Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1407006
Dok nr.: 1602616
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 295 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra med-
lem af Folketinget Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 295:
”Vil ministeren kommentere den netop offentliggjorte rapport af Gerhard
Schmidt fra det tyske Öko-Institut i Darmstadt, med hovedvægten på de frem-
førte fejl i forhold til myndighedernes rolle og planlægning?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen/Statens Institut for Strålebeskyttelse (SST/SIS) har oplyst
følgende:
”Det tyske Öko-Institut i Darmstadt har på foranledning af danske interesseor-
ganisationer (bl.a. NOAH og Vedvarende Energi) udfærdiget et arbejdspapir
vedr. etablering af et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark. Forfatteren,
Gerhard Schmidt, vurderer muligheden for at etablere et slutdepot i Danmark
på grundlag af oplysninger i Dansk Dekommissionerings forstudie om depot-
koncepter fra 2011, samt en forudsætning om at aktiviteten i affaldet efter 300
år er aftaget til under frigivelsesniveauer for radioaktive stoffer. Konklusionen
er, at kun begrænsede mængder af affaldet vil have et aktivitetsniveau under
frigivelsesværdierne efter 300 år, og at overfladenær deponering derfor ikke
kan gennemføres.
I arbejdspapiret omtales endvidere, at der i forstudierne ikke er arbejdet med
udgangspunkt i sikkerhedskriterier samt at prædefinerede krav til et geologisk
deponeringsmiljø heller ikke er opstillet.
Arbejdspapiret bygger på et grundlag der ikke er dækkende for situationen i
Danmark. I Kapitel 6, 7 og 8 i Dansk Dekommissionerings forstudie om depot-
koncepter, findes klart definerede sikkerhedskriterier i form af referencedoser
opstillet for forskellige perioder (drift og efter lukning) og scenarier (forventet
udvikling, uheld og usandsynlige begivenheder) for et slutdepot. Arbejdspapi-
rets forudsætning om, at aktiviteten i affaldet skal være aftaget til under frigi-
velsesniveauer for radioaktivt materiale efter 300 år, er heller ikke et dækken-
de mål for det krævede sikkerhedsniveau, fordi en simpel betragtning om kon-
centrationen af radioaktive stoffer i affaldet ikke bærer information om spred-
ningsscenarier og eksponeringsveje, og dermed heller ikke størrelsen af muli-
ge strålingsdoser. Der findes ikke et formuleret krav om, at det deponerede af-
fald skal opfylde krav til frigivelse af radioaktive stoffer efter 300 år under nor-
male driftsforhold.