Spm. nr. S 1277

1) Til finansministeren af:

Jacob Jensen (V):

Mener ministeren stadig som i en kronik i Politiken af 20. august 2012 om nedsættelse af selskabsskatten, at det er et tvivlsomt sigte, hvis man vil ruste virksomhederne til international konkurrence ved hjælp af en lavere selskabsskat?

Vi går direkte til finansministerens besvarelse af spørgsmålet. Sådan er de nye regler.

Jamen man skal vænne sig til nye tider.

Spørgsmålet drejer sig om selskabsskatten, og den diskuteres jo i øjeblikket parallelt med alle de andre elementer i den vækstplan for Danmark, som regeringen har fremlagt. Og så sigter spørgsmålet til regeringens argumentation for, hvorfor det er et hensigtsmæssigt skridt i forhold til landets virksomheder og deres situation.

Der er jo en klar forskel på den måde, vi griber det an på, og den måde, man traditionelt har grebet det an på fra Venstres side, og det tror jeg også vil gælde fremover. Vi som regering og jeg som finansminister personligt ser det nemlig ikke som noget tryllemiddel, der kan garantere nogen form for sikker økonomisk fremgang med en væsentlig indsprøjtning af investeringer og arbejdspladser. Jeg ser det som et værn imod det, der foregår i landene rundt om os, hvor det jo er tydeligt, at man i rigtig mange lande – og det er ikke bare lande fjernt fra os, men også på den anden side af Øresundsbroen – sætter den her skat ned, hvilket jo alt andet lige tipper balancen til ugunst for Danmark.

Det er vores opfattelse, at vi i den situation må reagere på den trussel, Danmark er sat over for. Regeringen gør det på sin egen måde, det vil sige så målrettet og fokuseret som muligt. Vi undtager den finansielle sektor, og vi har jo så – som det nu er kommet for en dag – gennem længere tid haft en diskret drøftelse med parterne i DUC om at gennemføre det her, uden at det bliver til gunst for olieselskaberne i Nordsøen. Det har vi lykkedes med, og det synes jeg egentlig er tilfredsstillende.

Hr. Jacob Jensen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det også fra Venstres side har været et ønske gennem længere tid, og vi kvitterer for, at regeringen har det med i sit vækstudspil.

Det, der selvfølgelig kunne være interessant at høre – og det er også det, spørgsmålet her sigter til – er, hvilke overvejelser man har gjort sig i regeringen, og hvad det er, der har gjort, at man ligesom har skiftet position.

Jeg skal derfor starte med at spørge, om finansministeren rent faktisk stadig væk har den opfattelse, som han gav udtryk for i en kronik den 20. august 2012, hvoraf det netop fremgik meget præcist, at han var af den opfattelse, at det ville være nytteløst – jeg tror, man brugte formuleringen, at det ville være et tvivlsomt sigte – hvis der blev indledt et kapløb mod bunden i forhold til at sænke selskabsskatten.

Jeg skal igen understrege, at Venstre synes, det er en god idé at sænke selskabsskatten – og i øvrigt også andre skatter og afgifter for virksomhederne. Men jeg vil bare godt foreholde finansministeren, at han for godt et halvt år siden var af den opfattelse, at det ville være et tvivlsomt sigte, hvis der blev indledt et kapløb mod bunden i forhold til at sænke selskabsskatten. Står finansministeren stadig væk på mål for det synspunkt?

Finansministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at få nogle ting helt på plads her.

Det er jo rigtigt, at selskabsskatten blev sat ned i den periode, hvor Venstre havde regeringsansvaret. Og det er jo også rigtigt, at Danmark i den periode fik forværret sin konkurrenceevne. Der blev skabt en situation, hvor investeringerne ud af Danmark var større end investeringerne ind i Danmark. Der blev skabt en situation, som vi forholder os til nu, hvor danske virksomheder trænger til en hjælpende hånd i konkurrencen med andre lande. Så det dokumenterer jo i fuld og stor skala, hvis man ser en nedsættelse af selskabsskatten som det eneste relevante middel til at rette op på den her situation, at det åbenbart ikke er tilstrækkeligt. Det dokumenteres af historien.

Det er jo ikke det samme, som at vi ikke skal værne os imod ting, der sker i landene rundt om os, på en måde, der er så fokuseret som muligt – hvilket kræver en ganske betydelig indsats, i hvert fald i forhold til parterne ude i Nordsøen – og jo i sammenhæng med en lang række andre initiativer, som er i den vækstplan, vi har lagt frem.

Det er da interessant, når vi nu har debatten her i dag, for sådan som jeg forstod Venstres første reaktion på forslaget fra regeringen, var man ikke enig med regeringen i, at det var hensigtsmæssigt at undtage den finansielle sektor. Man syntes, at det var at foretrække at have en mindre fokuseret lettelse af selskabsskatten, end regeringen lagde op til. Det er jo interessant.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå det svar, men jeg kan vel prøve at spørge en gang til. Så har finansministeren jo en mulighed for at præcisere det.

Det er godt 6 måneder siden – det er jo trods alt ikke lang tid – at finansministeren sammen med et par andre fra Socialdemokratiets top, må man forstå, skrev en kronik, så det er ikke et citat taget ud af en sammenhæng. Det er en kronik, som finansministeren selv har stået fadder til, hvor man helt præcis skriver, at man vil opfatte det som et »tvivlsomt sigte«, hvis der bliver indledt et kapløb mod bunden i forhold til at sænke selskabsskatten.

Nu hører jeg finansministeren sige, at en af grundene til, at regeringen i vækstudspillet netop har som element at sænke selskabsskatten, er, at svenskerne har gjort noget tilsvarende.

Venstre deler den opfattelse, at det er en god idé at værne sig. Men jeg spørger bare: Når man for 6 måneder siden var af en diametralt modsat opfattelse, står man så stadig væk på mål for det, eller hvordan skal den kronik forstås? Står finansministeren stadig på mål for kronikken, eller har han simpelt hen skiftet opfattelse i forhold til det, der stod i kronikken for 6 måneder siden?

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er svært at forstå. Altså, Danmark indleder jo ikke med det forslag, der er lagt frem af regeringen, nogen kamp med andre lande mod bunden. Vi værner os mod det, der foregår i landene rundt om os. Det er det, vi gør. Og det er jo helt objektivt konstaterbart, at der er en udvikling i gang i landene rundt om os – det er der i Sverige, det påtænker man i Norge, det har man haft i Storbritannien, det gælder i langt bredere forstand. Der er opgaven jo at værne sig fuldstændig pragmatisk imod den udvikling, og så er det at gøre det så fokuseret som muligt.

Jeg bemærkede mig, at det der med den finansielle sektor fandt man ikke anledning til at adressere. Det kan jo være, at det kan lade sig gøre i andre sammenhænge – det skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald er det klart, at der er den afgørende forskel på vores tilgang til det her og så Venstres, som jeg har forstået den, at for Venstre er det her et fuldstændig afgørende element, som man gennem den periode, hvor man havde regeringsansvaret, gerne lod stå alene i forhold til at hjælpe dansk erhvervsliv, med de resultater, vi så kender i dag.

For os er det et værn mod ting, der sker rundt om os. Det skal udøves fokuseret, og det skal ske i en større sammenhæng. Gør vi det, og får vi Venstres tilslutning til det, så er der måske et håb om, at vi får rettet op på nogle af de problemer, vi har med vores vækst og vores beskæftigelse efter 10 år, hvor Venstre havde regeringsansvaret.

Hr. Jacob Jensen for sidste spørgsmål.

Men lad mig så tage et andet citat eller en central del af den kronik, som jeg egentlig har spurgt om finansministeren stadig står på mål for, nemlig hvor man siger, at en veluddannet arbejdsstyrke med adgang til billig efteruddannelse, flexicurity, gode pasningsforhold for børn, god infrastruktur og en smidig administration er mere værd end en sænkning af selskabsskatten.

Er det et synspunkt, som finansministeren stadig væk deler? For man kan sådan set godt sige, at det er et synspunkt, men spørgsmålet er bare, om det stadig væk indgår, og dermed hvorfor man fra regeringens side nu faktisk prioriterer en sænkning af selskabsskatten på bekostning af, vil nogen påstå, nogle af de andre ting.

Finansministeren

Jo, men det er jo netop ikke på bekostning af nogle af de andre ting. Det, der er lagt frem fra regeringens side, er jo netop en helhedsplan, hvor vi oven i en satsning, der i forvejen er omfattende, når det gælder uddannelse, satser endnu en milliard på voksen- og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Det er da klart, tror jeg, hvis vi sådan skal gå tæt på den politiske substans, altså dybden i det, at for os at se vil en strategi, hvor vi satser på at have den laveste selskabsskat af alle lande og ser stort på vores kvalifikationer og vores produktivitet, være en taberstrategi.

Jeg skal ikke kunne sige, om det er det, Venstre står for – man kunne nogle gange godt få det indtryk, når man hører på de forslag, der bringes på bane. Det er ikke det, vi står for. Det er jo ikke det samme, som at vi ikke synes, at man pragmatisk skal værge sig imod det, der foregår i landene rundt om os. Det bør man gøre, og det bør man gøre så fokuseret som muligt, det vil sige, uden at den finansielle sektor får del i skattelettelsen. Jeg har stadig væk ikke hørt Venstres synspunkt i forhold til den del af forslaget.

Spørgsmålet er sluttet.

Men hr. Jacob Jensen har endnu et spørgsmål med samme indhold til finansministeren.