V 70 Om socialt bedrag

Samling: 2012-13
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
14-05-2013
Forslag til vedtagelse:
Folketinget tager afstand fra socialt bedrageri. Det undergraver velfærdssamfundet og krænker retsfølelsen. Folketinget mener derfor, at det er en vigtig opgave at modvirke socialt bedrageri, herunder at skride ind over for de borgere, der forsøger herpå. Folketinget konstaterer, at der ikke findes en uvildig, grundig undersøgelse af omfanget af socialt bedrageri, og opfordrer ministeren til at iværksætte en sådan. Folketinget konstaterer, at Folketingets Ombudsmand i en række afgørelser har fremført kritik af myndighedernes håndtering af sager om socialt bedrageri, og at ombudsmanden i marts 2013 har udgivet ni retningslinjer til styrkelse af myndighedernes sagsbehandling og borgernes retssikkerhed. Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte med de relevante myndigheder, hvordan ombudsmandens retningslinjer kan forankres i praksis. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der i al lovgivning vedrørende udbetaling af sociale ydelser i bred forstand indføres klare regler til gavn for borgernes retssikkerhed og fornuftig anvendelse af kommunernes ressourcer.
Fremsat under: