Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del Bilag 270
Offentligt
1530810_0001.png
Det Økologiske Råd
Verdens Skove
Greenpeace
14. maj 2015
Regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik
Vi har analyseret forskellen på den nuværende regerings og oppositionens klima- og miljøpolitik, og vores
konklusion er at der er klar forskel. Der er samtidig ingen tvivl om at vi som grønne organisationer ser store
muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade
beskæftigelse og samfundsøkonomi. Men de borgerlige partier er kommet med en række udmeldinger og
forslag, der viser, at de ønsker en politik, der er klart mindre ambitiøs, at de på en række punkter foreslår
væsentlige tilbageskridt ift. nuværende lovgivning, samt at de ser yderligere grønne mål som en trussel mod
konkurrenceevnen. Det skal bemærkes, at der har stået brede flertal hen over midten bag nogle af de forlig,
vi omtaler i det følgende. Andre forlig er indgået mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, dvs.
SF og Enhedslisten
1
. Tilsvarende i vores omtale af den borgerlige opposition er der ofte tale om udspil fra
VKO – og i nogle tilfælde er LA også med direkte eller ved at fremsætte lignende forslag. Endelig er der i
nogle tilfælde tale om udspil, der alene kommer fra Venstre.
Hvor har regeringen gjort væsentlige fremskridt?
Klimamålsætningen
er skærpet fra 30 til 40% reduktion i 2020, hvor det hele skal gennemføres på
hjemmebane, dvs. ikke i form af kvotekøb i andre lande. Desuden er vedtaget mål om udfasning af kul inden
2030, samt
100%
vedvarende energi i 2050 og allerede i 2035 i el- og varmesektoren. Disse fremskridt er
historisk vigtige. Med energiaftalen fra marts 2012 blev de 34% reduktion i 2020 (ud af de 40%) udmøntet,
med et meget bredt flertal (kun LA står ikke bag) – hvilket er meget glædeligt, da det forpligter også i næste
valgperiode. Aftalen indebærer bl.a. en udbygning af vindmøller, som tilsammen medfører, at 50% af
elforbruget dækkes af vind i 2020. Beregninger fra 2014 tyder på, at man når op på ca. 37% - mod de
forventede 34% - især fordi vindmøller på land producerer mere strøm end forudset, idet de kan producere i
flere timer/år
–
og dermed øges den enkelte mølles produktion. Venstre har mange gange udtalt, at Danmark
ikke skal gøre mere nu på klimaområdet, end vi allerede har gjort – at vi ikke skal være ”tossegode” og ikke
”løbe så langt foran andre lande, at de taber os af syne”. Men det ser ud til, at Venstre fastholder sin
opbakning til energiaftalen fra 2012.
Regeringen fremlagde i august 2013 forslag til Klimaplan, med vægt på transport og landbrug, som var holdt
ude af aftalen fra 2012. Klimaplanen skal levere den manglende klimagasreduktion op til 40%-målet i 2020.
Planen havde kun karakter af et katalog. Det er derfor afgørende at få den omsat til handling. Kataloget
indeholder mange perspektivrige forslag, men de er underkastet samfundsøkonomiske beregninger, som vi
anser for mangelfulde, og som når frem til i mange tilfælde urealistisk høje omkostninger ved
gennemførelse. Det gælder specielt inden for transport, hvilket peger på, at man endnu engang vil lade
transporten køre på frihjul i forhold til CO
2
-reduktion. Men det gælder også et forslag om at indføre elafgift
på handel og service-erhverv. Regeringen angiver, at dette kunne gøres med en tilbageføringsordning.
Herved ville det ikke forringe branchens økonomi og konkurrenceevne. Tværtimod ville det medføre en
energibesparelse, der modsvarer en årlig besparelse på 11 mia. kr/år. Men i den samfundsøkonomiske
beregning ”trylles” denne besparelse væk ved at sætte den lig med ”transaktionsomkostninger” ved at
gennemføre besparelserne. Samtidig opereres med forvridningseffekter, som giver en høj omkostning ved
CO2-besparelsen.
1
Før januar 2014 var det en S-R-SF regering, hvor så kun Enhedslisten herudover indgik i det parlamentariske grundlag
1
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktioner uden for kvotesektoren,
herunder på landbrug og transport. Lars Løkke kaldte regeringens virkemiddel-katalog for et
”rædselskatalog” og uddybede: ”En stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det
dyrere at være dansker, og som hæmmer mobiliteten”. Liberal Alliance kaldte Klimaplanen for "tyveri", og
Dansk Folkeparti kaldte den ”klimafanatisme” og "dybt skadelig for erhvervslivet og landbruget". Og det er
ikke fordi, de har andre forslag til reduktioner af klimagasser – de kræver blot slækkelse af 40%-målet. I
2014 blev klimaloven vedtaget sammen med nedsættelse af Klimarådet. De konservative er som det eneste
borgerlige parti med i denne aftale med regeringen og venstrefløjen, og de har i den forbindelse tilsluttet sig
målet om de 40% hjemlig klimagasreduktion i 2020, hvilket ingen af de øvrige borgerlige partier har.
Venstre har i de første måneder af 2015 udsendt en række meldinger, om at de ønsker mere ”grøn realisme”,
og at det bl.a. betyder, at de ikke længere støtter, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050 –
selv om dette mål oprindelig blev formuleret af VK-regeringen. Nu siger Venstre, at Danmark blot i 2050
skal producere mindst så meget vedvarende energi, at det modsvarer det danske forbrug. Men hvis der
eksporteres VE-baseret energi, kan der også importeres og forbruges en tilsvarende mængde fossile
brændsler i Danmark. D. 1. marts 2015 udtalte Venstres klimaordfører Lars Chr. Lilleholt, at hvis Venstre
kommer i regering, vil de droppe alle de hidtidige nationale delmål, f.eks. at Danmark skal stoppe med at
bruge kul i 2030, og at kraft/varmesektoren skal være fri for fossile brændsler i 2035. Så skal kun slutmålet i
2050 samt EU’s mål for 2020 og 2030 være gældende. Venstre vil heller ikke sætte nye mål for vind-andelen
af dansk elproduktion efter 2020 – udover de 50%, som ligger i Energiaftale 2012.
Venstre vil genindføre bolig-job ordningen, som regeringen stoppede fra januar 2015. Denne giver
fradragsret for håndværkerudgifter m.v. og omfatter bl.a. energirenoveringer. Men den var ikke målrettet
disse, og det er den heller ikke i Venstres forslag. Samtidig er det et ret lavt beløb, som kan trækkes fra pr. år.
Dermed er der en tendens til, at ordningen støtter arbejde, som alligevel ville være blevet lavet, mens den
f.eks. har ret lille effekt ift. at fremme mere omfattende energirenovering, hvor et fradrag på 15.000 kr ikke
betyder ret meget.
Alle partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet støtter fortsat efterforskning og udvinding af olie og
naturgas i Nordsøen. Dette til trods for, at mindst 2/3 af de allerede påviste globale reserver af fossile
brændsler – kul, olie og naturgas – skal forblive i jorden, hvis 2-gradersmålet skal opfyldes med rimelig
sandsynlighed. Et mål som Danmark på linje med de fleste andre lande forpligtede sig på i 2009.
Den forrige regering gav i 2010 to licenser til Total og Nordsøfonden til efterforskning og udvinding af
skifergas. Regeringen opsagde ikke disse licenser i 2011, og Total er nu i gang med den første
efterforskningsboring i Nordjylland. Hvis der er skifergas, har Total og Nordsøfonden eneret til at udvinde
skifergas såfremt de får de nødvendige tilladelser. Enhedslisten og Alternativet er imod efterforskning og
udvinding af skifergas. De Radikale og SF vil ikke give nye licenser, mens de borgerlige partier vil udvinde
skifergas ikke alene fra de to eksisterende licenser, men også fra nye.
Under EU-formandsskabet i 1. halvår 2012 kørte Danmark en høj profil på energi- og klimaområdet, hvilket
bl.a. førte til vedtagelse af EU's direktiv om energieffektivisering med et stærkt dansk fodaftryk, bl.a. via
indførelse af pligt til energibesparelser i alle de nationale energiselskaber. Desuden førte den aktive danske
indsats til et godt resultat i forhold til reduktion af luftforurening fra skibe, især svovlforurening.
På
kemi
arbejder regeringen for skrappere EU-regler. Bl.a. besluttede miljøministeren i 2014 at bakke op om
Sverige, som har lagt sag an mod Kommissionen for nøl i arbejdet med at regulere de hormonforstyrrende
stoffer. Regering arbejder bl.a. for at få forbud på EU-plan mod 4 hormonforstyrrende ftalat-blødgørere. Det
er foreløbig lykkedes at få et forbud i elektronikprodukter. Regeringen prøvede også – som et ensidigt dansk
initiativ – at forbyde de 4 ftalater for at presse EU til senere at gennemføre samme forbud. Men forbuddet
2
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0003.png
blev først udskudt i 2 år og dernæst opgivet, med henvisning til at det stred imod en dom fra EU-domstolen.
Regeringen har desuden afsat flere puljer til fremme af renere produkter, til oplysning om og kontrol med
nano-produkter m.v.
Ressourcer:
I oktober 2013 fremlagde regeringen sin ressourcestrategi, som angiver et vigtigt skridt fremad
mod mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald, bl.a. med mål om at sende organisk affald til
biogasanlæg og mål om langt større genanvendelse af plast- og aluminiumsaffald. Strategien indeholder
ambitiøse mål – bl.a. at mindst 50% af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes mod kun 22% i dag.
Der er også langt skrappere mål for sortering og genanvendelse af elektronikaffald – som indeholder både
mange værdifulde og mange farlige stoffer. Strategien lægger i første omgang op til gennemførelse ved
hjælp af ”bløde virkemidler”, i samarbejde med kommunerne. I 2016 skal det evalueres, om man er på rette
vej til opfyldelse af målene. I maj 2014 blev strategien udmøntet i en ressourceplan for affaldshåndtering, og
der blev afsat 50 mio. kr/år i 4 år til at understøtte gennemførelse af planen.
Landbrug og natur:
I 2012 fremlagde regeringen en handlingsplan, som for første gang integrerer
økologi-
indsatser i andre ministerier. Handlingsplanen
skulle tilvejebringe redskaberne til at opfylde målet om
fordobling af det økologiske areal inden 2020. VK-regeringen havde samme mål, men fremlagde ikke
konkrete virkemidler til at nå målet. Den nuværende regering har bl.a. opstillet et delmål om mindst 60%
økologi i offentlig bespisning i 2020. Der er sat midler af til uddannelse i de offentlige køkkener og til
arbejde med offentlige udbud, der bedre rummer økologi og lokale varer. Dette har sat gang i en stærk
omstilling både i offentlige og private køkkener, og tusindvis af køkkenfolk er nu engagerede i den grønne
omstilling.
Desuden har regeringen, sammen med Enhedslisten og SF, understøttet den mere eksperimenterende
økologi—med nye initiativer der udvikler økologisk landbrugs bidrag til dyrevelfærd, klima, biodiversitet og
vandkvalitet, og sætter skub i udvikling af lokal fødevare salg og food systems. Regeringen har også støttet
”omlægningstjek” til konventionel landmænd, herunder udviklet målrettet brug af økologi i lokal beskyttelse
af drikkevands- og naturressourcer. Dette er nu på vej til at blive landsdækkende.
Regeringen har i 2013 forhøjet pesticidafgiften samt ændret den, så afgiftens størrelse afhænger af stoffernes
farlighed. Det betyder bl.a. en meget væsentlig forhøjelse af afgiften på insekticiderne, som hører til de mest
miljøskadelige. Omlægningen skal føre til en 40% reduktion af pesticidernes belastning af miljø og sundhed
inden udgangen af 2015. Det vides endnu ikke om målet nås. I 2013 steg forbruget, formentlig pga.
hamstring. Der er endnu ikke kommet forbrugstal for 2014. Samtidig er det vigtigt at holde øje med den
gamle opgørelsesmetode, behandlingshyppigheden – som stadig beregnes – idet der er effekter som ikke
opfanges med den nye opgørelsesmetode, belastningsindex
2
. Afgiftsstigningen er et vigtigt fremskridt – men
der kunne opnås endnu større reduktion, hvis man stillede krav om at anvende
best available technology
inden for sprøjteteknologi, svarende til hvad man gør ved godkendelse af nye stalde – ift. bl.a. udslip af
ammoniak. Samtidig vil man hermed også opnå fald i behandlingshyppigheden.
Regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommissionen, som afgav betænkning i 2013, med forlag om en
omfattende ændring af lovgivningen om landbrug, miljø og natur. Man skulle gå fra generelle til målrettede
virkemidler. Det betyder, at f.eks. krav til kvælstoftildeling (i dag et maximum på 80% af den økonomisk
optimale tildeling), bræmmer langs vandløb og efterafgrøder skal differentieres, så der er restriktive krav til
de sårbare jorde og lempeligere krav til de såkaldt robuste jorde. Kommissionen understregede at det ville
2
Belastningsindex udtrykker den samlede belastning på basis af midlernes virkning på miljø og sundhed, mens
behandlingshyppighed udtrykker mængden af pesticider der forbruges på landsplan, sat i forhold til de anbefalede
standarddoser, dvs. hvor mange gange man kunne sprøjte det samlede areal, hvis man brugte den anbefalede
standarddosis.
3
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
tage tid at udvikle det faglige grundlag for den målrettede regulering, herunder de såkaldte retentionskort, og
at man indtil disse forelå skulle opretholde den hidtidige generelle regulering, altså at eksisterende regulering
ikke afvikles før en ny regulering er udviklet og klar til implementering. Betænkningen skabte en høj grad af
koncensus mellem landbruget og natur- og miljøorganisationerne, da den udkom – hvilket også i nogen grad
afspejlede sig i partiernes holdninger. Men her i 2015 har såvel landbruget som de borgerlige partier forladt
denne koncensus. Nu afviser landbruget, at der overhovedet skal være krav vedrørende kvælstoftildeling
m.v., idet man kun vil have rensning
uden for
dyrkningszonen, i form af de såkaldte minivådområder,
muslingedyrkning i fjorde samt etablering af stenrev. De borgerlige partier fremsatte i november 2014
forslag om at slække på miljøbeskyttelsen i landbruget, bl.a. ved at hæve den tilladte kvælstoftildeling til
100% af det økonomisk optimale – allerede fra 2015,
uden
at afvente udviklingen af de målrettede
virkemidler, se nedenfor.
Som led i Finansloven for 2014 igangsatte regeringen en Naturfond med 500 mio. kr fra staten og 375 mio.
kr fra private fonde. Fondens midler skal bl.a. bruges til at opkøbe landbrugsjord, som udlægges til natur
eller ekstensiv dyrkning. Fonden var en af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen.
Regeringen besluttede i august 2014 at overføre midler fra EU-landbrugsstøtten fra såkaldte enkeltbetalinger
(søjle 1 – den direkte støtte til landmændene) til landdistriktsmidler (søjle 2 – hvoraf størstedelen er
miljøstøtte). Der blev overført 5% stigende til 7% i 2018-20. De borgerlige partier ønskede ikke denne
overflytning. Var den ikke sket var landdistriktsmidlerne, og dermed miljøstøtten, faldet kraftigt ift. det
hidtidige niveau. Overflytningen har tilvejebragt ekstra godt 1,2 mia kr., således at Landdistriktsprogrammet
nu rummer 3,9 mia. kr fordelt over årene 2016-18. Disse midler er i april 2015 fordelt i en aftale mellem
regeringen, SF og Enhedslisten. Heraf er 850 mio. kr afsat til en miljøteknologi-pulje til nye staldanlæg, så
husdyrbrugene støttes i at bruge den bedst tilgængelige teknologi, bl.a. ift. reduktion af
ammoniakfordampning. Herudover afsættes penge til støtte til økologisk omlægning mhp. at nå regeringens
mål om fordobling af det økologiske areal i 2020, samt mere støtte til afgræsning og pleje af naturarealer.
Aftalen sikrer at økologien fortsat støttes i nogenlunde samme omfang som hidtil, trods at den samlede
støtte er faldende. Det er positivt, men kommer der mere gang i omlægningen skal der findes yderligere
midler for at dække omkostningerne til såvel omlægnings- som økologistøtte.
I oktober 2014 fremlagde regeringen Naturplan Danmark. Her udlægges 25.000 ha ny natur. Heraf er 3.400
ha ny skov, mens 250 ha af de nuværende statsskove udlægges til urørt skov. Der blev afsat 195 mio. kr over
3 år til at finansiere planen. Planen er dog ikke ambitiøs nok ift. målsætningen om at stoppe tabet af
biodiversitet. Der skal mere areal til - flere hektar skal omlægges fra landbrug til natur. Og der skal mere
naturpleje for at skabe biodiversitet på eksisterende og nye arealer. Anlæg af ny skov er godt, men virker
først på meget lang sigt. Det mest effektive til at fremme biodiversitet er urørt skov – men her er 250 ha kun
et ganske lille areal. Endelig præsenteres ideen om et sammenhængende naturnetværk. Det er en god idé,
men der mangler effektive virkemidler i planen til at realisere det. Også som et led i Naturplan Danmark
vedtog regeringen i oktober 2014 sammen med SF og Enhedslisten regler om, at man fremover ikke må
sprøjte og gøde de såkaldte §3 arealer, dvs. arealer med særlig naturværdi. Det er et vigtigt fremskridt, idet
beskyttelsen af disse arealer er illusorisk, hvis de gødes og sprøjtes. De borgerlige protesterede og har lovet
at fjerne forbuddet igen, hvis de vinder valget.
Regeringen har i april 2015 besluttet at holde fast i reduktionsmålet for ammoniakforurening i EU's
luftforurenings-direktiv, kaldet NEC. Danmark skal reducere med 24% inden 2020, hvilket er mere end de
øvrige lande. Det skyldes dels at ammoniak-forureningen er særligt alvorlig i Danmark pga. vores mange
husdyr, dels at vi faktisk kan reducere med disse 24% uden at skulle indføre ny lovgivning, men blot ved
konsekvent at anvende de eksisterende tiltag. Det gælder ovennævnte krav til nye staldanlæg om brug af
bedst-tilgængelig-teknologi – i praksis betyder det især brug af gylleforsuring. De borgerlige (og landbruget)
protesterer over regeringens beslutning, idet de mener at det skader dansk landbrugs konkurrenceevne. De
4
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0005.png
nævnte mål er allerede vedtaget i FNs såkaldte Göteborg-protokol, og de er nu ved at blive omsat til EU-
lovgivning.
Regeringen har delvist holdt fast i gennemførelse af 1. generation af vandplaner, bl.a. med krav om bræmmer
– se dog nedenfor om Vækstplan II. Man fastholder delvist et generelt krav, indtil man har viden nok til at
differentiere kravet, så bræmmernes bredde afhænger af jordens og vandløbenes beskaffenhed – se ovenfor
om de målrettede virkemidler. Vandplanerne er blevet forsinkede, fordi landbruget klagede over for kort
høringsfrist. Nu er nye planer i høring frem til 23.6.2015, mhp. ikrafttræden fra januar 2016. De vil følge
princippet om målrettet regulering, idet de baseres på retentionskort, jfr. ovenfor. Der er dog tale om grove
retentionskort, som ikke kan beskrive jordens sårbarhed på markniveau.
På
transportområdet
er der afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det skete i et
forlig i 2012 mellem regeringen (S, R, SF) og Enhedslisten samt Dansk Folkeparti, men uden V og K. Det
skete ifm. at regeringen opgav trængselsringen, se nedenfor. Regeringen har desuden oprettet Togfonden ved
at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nordsøen. Herved opnås 27 mia. kr, som skal bruges
til yderligere elektrificering af jernbanerne – alle hovedstrækningerne - samt til gennemførelse af den
såkaldte timeplan. Denne blev principvedtaget via det brede trafikforlig i 2009, men her blev der kun afsat
midler til 1. etape. Timeplanen skal sikre, at hver af de 3 strækninger mellem København, Odense, Århus og
Aalborg kan gennemføres på 1 time. Det samme gælder Odense-Esbjerg. Selv om det drejer sig om
strækninger mellem de største byer, vil hele landet få gavn af det, idet indbyggere fra mindre byer også skal
bruge disse hovedstrækninger, når de skal på tværs af landsdelene. De borgerlige partier hævder, at
finansieringen til Togfonden er undermineret af de pt. lave oliepriser. Regeringen holder fast i, at pengene til
Togfonden er der, da finansieringen skal ses over en lang årrække, og det ikke er sandsynligt, at olieprisen
forbliver lav i så mange år.
Venstre har i efteråret 2014 meldt ud, at nu har den kollektive trafik fået så mange bevillinger, at fremover er
det motorvejenes tur, og de arbejder bl.a. for en ny stor motorvej ned gennem Midtjylland – ”Hærvejs-
motorvejen”. VKO foreslår at hæve fartgrænserne – f.eks. fra 80 til 90 km/t på landeveje og fra 80/90
3
til 100
på motortrafikveje. Dette vil dels skabe flere trafikulykker, dels øge CO
2
-udslippet.
I
Finanslov
2013, som blev indgået med Enhedslisten i november 2012 indgik nye bevillinger til grøn
omstilling på i alt 1,5 mia. kr, heraf puljer på 430 mio. kr, bl.a. ”Grønne ildsjæle” puljen, som har midler i
2014-16 - som et af redskaberne til at fremme den grønne omstilling.
I
Vækstplanen
fra foråret 2013 var der ikke mange fremskridt for miljøet, tværtimod, se senere. Men der
indgik dog en forøgelse på 4 mia. kr af Landsbyggefondens ramme til renoveringer af almene boliger. Som
led i disse renoveringer vil der kunne gennemføres flere energirenoveringer og dermed sænkning af
boligernes energiforbrug. Der var ikke tale om tilførsel af penge, men snarere en form for udvidelse af
lånerammen. Men den borgerlige regering
fjernede
midler fra Landsbyggefonden – over til opførelse af især
ældreboliger. Under den nuværende regering er der ikke fjernet penge fra fonden.
På det
udenrigspolitiske
område har regeringen sat fokus på grøn vækst i såvel eksportfremstød som i
udviklingsbistanden. På finansloven for 2014, som var et forlig med de borgerlige i efteråret 2013, hævede
man således klima- og miljøbistanden til ulandene med 280 mio. kr. Men på Finansloven for 2015, som
regeringens vedtog med SF og Enhedslisten i efteråret 2014, skæres 1 mia. kr på ulandsbistanden, som i
stedet bruges til at medfinansiere stigende udgifter til asylansøgere, bl.a. pga. Syrien-krigen. Dette vil gøre
3
I dag er den generelle fartgrænse på motortrafikveje 80 km/t, men på de fleste strækninger er der skiltet med 90.
5
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0006.png
det svært at undgå at skære i enten klima- eller miljøbistand. Venstre, støttet af DF og LA, foreslog derimod
både i 2013 og 2014 at skære 2,5 mia. kr på ulandsbistanden.
I juni 2013 sænkede finansministeriet diskonteringsrenten fra 5 til 4%. Denne rente har stor betydning for
langsigtede investeringer i klima og miljø. Jo højere renten er, jo mindre tæller fremtidige miljøskader i en
samfundsøkonomisk beregning. En høj rente er udtryk for, at man prioriterer den nuværende generations
økonomiske velstand på bekostning af fremtidige generationer. Konkret har man f.eks. stoppet en del
fjernvarmeprojekter, fordi en beregning med høj diskonteringsrente viste at de havde negativ
samfundsøkonomi. Den generelle sænkning, som nu er gennemført, er ikke vidtgående – lande som vi
normalt sammenligner os med har en rente på 3-3�½%. Det er da også samtidig besluttet, at renten aftrappes,
så den for et konkret projekt falder til 3% efter 35 år og til 2% efter 70 år. Men hidtil har man kun regnet
over tidsperioder på 30 år, som man typisk antager er den fysiske levetid for et anlæg. Der er endnu ikke
noget der tyder på, at man begynder at inddrage længere tidsperioder. Gør man det ikke, får denne aftrapning
over tid ingen effekt. Men sænkningen fra 5 til 4% er et skridt i den rigtige retning for miljøet.
Endelig har regeringen fastholdt NOx-afgiften – på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da
den giver en tilskyndelse til at sænke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for
luftforurening. Den er både sundhedsskadelig og medvirker samtidig til forsuring. Fastholdelsen er sket trods
stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VKO, som vil fjerne afgiften.
Tilbageskridt
Regeringen har også gennemført tiltag, der markerer tilbageskridt på klima- og miljøområdet.
Som led i
Finansloven
for 2013 sænkede man elafgiften for storforbrugere, herunder både for ejere af
varmepumper og for forbrugere med elvarme. Det første kan begrundes miljømæssigt, idet man så gør
varmepumper mere konkurrencedygtige ift. olie- og naturgasfyr. Men traditionel elvarme er en af de mest
ressourceforbrugende former for opvarmning – så her kan en afgiftssænkning ikke retfærdiggøres
miljømæssigt. Med varmepumpe bruger man kun ca. en fjerdedel af den strøm, man ville bruge med
traditionel elvarme.
Som led i
Vækstplanen
fra foråret 2013 forenklede man afgiftsstrukturen på el, som tidligere bestod af en
række forskellige afgifter og bidrag
4
, som erhvervslivet fik refunderet i varierende omfang. Fra 1. januar
2014 var der kun én afgift på el, nemlig elafgiften. For erhvervslivet var det især bortfaldet af elspareafgiften
(den tidligere CO
2
-afgift på el), der kunne mærkes, fordi denne afgift tidligere
kun
delvist blev refunderet i
forbindelse med tunge processer, og slet ikke refunderet i forbindelse med lette processer. Erhvervslivets
betaling af e
lafgift
og andre energiafgifter blev yderligere sænket til EU's minimumsniveau for både tunge
processer og lette processer. Sidstnævnte omfatter også el til lys og kontorudstyr. Næste hele erhvervslivet,
inkl. handel- og serviceerhverv
5
fik glæde af denne afgiftsnedsættelse og ikke kun de relativt få
virksomheder, hvor afgifterne reelt påvirker konkurrenceevnen i forbindelse med den international
konkurrence. Generelt er afgifternes påvirkning af erhvervslivets konkurrenceevne stærkt overdrevet. Den
vigtigste effekt af disse afgiftsnedsættelser er således en mindsket motivation til at spare på energi, hvilket er
et tilbageskridt for miljø og klima. Planen blev vedtaget i et forlig mellem regeringen og de borgerlige
oppositionspartier.
Regeringen fjernede desuden som led i vækstplanen en del af emballageafgiften – den såkaldt vægtbaserede
afgift. Denne afgift var forskellig efter emballagematerialer og motiverede derved til at bruge de mindst
miljøbelastende materialer samt til at begrænse brugen af emballager. Samtidig dækker den tilbageværende
4
5
elafgift, elsparebidrag, eldistributionsbidrag, tillægsafgift og elspareafgift
Eneste undtagelse af liberale erhverv: advokat-, arkitekt- og ingeniørfirmaer, forlystelser, revisorer m.v.
6
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0007.png
afgift kun drikkevareemballager, bæreposer m.v., så andre emballager nu er uden afgift. Som led i
Finansloven for 2014 blev disse afgiftssænkninger fremskyndet.
Regeringsgrundlaget varslede grønne skatteomlægninger, som skulle motivere til at spare på ressourcerne.
Sådanne er ikke gennemført.
Vækstplan II fra juni 2014 var også et forlig mellem regeringen (nu kun S og R) og de borgerlige. Her
sænkede man den såkaldte PSO (public service obligation), som pålægges elforbrugere og bruges til at
finansiere udbygning med vedvarende energi. PSO’en har den fordel, at den kun stiger, når elprisen samtidig
falder. Det skyldes, at der er større tilskudsbehov til VE, når elprisen er lav. Det betyder samtidigt, at
forbrugerne ikke mærker stigningen i PSO, da den opvejes af faldet i elprisen. Ved forliget sænkede man
PSO for alle erhverv – hvor man kunne have nøjes med at sænke for de særligt konkurrenceudsatte erhverv
(ca. 10% af virksomhederne). Hver gang man sænker PSO (eller afgifter) mindsker man motivationen til at
spare på el, samtidig med at man gør finansieringen af VE-udbygningen mere usikker. De borgerlige
ønskede tillige også at sænke PSO for private husholdninger. Herudover udskød man som led i Vækstplan II
den store havvindmøllepark Kriegers Flak i 2 år og skar ned på de såkaldte kystmøller. Derimod blev
klimamålet fra Energiaftale 2012 (se ovenfor) fastholdt, hvor Venstre havde foreslået at slække målet. Også
som led i Vækstplan II
fjernede man kommuners mulighed for at udlægge nye byudviklingsområder til
lavenergiområder.
Endelig droppede regeringen den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, som ville gøre opvarmning dyrere og
dermed øge incitamentet til energirenovering af bygninger. Forsyningssikkerhedsafgiften omfattede bl.a.
biomasse, herunder brænde. Det var uheldigt, at man ikke fik taget hul på at reducere den eksisterende
skævvridning, hvor brændefyring afgiftsfritages og dermed får en fortrinsstilling sammenlignet med den
kollektive varmeforsyning – på trods af den store luftforurening, der kommer fra netop brændefyring.
Afgiften blev droppet, især fordi regeringen havde udformet brændeafgiften på en måde, som skabte nogle
uhensigtsmæssigheder, bl.a. ift. grænsehandel. Disse problemer kunne dog være løst på anden vis
6
.
Selvom den tidligere borgerlige regering gennemførte en skattereform med mindre skat på arbejde og øget
brug af grønne afgifter i erhvervslivet, er der ingen udsigt til, at en borgerlig regering vil gå videre ad denne
vej. F.eks. har Venstre som hovedprioritet at sænke både skatter og afgifter, som kan forbedre
virksomhedernes konkurrenceevne. Konservative har fortsat stort fokus på lavere skat på arbejde, men er
samtidig fortaler for, at bl.a. stigningen i NOx afgifterne rulles tilbage (se ovenfor).
Regeringen har sammen med de borgerlige partier, som led i Vækstplanen for fødevareerhverv fra april 2014
lempet på en række krav og åbnet for en forøgelse af husdyrproduktionen. Man lempede bl.a. kravene om
bræmmer langs vandløbene – efter kritik fra landbruget af at mange af bræmmerne ikke ville have reel
miljøeffekt. Man reducerede kravet om 10 meter bræmmer, så det kun omfatter allerede beskyttede vandløb.
Det betød, at de krævede bræmmer (randzoner) nu kun udgør i alt 25.000 ha mod før 50.000 ha. Kravet om
bræmmer blev indført af VK-regeringen i 2009, og de skal medvirke til Danmarks opfyldelse af EU’s
vandrammedirektiv, men nu ønsker de borgerlige partier (og landbrugsorganisationerne) helt at fjerne kravet
om bræmmer. Ligeledes som led i denne vækstplan fjernede man en del af kravet om efterafgrøder – som
også har til formål at tilbageholde kvælstof og dermed medvirke til opfyldelse af vandrammedirektivet.
6
Det Økologiske Råd fremlagde i starten af 2014 et forslag om en afgift på brændefyring, hvor man beskatter den tid
folk har ild i brændeovnen, idet man installerer en simpel temperaturmåler i skorstenen. Måleren kan gøres
fjernaflæst – se
http://ecocouncil.dk/en/udgivelser/artikler/trafik-og-luft/2243-beskat-forurening-fra-braendefyring-
frem-for-braendet.
7
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0008.png
Regeringen har sammen med de borgerlige lempet på forbuddet mod byggeri inden for
kystbeskyttelseslinien, ved at tillade byggeri i op til 10 forsøgsprojekter ud over landet. Venstre ønsker at gå
længere endnu med at tillade byggeri i kystzoner. De foreslår at droppe max-grænsen på 10 projekter samt at
indføre lettere adgang til dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Venstre vil desuden genindføre det
forhøjede klagegebyr for natur- og miljøorganisationer, som klager til Natur- og Miljøklagenævnet. VK-
regeringen indførte dette, men S-R-SF-regeringen afskaffede det i 2012. Herudover vil Venstre afskaffe
reglen om, at man får tilbagebetalt gebyret, hvis man får delvist medhold i klagen, dvs. man skal kun have
tilbagebetalt, hvis man får
helt
medhold.
I november 2014 fremlagde 3 borgerlige partier (VKO) en pakke med 16 forslag, som skal fremme vækst og
beskæftigelse i landbruget, men forslagene vil samtidig medføre store tilbageskridt for miljø og klima i
relation til landbruget. Her skal blot nævnes nogle af de vigtigste. Det foreslås, at landmændene skal have
lov til at tildele større mængder kvælstof til planterne – op til det såkaldt økonomisk optimale niveau.
Miljøstyrelsen har beregnet, at det ville få kvælstofudledningen til at stige med 10.000 tons. Det er mere end
den planlagte kvælstofreduktion, som var beregnet som effekt af alle tiltag tilsammen i VK-regeringens Grøn
Vækst pakke fra 2009 – og som langt fra er gennemført endnu. VKO-forslaget vil, hvis det gennemføres,
sætte udviklingen i kvælstofforurening mange år tilbage i tiden. Det foreslås at øge kvælstoftildelingen
generelt, startende allerede fra 2015. Man vil ganske vist samtidig søge at forcere udviklingen af de
målrettede virkemidler, men det er ikke sandsynligt at det kan nås allerede i 2015. Desuden foreslås, at der
fremover må være flere svin pr. hektar - op til 1,7 dyreenheder pr. hektar mod 1,4 i dag. Det vil øge
overgødskning med fosfor betydeligt. VKO vil fjerne krav om efterafgrøder og randzoner. De vil give
valgfrihed mellem efterafgrøder og vintersæd – men vintersæd er dårligere til at tilbageholde kvælstof, og
samtidig kræver de i det konventionelle jordbrug mere pesticidsprøjtning end vårsæd gør.
VKO vil fjerne såkaldt overimplementering af EU-regler, dvs. at man i Danmark stiller strengere krav end de
minimumskrav, som stilles på EU-plan. Dansk lovgivning skal såvidt muligt være ”på niveau med den
mindst restriktive implementering i vores nabolande”. VKO ser her bort fra, at såvel de naturgivne forhold
som intensiteten af landbrug og især husdyrhold er meget forskellig i medlemslandene. Derfor kræves der
mere i Danmark, som er det land med mest jord under plov og flest husdyr ift. arealet – for at overholde
f.eks. Vandrammedirektivets krav om ”god økologisk kvalitet i vandløb og søer”. Som led i dette stop for
”overimplementering” vil VKO fjerne krav om miljøgodkendelse af de husdyrbrug, som ikke er omfattet af
det såkaldte IE-direktiv. Det gælder alle kvægbrug samt de mellemstore svine- og fjerkræbrug – f.eks.
svinebrug på mellem 75 og 210 dyreenheder
7
. For de største svinebrug, som stadig vil skulle
miljøgodkendes, vil VKO ikke stille krav til antal dyreenheder, men kun krav om måling af det faktiske
udslip. Men der findes slet ikke sådanne målemetoder i dag.
VKO vil give en ”konkurrencegaranti” til landbruget. Det betyder, at alle midler, som overføres fra EU-
støttens søjle 1 til 2 (se ovenfor) bruges til formål, som fremmer landbrugets konkurrenceevne, herunder
gennemførelse af målrettet kvælstofregulering. VKO vil ændre økologireglerne for dansk frugtavl, så de
bliver på linie med det øvrige Nordeuropa. Det vil f.eks. betyde, at man skal tillade kobbersprøjtning af æbler
– som i Danmark heller ikke er tilladt i konventionel æbleavl pga. kobbers miljøfarlige egenskaber.
De fire borgerlige partier har i marts 2015 fremlagt et forslag om, at 20% af statsskovenes areal, svarende til
25.000 ha, skal udlægges til naturnær skovdrift. Dette vil medvirke til at bremse tilbagegangen i
biodiversiteten og er dermed i sig selv meget positivt. Men til gengæld vil de borgerlige forringe beskyttelsen
af natur og biodiversitet i det åbne land, idet de vil tillade at sprøjte og gøde de såkaldte §3 arealer – og
dermed tillade landbruget at tage mindre hensyn til natur og biodiversitet.
7
Brug under 75 dyreenheder skal ikke godkendes efter de danske regler, mens det efter EU-direktivet er brug under
210 DE. 210 DE svarer til 2.000 stipladser til fedesvin på over 30 kg.
8
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0009.png
Regeringen har droppet flere varslede tiltag
Trængselsringen omkring København, som ville have mindsket trængsel, luftforurening og (i mindre
omfang) CO
2
-udslip, blev droppet i februar 2012. I stedet besluttede man ”trafikmilliarden”, som omtalt
ovenfor.
I februar 2013 udskød regeringen på ubestemt tid forslaget om en kørselsafgift for lastbiler, som ellers blev
besluttet som led i det brede trafikforlig i 2009. Udskydelsen skete efter stort pres fra erhvervsliv og den
borgerlige opposition. Kørselsafgiften ville have rettet op på det forhold, at den tunge trafik langt fra betaler
for de omkostninger, som den belaster samfundet med i form af slid på vejene, luftforurening, ulykker m.v.
Den tunge trafik betaler i dag ca. en fjerdedel af de omkostninger som den påfører samfundet. Samtidig ville
kørselsafgiften have øget motivationen til at udnytte lastbilers kapacitet bedre og dermed spare på brændstof.
Endelig kunne man have ladet afgiftens størrelse afhænge af de såkaldte euronormer, så de mest forurenende
lastbiler og busser betalte mest. Dermed kunne man have givet en tilskyndelse til at udskifte de mest
forurenende køretøjer.
Som led i vækstplanen i foråret 2013 genindførte regeringen Bolig-job-ordningen i stort set samme skikkelse
som i VK-regeringens tid. Der var ellers lagt op til en mere målrettet ordning, hvor man kun støttede
energirenovering af boliger. En sådan ville have givet betydeligt større energibesparelser end den nu
genindførte ordning. Bolig-job-ordningen er udløbet 1.1.2015. Den borgerlige opposition vil have den
genindført. Regeringen er imod, idet effekten er usikker - ordningen udnyttes i høj grad til renoveringer, som
ville være gennemført under alle omstændigheder. Derudover har ordningen social slagside, idet
håndværkerfradraget primært bruges af de mest velstillede. SF har foreslået en ny bolig-job ordning, som er
målrettet energirenovering af bygninger.
Regeringen varslede en stramning af renluft zoner, også kaldet miljøzoner – dvs. krav om at køretøjer der
kører ind i de største byer, skal opfylde bestemte miljøkrav. I dag stilles kun krav til tunge køretøjers
partikeludslip. I Berlin og en række andre tyske byer stilles derimod også krav til lette varebilers samt
personbilers partikeludslip og til deres alder, idet man forbyder ældre dieselbiler samt benzinbiler uden
katalysator. Men forskningen viser, at man tillige skal stille krav om sænkning af udledningen af
kvælstofoxider fra tunge køretøjer. Ellers vil Danmark ikke kunne opfylde EU's luftkvalitetskrav.
I regeringsgrundlaget indgår også en omlægning af bilafgifter med større CO
2
-afhængighed, så motivationen
til at vælge en bil med lavere CO
2
-udslip øges. Det er vigtigt at dette gøres på en måde, så små biler ikke
bliver endnu billigere, da det vil øge antallet af biler og dermed undergrave den gavnlige virkning på klima
og miljø. Regeringen har d. 30. april 2015 meddelt, at den ikke fremlægger noget forslag til
afgiftsomlægning. Specielt ift. elbiler forlængerede man afgiftsfritagelsen frem til udgangen af 2015. Men
der er stærkt behov for at kende rammevilkårene i længere tid mhp. at få virksomheder og institutioner til at
investere i elbiler. I april 2015 meddelte regeringen at den ville forlænge afgiftsfritagelsen med 1 år – men at
finansieringen hertil først ville blive fundet ved finanslovsforhandlingerne, dvs. efter Folketingsvalget i
2015. Finansministeriet hævder at en fortsat afgiftsfritagelse vil koste 500 mio. kr/år. Men det er et fiktivt tal,
som forudsætter, at de pågældende bilkøbere ellers købte biler til samme grundpris, men med en
registreringsafgift på 180%. Men hvis man indplacerede elbilerne i det eksisterende afgiftssystem, som har
en afgiftsrabat for biler med lavt CO
2
-udslip, ville de slet ikke få for høj afgift, og dermed vil provenutabet
ved afgiftsfritagelse være langt lavere.
Venstre vil gennemføre et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger – og det skal tilsyneladende
forstås som stigninger for den enkelte person. Dermed afskærer de sig fra at omlægge bilafgifter, så de
9
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 270: Henvendelse af 18/5-2015 fra Det Økologiske Råd om analyse af de to blokkes klima- og miljøpolitik
1530810_0010.png
yderligere fremmer biler med lavt CO
2
-udslip – medmindre det sker som rene afgiftssænkninger, som
finansieres via nedskæringer i den offentlige sektor.
I forbindelse med at trængselsringen blev droppet blev Trængselskommissionen nedsat. Den barslede i
september 2013 med en række anbefalinger af tiltag, som kunne reducere trængslen. Det mest effektfulde var
forslag om at arbejde for indførelse af roadpricing. Regeringen har endnu ikke fulgt op med indgreb, der skal
afhjælpe trængsel og forurening fra trafik.
Uløste problemer
I regeringsgrundlaget loves en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi. Den kom i 2014, men indeholder
ingen analyse af drivkræfterne bag den ubæredygtige udvikling og er blottet for nye konkrete initiativer. Den
lægger vægt på at Danmark kan eksportere grønne teknologier, men giver ingen nye bud på, hvordan vi kan
bringe vores ressourceforbrug i Danmark ned på et niveau, så det svarer til klodens bæreevne og vores andel
af klodens befolkning. F.eks. bud på hvordan vi mindsker vores fodaftryk globalt på grund af vores store
animalske produktion og forbrug, herunder vores sojaimport. Ift. dette fodaftryk vil det ovenfor nævnte VKO
forslag fra november 2014, om bl.a. at øge den danske svineproduktion ved at tillade flere svin per hektar,
være et yderligere skridt i den gale retning.
Regeringen mangler som sagt at tage fat på det dilemma at Danmark søger at øge udvindingen af fossile
brændsler inden for rigets grænser, f.eks. Nordsøolie og skifergas, ligesom den i sin arktiske strategi
tilskynder til øget olieudvinding i Arktis. Videnskaben fortæller os at op mod 80 procent af verdens allerede
påviste reserver af fossile brændsler skal forblive i undergrunden, hvis vi skal kunne holde stigningen i den
globale middeltemperatur under to grader, som verdens lande har forpligtet sig til. Vi vil gerne være
foregangsland og fremme grøn omstilling, og vi vil hurtigst muligt udfase brugen af fossile brændsler i
Danmark. Men samtidig vil vi øge efterforskning, indvinding og eksport af dansk olie og gas. Det hænger
ikke sammen. I april 2015 har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen dog meldt ud, at
han ikke ønsker at der gives flere tilladelser til efterforskning efter skifergas i Danmark.
Afslutning
Alt i alt har regeringen taget de første skridt til en grøn omstilling, som den skal have ros for. Men der er
lang vej igen – og indimellem glider regeringen også baglæns, hvor den glemmer sine egne ord om at klima-,
miljø- og jobkrisen kan løses samtidig. Vi har endnu til gode at se konstruktive indspark fra oppositionens
side på dette felt. Tværtimod trækker langt de fleste af oppositionens forslag i retning af ensidig fokus på
vækst og kortsigtede økonomiske fordele samt nedprioritering af klima- og miljøhensyn.
Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd
Tarjei Haaland, klimamedarbejder, Greenpeace
Jan Ole Haagensen, sekretariatsleder, Verdens Skove
10