Det næste punkt på dagsordenen er:

7) Forhandling om redegørelse nr. R 9:

Udenrigsministerens redegørelse om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

(Anmeldelse 20.03.2013. Redegørelsen givet 20.03.2013. Meddelelse om forhandling 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen.

Jeg vil indledningsvis gerne takke ministeren for en meget fyldestgørende redegørelse.

Det har igen været et meget aktivt år i OSCE. Formandskabets højeste prioritet var den menneskelige dimension med særligt fokus på mediefrihed på de digitale medier. Arbejdet for våbenkontrol og tillidsskabelse var også højt på dagsordenen, og ligeledes en fortsættelse af arbejdet mod transnationale trusler, god regeringsførelse samt fremskridt i løsningen på de frosne konflikter – en meget ambitiøs dagsorden, men også en meget nødvendig dagsorden.

Valget af emner for det irske formandskab var nok ikke helt tilfældigt, da OSCE i de senere år i stigende grad har været præget af voksende uenigheder og værdikonflikter mellem øst og vest. Denne udvikling afspejlede sig også ved det årlige OSCE-udenrigsministermøde, som fandt sted i Dublin i december 2012.

Her lykkedes det for andet år i træk, ikke at vedtage beslutninger inden for den menneskelige dimension, ligesom det for første gang heller ikke var muligt at opnå enighed om beslutninger inden for den politisk-militære dimension, hvilket er ganske uacceptabelt. Det var langtfra tilfredsstillende, da vi var mange, der havde forventet os betydelig mere af ministermødet.

Dog blev der opnået resultater i form af beslutninger eller erklæringer vedrørende arbejdet med de transnationale trusler, god regeringsførelse, Helsinki +40-processen samt om Moldaviaspørgsmålet. Men på de store emner kunne man kun konstatere stilstand, og i OSCE er stilstand lig med tilbagegang.

OSCE består af 57 lande, 57 meget forskellige lande, hvilket indimellem giver store udfordringer. Selvfølgelig skal der tages hensyn, men vi kan ikke gå på kompromis med grundlaget for OSCE, nemlig Helsingforsaftalen.

Forskellighederne er også en stor udfordring med hensyn til at opnå enighed om de store emner. Men da alle medlemslandene har tilsluttet sig det samme stykke papir, burde det da være muligt.

OSCE er et unikt samarbejde, der dækker et område fra Nordamerika til det østlige Rusland og Centralasien. Det er baseret på et bredt sikkerhedsbegreb og et konsensusprincip, der både er en styrke og nok også en svaghed.

Samarbejdet har sit afsæt i Helsingforstraktaten fra 1975 og har i sin natur fra begyndelsen været præget af forholdet mellem øst og vest. Og selvfølgelig spiller det en rolle, at en mere selvhævdende russisk udenrigspolitik har set dagens lys, hvilket også har påvirket den russiske adfærd i OSCE.

Også stramningerne i den russiske indenrigspolitik har haft en sideeffekt på Ruslands ageren inden for OSCE-arbejdet med demokrati og menneskerettigheder, den såkaldt menneskelige dimension, ligesom den interne udvikling i Hviderusland igennem længere tid også har været med til at sikre, at landet har været en vanskelig aktør i OSCE.

Heroverfor står især USA og EU, der netop lægger vægt på den menneskelige dimension og tillægger den en særdeles stor betydning.

Det kan lyde som en næsten umulig opgave, men den unikke medlemskreds, det brede sikkerhedskoncept og de veludviklede samarbejdsmekanismer udgør en vigtig platform for dialog, engagement og tillidsskabelse, ikke kun mellem regeringer, men også mellem parlamentarikere og civilsamfundsrepræsentanter. Så på trods af en næsten uoverkommelig opgave, er der muligheder for holdbare løsninger, men disse løsninger forudsætter også, at ministerrådet tør træde i karakter.

Denne løftede pegefinger er ikke den eneste. Igen i år på ministerrådsmødet holdt den danske udenrigsminister sig ikke tilbage på især den menneskelige dimension, denne gang med fokus på mediefrihed og støtte til OSCE's feltmissioner og andre uafhængige institutioner.

Der er god tradition for, at danske udenrigsministre marker sig stærkt på dette område, hvad der også bliver lagt mærke til, hvilket mine kolleger i OSCE også er friske på at give et skulderklap med på vejen for.

Dette er med til at sikre stabilitet omkring den danske regering i OSCE, hvilket gør Danmark til et land, der bliver lyttet til, dette på trods af skiftende regeringer med skiftende politiske ståsteder. Men i den store verden bliver det betegnet som den danske måde, hvilket vi nok i bund og grund kun kan være stolte af.

Desværre er det ikke kun Danmark, der har lagt et spor, der til stadighed forfølges i OSCE. På Dublinmødet var vi igen vidner til, at Rusland og Hviderusland forsøgte at tilbagerulle deres forpligtelser. De blokerede også for en beslutning om mediefrihed på internettet, som det irske formandskab og EU havde givet en særlig prioritet. Og de søgte at fremme et forslag om politiske rammer for valgobservation, der var uacceptabelt for de vestlige lande.

Rusland afviste at forhandle et EU-forslag om forenings- og forsamlingsfrihed, idet man stillede spørgsmålstegn ved EU's status og ret til at fremlægge et sådant forslag.

Det er afgørende for Danmark og de øvrige vestlige lande, at der blev en tilbagerulning af forpligtigelserne. Dermed var der ikke konsensus, hvilket betyder, at der var stilstand på den menneskelige dimension – desværre.

OSCE PA afholdt den årlige mission i Monaco. OSCE PA vedtog 25 resolutioner over en lang række emner, herunder en opfordring til øget samarbejde med de nye mellemøstlige demokratier efter det arabiske forår.

Valgobservationerne er et af OSCE's vigtigste redskaber til at fremme og fastholde en demokratisk udvikling OSCE-medlemskredsen. Det er et af organisationens mest synlige arbejdsområder, og OSCE er internationalt anerkendt for sin ekspertise.

Som hovedregel foregår observationerne i et tæt samarbejde mellem ODIHR og OSCE's parlamentariske forsamling baseret på en samarbejdsaftale fra 1997. Antallet af valgmissioner og omfanget af dem afhænger fra år til år og er til dels styret af afholdte valg inden for OSCE-området.

I 2012 fandt der seks større valgobservationer sted, mens tre andre, mindre observationer fandt sted i Serbien, Montenegro og i USA. Herudover blev der foretaget behovsmissioner i Grækenland, Frankrig, Holland og Litauen. Et hold valgeksperter fulgte desuden parlamentsvalget i Rumænien.

Valgobservationen i Ukraine med over 600 OSCE-observatører var den største af sin art hidtil. ODIHR sender forud for de nationale valg behovsvurderinger til de pågældende lande.

Rusland og ligesindede lande finder, at ODIHR's behovsvurderinger og valgobservationernes missioner retter et uberettiget kritisk fokus på den situation, der er i disse lande sammenlignet med de rapporter, der kommer tilbage fra vestlige lande.

Særlig Rusland og Hviderusland har argumenteret for en mere politisk styring af valgobservationsarbejdet. Samarbejdsaftalen fra 1997 foreskriver et tæt parløb mellem ODIHR og OSCE PA, så vidt det er muligt, ligesom der også fordres en fælles udtalelse om og en vurdering af valget.

Fra dansk side betones vigtigheden af, at de to institutioner samarbejder og taler med én stemme i forbindelse med valgobservationer. Det skete ikke i forbindelse med præsidentvalget i USA i november 2012 eller ved parlamentsvalget i Armenien i februar 2013. Ligesom ved valget til Dumaen i Rusland var det særdeles svært for OSCE PA at få adgang til informationer, som ODIHR havde samlet.

ODIHR ville ikke sende materialet til København, så det indsamlede materiale kunne ikke indgå i OSCE PA's arbejde forud for missionen. Men OSCE var velkommen til at sende en medarbejder til ODIHR i Moskva. Dette er ikke acceptabelt og ikke en hensigtsmæssige måde at bruge ressourcerne på, hverken i ODIHR eller i OSCE PA.

Jeg bliver bekymret for, om vi også i fremtiden vil have det nødvendige antal politikere til valgobservationer, da flere af mine kolleger fra andre lande ikke vil spilde deres tid på interne stridigheder og en for alle nytteløs konflikt.

Der pågår i øjeblikket bestræbelser på at genetablere dette samarbejde, hvilket også er nødvendigt. Der er mange myter og misforståelser i denne konflikt. Jeg har været med siden 2007, og det er kun gået en vej, og det er ikke til det bedre.

Jeg føler selv, at OSCE PA har gjort alt for at fremme samarbejdet, men der skal to parter til et godt samarbejde. Jeg håber, at man holder fast i aftalen fra 1997, og at man igen får et respektfuldt samarbejde til glæde og gavn for begge parter.

Ingen skal dog være i tvivl om, at opnår vi ikke dette, rammer det begge organisationers renommé, og respekten for både ODIHR og OSCE vil falde. Dette er ikke, hvad vi har brug for, hvis målsætningerne i Helsingforstraktaten skal opfyldes.

Venstre tilslutter sig ministerens redegørelse og ser frem til endnu et spændende arbejdsår i OSCE.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Kofod.

Tak. Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede i salen, har jeg lovet at læse talen op på ordførerens vegne.

Jeg vil starte med at takke for redegørelsen, som Socialdemokraterne mener giver et godt indblik i de sikkerhedspolitiske udfordringer, som ikke blot Danmark, men hele OSCE- regionen står over for i dag.

Fra socialdemokratisk side synes vi, at der er god grund til at være stolt af Danmarks indsats i OSCE. Også – for at gå lidt tilbage – i kraft af det succesfulde EU-formandskab i første halvår af 2012, hvor vi satte os i spidsen for EU-samarbejdet i forhold til arbejdet i OSCE på vegne af EU. Vi sætter særlig stor pris på indsatsen for mediefrihed, som den danske regering sammen med de øvrige EU-lande har gjort i 2012 inden for OSCE.

Derfor er det jo også beklageligt, at der for andet år i træk ikke har kunnet opnås enighed om at vedtage beslutninger inden for den menneskelige dimension på ministerrådsmødet i Dublin den 6.-7. december 2012.

OSCE-samarbejdet er et essentielt element i Danmarks udenrigspolitiske værdigrundlag. Derfor mener vi, at vi må fortsætte med at kæmpe for at styrke menneskerettighederne og grundlaget for demokrati i nogle af de lande, hvor dette desværre halter. Men som redegørelsen afspejler, står vi i dag over for voldsomme udfordringer på demokrati- og menneskerettighedsområdet, og der er betydelige uenigheder landene imellem, hvad den foregående ordfører også var inde på.

Vi vil selvfølgelig også meget gerne fremhæve vigtigheden af det styrkede samarbejde mellem OSCE og Afghanistan om bl.a. grænsekontrol, det synes vi er meget vigtigt. Det er afgørende, at de kompetencer, der er i OSCE, bidrager til at stabilisere Centralasien og inddæmmer sikkerhedstrusler på tværs af landegrænser, herunder ikke mindst smugling af mennesker, af narkotika og våben.

Valgobservationerne er jo et kapitel for sig selv. De udføres af OSCE's delegerede, og er et vigtigt redskab i den demokratiske maskine, og Socialdemokraterne ønsker fortsat at styrke samarbejdet mellem de to hovedaktører, ODIHR og OSCE's parlamentariske forsamling, og der er også meget rum for forbedring i det. Det er uhensigtsmæssigt, at ODIHR og PA ikke har kunnet tale med én stemme i forbindelse med præsidentvalget i USA og parlamentsvalget i Armenien, og vi ser desuden med bekymring på forsøgene på at øge den politiske styring af valgobservationsarbejdet.

Valgobservationerne må og skal gennemføres ud fra objektive og neutrale kriterier, og det er det, vi må arbejde for at sikre, også her fra Folketingets side. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Tak til udenrigsministeren for redegørelsen om OSCE's arbejde i det seneste år.

OSCE er en organisation, der på mange måder har mindre betydning i dag, end det var tilfældet tidligere. Tidligere var den det eneste fælles forum, hvor Øst og Vest kunne mødes til samtaler om verdens gang. Derfor blev OSCE også et vigtigt organ for nedrustningen og våbenkontrollen i Europa samt for demokratiudviklingen i de nye lande, der opstod efter Sovjetunionen sammenbrud.

I dag står organisationen mindre centralt, men har dog beholdt en vis betydning for demokratiudviklingen via de mange og meget vigtige valgobservationer og i det hele taget for udbredelsen og også nogle gange opretholdelsen af basale frihedsrettigheder for borgerne i primært de stater, der opstod efter Sovjetunionens sammenbrud. Det har OSCE gjort gennem sine aktiviteter og gennem den opsamlede viden om disse lande.

Desuden gør organisationen fortsat en indsats for stabilisering og våbenkontrol, og OSCE fungerer tillige som forum for samarbejde om grænseoverskridende trusler. Her vil jeg bl.a. nævne internetsikkerhed, narko og terrorbekæmpelse.

Dansk Folkeparti har ved tidligere lejligheder sagt, at vi ser positivt på organisationens arbejde. Det er fortsat tilfældet, og jeg vil tillade mig sige, at vi ser konstruktionen af OSCE som et godt eksempel på internationalt samarbejde mellem suveræne lande og dermed også en form for modvægt til EU-samarbejdet, som konstant udvides i omfang og direkte overtager mere og mere kompetence fra medlemslandene. Det er jo ikke tilfældet i denne sammenhæng.

Som nævnt sætter vi i Dansk Folkeparti pris på OSCE-samarbejdet, og derfor vil jeg endnu en gang benytte lejligheden til at takke ministeren for redegørelsen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og vi går straks til den Radikale ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Jamen jeg skal også starte med at hilse redegørelsen velkommen og takke udenrigsministeren for redegørelsen. Det er spændende læsning, og vi er altid fra radikal side glade for ved denne lejlighed at kunne trække OSCE frem i rampelyset og få drøftet det vigtige arbejde.

Vi er fra radikal side meget glade for OSCE. Vi synes, at OSCE opfylder en meget vigtig rolle i den samlede europæiske samarbejdsarkitektur. Man kan sige, at der særlig i feltet mellem EU-samarbejdet og NATO-samarbejdet på den ene side og Rusland på den anden side er en stribe lande og områder, som ser OSCE som en primær varetager af deres interesser.

Vi kan se, og det er jo besværligt, at Rusland og Hviderusland i stigende grad ikke er i spidsen for arbejdet med demokrati og menneskerettigheder inden for OSCE, og derfor har det været et vanskeligt år i organisationen. Men OSCE fortsætter med at debattere og dokumentere overtrædelser af menneskerettighederne og angreb på demokratiet og er som sådan en stærk og vigtig stemme for stater i det østlige og sydøstlige Europa og Centralasien.

OSCE er til stede omkring de frosne konflikter, konflikterne i Transdnistrien, Armenien, Aserbajdsjan, Sydossetien og Abkhasien. I Nagorno-Karabakh er OSCE den eneste organisation med adgang til frontlinjen. Det er en unik og vigtig rolle, og vi bakker også meget varmt op om OECD's arbejde i de frosne konfliktområder i Europa. OSCE varetager bl.a. valgobservationer, organiserer valg og arbejder stenhårdt i felten. Det er alt i alt et flot arbejde, som vi ikke alene bakker op om, men også søger at engagere Danmark mest muligt i.

Vi er stolte af Danmarks engagement i OSCE, særlig i disse tider, hvor der er mange udfordringer. Dem skal vi søge at balancere med en stadig mere ihærdig indsats. Tak.

Tak til De Radikale ordfører. Og så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil også gerne starte med at sige tak til udenrigsministeren for en grundig redegørelse af situationen i OSCE fra 2012 og indtil nu. Jeg synes overordnet set, at der – i hvert fald på nogle af områderne – er tale om nogle fornuftige fremskridt i OSCE, som bestemt peger i den rigtige retning, og derfor er det rigtig glædeligt at høre, at udenrigsministeren også fremhæver det irske formandskabs fokus på menneskerettigheder og ytringsfrihed med specielt fokus på mediefrihed. Det er også værd at rose Danmark for, at vi under EU-formandskabet det første halvår af 2012 var medarrangør af et symposium om roma-spørgsmål i OSCE-regi.

Men som tidligere ordførere også har sagt heroppefra, er det jo fuldstændig uacceptabelt, at visse OSCE-lande ikke påtager sig deres OSCE-forpligtelser i forhold til demokrati, ytringsfrihed, mediefrihed osv., og der vil jeg gerne takke udenrigsministeren for en meget klar linje i beretningen om, at der er nogle spilleregler.

Som Venstres ordfører også var inde på, gør det, at der er så mange forskellige lande – 57 forskellige lande – der samles, at der bliver nødt til at være noget smidighed. Man bliver nødt til at leve med, at man ser forskelligt på nogle ting. Men er man medlem af OSCE, har man også sagt ja til at leve op til visse forpligtelser. Specielt Rusland, Ukraine og Hviderusland synes jeg godt man i den her sammenhæng kan påpege ikke gør det tilfredsstillende. Jeg synes, det er positivt, at vi i Folketinget kan have så klar en debat om, at vi ikke er tilfredse med den måde, de har spændt ben på i forhold til mediefrihed osv. og den menneskelige dimension, som heller ikke blevet opfyldt tilfredsstillende.

Jeg vil endnu en gang sige tak til udenrigsministeren for en fyldestgørende redegørelse. Jeg havde en længere tale, men der er blevet så glimrende redegjort for beretningen heroppefra, så jeg vil ikke gentage, hvad mine kollegaer tidligere har sagt. Tak for en rigtig god, klar redegørelse, som også i et klart sprog sætter fokus på nogle af de problemstillinger, som jeg synes vi alle sammen heroppefra har været enige om.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Heller ikke til det her punkt kunne fru Mette Bock nå at være her, og derfor skal jeg på vegne af Liberal Alliance takke ministeren for redegørelsen. Vi har med interesse kunnet konstatere, at der både er løsninger og noget, der ikke er lykkedes.

Vi noterer os, at Irland i 2012 overtog OSCE-formandskabet efter Litauen, og formandskabets højeste prioritet var den menneskelige dimension med særlig fokus på mediefrihed i forhold til digitale medier. Ligeledes højt på dagsordenen var arbejdet inden for våbenkontrol og tillidsskabelse, en fortsættelse af arbejdet med transnationale trusler, god regeringsførelse samt fremskridt i løsningen af de frosne konflikter. Det irske formandskab tog sammen med de kommende formandskaber Ukraine, Schweiz og Serbien initiativ til at lancere en proces – Helsinki+40 – med det formål at markere 40-året for Helsingforsslutakten i 2015. Det er sådan set et prisværdigt initiativ.

Ud over at glæde os over det, og at det kunne tyde på, at det har en god retning, må vi også ud fra redegørelsen konstatere, at OSCE helt overordnet set i de senere år i stigende grad har været præget af voksende uenigheder og værdikonfkliter mellem Øst og Vest. Denne udvikling afspejlede sig også ved det årlige OSCE-udenrigsministermøde, som fandt sted i Dublin den 6.-7. december 2012. Her lykkedes det for andet år i træk ikke at vedtage beslutninger inden for den menneskelige dimension, ligesom det for første gang heller ikke var muligt at opnå enighed om beslutninger inden for den politisk-militære dimension.

Jeg vil sige, at denne udmærkede redegørelse bestemt afspejler positive ting, men også, at der sådan set er nok at tage fat på fremadrettet. Det er jo så kærkomment for udenrigsministeren, at der i forlængelse af redegørelsen fortsat er opgaver nok at tage fat på. Vi tager redegørelsen til efterretning.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti.

OSCE er kendetegnet ved – og det har man jo også kunnet høre på debatten her i dag – at der er meget bred politisk opbakning til det arbejde, der foregår. Derfor bliver det, som vi siger her fra talerstolen, jo lidt en gentagelse, for vi er sådan set optaget af at bruge OSCE offensivt i samarbejdet på de områder, hvor vi mener at OSCE kan gøre en forskel.

I dagligdagen hører vi jo mest om EU, om NATO og om FN, og man kan faktisk godt tillade sig at kalde OSCE det stille samarbejde, for man hører ikke så meget om det. Ikke desto mindre er det et unikt samarbejde. Det bygger, som flere ordførere har været inde på, på Helsingforstraktaten fra 1975, og det betyder altså, at man kan fejre 40-årsjubilæum i 2015. Der er 57 lande, der er medlem af OSCE, fra Nordamerika til det østlige Rusland og Centralasien, og Mongoliet er jo blevet nyt medlemsland. Så det er altså et unikt samarbejde.

Som flere har været inde på, har Irland haft formandskabet og særlig sat fokus på noget, der i hvert fald set med danske øjne er overordentlig vigtigt i den menneskelige dimension, nemlig mediefriheden. Det er et fokus, som vi fra dansk side har bakket op om, og jeg vil gerne rose udenrigsministeren for den tale, der blev holdt, da udenrigsministeren havde mulighed for det, og diskussionen var der. Det er et vigtigt område for os. Men på den konference, der var om den menneskelige dimension, lykkedes det jo altså desværre ikke at nå til enighed, da OSCE's udenrigsministre mødtes i Dublin. Det skyldes, som flere har været inde på, Rusland og Hviderusland, og det er naturligvis ærgerligt, at to medlemsstater er i stand til lidt at boykotte eller kidnappe en proces, som sådan set er overordentlig vigtig, ikke mindst set i lyset af nogle af de nye medlemslande og de medlemslande, der faktisk kæmper med de her problemer. Men der er jo ikke andet for end at fortsætte og så håbe på, at man får et gennembrud.

Et andet område, som Det Konservative Folkeparti også synes er vigtigt at få fremhævet her i dag, er det fokus, der har været på sikkerhedspolitikken, herunder ikke mindst våbenkontrol. Vi har jo haft et håb om, at der kunne komme et fornyet fokus på CFE-traktaten. Her har vi desværre også oplevet russisk blokade, og samtidig har vi jo fra dansk side taget initiativ til og sat fokus på, at Wiendokumentet kunne komme op igen, og at der kunne ske fremskridt der, således at vi fik styrket de standarder, der er for, hvordan man underretter hinanden, når man køber militært ind. Men heller ikke her ville russerne være med.

Ikke desto mindre synes jeg, det er vigtigt at sige, at det fokus, der har været på sikkerhedspolitikken, må fortsætte, og der er det selvfølgelig også vigtigt for Det Konservative Folkeparti at få fremhævet, at der – på trods af at der er områder, hvor samarbejdet ikke fungerer fuldt ud – altså også er fremskridt flere steder. Et af de steder, hvor der faktisk er en fælles interesse, er med hensyn til at bekæmpe de transnationale trusler, og her er det jo værd at fokusere på politisamarbejdet og den bekæmpelse af terrorisme og ikke mindst bekæmpelse af narkotikahandel, som finder sted. Samtidig er det også værd at fremhæve og rose det feltarbejde, der foregår på Balkan og i Centralasien.

Et område, hvor jeg synes det har været interessant at følge det irske formandskab, har været med hensyn til at få sat skub i processen vedrørende frosne konflikter. Her tænker jeg på Moldova med Transdnestrkonflikten og på Georgien med Nagorno-Karabakh-konflikten. For begges vedkommende har det interessante jo været, at Irland har forsøgt at trække på de erfaringer, man har gjort sig med konflikten i Nordirland, som en måde at få løst op for nogle af problemerne på. Og selv om man ikke for alvor kan tale om, at der er startet en politisk proces, så synes jeg, at det her er værd at fremhæve, at man i hvert fald har forsøgt at bidrage med bl.a. involvering af civilsamfund og medier.

Jeg synes også, det er værd at fremhæve, for det er vigtigt, at Danmark yder nationale bidrag dels til Kirgisistan til politimissionen, dels til Tadsjikistan til grænsekontrollen. For mig at se er det nogle bidrag, der er værd at holde fast i. Ikke mindst nu, hvor det internationale samfund er i gang med at trække deres militære bidrag ud af Afghanistan, er der nok et yderligere behov for at sikre, at der er stabiliserende tiltag i regionen. Så det synes jeg også er værd at fremhæve.

Endelig vil jeg sige til udenrigsministeren, at valgobservationen jo skal fortsætte, og her håber jeg på, at det samarbejde, der skal være mellem ODIHR og den parlamentariske forsamling, er et samarbejde, der også kan foregå, på trods af at der har været gnidninger. Jeg synes, det er vigtigt at få fremhævet, og at det fortsætter. For øvrigt vil jeg også udtrykke min anerkendelse af det arbejde, der sker i den parlamentariske forsamling. Det er vigtigt, og det er jo et af de steder, hvor politikere har en mulighed for at mødes og tale med hinanden. Det er faktisk et ganske udmærket erfaringsindspark, også til nye medlemslande, der kan se, hvordan vi organiserer os på andre måder, ligesom det er værd at fremhæve, at det, at man lærer hinanden bedre at kende som mennesker, faktisk også er med til at skabe nogle rigtig gode kulturelle kontakter, der efterfølgende kan bruges politisk.

Så alt i alt vil jeg sige, at det er en rigtig god redegørelse, som udenrigsministeren har lavet, og vi ønsker held og lykke med det videre arbejde.

Tak til den konservative ordfører, og så har udenrigsministeren mulighed for at hæfte ende på debatten.

Jeg vil gerne indlede med at takke ordførerne for deres bemærkninger og spørgsmål. Det er rart at se, at der fortsat er stor interesse for OSCE, og at der er bred opbakning til Danmarks arbejde i organisationen.

OSCE er med sine 57 deltagende stater et unikt forum til at diskutere et bredt spektrum af demokratiske, menneskeretlige, sikkerhedspolitiske udfordringer i Europa. Det betyder også, at man kan aflæse de forskellige landes prioriteringer meget klart i de drøftelser og forhandlinger, der finder sted.

I 2012 var arbejdet i OSCE fortsat præget af uenighed mellem deltagerstaterne om, hvor meget vægt OSCE skal lægge på arbejdet med menneskerettigheder og demokrati. Det er jo spørgsmål, der for Danmark står helt centralt. Det kom bl.a. til udtryk på ministerrådsmødet i Dublin, hvor jeg selv deltog, og jeg vil godt kvittere for, at også Venstres ordfører og De Konservatives ordfører og andre havde bemærket, at vi talte i meget klar tekst.

De vanskeligste forhandlinger på ministerrådsmødet var netop på menneskerettighedsområdet, hvor der ikke blev opnået enighed om nye beslutninger. Der blev heller ikke vedtaget beslutninger inden for samarbejdets politisk-militære dimension i Dublin. Fru Lene Espersen var inde på, at det er rigtig ærgerligt, at Rusland blokerer lige præcis på det punkt. Det er imidlertid værd at hæfte sig ved, at der heller ikke skete en tilbagerulning af tidligere indgåede forpligtelser.

Fra dansk side finder vi det afgørende at opretholde presset for, at alle OSCE-lande respekterer og efterlever deres OSCE-forpligtelser. Der er især behov for at presse på for, at en række østeuropæiske lande overholder forpligtelserne inden for menneskerettigheder og demokratiske valg. Konkret og løbende opfølgning på forpligtelser er derfor en af Danmarks mærkesager.

En anden dansk prioritet i OSCE er feltmissionerne. 2012 var præget af en høj grad af aktivitet i organisationens feltarbejde, som i de senere år gradvis har flyttet sig fra det nu mere stabile Balkan mod fortrinsvis Centralasien. Det skyldes truslen mod sikkerheden i Centralasien i form af terrorisme, radikalisering og narkorelateret kriminalitet, herunder spill over-effekter fra Afghanistan. Danmark støtter dette fokusskift og bidrager til OSCE's arbejde i Kirgisistan og Tadsjikistan, hvor udvalgte projekter også er til gavn for Afghanistan.

På valgobservatørområdet var OSCE via Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder også meget aktiv i 2012. OSCE får meget international anerkendelse for sine valgobservationer. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at rose Folketinget for at deltage i valgobservationerne. Jeg er helt enig i den vurdering, at det både er nyttigt i sig selv, og at det skaber bindende kontakter, og derfor er det meget vigtigt, at vi fra dansk side støtter aktivt op om disse valgmissioner.

Folketingets OSCE-parlamentarikere gør også en stor indsats, og jeg vil godt kvittere for deres arbejde i forhold til OSCE – ikke mindst som sagt den meget aktive deltagelse i valgobservationerne. Jeg håber, at vi kan fastholde aktivitetsniveauet i 2013. Jeg håber, at vi kan fastholde den fælles interesse for det, der foregår.

Det er rigtigt, som det er sagt: Det er et stille organ, der sjældent rydder forsider. Men til gengæld er det et unikt forum for at få talt temaer igennem, der selvfølgelig skiller os, og som danner skillelinjer i verden. I forhold til det er det helt afgørende, at vi ikke desto mindre har et mødested, hvor der er dialog.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen om redegørelsen afsluttet.