Spm. nr. S 906 (omtrykt)

6) Til social-, børne- og integrationsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Karsten Lauritzen (V) ) :

Hvad er ministerens holdning til i forbindelse med arbejdet med kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge at ansætte opsøgende medarbejdere, der er tidligere kriminelle, og mener ministeren, det er bedre at ansætte personer med relevant uddannelse og stærke kompetencer?

Værsgo.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til i forbindelse med arbejdet med kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge at ansætte opsøgende medarbejdere, der er tidligere kriminelle, og mener ministeren, det er bedre at ansætte personer med relevant uddannelse og stærke kompetencer?

Ministeren.

Tak for det. Årsagerne til, at unge kommer ud på en kriminel løbebane, kan være meget, meget komplekse, og derfor bør indsatsen selvfølgelig også baseres på forskellige typer af redskaber og faglighed, alt efter de konkrete omstændigheder der nu måtte være rundtomkring i kommunerne eller i den unges situation. Jeg mener derfor ikke, at det sådan helt giver mening at udtale sig generelt om, hvorvidt en kommune kan ansætte en tidligere kriminel som opsøgende gadeplansmedarbejder eller rollemodel eller noget i den stil. Det kan også være som kontaktperson. Det må til enhver tid afhænge af, om den pågældende person har gjort op med og har taget meget, meget klart afstand fra sin kriminelle fortid

Om vedkommende har de kompetencer, der skal til for at udføre sit arbejde, er selvfølgelig også meget, meget relevant at tage med i hele den her helhedsbetragtning, som også skal til, når man lige præcis taler om de her kontaktpersoner og gadeplansmedarbejdere. Samtidig med det vil jeg selvfølgelig gerne slå fast, at den enkelte kommune har et klart ansvar for at sikre, at indsatsen over for udsatte børn og unge er fagligt forsvarlig, og at der gives den fornødne hjælp, der er behov for. Det omfatter naturligvis også en pligt til at sikre, at alle medarbejdere, som kommunen ansætter til at støtte unge, er rustet til netop den opgave, som den pågældende nu får, og de selvfølgelig også udviser en adfærd, der er forenelig med det at skulle støtte op omkring en ung, som måske er kommet ud på en glidebane med hensyn til kriminalitet eller anden asocial adfærd.

Hr. Peter Skaarup.

Først vil jeg sige tak for svaret og tillykke med den nye ministerpost. Det er jo noget af omgang i forhold til den tidligere post. Der sker en del skift rundtomkring, og det bliver spændende at følge, hvad den nye minister kan gøre på det her område.

Jeg vil godt følge op og sige, at i forhold til det med, at kommunerne ansætter kriminelle som såkaldte rollemodeller over for de unge, er der jo så det nye i sagen, at vi har noget evidens, tror jeg man med et fint ord siger om tingene, nemlig i den rapport, der hedder »Gadeplansmedarbejdere i gråzonen«. Det, man har gjort, er jo sådan set, at man er gået ud til kommunerne og har spurgt dem, hvad erfaringerne med at ansætte tidligere kriminelle som gadeplansmedarbejdere egentlig er. Og hvis man kigger i rapporten, er det jo sådan, at ni tiendedele af kommunerne netop har sådan nogle opsøgende medarbejdere, der arbejder med kriminalitetstruede unge, og en fjerdedel har i øjeblikket ansat nogle, der har en kriminel fortid. Der er det så, at kommunerne bliver spurgt, hvad erfaringerne er.

Erfaringerne er faktisk gennemgående dårlige med hensyn til det her, dels fordi nogle simpelt hen lærer de unge kriminalitet, dels fordi de så selv kommer til at deltage i kriminalitet igen, efter at det egentlig var ovre, da de blev rollemodeller. Så problemet er ret stort i kommunerne. Og det, som kommunerne efterlyser, er jo, at der kommer nogle retningslinjer ovenfra, og det vil jo så sige fra regeringen, for, hvordan de skal gøre det her – hvis de skal gøre det.

I Dansk Folkeparti er vi helt afklarede. Vi mener ikke, at man med en kriminel fortid kan bidrage til, at unge bliver håndværkere eller gode bidragydere til vores samfund, altså unge, der har været ude i kriminalitet. Vi synes, man skal vælge nogle med den rigtige uddannelse og de rigtige kompetencer, og derfor vil jeg spørge ministeren om to ting: Vil man indføre et krav om, at der indhentes straffeattester, hvis man skal ansætte sådanne unge, og vil man sikre, at der skal være en relevant uddannelse bag?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for lykønskningen.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er en stærk undersøgelse, hvilket hr. Peter Skaarup også henviser til. Det, der også gør den rigtig stærk, synes jeg – jeg har læst den med stor interesse – er, at der også har været anonyme besvarelser, som man kunne komme med fra kommunernes side, og det synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Med hensyn til om der skal indhentes straffeattest, vil jeg sige, at det skal man jo også, når der arbejdes med børn og unge. Det bliver jo også gjort.

Der er nogle forskellige retninger i den rapport, og det er fuldstændig korrekt, at der også er nogle, der har haft nogle uheldige oplevelser, også med hensyn til at ansætte tidligere kriminelle.

Men jeg vil sige, at jeg helt klart mener, at det at have en uddannelse inden for det socialfaglige, selvfølgelig er en gevinst, og det bør man have. Men der er også nogle talenter rundtomkring, som har haft en kriminel fortid, og som har gjort op med deres kriminelle fortid. Det betyder ikke, at man bare skal acceptere – det tror jeg ikke nogen gør i den her sal – at man skal anspore dem, man arbejder med, til yderligere kriminalitet på nogen som helst måde. Men der findes nogle, som kan noget inden for f.eks. det pædagogiske fag, og som har gjort op med deres kriminelle fortid, og som er brugbare medarbejdere rundtomkring i landet.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for besvarelsen. Jeg må bare sige til ministeren, at hvis man kigger i rapporten – og Det Radikale Venstre, som ministeren kommer fra, er jo altid flinke til at påpege, hvad vi har belæg for statistisk set – ser man, at vi altså nu har belæg for at sige, at det er en dårlig idé. Hovedparten af kommunerne siger faktisk, at det ikke har fungeret. Og vi har også eksempler med f.eks. Lille A, altså bandelederen inde fra Nørrebro, som faktisk har været rollemodel tidligere. Det er der i hvert fald ikke kommet noget særlig godt ud af. Det tror jeg rolig vi kan være enige om.

Så det, vi i Dansk Folkeparti godt kunne tænke os, er, at man lærer de unge, at det er sejt at tjene penge som håndværker eller som aktiv på en arbejdsplads og ikke i en bande. Der er vi altså bange for, at man her sætter ræven til at vogte gæs. Så jeg stiller ministeren spørgsmål. Når vi nu åbenbart ikke kan få ud af ministeren, at man vil afskaffe det med nogle retningslinjer, hvad angår at ansætte kriminelle unge, så kunne vi i det mindste indføre et krav om straffeattester, som halvdelen af kommunerne jo ikke indhenter. Det siger rapporten også.

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at man skelner mellem kriminelle unge og tidligere kriminelle. For er man kriminel, skal man selvfølgelig ikke arbejde med andre unge mennesker og være rollemodel. Men så er der selvfølgelig tidligere kriminelle, som har gjort op med deres fortid, og som i mange tilfælde gør et ganske godt stykke arbejde. Og så er der nogle, som ikke gør det. Og det tager regeringen og sikkert hele Folketinget, som jeg sagde tidligere, selvfølgelig afstand fra, for det skal man ikke. Hr. Peter Skaarup nævnte jo også et bandemedlem, eller jeg ved ikke helt præcis, hvad han er, og sager, hvor der måske tidligere har været nogle uheldige episoder. Der er også skrevet om det i pressen.

Men jeg synes, det er vigtigt at påpege, at vi skal skelne. På den ene side tager vi selvfølgelig afstand fra tidligere kriminelle, der ansporer unge mennesker til at begå kriminalitet. På den anden side har vi selvfølgelig også den respekt, at når man har taget afstand fra sin fortid, og når man har afsonet, kan man i nogle tilfælde godt nogle ting. Jeg har eksempler på, at andre, som ikke lige har en socialfaglig baggrund, har været gode rollemodeller og har kunnet bruges socialfagligt i også andre kommuner.

Der er ikke mødt nogen medspørger frem, så det er hr. Peter Skaarup til afslutning. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes måske, at ministeren opfører sig sådan lidt radikalt a la gamle dage, altså hvor der ikke rigtig bliver sagt noget konkret, og hvor man er lidt i tvivl om, hvilken vej man skal vælge – undskyld, jeg siger det. Men det kan ministeren jo råde bod på her til sidst.

Vi har en situation, som kommunerne siger er uholdbar. De savner retningslinjer. De indhenter ikke straffeattester, jo, det gør de i halvdelen af tilfældene. Ministeren sagde, at det gør man. Det gør man kun i halvdelen af tilfældene. Så vil vi gerne hen til punkt B, hvor vi altså får en situation, hvor man har retningslinjer og indhenter straffeattester. Er der nogen mellemveje, eller vil ministeren i hvert fald trods alt give tilsagn om, at der sker noget fra regeringens side? Det kunne jo f.eks. være et hyrdebrev ud til kommunerne, hvori man påpeger, hvordan retningslinjerne skal være for det her arbejde.

Ministeren.

Helt konkret har vi jo givet mulighed for – det har jeg lige gjort her for nylig i min korte tid som minister – at f.eks. VISO kan være med til at hjælpe kommunerne, når det bl.a. handler om de her sager.

Men når det er sagt, er vi jo enige i udgangspunktet. Der synes jeg ikke, at der er nogen slinger i valsen eller noget af det, som hr. Peter Skaarup prøver at skyde mig i skoene, med både på den ene side og på den anden side. Det er jo sådan, at er der medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, rollemodeller, der ansporer til kriminalitet, så er det uacceptabelt. Og når hr. Peter Skaarup gerne vil have nogle retningslinjer, handler det om lige at huske på, at der jo er retningslinjer. Der er retningslinjer omkring, hvordan man må ansætte folk. Der er jo retningslinjer omkring straffeattest. Det nytter ikke noget at lave retningslinjer omkring, at man skal indhente straffeattester, når der allerede er retningslinjer om de ting. Der kan jeg jo kun opfordre kommunerne til at blive ved med at gøre det, de skal gøre, nemlig indhente straffeattester også i de her sager.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til erhvervs- og vækstministeren af hr. Jakob Engel-Schmidt.