INDHOLD

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v................................................................... 22. Generelle bemærkninger................................................................................................ 22.1. Holdning til digitalisering af valghandlingen.................................................................... 22.2. Opretholdelse af kulturen omkring den traditionelle valghandling.................................. 42.3. Konsekvenserne for den folkelige kontrol med valghandlingen ..................................... 53. Bæredygtigheden af de angivne fordele ved e-valg................................................... 63.1. Generelt .......................................................................................................................... 63.2. Tilgængelighed for personer med handicap ................................................................... 63.3. Minimering af utilsigtet ugyldige stemmer ...................................................................... 73.4. Mulige administrative ressourcebesparelser .................................................................. 93.5. Hurtigere stemmeoptælling............................................................................................. 93.6. Mere præcis stemmeoptælling ..................................................................................... 103.7. Mulighed for vælgeren at verificere, om stemmen er gyldig......................................... 113.8. Opsummering ............................................................................................................... 124. Lovforslagets struktur og processen for digitalisering.............................................124.1. Lovforslagets karakter af en bemyndigelseslov med angivelse af principper fordigitalisering ......................................................................................................................... 124.2. Indskrivning af principper i loven og inddragelse af principper i udmøntningen afloven..................................................................................................................................... 134.3. De tidsmæssige rammer for afholdelse af de første digitale valg ................................ 154.4. Udbudsprocessen ......................................................................................................... 164.5. Et eller flere digitale valgsystemer? .............................................................................. 175. Økonomiske konsekvenser.......................................................................................... 176. Den digitale stemmeafgivnings- og optællingsprocedure........................................ 196.1. Spørgsmål om frivillighed for vælgeren for så vidt angår anvendelse af digitalstemmeafgivning.................................................................................................................. 196.2. Papirspor (papirmæssig manifestation af vælgerens stemme) .................................... 206.3. Krav om manuelle kontroloptællinger af papirsporet .................................................... 217. Sikring af brugervenlighed og uddannelse af vælgere, valgstyrere ogtilforordnede vælgere i anvendelse af systemet............................................................ 228. Sikkerheden....................................................................................................................258.1. Kvalitetssikring .............................................................................................................. 258.2. Beskyttelse af data og stemmehemmeligheden........................................................... 278.3. Autenticitet og integritet af systemet............................................................................. 289. Evaluering og evt. revisionsbestemmelse.................................................................. 2910. Beskrivelse af internationale erfaringer.................................................................... 31

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslag blev den 16. november 2012 lagt på høringsportalen og sendt i hø-ring hos:Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-råd, BDO Kommunernes Revision A/S, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), DanskHandicapforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, DanskeRegioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, DetCentrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI – ITEK, DIT – Dansk IT, Forbrugerrådet,FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Insti-tut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, ITU/DemTech, KL, Konkurrence- og For-brugerstyrelsen, Københavns Universitet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab),Landsorganisationen i Danmark (LO), Prosa, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Stør-re IT-sikkerhed, SKAF, Teknologirådet, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, Aarhus Uni-versitet, (Institut for Datalogi og Institut for Statskundskab).Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:Advokatsamfundet (Advokatrådet), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,Danske Regioner, Danske Ældreråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, DetCentrale Handicapråd, DI – ITEK(et branchefællesskab inden for DI for virksomheder indenfor it, tele, elektronik og kommunikation), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Han-dicaporganisationer, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, IT-PolitiskForening, ITU/DemTech(IT-Universitetet i København ved forskningsgruppen Dem-Tech),KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Datalogisk Institutog Institut for Statskundskab), Prosa (Forbundet af IT-professionelle), Ældre Sagen ogAar-hus Universitet (Institut for Statskundskab).Blandt de modtagne svar har Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ældreråd, FSR – Dan-ske Revisorer og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt, at de ikke har nogen be-mærkninger til lovforslaget.

Ministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra følgende 11 borgere:Jakob Borbye, Rune B. Broberg, Poul-Henning Kamp, Søren Koch, Henning Lysdal,Flemming Madsen, Jens Overø, Christian Panton, Morten Piil, Casper Thomsen ogSørenVanggaard.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.2. Generelle bemærkninger2.1. Holdning til digitalisering af valghandlingenDansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), ITU/DemTech, DI-ITEKogKLerklærersig generelt posi-tive over for lovforslaget og for, at der med lovforslaget åbnes op for at gøre de første dan-ske erfaringer med e-valg.DIKU(Datalogisk Institut ved Københavns Universitet), finderlovforslaget klart og klogt.Dansk Blindesamfund, Det Centrale HandicaprådogInstitut for Menneskerettighederhæf-ter sig ved, at digital stemmeafgivning kan indebære en bedre tilgængelighed af valghand-lingen for personer med handicap.

Ældresagenkan også se en fordel i, at afstemningssituationen kan gøres mere handicap-venlig, men mener herudover, at fordelene ved et elektronisk valg synes at være begræn-sede.Prosanoterer sig med tilfredshed, at den model, der beskrives i lovforslaget, hvor der ale-ne gives tilladelse til fremmødevalg, og hvor der vil blive stillet krav om, at systemet kanprinte en fysisk (papir)manifestation af stemmen, er udtryk for, at man har valgt det system,der synes at indeholde de mindste eller i hvert fald mest håndterbare sikkerhedsrisici. Deter således bl.a. Prosasvurdering, at det må antages, at det er muligt at indrette systemerog afstemningssteder, så valget kan gennemføres uden fejl. Prosa konstaterer samtidigt, atder ikke er meget forandringsperspektiv ved den digitale stemmeafgivning på det enkelteafstemningssted.Flere organisationer (DIKU,DI-ITEK, DUF, Prosa)noterer sig, at forslaget for en stor del eri overensstemmelse med nogle af de generelle anbefalinger i Teknologirådets rapport om1e-valg fra marts 2011 med overskriften E-valg – et valg for fremtiden. I Teknologirådetsrapport anbefales, at Danmark gør sig sine egne erfaringer med e-valg i form af forsøg i enrække kommuner med digitalt understøttede fremmødevalg i mobile enheder som et sup-plement til brevstemmeafgivning og på selve valgdagen under overholdelse af en rækkenærmere anførte principper.DUFmener, at muligheden for digital afstemning kan være interessant, hvis den anvendesi forbindelse med brevstemmeafgivning og særligt forsøg med en mere fleksibel placeringaf brevstemmeafgivningssteder i forhold til, hvor unge vælgere færdes, f.eks. på uddannel-sesinstitutioner.IT-Politisk Foreninganbefaler,at lovforslaget forkastes. Fordelene ved e-valg er ifølge for-eningen beskedne og nærmest ikke-eksisterende, mens der er en lang række risici, herun-der af sikkerhedsmæssig art. I værste fald kan dette lovforslag efter foreningens meningspille hasard med Danmarks langvarige demokratiske traditioner og mindske befolkningenstillid til valghandlingen.Institut for Statskundskab ved Københavns Universitetkonkluderer, at de økonomiske om-kostninger ved digitalisering af stemmeafgivning og stemmeoptælling ikke står i et rimeligtforhold til de problemer, som den nuværende praksis har, eller de potentielt negative effek-ter på nogle demokratiske kerneværdier, som indførelsen ifølge instituttet rummer.Institutfor Statskundskab ved Aarhus Universitetkonkluderer, at der fortsat er en række væsentli-ge forhold af sikkerhedsmæssig og anden art, som ifølge instituttet ikke er tilstrækkeligtafklarede.Ministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra 11 borgere, primært med en baggrundeller ekspertise inden for IT-systemudvikling eller lignende. Samtlige private høringssvaranbefaler, at lovforslaget forkastes, primært begrundet i bekymringer for sikkerheden. En-kelte af de private høringssvar anerkender dog, at muligheden for at give bedre forhold forudsatte gruppers stemmeafgivning er et væsentligt og positivt element i forslaget. Enkelteaf forslagene anerkender endvidere, at muligheden for at lade teknologien assistere i sorte-ring eller optælling af papirstemmer (digital stemmeoptælling ved optiske scannere ellerlignende) virker som et fornuftigt tiltag.Advokatrådetkan tilslutte sig de indledende bemærkninger i lovforslaget, hvorefter det erafgørende, at indførelse af digital stemmeafgivning ved fremmødevalg i givet fald skal skemed bevarelse af såvel sikkerheden for et korrekt valgresultat og vælgernes tillid til valg-handlingen.Advokatrådet bemærker endvidere, at der først efter udvælgelsen af systemer1

og udarbejdelsen af de nærmere regler vil være tilvejebragt et fyldestgørende grundlag forstillingtagen til, hvorvidt den eksisterende sikkerhed for et korrekt valgresultat og vælger-nes tillid til valghandlingen kan opretholdes.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår IT-Politisk Forenings og Institutterne for Statskundskab ved Københavnsog Aarhus Universiteters generelle betænkeligheder skal ministeriet pege på, at formåletmed lovforslaget er at give de kommuner, der ønsker det, adgang til en digitalisering afvalghandlingen på udvalgte afstemningssteder, således at kommunerne kan gøre sig de-res egne erfaringer med den nyeste teknologi på området, og således at man på baggrundaf den grundige evaluering, ministeriet vil foretage, på et mere veloplyst grundlag kan tagestilling til, om fordelene står mål med ulemperne. Ministeriet vil stille høje krav til sikkerhe-den og testningen af de indkøbte systemer. Endvidere vil bl.a. kravet om, at en stemme-maskine skal producere en læsbar fysisk manifestation (papirspor) af stemmen, som væl-geren manuelt efterfølgende lægger i stemmekassen med henblik på optælling, og kravetom en fuld eller delvis manuel kontroloptælling medvirke til den fornødne genkendelighedfor vælgeren af valghandlingen og den deraf afledte sikring af vælgerens tillid til valghand-lingen.For så vidt angår DUF’s bemærkning om digital brevstemmeafgivning på de unges uddan-nelsesinstitutioner skal ministeriet pege på, at lovforslaget giver hjemmel til digital brev-stemmeafgivning, og at den ændring af valglovgivningen, Folketinget vedtog i december2012, (se lov nr. 1252 af 18. december 2012, lovforslag nr. L 25, de specielle bemærknin-ger til bl.a. § 3, nr. 15) giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brev-stemmeafgivning under iagttagelse af den fornødne neutralitet kan foregå på bl.a. uddan-nelsesinstitutioner.De nævnte generelle bemærkninger til lovforslaget giver herefter ikke ministeriet anledningtil nogen ændringer af lovforslaget.2.2. Opretholdelse af kulturen omkring den traditionelle valghandlingFlere af de hørte organisationer (DUF,DI-ITEKogÆldreSagen)er tilfredse med, at lov-forslaget ikke åbner op for stemmeafgivning over internettet eller anden fjernvalgskanal,men alene giver mulighed for digital stemmeafgivning ved fremmødevalg på et afstem-ningssted eller brevstemmeafgivningssted, bl.a. fordi det bedre understøtter en oprethol-delse af den demokratiske kultur og tradition omkring valg i Danmark.Institut for Stats-kundskab v/ Aarhus Universitethar på linje hermed noteret sig, at risikoen for en devalue-ring af den seriøsitet, der bør knytte sig til at stemme ved offentlige valg, formentlig er knapså stor, når der holdes fast i fremmødevalg. Instituttet er dog alligevel bekymret for, at del-tagelsen i valg som følge af digitaliseringen af valghandlingen kan komme til at minde omde løbende afstemninger og afgivelse af ”like”-meninger på Facebook og andre socialemedier.Ligeledes mener eksempelvisDUF,at rammerne omkring den digitale valghandling i videstmuligt omfang bør indrettes og opleves som en traditionel og for vælgeren genkendeligvalghandling, samt at afprøvningen af digital stemmeafgivning og stemmeoptælling skalske med små og kontrollerede skridt for at styrke eller som minimum fastholde befolknin-gens høje tillid til valghandlingen.DUFpåpeger endvidere, at unge faktisk foretrækkerfremmødevalg og den traditionelle stemmeform, og at valgdeltagelse først og fremmest eren social norm, der dannes, vedligeholdes og påvirkes i vælgerens primære sociale net-værk ved den socialisering, der sker, når man ser andre stemme – og de ser én stemme.

DFShar ligeledes skarpt fokus på udfordringen i at bevare det synlige demokratiske valg,hvor man som borger og samfund tydeliggør, at demokratiet kræver en egenindsats sam-men med andre.ITU/Demtechpeger endvidere på den udfordring, der ligger i, at digitale valg potentieltfjerner den folkelige kontrol med valget.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:I forhold til Institut for Statskundskab v/ Aarhus Universitets bekymring for, at deltagelsen ivalg som følge af digitaliseringen af valghandlingen kan komme til at minde om de løbendeafstemninger og afgivelse af ”like”-meninger på Facebook og andre sociale medier, skalministeriet bemærke, at det tilstræbes – som også beskrevet i afsnit 4.3. i lovforslagetsalmindelige bemærkninger – at valghandlingen uanset digitalisering i videst muligt omfangskal ligne den traditionelle procedure. Grunden hertil er dels hensynet til bevarelsen aftilliden til valghandlingen og til at vænne vælgerne langsomt til de forandringer, som digita-liseringen vil indebære, dels at bevare seriøsiteten og højtideligheden ved valghandlingen,som ministeriet er enig med instituttet i er meget vigtigt at opretholde. Der vil således – itråd med, hvad DUF og DFS er inde på i deres høringssvar – blive tilstræbt en høj grad afgenkendelighed i forhold til de eksisterende procedurer for stemmeafgivning ved valg ogfolkeafstemninger, selvom der som nævnt vil være nogle punkter, hvor det ikke vil værepraktisk muligt eller give mening at kopiere det eksisterende system i en tilsvarende digitalprocedure. Ministeriet deler derfor ikke Institut for Statskundskab v/Aarhus Universitetsbekymring på dette punkt.De nævnte generelle bemærkninger til lovforslaget giver herefter ikke ministeriet anledningtil nogen ændringer af lovforslaget.2.3. Konsekvenserne for den folkelige kontrol med valghandlingenITU/DemtechogIT-Politisk Foreningsamt en række af de private høringssvar (Jakob Bro-bye, Henning Lysdal, Flemming Madsen, Christian Panton, Rune B. Broberg, Jens Overøog Poul-Henning Kamp) berører endvidere spørgsmålet om konsekvenserne for den folke-lige kontrol med valghandlingen.IT-Politisk Foreninganfører eksempelvis, at den folkeligekontrol med optællingen ved anvendelse af digital stemmeafgivning og stemmeoptællingerstattes af forsikringer fra tekniske eksperter om, at alt går rigtigt til. Det bevirker, at detbliver nødvendigt at have tillid til systemer og eksperter for at forstå den danske valghand-ling og acceptere dens resultat. IT-Politisk Foreningerkender samtidig, at samfundet gene-relt bliver mere kompliceret, og at kravene om tillid til eksperter og systemer generelt erstigende i samfundet, men denne udvikling er efter IT-Politisk Forenings opfattelse hverkennødvendig eller overbevisende fordelagtig, hvad valg angår.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Vedrørende IT-Politisk Forenings og et par af de private borgeres bekymring for, at endigitalisering af valghandlingen indebærer, at det bliver nødvendigt at have tillid til systemerog eksperter for at forstå den danske valghandling og acceptere dens resultat på bekost-ning af den folkelige kontrol med valghandlingen,skal ministeriet bemærke, atder findes-forskellige både tekniske og proceduremæssige muligheder for at sikre, at den folkeligekontrol inden for rammerne af en digital valghandling bevares i et omfang, der ikke gørdenne illusorisk. Det er bl.a. én af grundene til, at der vil blive stillet krav til et kommendedigitalt valgsystem om, at det skal producere et papirprint af stemmen, som dels kan aflæ-ses af vælgeren, dels kan anvendes til en manuel kontroloptælling, som de tilstedeværen-de vælgere vil kunne følge med i på nøjagtig samme måde, som de kan i optællingen afpapirstemmesedlerne i dag. Endvidere tiltænkes valgstyrere og tilforordnede vælgere fort-sat en central rolle også ved afholdelsen af digitale valg. Der vil derfor blive stillet krav om,5

at systemet så vidt muligt udformes, så det kan forstås og håndteres af valgstyrere og til-forordnede vælgere uden andre særlige forudsætninger end evt. gennemførelsen af et korttræningsforløb.Desuagtet er ministeriet enigt i, at det er en følge af en digitalisering af stemmeafgivningenog/eller stemmeoptællingen, at den folkelige kontrol med valghandlingen ikke kan opret-holdes i samme udstrækning som hidtil. Det er imidlertid efter ministeriets opfattelse ennødvendig konsekvens, man må være indstillet på at drage for at få nogle af de fordele,som man ønsker at opnå ved at digitalisere valghandlingen. Ministeriet har i den forbindel-se noteret sig, at også IT-Politisk Forening erkender, at samfundet generelt bliver merekompliceret, og at kravene om tillid til eksperter og systemer generelt er stigende i samfun-det, om end foreningen mener, at valgområdet bør holdes uden for denne udvikling.De nævnte generelle bemærkninger til lovforslaget giver herefter ikke ministeriet anledningtil nogen ændringer af lovforslaget.3. Bæredygtigheden af de angivne fordele ved e-valg3.1. GenereltEn række organisationer (ÆldreSagen, Institutterne for Statskundskab ved Aarhus ogKøbenhavns UniversiteterogIT-Politisk Forening)samt de 11 borgere, der har afgivet hø-ringssvar, sætter spørgsmålstegn ved, om de angivne fordele – ud over fordelen for noglevælgere med handicap, der kan få mulighed for at stemme uden hjælp og derved få øgetderes stemmehemmelighed – står mål med de risici og/eller økonomiske omkostninger,som overgangen til digitale valg indebærer.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Generelt om de forventede fordele ved digital stemmeafgivning skal det indledningsvisanføres, at der efter ministeriets opfattelse ikke er nogen af de nævnte eller andre fordele,der kan stå alene, men at de skal betragtes som et hele og også vurderes som sådan, nårder efter en evaluering skal tages stilling til, om fordelene står mål med de økonomiskekonsekvenser og potentielle risici m.v.3.2. Tilgængelighed for personer med handicapFor så vidt angår muligheden for at give noglepersoner medhandicap mulighed for atstemme uden hjælpfinderDansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer, DetCentrale Handicapråd, Institut for MenneskerettighederogÆldre Sagendet grundlæggen-de positivt, at digital stemmeafgivning vil åbne mulighed for bedre tilgængelighed til valg forvælgere med handicap. Blandt andet lægges der i høringssvarene vægt på, at afstem-ningssituationen kan gøres mere handicapvenlig, og at stemmehemmeligheden ved digitalstemmeafgivning vil kunne øges for personer med synshandicap, idet disse vil kunne afgi-ve deres stemme uden hjælp fra andre. Endvidere finder flere organisationer det positivt, attilgængelighed til valg for personer med handicap specifikt nævnes i lovforslagets be-mærkninger, ligesom der i bemærkningerne henvises til FN’s Handicapkonventions art. 29,hvilket er med til at understrege konventionens betydning i forhold til dansk ret.Selv blandt de mere skeptiske høringssvar erkendes det, at digital stemmeafgivning kanskabe en bedre tilgængelighed for personer med handicap, hvilket som udgangspunktvurderes som positivt.IT-Politisk Foreningmener dog ikke det er realistisk, at dette udstyrkan være tilgængeligt på alle valgsteder, ligesom foreningen anfører, at e-valg omvendtkan gøre valghandlingen mindre tilgængelig for andre grupper af mindre it-vante borgere.Foreningen anbefaler derfor – under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at e-valggør en afgørende forskel for visse grupper af personer med handicap – at disse personer6

tilbydes digital brevstemmeafgivning frem for at indføre e-valg for alle.Institut for Stats-kundskab v/ Københavns Universitetmener, at den nuværende ordning med hjælp tilstemmeafgivning synes at kunne afhjælpe udfordringerne for personer med handicap vedat afgive deres stemme og evt. må kunne udbygges via råd fra handicaporganisationerne.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Den mulighed, som teknologien rummer for at give nogle grupper af personer med handi-cap adgang til at stemme uden hjælp og derved styrke deres stemmehemmelighed er efterministeriets opfattelse en af de mere væsentlige fordele ved digital stemmeafgivning, somvil kunne gøre selvstændig stemmeafgivning lettere for en identificerbar vælgergruppe tilalmen gavn for demokratiet. Dette vil også falde i tråd med FNs handicapkonventions for-mål på denne måde at forbedre muligheden for personer med handicap for at deltage i detoffentlige liv, uanset at ministeriet ikke efter handicapkonventionen vil være konkret forplig-tet hertil. Ministeriet har i en årrække været i dialog med forskellige handicaporganisationerom diverse forslag til forbedring af mulighederne for personer med handicap for at deltage ivalg og folkeafstemninger på lige fod med andre vælgere. Et af de tilbagevendende ønskerfra handicaporganisationerne har været at øge tilgængeligheden til valghandlingen ved atgive flere personer med handicap mulighed for at stemme uden hjælp. Disse organisatio-ner finder ikke, at de gældende regler om hjælp til stemmeafgivningen er en tilfredsstillen-de løsning, da den ikke sikrer stemmehemmeligheden for vælgere med handicap på ligefod med andre vælgeres, så længe vælgere med handicap er afhængige af, at andre ud-fylder stemmesedlen for dem, og andre derved bibringes viden om, hvad vælgeren harstemt. Det gælder uanset, at hjælperne har pligt til at holde vælgeren med handicapsstemmeafgivning hemmelig.For så vidt angår Institut for Statskundskab v/ Københavns Universitets bemærkning om, atvælgere med handicap allerede i dag har mulighed for at deltage i stemmeafgivningen vialovgivningens bestemmelser om hjælp til stemmeafgivningen bemærkes derfor, at denneløsning som nævnt ikke er tilfredsstillende for en række handicaporganisationer, herundersærligt Dansk Blindesamfund.Ministeriet bemærker, at der via de første anvendelser af navnlig en løsning for digitalstemmeafgivning kan opnås nogle danske erfaringer med, hvorledes teknologien bedstmuligt kan understøtte en mere selvstændig stemmeafgivning for nogle grupper af vælgeremed handicap og andre med særlige behov. Der vil derfor blive stillet krav om handicaptil-gængelighed til de indkøbte valgsystemer, og på de afstemningssteder, hvor digitale sy-stemer til stemmeafgivning anvendes, vil der følgelig være udstyr, der sikrer handicaptil-gængelighed. En ordning, hvorefter nogle vælgergrupper, f.eks. personer med handicap,har ret til at benytte digitale valgsystemer, hvilket bl.a.IT-Politisk Foreninger inde på, vilindebære, at valgstyrerne vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en vælger, der ønsker atstemme digitalt, henhører under en af de vælgergrupper, der har ret hertil, hvilket vil inde-bære nærmere kriterier for, hvornår man er handicappet på en sådan måde, at man måstemme digitalt, hvortil kommer, at ordningen vil være ressourcekrævende og tidsmæssigtforsinkende for valgprocessen.Med hensyn til, hvordan andre vælgeres behov for vejledning og instruktion i et digitaltafstemningssystem tænkes tilgodeset, henvises til ministeriets bemærkninger til spørgsmå-let om frivillighed i anvendelsen under høringsnotatets afsnit 6.1. nedenfor.3.3. Minimering af utilsigtet ugyldige stemmerFor så vidt angår den angivne fordel i lovforslaget om, at digital stemmeafgivning vil inde-bære enminimering af utilsigtet ugyldige stemmer,fremhæves det således fra flere sider(Institutternefor Statskundskab v/ Københavns og Aarhus Universiteter,IT-Politisk Fore-ningforudenet par af deprivate høringssvar), at antallet af ugyldige stemmer er for beske-7

dent til at få nogen indflydelse på valgets resultat. Andre høringssvar (bl.a.Institut forStatskundskab v/ Københavns og AarhusUniversiteterog IT-Politisk Foreningsamt ChristianPanton)sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange af de andre ugyldige stemmer end blan-ke, der reelt er gjort utilsigtet ugyldige af vælgerne, ogInstitut for Statskundskab v/ Køben-havns Universitetforeslår,at bedre oplysning om det nuværende stemmemateriale børkunne løse problemet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår de utilsigtet ugyldige stemmer kan ministeriet oplyse, at der ved sidstefolketingsvalg den 15. september 2011 blev afgivet 11.492 stemmer (svarende til 0,32 % afdet samlede antal afgivne stemmer på 3.579.675), der var ugyldige af andre grunde, endfordi de var blanke - de såkaldtandre ugyldige stemmer end blanke(til sammenligning blevder afgivet 22.815 blanke stemmer). Ud af disse knap 11.500 andre ugyldige stemmer endblanke blev 8.619 afgivet på valgdagen på afstemningsstedet og 2.873 blev afgivet sombrevstemmer.Valglovgivningen og de tilhørende bekendtgørelser om bedømmelse af stemmesedler ope-rerer med en række forskellige ugyldighedsgrunde, der opgøres særskilt i 13 forskelligekategorier for så vidt angår stemmer afgivet på valgdagen henholdsvis 11 kategorier forbrevstemmer. Hensigten med denne detaljerede opgørelse – der er forholdsvis ressource-krævende for kommunerne – er bl.a. at give ministeriet grundlag for en løbende vurderingaf, om der er forhold ved udformningen af stemmesedlerne, der bør justeres for at lettestemmeafgivningen. Ministeriet har således et særdeles godt grundlag for bl.a. at vurdere,hvor stor en andel af de ugyldige stemmesedler, der formentlig er gjort bevidst ugyldige (udover de blanke stemmer), og hvor mange der må formodes afmærket forkert eller modstri-dende ved en fejl.Ud af de knap 11.500 andre ugyldige stemmer end blanke er det kun knap 2.000 stemme-sedler og brevstemmesedler, der er ugyldige, fordi de er afmærket med en tegning, påskrifteller påklæbning, og derved er givet et særkende, der kan medføre et brud på stemme-hemmeligheden.De mængdemæssigt mest betydelige årsager til, at stemmesedler er bedømt som ugyldi-ge, er derimod, at vælgeren har sat et andet mærke end kryds (f.eks. ses ofte en * eller enring om den ønskede valgmulighed, som ikke er gyldige afmærkninger efter loven, mensom mange vælgere synes – fejlagtigt – at opfatte som gyldige afmærkninger), at der ersat kryds i flere partifelter, eller at der er sat et andet mærke end kryds foruden et kryds.For brevstemmers vedkommende (som ikke afkrydses, men udfyldes med enten partietsbogstavbetegnelse og/eller partinavnet og/eller navnet på en kandidat) er de hyppigsteårsager til, at en brevstemmeseddel bliver bedømt som ugyldig, at vælgeren har angivet etnavn på en person, der ikke er opstillet, eller en såkaldt uofficiel bogstavbetegnelse, atvælgeren kun har anført en uofficiel bogstavbetegnelse på ét bogstav (f.eks. ”S” for Social-demokratiet), at vælgeren har anført et kryds, at der er modstrid mellem den angivne bog-stavbetegnelse, partinavn og/eller kandidatnavn, eller at der i øvrigt er tvivl om vælgerensstemmeafgivning.Ministeriet vurderer på den baggrund, at den langt overvejende del af de andre ugyldigestemmer end blanke – i realiteten formentlig op mod 9.500 ved sidste folketingsvalg - erutilsigtetugyldige. På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at den fordel ved digitalstemmeafgivning, som er, at antallet af andre utilsigtet ugyldige stemmer end blanke kanminimeres, således må tillægges en ikke ubetydelig vægt. En minimering af antallet afutilsigtet ugyldige stemmer vil således lette optællingsprocessen, hvor der ikke som i dagskal benyttes ressourcer til at foretage en ofte konkret og skønsmæssig bedømmelse afstemmesedlers gyldighed.8

Endvidere lægger ministeriet vægt på, at en digitalisering af stemmeafgivningen og stem-meoptællingen bl.a. kan bidrage til, at flere vælgere sikres en gyldig stemmeafgivning. Fraet demokratisk perspektiv er det efter ministeriets opfattelse vigtigt, at så mange som mu-ligt får mulighed for at deltage i valget og få indflydelse på resultatet, bl.a. ved at gøre detnemmere for vælgerne at afgive en gyldig stemme og øge andre vælgergruppers mulighedfor at deltage ved at anvende diverse funktionaliteter for vælgere med handicap, der giverdem mulighed for at stemme uden hjælp.3.4. Mulige administrative ressourcebesparelserFor så vidt angår de angivnemulige administrative ressourcebesparelserpå længere sigtanførerInstitut for Statskundskab v/ Københavns Universitet,at kommunerne for at imøde-komme problemer med rekruttering af tilstrækkeligt mange valgstyrere og tilforordnedevælgere blandt de mere end 150.000 medlemmer af politiske partier i Danmark i stedet forat indføre digital stemmeoptælling bør overveje alternativer som f.eks. rekruttering af tilfor-ordnede vælgere fra ungdomsuddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og fagforeningerm.v.Institutfor Statskundskab v/ Aarhus Universitetanfører, at det forekommer overordent-ligt vanskeligt at vurdere, om besparelser på dette område vil kunne matche de forventedeinvesterings- og implementeringsudgifter i forbindelse med den eventuelle overgang tildigital stemmeafgivning og stemmeoptælling.ÆldreSagen peger på, at eventuelle ressour-cebesparelser ved undersøgelse af ugyldige stemmer må ses i forhold til kommunernesomkostninger til indkøb, drift og vedligehold af systemer til digital stemmeafgivning og digi-tal stemmeoptælling.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår kommunernes problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal valgsty-rere og tilforordnede vælgere kan ministeriet oplyse, at nogle af de kommuner, der ønskerat afprøve digital stemmeafgivning og/eller digital stemmeoptælling, allerede har gjort for-skellige forsøg på at rekruttere valgstyrere og tilforordnede vælgere fra alternative kanaler,f.eks. ved at annoncere efter frivillige i de lokale medier og på deres hjemmesider. Ud overproblemer med rekrutteringsgrundlaget medfører det store antal valgstyrere og tilforordne-de vælgere, der skal skaffes (heriblandt en ikke uvæsentlig reserve, da mange erfaringsvistsenere melder fra med kort varsel), også en omfattende administration. Det forhold, at ihvert fald de store kommuner er nødt til at indskrive kommunalt personale for at skaffetilstrækkelig arbejdskraft til stemmeafgivnings- og optællingsprocessen, svækker hensynettil at fastholde denne demokratiske tradition. Muligheden for administrative besparelser erderfor en af de væsentlige bevæggrunde for kommunerne for at lave de første forsøg meddigital stemmeafgivning og navnlig stemmeoptælling og indhente nogle danske erfaringerhermed. Muligheden for administrative besparelser kan dog som de øvrige nævnte fordeleikke stå alene, og skal ses i sammenhæng hermed og afvejes over for de forskellige ulem-per og risici.3.5. Hurtigere stemmeoptællingFor så vidt angår fordelen ved enhurtigere optælling af stemmerneog beregning af valgre-sultatet anføres det i nogle af de ovenfor nævnte høringssvar (Institutternefor Statskund-skab v/ Københavns og Aarhus Universiteter, IT-Politisk ForeningogÆldreSagensamtetpar private høringssvar) bl.a., at den nuværende hastighed ved optælling af et valg (ca. 4timer fra afstemningens afslutning på valgaftenen og, til det sidste resultatet indløber, samtdet meste af en arbejdsdag og -aften ved fintællingen den næste dag) er en acceptabel oguproblematisk tidsramme,. Først en rum tid efter valgdatoen tiltræder de nyvalgte med-lemmer.Institutfor Statskundskab v/ Københavns Universitetanfører endvidere, at konse-kvenserne af, at fintællingsresultatet (dvs. både fordelingen blandt liste-/partistemmerne ogde personlige stemmer) vil kunne foreligge for nogle afstemningssteder allerede umiddel-9

bart efter afstemningens afslutning bør overvejes, herunder betydningen for den kommuna-le konstituering af, at nogle fintællingsresultater vil være kendte, mens andre ikke er det,samt om hvorvidt valgbestyrelsen skal kunne tilbageholde oplysningerne.Ældre Sagenanfører, at fordelene omkring hurtigere optælling må siges at være af mindrebetydning set i forhold til, at et elektronisk valg kan virke mere uigennemsigtigt og usikkertend de valg, vi kender i dag, hvor befolkningen har stor tillid til, at et valgs resultat er kor-rekt.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:En hurtigere optælling af stemmer vil, hvis digital stemmeoptælling udbredes til hele landet,på et tidligere tidspunkt end i dag sikre offentligheden og de politiske aktører kendskab tilsåvel stemmernes fordeling på partier som fordelingen mellem partistemmer og personligestemmer. For så vidt angår spørgsmålet om betydningen for den kommunale (og regiona-le) konstituering af, at nogle fintællingsresultater potentielt vil kunne foreligge allerede påvalgaftenen, kan det anføres, at konstitueringsforhandlingerne i praksis allerede går i gangpå valgaftenen og således længe, inden fintællingsresultaterne foreligger (sent næste dag).Det er ikke umiddelbart ministeriets vurdering, at anvendelse af digital stemmeoptælling,der indebærer, at dele af resultatet af fordelingen af de personlige stemmer vil foreliggeallerede tidligt på valgaftenen, vil få den store betydning for konstitueringsaftaleforløbet,bl.a. fordi det mange steder i kommunerne er skik også at foretage en foreløbig optællingaf de personlige stemmer på de enkelte afstemningssteder på valgaftenen. Det bemærkesendvidere, at der ikke i lovforslaget gives adgang til at fravige eller tillempe den bestem-melse i den kommunale og regionale valglovs § 76, stk. 1, der omhandler bekendtgørelseaf resultatet af optællingen af stemmerne i et givet afstemningsområde for de tilstedevæ-rende, så snart resultatet foreligger.3.6. Mere præcis stemmeoptællingFor så vidt angår fordelen ved enmere præcis optælling af stemmerneanførerInstitut forStatskundskab v/ Aarhus Universitetsamten række af de private høringssvar endvidere, atden nuværende form for optælling, som mange deltager i, og som mange har et indtryk af, isig selv er med til at skabe tillid til, at der ikke snydes med resultaterne, da den er princi-pielt transparent på en anden måde end en digital opgørelse.Hertil kommer, at resultatetsnøjagtighed sikres ved fintællingen og de lokale optællings- og kontrolprocedurer.IT-Politisk Foreningfremførerendelig, at maskinoptælling ikke er mere nøjagtig end manueloptælling blandt andet med henvisning til, at it-systemer ikke er fejlfri.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår nøjagtigheden af henholdsvis manuel og digital stemmeoptælling, findesså vidt vides ingen nyere danske analyser af nøjagtigheden af manuel stemmeoptælling ogkun begrænset international forskning på området. Et af de få kontrollerede forsøg med2manuel stemmeoptælling er et nyere amerikansk studie, der påviser fejl i optællingen afmellem 0,5 og 2 % af stemmerne. Studiet er foretaget under kontrollerede forhold, menbaseret på stemmesedler og optællingsteknikker, der bliver anvendt ved amerikanske valg.Disse fejlrater er ikke ulig de fejlrater, der rapporteres fra forsøg under mindre kontrolleredeforhold. De præcise fejlrater afhænger dog i høj grad af udformningen af stemmesedlen ogde optællingsteknikker, der anvendes og kan derfor ikke direkte overføres til danske for-

hold. Der synes dog at være videnskabelig evidens for, at manuelle optællinger er behæf-tet med en ikke ubetydelig fejlmargin.Til sammenligning vurderes moderne amerikanske digitale optællingssystemer ud fra enoverordnet fejlrate på 1 ud af 125.000 – altså en væsentlig lavere fejlrate, end hvad manhar set i studierne om nøjagtigheden af manuelle optællinger. Det synes derfor at være envalid slutning, at maskinoptælling kan forbedre nøjagtigheden af resultatopgørelsen i for-hold til en manuel optælling.Der er imidlertid flere eksempler fra udlandet på, at systemfejl i e-valgsystemer har ført tilen fejlagtig resultatopgørelse. Ministeriet vil derfor med baggrund i internationale erfaringerfremsætte krav om, at leverandøren af e-valgsystemet skal redegøre for optællingens nøj-agtighed, og at der skal foretages kvalitetssikring af optællingsmekanismens nøjagtighed,således at man kan undgå at gentage fejl fra udlandet. Ud over den tekniske sikring vil derendvidere som nævnt ske en manuel kontrol af hele eller dele af det digitalt opgjorte valg-resultat for at sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af afgivne stemmer ogantallet af fremmødte vælgere, der er krydset af på valglisten.3.7. Mulighed for vælgeren at verificere, om stemmen er gyldigHvad angårmuligheden for vælgeren at verificere, om stemmen er korrekt afgivet og regi-streret,anførerInstitut for Statskundskab v/ Aarhus Universitet,at det afhænger af de sik-kerhedsmæssige løsninger, der implementeres, og at en vælger ikke vil have mulighed forat kunne vurdere, om den fysiske manifestation af stemmen (papirprint) er noget værd.IT-Politisk Foreninganfører endvidere, at systemfejl kan føre til en forkert registrering afstemmenog anfægter endvidere, at vælgeren får sikkerhed for, at stemmen er korrekt regi-streret med henvisning til, at vælgeren ikke realistisk set kan verificere, om it-systemetfungerer korrekt.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ved indførelse af digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling må vælgeren ligesom idag stole på de processer og kontrolforanstaltninger, der er iværksat for sikre, at enhverstemme bliver korrekt optalt og registreret, efter at vælgeren har afgivet sin stemme istemmekassen.Et e-valgsystem kan – som noget nyt – give mulighed for, at vælgeren kan verificere, atstemmen anses for at være afgivet korrekt, inden vælgeren endeligt afgiver stemmen istemmekassen. Under den tekniske dialog med leverandører af valgssystemer blev derforevist eksempler på dette: En vælger markerer sit valg på en stemmemaskine, hvorefterstemmen udskrives på papir i en version, der er læsbar for vælgeren. Herefter får vælgerenmulighed for at verificere, at e-valg-systemet kan læse stemmen korrekt, inden vælgerenendeligt afgiver stemmen i stemmekassen. Nogle leverandører tilbød et system, hvor væl-geren i et aflukke kan verificere den udskrevne stemme og se, hvad der er stemt på. Andresystemer validerer, om stemmen er læsbar ved vælgerens manuelle indføring af stemmen ien stemmekasse. Herved reduceres risikoen for, at vælgeren utilsigtet afgiver en ugyldigstemme. Denne mulighed er ikke er til stede i den eksisterende valgform.Som IT-Politisk Forening ganske rigtig påpeger, vil dette i sig selv ikke være en absolutgaranti for, at vælgerens stemme registreres korrekt i den endelige opgørelse af valgresul-tatet. Det vil dog ved kvalitetsafprøvning i fornødent omfang blive testet, at de indkøbtesystemer opfylder kravet om korrekt printning og optælling af vælgerens stemme.En sådangaranti har vælgeren i øvrigt heller ikke ved traditionelle papirafstemninger, hvor der endvi-dereer en højere risiko for, at en vælger utilsigtet afgiver en ugyldig stemme, jfr. det heromanførte ovenfor.11

3.8. OpsummeringMinisteriet mener efter en samlet vurdering, at der umiddelbart er tilstrækkeligt grundlag forat antage, at fordelene ved digital stemmeafgivning og/eller digital stemmeoptælling vil visesig at kunne begrunde indførelse af en kontrolleret adgang til e-valg under forudsætning af,at sikkerheden samtidig er behørigt sikret for bl.a. at kunne bevare en fortsat høj tillid tilvalghandlingen i Danmark.Det skal samtidig understreges, at formålet med lovforslaget først og fremmest er at givekommunerne mulighed for at gøre sig de første erfaringer med e-valg, herunder,omforde-lene står mål med bl.a. de økonomiske konsekvenser, ogomsikkerheden kan håndterespå en fuldt forsvarlig måde. Netop derfor er der i lovforslaget stillet krav om, at kommuner-ne skal indhente tilladelse til anvendelse af digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptæl-ling forud for hvert enkelt valg eller folkeafstemning, hvor denne teknologi ønskes anvendt.Ministeriet vil endvidere til enhver tid kunne tilbagekalde denne tilladelse, hvis forhold hosenten kommunen eller leverandøren giver ministeriet begrundet antagelse for at mene, atsikkerheden eller andre forhold af betydning for valgets integritet ikke er tilstrækkeligt iagt-taget m.v., jf. bl.a. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.3. og 5.4.Bemærkningerne giver ikke ministeriet anledning til nogen ændringer af lovforslaget.4. Lovforslagets struktur og processen for digitalisering4.1.Lovforslagets karakter af en bemyndigelseslov med angivelse af principper fordigitaliseringDatalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU)fremhæver bl.a., at lovforslagetsprincipper for anvendelse af digital stemmeafgivning og stemmeoptælling (afsnit 4 i dealmindelige bemærkninger) udgør et vægtigt bidrag og vilkunne vise sig særdeles nyttigeved udmøntningen af de konkrete bestemmelser vedrørendestyringen og tilrettelæggelsenaf aktiviteterne i forbindelse med kravspecifikation, udvælgelse af godkendte systemløs-ninger, adgangen til at fastsætte regler vedrørende kommunernes tekniske og organisato-riskeimplementering og brug af de digitale løsninger, samt endelig ved evalueringen aferfaringerne.DIKU fremhæver endvidere, at den valgte lovmetode, hvor et antal centralestyrende principper lovfæstes frem for “firkantede” krav af teknisk og organisatorisk art,vilkunne virke forsigtigt åbnende for den nytænkning og kreativitet, som ernødvendig for, atkommende digitaliseringer kan medføre egentlige effektiviseringer ogforbedringer i detnuværende valgsystem, samt at man finder de fremhævede principper i lovforslagets be-mærkninger godt dækkende ogrammende udtrykt.DI-ITEKmener ligeledes, at de beskrevne principper er helt centrale at fastholde i forbin-delse med kravfastsættelsen m.v. DI-ITEK har ligeledes forståelse for, at lovforslaget ikkeindeholder detaljerede tekniske krav af hensyn til fleksibiliteten, så der til enhver tid kanstilles tidssvarende krav til de tekniske løsninger. DI-ITEK foreslår dog, at de tekniske kravbeskrives inden udbuddet i en åben proces med inddragelse af sikkerhedstekniske eksper-ter og med vægt på en række nærmere beskrevne sikkerhedsprincipper.Advokatrådetpåpeger ligeledes væsentligheden af, at de i lovforslaget nævnte fravigelsereller tilpasninger af lovgivningen sendes i forudgående høring med iagttagelse af en pas-sende høringsfrist af hensyn til tilliden til valghandlingen. Advokatrådet påpeger i forlæn-gelse heraf, at der først efter udvælgelse af systemer og udarbejdelse af den forudsatteadministrative regulering vil være tilvejebragt et fyldestgørende grundlag for stillingstagentil, hvorvidt den eksisterende sikkerhed for et korrekt valgresultat og vælgernes tillid tilvalghandlingen kan opretholdes.Prosa fremfører ligeledes vigtigheden af, at udvælgelsenaf e-valgsystem foregår gennem en åben proces, hvor offentligheden kan følge med i hvil-ke krav, der stilles.12

IT-Politisk Foreningfinder på den anden side, at bemyndigelserne i loven er meget vide.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Lovforslaget bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte vilkår for en tilla-delse til en kommunes anvendelse af digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptællingsamt regler om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af stemmeafgivning ogstemmeoptællingfor de kommuner, der har fået tilladelse til at anvende digital stemmeaf-givning og/eller stemmeoptælling. Endvidere bemyndiges ministeren til at foretagede nød-vendige fravigelser af nærmere specificerede bestemmelser i valglovgivningen i det om-fang, det er påkrævet for at muliggøre digital stemmeafgivning og stemmeoptælling i for-bindelse med fastsættelsen af de nævnte vilkår og regler.Lovforslaget angiver,hvilke bestemmelser eller dele af bestemmelser i valglovgivningen,der vil kunne tilpasses, og tilpasningen vil kun ske i nødvendigt omfang. Der bliver ikke taleom at fravige centrale valgretlige principper, men om at tilpasse procedurernetil digitalstemmeafgivning og/eller stemmeoptælling, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger,afsnit 5.7.Da udbudsprocessen først kan iværksættes med bindende virkning for tredjemand, nårlovforslaget er vedtaget og loven trådt i kraft, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt atpræcisere nærmere, hvilket omfang de nødvendige tilpasninger vil få, da det vil afhænge afdet system, der i sidste ende vælges. Som følge af den tekniske kompleksitet, der er knyt-tet til opstillingen af de tekniske krav og kravene til brugervenligheden for personer medhandicapm.v., samt for at sikre den fornødne fleksibilitet i udformningen af udbudsmateria-let, indeholder lovforslaget ikke en detaljeret opregning af de tekniske og andre krav, der vilblive stillet til valgsystemerne og kommunernes anvendelse heraf, jf. lovforslagets alminde-lige bemærkninger afsnit 5.2. og 5.4. Lovforslaget angiver i stedet nogle grundlæggendeprincipper i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 m.v., som vilkår, krav og reglervil blive fastsat i henhold til.Der påtænkes at sende både udkast til administrative forskrifter (bekendtgørelserm.v.)samt kravspecifikation i offentlig høring i løbet af foråret 2013. Endvidere vil handi-caporganisationer og it-faglig og anden ekspertise blive inddraget i relevant omfang vedudformningen af udkast til kravspecifikation og administrative forskrifter.Udbudsprocessenforventes herefter igangsat efter lovens ikrafttrædelse i samarbejde med nogle af kommu-nerne og med bistand fra tekniske konsulenterog Kammeradvokaten. Selve indkøbet af e-valgsystemet vil foregå efter gældende regler for offentlige udbud, der i relevant omfangsikrer åbenhed omkring, hvordan indkøbet foregår.Herved imødekommes en række af debetænkeligheder, der gives udtryk for i høringssvarene vedr. åbenhed omkring fastsættel-sen af krav til og udvælgelsen af e-valgsystemer. Ministeriet har i relevant omfang præcise-re dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.4. og 5.5.4.2. Indskrivning af principper i loven og inddragelse af principper i udmøntningen aflovenAdvokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, DI-ITEKogITU/DemTechhar noteret sig, atdet i lovforslaget angives, at Europarådets anbefalinger vedrørende juridiske, operationelleog tekniske standarder for elektronisk stemmeafgivning (e-valg) (Rec (2004)11) vil indgå ifastsættelsen af rammerne for digitale valg i Danmark.DUFhar med tilfredshed noteret sigdette.ITU/DemTechanfører dog endvidere, at disse krav er meget generelle og utilstrækkelige,og anbefaler på linje med flere private høringssvar, at loven selv bør indeholde krav om13

anvendelse af præcise standarder til sikring af kvalitet i design, udvikling og evaluering ogtil, hvordan leverandører skal dokumentere, at deres produkt opfylder de gældende krav.ITU/Demtech har angivet en lang række henvisninger til sådanne relevante standarder.ITU/DemTech har endvidere angivet et antal specifikke krav, der efter deres opfattelse børindgå i en kravspecifikation til e-valgsystemet, herunderen præcisering af, hvordan og ihvilken grad afstemnings- og optællingsprocessen skal digitaliseres, jf. herved også hø-ringsnotatets afsnit 8.1.Advokatrådetforudsætter, at anden relevant national og international praktisk erfaring vilblive inddraget i fastsættelsen af rammerne for digitale valg i Danmark og bemærker, atsådanne erfaringer ikke synes omtalt i lovforslaget.Datatilsynethenleder opmærksomheden på et sæt anbefalinger om afholdelse af elektro-niske valg, der er vedtaget af den såkaldte Berlin-gruppe vedrørende databeskyttelse itelekommunikation, som Datatilsynet indgår i.Dansk Blindesamfundforeslår, at der indføjes en udtrykkelig passus i de forskellige valglo-ve, som omtaler tilgængelighed og brugervenlighed som to ufravigelige krav til de syste-mer/metoder, der skal anvendes ved digitale valg, samt at det fremhæves, at der skal sik-res ressourcer og procedurer til gennemførelse af indsatser, der tilgodeser behovet forinformation og oplysning af såvel de professionelt ansatte/involverede som borgerne.Danske Handicaporganisationerpeger på vigtigheden af at følge de nyeste internationalestandarder.DI-ITEKpeger på, at det er helt centralt at fastholde lovforslagets principper (almindeligebemærkninger, afsnit 4) ved digitale valg. DI-ITEK mener dog, at i hvert fald enkelte tekni-ske krav er af en så overordnet karakter, at de med fordel kunne omtales i loven, f.eks.hvorvidt maskinen til digital stemmeafgivning er koblet til internettet eller ej. DI-ITEK fore-slår endvidere, at de tekniske krav beskrives inden udbuddet i en åben proces med inddra-gelse af sikkerhedstekniske eksperter og med vægt på en række nærmere beskrevne sik-kerhedsprincipper. DI-ITEK anbefaler endvidere, at en række emneområder – herunder deklassiske sikkerhedsegenskaber konfidentialitet, integritet og tilgængelighed – bør indgå ien kravspecifikation for e-valgsystemet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ministeriet finder det uhensigtsmæssigt at følge ITU/DemTech’s opfordring til at indarbejdehenvisninger til specifikke standarder direkte i lovteksten. Dels findes der ikke i dag stan-darder, der specifikt vil kunne sikre en succesfuld og sikker gennemførelse af et elektroniskvalg i en dansk sammenhæng. Dels vil udtrykkelige henvisninger til standarder i lovtekstenvanskeliggøre, at man på en smidig måde kan foretage nødvendige ændringer f.eks. somfølge af nye identificerede sårbarheder, der ikke er taget højde for i eksisterende standar-der.Af samme grund finder ministeriet det uhensigtsmæssigt at følge Dansk Blindesamfundsopfordring til at indskrive principperne om tilgængelighed og brugervenlighed i selve loven.Ministeriet vil imidlertid som nævnt ovenfor i høringsnotatets afsnit 3.2. stille krav om han-dicaptilgængelighed til de indkøbte valgsystemer og om den fornødne uddannelse af per-sonalet heri. Dette er også nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.For så vidt angår anbefalingerne fra Berlin-gruppen nævnt i Datatilsynets høringssvar,vedrører disse så vidt ses primært stemmeafgivning over internettet og de særlige op-mærksomhedspunkter og udfordringer, internetafstemning indebærer i relation til person-databeskyttelse. Det foreliggende lovforslag giver imidlertidikkemulighed for at opnå tilla-14

delse til stemmeafgivning over internettet. Som angivetog nu yderligere præciseret i lov-forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.8., vil ministeriet dog inddrage ikke kun Eu-roparådets anbefalinger, men også nationale og internationale IT-faglige og andre standar-der og anbefalinger m.v. i relevant omfang ved kravfastsættelsen til udbuddet og de nær-mere regler for e-valget.For så vidt angår de af ITU/DemTech nævnte nationale og internationale forskningsmæs-sige analyser af digitale stemmeafgivnings- og stemmeoptællingssystemer, der indeholderforskellige anbefalinger til krav og standarder, som ifølge ITU/DemTech bør være retnings-givende for kravfastsættelsen til et sikkert e-valgsystem, kan ministeriet oplyse, at ministe-riet er bekendt med mange af de nævnte rapporter og forskningsresultater, og også vilinddrage også disse i relevant omfang. De forslag til kravog standarder for kvalitetssikringog best practices, som ITU/DemTech og DI-ITEK anfører, vil ligeledes blive overvejetnærmere ved kravfastsættelsen til udbuddet.Ministeriet er opmærksomt på, at der trods høje sikkerhedsstandarder og grundig testningaf digitale afstemnings- og optællingssystemer aldrig vil kunne gives fuldstændig garantifor, at en eller flere stemmemaskiner ikke fejler på valgdagen. Denne risiko kan for en me-get stor del afbødes ved proceduremæssige tiltag, der bl.a. sikrer, at der altid er en fysiskpapirmanifestation af stemmen, som vælgeren kan verificere, og som kan optælles manu-elt, at der er gennemtestede tilbagefaldsprocedurer (fall-back) i form af bl.a. tilstedeværel-sen af papirstemmesedler eller brevstemmemateriale eller lignende, samt at valghandlin-gen kan gennemføres uanset, om der måtte ske strømsvigt, eller maskinerne måtte bliveangrebet, ødelagt eller delvis sat ud af funktion, enten ved bevidst sabotage ude- eller in-defra eller ved funktionsfejl m.v. Disse procedurer vil tillige blive nøje beskrevet og sendt ioffentlig høring, inden de fastsættes.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt maskinen til digital stemmeafgivning er koblettil internettet eller ej, henvises til høringsnotatets afsnit 8.1.4.3. De tidsmæssige rammer for afholdelse af de første digitale valgKLanbefaler, at udbuddet tilrettelægges, så det bliver muligt at teste de systemer, der ud-vælges, i form af ikke-bindende forsøg allerede ved kommunal- og regionalvalget i novem-ber 2013.ITU/DemTechanbefaler på linje hermed, at der bliver givet mulighed for ikke-bindende forsøg, hvor man kan gøre sig erfaringer uden at løbe de risici, som lovforslagetindebærer, når der lægges op til, at resultatet af den digitale stemmeafgivning og/ellerstemmeoptælling vil være bindende.Institut for Statskundskab v/ Aarhus Universiteter derimod bekymret for, om den gennem-gribende afprøvning og testning af de udvalgte systemer i forhold til kravspecifikationerm.v. vil kunne gennemføres inden for de tidsgrænser, der opereres med i lovforslaget, dvs.med sigte på de første anvendelser ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2014.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår KL’s ønske om at få mulighed for at teste et kommende system til digitalstemmeafgivning og/eller stemmeoptælling ved kommunal- og regionalvalget i november2013 skal ministeriet bemærke, at udbudsprocessen, herunder prækvalifikation, først kaniværksættes med bindende virkning for tredjemand, når lovforslaget er endeligt vedtaget ogloven trådt i kraft. Udbudsprocessen tager herefter sædvanligvis 3-4 måneder inden kon-traktunderskrivelse, hvorefter leverandøren skal i gang med at udvikle det system, som erspecificeret i kravspecifikationen. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at for-udsige, om den eller de udvalgte leverandører vil være klar til at levere en prototype afsystemet, der er tilstrækkeligt færdigudviklet til, at det giver mening at teste det allerede15

ved kommunal- og regionalvalget i november 2013. Det er dog klart, at der under alle om-stændigheder vil skulle gennemføres et eller flere ikke-bindende prøvevalg, hvor systemettestes i omgivelser, der ligner et rigtigt valg så meget som muligt, inden det kan godkendestil at blive taget i brug ved et valg eller folkeafstemning, hvor resultatet vil være bindende.I forhold til bekymringen om, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig tid til testning og afprøvningaf systemet i forhold til en gennemførelse af den første afprøvning af systemet ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, skal ministeriet bemærke, at ministeriet ikke har lagt sig fast på,at den første afprøvning af et digitalt stemmeafgivnings- og/eller stemmeoptællingssystemskal ske til et bestemt valg. I lovforslagets almindelige bemærkninger er det blot konstate-ret, at denne afprøvning næppe vil kunne nås til kommunal- og regionalvalget i 2013 somoprindeligt ønsket af de kommuner, der har anmodet om tilladelse hertil, men at det fore-kommer mere realistisk at kunne ske – tidligst – til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Det erdog under den afgørende forudsætning, at det valgte system forinden har været igennemen omfattende testning og afprøvning, herunder ved et prøvevalg, at systemet er tilstræk-keligt dokumenteret, at det er gennemgået af uafhængige instanser for fejl og mangler, atevt. fejl og mangler er rettet, og at de organisatoriske og proceduremæssige rammer erbehørigt implementeret. Dette er blevet præciseret i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 5.1.4.4. UdbudsprocessenDIKUfinder det særdeles velbegrundet, at lovforslaget vil sikre en central styring og an-svarsplacering i hele processen fra kravspecifikation, systemudvælgelse, regelfastsættelseog evaluering.Prosa finder det ligeledes positivt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vilforestå udvælgelsen af det e-valgsystem, som kommunerne kan anvende.KLanserdet for mest hensigtsmæssigt, at de kommuner, der skal anvende systemet, in-volveres mest muligt i udbuddet og udvælgelsen af systemet, og der efterlyses en præcise-ring af, hvem der er kontraktpart i forhold til tilbudsgiver i de forskellige faser af projektet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår kommunernes involvering i udbudsprocessen bemærkes det, at det ifølgelovforslaget er ministeriet, der for at sikre den fornødne centrale styring af e-valgprocessen,jf.DIKUsogProsasbemærkning herom,har ansvaret for at gennemføre udbuddet og beta-le omkostningerne herved, og som vil indgå rammeaftalen med den eller de leverandører,der udvælges i forbindelse med udbuddet, mens det vil være kommunerne, der vil foretageindkøb under rammeaftalen, og som i den forbindelse bærer den økonomiske forpligtelseover for leverandøren.Ministeriet er imidlertid indstillet på og har også stillet de deltagende kommuner i udsigt, atde vil blive inddraget så meget som muligt i udbuddet og udvælgelsen af systemet.Dettefremgår også af lovforslagets specielle bemærkninger til § 74 b, stk. 2. Der er nedsat enstyregruppe med deltagelse af Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og de 6 kommuner,der i første omgang har tilkendegivet over for ministeriet, at de ønsker at gå videre medarbejdet frem mod en anvendelse af digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling veddet første valg eller den første folkeafstemning, hvor dette bliver muligt. Formålet med sty-regruppen er dels at give kommunerne mulighed for at følge lov- og udbudsprocessen tæt,herunder bidrage hertil med kommunalfaglige input i nødvendigt omfang, dels at tjene somforum for samarbejdet mellem ministeriet og kommunerne om implementeringen af deteller de systemer, der måtte vinde det kommende udbud.

4.5. Et eller flere digitale valgsystemer?Advokatrådethar noteret, at der i lovforslaget ikke er udelukket, at der sideløbende kanafprøves forskellige systemer i forskellige kommuner. Idet Advokatrådet anerkender, at detkan være ønskeligt i starten af hensyn til at indhente et så bredt erfaringsgrundlag sommuligt, anbefales det, at der på længere sigt alene udvælges ét system, bl.a. af hensyn tilat give valghandlingen et så ensartet udtryk som muligt., og at evt. udvælgelse af fleresystemer i givet fald kun sker efter grundige overvejelser om fordele og ulemper herved.Institut for Statskundskab v/ Aarhus Universitetanbefaler, at slutmålet af hensyn til gen-nemskueligheden, vælgernes hermed forbundne tillid til valghandlingen samt praktiske ogøkonomiske forhold i relation til anskaffelse og vedligeholdelse af systemer bliver et ensar-tet system over hele landet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår Advokatrådets og Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitets øn-ske om et ensartet system over hele landet, bemærkes, at der først under udbudsproces-sen vil blive taget stilling til, om der skal udvælges en eller flere leverandører og/eller stilleskrav om et eller flere systemer. For at sikre den fornødne bredde i de erfaringer, som ind-høstes fra dansk side, og for at imødekomme de enkelte kommuners ønsker kan det ikkeudelukkes, at der som led i rammeudbuddet udvælges f.eks. et system alene til stemmeop-tælling og et andet system til såvel stemmeafgivning og stemme optælling.5. Økonomiske konsekvenserFlere af de hørte organisationer (Prosa,DI-ITEK, ITU/DemTech, Institutterne for Stats-kundskab ved KøbenhavnsogAarhus Universiteter, IT-Politisk Foreningsamt en række afde private høringssvar) fremhæver, at det er tvivlsomt, om en digitalisering af valghandlin-gen ligefrem kan spare penge. Der synes at være enighed om, at det tværtimod vil fordyrevalghandlingen. Eksempelvis anførerProsa,at den valgte løsning med digital stemmeaf-givning på afstemningsstederne kan have store økonomiske konsekvenser til bl.a. anskaf-felse af et større antal stemmeafgivningsmaskiner, som tilmed ikke kan forventes at holdetil ret mange valg og ikke vil blive benyttet mere end højst en gang om året.Institut forStatskundskab ved Aarhus Universitetanfører, at det ud fra erfaringer andre steder måantages, at de første forsøg med digital stemmeafgivning kan blive mere omkostningskræ-vende, end man måske forventer, på grund af eventuel kødannelse ved afstemningscom-puterne og behovet for at give den fornødne vejledning til vælgernes afstemning.Der efterlyses fra forskellig side (ProsaogIT-Politisk Forening)nærmere økonomiske ana-lyser af konsekvenserne ved indførelse af digitale stemmeafgivning og stemmeoptælling.ITU/DemTech, DI-ITEK, IT-Politisk Foreningog andre anfører endvidere, at lovforslagetsynes fejlagtigt at gå ud fra, at det primært er engangsudgifter til anskaffelse af digitalt af-stemnings- og optællingsudstyr, der vil udgøre den største del af udgifterne: Udgifter tilvedligeholdelse, fejlfinding, systemets løbende udvikling, opbevaring, uddannelse og andreaktiviteter vil kræve særligt uddannet personale, særlige opbevaringsforhold m.v. og børikke undervurderes.DI-ITEKnævner således, at software forældes relativt hurtigt og at dermå tages højde for nye sårbarheder og nye angrebsmetoder.- Udgifterne til hardware kanendvidere ikke betragtes som en engangsudgift.IT-Politisk Foreninganfører, at de har setpåstande om levetider for e-valgsystemet på 15-20 år, hvilket de finder bemærkelsesvær-digt og lidet troværdigt.Poul-Henning Kampanbefaler ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger, at al hardware,der anvendes til valghandlingen, skal være ejet af kommunerne, samt at denne hardwarealene må anvendes til valghandlinger eller i det mindste renses i forbindelse med klargø-ring til den enkelte valghandling.ITU/DemTech anbefaler ligeledes, at programkoden og de17

tilhørende intellektuelle rettigheder samt den tilpassede hardware skal være offentlig ejen-dom i hele forløbet, herunder også i udviklingsfasen.KLanerkender, at det i princippet er kommunerne, der afholder udgifterne til valg i Dan-mark, og giver udtryk for, at lovforslaget skitserer en tilfredsstillende deling af ansvaret ogøkonomien mellem staten og kommunerne. KL ønsker dog en delvis kompensation tilkommunerne for udgifterne til anskaffelse af systemet i forbindelse med de første forsøg,idet forsøgene først og fremmest har til hensigt at højne kvaliteten af det nationale demo-krati,ikkeat spare penge.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ministeriet afholdt i august-september 2012 en teknisk dialog med 7 udvalgte primærtudenlandske leverandører af digitale stemmeafgivnings- og stemmeoptællingssystemer,bl.a. med det formål at opnå et klarere billede af de økonomiske konsekvenser ved at an-3vende digital stemmeafgivning og digital stemmeoptælling.De udvalgte leverandører blev derfor bl.a. anmodet om at levere et estimat over de øko-nomiske konsekvenser, men de afgivne oplysninger var mestendels meget vage og be-grænset af en række forbehold for de nærmere krav, antallet af stemmemaskiner osv. Dethar derfor ikke alene været muligt for ministeriet at give kommunerne et mere overordnetbud på de økonomiske konsekvenser. Disse vil dog for en væsentlig dels vedkommendeblive nærmere afklaret allerede under udbudsprocessen, hvor budgiverne vil have dennødvendige information til rådighed om bl.a. de nærmere krav til systemet, der vil give le-verandørerne et mere præcist grundlag at beregne deres pris ud fra. Endvidere forventesder på baggrund af udmeldingerne fra kommunerne i første omgang alene at blive tale omen meget begrænset afprøvning af det valgte system på enkelte afstemningssteder i enhåndfuld kommuner.Ministeriet skal endvidere bemærke, at et af formålene med de første begrænsede forsøgmed digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling bl.a. er at få et bedre billede aføkonomien og særligt om de merudgifter, som mange forventer et digitalt stemmeafgiv-ningssystem og/eller digitalt stemmeoptællingssystem vil indebære i forhold til det nuvæ-rende papirbaserede system. Disse erfaringer forventes at tilvejebringe et bedre grundlagfor at vurdere, om de økonomiske omkostninger står mål med de fordele, man forventersystemet vil indebære, og kan således understøtte kommunernes videre beslutningsprocesom, hvorvidt de ønsker at foretage mere omfattende og langsigtede investeringer i denpågældende teknologi.For så vidt angår bemærkningerne om, at ministeriet i lovforslagets bemærkninger synes atgå ud fra, at udgifterne mestendels vil bestå i engangsudgifter til stemmeudstyr m.v., derkan afskrives over en årrække, skal ministeriet bemærke, at dette ikke er tilfældet. Dennævnte tekniske dialog efterlod bl.a. ministeriet med det indtryk, at udgifterne til anskaffel-se af stemmeudstyr m.v. ikke er de tungeste udgifter, og at de løbende udgifter må forven-tes at udgøre en betragtelig del af de samlede udgifter. Hertil kommer, at udgifterne tilstemmeudstyr m.v.ikke nødvendigvis vil have karakter af engangsudgifter som følge af denløbende teknologiske udvikling. Ministeriet vil derfor præcisere i lovforslagets økonomiskebemærkninger, at omkostningerne blandt andet vil bestå i udgifter til anskaffelse af et digi-talt stemmeafgivnings- og/eller optællingssystem samt det fornødne antal stemmemaskinerog optællingsudstyr, hvortil kommer de nævnte løbende udgifter.Med hensyn til anbefalingen fra bl.a. Poul-Henning Kamp og ITU/Demtech om, at hard-ware, der anvendes til digital stemmeafgivning og/eller digital stemmeoptælling,bør væreSe:http://valg.oim.dk/valg/e-valg/teknisk-dialog.aspx,hvorfra bl.a. kan hentes en engelsksproget rapport om dentekniske dialog.183

ejet af kommunerne kan ministeriet oplyse, at det ikke på nuværende tidspunkt er besluttet,om en kommende rammeaftale nødvendigvis skal indebære, at kommunerne indkøberudstyret, eller om der bliver tale om eksempelvis en leasingaftale eller lignende med køb-soption. Ministeriet er dog opmærksomt på fordelene ved, at denne hardware ejes af ogderved er under kommunernes kontrol til enhver tid. Disse fordele skal dog afvejes over forrisikoen for forældelse af udstyret m.v. Det bemærkes, at leasing af hardware ikke er tilhinder for, at der i udbudsprocessen stilles krav om dedikeret hardware, som ikke forindenhar været anvendt til andre formål.For så vidt angår IT-Politisk Forenings bemærkning om e-valgsystemers levetid skal mini-steriet bemærke, at i ministeriets rapport ”Technical dialogue on system for e-voting in4Denmark – Summary report”, som findes på ministeriets hjemmeside valg.oim.dk, citeresde leverandører af e-valgudstyr, som ministeriet har haft en teknisk dialog med, ganskerigtigt for dette udsagn. Der er her tale om leverandører af e-valgudstyr, der har en langinternational erfaring med e-valg. Det bemærkes, at der ikke her er tale om forbrugerelek-tronik, og at der findes adskillige brancher, hvor datateknisk udstyr har tilsvarende langlevetid.Der vil som en del af udbuddet af e-valgsystemet blive overvejet at stille krav om, at leve-randøren skal garantere en vis leve- og supporttid for e-valgsystemet, og de økonomiskekonsekvenser for genanskaffelsesfrekvens mv. vil indgå som en del af leverandørudvæl-gelsen.For så vidt angår KL’s forespørgsel om delvis statslig kompensation til de kommuner, derønsker at anskaffe digitalt udstyr til valghandlingen, bemærkes, at det i overensstemmelsemed den gældende ansvarsdeling mellem stat og kommune ved valgets afholdelse er vig-tigt at sikre, at de kommuner, der bærer ansvaret for afholdelsen af valg, også bærer an-svaret for indkøb og anvendelse af de digitale valgsystemet og derfor også afholder deøkonomiske udgifter herved. Det tilføjes, at udgifterne til selve rammeaftalen og udbuddetafholdes af ministeriet. Lovforslaget er følgelig ikke på dette punkt blevet ændret.6. Den digitale stemmeafgivnings- og optællingsprocedure6.1. Spørgsmål om frivillighed for vælgeren for så vidt angår anvendelse af digitalstemmeafgivningDer synes at være konsensus blandt stort set alle de høringssvar, der har forholdt sig tilspørgsmålet (DanskeHandicaporganisationer, DI-ITEK, Dansk Folkeoplysnings Samråd(DFS), DUF, ITU/DemTech, IT-Politisk Forening KLogÆldreSagensamt et par af de pri-vate høringssvar), om, at det bør værefrivilligtfor vælgere, der skal afgive deres stemmepå et afstemningssted, hvor der benyttes digital stemmeafgivning, om de vil stemme digitalteller på traditionel vis ved benyttelse af papirstemmeseddel og almindeligt skriveredskab.KLanfører dog, at det er vanskeligt at vurdere dette spørgsmål endeligt, inden udbuddet ergennemført, og der er valgt en konkret løsning til digital stemmeafgivning.DUFanfører, at vælgerens tryghed ved valghandlingen må veje tungere end mulighedenfor en metodisk stærk evaluering.Danske Handicaporganisationerfremfører endvidere, at såfremt det bliver muligt selv atbestemme, om man vil stemme med eller uden brug af digitale løsninger, bør denne mulig-hed også gælde for personer med handicap.

ITU/DemTechogÆldre Sagenanfører, at det ikke alene er et spørgsmål om at tilgodese devælgere, der ikke er i stand til at anvende den pågældende teknologi, men også de vælge-re, der ikke ønsker at anvende teknologien af hensyn til deres tillid til valghandlingen.Institut for Statskundskab v/ Aarhus Universiteter bekymret for, om vælgere med beske-den eller ingen it-erfaring vil kunne overgå til en digital stemmeafgivningsform uden pro-blemer, eller om man kan risikere, at de vil afvise at stemme, og peger på behovet for enafklaring af, om det bør være frivilligt for vælgeren, omhan eller hun skal stemme digitalt.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at der blandt høringssvarene er en enty-dig anbefaling af, at det gøres frivilligt for vælgerne, om de vil deltage i digital stemmeaf-givning, i hvert fald ved de første forsøg. Disse synspunkter vil indgå i ministeriets viderevurdering af spørgsmålet.Ministeriet skal endvidere bemærke, at valgstyrere og tilforordnede vælgere – på tilsvaren-de vis som i dag – vil være behjælpelige med at introducere vælgerne til det digitale sy-stem og yde bistand i nødvendigt omfang til de vælgere, der måtte være usikre på syste-mets anvendelse. Der vil endvidere blive stillet krav til kommunerne om at sørge for, atvalgstyrerne og de tilforordnede vælgere forinden har modtaget behørig instruktion/træningi, hvordan de bedst hjælper vælgerne med at forstå og anvende det nye system, herunderogså vælgere med handicap, der har behov for at anvende særlige funktionaliteter for atkunne stemme uden hjælp.Der vil endelig i overensstemmelse med internationale anbefalinger herom blive stillet kravtil kommunerne om i god tid, før valget starter, at sørge for at informere vælgerne på etklart og enkelt sprog om, hvordan den digitale stemmeafgivning og/eller stemmeoptællinger organiseret, og hvordan vælgeren afgiver sin stemme. Der vil ligeledes blive stillet kravom, at systemet stilles til rådighed på biblioteker, borgerservicecentre eller lignende førvalgdagen, så vælgerne kan få lejlighed til at afprøve systemet, inden det skal tages i an-vendelse. Ministeriet har i relevant omfang præciseret dette i lovforslagets bemærknin-ger.Se i øvrigt det ovenfor anførte herom i høringsnotatets afsnit 7.6.2. Papirspor (papirmæssig manifestation af vælgerens stemme)ITU/DemTechforeslårbl.a., at en stemme eksplicit defineres i loven som en fysisk papir-stemme, som kan verificeres af vælgerne, og at digitale versioner defineres som sekundæ-re repræsentationer af stemmen.ITU/DemTech foreslår endvidere, at der i lovteksten indfø-res en klar definition af, hvorvidt papirversionen eller den digitale lagring af stemmen harforrang i tilfælde af diskrepans mellem de to.IT-Politisk Foreninganbefaler, at det fremgår direkte af loven, at e-valgsystemet skal haveet papirspor, som almindelige borgere kan verificere, og som kan optælles manuelt af al-mindelige borgere på samme måde som de nuværende papirstemmesedler kan det. Papir-sporet kan dels udgøre en tilbagefaldsprocedure (fall-back) og sikre, at stemmeoptællingenkan gennemføres, selvom den elektroniske optælling måtte svigte, og kan samtidig sikre,at almindelige borgere uden særlige tekniske forudsætninger kan verificere valget.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ifølge lovforslagets bemærkninger (afsnit 3.3. og 4.4.) forudsættes der opstillet krav til leve-randøren af et kommende digitalt afstemningssystem om, at systemet skal producere enfysisk manifestation af stemmen, der skal kunne indgå i en eventuel manuel kontroloptæl-ling, dvs. i form af et print af stemmen eller lignende (med andre ord: et papirspor). Grun-den hertil er – som anført i lovforslaget og anbefalet af bl.a. IT-Politisk Forening – dels, at20

det skal være muligt for vælgeren at verificere, at den stemme, der er gengivet på denfysiske manifestation af stemmen, er identisk med den stemme, som vælgeren har marke-ret ved hjælp af stemmeterminalen, dels at valgmyndighederne skal have mulighed for atforetage en manuel optælling af de afgivne stemmer både i tilfælde af, at det digitalestemmeoptællingsmodul bryder sammen, og til kontrolformål. Ministeriet følger såledesbest practice i henhold til de internationale erfaringer og den toneangivende forskning påområdet samt Europarådets anbefaling om e-valg (Rec(2004)11), der alle anbefaler, at etdigitalt stemmeafgivningssystem producerer et verificerbart papirspor af stemmeafgivnin-gen.For så vidt angår forslaget om at lovfæste, at papirstemmesedlen udgør den afgivnestemme, skal ministeriet bemærke, at den gældende lovgivning forudsætter, at stemmeaf-givningen foregår ved hjælp af en papirstemmeseddel og en eller anden form for skrive-redskab. Lovens udgangspunkt er således en papirstemmeseddel som den gyldige mani-festation af vælgerens stemmeafgivning. Lovforslaget giver bl.a. mulighed for at tilpasse debestemmelser, der forudsætter en papirstemmeseddel afmærket med et skriveredskab.Samtidig fastslås det i bemærkningerne – som er bindende for lovens fortolkning og forudmøntningen i kravspecifikation og bekendtgørelse – at det kommende e-valgsystem skalgive vælgeren en eller anden form for fysisk manifestation af stemmen (papirprint eller -spor), som vælgeren skal anvende til stemmeafgivningen.Bemærkningerne herom giver ikke ministeriet anledning til nogen ændringer af lovforsla-get.6.3. Krav om manuelle kontroloptællingeraf papirsporetIT-Politisk Foreninganbefaler, såfremt der stilles krav om et papirspor, jf. høringsnotatetsafsnit 6.2., at det ikke kun er ved de første valg, at der foretages en fuld kontroloptællingmanuelt, hvorefter man som forudsat af ministeriet kan overgå til stikprøvekontroller, menat det fastsættes i loven, at der altid skal foretages en fuld manuel kontroloptælling af allestemmer. En fuld manuel kontroloptælling vil ifølge foreningen være den eneste sikkerhedimod hacking og manipulation af de digitale e-valgsystemer. Endvidere anbefaler forenin-gen, at der fastsættes regler om, at den manuelle optælling altid har forrang i tilfælde, hvorden digitale og manuelle optælling giver forskellige resultater.Christian Pantonbemærkerligeledes, at brug af stikprøvekontrol af maskinoptælling ikke garanterer, at maskinen reg-ner rigtigt.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Angående IT-Politisk Forenings og Christian Pantons bemærkning om på sigt at gå fra enfuldstændig manuel kontroloptælling af alle digitalt afgivne og digitalt optalte stemmer til enstikprøvekontrol, er ministeriet bekendt med de begrænsninger og udfordringer, der erforbundet med stikprøvekontrol. Stikprøvekontrol er dog en anerkendt, anbefalet og megetbenyttet metode i forbindelse med diverse former for kvalitetssikring og anbefales også af5international forskning på e-valgområdet. Ministeriet er derfor ikke enigt med ChristianPanton i, at stikprøvekontroller ikke skulle kunne udgøre en forsvarlig kontrol med dendigitale stemmeafgivning og -stemmeoptælling som en del af det samlede kvalitetssikrings-initiativ, jf. herved også høringsnotatets afsnit 8.1.Det tænkes i øvrigt fastsat ved den bekendtgørelse, der skal udmønte kravene til kommu-nerne, i hvilket omfang de kompetente valgmyndigheder vil være forpligtet til at gennemfø-re manuelle kontroloptællinger. Ved i hvert fald det første valg, hvor der anvendes digital5

stemmeafgivning og/eller digital stemmeoptælling vil der blive stillet krav om en fuld manu-el kontroloptælling af samtlige digitalt optalte stemmer. Afhængig af de indhøstede erfarin-ger vil ministeriet siden overveje, om der ved senere digitale valg og folkeafstemningerfortsat skal stilles krav om manuel kontroloptælling af samtlige stemmer, eller om dennekontrol kan begrænses til et krav om delvise eller stikprøvevise manuelle kontroloptællin-ger, hvis nærmere omfang inden for de af ministeriet fastsatte rammer fastsættes af dekompetente valgmyndigheder.Under alle omstændigheder vil en maskinel optælling skulle suppleres af en kontroloptæl-ling, hvis omfang bl.a. vil afhænge af, i hvilken udstrækning der under kontroloptællingenviser sig afvigelser, der vil påvirke valgresultatet, og af de hidtil indhøstede erfaringer. Detkan herunder overvejes som anbefalet af international forskning at lade omfanget af stik-prøvekontrollen afhænge af, hvor tæt resultaterne ved den manuelle stikprøvekontrol liggerpå resultaterne fra maskinoptællingen af det antal maskinelt optalte stemmer fra afstem-ningsområdet henholdsvis kommunen/regionen/opstillingskredsen, stikprøvekontrollenomfatter. Giver stikprøvekontrollen anledning hertil, vil de kompetente valgmyndighederkunne stille krav om manuel kontroloptælling af et yderligere antal stemmer, herunder efteromstændighederne eventuelt samtlige stemmer, før afstemningsbogen henholdsvis valg-bogen kan underskrives.Det tænkes endvidere fastsat i den bekendtgørelse, der skal udmønte kravene til kommu-nerne, at de kompetente valgmyndigheder inden for bekendtgørelsens rammer i tilfælde,hvor der er en afvigelse mellem resultatet af den digitale optælling og den manuelle (stik-prøve)kontroloptælling, der indebærer, at der hersker tvivl om, hvilket afstemningsresultatder skal lægges til grund,kan gennemføre en eller flere nye manuelle (stikprø-ve)kontroloptællinger. Det tænkes desuden fastsat, at det, såfremt der, på grundlag af kon-troloptællingen og de eventuelt fornyede kontroloptællinger,hersker tvivl om rigtigheden afdet elektroniske resultat, vil være denmanuellekontroloptælling, der går forud for den digi-tale.Dette er i relevant omfang blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.4., sid-ste afsnit.7. Sikring af brugervenlighed og uddannelse af vælgere, valgstyrere og tilforordnedevælgere i anvendelse af systemetFlere organisationer (DIKU,IT-Politisk Forening, Ældre Sagen, Dansk FolkeoplysningsSamråd, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Institut for Menneskerettighe-der, Dansk Blindesamfund, Det Centrale Handicapråd, Danske Regionerog Danske Handi-caporganisationer)berører spørgsmålet om brugervenlighed og vejledning/oplysningvedanvendelse af et digitalt stemmeafgivnings- og stemmeoptællingssystem.For så vidt angår brugervenlighed specifikt for vælgere med handicap anbefaler flere orga-nisationer bl.a., at relevante handicaporganisationer/kvalificerede personer med handicapinddrages dels i udarbejdelsen af kravspecifikationerne i forbindelse med udbud, dels i denefterfølgende udvikling af systemerne til digital stemmeafgivning, herunder i testsm.v.DanskeHandicaporganisationeranfører, at personer med handicap udgør en mang-foldig gruppe med forskellige behov, og understreger, at det vil være muligt at stille digitalstemmeafgivning til rådighed for næsten alle personer med handicap, hvis der vælges for-skellige løsninger eller løsninger, der gør det muligt at kunne anvende forskellige platfor-me, forskellige former for udstyr og forskellige programmer.Det Centrale Handicaprådanfører, at personer med udviklingshæmning samt personer med erhvervet hjerneskadehar brug for, at der på stemmesedlerne kommer foto af kandidaterne og/eller billede afpartiernes logo, og foreslår, at man benytter anledningen til at afprøve digitale løsninger,der imødekommer dette behov. Det Centrale Handicapråd peger endvidere på, at man ved22

inddragelse af brugerne i udviklingen af systemerne kan undgå f.eks., at skærmen påstemmeafgivningsmaskinen sidder for højt i forhold til kørestolsbrugere m.v.DIKUanbefaler mere generelt, at brugervenligheden testes forud for en godkendelse afsystemløsninger, samt at man sikrer sig “evidens” for brugsvenligheden gennem empiriskevaluering gennemført fuldtrealistisk og med inddragelse af borgere, der kan repræsenterevælgerkorpset, herunder derelevante handicapgrupper.Ældre Sagenmener, at det skal sikres, at en digital løsning er brugervenlig og kan anven-des af alle, også personer med handicap.Dansk Folkeoplysnings SamrådogÆldreSagenanfører endvidere, at der bør ydes den fornødne hjælp og vejledning omkring betjening afden digitale stemmeafgivningsløsning til ikke it-vante borgere eller borgere med særligebehov.Danske Regionerhar henledt opmærksomheden på, at der ved valg af et eller flere digitaleafstemningssystemer må tages højde for, at der til valg opstilles ganske mange kandidatli-ster og kandidater, særligt ved lokale valg, og at afstemningssystemet derfor må væreindrettet således, at samtlige kandidatlister og kandidater præsenteres ligeværdigt, og atvælgerne i afstemningssituationen umiddelbart kan få et samlet overblik over de opstilledekandidatlister, idet det anerkendes, at et samlet overblik over samtlige kandidater forment-ligt ikke vil være teknisk muligt.Institutfor Statskundskab ved Aarhus Universitetog IT-Politisk Foreninghar påpeget, at det forhold, at vælgerne for at stemme personligt på etdigitalt stemmeafgivningssystem, muligvis vil skulle gennemse flere skærmbilleder, kan fåflere vælgere end ellers til at fravælge mulighed for at stemme personligt.IT-Politisk For-eningpeger som en væsentlig ulempe ved e-valg, at vælgerne tvinges til at læse stemme-sedlen i en vis orden. Det angives samtidig afInstitut for Statskundskab ved Aarhus Uni-versitetogIT-Politisk Forening,at en mulig løsning for at bevare overskueligheden kunnevære at ophænge plakater med alle opstillede partier og kandidater i alle stemmerum.Insti-tutterne for Statskundskab ved KøbenhavnsogAarhus Universiteterhenleder i den forbin-delse opmærksomheden på, at vælgerne i Finland selv skal indføje et nummer for denkandidat, man ønsker at stemme på, og at det kunne være en mulig løsning til at undgå atskulle angive stemmemulighederne (partier hhv. kandidater) i flere niveauer.Dansk BlindesamfundogDanske Handicaporganisationergør gældende, at der skal gen-nemføres den nødvendige uddannelse af myndighedspersonerne på valgstederne i deforskellige løsningers funktionalitet mv., således at systemerne rent praktisk er tilgængeligefor personer med handicap. Endvidere skal der ske den nødvendige information af de bor-gere, der skal anvende de specielle løsninger – eventuelt ved at de får mulighed for indenvalget at afprøve disse i et testmiljø.Dansk Blindesamfundgør i den forbindelse gældende,at det er vigtigt, at der afsættes de nødvendige økonomiske midler og mandskabsmæssigeressourcer hertil.Dansk Folkeoplysnings Samrådforeslår,at der ved indførsel af digitalisering af valghand-lingen indtænkes en platform for udspilning af borgerrelevante diskussioner og oplysningom valghandlingen både før og på selve valgdagen.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6., vil der blive stilletkrav til løsningernes brugervenlighed både i forhold til vælgerne i al almindelighed og iforhold til betjeningen af løsningen for valgstyrere, tilforordnede og andet valgpersonale,kommunerne har uddannet hertil. I kravene til brugervenligheden vil der også blive lagtvægt på, at der på de afstemningssteder, hvor der er digital stemmeafgivning, i relevantomfang indgår en løsning for visse grupper af vælgere med handicap, der kan gøre disse istand til at stemme uden hjælp fra andre. Ministeriet vil således lægge vægt på, at der i de23

valgte løsninger indgår en løsning, der kan gøre navnlig ordblinde, svagsynede og blindevælgere samt i et vist omfang andre handicapgrupper (f.eks. personer med sklerose, Par-kinsons sygdom eller andre fysiske handicap, der besværliggør stemmeafgivning på papirmed et almindeligt skriveredskab) i stand til at stemme uden hjælp fra andre. Ministeriethar i relevant omfang præciseret dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.For så vidt angår Det Centrale Handicapråds forslag om at afprøve digitale løsninger, derimødekommer visse handicapgruppers behov for tilgængelige stemmesedler med billederog/eller logoer, er der nogle forhold, som principielt taler imod en sådan ordning. Der ersåledes i Danmark en grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændighe-der ved valghandlingens afvikling. Det betyder bl.a., at det skal sikres, at vælgerne kanstemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbartinden. Denne grundsætning er kodificeret i folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., og § 61, stk.8, samt kommunal- og regionalvalglovens § 56, 3. pkt., og § 67, stk. 8. Det er ministerietsopfattelse, at billeder på stemmesedlerne vanskeligt vil kunne forenes med hensynet til, atstemmesedlerne, uanset om der er tale om fysiske stemmesedler eller afbildning af stem-memulighederne på skærmbilleder, skal fremstå neutrale og objektive. Ministeriet har der-for ikke planer om en ændring af lovgivningen som ønsket af Det Centrale Handicapråd, ogforudser heller ikke, at en sådan løsning vil indgå i et kommende system for digital stem-meafgivning.Vedrørende anbefalingen om, at relevante handicaporganisationer/kvalificerede personermed handicap inddrages dels i udarbejdelsen af kravspecifikationen i forbindelse med ud-bud, dels i den efterfølgende udvikling af systemerne til digital stemmeafgivning, herunder itests m.v., kan ministeriet oplyse, at det er ministeriets hensigt at inddrage relevante han-dicaporganisationer, herunder kvalificerede personer med handicap i implementeringspro-cessen. De vil således blive inddraget både i udarbejdelsen af kravspecifikationen i forbin-delse med udbud og i den efterfølgende udvikling af systemerne, ligesom de vil få lejlighedtil at afprøve systemerne i et testmiljø, inden de første valg med digital stemmeafgivningog/eller stemmeoptælling finder sted. Endelig vil organisationerne blive inddraget i evalue-ringen af anvendelsen af digital stemmeafgivning.For så vidt angår spørgsmålet om stemmesedlens overskuelighed, hvis systemkrav måttenødvendiggøre, at vælgerne ikke som på stemmesedlen i dag kan præsenteres for ensamlet oversigt over alle partier og kandidater på valg, men f.eks. først må vælge et partifor at få en oversigt over partiets kandidater, skal ministeriet bemærke, at der allerede i dagstilles krav til kommunerne om, at de skal ophænge opslag i stemmelokalerne, der angiversamtlige partier og kandidater på valg i kommunen/regionen/opstillingskredsen afhængig aftypen af valg. Ministeriet vil være indstillet på at udstrække dette krav til, at kommunerneved anvendelse af digital stemmeafgivning skal ophænge opslag i selve stemmerummene,der angiver alle partiers navne og bogstavbetegnelser samt alle kandidaters navne i denefter loven angivne rækkefølge. Dette er blevet præciseret i lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 4.6.Om gennemførelse af den nødvendige uddannelse af myndighedspersonerne på valgste-derne i de forskellige løsningers funktionalitet mv. samt den nødvendige information af deborgere, der skal anvende de specielle løsninger, fremgår det af lovforslagets almindeligebemærkninger, afsnit 4.7., at der vil blive fastsat krav til kommunerne om at råde over ud-dannet og kompetent personale til at betjene de digitale systemer, kommunen har fåettilladelse til at anvende. Desuden er det blevet præciseret i samme afsnit, at kommunerneendvidere skal sørge for, at valgstyrere og tilforordnede vælgere bliver behørigt instrueret iat vejlede vælgerne generelti betjeningen af systemet, samt at yde særlig vejledning tilvælgere med handicap og andre vælgere, der har behov for særlig vejledning. Endviderevil der blive stillet krav til, at kommunerne iværksætter en passende informationsindsats,24

som forbereder vælgerne på de digitale valg og folkeafstemninger. Dette gælder også væl-gere med handicap. Se i øvrigt det ovenfor anførte herom i høringsnotatets afsnit 6.1.8.Sikkerheden8.1. KvalitetssikringFlere af de hørte myndigheder og organisationer (herunderDatatilsynet, DFS, Prosa, Insti-tut for Menneskerettigheder, Institut for Statskundskab v/Aarhus Universitet, DIKU, DI-ITEK,ITU/DemTechog IT-Politisk Forening)samt en række private borgere er fremkommetmed synspunkter omkring sikkerheden og forskellige anbefalinger til, hvordan man vareta-ger denne bedst muligt, og hvad man i øvrigt bør være opmærksom på i den henseende,herunder i relation til sikring af stemmehemmeligheden. Adskillige af høringssvarene be-mærker herunder vigtigheden af at kvalitetssikre e-valgsystemet for at undgå manipulationaf valgresultatet.Datatilsynetanbefaler, at valgsystemet underkastes en grundig risikoanalyse og test, indendet tages i brug, at hard- og softwaren skal være dokumenteret og tilgængeligt for en til-bundsgående undersøgelse, og at der implementeres pålidelige procedurer for certificeringaf hard- og software.ITU/DemTechmener lovforslaget bør præcisere, hvordan åbenhed og tydelige krav til tek-nologien (både produkt og processer) sikres, så offentligheden har en reel mulighed for atfølge med og bevare tilliden til valghandlingen. Der anbefales forskellige it-standarder tilbl.a. sikring af stemmeafgivningssystemets sikkerhed og korrekthed, sikring af indbyrdeskompatibilitet og hermed undgåelse af blokering af adgang til udbyderdrevne delelementeraf systemer, sikring af afstemningssystemets efterlevelse af lokale og internationale krav,sikring af, at valgresultatet er korrekt etc.Flere høringssvar(Datatilsynet, DIKU, DI-ITEK, ITU/Demtech, Prosa og Institut for Stats-kundskab v/Aarhus Universitet)er inde på behovet for inddragelse af ekstern ekspertise isystemafprøvningen. Datatilsynet anbefaler, at hard- og softwaren underlægges et forud-gående teknisk og organisatorisk tilsyn, som udføres af den kompetente offentlige valg-myndighed eller af en uafhængig myndighed udpeget af valgmyndigheden. ITU/DemTechog DIKU(sidstnævnte med henvisning til Teknologirådets anbefalinger)anbefaler, at enuafhængig certificeringsinstans eller lignende tildeles opgaven med at tage vare på, at derelevante sikkerhedsstandarder er iagttaget under udviklingen af systemer m.v. DI-ITEKanbefaler, at der foretages test af valgsystemet efter udvælgelsen ved mere end én eks-tern og uafhængig sikkerhedsleverandør. Prosaanbefaler, at der sikres en uafhængig testaf systemet ved en uafhængig gruppe med særlig ekspertise inden for e-valg og sikker-hed.Institut for Statskundskab v/ Aarhus Universitet mener det bør klargøres, hvilke typeraf ekstern ekspertise man forestiller sig inddraget i systemafprøvningen, og anbefaler end-videre, at en sådan bedømmelse med anvendelse af ekstern ekspertise på højeste niveauogså foregår i forbindelse med ministeriets bedømmelse af de indkomne tilbud, og at dettebør fremgå tydeligt af lovforslagets bemærkninger.ITU/Demtechanbefaler,at hele afstemningssystemet (hardware og software), herunderteknologiudviklingsprocessen fra start, skal være dokumenteret og tilgængeligt for åbeninspektion inden det pågældende valg/afstemning, hvor systemet skal benyttes.Institut forStatskundskab v/Aarhus Universitetanbefalerligeledes, at de systemer, der udvælges,lægges ud til afprøvning også i det offentlige rum, inden beslutning om anskaffelse tages.Flere af de hørte myndigheder og organisationer(ITU/Demtech,IT-Politisk Forening)samtnogle af de private borgere, der har afgivet bemærkninger,(Poul-Henning KampogChri-stian Panton)anbefaler brug af open source (adgang til kildekoder m.v.)ITU/DemTech25

anbefaler, at kvalitetssikring ikke alene bør overlades til private firmaer, men at også offent-ligheden bør få mulighed for at kunne gennemskue systemet og deltage i kvalitetssikringenaf dette. IT-Politisk Foreninganbefaler ligeledes brug af open source, da det herved ernemmere for helt uafhængige eksperter at undersøge kildeteksten. Endvidere kan opensource ifølge foreningen sikre det offentlige en større uafhængighed af en enkelt leveran-dør, da det muliggør, at andre leverandører kan videreudvikle systemet.IT-Politisk Foreninganfører endvidere, at det er altafgørende, at e-valgsystemer sikresmod hacking, så der ikke på nogen måde kan manipuleres med valgresultatet, men forhol-der sig samtidig skeptisk over for, om nogen systemleverandør reelt vil være i stand til atudstede garantier om, at valgresultatet ikke kan manipuleres, med henvisning til eksemplerpå e-valgsystemer i Nederlandene, Irland, og Finland, der ifølge foreningen utvivlsomt harværet certificerede, men alligevel er blevet kompromitterede. Endelig anfører foreningen, atsikkerheden ved e-valg ikke alene trues af personer med ”onde” hensigter, men også afsystemfejl, som kan være svære at opdage ved en stikprøvekontrol.ITU/DemTechogPoul-Henning Kampanbefaler, at der følges et minimalitetsprincip, hvor-efter den pågældende teknologi til udfyldning og/eller udskrift af et papirspor alene børkunne udføre denne opgave og ikke f.eks. samtidig kunne afvikle andre standardprogram-mer, f.eks. til tekstbehandling, e-mail eller lignende.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ministeriet er opmærksomt på vigtigheden af, at systemet kvalitetssikres grundigt for atopnå en uproblematisk og sikker afvikling af valget – ikke mindst set i lyset af internationaleerfaringer på området. Ministeriet vil i kraft af den centrale udvælgelse af valgsystemerneog i kraft af den bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, der foreslås i lovfors-laget, få adgang til at stille krav herom.Der vil aldrig kunne opnås en fuldstændig garanti for, at e-valgsystemet ikke kan kompro-mitteres. For at imødegå de risici, der er forbundet med et valg, er det vigtigt, at derfast-sættes en tilstrækkelig ramme for kvalitetssikring og revision, dersikrer, at eventuelle pro-blemer bliver afdækket og rettet rettidigt, og at der er behørige kontrolforanstaltninger påplads til at sikre, at eventuelle fejl og forsøg på misbrug bliver opdaget.Der vil derfor blive gennemført kvalitetssikringsinitiativer ved udvikling, produktion og driftaf e-valgsystemet. Der vil blandt andet blive stillet krav om kvalitetssikring af design, afenkeltkomponenter i software og hardware og af det samlede system.Kvalitetssikringen tænkes gennemført som en kombination af blandt andet følgende initiati-ver:Egenkontrol, hvor systemleverandøren selv gennemfører og dokumenterer kvali-tetssikring, inden systemet leveres til kommunen. Herigennem sikres det, at leve-randøren arbejder professionelt med kvalitet, og at eventuelle fejl rettes tidligt i for-løbet.Uvildig kontrol af en professionel tredjepart, som udpeges af ministeriet. Dette kanf.eks. være sikkerhedsreview og sikkerhedstest. Herigennem sikres det, at der fo-retages en uvildig gennemgang af alle dele af systemet, før systemet tages i brug.Kontrol ved en følgegruppe. Udviklingen af den relevante løsning vil blive fulgt afen uafhængig følgegruppe nedsat af ministeriet med udvalgte sagkyndige, forske-re, repræsentanter for relevante brugergrupper, herunder personer med handi-capm.v.Herigennem sikres en bredere folkelig kontrol med systemet, og at syste-26

Ministeriet er endvidere opmærksomt på de fordele, der knytter sig til et krav om, at denanvendte teknologi til valghandlingen alene må kunne udføre denne opgave, og vil inddra-ge disse i ministeriets overvejelser om fastsættelse af kravspecifikationen til udbuddet.Gennemførelsen af kvalitetssikringsinitiativerne skal rapporteres til og godkendes af mini-steriet, der vil rådføre sig med relevant ekspertise, hvis ministeriet ikke selv besidder dennødvendige kompetence til reelt at kunne vurdere det, der indrapporteres.Alle initiativer vil blive underlagt særlige kvalitetskrav for at sikre, at initiativerne er gennem-ført, og at eventulle identificerede sårbarheder er blevet behørigt behandlet inden valgetsafholdelse. Som en del af projektet omkring e-valg vil ministeriet udarbejde de præciserammer for kvalitetssikring og revision, herunder hvilke revisionserklæringer m.v. der skalforelægges ministeret i forskellige faser af projektet.Således vil kvalitetssikring af systemet være en kombination af initiativer, der varetages afforskellige interessenter, herunder offentlig kontrol, og ikke alene blive overladt til enkelteprivate firmaer.Ministeriet har i relevant omfang præciseret dette i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 4.2.8.2. Beskyttelse af data og stemmehemmelighedenDatatilsynethenleder opmærksomheden på behovet for inddragelsen af Datatilsynet i denvidere udmøntning af kravene til de valgsystemer, der skal udvælges, jf. persondatalovens§ 57.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at kommunerne ved indførelsen af digitale valg-systemer pålægges at foretage en analyse af de privatlivsmæssige implikationer, samt atdet i øvrigt præciseres i lovforslaget, hvordan grundloven og persondataloven sikres over-holdt som anført i lovforslagets afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger.DUF, Prosa, IT-Politisk Forening, Datatilsynet, DI-ITEKogITU/Demtechsamt en rækkeprivate høringssvar (JakobBorbyesamt til delsChristian Panton, Søren VanggårdogSø-ren Koch)finder det centralt, at stemmehemmeligheden og vælgerens anonymitet bevares,da de er afgørende for befolkningens tillid til de offentlige valg.ITU/Demtech peger på, atsystemet skal kunne beskytte digitalt afgivne stemmer med samme omhu som papirstem-merne beskyttes i dag.IT-PolitiskForeninger i forlængelse heraf bekymret for, at stemme-hemmeligheden kompromitteres ved logning i forbindelse med stemmeafgivningen, derf.eks. gør det muligt for tredjemand at skabe en forbindelse mellem, hvornår en vælger harfået sin elektroniske stemmeseddel (token eller lignende) udleveret, og hvornår den på-gældendes stemme er afgivet.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår beskyttelsen af persondata skal ministeriet bemærke – som også be-mærket af Datatilsynet i sit høringssvar – at det følger af persondatalovens § 57, at der vedudarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der harbetydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skalindhentes en udtalelse fra Datatilsynet. Datatilsynet vil endvidere blive inddraget i relevant27

omfang under udarbejdelsen af kravspecifikationen og de administrative forskrifter til kom-munerne i spørgsmål, der vedrører beskyttelsen af stemmehemmeligheden og persondata.Som anført i lovforslagets bemærkninger, afsnit 4.1., vil der bl.a. blive stillet krav om, at derikke kan foretages en kobling mellem den enkelte vælger og dennes stemmeafgivning, ogat den enkelte vælgers stemmeafgivning ikke må afsløres. Der vil i den videre kvalitetssik-ring og testning af systemerne, jf. høringsnotatets afsnit 8.1., blive taget højde for, atgrundlovens krav til stemmehemmelighed overholdes, jf. lovforslagets bemærkninger afsnit4.1.Ministeriet har i relevant omfang taget højde for dette punkt i lovforslagets bemærkninger.8.3. Autenticitet og integritet af systemetDatatilsynetogPoul-Henning Kampstiller forslag til procedurer og tekniske foranstaltnin-ger, der kan benyttes til at imødegå de udfordringer, der er med at sikre e-valgsystemetsautenticitet og integritet, herunder at e-valgsystemet rent faktisk afvikler den software, somhar været i offentlig høring, og at systemet faktisk er konfigureret med den godkendte kan-didatliste. Disse problemstillinger nævnes også afIT-Politisk Forening.Datatilsynetanbefaler således, at systemet anmeldes til de relevante valgmyndigheder, ogat softwaren certificeres med en digital signatur, der garanterer integriteten og gennemsig-tigheden af systemet.DatatilsynetogDUFanfører endvidere, at den sikkerhed for autenti-citet – herunder at den, der afgiver en elektronisk stemme, er berettiget til at stemme ogkun stemmer én gang – samt sikring af stemmehemmeligheden ikke bør være ringere endved afholdelse af ikke-elektroniske valg.DI-ITEKgør endvidere opmærksom på, at der mellem to valg kan opstå nye sårbarhederog angrebsmetoder, som e-valgsystemet skal være garderet imod.DI-ITEKanfører, atudstyr godkendt til ét valg derfor bør vurderes igen før hvert valg ud fra de til enhver tidaktuelle sikkerhedskrav og det aktuelle trusselsbillede.SåvelIT-Politisk ForeningsomPoul-Henning Kampbemærker muligheden for, at en angri-ber kan kompromittere e-valgsystemet, hvis angriberen har fysisk adgang til systemet,f.eks. i forbindelse med opbevaring af e-valgsystemet mellem to valg.Christian PantonogPoul-Henning Kampbemærker tillige, at der kan være behov for atnulstille e-valgsystemet, efter valget er afsluttet for at sikre, at systemet ikke lagrer informa-tioner, der kan benyttes til at kompromittere stemmehemmeligheden.ITU/DemTechforeslår, at man for at sikre mod eventuelle softwarenedbrud i lovtekstenindfører en reviderbar lagring af de afgivne stemmer på papir.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ministeriet er opmærksomt på de såvel teoretiske som praktiske problemstillinger, der erforbundet med at sikre systemets autenticitet og integritet, og vil imødegå problemstillingenved en række initiativer, der skal sikre, at systemets autenticitet og integritet opretholdes.Der vil som nu præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2., blive stilletkrav om, at e-valgsystemet skal sikre autenticitet og integritet af systemet. Dette kunnef.eks. være ved brug af gængse teknikker som signering af kode og efterfølgende signatur-tjek, ved anvendelse af datamedier, der kun kan skrives på én gang, eller lignede. Disseteknikker er blandt andet omtalt i flere af høringssvarene.

Der vil ligeledes blive stillet krav til, at e-valgudstyret sikres fysisk, når det er i brug på valg-stedet. Under ministeriets tekniske dialog med leverandører af e-valgudstyr fremviste flereleverandører eksempler på en sådan fysisk sikring, der primært var i form af en aflåst ellerplomberet kasse. Nogle leverandører tilbød endog alarmsystemer, der alarmerer ved uau-toriseret åbning eller håndtering af kassen.Der vil endvidere blive udarbejdet en procedure til at gennemgå e-valgudstyret, inden detanvendes ved hvert valg. Proceduren skal sikre, at e-valgsystemet er fuldt funktionsdygtigt,og at det ikke er kompromitteret. Denne procedure kan blandt andet bestå af en gennem-gang af, at det anvendte hardware ikke er kompromitteret, at den korrekte, sikkerhedsop-daterede og godkendte software er installeret, og at systemet er korrekt konfigureret.Der vil ligeledes blive indført procedure for at nulstille udstyr efter anvendelse, således atder ikke efterlades spor af afgivne stemmer i udstyret.Der vil som nævnt ovenfor i høringsnotatets afsnit 8.1. blive indført en kvalitetssikring af e-valgsystemet, herunder proces for godkendelse af hardware- og softwareversioner til brugved valget.Endvidere vil der blive stillet krav om, at processen for softwareudgivelse, softwareinstalla-tion, produktion af udstyr og test af e-valgsystemet m.v. sikrer, at systemets autenticitet ogintegritet opretholdes ved de valg, hvor systemet tages i brug, herunder at systemet rentfaktisk anvender den software, der et blevet godkendt. Denne proces vil være genstand foruvildig revision, og der vil blive stillet krav til, at systemleverandøren såvel teknisk somoperationelt understøtter revisionen.9. Evaluering og evt. revisionsbestemmelseFlere af de hørte organisationer og myndigheder (DUF,ÆldreSagen, Institutterne forStatskundskab v/ Københavns og Aarhus Universiteter, ProsaogITU/DemTech)er enige i,at der bør ske en grundig evaluering af de første valg i de kommuner, der anvender digitalstemmeafgivning og/eller stemmeoptælling.Institut for Statskundskab v/ Københavns Universitetforeslår, at evalueringen tænkesigennem allerede i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet og kravspecifikatio-nen. De toInstitutter for Statskundskab ved Københavns og Aarhus Universiteterforeslårendvidere, at evalueringerne bør indeholde tillidsmålinger blandt tilfældigt udvalgte borgerebåde før og efter afstemningen kombineret med en kontrolgruppe af ikke-berørte borgere.Endvidere foreslås det nævnt i bemærkningerne til loven, hvem der skal forestå udgiften tilevalueringen og har ansvaret for, at den gennemføres.DUFforeslår, at evalueringen i videst muligt omfang sammentænkes med undersøgelseraf øvrige aktuelle demokratiforsøg, som f.eks. den særlige indsats over for førstegangs-vælgere ved kommunalvalget 2013 og evt. forsøg med 16-års valgret til Europa-Parlamentsvalg, såfremt det bliver muligt, og herunder også måler effekten på valgdelta-gelsen.ITU/DemTechforeslår, at en evaluering gøres obligatorisk, udføres af uvildige og ikke-kommercielle instanser, og omhandler både sikkerhedsmæssige, funktionelle, organisato-riske, sociale og ikke mindst demokratiske aspekter, herunder tillidsmålinger.Prosaanfører, at det er vigtigt at få opsamlet alle erfaringerved en uafhængig undersøgel-se, som bredt vurderer e-valget teknisk, kulturelt (herunder vælgernes og valgstyrernes/detilforordnede vælgeres oplevelse af den folkelige kontrol med valghandlingen) og økono-misk, samt at evalueringen bør foretages centralt.29

IT-Politisk Foreningkonstaterer, at lovforslaget ikke er tidsbegrænset og tilsyneladendeikke indeholder krav om obligatorisk evaluering.ChristianPanton(CP)bemærker, at lovfors-laget ikke indeholder nogen revisionsbestemmelse. Lovforslaget er derfor ifølge CP deneneste gang, Folketinget vil få lejlighed til at tage stilling til e-valg, inden anvendelse afdigital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling efter de første forsøg evt. gøres perma-nent, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt, og hvorfor CP anbefaler, at der indskrives enrevisionsbestemmelse i forslaget.IT-Politisk Foreningkonstaterer endvidere, at selv en obligatorisk evaluering er utilstrække-lig, idet man ikke ubetinget kan stole på sikkerheden ved en e-valgsløsning.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Der lægges i lovforslaget netop op til, at evaluering af i hvert fald de første valg er obligato-risk, og foretages under ministeriets ansvar og bekostning med inddragelse af ekstern sag-kyndig ekspertise. Det er tanken, at evalueringen i hvert fald efter de første forsøg skalvære bred og meget omfattende og bl.a. omfatte de nævnte sikkerhedsmæssige, funktio-nelle, organisatoriske, sociale og demokratiske aspekter, herunder også tillidsmålinger, jf.de almindelige bemærkninger, afsnit 5.6.Som anført i bemærkningerne vil FolketingetsKommunaludvalg og Udvalg til Valgs Prøvelse blive holdt underrettet om resultatet af disseevalueringer.Ministeriet har ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvilken eller hvilke instanser der skalforetage evalueringen eller dele heraf. Ministeriet har dog noteret sig, at Institutterne forStatskundskab ved Københavns og Aarhus Universitet har tilbudt at bistå med deres fagli-ge ekspertise ved den påtænkte evaluering og særligt for så vidt angår målingen af en evt.effekt på tilliden til selve valghandlingen og den efterfølgende optælling. Endvidere forud-sættes andre relevante organisationer, herunder ITU/DemTech, inddraget i relevant om-fang. Dette er i relevant omfang blevet præciseret i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 5.6.For så vidt angår spørgsmålet om tilstrækkeligheden af en evaluering, er ministeriet enigt i,at en evaluering ikke kan stå alene, men må suppleres af bl.a. de høje krav til sikkerhedenog kontrollerne hermed, ministeriet agter at stille, jf. høringsnotatets afsnit 8.1.For så vidt angår anbefalingen af, at der indskrives en revisionsbestemmelse i forslaget,kan ministeriet anføre, at lovforslaget ikke giver adgang for ministeriet til at give en ellerflere kommuner en generel tilladelse til at anvende digital stemmeafgivning og/eller stem-meoptælling. Tilladelse skal således indhentes forud forhvertvalg eller folkeafstemning, jf.forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.3., samt bemærkningerne til forslaget til fol-ketingsvalglovens § 74 b, stk. 1, m.v. Det gælder uanset, om kommunen tidligere har op-nået tilladelse til og gennemført digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling ved eteller flere lovbestemte valg eller folkeafstemninger, og uanset, om det er det samme sy-stem som tidligere er anvendt, der igen påtænkes anvendt til det pågældende valg ellerfolkeafstemning, som den nye ansøgning vedrører. Ministeriet er således ikke forpligtet tilat udstede nye tilladelser til de pågældende kommuner og kan, hvis de første erfaringermed e-valg viser sig ikke at være tilfredsstillende, undlade at give tilladelse til gennemfø-relse af digital stemmeafgivning og/eller stemmeoptælling ved efterfølgende valg. Dette erpræciseret i lovforslagets specielle bemærkninger til § 74 b, stk. 1, 6. pkt.Det er klart, at der kan blive behov for en revision af denne ordning på længere sigt, hviskommunerne i en årrække har gennemført succesfuld afholdelse af digitale valg og folke-afstemninger og måtte ønske at gøre ordningen mere permanent. Ministeriet forudsætter iså fald, at valglovgivningen vil skulle ændres. Folketinget vil derved få lejlighed til at tage30

fornyet stilling til spørgsmålet, hvis det måtte blive aktuelt at gøre ordningen mere perma-nent. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for at indsætte en revisions-bestemmelse i lovforslaget.10. Beskrivelse af internationale erfaringerAdvokatrådet, IT-Politisk ForeningogFlemming Madsenefterlyser en beskrivelse af deinternationale erfaringer i lovforslagets bemærkninger.IT-Politisk Forening, Prosa,ITU/DemTech, Institut for Statskundskab ved Aarhus UniversitetogHenning Lysdahlnæv-ner endvidere forskellige eksempler på nogle negative erfaringer med it-understøttedefremmødevalg i bl.a. Nederlandene, Tyskland, Irland og USA, mensChristian Pantonhen-viser til angivelige sikkerhedsproblemer med det norske internetvalgsystem.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår de internationale erfaringer bemærkes det, at ministeriet under udarbej-delsen af udkastet til lovforslaget har overvejet at indarbejde et afsnit i lovforslaget om deinternationale erfaringer, som ministeriet har fulgt tæt igennem en række år og løbendeholder sig opdateret omkring. Ministeriet har imidlertid fundet det mere formålstjenligt –under henvisning til lovforslagets karakter af en overordnet rammelovgivning – i forbindelsemed lovforslagets fremsættelse at sende Folketingets Kommunaludvalg et særskilt notatom de mest relevante internationale erfaringer med e-valg. Notatet vil som alt andet mate-riale fra ministeriet til Folketinget i forbindelse med lovforslagets fremsættelse og viderebehandling være offentligt tilgængeligt på Folketingets hjemmeside vedrørende lovforsla-get og vil endvidere blive lagt ud på ministeriets valghjemmeside valg.oim.dk.Sammenfattende kan det her kort anføres, at de internationale erfaringer med anvendelseaf e-valg ved lovbestemte valg er meget uensartede. E-valg anvendes ikke kun i de vestli-ge lande, men også i udstrakt grad i lande som Indien, Venezuela og Brasilien, ligesom derer gjort de første forsøg hermed i lande som f.eks. Australien, Mongoliet og Filippinerne.Mens nogle lande rigtig nok som anført har besluttet at ophøre med at anvende digitalstemmeafgivning ved fremmødevalg (med Finland, Nederlandene, Irland og Tyskland somde mest markante eksempler), anvendes e-valg fortsat i en række andre lande. Senest harBelgien investeret i et nyt system til digital stemmeafgivning ved fremmødevalg, som eranvendt ved sidste lokalvalg i oktober 2012, mens andre lande som Estland, Schweiz ogNorge har valgt at muliggøre stemmeafgivning over internettet eller har gjort forsøg her-med. I USA anvendes forskellige teknologier, herunder digitale stemmemaskiner og opti-ske scannere, der optæller manuelt udfyldte stemmesedler digitalt, og i et mindre omfanganvendes også stemmeafgivning over internettet eller brevstemmeafgivning via e-mail,primært for oversøiske vælgere og udstationerede soldater.For så vidt angår de digitale stemmeafgivningssystemer i Nederlandene, Irland og Tysk-land, som er taget ud af drift på grund af sikkerhedsproblemer (Nederlandene) eller mang-lende folkelig kontrol (Tyskland) eller aldrig blev anvendt på grund af folkelig modstandmod e-valg (Irland) samt det fejlbehæftede system i Finland ved lokalvalget i 2008 skal detanføres, at der ialletilfælde var tale om systemer, der lagrede den afgivne stemme direktei stemmemaskinen. Til forskel fra det system, der ifølge lovforslaget vil kunne udvælges tilgodkendelse ifølge lovforslaget, producerede ingen af disse systemer endvidere nogenform for papirmanifestation af stemmen (papirspor). Vælgerne kunne ved de senere opgiv-ne systemer i de nævnte lande derved ikke verificere deres stemme, og der var ikke mulig-hed for en manuel kontroloptælling.

Vedrørende de ofte fremhævede problemer med stemmeafgivningen i Florida i 2000, hvorpræsidentkandidat Al Gore anmodede om en fornyet manuel fintælling af stemmerne i 4counties (amter) på baggrund af et meget tæt resultat og rapporter om uregelmæssighederved visse stemmeoptællinger, skal ministeriet bemærke, at der herikkeprimært var taleom problemer med digitale afstemningssystemer. Problemerne vedrørte hovedsagelig etnedslidt hulkortsystem, hvor stemmeafgivningen foregik ved, at vælgeren ved en dertilindrettet mekanisk stemmemaskine skulle perforere et eller flere felter ud for det eller devalg, vælgeren ønskede at markere. Fejl og nedslidning af nogle af maskinerne bevirkedeimidlertid, at stemmesedlerne ikke i alle tilfælde blev fuldt perforerede, som de skulle haveværet, og i nogle tilfælde derfor ikke kunne tælles maskinelt og desuden var svære at af-6læse for vælgerens formodede intentioner ved en efterfølgende manuel gennemgang.Ministeriet er enigt i, at der er konstateret problemer i praksis i en del tilfælde i USA ogandre steder, hvor der anvendes eller har været anvendt digital stemmeafgivning. Ministe-riet er opmærksomt på den læring, man kan uddrage af andre landes gode og dårlige erfa-ringer med e-valg, og vil inddrage disse erfaringer og den nyeste internationale forskningpå området ved fastsættelsen af krav og vilkår til et system, der kan godkendes til anven-delse i Danmark. Det er netop sådanne erfaringer, som ministeriet inddrager, når der f.eks.som nævnt i lovforslaget (afsnit 3.3. og 4.4.) vil blive stillet krav om, at systemetskalpro-ducere en eller anden form for print af stemmen, samt at dette print skal indgå i en hel eller(med tiden) delvis manuel kontroloptælling af afstemningsresultatet.