digital selvbetjening være

taget i brug af stort set hele befolkningen.

I notatet henvises til følgende:

”Det er blevet fremført, at det vil koste penge for staten, hvis det

bliver flyttet. Det skyldes, at statens støtte til Folkekirken er or-

ganiseret på den måde, at staten betaler 40 % af præsternes løn,

mens der ikke betales direkte for varetagelse af civilregistrerin-

gen. Staten betaler altså for kristen forkyndelse, mens de ikke be-

taler for varetagelse af en samfundsopgave som personregistre-

ringen.

Det står imidlertid fast, at Folkekirken bruger cirka 100 mio. kr.

på civilregistreringen årlig. Hver enkelt ekspedition koster over

600 kr., inklusive dem der foregår rent digitalt. Det er en høj pris.

Området har da heller ikke været omfattet af de løbende effekti-

viseringer og besparelser, som eller er normale i den offentlige

sektor.”

De tal, som er fremført i notatet, ved jeg, at Humanistisk Samfund har fået fra

Kirkeministeriet, og de stammer i øvrigt fra 2009 og dermed fra før overgangen

til digitale henvendelser, som netop er indført for at effektivisere sagsbehand-

lingen og på den måde spare betydelige beløb. Kirkeministeriet er netop nu i

færd med at færdiggøre en ny opgørelse af udgifterne til civilregistreringen på

baggrund af, hvordan arbejdet nu udføres. Opgørelsen baseres på de aktuelt

modtagne ansøgninger, hvoraf nogle er digitale og nogle fortsat på papir. Det er

min forventning, at ministeriet vil kunne eftersende en sådan ny opgørelse i lø-

bet af mindre end en uge.

Jeg gør opmærksom på, at opgørelsen alene omfatter udgifterne til civilregi-

strering i folkekirken, men vil i den forbindelse også nævne, at civilregistrerin-

gen i Sønderjylland sker ved anvendelse af de digitale løsninger, som er udvik-

let af Kirkeministeriet og finansieret af folkekirken.

Afslutningsvis vil jeg henvise til, at jeg er meget opmærksom på, at overgangen

til digitale henvendelser helt ændrer måden, som civilregistreringen udføres

Dokument nr.: 49225/15

Side 4

B 107 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-15 fra Humanistisk Samfund, til kirkeministeren

på, men jeg mener ikke, at tiden endnu er helt moden til at foretage ændringer i

de eksisterende ordninger.

Dokument nr.: 49225/15

Side 5

Marianne Jelved

/ Torben Stærgaard