Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forhandling om redegørelse nr. R 11:

Ministeren for by, bolig og landdistrikters regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2013.

(Redegørelsen givet (omtrykt) 25.04.2013. Anmeldelse 25.04.2013. Meddelelse om forhandling 25.04.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti, da de ikke har mulighed for at være til stede i salen.

Jeg har glædet mig til redegørelsesdebatten i dag. Det er en redegørelse om det, som alle vi i Landdistriktsudvalget på tværs af partier uden tvivl brænder for og vil det bedste. Derfor havde vi også store forventninger, dengang regeringen nedsatte et landdistriktsministerium, men desværre har det vist sig kun at være af navn og ikke af gavn. Visionerne fra regeringspartiernes side var ellers store op til valget, men da regeringsgrundlaget skulle skrives, kunne det desværre kun blive til to linjer om, at man vil landdistrikterne det godt.

Siden hen bad ministeren så bl.a. Bonderøven og Niels Hausgaard om at udarbejde nogle visioner for regeringen, men der kom ikke andet ud af det, end at vi skulle være selvforsynende og lukke dele af landdistrikterne for offentlig service. Man savner fortsat en klar melding om, om Bonderøvens arbejde overhovedet skal bruges til noget. Det vil være meget interessant og vigtig viden, for så skal vi i hvert fald i oppositionen og i landdistrikterne op på barrikaderne for at forhindre de ulykker.

Siden hen har ministeren nedsat endnu en tænketank, men i landdistrikterne kan man kun tænke den tanke: Tænk, hvis regeringen selv kunne tænke en tanke på det her område. Derfor har vi også spurgt ministeren adskillige gange om, hvornår den samlede strategi for landdistrikterne kommer. Vi vil gerne høre, hvad regeringen selv vil på det her område, men vi deltager også gerne i arbejdet, som ministeren lovede alle partier, da han sagde, at vi kunne se frem til arbejdet med en samlet strategi, hvor alle partier ville blive inddraget i processen.

Men hvornår bliver vi inddraget i processen? Jeg har efterspurgt det adskillige gange, så sent som i spørgetimen, hvor man ikke kunne få noget klart svar. Man kunne bare melde ud: Vi har ændret planer, vi leverer ikke en samlet strategi for landdistrikterne alligevel. Eller man kunne sige: Bare rolig, vi er i regeringen glade for, at oppositionen er ivrige for at gøre det bedste for landdistrikterne; I bliver inddraget i en samlet strategi. Det er ikke mere kompliceret, og for at være helt ærlig: Det her er pinligt for regeringen. Men det, der er værre, er, at det er en skændsel over for landdistrikterne.

Nu er ministeren så kommet med en landdistriktspolitisk redegørelse, men det eneste, man tænker, er: Hvor er Carsten? Hvordan kan man ude i landdistrikterne se, at vi har fået en landdistriktsminister? Hvordan kan man se ude i landdistrikterne, at vi har fået et landdistriktsministerium? Det er ikke på antallet af lovforslag, for der er ikke kommet et eneste lovforslag, som styrker landdistrikterne. Det eneste, vi har set, er to små lovforslag af teknisk karakter. Så redegørelsen kunne med rette hedde: Hvor er Carsten-redegørelsen?

Et af de første punkter, der fremhæves i redegørelsen, er stramningen af planloven, men det er jo ikke noget, der styrker landdistrikterne. Derved sikrer regeringen jo netop, at der f.eks. ikke kan bygges større varehuse i landdistrikterne. Men det er selvfølgelig i fin tråd med at være selvforsynende, og at vi skal sælge de produkter, vi selv dyrker, til vores nabo og i nærområderne. Derudover skal man faktisk forklare, rent faktisk også forsvare, hvorfor man ønsker at udvide sin virksomhed i store dele af landdistrikterne.

Endelig havde jeg egentlig ikke regnet med, at ministeren ville tage den her lov med i redegørelsen, i hvert fald ikke fremhæve den, for da Udvalget for Landdistrikter og Øer ønskede at behandle lovforslaget i udvalget, fik vi ikke mulighed for det på ordentlig vis, fordi vi blev kørt over og det ikke var vigtigt at høre på os. Det er utilstedeligt.

Dernæst kan man læse, at landdistrikterne har fået deres eget rejsehold. Der var endelig noget konkret, tænkte man. Men når man så sætter sig mere ind i det, kan man jo desværre bare se, at det er varm luft. Indsatsen består i, at en landdistriktskommune skal spørge ministeriet om hjælp, råd og vejledning, og såfremt det kaldes et rejsehold, håber jeg, at alle ministerier har et rejsehold.

Kystsikring er åbenbart også et af de områder, som ministeriet har sørget for. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der, hvor jeg kommer fra, og der, hvor jeg er valgt, ville vi være meget bekymrede, hvis nu regeringen valgte at nedlægge landdistriktsministeriet, hvis det betød, at man ikke kunne regne med fortsat kystsikring.

Grænsehandelen er åbenbart også et af de områder, som ministeren har kæmpet for, og jo, det er vigtigt, at vi får afgifterne ned for at hindre grænsehandel. Men igen, når vi ser det ude fra landdistrikterne og i lyset af de udfordringer, de står med der, så er det ikke lige det, som man havde tænkt skulle være ministerens indsatsområde, og som skulle fremhæves i denne redegørelse.

Dernæst fremhæver man Togfonden. Altså, hurtigere tog kan vi vel alle sammen være enige om er en god idé. Spørgsmålet er så, om det er rigtigt at investere 27,5 mia. kr. i Østdanmark. Mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København kommer der hurtigere tog, og det fremhæver man også som en sejr for landdistrikterne. Tager vi strækningen fra Struer til Vejle, bliver der en opgradering, men der kommer ikke hurtigere tog til landdistrikterne dér.

Endelig kan man læse i redegørelsen, at nu skal landdistrikterne deles op på en helt ny måde. Der står i redegørelsen, at ministeriet har udarbejdet en ny model til afgrænsning af landdistrikter, og derudaf kan man så se, at Holstebro, Viborg, Morsø og Lolland er i én kategori som landdistrikt og derfor åbenbart kæmper med de samme udfordringer. Jeg gentager lige: Holstebro, Viborg, Morsø og Lolland. Dernæst har vi Videbæk, Vejen, Aalborg og Aarhus, der er i en anden kategori og derfor skal behandles som de storbyer, de er. Helt ærligt: Det virker, som om det er taget ud af den blå luft. Det er en ommer, og det tror jeg at vi alle sammen her i salen kan blive enige om, nemlig at hele Hvor er Carsten-redegørelsen? er en ommer.

Det, regeringen skal satse på sammen med Venstre, er at skabe vækst og job i landdistrikterne. Man skal ikke bare læne sig tilbage og sige, at den negative udvikling er der ikke noget at gøre ved, at den kan vi ikke lave om på. Jo, det kan vi. Det er os politikere, der bestemmer mulighederne for væksten i landdistrikterne. I Venstre vil vi landdistrikterne. Vi vil en udflytning af statslige arbejdspladser ligesom i det beslutningsforslag, som vi har fremsat. En af de vigtigste forudsætninger for at skabe vækst og en positiv udvikling i landdistrikterne er, at vi først og fremmest kan tilbyde de folk, der gerne vil bo der, at få et arbejde.

Vi havde stor succes i vores regeringstid med udflytning af statslige arbejdspladser, og det håber jeg at regeringen vil tage til sig. Uanset om det handler om Sikkerhedsstyrelsen, den digitale Tinglysning, SKAT eller miljøcentrene, så var det en stor succes, og det viste sig rent faktisk, at de på mange områder også var mere effektive. Desværre ser vi nu, at regeringen er i gang med at centralisere mange af de arbejdspladser som f.eks. miljøcentrene, som vi lige har flyttet ud. Det er rigtig ærgerligt, og det er den forkerte udvikling.

Vil gerne understøtte landbruget med en YJ-ordning f.eks., dansk fiskeri med en YF-ordning. Det smitter af på smeden og andre håndværkere, og det er noget af det, der igen skaber job og beskæftigelse i landområderne. Hvis man tager YJ-ordningen, som er sådan en garanti for yngre jordbrugere, der kan komme ind i erhvervet, så er det lige nøjagtig noget af det, som sikrer vores hovederhverv ude i landdistrikterne, et af de to vigtigste erhverv, vi nok har i landdistrikterne, så det kan styrkes og der kan udvides og vi kan få en ny generation ind.

Vi vil også gerne en lempeligere planlov, der sikrer handel og virksomhed i landdistrikterne. Venstre vil også kystfiskerne, som styrker de lokale havne. Det er det samme eksempel ude i landdistrikterne, men desværre ser vi bare, hvordan regeringen har lavet forringelserne, inden den overhovedet har fået nedsat den arbejdsgruppe, som skal evaluere og tænke nye tanker om, hvordan kystfiskeriet fremadrettet skal være, og inden den arbejdsgruppe har fået lov til at sætte sig sammen.

Vi vil gerne en dialog med regeringen om en samlet strategi for landdistrikterne, som vi er blevet lovet. Vi vil landdistrikterne, så lad os da stå sammen og gøre noget ved det, ikke for regeringens skyld, ikke for Venstres skyld, men for landdistrikterne skyld.

Tak. Der er flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.

Men inden da vil jeg lige minde om, at hvis der med det opdigtede navn på en redegørelse, der fremgik af talen, henvises til by-, bolig- og landdistriktsministeren, så omtaler vi her i Tinget ministeren med sin titel, som altså er by-, bolig- og landdistriktsministeren.

Det første medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er fru Annette Lind fra Socialdemokraterne.

Mange tak for det. Det er jo meget besynderligt – jeg bliver nødt til at sige her, at tomme tønder altså buldrer mest – at ordføreren her siger, at han brænder for landdistrikterne og vil dem det bedste, og derefter i hele sin tale kritiserer alt, hvad der er blevet gjort af tiltag. I forhold til de statslige arbejdspladser er det besynderligt, at man efter at have haft statsmagten lige pludselig vil have statslige arbejdspladser, altså efter at man har beskåret med 5 pct. Hvordan harmonerer det med, at man skærer ned med 5 pct., samtidig med at man har nulvækst, altså, hvordan vil man skaffe arbejdspladser? Man kan se i redegørelsen, at der er kommet flere statslige arbejdspladser i alle regionerne og færrest i hovedstadsområdet.

Det andet, jeg vil spørge om, er: Hvad vil Venstre egentlig? I stedet for at kritisere meget nedladende hvad vil Venstre så? Hvordan vil de skabe vækst og udvikling i landdistrikterne?

Ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet fra fru Annette Lind. Jeg har en liste med – som er meget lang – over statslige arbejdspladser, vi har flyttet ud. Jeg nævnte nogle af dem, og der er mange flere på listen. Jeg vil meget gerne give den til fru Annette Lind, hvis hun spørger og vil vide mere præcist, hvor mange arbejdspladser det drejer sig om, altså hvor mange statslige arbejdspladser vi har udflyttet. Så har jeg også dem til hende, dem vil jeg meget gerne give hende.

Dernæst spurgte fru Annette Lind: Hvad vil Venstre? Jeg kan ikke helt følge fru Annette Lind, når hun beskylder mig for eller kritiserer Venstre for, at vi ikke vil noget på landdistriktsområdet. Jeg brugte netop halvdelen af min tale på at fremhæve mange af de ting, som jeg synes at regeringen skal gå ind i sammen med Venstre, sådan at vi kan styrke landdistrikterne.

Men noget af det, som er allerallervigtigst for landdistrikterne, er at få skabt job og arbejdspladser. Det er den vigtigste forudsætning for, at vi overhovedet kan få nogen til at flytte ud i landdistrikterne. Jeg har f.eks. nævnt alle de følgeerhverv, der vil komme, i forhold til en YJ-ordning, i forhold til en YF-ordning, i forhold til en ordentlig kystfiskerordning. Så der er masser af eksempler, også i min ordførertale, på, hvordan vi kan styrke landdistrikterne sammen, hvis vi vil.

Fru Annette Lind for en anden kort bemærkning.

I mine ører var det meget, meget nedladende. Det er sådan, at den »Vækstplan DK«, der er blevet fremlagt, er en landdistriktsvækstplan. Der er masser af initiativer. Vil ordføreren stå her og sige, at det ikke er initiativer, der er til gavn for landdistrikterne?

Samtidig vil jeg sige, at vi afskaffer hr. Løkke Rasmussens lastbilafgift, at vi afskaffer fedtafgiften, at vi afskaffer afgifter på energi, på spildevand og mange andre ting – noget, som netop kommer landdistrikterne til gode. Vil ordføreren her sige, at det er dårligt, at vi afskaffer nogle af de afgifter, som Venstre har været med til at pålægge de danske virksomheder og landdistrikterne igennem 10 år?

Ordføreren.

Nej, det er jo også derfor, at jeg fremhævede det i min tale. Sodavandsafgiften og ølafgiften i forhold til grænsehandelen er nogle af de ting, som jeg roste regeringen for at have taget initiativ til sammen med Venstre. Jeg vil ikke her nævne, hvem det lige var, der bar ved til bålet, og hvem der kom ind til forhandlingerne med de her afgiftslettelser og ønsker derom. Jeg er kun glad for, at regeringen har taget det til sig.

I forhold til lastbilafgiften eller kørselsafgiften, som den hedder, er jeg også glad for regeringens nye linje i forhold til sidste valgperiode, hvor vi sad ved magten, og hvor der var krav om fem gange så høje afgifter på kørsel; jeg tror faktisk, det var det, man ønskede. Der kom vi frem til noget mindre, og endelig har vi nu helt afskaffet den sammen. Det er jeg glad for.

Det, der bare bekymrer mig, er, at da jeg stillede skriftlige spørgsmål til skatteministeren, så svarede han tilbage, at han måtte indrømme, at kørselsafgiften nok ikke helt var afskaffet, men at den i hvert fald var udskudt. Han kunne ikke garantere, at den var afskaffet, for man ville egentlig gerne indføre den igen, men så på en anden måde. Det kan bekymre mig lidt på landdistrikternes vegne.

Tak. Det næste medlem, der har bedt om ordet, er hr. Eigil Andersen fra SF.

Mange tak for det. Den første del af ordførerens indlæg betragter jeg som det rene pop og pjank, som populistisk pjat, rent ud sagt. Man kritiserer landdistriktsministeren for ikke at have fremsat ret mange lovforslag, men systemet er jo sådan, at når det drejer sig om trafik, er det transportministeren, der fremsætter forslag om f.eks. at afsætte penge til flere forbedringer af den kollektive trafik i landområderne, og hvis det drejer sig om sundhed, er det sundhedsministeren osv. Men landdistriktsministeren sidder jo i regeringen for bl.a. at deltage i debatter om alle aspekter, der vedrører landdistrikterne, og som hører under forskellige ministerområder, og det gør han jo godt.

Derfor vil jeg spørge: Er det virkelig Venstres – Danmarks største parti – seriøse mening, at det handler mere om, hvilken minister der fremsætter lovforslagene, end det handler om, hvad de indebærer?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke.

Hr. Eigil Andersen.

Hvorfor i alverden bestod den første del af ordførerens indlæg så af en lang svada, som netop kritiserede det forhold, som jeg lige har skitseret? Det er uforståeligt, når der nu bliver sagt, at man lægger større vægt på indholdet end på, hvem der fremsætter lovforslagene. Hvorfor bruger man en væsentlig del af sin taletid på at kritisere, at landdistriktsministeren har fremsat få lovforslag, selv om realiteten er, at han jo som sagt deltager i debatten på alle områder og er med til at sikre, at der sker en god udvikling i landdistrikterne?

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren lige skal gå ind og se klippet med min tale bagefter, for det eneste jeg gjorde, var at konstatere, at det ikke var på antallet af lovforslag, vi kunne se, at vi har fået en landdistriktsminister. I resten af min tale efterspurgte jeg nogle visioner.

Vi har set, at landdistriktsministeren f.eks. har bedt Bonderøven og Niels Hausgaard om at komme med nogle visioner for landdistrikterne, og det, jeg kritiserer, er bare, at det ikke er visionært for landdistrikterne, at man skal producere grøntsager og så sælge dem til sin nabo eller i nærområdet. Det, der kom ud af debatten om, at man skulle lukke ned for den offentlige service i visse dele af landdistrikterne, er heller ikke visionært. Det var det, jeg sagde. Så jeg efterspurgte nogle tiltag, der var visionære.

Derudover gennemgik jeg alle de ting vedrørende alle andre områder, som man har taget med i redegørelsen, hvilket der selvfølgelig ikke er noget problem i. Som sagt måler vi selvfølgelig ikke på, hvem der fremsætter lovforslagene; vi måler bare på, hvad der kommer ud af lovforslagene, om det er noget, der gavner landdistrikterne eller ej. Og en af de ting, vi har allermest fokus på i Venstre, er jobskabelse og arbejdspladser, og det kommer selvfølgelig ikke alene fra landdistriktsministeren.

Tak for det. Det næste medlem, der har bedt om ordet, er hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Ordføreren var inde på, at Togfond DK, som er blevet vedtaget, ikke vil få nogen gavnlige virkninger for landdistrikterne. Et er jo, at den forrige regering ikke kunne finde ud af at lave en aftale, som tog højde for, at olieprisen kunne stige, og det danske samfund blev derfor snydt for 73 mia. kr., noget andet er, at ordføreren måske ikke bryder sig om, at man nu inddrager nogle af de 73 mia. kr., nemlig de 27 mia. kr. Men er det ikke sådan, at fra ordførerens hjemby, Holstebro, vil rejsen til København blive 50 minutter kortere?

Ordføreren.

Jo.

Hr. Lars Dohn.

Så er mit spørgsmål: Hvordan kan det dog være, at ordføreren kan få det i sin mund at sige, at efter den nye opdeling af, hvad der er landdistrikter, så er området omkring Holstebro bynært landdistrikt? Hvordan kan det så være, at ordføreren siger, at landdistrikterne ikke får gavn af Togfond DK?

Ordføreren.

Jeg har ikke givet udtryk for, at man ikke får gavn af Togfond DK. Det, jeg gav udtryk for, var, hvor investeringerne faldt i forbindelse med Togfond DK. Og det, der giver hurtigere rejsetid, er ikke det mellem Struer forbi Holstebro og så til Vejle. Det er mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København. Det er der, man får hurtigere togrejser. Endnu en gang må jeg bare sige, at en af udfordringerne, når vi snakker offentlig transport og tog, er, at landdistrikterne kommer i sidste ende. På hovedstrækningen bliver køreplanen lagt. Derefter bliver der lagt nogle strækninger fra f.eks. Aarhus til Ringkøbing. Og skal man så f.eks. nordpå derfra, må man stå der og vente. Det betyder jo bare, at det tager dobbelt så lang tid at tage toget, som det tager at tage bilen fra f.eks. Aarhus til Holstebro.

Men når man spørger om selve rejsetiden, vil jeg sige, at nej, så kommer man ikke hurtigere frem mellem Struer og Vejle. Men jo, tager man strækningen videre til København, fordi regeringen netop investerer så massivt i Østdanmark, så kommer man hurtigere frem.

Tak. Det næste medlem, der har bedt om ordet, er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Når det er sådan, at vi her i Folketinget har en debat om en redegørelse, så er det jo sådan en god tradition, at man også selv kommer med nogle bud på, hvordan man kunne tænke sig, at verden skulle se ud.

Jeg kan forstå, at ordføreren for Venstre bruger rigtig meget tid på at kritisere det, som den nuværende regering og den nye landdistriktsminister bruger rigtig meget tid på, nemlig at gøre ting, der kan udvikle landdistrikterne i Danmark. Det, der mangler og står tilbage, er jo sådan set et bud fra Venstre på – nu kan ordføreren jo selv finde den side frem, som det står på – hvad det er, Venstre vil, hvad det er for nogle ting, Venstre gerne vil have lagt ind i den udvikling, der skal være i landdistrikterne. Der har åbenbart ikke været tid for ordføreren til at læse den side op af sin tale. Det kunne være, at ordføreren skulle finde den frem og give mig bare to bud på, hvad Venstres holdning er, hvad Venstres vision er for udviklingen i landdistrikterne.

Ordføreren.

Jeg beklager over for hr. Lennart Damsbo-Andersen, at vi andre gik i gang, før hr. Lennart Damsbo-Andersen kom ind i Folketingssalen, men for hr. Lennart Damsbo-Andersens skyld, når han ikke var med fra starten af, vil jeg gerne lige gentage det. For jeg har flere sider i min tale med ting, som jeg opfordrede regeringen til at samarbejde med Venstre om.

Nogle af de ting, som jeg nævnte, var faktisk nogle af de ting, som var helt omkostningsneutrale, som ikke kostede en krone for statskassen, f.eks. vores YJ-ordning, vores YF-ordning, som vi har fremsat forslag om, men som ordførerens eget parti selv stemte ned. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for det havde ikke kostet statskassen en krone. Til gengæld kunne man være med til at styrke to af vores vigtigste hovederhverv, landbrug og fiskeri, især med alle de følgeerhverv, der er knyttet dertil.

Derudover gav jeg også udtryk for, at vi ønsker en lempeligere planlov. Vi ønsker en anden måde at drive f.eks. kystfiskeri på, som betyder utrolig meget for vores lokale havne – afsætningsmuligheder, følgeerhverv. Og der er rigtig mange eksempler.

Formanden rejser sig op, så hr. Lennart Damsbo-Andersen kan spørge igen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Jeg er da glad for, at ordføreren så har sagt nogle ting, og jeg skal beklage, at jeg ikke var her lige fra start af, men det ændrer jo ikke på, hvad indholdet er af ordførerens tale.

Jeg kan også forstå, at noget af det, som ordføreren har kritiseret rigtig meget, er, at man ikke længere kan få lov til at bygge store varehuse i landdistrikterne. Nu er det bare lige sådan, at jeg selv bor på landet, og så vidt jeg ved, har det aldrig nogen sinde været tilladt – på Lolland i hvert fald – at bygge store varehuse i et landdistrikt. Jeg ved ikke, om der er nogle steder i Jylland, hvor man har fået lov til det.

Så hvor i alverden har ordføreren fået det fra, at man ikke længere må bygge store varehuse i landdistrikter?

Ordføreren.

Det har jeg fra den tidligere regering. Det var jo grundlaget for den tidligere regering. Lige bag spørgeren sidder der en landdistriktsordfører fra Socialdemokratiet, som kommer fra Holstebro, som er et af de områder i landet, hvor man netop, inden den her regering kom til og ødelagde mulighederne, kunne bygge større varehuse. Hendes egen socialdemokratiske borgmester har været ude at beklage, at regeringen nu ødelægger det for dem. Derudover er der Fredericia og flere andre steder i landdistrikterne.

Men derudover vil jeg bare sige, at det er en forfejlet opfattelse, hvis man tror, at når man bor i et landdistrikt, ønsker man ikke et moderne landdistrikt, hvis man tror, at man ikke ønsker at handle i større varehuse, men ønsker at producere og snitte sin egen bænk, sådan at man kan klare sig selv og være selvforsørgende. Det er simpelt hen en helt forfejlet opfattelse.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Annette Lind.

For mig handler politik om resultater, om at gøre en forskel for mennesker. Det gælder selvfølgelig generelt, men især for vore landdistrikter. Oppositionen kan, som vi lige har hørt det, slet ikke få nok af at kritisere, men tænk, hvis ordet blev givet til dem, som mærker en forskel. Spørg de kommuner, som nu får mere til velfærd i den kommunale udligning som resultat af, at vi flytter 400 mio. kr. fra by til land. Spørg de små byer, der nu får flere midler til at omprioritere gennem byfornyelsesrammen. Spørg naboen til et faldefærdigt hus – et hus, som nu kan blive revet ned eller istandsat som en del af vækstplanen. Spørg pensionisten i et landdistrikt, som nu har fået nye muligheder med den kollektive transport, fordi der netop er afsat 285 mio. kr. til netop det. Spørg iværksætteren i yderområderne, som nu endelig kan få bredbånd, fordi vi stiller krav til udbyderne. Spørg pendlerne på landet, som med togfonden nu får langt hurtigere tog. Spørg de små og mellemstore virksomheder, om de har bedre mulighed for finansiering. Og jeg kunne sagtens blive ved. For af redegørelsen ser vi jo tydeligt alle de initiativer, som er blevet taget, og som vi tager for at skabe vækst, fremgang og arbejdspladser i vores landdistrikter – initiativer, som faktisk gør en konkret forskel.

Lad mig bare starte med vækstplanen. Også set med landdistriktsbriller er det en rigtig, rigtig god plan. Her er nemlig flere målrettede landdistriktsinitiativer, som giver et vitamintilskud og tusindvis af nye arbejdspladser til vores områder, som er blevet særligt hårdt ramt af krisen. Og det vigtigste er selvfølgelig at bevare og skabe arbejdspladser i Danmark – særlig i vores yderområder. Vækstplanen betyder, at vi nu kan rive faldefærdige huse ned i hele landet for 400 mio. kr. de næste år. Det betyder nye arbejdspladser og nye udviklingsmuligheder lokalt. Samtidig giver vi flere hundrede millioner kroner til kystbeskyttelse og 60 mio. kr. til bedre bredbånd på Bornholm. Vi tror nemlig på handling frem for håb i vores landdistrikter. Vi sætter turbo på Produktionsdanmark. Vi afskaffer en række skatter og afgifter og gør på den måde livet lettere for vores danske virksomheder og skaber nye arbejdspladser. Vi afskaffer Løkkes lastbilafgift, vi giver nye muligheder for håndværkerfradrag, som skal sætte gang i byggebranchen, vi udvider fradraget til også at gælde sommerhuse, og vi forøger fradraget for hotelmoms til gavn for flere overnatninger på danske hoteller. Det er alt sammen initiativer, som grundlæggende handler om arbejdspladser i vores landdistrikter. Jeg mener derfor i den grad, at vi i en svær tid sætter to streger under, at vores regering er på landdistrikternes side.

Med den nye model for afgrænsning af vores landdistrikter og yderområder gør vi det fremover også muligt at nuancere debatten endnu mere. Frem for at skære alle i en kommune over én kam kan vi nu få et meget mere præcist billede med den nye ordning. F.eks. kan vi se, at der er et højt beskæftigelsesniveau i landdistrikter tæt på de største byer, og jeg synes, det ligger helt i tråd med det fokus, som regeringen har haft fra dag et, nemlig at skabe vækst og arbejdspladser i vores landdistrikter frem for bare at råbe højt om udfordringerne.

Det er lidt sjovt at se tilbage på sidste års redegørelsesdebat, for her havde jeg kort forinden lanceret en konkurrence med det formål at finde et nyt ord, der kunne erstatte Udkantsdanmark, den rådne banan og andre vendinger, som populært blev brugt om provinsen. Jeg var og er ærlig talt godt træt af den negative klang, som landdistrikterne ofte bliver omtalt med, og det viste sig, at der faktisk var mange, der havde det sådan. Folk ude i landdistrikterne vil rigtig gerne udviklingen, og mange ser et stort potentiale i netop deres område – og godt for det. Jeg fik langt over 100 forskellige bud på nye positive ord. Der er sket noget siden, faktisk er der sket så meget, at Center for Landdistriktsforskning har optalt, at de negative vendinger, som blev brugt, kun er blevet brugt halvt så meget i 2012 som i 2010. Det vidner om, at der er fokus på resultaterne, på mulighederne, og at der bliver gjort noget. Men det er selvfølgelig ikke det samme, som at der ikke er udfordringer, for det er der bestemt.

Befolkningen i og omkring de store byer vokser, mens det modsatte er tilfældet, når vi bevæger os længere væk, og det er det, der gælder for småøerne. Man kunne her fristes til at starte et datingbureau, for man kunne så matche mændene på landet med kvinderne i byerne. Forskellen er i hvert fald til at tage og føle på. Men skal vi stoppe urbaniseringen? Nej, selvfølgelig ikke. Det er Venstres ordfører så, kan vi se i medierne, gået helt i baglås over, men at tro, at man kan stoppe urbaniseringen, er altså i mine øjne ret naivt og heller ikke et mål i sig selv. Det, det gælder om, er, at man skal have et godt sted at leve, bo og uddanne sig, og det skal gælde i hele landet. Det er socialdemokraternes vision, altså at vi har et Danmark i balance.

Det er også derfor, at vi er så stålsatte, når det handler om bredbånd. Vi vil simpelthen have, at der skal være gode forbindelser i hele landet. Det kan ikke nytte noget, at der er sorte huller i mobildækningen, så snart man kommer derud, hvor vinden blæser i håret, for det er til stor gene for både virksomheder og alle os, der har bosat os i de danske landdistriktskommuner. Derfor er Socialdemokraterne også meget glade for den ambitiøse plan, hvad angår mobil- og bredbåndsdækning, som regeringen har lagt på bordet. Vi skal af med det digitale A- og B-hold og i stedet sætte turbo på landdistrikternes mobildækning og internet.

Jeg hører alle de steder, jeg kommer i landdistrikterne, at det er helt afgørende med internettet. Det er afgørende for virksomhederne, og det er afgørende for, om man vil bosætte sig der. Derfor synes jeg, at det er helt rigtigt, at vi bruger vores fælles penge smart, og at vi slår fast, at kommunerne godt kan stille krav til teleselskaberne, når de køber digitale løsninger til skoler, plejehjem og kommunens ansatte, godt kan stille krav om, at teleselskaberne også skal sørge for, at dækningen er i orden i mere tyndt befolkede egne og i kommunerne på landet.

Noget af det, som jeg også hører meget rundt i landdistrikterne, er vigtigheden af statslige arbejdspladser. Derfor er det også godt, at redegørelsen her har en opgørelse med, hvor vi kan se, at det er i regionerne uden for hovedstadsområdet, der er sket den største forøgelse af statslige arbejdspladser. Jeg ved godt, at både DF og Venstre står i kø for at love guld og grønne skove, når det handler om statslige arbejdspladser, men her kan vi jo se sort på hvidt, at regeringen selvfølgelig tager et landdistriktshensyn, når statslige arbejdspladser skal placeres. Spørgsmålet er, hvor mange arbejdspladser der skulle skæres væk i landdistrikterne, hvis der blev indført nulvækst, som Venstre nu gerne vil.

Redegørelsen i dag taler sit tydelige sprog, og vi har stadig mange udfordringer, fordi krisen har ramt vores landdistrikter hårdest. Det er der altså overhovedet ingen tvivl om, men som Socialdemokrat er jeg rigtig glad for regeringens mange initiativer, som kommer vores landdistrikter til gode. Vækstplanen er i sig selv en landdistriktsplan, og vi har brug for arbejdspladserne, og vores målsætning er derfor uændret: Vi ønsker et Danmark, som hænger sammen, og vi går hele tiden i den rigtige retning.

Tak for det. Der er foreløbig tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for ordførerens tale. Jeg sidder med den her redegørelse, og der står jo en masse positive ting i den. Den er sådan meget rosende. Jeg ville faktisk have spurgt ordføreren, om ordføreren ikke mente, der var yderligere udfordringer, men ordføreren sagde så, at der var flere udfordringer på det her område, bl.a. i forhold til internettet.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvad ordføreren ellers tænker der er af udfordringer i forhold til landdistrikterne, og hvad man fremadrettet kan gøre, ikke kun i forhold til internettet, men også fremadrettet i forhold til de små skoler – det er meget vigtigt for de små landsbysamfund, at de stadig væk har deres skole – og også i forhold til transport, ud over at vi snakker timemodel, togfond og alle de der ting. Så jeg kunne godt tænke mig at høre sådan lidt mere om, hvad man fremadrettet vil gøre.

Fru Annette Lind.

At der står mange rosende ord i redegørelsen er jeg rigtig, rigtig glad for, for de rosende ord er jo ikke noget, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fundet på, det er jo fakta. Man kigger jo tilbage på, hvad der er sket. Så alle de initiativer, der står nævnt i redegørelsen, er fakta, det er ting, som sker på landdistriktsområdet.

Med hensyn til skolerne bliver vi nødt til at sige, at skolerne er kommunens opgave. Vi skal her fra statens side give nogle ordentlige rammevilkår, sådan at man kan lave nogle gode skoler på landet, og det er det, der skal til.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på mit spørgsmål. Men så kan det være, at ordføreren i forhold til den her redegørelse vil fortælle mig en ting. Jeg kan faktisk ikke se, at forfatteren står nævnt, men skal man regne med, at det er ministeren, der er forfatter til den? Så må man jo også sige, at det godt kan være, det ser meget rosenrødt ud, men derfor er der jo stadig væk en række udfordringer, der skal løftes. I forhold til skoler, i forhold til trafikken ude i landdistrikterne kan jeg tage mit eget eksempel fra, hvor jeg bor. Der har jeg ikke nogen mobildækning overhovedet, og det er jo dybt problematisk.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad man så fremadrettet vil gøre med de udfordringer, der er.

Fru Annette Lind.

Med hensyn til hvem der er forfatteren til den her redegørelse, er det jo faktisk sådan, at en redegørelse ikke er noget, man finder på, det er fakta. Alt, hvad der står i den her redegørelse, er fakta, det er ting, som sker for landdistrikterne. Alt det rosende vedrører ting, som sker.

Med hensyn til hvad man vil på bredbåndsområdet, vil jeg sige, at vi jo har lavet en meget ambitiøs plan for det. Fru Karina Adsbøl ved også, at vi går meget op i det i Landdistriktsudvalget, faktisk alle partierne. Vi holder høringer, og vi kigger meget nøje på, hvad der skal ske ude i vores landdistrikter, for vi vil have, at der skal være bedre dækning i vores landdistrikter, og om det så betyder at stille krav til udbyderne, så må vi se på det.

Tak for det. Det næste medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Flemming Damgaard Larsen, Venstre.

Tak for det. Nu er det således, at ordføreren prøver på at opregne en masse positive ting, der er sket. Også i redegørelsen prøver ministeren at opremse de positive ting, der er foregået. Men der er jo ikke skabt nogen ekstra arbejdspladser f.eks. ude på de danske småøer eller på de lidt større øer som Ærø, Samsø, Læsø osv. Der er ikke skabt nogen ekstra arbejdspladser. Man har ikke lettet byrderne for disse øer. De bærer en meget stor byrde i kraft af de færgetakster, de skal præstere, inden de kan komme til fastlandet og f.eks. afsætte deres varer eller komme til fastlandet for at pendle og tjene penge osv. osv. Det er ikke lettet. Det er ikke blevet nemmere for dem.

Et af de spørgsmål, jeg godt vil stille ordføreren, er, om Socialdemokratiet aktivt vil gå ind og se på det her område. I den forbindelse vil jeg også godt spørge ordføreren, hvor mange penge der ved udligningsordningen, sidste gang den blev lavet her for nylig, blev overført fra de øvrige kommuner til de fire største kommuner i Danmark. Det var et meget, meget stort millionbeløb. Vil ordføreren oplyse det her fra talerstolen?

Fru Annette Lind.

Allerførst vil jeg gerne sende et spørgsmål tilbage til ordføreren: Prøver han på at sige, at det er ting, der er opfundet i den her redegørelse? Det er det jo ikke. Det er jo fakta om, hvad der sker. Det lød næsten sådan.

I forhold til småøerne ved hr. Flemming Damgaard Larsen, at vi er meget optaget af, hvad der sker på småøerne. Vi har jo selv lige i Landdistriktsudvalget været på Sejerø, og vi ser selvfølgelig på, hvordan vi kan øge beskæftigelsen derude. Det er rigtigt, at på småøerne er det svært med beskæftigelsen, især fordi der ikke bliver dannet nye arbejdspladser. Det er jo det, som vi gør i forhold til at skabe vækst og udvikling. Vi forsøger f.eks. med LAG-ordninger og andre ordninger. Faktisk er det jo sådan, at vi også har givet øget tilskud til færgedriften, nemlig 15 mio. kr.

I forhold til hvad vi ellers vil gøre, hvad angår aktiviteter på småøerne, er det sådan, at man, når man læser i redegørelsen, kan se, at aktivitetsniveauet, altså beskæftigelsesniveauet, faktisk er højt på øerne. Det kan man se i et af skemaerne. Så de er ikke arbejdsløse på øerne.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Uanset hvor mange ord og flotte bemærkninger, ordføreren kommer med, kan man ikke bortforklare, at de danske småøer er udsat for en situation, hvor de er meget, meget pressede og har nogle store byrder f.eks. i kraft af færgetaksterne. Der er den tid, man skal bruge på at komme til fastlandet med sine varer, og de personer, der skal af sted osv. osv. Der er nogle meget, meget store omkostninger ved det. Derfor er småøerne i tilbagegang. Det er ulykkeligt for et Danmark, som også er kendetegnet ved, at vi er et ørige.

Jeg vil godt stille ordføreren et spørgsmål. Vi kan jo se rundtomkring i Europa, at der er andre lande, der godt kan finde ud af at lave det på en måde, så der også sker en udvikling i landdistrikter og en udvikling på småøerne. Vil ordføreren give tilsagn om, at man vil se på, hvordan man gør i andre lande, altså der, hvor man har succes på området, og så drage nytte af disse erfaringer og tage dem hjem til Danmark og gøre brug af dem her i Danmark?

Fru Annette Lind.

Hr. Damgaard Larsen ved, at vi høster erfaringer fra andre lande. Faktisk er det jo sådan, at vi sammen her til sommer skal på en tur til Spanien og se, hvordan de gør i Spanien.

Akkurat som det er på øerne, er det i resten af landdistrikterne. Vi er meget optaget af, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark, så vi ikke får et land, der knækker over. Og vi er også meget optaget af, hvordan det går på småøerne. Derfor har vi også bl.a. givet ekstra penge til færgedriften. Vi vil selvfølgelig kigge på, hvordan det er. Det vil jeg gerne give et tilsagn om. Men det gør vi jo i fællesskab, og jeg synes faktisk, at vi gør rigtig meget på det her område.

Tak. Det næste medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det, og tak for, at fru Annette Lind bruger nogle helt konkrete eksempler i sin ordførertale til at synliggøre regeringens politiske bedrifter, som hun, tror jeg endda, kom til at kalde dem.

Derfor kunne jeg godt tænke mig lige at få præciseret en ting. Nu tager vi udgangspunkt i fru Annette Linds eget område, sådan at hun er hjemme i tingene, for hun fremhæver bl.a. Togfonden DK, som sikrer, at pensionister kan komme hurtigere frem. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om en pensionist, der kører fra Struer til Herning: Hvilke forbedringer oplever vedkommende i fremtiden med den nye togplan, som ordføreren siger sikrer landdistrikterne bedre vilkår?

Fru Annette Lind.

Vi får elektrificerede tog i stedet for de gamle tog, som vi kan sammenligne med tog i Uganda i dag. Vi er faktisk et af de eneste lande, som ikke har elektrificerede tog.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, det er da noget værre vrøvl, ordføreren står og siger der. Vi kører faktisk med ret nye tog på den her strækning.

Faktum er, at pensionisten ikke kommer til at opleve at være så meget som 1 sekund hurtigere fremme på strækningen mellem Struer og Holstebro. Så jeg ved ikke, hvad det er for en forbedring, som ordføreren lægger op til at pensionisten kommer til at mærke.

Dernæst kunne jeg godt tænke mig at spørge til det, som man fra regeringens side har gjort i forhold til en ny inddeling af, hvad der er landdistrikter, og hvad der ikke er landdistrikter. Jeg tager udgangspunkt i ordførerens egen by, hvor der sidder en socialdemokratisk borgmester, som jeg ved ikke opfatter området som et landdistriktsområde. Men jeg kunne så godt tænke mig at spørge ordføreren som medlem af et regeringsparti og som landdistriktsordfører: Er Holstebro i samme liga med de samme udfordringer og derfor under den samme kategori som Morsø og Lolland?

Fru Annette Lind.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi har en rigtig visionær borgmester i H.C. Østerby i Holstebro. Han ser jo sig selv som en vækstskaber. Ordføreren her, som også kommer fra Holstebro, ved jo udmærket godt, at Holstebro by ikke er noget landdistrikt.

Det er jo sådan, at den måde, der er blevet registreret på her, ikke er ensbetydende med, at et landdistrikt er lig med et negativt område. Sådan lyder det i ordførerens tale. I forhold til det her er det jo sådan, at man har lavet en ny opgørelse, hvor man ser helt nede på sogneniveau, så man ikke ser hele kommunen som helhed, og derfor kan man se nogle andre ting i den opgørelse, der er her nu, end man kunne i den gamle opgørelse.

Tak for det. Det sidste medlem, som har bedt om en kort bemærkning, er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne.

Tak. Det er, fordi jeg lige hørte det sidste af hr. Thomas Danielsens indlæg og lidt i højtaleren på kontoret, og der fik jeg så desværre ikke lejlighed til at stille spørgsmål. Det vil jeg så gøre til fru Annette Lind, som jeg vil stille følgende spørgsmål, nemlig om hun nogen sinde har registreret, at Venstre i den her periode har fremlagt en samlet landdistriktspolitik. Jeg tror ikke, at man må bruge det ord, jeg har tænkt mig bruge, nemlig at kalde hr. Thomas Danielsen for en brokrøv. Det tror jeg slet ikke er tilladt, så det vil jeg lade være med. Men det minder mig lidt om det, altså at man kun rejser sig og kritiserer, og det var sådan set også det, der kom til udtryk i hr. Flemming Damgaard Larsens synspunkt, nemlig at man bare kritiserer. Men hvor bliver oppositionens politik af på det her område?

Så vil jeg gerne sige, at jeg da er helt sikker på – og nu bliver debatten meget lokal i forhold til Holstebro – at mine medborgere i Skagen får en meget kortere rejsetid, når vi får elektrificeret hele togstrækningen fra Frederikshavn til København, altså så vi får en samlet kortere rejsetid, ved at man optimerer togdriften i Danmark via en togfond. Er det ikke korrekt?

Tak. Og det er også korrekt, at der er visse ord, vi helst ikke hører i Folketingssalen.

Fru Annette Lind.

Nu sagde ordføreren, at han heller ikke ville sige det, så derfor sagde han det jo ikke.

I forhold til rejsetiden fra Holstebro til København er det sådan, at med det nye får vi en rejsetid på 3 timer i stedet for 3 timer og 50 minutter. Det er et alternativ til bilkørslen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Kan det passe, at det for en landdistriktsordfører skulle være så svært at finde ud af, at når der er en kraftig forbedring, ved at man laver en samlet forbedring af togdriften i Danmark, så vil der på den her måde – i forhold til sidebaner og at man kan komme hurtigere frem – være en samlet forbedring? Skulle det så være så svært for Venstres ordfører at finde ud af, at der faktisk er en samlet kortere rejsetid, og at man spilder Folketingets tid med at stå at sige, at der ingen forbedringer er, ved at vi får elektrificeret hele tognettet i Danmark?

Er det ikke sådan, at der er en samlet forbedring, når vi får de her timeaftaler imellem de forskellige store byer, og at det også kommer til at gavne yderområderne?

Annette Lind.

Det kommer klart til at gavne yderområderne.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det er jo ikke mig, der er ordfører på det her område, men da vores ordfører ikke er her i dag, har jeg lavet en tale.

Denne redegørelse handler om de tiltag, der er iværksat i regional- og landdistrikterne. Et sammenhængende Danmark tror jeg alle politiske partier ønsker sig. Hvordan vi så når målet og finder frem til de bedste løsninger, kan vi være uenige om. Men vi kan gøre endnu mere for at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne.

Med hensyn til statslige arbejdspladser er det ikke nogen naturlov, at de skal ligge i større byer. Faktisk er det således, at Region Hovedstaden har ikke færre end 44,3 pct. af de statslige job. Det er en klar overrepræsentation, i forhold til hvor mange der bor i regionen. Det er ikke nok at flytte statslige arbejdspladser, der i dag findes i hjertet af København, til Valby eller andre steder i hovedstadsområdet. De skal fordeles i Danmarks land- og yderkommuner. Det mener vi i Dansk Folkeparti.

Der skal også skabes bedre rammebetingelser for erhvervslivet, så der kan skabes nye private arbejdspladser. Det gælder ikke kun i landdistrikterne, men i hele Danmark. Specielt landdistriktsområderne rammes særlig hårdt, for er en virksomhed dér først lukket, er det sværere end i de større byområder at få en ny til at starte.

Der skal være styr på infrastrukturen. Virksomheder skal kunne komme frem og tilbage med deres varer, og infrastruktur handler også om internettet. Det skal være hurtigt og stabilt. Sidstnævnte er faktisk noget, som både virksomhederne og danskerne går meget op i. Bl.a. har undersøgelser vist, at 75 pct. af danskerne prioriterer en hurtig bredbåndsforbindelse højt, når de skal flytte. Internettet er blevet en så integreret og naturlig del af mange danskeres hverdag i dag, at udsigten til sløvt og ustabilt internet virker decideret afskrækkende. Derfor fremsatte Dansk Folkeparti også et beslutningsforslag om fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse.

Staten bør tage et større ansvar for landdistriktsområderne. Sidste år på Bornholms Folkemøde var der store problemer med at få internetadgang, og det håber Dansk Folkeparti bliver løst med aftalen om bedre bredbånd til Bornholm. Vi tænker i Dansk Folkeparti, at der kunne være forsyningspligt på internet på samme måde, som vi kender det med el. For mange virksomheder i dag er internetadgang uundværligt, og hvis de ikke kan være sikre på, at de har konstant adgang til nettet, ja, så er der jo risiko for, at de fravælger en fremtid i provinsen og på øerne.

Der er lige lavet en ny undersøgelse af mobildækning, der viser, at der er fire steder, hvor det har været umuligt overhovedet at foretage opkald, nemlig Stevns, Bornholm, Falster samt Lystlund. Der har der været nogle steder, som man overhovedet ikke kunne ringe op fra.

Staten bør derfor tage et større ansvar for yderområderne ... Og nu kan jeg se, at jeg har skrevet det samme to gange, så jeg springer lige videre til næste linje.

Jeg vil godt kvittere for, at boligjobordningen samt nedrivningspuljen har fundet vej tilbage som en indsats, som bestemt også kan hjælpe landdistriktsområderne, specielt hvad angår de mange ruiner og faldefærdige huse, der skæmmer området i de smukke landdistrikter.

I Dansk Folkeparti stemte vi også for flexboliger, som præciserede weekendattesterne, så helårsbeboelse kan anvendes til fritidsformål. Vi har også flere gange gjort regeringen opmærksom på bolighajer som Låsby-Svendsen, som jo angiveligt ligefrem har sat det i system at købe og efterfølgende udleje boliger, der knap kan siges at være egnet til boliger for mennesker. På dette område – altså når det gælder kommunernes mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler – er der kun blevet taget et lille bitte skridt.

I Dansk Folkeparti tror vi på, at når man i Norge kan få folk til at flytte længere ud på landet, end hvad der er fysisk muligt i Danmark, til områder, der kan være 10 grader koldere end i byzonerne, så har vi al mulig grund til at antage, at lignende tiltag kunne være en succes i Danmark. De tiltag, som Norge har taget i disse zoner, er bl.a. nedskrivning af studiegæld, forhøjet børnebidrag, lavere topskat, fradrag på elregningen, lavere personskat.

I Dansk Folkeparti vil vi rigtig gerne være med til at gøre noget for landdistrikterne. Ministeren skal bare kalde, så kommer vi. Vi er villige til at indgå i at lave en landdistriktsplan og gøre det endnu bedre. Og for at jeg ikke skal blive spurgt om, om vi har gjort noget for landdistrikterne, kan jeg sige, at jeg har en udviklingsplan her, som viser, at Dansk Folkeparti har lavet sin egen udviklingsplan for landdistrikterne. Så ministeren skal bare kalde, så kommer vi. Vi er villige til at indgå i en dialog, og vi er villige til at gøre det endnu bedre.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Hov, undskyld – jeg må bede fru Karina Adsbøl om at komme op igen. Der var to, der var hurtige ved knapperne her til sidst. Den første, der får ordet, er fru Annette Lind for Socialdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti gerne vil være med, når der skal laves nogle ting på landdistriktsområdet. Med hensyn til de statslige arbejdspladser vil jeg gerne spørge fru Karina Adsbøl: Er det ikke rigtigt, at der står i redegørelsen, at samtlige amter – det er det ikke længere: regioner – har fået tilført statslige arbejdspladser, og at det sted, hvor der er tilført færrest, er i hovedstadsområdet?

Fru Karina Adsbøl.

Jo, det står der. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke mangler statslige arbejdspladser i landdistrikterne.

Fru Annette Lind.

Er det rigtigt, at der i f.eks. Region Midtjylland er tilført 2.022 ekstra arbejdspladser? Er det rigtigt, at med Dansk Folkepartis støtte blev man før regeringsskiftet pålagt 5 pct.s besparelse på det statslige område, som skulle tages fra administrationen? Er det rigtigt, efter hvad Dansk Folkeparti synes, at man både skulle spare de 5 pct. og flytte statslige arbejdspladser ud?

Ordføreren.

Det virker, som om ordføreren har læst vores forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser. Jeg tror også, at ordføreren har læst i går, at vores skatteordfører var ude og tale om at flytte statslige arbejdspladser til Struer.

Det var rigtig mange spørgsmål, ordføreren stillede på en gang. Med al respekt er jeg desværre ikke ordfører på det her område. Hvis der er noget, ordføreren ikke får svar på, må jeg derfor henvise til vores landdistriktsordfører.

Tak. Det næste medlem, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Eigil Andersen, SF.

Jeg tror desværre, at jeg har overset noget, hvis jeg forstår det rigtigt, nemlig at ordføreren faktisk ikke er ordfører, og så har jeg ikke nogen spørgsmål.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er ordføreren for Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg.

De udfordringer, vores landdistrikter står over for, er de samme udfordringer, som hele Danmark står over for. Vi kan se i redegørelsen, at vores landdistrikter har tabt rigtig mange arbejdspladser inden for de primære erhverv som landbrug og fiskeri og i industrien og andre produktionserhverv, vi kan også se, at landdistrikterne har et relativt lavt uddannelsesniveau, og det tredje, vi kan se, er, at i landdistrikterne er en meget stor andel af befolkningen på overførselsindkomst i stedet for at være i beskæftigelse.

De her tre problemer er jo sådan set nøjagtig de samme problemer, som Danmark generelt står over for. Udfordringerne er bare større i landdistrikterne, så de udfordringer, vi har, slår mest igennem i landdistrikterne. Det mest centrale for at kunne løse de her udfordringer i vores landdistrikter er derfor at få ført den økonomiske politik, som regeringen i samarbejde med et bredt flertal her i Folketinget fører.

Vi skal have flere i arbejde, og det er derfor, regeringen har lavet reformer af en lang række overførselsindkomster, og det er derfor, vi sætter skatten på arbejde ned. Vi skal have produktionen tilbage til Danmark, og det er netop derfor, vi har vedtaget en vækstplan med meget store skattelettelser til produktionserhvervene i Danmark, så vi kan få produktionen tilbage til Danmark.

Det sidste, meget afgørende initiativ i regeringens politik er at løfte vores uddannelsesniveau med meget, meget store investeringer. Det gælder selvfølgelig især i bunden – vi skal have hævet bundniveauet i vores uddannelser – så vi får flere til at kunne noget mere, når de går ud af 9. klasse. Det er det, vores skolereform handler om.

Danmark har brug for mange af de initiativer, som regeringen er i gang med at føre ud i livet, og det har især landdistrikterne brug for, og man kan se i den her redegørelse, at det er her, udfordringerne især slår igennem.

Ud over den vigtige krisepolitik, som regeringen lægger frem, nævner den her redegørelse også en lang række konkrete, specifikke tiltag, som regeringen har taget over for landdistrikterne. Og jeg vil bare bede alle, der hører den her debat eller læser referatet på Folketingets hjemmeside efterfølgende, om at kigge på den her rapport på side 3-5, hvor man kan se den lange liste af specifikke tiltag, som regeringen har gjort på de mellem 1½ og 2 år, vi har siddet.

Jeg vil bare nævne tre af de tiltag, som jeg er rigtig glad for.

Det første er, at vi har flyttet 400 mio. kr. fra de rigeste kommuner til de fattigste kommuner med den kommunale udligningsreform. Det syntes vi var rimeligt, fordi vi netop kan se, at den udvikling, jeg talte om før, med, at det er i nogle bestemte kommuner, krisen slår igennem, så betyder, at vi får at tage et socialt ansvar skal flytte penge fra de rige kommuner til de fattige kommuner. Det har især gavnet de landdistriktskommuner, som har mistet mange private arbejdspladser, og som har rigtig mange mennesker på overførselsindkomst.

Så har vi lempet planloven med en såkaldt landdistriktsbestemmelse, som giver kommunerne nogle udvidede muligheder for at skabe erhverv og gøre andre tiltag i landdistrikterne ud fra de bestemmelser, der er i planloven.

Det sidste, jeg vil nævne, er om områdefornyelser, hvor vi har øget puljen til landdistrikterne med 52 mio. kr. om året. Det vil sige, at fra og med nu kommer der til at ske det, at flere og flere penge kommer landdistrikterne til gode i stedet for at gå til de store byer. Det er noget, som en række aktører inden for det her område har efterlyst i mange år, fordi praksis har været den, at alle pengene til områdefornyelse er gået til de store byer i stedet for til landet. Det laver vi nu om, og det tror jeg vil være med til at skabe rigtig meget i landdistrikterne.

Så vi fører samlet set en overordnet økonomisk politik, der gerne skulle løse nogle af de udfordringer, der er, og vi har lavet en lang række tiltag specifikt rettet mod landdistrikterne, som vil give rigtig mange udviklingsmuligheder.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale, som jeg synes var en rigtig god og positiv tale, særlig fordi ordføreren indledte med at bekymre sig om landbruget, som jo har mistet rigtig mange arbejdspladser, især når vi tager følgeerhvervene med.

I den forbindelse fremsatte Venstre jo et beslutningsforslag om den her YJ-ordning, som netop kunne understøtte dansk landbrug. Radikale Venstre stemte imod dengang, fordi man gerne ville have, at Natur- og Landbrugskommissionen undersøgte, om YJ-ordningen var en god idé. Nu er Natur- og Landbrugskommissionen så kommet med sin anbefaling, og den anbefaler rent faktisk den her YJ-ordning.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, nu hvor ordføreren selv nævnte landbrugets vigtighed i forhold til landdistrikterne, at høre, hvordan De Radikale forholder sig til YJ-ordningen nu her efterfølgende.

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi jo har afskaffet Venstres fedtskat. Vi har givet rigtig mange skattelettelser bl.a. på spildevand og energi til netop noget af den følgeindustri, der er i tilknytning til landbruget. Så vi har gjort en masse tiltag for at gavne landbruget allerede.

Så var jeg jo ikke ordfører på YJ-ordningen. Jeg tror faktisk, at vores daværende ordfører sidder her ved siden af mig og nu er med i Præsidiet. Jeg har ikke fulgt den specifikke debat om anbefalingerne her, men jeg har da lagt mærke til, at den samlede regering har taget positivt imod de anbefalinger, der er kommet fra den her kommission. Nu er jeg også erhvervsordfører ud over at være landdistriktsordfører, og jeg kan sige, at vi faktisk sidder og diskuterer med Venstre og andre partier, hvordan vi skal løse det kreditproblem, der er, når en ung landmand skal ud at købe en gård til en meget, meget stor værdi, som det jo er svært at låne til som enkeltperson.

Tak. Man kan desværre ikke blande sig i debatten herfra.

Det næste medlem, der har bedt om en bemærkning – der er to endnu – er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg havde den fornøjelse at høre ordføreren – vi kan jo følge med på fjernsynet – og jeg kunne også høre ordførerens bekymringer for landbruget, og at man skal støtte landbruget.

Så vil jeg godt lige høre: Hvad er Radikales tanker, og hvad er regeringens tanker? Nu siger landbruget, at man kan skaffe 12.000-14.000 job, og det må jo have interesse for regeringen at skaffe de job. Men landbruget har nogle problemer. Det er noget med byggetilladelser, de ikke kan få igennem; det er restriktioner, der kommer på driften af deres jord og deres produktion.

Har De Radikale og i den forbindelse regeringen tænkt sig at lytte til landbruget og så løsne lidt op for de regler, der hæmmer, for at skaffe de her 12.000-14.000 job? For det må jo absolut være interessant for regeringen, hvis man kan få foræret 12.000-14.000 job ved lige at lave nogle små lovændringer.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi lytter til landbruget, og jeg kan også fortælle, at vi har afskaffet den fedtskat, som har kostet rigtig mange arbejdspladser. Jeg kan også bekræfte, at den lastbilafgift, som VKO indførte, og som landbruget har været meget træt af, nu er blevet afskaffet, i øvrigt uden at Dansk Folkeparti var med i den del af vækstplanen, så vidt jeg husker. Så vi har lyttet rigtig meget til landbruget og indført rigtig mange tiltag, som gavner landbruget.

Nu er det her jo ikke en debat om Natur- og Landbrugskommissionen, men som jeg sagde lige før, har jeg da noteret mig, at to ministre på vegne af regeringen har kvitteret for og taget rigtig imod de anbefalinger, der er kommet dér, og det regner jeg med at man blandt Folketingets partier sætter sig ned og forhandler om, for selvfølgelig er alle da interesseret i at skabe nogle flere arbejdspladser.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er da rigtig nok, at det ikke har noget med landbruget at gøre, men man kan jo ikke komme uden om, at landbruget ligger i udkantsområderne, i landdistrikterne. Og når de så siger, at de kan skaffe de her job, men at de har nogle restriktioner, der gør, at de alligevel ikke kan skaffe dem – bl.a. skal de vente 2-3 år på at få lov til at udvide produktionen; der er miljøregler, og der er naturfredningsforeninger, der kommer på tværs af det hele, man vil ikke være med til at skaffe de job – så er det er jo noget, regeringen kan gøre noget ved. Den kan gå ind at sige, at en godkendelse af en udvidelse af produktionen højst må tage 3 måneder, før den er hjemme, i stedet for at det tager 3 år.

Det var jo et skridt i den rigtige retning. Det er der, landbruget kan føle, at de bliver hjulpet, hvis nu de får lov til at udvide produktionen.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke uenig i. Jeg må bare gøre opmærksom på, at jeg her forleden i hvert fald havde et møde en repræsentant for landbruget, der sagde, at det var blevet væsentlig bedre med hensyn til den ventetid i forhold til de sidste 10 år. Så ud fra i hvert fald de informationer, jeg har, vil jeg mene, at regeringen allerede har leveret rimelig meget i forhold til, hvad der er tilfældet, dengang vi havde en Venstreledet regering styret af Dansk Folkeparti.

Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og den første er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne.

Jeg bliver altid så ked af det, når jeg har gode kollegaer, der enten er historieløse eller ikke kender til fakta. Sagen er den, som ordføreren var lidt inde på, at den her regering jo har lyttet til landbruget. I 10 år kørte man landbruget fuldstændig over. Den her regering tog initiativ til at nedsætte en natur- og landbrugskommission, og man har kvitteret for alle de tiltag, der er derfra, og der skal vi sammen finde ud af, om ikke det er det, der skal til. Hvis vi gør det klogt, er det jo, at de mange arbejdspladser kommer, og så tror jeg også godt, at ordføreren kan bekræfte, at det bestemt ikke tager længere tid i dag at få en tilladelse, end det gjorde under VKO.

Så skal jeg også lige høre: Er det ikke sådan, at det var den tidligere regering, der afskaffede YJ-ordningen for yngre landmænd og for fiskere? Så er det da lidt hyklerisk, at man, når det er ens egen regering, der for halvandet år siden afskaffede den, så står her og spørger, hvad den nye regering har tænkt sig at gøre ved det. Er det ikke topmålet af hykleri?

Ordføreren.

Hvis det er korrekt, kan jeg i hvert fald bekræfte, at det er hykleri. Jeg har fulgt debatten om de anbefalinger, der er kommet, og jeg har sådan set kun hørt, at regeringen har taget vel imod anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Som jeg ser det, er det jo bare at få sat sig ned omkring det bord og få lavet nogle brede forlig om det, og det ser jeg frem til at Folketingets partier får forhandlet om.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hr. Andreas Steenberg var så venlig at spørge, om det var korrekt. Så kan jeg bekræfte, at det er det. Der kan man bare slå op i Folketingets forhandlinger og se, at det var den borgerlige regering, der via landbrugsloven – L 39 hed lovforslaget nøjagtigt – foreslog at fjerne YJ-ordningen for yngre og landmænd, som også er blevet omtalt. Og det var nøjagtig det samme for yngre fiskere. Der lavede VKO alene en aftale og nedlagde Fiskeribanken og afskaffede ordningen for yngre fiskere. At man så har fortrudt det, ligesom man har fortrudt lastbilafgiften, fedtafgiften og randzonerne, og jeg skal give dig, skal jeg, kan vi jo ikke gøre noget ved. Men jeg synes bare, at det er topmålet af hykleri at komme så kort tid efter, at man selv har afskaffet noget, og klandre os for ikke at have gennemført det, man selv har afskaffet. Det må da være korrekt.

Ordføreren.

Det er korrekt. Jeg har selv været meget inde over den såkaldte lastbilafgift, hvor vi jo skulle høre på, hvordan den skulle fjernes, selv om man selv havde indført den, og det var det samme med fedtskatten. Så jeg er fuldstændig enig i, at Venstre har været rigtig gode til lige pludselig at være imod rigtig mange ting, som de faktisk selv indførte. Det må vi jo så håbe at nogle stiller dem til regnskab for.

Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Frem for at finde løsninger kommer debatterne ofte til at handle sådan lidt om, hvem der gør mest, og hvem der har gjort mindst. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om statslige arbejdspladser. Mener ordføreren, at de er ligeligt fordelt over hele landet, eller om det godt kan gøres bedre?

Tak. Ordføreren.

Når man ser på redegørelsen, fremgår det, at de statslige arbejdspladser er meget ligeligt fordelt, hvis man ser bort fra København. Jeg synes ikke, at der er noget overraskende i, at København, som jo er hovedstad, har mange statslige arbejdspladser, fordi der selvfølgelig ligger mange ministerier, og også den bygning, vi står i nu, er placeret herovre.

Der har været en ret stor debat om det, at regeringen har nedlagt nogle statslige arbejdspladser. Der synes jeg bare at man skal huske på, at vi overtog et sparekrav til den statslige administration på godt og vel 2 mia. kr., og selvfølgelig har det betydet, at der også er blevet nedlagt statslige arbejdspladser uden for København. Men vi har netop sørget for at implementere den besparelse på en måde, så langt de fleste arbejdspladser blev lukket her i København, så jeg synes netop, at vi har sørget for at have øje for ikke kun at lukke statslige arbejdspladser uden for København. Men det var et fast krav, at der altså skulle lukkes nogle, fordi der skulle spares.

Fru Karina Adsbøl.

Hvis jeg forstår ordføreren korrekt, erkender ordføreren, at der jo altså er blevet lukket statslige arbejdspladser. Og hvis jeg forstår ordføreren korrekt, mener ordføreren også selv, at der godt kan ligge nogle flere statslige arbejdspladser ude i vores landdistriktsområder, hvis det er muligt fremover.

Ordføreren.

Hvis det står til mig, så gerne. Men det handler jo om, hvilke arbejdspladser det så er. Det er jo ikke alle arbejdspladser, man bare lige kan flytte rundt på. Jeg må jo fastholde, at den tidligere regering, som fru Karina Adsbøls parti støttede, sørgede for at indføre en besparelse på den statslige administration, og jeg mener, at det er urealistisk at tro, at man kunne gennemføre en så stor besparelse uden at fyre nogen, også uden for København.

Nu kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti holder fast i at pege på hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og så skal der jo spares endnu mere i den statslige administration. Så jeg tror mere, at debatten kommer til at handle om, hvordan man så har tænkt sig at fyre flere i den statslige administration, end om at flytte rundt på den. Jeg tror mest, at det kommer til at handle om, hvordan man kan undgå at lukke endnu flere arbejdspladser uden for København med den spareplan for den statslige administration, som partiet Venstre har lagt frem.

Tak til ordføreren. Vi skal have en ny ordfører herop, og det er hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Det er meget vigtigt, at det danske samfund sørger for gode livs- og erhvervsbetingelser overalt i vores land. Det gælder også i landområderne og i det, som nogle er begyndt at kalde vandkantsområderne, for det er et faktum, at de fleste af de områder, hvor der er brug for bedre forhold i den her forbindelse, er områder, der ligger langs med vandet i en meget, meget smuk natur, i øvrigt en natur, som mange udlændinge misunder os.

Men for det første er det retfærdigt over for borgerne, at vi arbejder på at forbedre forholdene i disse landområder. For det andet har vi også som samfund en interesse i, at vi som befolkning lever og arbejder i alle dele af landet. Det skaber simpelt hen massevis af problemer, hvis vi alle sammen klumper os sammen i de store byer, f. eks. mangel på plads til boliger og erhverv, problemer med forurening, lange bilkøer i trafikken osv. Det er simpelt hen ikke hensigtsmæssigt. I den forbindelse synes jeg i øvrigt, det er spændende at læse i redegørelsen, som vi diskuterer i dag, at antallet af beboere i landdistrikter i nærheden af de store byer er stigende; de her landområder i nærheden af de store byer har altså haft befolkningsfremgang.

SF mener i øvrigt, at ministerens redegørelse er en flot liste over de initiativer, som regeringen har taget for at forbedre forholdene i landdistrikter og yderområder. Listen over de initiativer, som er blevet taget, rummer faktisk hele 16 punkter. Nogle af eksemplerne er: En mere retfærdig kommunal udligning, som den radikale ordfører også var inde på; en målretning af byfornyelsesindsatsen til en øget indsats i de små byer; ny planlovgivning, der giver kommunerne bedre muligheder for at stimulere folk til at bosætte sig i landområderne, og at virksomhederne kan få et sted at være i landområderne; afsættelse af 225 mio. kr. til bedre kollektiv trafik i yderområderne, bl.a. til nye busruter; flere penge til kystbeskyttelse og oprensning på den jyske vestkyst; bedre mulighed for at sætte ind mod boligspekulanter i landområderne; bedre muligheder for at skaffe kapital til små og mellemstore virksomheder osv. osv. – alt sammen som sagt en flot liste over noget, som regeringen allerede har gjort.

Men det skal selvfølgelig ikke få os til at hvile på laurbærrene, for der er naturligvis brug for yderligere forbedringer, og jeg håber, at der nu er plads til at nævne nogle små og store ideer til at forbedre de forhold. For det er jo selvfølgelig sådan, at meget af debatten her i Folketingssalen handler om, hvad regeringen vil gøre, og det er også fuldt ud forståeligt, at det er sådan. Men jeg mener, at det, hvis folkestyret og den demokratiske debat skal give mening, så også må være tilladt at nævne nogle ideer, som man kan overveje i fremtiden, og som ikke nødvendigvis er clearet af i regeringen.

Redegørelsen viser, at der er en tilbagegang i beboertallet på en del af de mindre øer; det gælder f.eks. også en ø som Samsø, hvor der i 1997 var 4.400 indbyggere. Det er siden, altså i løbet af 16 år, faldet med 600, sådan at der i dag – altså pr. 1. april 2013 – kun bor 3.800 mennesker på Samsø. Det er en meget stor tilbagegang. I den forbindelse kunne det være utrolig spændende, hvis der på den ene eller den anden måde kunne oprettes en pendlerfærgerute mellem Samsø og Århus. Jeg er sikker på, at det ville gøre det meget mere tillokkende for folk at bosætte sig på Samsø, og det skyldes jo ikke mindst, at også Samsø har en fantastisk natur. Faktisk er det jo sådan, at Samsø rummer alle de naturtyper, der er i hele Jylland, men bare i miniatureudgave. Det er utrolig spændende og charmerende. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis der var sådan en pendlerrute mellem Århus og Samsø, så ville en del østjyder benytte sig af den og bosætte sig på Samsø.

Her i Folketinget deltog jeg for 2-3 år siden i et besøg med nogle folk fra Tunø, som er en anden lille ø i det østjyske område, som jeg selv kommer fra; den er meget mindre end Samsø. Folkene fra Tunø pegede f.eks. på, at det kunne være en idé, at den erhvervsmæssige fragt til og fra øen var gratis. De nævnte som et eksempel, at når en landmand på Tunø skulle have kalket sin jord og han skulle have fragtet en lastbil med kalk til Tunø, så kostede det noget til en færgebillet. Og som de sagde: Den landmand, der bor et andet sted, nemlig på fastlandet, har jo ikke en færgebillet, der skal lægges oven i prisen på kalken. Jeg mener da, at man i forbindelse med færgetaksterne, hvor der i forvejen blev givet tilskud, kunne overveje at se på, om man kunne gøre noget for den erhvervsmæssige transport.

Så vil jeg nævne et helt andet aspekt, nemlig det, at der jo er mange kinesere og japanere, som besøger København; det kan man se hver eneste dag her uden for Christiansborg. Men jeg vil da spørge, om det måske kunne lade sig gøre med nogle initiativer at få flere af de her kinesiske og japanske turister til også at besøge andre områder i Danmark. Hvad med Ærø? Hvad med Djursland? Hvad med Nordjylland? Jeg tror, at disse gæster fra Asien vil finde det utrolig spændende. De vil dér møde nogle helt andre miljøer, ikke kun i forbindelse med naturen, men også i forbindelse med boligmiljøerne, hvoraf nogle jo er meget gamle set i forhold til dem, som de kender fra deres hjemlande, og de er også meget anderledes end dem, som man kan byde på her i København. Men det kræver selvfølgelig, at man så turistmæssigt tilbyder de her grupper fra de lande, jeg har nævnt, noget nemt, måske en 2-dagestur, som er ligetil at gå til.

Jeg springer igen i det: Der er mange mindre virksomheder i landområderne, som er enkeltmandsvirksomheder. Hvis der skal skabes flere job i de firmaer ud over den arbejdsplads, som ejeren selv har, så man måske kommer op på 2 eller på 10 medarbejdere, så tror jeg, at der er brug for øget rådgivning til dem, der har de her firmaer. Det er et andet område, hvor jeg mener at man i fremtiden kunne overveje at sætte ind med en bedre indsats.

Jeg har også hørt en idé fra nogen, der kommer fra et yderområde, faktisk fra en af øerne, om, at man måske i folkeskolens ældste klasser kunne overveje at gøre innovation og entreprenørskab til en del af undervisningen, i hvert fald sådan i en overskriftsform. For det vil give de her unge mennesker inspiration til måske at vende tilbage til det område, som de kommer fra, og starte deres egen virksomhed. Sagen er jo den, at når de unge flytter fra et område for at tage en erhvervsuddannelse et andet sted, fordi den ikke er i det lokalområde, hvor de bor, sker der tit det, at de unge ikke vender tilbage. Men hvis der var flere, der fik blod på tanden med hensyn til det at starte deres eget firma, så kunne det måske medvirke til også at ændre det med hensyn til tilbagegangen i befolkningstallet i en del landdistrikter.

Jeg vil slutte af med at sige, at man i Vandkantsdanmark – eller i landdistrikterne – også har brug for praktiserende læger. Noget af det, som den aktuelle strid mellem regionerne og de praktiserende læger drejer sig om, er jo lige præcis det med at sikre læger til disse yderområder. Det er jo et projekt, der har et særdeles godt formål – af hensyn til befolkningen i de områder. For det kan jo ikke være rigtigt, at man f.eks. skal have 50 km for at komme til den nærmeste praktiserende læge.

Tak for det. Så er det fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg blev bare lidt nysgerrig. Ordføreren havde rigtig mange gode ideer, men jeg havde lidt svært ved at skelne mellem tingene, altså om ruten til Samsø udelukkende er noget, SF ønsker, eller om det er hele regeringen, der ønsker det.

Ordføreren.

Det har jeg præciseret i det, som jeg indledte med. Jeg sagde, at der i Folketingssalen her jo som regel er stor interesse for, hvad regeringen vil gøre, og det er jo fuldt forståeligt, at det er sådan. Men jeg sagde også – og det vil jeg gerne gentage – at jeg mener, at hvis demokratiet og den demokratiske debat, vi har her, skal give mening, skal der også være plads til, at man kan nævne små og store ideer og visioner, som ikke nødvendigvis er blevet clearet i regeringssammenhæng. Dermed ligger der selvfølgelig også i det, som jeg siger, at den her idé ikke er blevet clearet mellem de tre regeringspartier. Men af hensyn til den demokratiske debat mener jeg, at man stadig væk skal kunne tale om den.

Tak. Så er det fru Karina Adsbøl.

Jeg er da enig i, at det er rigtig godt at have nogle gode ideer, og det er også godt at have nogle gode visioner. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad ordføreren så vil gøre for at få SF's ideer ført ud i livet. Jeg ved ikke, om det er første gang, ordføreren lufter de her ideer for vores minister eller hvordan. Men hvordan vil ordføreren så sikre, at SF's ideer kommer ud og bliver ført ud i livet og fører til handling?

Tak, så er det ordføreren.

Jamen det er jo så, hvad skal man sige, en større historie, hvor vores trafikordfører også skal ind i billedet i givet fald. Det, som jeg har tilkendegivet, og som SF også har tilkendegivet før, er, at vi mener, at det kunne være en god idé med sådan en pendlerfærgerute mellem Aarhus og Samsø. Det kan jo laves på forskellige måder. Der kan være tale om private initiativer, som jo set med samfundsmæssige øjne vil være det bedste, fordi det simpelt hen er det billigste for samfundet. Der kan man så overveje, om man kunne understøtte det på en eller anden måde. En anden mulighed er selvfølgelig, at man skulle overveje, om der skulle bruges nogle offentlige penge på det, men så langt er vi ikke med det, at jeg kan sige, at det er det, som vi så foreslår.

Men jeg vil da også nævne, at man taler meget om, at der skal være et samarbejdende folkestyre herinde, og hvis det skal give mening, må det også være sådan, at vi kan diskutere forskellige muligheder. Nu har jeg ikke hørt fra Dansk Folkepartis side, hvad man mener om den her tanke om en pendlerrute, men jeg kunne da have et håb om, at man også der ville synes, at det var en god idé.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Dohn, Enhedslisten, værsgo.

Modsat Venstres ordfører mener jeg rent faktisk, at der på det her område er sket en række ting. De mest fornuftige af dem har Enhedslisten været med til at gennemføre. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at vi også har appetit på mere i den retning.

Det er netop sådan, at det, når vi står i en krise, som Danmark gennemgår for øjeblikket, er rigtig afgørende især for udkantsområderne, for landdistrikterne, at man har et stærkt samfund at støtte sig til, sådan at den krise, der raserer, kan blive afbødet så meget som muligt.

Hvis kommunerne havde haft større råderum – og det viser lidt om, hvordan den generelle politik slår igennem i landdistrikterne, og hvis man ikke havde haft budgetlov og andet uvæsen, straffeforanstaltninger, bøder osv. – havde der været 30.000 flere kommunale arbejdspladser, og det ville jo have mildnet situationen i landdistrikterne.

Enhedslisten var med til at sikre 400 mio. kr. til de svageste kommuner, den såkaldte Robin Hood-aftale, og også på det område deltager vi gerne i en yderligere udjævning mellem rige og fattige kommuner.

Byfornyelsen på landet er et andet godt eksempel på noget af det, der er blevet gennemført. Vi medvirkede til at føre flere byfornyelsesmidler ud på landet. I de landsdækkende medier har Vestervig været på tapetet her nogle gange. Vestervig er jo en af de landsbyer, som har været i stand til at vende udviklingen, men det er også klart, at hvis ikke der er nogen ordninger, som understøtter sådan en vending, og som kan sætte skub i processen, så kan vi ikke forvente, at andre landsbyer kan løfte opgaven.

»Vækstplan DK« vil ikke give landdistrikterne et boost. Det er måske lidt flot at kalde den vækstplan. Ligesom der ikke er russere i russisk salat, er der altså heller ikke noget særlig vækst i vækstplanen. Men her har regeringen og de borgerlige altså prioriteret skattenedsættelser til de bedst aflagte selskaber, og det skaber ikke job på landet. En enkelt undtagelse er dog nedrivningspuljen i »Vækstplan DK«. Den kan vi isoleret set godt støtte.

Så går jeg til det med den kollektive trafik, som jo har været noget på banen, ja, det var en munterhed, og som har været inddraget i debatten indtil nu. Der er det jo sådan, at den i allerhøjeste grad vil komme landdistrikterne til gode. Jeg har lige tjekket, at det faktisk er sådan, at jernbanen mellem Vejle og Holstebro, hvor Venstres landdistriktsordfører er bosiddende, vil blive elektricificeret, og jeg vil sige, at elektriske tog altså kører hurtigere end dieseltog, og der vil sammenlagt blive 50 minutters gevinst. Det vil være noget, der virkelig kan mærkes ude i landdistrikterne omkring Holstebro og Struer.

Låsby-Svendsen-loven er et andet godt eksempel vendt mod dem, der spekulerer i udlejning af elendige rønner. Den fik også vores støtte. Og i de fleste landområder har kommunen så ikke valgt at indføre boligreguleringsloven, og det betyder jo så, at huslejenævnene i de kommuner har færre muligheder i værktøjskassen til at gøre noget ved udlejere, som ikke er ansvarlige med hensyn til vedligeholdelse og istandsættelse. Det skal vi have gjort noget ved, når lejeloven skal revideres, og så bør man i den sammenhæng også gøre boligkommissioner obligatoriske.

Når der er sket en stor fraflytning fra landdistrikterne, skyldes det utvivlsomt manglen på job, for befolkningen har det lidt med at flytte derhen, hvor arbejdet er, for arbejdet er helt grundlæggende for befolkningens valg af steder at bo. Den finanskrise, som hærger vores samfund for øjeblikket, har jo skabt utryghed i mange dele af landet, og derfor er en generel politik, der imødegår krisen gennem et stærkt samfundsfællesskab, nøglen til en god fremtid for landdistrikterne.

Så tror jeg, at min taletid er ved at være udløbet.

Der er ikke nogen spørgsmål, så jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at takke ministeren for by, bolig og landdistrikter for denne redegørelse og sige, at hvis redegørelsen er et afsæt til at gøre en helhjertet indsats for de dele af Danmark, som vi ved har det svært, er det en god redegørelse, men hvis den er et billede af, at det er så langt, som denne regering mener at kunne komme, er det faktisk en dårlig redegørelse. Det kan vi måske få svar på, når vi hører ministeren, hvad der er tanken.

Jeg har sagt det før, men vil også gerne gentage her, at vi jo ikke deltager i kritikken af, at denne minister ikke har overdænget Folketinget med lovforslag. Vi mener sådan set, at vi har regler og love nok, så skulle ministeren en dag komme med forslag om at fjerne nogle regler, vil vi være de første til at rose, og skulle ministeren tage et par stykker med fra andre ministre, vil vi såmænd også gerne rose for det. Så det er muligt at få ros af os.

Virkeligheden er jo den, at den politik, der er blevet ført gennem ret mange år, har været hård ved de her områder. Den tidligere regering skabte verdens største offentlige sektor, og vel 150.000 arbejdspladser røg ud af Danmark – især industriarbejdspladser og arbejdspladser, der fandtes i de områder, vi taler om, der har det svært, og hvor man vandrer fra land mod by. Vi kan sagtens pille lidt i hjørner, og der er bestemt mange hjørner at pille i i den her redegørelse, men skal vi diskutere noget, der nytter noget, er det jo et spørgsmål om den økonomiske politik, der føres i Danmark. Det er det jo. Og det var ikke nogen hjælp, at denne regering startede med at indføre for 5 mia. kr. ekstra skatter og afgifter. Det var ikke nogen hjælp. Det var heller ikke nogen hjælp, at den borgerlige side af salen hjalp denne regering med at lave et energiforlig, der betød yderligere 3,6 mia. kr. i øgede afgifter. Det var ikke nogen hjælp. Hvis man virkelig har omsorg for de her områder, er man nødt til at tænke i helheder, sådan at den politik, man fører, rent faktisk gavner disse områder i særlig grad.

Det får mig frem til at pege på, at jeg egentlig ikke har ret meget lyst til at deltage i diskussionen om statslige arbejdspladser, og om man nu lige får den ene eller den anden procentdel placeret et eller andet sted. For os er det rigtige arbejdspladser, der afgør, om mennesker vil bo i landområder, altså placere sig et sted, hvor de kan føde deres familier og få sig et udkomme, at der er så mange, der vælger at bo der, at de også kan få deres børn i skole, og at der faktisk er unge mennesker, der kan finde på at blive i området. Det er sådan set det, vi skal understøtte og udbygge.

Vi skal minde hinanden om, at de mennesker, der bor i landdistrikter, faktisk er ildsjæle. Nogle vil vide, at det sådan set er i landområder, at grundlaget for vores frivillige foreningsarbejde i Danmark er skabt. Det er der, man har taget hånd om sin egen situation og er gået sammen og har skabt andelsbevægelser, forsamlingshuse, idrætsforeninger osv., der har skabt de fællesskaber, som har gjort, at det er værd at være der. Det er altså ildsjæle, der godt kan tage hånd om egen situation. Dem skal vi understøtte, og det gør man altså ikke ved skatter og afgifter og ubalance mellem den offentlige og den private sektor, noget, som især er hårdt ved de her områder.

Der er nok at tage fat på, også for ministeren, når vi taler om Regeldanmark. Der er masser af begrænsninger, som især rammer disse områder. Landbruget har været nævnt, og vi har for nylig i udvalget haft foretræde af folk, der kunne pege på strandbeskyttelseslinjer – ja, vi kunne vel egentlig få det billede frem, at havde de regler om naturbeskyttelse, vi har indhyllet os i i Danmark i dag, været gældende i vores forfædres tid, havde hverken Kronborg eller Himmelbjerget været der. Det ville loven ikke have tilladt. Det kan endda være, at også dette hus ligger for tæt på vandet. Det kunne mange ude i landet så måske glæde sig over, for det var måske en god idé. Virkeligheden er, at vi har lavet et Regeldanmark, der gør, at de afslag, initiativrige mennesker får, sådan set er med til at slå initiativerne ihjel. Det hører vi om i hvert eneste foretræde i udvalget. Det er vedkommende. Det betyder noget for mennesker, om vi kan få skabt nogle situationer, hvor de føler, at der sådan set er muligheder og ikke begrænsninger.

Derfor handler det som sagt om den økonomiske politik, og der er taget meget små skridt – og hvis de er taget, er det ofte i den forkerte retning. Til det, der har været nævnt her i dag, om, at Togfonden DK er den helt store landvinding for yderområderne, vil jeg sige, at en fjernelse eller sænkning af afgifter på privatbilisme ville være en helt anden sag, for de mennesker, der bor derude, kan ikke leve og indrette sig uden en eller to biler. Sådan er det, og derfor rammer det afgiftstryk, vi har i Danmark på det område, især derude. Man kan sådan set godt bo i København uden absolut at have en privat bil, men man kan altså ikke bo ude i hverken Vandkantsdanmark eller Udkantsdanmark uden at have en eller to biler, hvis man skal kunne leve der. Hvem er det så vi rammer? Det er derfor, at vi burde tage fat i noget af det, der betyder noget for mennesker, og ikke en række småhjørner, som vi har en tendens til at fordybe os i. Det ville altså føre frem til noget rigtig landvinding.

Derfor vil jeg gerne sige til ministeren, at det her er en god redegørelse, det er et godt afsæt, og hvis ministeren vil tage alvorligt fat på, at det, der skal ses på, er afgiftsområdet, det er Regeldanmark, og det er at få optimismen tilbage, så der ikke er afmagten med, at det tager for lang tid, og at der er for mange afslag og forviklinger. Der er nok at gøre, og jeg er sikker på, at hvis ministeren tager fat på det her, vil han en dag opleve – selv fra dem, der kritiserer fra højre side i salen over færre regler – at blive berømmet for at komme med de rigtige lovforslag. Det er jeg helt sikker på.

Jeg vil bare sige, at det er en fin redegørelse, der ligger nu. Den har været længe ventet og efterlyst. Nu er den her, og jeg har set værre redegørelser end den her, vil jeg gerne sige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg har set frem til dagen i dag, fordi jeg synes, at vi med den her nye redegørelse får et rigtig godt udgangspunkt for en god og konstruktiv debat.

Jeg vil også gerne takke ordførerne for både S, DF, Radikale, SF, Enhedslisten og sidst, men ikke mindst, Liberal Alliance for en god og konstruktiv tone. Vi er jo i udgangspunktet ikke enige om alting; vi er faktisk valgt til at være uenige. Men jeg vil også godt sige, at politisk samtale er dialog og respekt for hinandens synspunkter, og det handler også om, at vi kan have forskellige opfattelser – vi skal bare gøre det på en ordentlig måde.

Om den måde, som Venstres ordfører, hr. Thomas Danielsen, fremfører de synspunkter, som Venstre har, vil jeg sige, at jeg i mine 15 år i Folketinget aldrig har oplevet noget lignende. Jeg har aldrig oplevet en sådan tone, og jeg synes egentlig ikke, det er Venstre eller et politisk parti værdigt at spørge, om ministeren selv kan tænke en tanke, og at sige, at det er en Carstenredegørelse, sige, at det er utilstedeligt, kalde det varm luft. Jeg har bare skrevet en række af de her fyndord ned.

Jeg vil appellere til, at vi, uanset hvad vi måtte have synspunkter, hvor uenige vi kan være, prøver at holde en ordentlig tone over for hinanden. Det klæder ingen, og især ikke, da der var mange tilhørere på det tidspunkt. Jeg tror, man tager afstand fra den slags mudderkastning, og jeg tror ikke, vælgerne bryder sig om det. Det er helt fair, at vi kan være uenige og have forskellige synspunkter, men den måde både at nedgøre redegørelsen på – synspunkterne i den – og bruge alle de her tillægsord, som jeg ikke bryder mig om, på, har jeg aldrig oplevet. Jeg har taget rigtig mange debatter i Folketingssalen i de her mange år, men jeg har aldrig før oplevet en sådan tone fra en ordfører. Selv mine egne døtre brugte ikke, da de var i puberteten, den slags udtryk.

Nå, men vi må videre med redegørelsen. Jeg har set frem til dagen i dag, og jeg synes, den er et godt udgangspunkt for debatten. I de her år oplever vi en demografisk og økonomisk udvikling, som ikke er på samme måde alle steder i landet. Jeg synes derfor, det er vigtigt, at vi har en konstruktiv debat om at skabe de bedst mulige rammevilkår i hele landet, at skabe et Danmark, der hænger sammen. I virkeligheden opfatter jeg jo også det engagement, som landdistriktsordførerne har – og det vil jeg gerne rose – som et udtryk for, at vi gerne vil opnå nogle bedre forhold, nogle bedre rammevilkår for vores landdistrikter. Vi ser så forskelligt på, hvad det er for nogle redskaber, vi skal bruge.

Men det er jo sådan, at befolkningen flytter fra de tyndt befolkede landdistrikter mod de største byer. Og vi har jo ikke bosætningstvang i Danmark. Vi kan ikke tvinge nogen til at blive, hvor de er. Og der er ikke noget nyt i det. Urbaniseringen, som det hedder på moderne fynsk, har været der i mange år, men billedet bør, synes jeg, nuanceres.

For det første synes jeg ikke, det er uhensigtsmæssigt at sondre mellem de tyndtbefolkede landdistrikter, der ligger tæt på de store byer, og dem, der ligger længere væk. Det gør den nye områdeafgrænsning i redegørelsen, og det afslører jo så i virkeligheden, at landdistrikterne længere væk fra de største byer gennemsnitligt oplever en forholdsvis stor befolkningstilbagegang. Landdistrikterne tæt på de større byer oplever derimod en betragtelig befolkningsfremgang. Så vil nogle sige: Jamen er der noget nyt i det? Det er da logik for perlehøns, minister. Men det er måske alligevel sådan, at tidligere redegørelser faktisk ikke har kunnet give os vished for den her konklusion. I forlængelse af det synes jeg i øvrigt det er værd at bemærke, at også befolkningstallet i byområder længere væk fra de større byer – i rigtig mange af vore købstæder – faktisk er stagnerende. Det er ikke kun i landdistrikterne; det er det ikke.

For det andet er det også vigtigt, synes jeg, at det gennemsnitlige billede af landdistrikterne nuanceres. Det har været en del af det, som hr. Thomas Danielsen forsøgte at latterliggøre, nemlig den visionsgruppe, hvori der var en række mennesker med forskellig tilgang, som gav et bud på deres vision for landdistrikterne, for der er faktisk et nuanceret billede af vores landdistrikter. Det er ikke sådan, at det er rådne bananer og ruiner og socialnomader det hele, bestemt ikke. De rigtig gode eksempler findes ud over hele landet; de findes også i de ydre egne – også de steder, hvor der er længere til en større by. De positive eksempler skal vi selvfølgelig fremhæve, vi skal også prøve at lære af dem, og samtidig skal de minde os om, at der ikke altid kan sættes lighedstegn mellem landdistrikter og problemer. Det er der ingen grund til. Jeg mener, det er stigmatiserende, og det kommer ikke nogen til gavn, og slet ikke landdistrikterne. Jeg tror, at hvis man skal flytte ud i landdistrikterne og nyde de herlighedsværdier, de stærke fællesskaber, der er i landdistrikterne, skal de også opfattes på en positiv måde.

På flere parametre er det jo faktisk meget spændende og i virkeligheden opsigtsvækkende, synes jeg, at landdistrikterne tæt på de større byer gennemsnitligt klarer sig bedre end dem, der ligger længere væk. Det gælder også med hensyn til befolkningsudviklingen, det gælder uddannelsesniveau, det gælder indkomstniveau, og det gælder søreme også med hensyn til beskæftigelse. Med hensyn til beskæftigelsen er det i øvrigt værd at bemærke, at ledigheden i landdistrikterne er forholdsvis lav. På trods af at krisen har ramt landdistrikterne, er beskæftigelsesfrekvensen faktisk høj i landdistrikterne. Det er et billede, som jeg kan genkende fra mine mange tur rundt i de danske landdistrikter og Vandkantsdanmark, som jeg tror hr. Eigil Andersen kaldte det. Det er engagerede borgere, som arbejder hårdt, og som gør en forskel.

Det kan i sig selv desværre ikke ændre på, at antallet af arbejdspladser i landdistrikterne er faldende, særlig i områder længere væk fra de større byer. Jeg tror, at det var hr. Lars Dohn, der nævnte det, og jeg tror også, at hr. Leif Mikkelsen beskæftigede sig med det, nemlig at arbejdspladserne flytter fra landdistrikterne, og hertil kommer at erhvervsstrukturen i landdistrikterne og yderområderne udgør en udfordring for os alle sammen i lyset af den strukturelle udvikling.

Som det er gjort i redegørelsen, vil jeg også gerne knytte en særskilt kommentar til udviklingen på de danske småøer. I år har vi fået et langt mere fyldestgørende billede af situationen på øerne, end det har været tilfældet i de tidligere redegørelser, og det er jeg faktisk rigtig glad for. Nu er hr. Flemming Damgaard Larsen desværre gået, men han går jo på Venstres vegne virkelig op i øerne, og vi har altid en god dialog om det her. Men vi må også erkende, at udviklingen på mange af vores mindre øer desværre går mindre godt. Heldigvis gælder det for øerne som for landdistrikterne, at der er muligheder, der er potentiale, og der er også optimisme. Øerne er jo en central del af den danske natur, den danske kultur, og de er beboet af virkelystne og dygtige mennesker. Det er også de mennesker, der gør det muligt for os at tage del i den unikke natur og kultur, når vi bevæger os ud i landet som turister. Det må vi ikke glemme.

Mit budskab i dag skal være, at mens der er udfordringer på de små øer og i landdistrikter og yderområder, må det ikke være anledning til, at vi bare giver op. Tværtimod skal det være anledning til at fokusere på de positive ting og tage det som afsæt for at komme videre. Vi ved, at folk flytter mod de større byer, men på trods af det er der grund til optimisme. Jeg er slet ikke i tvivl om, efter det 1½ år jeg har fået lov at være minister, at der er et utal af inspirerende ting, der sker i landdistrikterne, og at de sker i mange forskellige dele af landet. Der findes rigtig mange virkelystne og engagerede, ihærdige mennesker, som insisterer på et liv i landdistrikterne og i de ydre egne af landet eller på en af de små øer. Vi hverken kan eller skal modsætte os bevægelsen fra land mod by, men vi skal understøtte de her mennesker, der gør en forskel. Vi skal lytte til dem, og vi skal bestræbe os på at skabe de rigtige rammevilkår, som gør bosætning attraktivt i hele landet. Kun på den måde kan vi skabe et Danmark, der hænger sammen.

Derfor er jeg også meget tilfreds med de mange initiativer, som vi har haft lejlighed til at gennemføre med forskellige partier i løbet af det sidste 1½ år. Vi står over for udfordringer i landdistrikterne; det er der ingen tvivl om. En af de udfordringer, vi ser i de mange lande, vi plejer at sammenligne os med, er som sagt den stærke bevægelse mod de større byer. En anden udfordring er den økonomiske krise, som også har ramt rigtig mange landdistrikter hårdt. De store udfordringer ændrer jo ikke på, at vi har en ambitiøs målsætning i regeringen om et Danmark, der hænger sammen.

I det sidste 1½ år har vi i regeringen iværksat en lang række initiativer til gavn for Danmarks landdistrikter. Det er initiativer, der imødegår en række centrale udfordringer, og initiativer, der gør det muligt at udnytte de mange muligheder og ressourcer, der findes i landdistrikterne. Listen over regeringens initiativer er oplistet i redegørelsen, men lad mig alligevel nævne nogle stykker af dem:

Vi har indført en ny landdistriktsbestemmelse i planloven, som giver helt nye muligheder for at starte virksomheder og udvide de eksisterende virksomheder.

Der er lavet en justering af den kommunale udligning, så den i højere grad afspejler forholdene i kommunerne og i land- og yderkommunerne.

Der er indgået en aftale om at afsætte en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet. Samlet set er det 400 mio. kr. i 2014 og 2015. Kombineret med de 2 gange 75 mio. kr., vi har reserveret af byfornyelsesmidlerne, giver det 550 mio. kr. Med den kommunale medfinansiering kommer vi faktisk op på en aktivitet her på 900 mio. kr. i landdistrikterne. Det vil jeg gerne kvittere for, også over for de partier, der var med i vækstpakken. De her ting giver altså som sagt bedre rammevilkår for kommunerne.

Vi kæmper for bedre infrastruktur. Vi gør det både på det digitale område og på det fysiske område. En række udvalgte områder vil frem mod 2015 få bedre mobilt bredbånd, og på Bornholm har vi sikret en helt særlig indsats med 60 mio. kr. til forbedring af bredbånd.

Vi har også indgået en aftale, som forbedrer den kollektive trafik i yderområderne. Der er sat, så vidt jeg husker, 257 mio. kr. af over 5 år. Det vil være med til at binde Danmark sammen. Det vil også komme landdistrikterne til gode, og det vil være med til at fastholde arbejdspladserne i landdistrikterne, og det afgørende er jo at sætte fokus på jobskabelse og erhvervsudvikling. Det synes jeg også afspejler sig i »Vækstplan DK«, hvor vi bl.a. har aftalt lavere afgifter på øl og sodavand. Lad mig nu dvæle lidt ved det, for det gjorde Venstres landdistriktsordfører lidt grin med. Jeg mener bare at kunne huske, at Venstre jo faktisk var meget, meget optaget af den diskussion i forbindelse med det syd- og sønderjyske område. Så kan man have forskellige holdninger til det, men jeg har da i hvert fald været i samråd, hvor Venstre er gået vældig meget op i den del, så det undrer mig, at landdistriktsordføreren gør grin med den slags ting. Jeg synes faktisk, at det er rimeligt nok, at det er med.

Vi har også øget fradraget for hotelmoms fra 50 pct. til 75 pct. Der er lavere afgifter på procesenergi og på emballage. Vi har annulleret kørselsafgifterne på lastbilerne, og det er jo ting, som har en kæmpe betydning i landdistrikterne og yderområderne. Når jeg har været ude og rundt i landdistrikterne, har jeg selv på de små mejerier og på mindre virksomheder og ude i detailhandelen hørt om, hvad den tidligere regerings kørselsafgift ville betyde. Derfor var det med i vækstpakken, og derfor havde vi det med for at fokusere på at skabe arbejdspladser. Jeg vil bare sige, at det ikke er en lille ting.

Jeg vil sige til både hr. Thomas Danielsen og andre, at vi selvfølgelig også fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter præger diskussionerne, når vi arbejder sammen med andre ministerier. Lad mig bare give som eksempel transportløsningen for landdistrikterne. Der var et tæt samarbejde med trafikministeren i det her spørgsmål. Vi havde det med hensyn til udligning, og vi har haft det med hensyn til de 2 gange 400 mio. kr., som nu er kommet over til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og som er en del af byfornyelsespuljen, så selvfølgelig er det en samlet regering, som fremlægger de her ting.

Så vil jeg fremhæve kreditpakken fra november 2012, som især styrker de små og mellemstore virksomheder og deres finansieringsmuligheder.

Afslutningsvis vil jeg godt fremhæve, at vi har gennemført en ændring af boligreguleringsloven, som præciserer, at kommunerne har mulighed for at tillade, at helårsboliger benyttes til fritidsformål og senere kan vende tilbage og blive brugt til helårsbeboelse. Samtidig er de her fleksboliger jo kommet med i boligjobordningen, som en række borgmestre har bedt om, og sommerhusene kom også med. Jeg ved, at andre også har kæmpet for det. Jeg vil gerne kvittere for den indsats, der blev gjort, da man lavede vækstplanen for den del af det. Derudover er det rigtigt, hvad flere ordførere har sagt, nemlig at vi har gennemført en ændring af lejeloven, så kommunerne får langt bedre muligheder for at modvirke spekulativ udlejning af meget dårlige boliger.

Så jeg synes ikke, det er så ringe, som nogle vil gøre det til. Jeg synes faktisk, at jeg er stolt over de resultater, vi har opnået. Jeg synes også, at vi er kommet et stykke videre, og til hr. Leif Mikkelsen vil jeg sige, at den dag, man holder op med at have ambitioner om at udvikle sin politik og med at gøre vilkårene bedre i Danmark, tror jeg, man skal stoppe i Folketinget. Jeg tror, det er meget væsentligt, at vi hele tiden fokuserer på at skabe udvikling. Så er vi ikke helt enige om, hvad det er for politiske mål og redskaber, vi skal have, men samlet set tror jeg, det er helt afgørende, det, jeg oplever fra alle partier, nemlig at man gerne vil den udvikling.

Tak for en god debat, tak for nogle spændende synspunkter. Når jeg beder om at få min skriftlige redegørelse til debat, er det også for at få lejlighed til, at vi i fællesskab kan sætte fokus på de udfordringer, der er i vores landdistrikter, og som uden tvivl vil præge diskussionen ikke kun i udvalg her i Folketinget, men også udeomkring. Men tak for en god debat.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Først er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for hans redegørelse. Jeg undrer mig lidt over – og det har jeg tidligere sagt til ministeren – at ministeren nedsatte den her visionsgruppe, som bare skulle skabe noget debat, uden at det skulle føre til politisk handling, som ministeren skriver inde på sin hjemmeside. Det undrer mig lidt, for den debat kunne vi jo have taget i Landstingssalen, hvis det var det, der skulle til.

Ministeren bruger meget tid på at sige, at oppositionen taler grimt om landdistrikterne. Det mener jeg bestemt ikke vi gør. Det mener jeg bestemt heller ikke vi gør i Dansk Folkeparti. Jeg mener, at vi er meget realistiske og siger, at vi har nogle udfordringer på det her område. Det er også i forhold til det, ministeren lige har sendt ud nu her. Overskriften på det er: I den offentlige debat bliver der ofte sat lighedstegn mellem landdistrikter og problemer.

Jamen jeg mener bare ikke, at ministeren er helt ærlig omkring det, for at nævne problemer og udfordringer er jo ikke det samme som at tale landdistrikterne ned. Det er jo ministeren, der bruger ord som rådne bananer og alt muligt andet. Det er i hvert fald ikke Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti har et dybt og ægte engagement i landdistrikterne. Det synes jeg faktisk. Man har jo selv fremlagt en plan. Den er godt nok lidt dyr, og vi er ikke helt enige om den del af det, men jeg synes faktisk, at man har et ægte og et ordentligt engagement. Så det er ikke her. Men jeg tror bare på, at vi skal ændre tonen omkring landdistrikterne. Jeg tror først og fremmest, at det er medierne, der har forsøgt at starte en debat ved altid at fokusere på de dårlige eksempler. Det er faktisk lykkedes os i fællesskab at fokusere på de gode resultater ved at fremhæve dem på min hjemmeside og også på rejseholdets. Der er gode eksempler på landdistriktspolitik i kommunerne, og vi kan bruge nogle af de mange gode eksempler, som ligger. Jeg tror, at vi alle sammen kender Cold Hawaii og også, hvad der er sket i Bagenkop osv. Der er rigtig mange steder, hvor det fungerer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan fokusere på udfordringerne.

Må jeg så ikke godt sige om visionsgruppen, at jeg faktisk synes, at Lasse Helner og Niels Hausgaard og Bonderøven og de andre, der var med, har lavet et rigtig godt stykke arbejde, og de sagde jo faktisk, at når vi når frem til 2030, vil der være landsbyer, som er væk. Jeg tror bare ikke på, at det er os, der skal beslutte, hvilke der skal væk, for det er helt afhængigt af det ægte engagement. Det, vi så også sagde der, var, at man skulle fokusere på de lokale ressourcer. Og så er det vigtigt, at vi understøtter rammevilkårene for dem.

Jeg synes egentlig, at det var et godt stykke arbejde. Jeg ville ikke selv være kommet til fuldstændig de samme konklusioner, som de gjorde i deres arbejde, men det var uafhængigt af det, vi gjorde. Det skabte en masse opmærksomhed om landdistrikterne, men positiv opmærksomhed. Så jeg synes, det var rigtig godt, at vi havde dem.

Karina Adsbøl, værsgo.

Nu handler det ikke om, om det er godt eller ej. Det handler bare om, at jeg ikke forstod ministerens prioritering i forhold til at nedsætte den her gruppe, altså når den ikke skulle føre til politisk handling.

Men SF's ordfører sagde noget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, hvad ministeren tænker om det, SF's ordfører sagde om en pendlerfærge. Gør ministeren sig nogle tanker om det? Og vil ministeren imødekomme SF's ideer?

Noget andet er, som ministeren lige sagde til mig i sit svar, at det var medierne, der talte det ned. Men ministeren har lige nu sendt ud, at det er oppositionen, der prøver at tale landdistrikterne ned i et sort hul. Det mener jeg bestemt ikke vi gør. Derfor synes jeg, at det, ministeren siger her i debatten, bare ikke hænger sammen i forhold til, hvordan virkeligheden er. For som jeg sagde i min ordførertale, er Dansk Folkeparti meget interesseret i landdistrikterne og er meget villige til også at komme til forhandlinger, hvis ministeren skulle få lyst til at lave en overordnet handlingsplan på det her område. Ministeren kalder, og Dansk Folkeparti stiller op.

Tak, så er det ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at det er godt med det indspil, vi har fået fra visionsgruppen. Der er masser af ting, som jeg synes vi kan bruge i de videre debatter og diskussioner. Det er godt at tage nogle mennesker, som ikke på den måde er politisk aktive som os andre. De var faktisk rundt i hele landet. De bor og arbejder alle sammen i vores landdistrikter og har skabt sig en tilværelse på godt og ondt i landdistrikterne, og de har et stort, brændende og varmt engagement for det. Det tror jeg har været med til at flytte debatten. Jeg synes, at der er masser af spændende indspark, vi kan tage med i det videre arbejde.

I forhold til diskussionen om debatten har jeg kvitteret for Dansk Folkepartis engagement. Jeg synes faktisk, at den måde, Dansk Folkeparti går til den her diskussion og debat på, er konstruktiv. Men jeg tror, at fru Karina Adsbøl også må anerkende, at der er en anden måde, nemlig den måde, vi hørte Venstres landdistriktsordfører gå til det på. Han nedgjorde alt, hvad der er lavet, og syntes i øvrigt, at det bare var pjat og pjank – med det ordvalg. Så vi må sige, at en stor del af oppositionen, det største parti i oppositionen, fuldstændig nedgør alt, hvad der er lavet. Det mener jeg er en urimelig måde at gå til diskussionen og debatten på.

Tak. Hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Der er lige en enkelt ting, som er udeladt i rapporten, som jeg jo ellers er vældig godt tilfreds med, og det er i forbindelse med de statslige arbejdspladser. Det lykkedes jo Enhedslisten at lave en aftale med regeringen om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, ligesom man havde gjort i 2002, tror jeg det var, om muligheden for at etablere statslige arbejdspladser i ly af den nye teknologi, fordi det jo giver nogle muligheder for distancearbejde osv. Det er ikke nævnt heri. Jeg vil bare gerne høre, om ministeren vil bekræfte, at det ikke betyder, at den ikke bliver oprettet.

Ministeren.

Jeg kan først og fremmest bekræfte, at den er oprettet. Jeg havde ikke lige tænkt på det, da vi lavede redegørelsen, men jeg synes egentlig, den burde have hørt til omme under de initiativer, vi har taget i fællesskab, så det må vi se om vi kan få på plads. Den skulle gerne barsle med et resultat inden udgangen af 2013, så vidt jeg husker, så vi når ikke at få den med i næste års redegørelse, men jeg kan bekræfte, at den er oprettet og vi vil vende tilbage til Folketinget om det spørgsmål; det er et vigtigt og et godt spørgsmål.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre, værsgo.

Tak. Ministeren knyttede et par kommentarer til debatformen henvendt til Venstres ordfører. Jeg vil så sige, at hvis tilhørerne kunne blive stødt over det, var det nok intet at regne imod, da de hørte hr. Bjarne Laustsen, den socialdemokratiske ordfører, i Folketinget bruge tid på at krydsforhøre Venstres ordfører om Venstres politik. Det tror jeg nu nok var mere spild af Folketingets tid. Lad det nu ligge. For så vidt er jeg enig med ministeren i, at vi skal have en saglig debatform.

Jeg er faldet over et enkelt element i redegørelsen. Man anfører under regeringens initiativer, at man jo har ændret planloven – ministeren har været inde på det – men jeg synes ikke, ministeren kommer ind på den ændring af planloven, der lå i, at man jo tidligere havde 29 kommuner, hvor man kunne bygge i det, der hedder kystnærhedszonen, altså fra 300 m og ind i landet, uden særlig begrundelse. Det ændrede den her regering til, at nu skulle der være en særlig begrundelse for, at man kunne bygge i det her område.

Jeg vil godt høre ministerens kommentar til, hvordan det har hjulpet landdistrikterne. Det står trods alt her i redegørelsen.

Tak. Ministeren.

Ja, vi gennemførte de her ændringer i de 29 kommuner. I øvrigt har jeg aldrig forstået, hvorfor det kun skulle være 29, hvis det endelig skulle være. Det gjorde man jo med et forholdsvis snævert flertal i Folketinget. Det var Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative, der gennemførte det. Vi sagde både før, under og efter debatten og også før, under og efter valget, at vi ville ændre på det her. Det, jeg så glæder mig over, er jo i virkeligheden, at vi har fået indført en særlig landdistriktsbestemmelse. Det synes jeg jo er rigtig godt, for det giver nogle udviklingsmuligheder.

Hr. Preben Bang Henriksens partifælle fra Fyn, Carsten Abild, har jo sagt, at det er første gang i 43 år, man nu får lov til via planloven at give mulighed for liberalt erhverv i de tomme bygninger, der er på landet. Han var vældig glad for det, og jeg må også indrømme, at jeg har været vældig inspireret af den måde, hr. Carsten Abild arbejder på. Jeg vil sige, at jeg har bestemt et godt samarbejde med mange Venstremænd, så det var ikke derfor.

I forhold til kystnærhedszonen vil jeg sige, at den jo er ændret til en planlægningszone. Det er ikke en forbudszone, det er en planlægningszone.

Så er der en ekstra bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. Nej, det er netop det, jeg hentyder til. Ministeren må dog indrømme, at den ændring, der er sket, jo ikke er noget, der fremmer initiativet i landområderne. SF's ordfører sagde fuldt ud korrekt, at mange udlændinge misunder os vores kyster, ja tak, men problemet er, det kan vi jo se i Nordjylland, at turismen jo falder, og den falder jo bl.a., fordi vi har en planlov, der opretholder et niveau fra, jeg ved ikke hvornår, og at disse kystbyer og baglandet heller ikke har været bragt ajour med dagens udvikling. Det er et problem, og det vil jeg henstille til at ministeren gør noget ved.

Hr. Leif Mikkelsen var inde på det gamle, smukke byggeri. Man kan tage et eksempel som Svinkløv Badehotel. Hvis vi havde haft den planlovgivning, vi har i dag, i 1925, så var der ingen, der kunne glæde sig over synet af det smukke Svinkløv Badehotel. Det er udelukket nu i kystzonen, men det er næsten også udelukket i kystnærhedszonen inde bagved. Jeg vil henstille, at ministeren gør noget ved de her regler og i hvert fald overvejer dem, for så vidt er jeg enig med ministeren, der måske var del af den planlovgivningsændring, som var o.k. for landdistrikterne, men lige nøjagtig det her omkring kystnærhedszonen hjælper altså ikke landdistrikterne. Tak.

Tak. Ministeren.

Jeg vil godt sige, at jeg tror, der er mange forskellige årsager til, at turismen i vores landdistrikter falder. Jeg tror ikke, det er kystnærhedszonen, som gør det. Men det kan vi jo tage en lang diskussion om på et tidspunkt, og hr. Preben Bang Henriksen er velkommen til at stille spørgsmål til det. Vi har nedsat et vækstteam omkring turisme, som om ikke ret længe, tror jeg, barsler med noget, og der tror jeg vi får lejlighed til at diskutere det. Jeg synes faktisk, at det er vigtigt og rigtigt, at vi får fokus på det, for den allerstørste del af vores turistindtægter kommer jo faktisk fra vores kystzoner. Det er jo ude i landdistrikterne, at sommerhusene ligger. Over 8 mia. kr. kommer faktisk i indtægt derfra. Jeg tror, vi skal have koordineret samarbejdet og solgt varen langt bedre, end vi gør, og så har vi ikke været gode nok til at sælge Danmark igennem de senere år. Vi har troet, at det kom af sig selv. Så her har vi en kæmpe udfordring med i fællesskab, synes jeg, at få løftet den del af det.

Må jeg så ikke sige, at jeg glæder mig over, at landdistriktsbestemmelsen jo også gælder i kystbeskyttelseszonen. Det vil sige, at man her kan sige, at hvis der er en landsby eller et område, hvor der er en tilbagegang i bosætningen eller væksten, så kan man faktisk bruge landdistriktsbestemmelsen også i kystzonen. Kystnærhedszonen er jo ikke en forbudszone, men en planlægningszone.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis beklage, hvis ministeren for by, bolig og landdistrikter er rystet over, at jeg sagde: Hvor er Carsten? Og også er rystet over, at jeg brugte ordet utilstedeligt. Jeg skal beklage, hvis det ikke er ord, som en varmemester har lagt øre til før. Men det, jeg sagde var utilstedeligt, var, at regeringen ikke ønskede at høre Udvalget for Landdistrikter og Øer og at lade udvalget arbejde ordentligt med det nævnte lovforslag. Derfor vil jeg bare gerne spørge ministeren om, hvad ministeren så vil kalde det.

Dernæst er det jo ganske rigtigt, som Dansk Folkeparti også nævner her, at ministeren påstår, at Venstre taler ned til landdistrikterne. Det er faktisk noget, som jeg finder utilstedeligt og bliver stødt over, og derfor kunne jeg godt tænke mig, hvis ministeren kom med bare ét eksempel på, at vi taler ned til landdistrikterne, for det gør vi på ingen måde. Tværtimod roste jeg samtlige partier for kun at have gode intentioner for landdistrikterne. Så vil hr. Carsten Hansen ikke, nu hvor han har sendt en pressemeddelelse ud lige inden den her debat, lige nævne bare ét eksempel på, at vi taler ned til landdistrikterne?

Taletiden er udløbet. Og så skal man tiltale ministeren som »ministeren« og ikke ved navns nævnelse.

Så er det ministeren.

Tak. Når man siger til et andet voksent menneske, at vedkommende ikke selv kan tænke en tanke – jeg tror, vi kan finde det i Folketingets referat, jeg har skrevet det direkte ned – når man kalder vores indsats for pinlig og en skændsel, så er vi nede på et niveau, som jeg ikke bryder mig om. Nu vil jeg ikke sige mere om det, nu har jeg nævnt det bare for at nuancere det, og det var det, hr. Thomas Danielsen sagde i sin ordførertale. Jeg mener ikke, det er en folketingspolitiker værdigt at debattere på den måde, og jeg mener ikke, det er værdigt for det største parti i det her Folketing at have en ordfører, der opfører sig sådan. Det vil jeg gerne sige, og det mener jeg faktisk.

Når det så er sagt, synes jeg jo, at man sagtens kan være uenig i nogle af de forskellige tiltag, vi har gjort. En række af tiltagene har vi gjort i vækstpakken sammen med Venstre, og jeg mener bare, vi har fuld fokus på rammevilkårene. Så kan Venstre jo fremlægge en plan for, hvad de ville have gjort, og det er helt o.k. Det eneste, jeg har set fra Venstres side indtil nu, er faktisk et beslutningsforslag om, at nye statslige arbejdspladser skal lægges i landdistrikterne. Hvor er den plan fra Venstre, der skal give vækst og arbejdspladser i landdistrikterne? Den ser jeg gerne.

En minister skal også overholde taletiden.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre, værsgo.

Jeg forstår på ingen måde, hvad det er, ministeren vil hen til. Jeg har ikke sagt, at ministeren ikke kan tænke en tanke. Det har jeg ikke sagt i min ordførertale, så ja, det kan ministeren godt prøve at gå ind og finde i referatet. Jeg har sagt, at vi og landdistrikterne ønsker, at regeringen selv vil tænke nogle tanker om landdistriktsområdet her og komme med den samlede plan. Så det vil jeg gerne have, at ministeren beklager.

Dernæst, for at skabe en god stemning i debatten i dag, vælger vores landdistriktsminister lige op til den her debat at sende en pressemeddelelse ud om, at Venstre taler ned til landdistrikterne – Venstre, som nok er et af de partier, som brænder allermest for landdistrikterne. Så jeg vil bare gerne have landdistriktsministeren til at svare helt klart og tydeligt og komme med bare ét eksempel på, at Venstre taler ned til landdistrikterne.

Ministeren.

Nu kan vi jo blive ved med at skændes om det med ordene, men det er jo et faktum, at man faktisk sagde, at vi ikke selv kunne tænke en tanke, at vores strategi var for pinlig, og at det var en skændsel osv. Man kaldte det oven i købet Carstenredegørelsen og blev irettesat af formanden osv. Jeg mener, at hele ordførertalen var en nedgøring af den arbejdsform, vi har valgt i regeringen, og af den måde, vi arbejder på. Jeg mener ikke, det er værdigt. Nu har jeg sagt det og vil ikke sige det mere – nu er det slut!

Men når det så er sagt, vil jeg gerne sige noget om den måde, man talte om kystsikring på, nemlig at det ikke kommer landdistrikterne til gode. Vi har lige talt med hr. Preben Bang Henriksen om turisme. Der er kystsikring da helt afgørende. Jeg har set de steder, hvor sommerhusene er ved at falde i vandet. Der tror jeg nok man gerne vil have det, der er sat af til kystsikring.

Jeg er da sikker på, at grænsehandelen betyder rigtig, rigtig meget, hvor jeg har hørt Venstres ordfører nærmest tale grænsehandelen og de initiativer ned.

Vi har hørt Venstres ordfører sige, at Togfonden DK ikke ville hjælpe folk i landdistrikterne. Jeg tror, samtlige ordførere her har redegjort for, at det fra hr. Thomas Danielsens hjemby faktisk vil betyde 50 minutters kortere rejsetid til København. Det betyder da rigtig meget for landdistrikterne omkring Holstebro.

Sådan oplever jeg at Venstre forsøger at kritisere uden selv at komme med rigtige bud på, hvad man vil.

Tak. Så er det slut på redegørelsen, for der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.