L 80 - 2012-13 - Bilag 1: Høringsbrev og lovudkast, fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret ved § 2i lov nr. 1368 af 28. december 2011, lov nr. 210 af 5. marts 2012 og § 7 i lov nr. 418 af 12. maj2012 foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 3,ændres »lærerkvalifikationer« til: »lærer- og lederkvalifikationer«.2.I§ 35, stk. 1,indsættes somnr. 25:»25) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som praktikcenter og om regler om praktikcen-trenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre, jf. § 66 b,stk. 1.«3.I§ 66 a, stk. 1,ændres »2 måneder« til: »umiddelbart« og efter 1. pkt. indsættes:»Tilbuddet gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet og elever, somtager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned efter grundforløbetsafslutning, med mindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale.«4.§ 66 b, stk. 1 og 2,affattes således:»§ 66 b.Skolepraktik udbydes i praktikcentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddan-nelses hovedforløb. Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler ogindstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må vare-tage opgaver som praktikcenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling frarådet fastsætte nærmere regler om praktikcentrenes organisation og opgaver samt om betingelser forgodkendelse af praktikcentre.Stk. 2.Skolen har ansvaret for, at de elever, som afslutter et grundforløb på skolen, og som opfyl-der betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik i et praktikcenter.«5.§ 71 aophæves.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs §1, nr. 2 og 4.Stk. 3.§ 66 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse for ele-ver, der opnår eller har opnået rettigheder efter bestemmelsens hidtidige affattelse, og som ved lo-vens ikrafttræden har opretholdt denne rettighed.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Lederkvalifikationer2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Afskaffelse af karensperioden til skolepraktik2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Praktikcentre2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Revision af ordninger om adgang til skolepraktik, adgang til skoleundervisning og løntilskud til virk-somheder2.4.1. Adgang til skolepraktik2.4.1.1. Gældende ret2.4.1.2. Den foreslåede ordning2.4.2. Adgang til skoleundervisning2.4.2.1. Gældende ret2.4.2.2. Den foreslåede ordning2.4.3. Løntilskud til virksomheder2.4.3.1. Gældende ret2.4.3.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterDet foreslås, at der indføres bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler omde kvalifikationer, som ledere på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, skal besidde.Det foreslås endvidere, at karensperioden til skolepraktik afskaffes, det vil sige, at elevers ret til at få tilbudtil skolepraktik indtræder umiddelbart efter grundforløbets afslutning.Det foreslås herudover, at skolepraktik skal udbydes af praktikcentre på skoler, der udbyder hovedforløbinden for erhvervsuddannelserne.Det foreslås endelig, at bestemmelsen om, at børne- og undervisningsministeren skal fremsætte forslag forFolketinget i folketingsåret 2012-13 om revision af bestemmelserne om adgang til efterfølgende trin 1 i sko-lepraktik, adgang til skoleundervisning for elever uden uddannelsesaftale samt om løntilskuddet til virksom-heder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, ophæves.1.2. Lovforslagets baggrundRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) har den 8. november 2012indgået ”Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti”, som er gengivet i bilag 2,med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.Aftalen bygger på følgende grundlæggende præmisser:- Erhvervsuddannelser af høj kvalitet og et tilstrækkeligt antal erhvervsuddannede er en væsentlig forud-sætning for at fastholde arbejdspladser i Danmark.- Unge med erhvervsuddannelse har en høj beskæftigelsesgrad, og uddannelserne spiller en afgørende rollefor at sikre, at arbejdskraften har de rette kompetencer inden for traditionelle håndværks-, industri-, handels-,pleje- eller omsorgsfag og nye teknologier.- Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen,er imidlertid faldende, og der er et højt frafald på erhvervsuddannelserne – især i grundforløbet. Samtidig erder, trods flere års enkeltstående praktikpladsaftaler, fortsat mangel på praktikpladser, og praktikpladskapaci-teten udnyttes ikke fuldt ud. Bl.a. udnyttes de fleksible muligheder, for at fx nye og specialiserede virksom-heder kan have elever i praktik, ikke tilstrækkeligt.Forud for indgåelsen af aftalen havde regeringens erhvervsuddannelsesudvalg den 5. oktober 2012 afleve-ret 12 forslag til initiativer til regeringen. Disse forslag udgør en væsentlig del af grundlaget for aftalen af 8.november 2012.Lovforslaget udmønter på denne baggrund følgende elementer fra aftalen, jf. bilag 2:- Kompetenceløft af den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne.- Karensperioden til skolepraktik afskaffes.- Den midlertidige adgang til øvrige trin i skolepraktik for elever, der har gennemført trin 1 med skoleprak-tik, gøres permanent.- De to nuværende midlertidige ordninger for elever, der uforskyldt har mistet en aftale, hvorved elevernefår adgang til skoleundervisning uden uddannelsesaftale og kan udløse et tilskud til virksomheder, der indgåruddannelsesaftale med dem, gøres permanente.- Etablering af praktikcentre.Aftalens øvrige elementer udmøntes administrativt. Der henvises til aftaleteksten, jf. bilag 2.

2. Lovforslagets indhold2.1. Lederkvalifikationer2.1.1. Gældende retLovgivningen indeholder ikke bestemmelser om erhvervsskoleledernes kvalifikationer.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indføres bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler omkvalifikationskrav til ledere på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Ændringen har til formål atsikre den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne, og bemyndigelsen vil blive anvendt til atfastsætte regler om, at erhvervsskolerne skal sikre, at lederne har de pædagogiske ledelseskompetencer, somer nødvendige for, at institutionen kan levere undervisning af god kvalitet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.2. Afskaffelse af karensperioden til skolepraktik2.2.1. Gældende retEn erhvervsuddannelse er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Som udgangspunkt er der frit optag tilgrundforløbet, mens optagelse til hovedforløbet som udgangspunkt forudsætter, at eleven har indgået enuddannelsesaftale med en virksomhed, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Dette skyldes, at hoved-forløbet indeholder praktikuddannelse, som skal foregå på en virksomhed. Som et alternativ til elever, derikke har en uddannelsesaftale, er der inden for en række uddannelser oprettet skolepraktik. Skolepraktik erpraktikuddannelse på en erhvervsskole i stedet for i en virksomhed.Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som to måneder efter at have afsluttet et ad-gangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse, der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3, i lov omerhvervsuddannelser, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervs-uddannelser.Det er denne to-måneders periode i § 66 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som kaldes ka-rensperioden. Bestemmelsen indebærer dels, at elever ikke kan tilbydes skolepraktik, hvis det er mere end tomåneder siden, at de har afsluttet grundforløbet, dels at elever ikke kan optages til skolepraktik før udløbet afde to måneder.Karensperioden har til formål at sikre, at alle praktikpladsmuligheder er udtømt, før optagelse til skole-praktik kan komme på tale. Hvorfor eleverne i denne periode skal overholde de såkaldte EMMA-kriterier,hvorved forstås, at eleven er egnet til at kunne gennemføre den ønskede uddannelse og efter gennemført ud-dannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, at eleven er geografisk og faglig mobil, samt at eleven eraktivt praktikpladssøgende, jf. §§ 106-111 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som er fastsat i hen-hold til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.Når eleverne har udstået karensperioden, kan de optages til skolepraktik, hvis de har opfyldt optagelsesbe-tingelserne. Eleverne skal herefter påbegynde skolepraktik på erhvervsskolen inden for en måned efter opta-gelsen, jf. § 113, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som sker ved karensperiodens udløb.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at karensperioden afskaffes. Egnede praktikpladssøgende elever, som ved afslutningen af etgrundforløb i en erhvervsuddannelse ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, vil herefter i forlængelse afafslutningen af grundforløbet få tilbudt optagelse til skolepraktik, hvis uddannelsen udbydes med skoleprak-tik.Eleverne skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned efter endt grundforløb, med mindre de for-inden har indgået en uddannelsesaftale.

Eleverne skal fortsat være egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende for at kunne blive tilbud optagelsetil skolepraktik (de såkaldte EMMA-kriterier). Kriterierne vil dog blive tilpasset i forhold til den foreslåedeordning.Når eleverne påbegynder undervisning i skolepraktik, vil de være berettiget til skolepraktikydelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.2.3. Praktikcentre2.3.1. Gældende retOptagelse til et hovedforløb i en erhvervsuddannelse forudsætter som udgangspunkt, at eleven har indgåeten uddannelsesaftale med en virksomhed, jf. § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Dette skyldes, at ho-vedforløbet i almindelighed indeholder praktikuddannelse, som i udgangspunktet skal foregå på en virksom-hed. Som et alternativ for elever, der ikke har en uddannelsesaftale, udbydes en række uddannelser med sko-lepraktik. Skolepraktik er praktikuddannelse på en erhvervsskole i stedet for i en virksomhed.Den nuværende lovgivning indeholder ikke regulering af de organisatoriske rammer for skolepraktik, idetskolepraktik udbydes af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1,i lov om erhvervsuddannelser.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at skolepraktik udbydes i praktikcentre på skoler, som udbyder hovedforløb inden for er-hvervsuddannelserne. Forslaget har til formål at fremme anvendelsen af praktikpladskapaciteten og øge kva-liteten i skolepraktik.Med forslaget vil ministeren blive bemyndiget til at fastsætte regler om praktikcentrenes organisation ogopgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre. Ministeren vil endvidere blive bemyndiget tilat godkende skoler til at udføre opgaver som praktikcentre efter ansøgning fra disse. Forud for ministerensudstedelse af regler og godkendelse af ansøgninger skal Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-dannelser efter forslaget afgive indstilling herom.Udgangspunktet for etableringen af praktikcentrene vil være en indfasning af praktikcentre, der bygger påde igangværende forsøg og øvrige erfaringer med skolernes gennemførelse af skolepraktik og anvendelse afmere fleksible aftaleformer. Praktikcentrene skal således udgøre en ny, samlet model for afholdelse af prak-tikuddannelse i et praktikcenter (skolepraktik) i samspil med delaftaler, korte aftaler og restuddannelsesafta-ler.Praktikcentrene skal bidrage til en fleksibel anvendelse af praktikpladskapaciteten i virksomhederne og påskolerne gennem anvendelse af de forskellige uddannelsesaftaleformer, praktik i udlandet, skolepraktik(praktikuddannelse i et praktikcenter) og andre nyskabelser, jf. bilag 2. Det er en forudsætning for etablerin-gen af praktikcentrene, at skolernes tilskyndelse til at få elever i virksomhedspraktik ikke mindskes. Det skalsåledes sikres, at praktikcentrene tilskyndes til i videst mulig omfang at få eleverne i virksomhedspraktik.I forbindelse med praktikcentrenes etablering vil de administrativt fastsatte regler om skolernes forklarendeoplysninger til omverdenen om skolepraktikkens indhold og om aktiv medvirken fra arbejdsmarkedets parterblive opfrisket gennem erfaringsudveksling og forventningsafstemning mellem skoler, faglige udvalg ogministeriet i forbindelse med praktikcentrenes etablering.Det samme gælder bestemmelserne i den gældende lovs § 66 f, stk. 1, om, at der skal foreligge en lønnetuddannelsesaftale, hvis en elevs praktikuddannelse i virksomheden tilfører merværdi til virksomheden, ogsåved virksomhedsforlagt skolepraktik for at undgå misbrug.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Revision af ordninger om adgang til skolepraktik, adgang til skoleundervisning og løntilskud tilvirksomheder2.4.1. Adgang til skolepraktik2.4.1.1. Gældende retFra den 25. juni 2009 har elever, der er påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktikog gennemfører dette trin med skolepraktik, haft adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin, jf. §66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.Optagelse i efterfølgende trin forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelses-bevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget til skolepraktik, hvorved forstås, at elevenskal opfylde EMMA-kriterierne, jf. §§ 106-111 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som er fastsat ihenhold til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Ved EMMA-kriterierne forstås, at eleven er egnet tilat kunne gennemføre den ønskede uddannelse og efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejds-markedet, at eleven er geografisk og faglig mobil, samt at eleven er aktivt praktikpladssøgende.Børne- og undervisningsministeren skal efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte forslag forFolketinget til revision af ordningen i folketingsåret 2012-13.2.4.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at revisionsbestemmelsen i § 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så vidt angår re-vision af § 66 a, stk. 4, idet den gældende ordning ønskes opretholdt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.2.4.2. Adgang til skoleundervisning2.4.2.1. Gældende retFra den 15. december 2009 har elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddan-nelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kunnet optages til skoleundervisning uden at have indgået en nyuddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.Skolen kan i samråd med det lokale uddannelsesudvalg tilrettelægge uddannelsen for den enkelte elev, derbliver optaget til skoleundervisning efter § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, sådan at eleven skalgennemføre uddannelsens skoleundervisning, bortset fra undervisning der indeholder afsluttende prøver, førgennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse, jf. § 66 g, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.Børne- og undervisningsministeren skal efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte forslag forFolketinget til revision af ordningen i folketingsåret 2012-13.2.4.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at revisionsbestemmelsen i § 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så vidt angår re-vision af § 66 e, stk. 2, idet den gældende ordning ønskes opretholdt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.2.4.3. Tilskud til praktikvirksomheder2.4.3.1. Gældende retFra den 5. november 2009 har arbejdsgivere, der har indgået en uddannelsesaftale med en elev, der ufor-skyldt har mistet en uddannelsesaftale, været berettiget til tilskud i praktiktiden, jf. § 66 k, stk. 3, i lov omerhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse udgør 60 pct. af de relevante AER-lønrefusionstakster.Retten til tilskud indtræder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til den tredje bonusrate,som angivet i § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1676 af

22. december 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldthar mistet en uddannelsesaftale.AER administrerer udbetalingen af tilskuddet, jf. § 66 k, stk. 3, sidste pkt., i lov om erhvervsuddannelser.Børne- og undervisningsministeren skal efter § 71 a i lov om erhvervsuddannelser fremsætte forslag forFolketinget til revision af ordningen i folketingsåret 2012-13.2.4.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at revisionsbestemmelsen i § 71 a i lov om erhvervsuddannelser ophæves for så vidt angår re-vision af § 66 k, stk. 3, idet den gældende ordning ønskes opretholdt.De nærmere regler om udbetaling af tilskud afhænger af den fremtidige ordning med hensyn til præmie- ogbonusordningen til virksomheder, som indgår uddannelsesaftaler, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerForslaget forventes samlet set at give statslige merudgifter som vist i nedenstående tabel.Mio. kr. 2013-priserKarensperiode til skolepraktik afskaffesAdgang fra trin 1 til efterfølgende trin i skolepraktikOrdninger for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftaleEtablering af praktikcentreI alt201337,013,05,110,065,1201437,013,05,1-55,1201537,013,05,1-55,1201637,013,05,1-55,1

Merudgiften til ordningerne, for elever der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, udgøres af en merudgifti løntilskud til virksomhederne og øgede administrationsudgifter samt en besparelse i udgiften til skoleprak-tiktaxameter.Det fremgår heraf, at forslaget vil medføre statslige merudgifter på 65,1 mio. kr. i 2013, og 55,1 mio. kr.pr. år i perioden 2014-2016, som der i aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti erafsat finansiering til.Stat, regioner og kommuner vil som offentlige arbejdsgivere blive berørt af forslaget på samme måde somprivate arbejdsgivere, idet de vil kunne modtage tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev,der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale. Desuden vil forslaget samlet set medføre merudgifter til sko-lepraktikydelse på ca. 45 mio. kr., hvilket stat, regioner og kommuner som arbejdsgivere skal bidrage tilfinansieringen af. De offentliges arbejdsgiveres andel af udgiften udgør ca. 14 mio. kr. Der er lagt til grund,at det offentliges finansieringsandel udgør ca. 32 %.Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervslivet berøres som arbejdsgivere på samme måde som offentlige arbejdsgivere. Privatearbejdsgivere vil kunne modtage tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldthar mistet en uddannelsesaftale. Desuden vil forslaget samlet set medføre merudgifter til skolepraktikydelsepå 45 mio. kr., hvilket de private arbejdsgivere skal bidrage til finansieringen af. De private arbejdsgiveresandel af udgiften udgør ca. 31 mio. kr. Der er lagt til grund, at erhvervslivets finansieringsandel udgør ca. 68%.Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er sendt til høring hos:Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalue-ringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler – Bestyrel-serne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisa-tioner, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR – danske revisorer, Funktionæ-rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, KommunernesLandsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbe-styrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisa-tionen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Professionshøjskolernes Rek-torkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for EtniskeMinoriteter, SOSU-lederforeningen, Uddannelsesforbundet og UU49/Lederforsamlingen.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterOffentlige arbejdsgivere vil kun-ne modtage tilskud for indgåelseaf en uddannelsesaftale med enelev, der uforskyldt har mistet enuddannelsesaftale.Negativekonsekvenser/merudgifterForslaget vil medføre statsligemerudgifter på 65,1 mio. kr. i2013, og 55,1 mio. kr. pr. år iperioden 2014-2016. De offentli-ge arbejdsgivere skal medfinan-siere merudgifter til skoleprak-tikydelse som følge af forslaget.De offentliges arbejdsgiveresandel af udgiften udgør ca. 14mio. kr.IngenDe private arbejdsgivere skalmedfinansiere merudgifterne tilskolepraktikydelse som følge afforslaget. De privates arbejdsgi-veres andel af udgiften udgør ca.31 mio. kr.Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 4, stk. 3)Det foreslås, at der indføres bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren i § 4, stk. 3, i lov om er-hvervsuddannelser til at fastsætte krav til lederkvalifikationerne på institutioner, der udbyder erhvervsuddan-nelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at institutionerne skal sikre, at ledelsen samlet har denødvendige pædagogiske ledelseskompetencer.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 2 (§ 35, stk. 1, nr. 25)§ 35, stk. 1, indeholder en udtømmende liste over, hvad Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-dannelser afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om. Det foreslås, at listen udvides i over-ensstemmelse med § 1, nr. 4, hvori det foreslås, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserskal afgive indstilling om godkendelse af skoler til at varetage opgaver som praktikcentre og om regler ompraktikcentrenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre. Forslaget ersåledes en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 3 (§ 66 a, stk. 1)Det foreslås, at karensperioden til skolepraktik afskaffes. Forslaget betyder, at erhvervsuddannelseselever,der ved afslutningen af grundforløbet ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, direkte efter afslutning afdet adgangsgivende grundforløb, vil få tilbud om at blive optaget til skolepraktik. Eleverne skal påbegyndeundervisning i skolepraktik en måned efter endt grundforløb, med mindre eleven forinden har indgået enuddannelsesaftale. Forslaget ændrer ikke på optagelsesbetingelserne i øvrigt.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 66 b, stk. 1 og 2)Efter forslaget skal skolepraktik udbydes i praktikcentre af skoler, som udbyder den enkelte erhvervsud-dannelses hovedforløb.Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om praktikcen-trenes organisation og opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre. Ministeren vil endvide-re blive bemyndiget til at godkende praktikcentrerne efter ansøgning fra skoler, der udbyder hovedforløb tilerhvervsuddannelser. Forud for ministerens udstedelse af regler og godkendelse af ansøgninger skal Rådetfor de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter forslaget afgive indstilling herom.Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til følgende:- Praktikuddannelse i praktikcentre skal sikre, at elever, som ikke har en uddannelsesaftale til en kompe-tencegivende uddannelse, hvortil eleven opfylder de faglige adgangskrav, kan gennemføre hele uddannelsen.Praktikcentret skal således tilrettelægge et samlet forløb for elever med anvendelse af korte aftaler, delafta-ler, kombinationsaftaler, praktik i udlandet og i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning og ty-pisk i kombination med fremrykket skoleundervisning (jf. nedenfor) og elementer af praktikuddannelse ipraktikcentret. Som grundlag bruges erfaringerne fra de evaluerede forsøg med praktikcentre til omstilling afskolepraktikordningen. Godkendelse af virksomheder til at bidrage med de enkelte praktikdele sker efter degældende regler, og der forudsættes ydet en særlig intensiv opsøgende indsats i forhold til virksomheder,som ikke hidtil har været godkendt, ligesom skolerne og de faglige udvalg forudsættes at tage deres godken-delsespraksis op til overvejelse i forbindelse med de nye muligheder. Centrene forventes på baggrund aferfaringer fra forsøgene også at kunne bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten på de be-

skæftigelsesområder, hvor der er eller opstår ledige praktikpladser i forbindelse med anvendelse af socialeklausuler ved udbud eller af partnerskaber m.v. mellem den offentlige og den private sektor.- Optagelse af en elev på praktikcenter forudsættes at skulle ske ved indgåelse af en aftale mellem skole ogelev om elevens fortsatte uddannelse, både for elever uden uddannelsesaftale og for elever med aftaler, somkun omfatter dele af en kompetencegivende uddannelse, jf. ovenfor. Ved aftalen får eleven og skolen noglerettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsens gennemførelse. Skoleaftalen skal blandt andet indehol-de en detaljeret plan for elevens praktikuddannelse med tilhørende skoleundervisning, herunder aftaler om,hvordan egnethedskravene til eleverne opfyldes og om, hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannel-sens mål, og om hvordan der følges op på planen. Skoleaftalen forudsættes indgået i forbindelse med elevensoptagelse til skolepraktik på praktikcentret. Skoleaftalen skal også bruges som redskab i forhold til dialogenmellem eleven og skolen om perioden efter grundforløbets afslutning og før undervisningens begyndelse, jf.forslag om afskaffelsen af karensperioden, herunder understøtte elevens praktikpladssøgning. Aftalen skalikke være en ansættelsesaftale i arbejdsretlig forstand, og derfor skal gældende regler om elevernes retsstil-ling i forbindelse med konstatering af mangelfuld uddannelse eller tvistigheder i øvrigt analyseres med hen-blik på at sikre og klargøre elevernes, virksomhedernes og skolernes retlige forhold.- Alle faglige udvalg skal i forbindelse med deres udviklingsredegørelse opfordres til at vurdere behovet ogmulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varig-hed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalenmed virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres ud-dannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. De faglige udvalg skal også analysere praktik-målene med henblik på at skabe øget klarhed om, hvad der skal opnås ved skolepraktik (praktikuddannelse ipraktikcenter) henholdsvis praktikuddannelsen i virksomheder. Der kan derved fx ske en afkortning af prak-tikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.). Praktikreglerne, som fastsættes afde faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelsesloven, bør i relevant omfang tage højde for, at praktikuddannelsensmål kan nås på en anden måde i et praktikcenter end i en virksomhed. Der skal tages hensyn til forudsat pro-gression i uddannelsesforløbene, og den samlede uddannelses valør må ikke kunne bestrides.- Når reglerne om fremrykket skoleundervisning anvendes, jf. den gældende lovs § 66 e, skal det fremgå afskoleaftalen. Aftalen kan revideres, hvis behov herfor opstår undervejs i elevens uddannelse.- Et praktikcenter er en del af en godkendt institution for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskole) medevt. tilhørende faciliteter til skolepraktikaktiviteter, som udfører de ovenstående opgaver inden for et ellerflere hovedforløb eventuelt på vegne af, eller med leverancer fra, en eller flere andre erhvervsskoler. Centretforudsættes at være organiseret med en leder, som referer til skolens øverste ledelse, og et paritetisk sam-mensat praktikcenterudvalg, som kan tegne de lokale uddannelsesudvalg for de relevante hovedforløb, somcentret udbyder med skolepraktik. Centerudvalget referer til skolens bestyrelse. Alternativt til et praktikcen-terudvalg kan det fastlægges, at centret refererer til skolens bestyrelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 5 (§ 71 a)Det foreslås, at bestemmelsen om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i folketingsåret2012-13 ophæves. Forslaget skyldes, at de gældende ordninger om adgang til skolepraktik på efterfølgendetrin for elever, der har gennemført et forudgående trin med skolepraktik, om adgang til skoleundervisning forelever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skoleprak-tik, og som ikke har indgået en ny uddannelsesaftale, samt om løntilskuddet til virksomheder, som indgåruddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, ønskes opretholdt.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, dog foreslås det, at børne- og undervisningsministe-ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne om praktikcentre. Baggrunden herfor er, at der pånuværende tidspunkt afholdes forsøg med praktikcentre på en række skoler. Disse forsøg, som skal danne

grundlag for reglerne om praktikcentre, afsluttes i løbet af foråret 2013. På denne måde kan udmøntningen afde dele, at aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som forudsætter ændring aflov om erhvervsuddannelser, ses i et samlet hele i lovforslaget.Det foreslås, at afskaffelsen af karensperioden også omfatter elever, der er i karensperioden på tidspunktetfor lovens ikrafttrædelse, så § 66 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, får tilsvarende virkning forelever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb den 1. november 2012 og senere. Det betyder, at dis-se elever skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned efter afslutning af grundforløbet, hvis deopfylder betingelserne for optagelse og ikke har indgået uddannelsesaftale. Såfremt eleverne har afsluttetgrundforløbet mere end en måned før lovens ikrafttrædelse, skal de påbegynde undervisning i skolepraktiksnarest muligt efter lovens ikrafttræden. Dette kan ikke begrunde, at eleverne bliver berettiget til skoleprak-tikydelse forud for påbegyndelse af undervisning i skolepraktik.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-gørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændretved § 2 i lov nr. 1368 af 28. december 2011,lov nr. 210 af 5. marts 2012 og § 7 i lov nr. 418af 12. maj 2012 foretages følgende ændringer:§ 4.(…)Stk. 2.(…)Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætteregler om kvalitetsudvikling og -kontrol, her-under om skolernes handlingsplaner for øgetgennemførelse, og om lærerkvalifikationer.Stk. 4.(…)§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser rådgiver på overordnetniveau undervisningsministeren om de grund-læggende erhvervsrettede uddannelser på un-dervisningsministerens område. På erhvervsud-dannelsesområdet afgiver rådet indstilling tilundervisningsministeren om:1-24) (…)Stk. 2-6.(…)§ 66 a.Skolepraktik skal tilbydes egnedepraktikpladssøgende elever, som 2 månederefter at have afsluttet et adgangsgivende grund-forløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft enuddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte ud-dannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dogtillige tilbydes elever, der har gennemført etkompetencegivende trin af en uddannelse meduddannelsesaftale.Stk. 2-4.(…)§ 66 b.Skolepraktik udbydes af de skoler,som udbyder den enkelte erhvervsuddannelses1.I§ 4, stk. 3,ændres »lærerkvalifikationer«til: »lærer- og lederkvalifikationer«.

(8. november 2012)Erhvervsuddannelser af høj kvalitet og et tilstrækkeligt antal erhvervsuddannede er en væsentligforudsætning for at fastholde arbejdspladser i Danmark.Unge med erhvervsuddannelse har en høj beskæftigelsesgrad, og uddannelserne spiller en afgørenderolle for at sikre, at arbejdskraften har de rette kompetencer inden for traditionelle håndværks-, in-dustri-, handels-, pleje- eller omsorgsfag og nye teknologier.Andelen af elever fra 9. og 10. klasse, som påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter grund-skolen, er imidlertid faldende, og der er et højt frafald på erhvervsuddannelserne – især i grundfor-løbet. Samtidig er der, trods flere års enkeltstående praktikpladsaftaler, fortsat mangel på praktik-pladser, og praktikpladskapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Bl.a. udnyttes de fleksible muligheder,for at f.eks. nye og specialiserede virksomheder kan have elever i praktik, ikke tilstrækkeligt.Nærværende aftale er første skridt i indsatsen for en bedre og mere reel uddannelsesgaranti i retningaf en grundlæggende og langsigtet løsning for bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesga-ranti.Næste skridt forhandles mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afslut-tet fase II.Fase II af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger omfatter bl.a. adgangen til erhvervsuddannel-serne, uddannelsernes indhold, struktur og kvalitet samt målretningen af erhvervsuddannelserne og isærlig grad praktikpladserne mod unge, samtidig med at der sikres bedre tilbud til voksne.Aftaleparterne er enige om – i forlængelse erhvervsuddannelsesudvalgets fase II – at drøfte denudskudte omlægning af finansieringen af VEU-godtgørelsen. Omlægningen er en forudsætning foren fleksibel styring af området, herunder sikring af en langsigtet og stabil løsning for AER’s likvidi-tet. Aftaleparterne er enige om, at VEU-godtgørelse kun er for beskæftigede.Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at der er behov for en indsats for at øge kvaliteten ierhvervsuddannelserne og styrke uddannelsesgarantien, så unge, der påbegynder en erhvervsuddan-nelse, får bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen. Aftaleparterne lægger vægt på, at unge,der påbegynder erhvervsuddannelserne, skal være motiverede og have de rette faglige kompetencer.Aftalen skal bidrage til at realisere målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennem-føre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Aftaleparterne lægger vægt på, at ikke motiverede unge

og unge uden tilstrækkelige faglige, personlige eller sociale kompetencer fremover sikres de rettetilbud. Konkret er aftaleparterne enige om følgende:12 initiativer skal sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti med praktik og skal bidragetil en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Initiativerne tager udgangspunkt i de an-befalinger, som arbejdsmarkedets parter gennem Erhvervsuddannelsesvalget har afgivet tilregeringen om en styrket uddannelsesgaranti.Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal øges gennem en målrettet videreførelse af de mid-lertidige takstforhøjelser samt en reserve afsat til bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. Deafsatte midler kan bl.a. sikre et kompetenceløft for lærere og ledere og en videreførelse afmentorordning, kontaktlærerordning, praksisnære grundforløb mv.I 2013 fastholdes den kommunale pligt til at sikre og følge op på, at alle 15-17-årige enten eri uddannelse eller job (Ungepakke II). For at understøtte dette videreføres i 2013 en rækkestatslige og kommunale tiltag, herunder bl.a. den kommunale vejledningsindsats i overgan-gen fra grundskole til ungdomsuddannelse.VEU-centrene videreføres i 2013-2016 for fortsat at sikre målrettede og effektive uddannel-sestilbud på det grundlæggende erhvervsrettede og almene voksenuddannelsesområde.

I de følgende bilag 1-4 beskrives de enkelte initiativer inden for indsatsområderne:1. Styrket uddannelsesgaranti og styrket praktikpladsindsats (bilag 1).2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne i 2013 (bilag 2).3. Etårig videreførelse afAftale om flere unge i job og uddannelse(Ungepakke II) (bilag 3).4. Videreførelse af VEU-centre i 2013-2016 (bilag 4).Der er enighed om, at initiativerne på erhvervsuddannelsesområdet fremover fortsat skal bygge påvekseluddannelsesprincippet i en videreudviklet form, og at løsninger på skolepraktikområdet pri-mært skal bidrage til at udjævne bl.a. konjunkturbestemt mangel på praktikpladser og derigennemsikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti. I forbindelse med etableringen af praktikcentre skaldet sikres, at skoler og praktikcentre har incitament til, at elever gennemfører en erhvervsuddannel-se med uddannelsesaftale.Formålet er, at der skabes flere ordinære praktikpladser og ikke at erstatte praktik i virksomhedermed skolepraktik. Aftaleparterne lægger i den sammenhæng vægt på, at korte aftaler ikke afløserlange, og at mulighederne for optagelse på erhvervsuddannelserne generelt ikke forringes i forholdtil i dag. Endvidere skal kvaliteten i skolepraktikken styrkes, herunder gennem praktikcentre. Ende-lig lægger aftaleparterne vægt på, at der fortsat er et incitament for arbejdsgivere, elever og skolertil at indgå uddannelsesaftaler med virksomheder.Aftaleparterne er på den baggrund enige om at følge aktivitetsudviklingen løbende. Det gælder føl-gende:1. Udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler.2. Udviklingen i skolepraktikaktiviteten.3. Udviklingen i antallet af korte og lange aftaler.4. Udviklingen i kvotestørrelser i forhold til optag og gennemførelse.

5. Årlige opgørelser af resultaterne af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde.6. Udviklingen i de økonomiske konsekvenser af aftalen.Opfølgningen skal sikre, at der ikke sker store forskydninger i skolers, praktikcentres og virksom-heders brug af skolepraktik i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det gælder bådeforskydninger mellem indgåede uddannelsesaftaler og aktivitetsudviklingen på enkelte skoler, prak-tikcentre og i enkelte brancher. Endvidere følges udviklingen i forholdet mellem korte og lange af-taler tæt. Tilsvarende følges udviklingen i kvoter, optag og gennemførelse på de 10 uddannelser,som er omfattet af initiativet. Opfølgningen sker med henblik på at identificere problemer tidligt,hvilket kan danne grundlag for evt. indgreb.Aftalepartierne forelægges hvert kvartal, første gang efter 1. kvartal 2013, opgørelse af udviklingen,jf. ovenfor, med henblik på drøftelse i aftalekredsen.Aftalepartierne lægger vægt på, at kapacitetsstyringen i erhvervsuddannelserne tilrettelægges underhensyntagen til regionale behov, f.eks. i forhold til større offentlige anlægsarbejder og erhvervsud-viklingen i øvrigt.Politiske udspil og aftaler, der indebærer betydelige ændringer i forudsætningerne, der har ligget tilgrund for drøftelserne bag nærværende aftale, jf. også punkt 1-6 ovenfor, vil medføre, at konse-kvenser for finansieringsomlægningen i nærværende aftale igen skal drøftes i aftalekredsen. Tilsva-rende vil ændringer i kommunernes adfærd, som indebærer betydelige ændringer i forudsætninger-ne bag finansieringsomlægningen, skulle drøftes i aftalekredsen.Regeringen tilkendegiver endvidere, at den ikke har til hensigt at hæve skolepraktikydelsen.De samlede statslige udgifter vedAftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesga-rantiudgør i alt 3.089 mio. kr. i perioden 2013-2016. Heraf afsættes en reserve til bedre kvalitet ierhvervsuddannelser mv. på i alt 694 mio. kr. i perioden 2014-2016 med henblik på senere udmønt-ning,jf. tabel 1.Tabel 1Udgifter til Aftale om bedre uddannelser og styrket uddannelsesgarantiUdgifter i mio. kr., 2013-pl2013 2014 2015 20161. En styrket uddannelsesgaranti131,6 184,6 199,6 204,62. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne433,4---3. Et-årig videreførelse af Ungepakke II210,3---4. Videreførelse af VEU-centre47,147,1 47,147,1Reserve til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne mv.*-534504498I alt822,4 765,7 750,7 749,7* Her af er i alt 286,0 mio. kr. i 2014, 280,8 mio. kr. i 2015 og 274,8 mio. kr. i 2016 allerede ud-møntet som videreførelse af midlertidige takstforhøjelser til erhvervsuddannelserne på FFL13.Den finansiering af de statslige merudgifter, som aftaleparterne er enige om, fremgår af tabel 2.Tabel 2Finansiering af Aftale om bedre uddannelser og styrket uddannelsesgarantiUdgifter i mio. kr., 2013-pl2013Generelle omprioriteringer på tværs af finanslovsforslaget for 2013 500,0

Finansieringsomlægning af AER til AUB253,9 210,0 179,9 173,9Omprioriteringer inden for Ministeriet for Børn og Undervisnings68,557,9 70,873,6områdeFinansiering i alt822,4 767,9 750,7 747,5Note: I 2014 er der en periodisk forskydning mellem finansieringen og udgifterne til aftalen, somudlignes i 2016.Finansieringen af i alt 500 mio. kr. årligt i 2013-2016 sker inden for rammen af den samlede finans-lov.Finansiering af i alt 270,8 mio. kr. i perioden 2013-2016 findes via omprioriteringer af udisponere-de midler på børne- og undervisningsområdet.Endelig finansieres 254 mio. kr. i 2013 faldende til 174 mio. kr. i 2016 ved en omlægning af AER-bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) pr. 1. januar 2013, som indeholder følgendeelementer:1. AER-bidraget omlægges til et bredere uddannelsesbidrag AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-drag).2. Den nuværende præmie- og bonusordning for uddannelsesaftaler afvikles pr. 31.december 2012.3. Der etableres en ny midlertidig præmie- og bonusordning i 2013 for uddannelsesaftaler, som mål-rettes unge under 25 år, således at der i 2013 kan modtages et beløb på 33.000 kr.4. Arbejdsgiverne overtager statens finansieringsansvar for skolepraktikydelse pr. 1. januar 2013.Bidraget til AUB vil fortsat bygge på et ”hvile i sig selv-princip” og fastlægges på de årlige finans-love på baggrund af behovet for midler til refusion, godtgørelse og ydelse mv. Bidraget pr. lønmod-tager forventes på baggrund af forudsætningerne bag nærværende aftale at kunne videreføres på etuændret niveau (2.973 kr.) i 2013 og 2014 og reduceres til ca. 2.700 kr. i 2015 og ca. 2.600 kr.2016.Finansieringsomlægningen forventes på baggrund af forudsætningerne bag nærværende aftale atmedføre en øget erhvervsbelastning på ca. 170 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 188 mio. kr. i 2016.Aftaleparterne er opmærksomme på, at aftalen indebærer en midlertidig forringelse af AER’s likvi-ditet. Der tilvejebringes derfor en forøget statsgaranti til AER.Bilag 1En styrket uddannelsesgarantiAftaleparterne er enige om 12 nye initiativer, der skal sikre eleverne en styrket uddannelsesgaranti,og som skal bidrage til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten. Initiativerne svarer til anbe-falingerne fra det af regeringen nedsatte erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmar-kedets parter.De samlede statslige udgifter til initiativerne udgør 131,6 mio. kr. i 2013 stigende til 204,6 mio. kr. i2016,jf. tabel 3.Tabel 3Indsatsområde 1 – En styrket uddannelsesgarantiUdgifter i mio. kr., 2013-pl1.1 Ændring af adgangsbegrænsning til skolepraktik

1) Initiativet finansieres af midler under Indsatsområde 2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne.2) De økonomiske konsekvenser vil afhænge af, om og hvilke uddannelser der eventuelt tages afnegativlisten. Såfremt forslaget medfører en konkret indstilling fra REU om justering af negativli-sten, vil der i forbindelse hermed skulle foretages et konkret udgiftsskøn med henblik på en særskiltstillingtagen til finansieringen af eventuelle merudgifter.3) En eventuel justering af EMMA-kriterierne skal være udgiftsneutral for både staten og arbejdsgi-verne.Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte initiativer.1.1 Ændring af adgangsbegrænsning til skolepraktikDer gennemføres en styringsmæssig omlægning af de erhvervsuddannelser, der i dag udbydes medadgangsbegrænsning til skolepraktik, og som erstatter de seneste års styring med 1-årige kvoter.Omlægningen omfatter, at adgangsbegrænsning til skolepraktik på de kvotebelagte uddannelser(bortset fra uddannelsen til dyrepasser) ophæves, og at der i stedet indføres en styring af kapacitetentil de pågældende uddannelsers grundforløb, hvorved eleverne ikke unødigt gennemfører et grund-forløb uden en reel mulighed for at komme i praktik eller skolepraktik.Aftalen indebærer, at:- kvotestyringen på skolepraktikområdet afskaffes (bortset fra uddannelsen til dyrepasser). Antalletaf uddannelser, hvor kapacitetsstyringen sker gennem adgangsbegrænsning, udvides fra i dag 12 til22 uddannelser ud af de i alt 109 uddannelser.- uddannelserne indgår i den faste årlige vurdering af behovet for adgangsbegrænsning med tilhø-rende fastsættelse af kvotestørrelser inden for de afsatte økonomiske rammer og de gældende reglerherom.- de fastsatte kvoter skal have en størrelse, så et passende antal elever i forhold til arbejdsmarkedetsbehov kan optages i skolepraktik, hvis de ikke har fået en uddannelsesaftale ved grundforløbets af-slutning.- ansøgere om optagelse til et grundforløb, som med en praktikvirksomhed har en uddannelsesafta-le, der omfatter grundforløbet, har fri adgang.

- hvis en skole har flere ansøgere end pladser til elever uden uddannelsesaftale, skal skolen optagede elever, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen.- skolens afgørelse skal træffes på grundlag af regler om uddannelsen, fastsat efter de faglige ud-valgs bestemmelse. Hvis der ikke er fastsat særlige regler for uddannelsen, træffer skolen afgørelseefter et skøn ud fra kriterier fastsat i skolens undervisningsplan der udarbejdes i samarbejde med delokale uddannelsesudvalg. Skolen afgørelser skal være saglige og begrundede.Omlægningen har ikke til hensigt at begrænse antallet af elever, der bliver uddannet inden for deomfattede uddannelser i forhold til i dag.1.2 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejdeStyrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde skal bidrage til, at praktikpladskapaciteten i virk-somhederne udnyttes i videst mulige omfang. En styrket indsats skal sikre, at det praktikpladsopsø-gende arbejde prioriteres, koordineres og tilrettelægges mere systematisk gennem følgende initiati-ver:- Erhvervsskolerne forpligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner for tilvejebringelse af praktik-pladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde med henblik på mål- og resultatstyringsamt opfølgning.- Udvikling af nøgletalsindikatorer skal belyse resultaterne af det praktikpladsopsøgende arbejde ogskal kunne anvendes til skolernes interne målstyring og som grundlag for opfølgning.- En tilskudsmodel, som tilskynder erhvervsskolerne til at fremkalde flere uddannelsesaftaler og øgeantallet af virksomheder, der ansætter elever.1.3 Kampagne for flere praktikpladserDen igangværende kampagne for flere praktikpladser fortsættes i 2013 og 2014. En fortsættelse afkampagnen skal bruges aktivt til at understøtte og skabe fokus på skolernes praktikpladsopsøgendearbejde, herunder et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører på praktikpladsområdet.1.4 Indkvartering på kostafdeling for elever under praktikuddannelsen på skolenElever, der under skoleundervisningen er optaget på en kostafdeling med tilskud, skal fremadrettetkunne få tilskud til opholdet på kostafdelingen under praktikuddannelsen i praktikcentret på skolen.Derudover skal elever, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, der ligger mere end 5kvarters transporttid med offentlige transportmidler fra elevens bopæl, også kunne optages på enkostafdeling under praktikuddannelsen, dog uden tilskud. Det skal modvirke, at elever fravælger enuddannelsesaftale med en virksomhed alene pga. geografisk afstand og manglende indkvarterings-mulighed.1.5 Karensperiode til skolepraktik afskaffesKarensperioden afskaffes, og eleverne optages direkte på hovedforløbet på grundlag af enten enuddannelsesaftale med en virksomhed eller en skoleaftale med et praktikcenter. Elever med en sko-leaftale påbegynder i stedet skoleundervisningen eller praktikuddannelsen i et praktikcenter en må-ned efter endt grundforløb, såfremt eleven ikke forinden har indgået en uddannelsesaftale.Denne løsning betyder, at eleverne kan blive optaget til skolepraktik to måneder hurtigere efter af-slutningen af grundforløbet, og at deres uklare situation under karensperioden fjernes. Samtidigsikres eleverne tid til at søge en praktikplads efter endt grundforløb, og skolerne sikres tid til at til-rettelægge hovedforløbene og tilpasse kapaciteten til optaget.

1.6 Adgang til øvrige trin i skolepraktik for elever, der har gennemført trin 1 med skolepraktik, gø-res permanentDen nuværende midlertidige ordning gøres permanent. Dermed kan elever, der har gennemført enuddannelses trin 1 med skolepraktik, fortsætte i skolepraktik på trin 2 og eventuelt efterfølgendetrin. Ordningen fjerner usikkerheden for eleverne om, hvorvidt de kan gennemføre den samledeerhvervsuddannelse. Dermed kan ordningen bidrage til at mindske frafaldet fra erhvervsuddannel-serne og sikre en bedre og mere reel uddannelsesgaranti.1.7 Permanentgørelse af ordninger for elever, der uforskyldt mister uddannelsesaftalenDe nuværende midlertidige ordninger for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, gørespermanente. Det sker for at sikre en bedre og mere reel uddannelsesgaranti, øge uddannelsernesattraktivitet og mindske frafaldet. Elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, har storrisiko for tabt uddannelsestid og for at falde fra uddannelsen. Ordningerne omfatter en løntilskuds-ordning og en mulighed for at lade skoleundervisningen gennemføre før praktikuddannelsen.1.8 Etablering af praktikcentreDer oprettes praktikcentre, som skal øge kvaliteten i skolepraktik, og som skal bidrage til en bedreudnyttelse af praktikpladskapaciteten med henblik på, at eleverne i videst muligt omfang kommer ilønnet virksomhedspraktik.Praktikcentrene skal tilrettelægge et samlet forløb for elever, der ikke opnår en hel uddannelsesafta-le med en virksomhed. Optagelse af en elev på praktikcenter sker ved indgåelse af en aftale mellemskole og elev om elevens fortsatte uddannelse, som fastlægger rettigheder og pligter for eleven ogskolen. Forslaget forventes at medføre en stigning i antallet af andre aftaler sammenlignet med idag, og skal bidrage til en stigning i den samlede volumen af praktikpladser.Centrene etableres i løbet af 2013, således at der kan tages højde for erfaringerne fra de igangvæ-rende forsøg, som foreligger i foråret 2013. Praktikcentre oprettes inden for de eksisterende organi-satoriske rammer på erhvervsskoler med hovedforløb.1.9 Udbud af flere uddannelser med skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter)Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) anmodes om at gennemgå listenover uddannelser uden skolepraktik (negativlisten) med henblik på beslutning om, hvorvidt flereuddannelser kan udbydes med skolepraktik (praktikuddannelse i et praktikcenter), herunder om enuddannelse i givet fald skal udbydes med eller uden adgangsbegrænsning til uddannelsens grundfor-løb.1.10 Retvisende praktikpladsstatistikDer sker en omlægning af praktikpladsstatistikken, så den giver et mere retvisende billede af ele-vernes status og uddannelsesgarantien inden for erhvervsuddannelserne, idet den nuværende prak-tikpladsstatistik giver anledning til uklarheder om elevernes status.1.11 Justering af EMMA-kriterierneKravene til elever, der optages i skolepraktik - EMMA-kriterierne - kan være medvirkende til fra-fald efter afsluttet grundforløb. Dette gælder særligt kravet om geografisk mobilitet.En eventuel tilpasning af selve EMMA-kriterierne samt deres håndhævelse skal afvente erfaringer-ne fra det igangværende forsøgsprogram. Dog skal det nærmere indhold i kravene om faglig oggeografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning konkretiseres for den enkelte elev i den skoleafta-le, som indgås mellem skole/praktikcenter og elev ved optagelse til skolepraktik (praktikuddannelse

i et praktikcenter), hvor det sikres, at skoleaftalen afspejler en realistisk forventning til den pågæl-dende elev.1.12 Praktikpladser i det offentligeStaten, regionerne, kommunerne skal hver for sig og i fællesskab fremadrettet arbejde for at opret-holde det nødvendige antal praktikpladser (uddannelsesaftaler) med henblik på at sikre, at flest mu-lige gennemfører en erhvervsuddannelse med virksomhedspraktik.Regeringen vil løbende opgøre og vurdere aftaleindgåelsen i stat, regioner og kommuner, hvor ud-viklingen sammenholdes med 2011 og 2012. Udviklingen følges dermed tæt med henblik på at sik-re, at staten, regionerne og kommunerne lever op til forpligtelsen om at tilvejebringe et højt antalpraktikpladser som offentlige arbejdsgivere.Bilag 2Øget kvalitet i erhvervsuddannelserneDen 1. januar 2013 udløberFlerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden2010-2012,som blev indgået den 5. november 2009 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folke-parti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre.Aftaleparterne er enige om at videreføre de midlertidige takstforhøjelser på erhvervsuddannelserneog udmønte reserven til bedre kvalitet på erhvervsuddannelserne mv. Anvendelsen af midlerne i2013 fremgår af tabel 4 nedenfor.Tabel 4Indsatsområde 2 – Øget kvalitet i erhvervsuddannelserneUdgifter i mio. kr., 2013-pl2.1 Kompetenceløft – lærere og ledere (justeret initiativ)2.2 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (nyt initiativ)2.3 Styrket differentiering (nyt initiativ)2.4 Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktik-del (nyt initiativ)2.5 Bedre skolemiljø herunder lektieværksteder (videreført initia-tiv)2.6 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et merepraksisnært grundforløb (videreført initiativ)2.7 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social ogpsykologisk rådgivning (videreført initiativ)1.2 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde, jf. Indsatsom-råde 1. En reel uddannelsesgaranti1.8 Etablering af praktikpladscentre, jf. Indsatsområde 1. En reeluddannelsesgarantiUdgifter i altNedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer.2.1 Kompetenceløft – lærere og ledereDer skal gennem efteruddannelse ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencersamt den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne. Kravet om en gennemført pæda-gogisk diplomuddannelse for lærerne fremrykkes i 2013 til inden for de første 4 års ansættelse, og

den pædagogiske ledelseskompetence skal sikres gennem efteruddannelse svarende til en pædago-gisk diplomuddannelse i ledelse på et modul.2.2 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlagDe enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag.På den enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles didaktisk og pædagogisk grund-lag, som afspejler de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af både denteoretiske undervisning og værkstedsundervisningen i forhold til den aktuelle elevgruppe.2.3 Styrket differentieringLærerne skal styrkes i systematisk at kunne tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og per-sonlige forudsætninger i tilrettelæggelsen af undervisningen. Konkret sikres det gennem udviklingaf metoder til differentiering, eksempelvis ved supervision.2.4 Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdelFor at sikre en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdelene skal lærerne på erhvervsskoler-ne ud i praktikvirksomhederne. Initiativet styrker således læreres, praktikoplæreres og praktikvejle-deres løbende samarbejde om det fælles uddannelsesansvar, herunder undervisningens og oplærin-gens indhold og form.2.5 Bedre skolemiljø herunder lektieværkstederInitiativet skal sikre, at skolerne fokuserer på skolemiljøets betydning og udvikler det bedst muligeskolemiljø, herunder etablerer lektieværksteder.2.6 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløbAftaleparterne er enige om at fastholde indsatsen vedrørende særlige grundforløb på erhvervsud-dannelserne, herunder grundforløbspakkerne tilrettelagt på baggrund af kompetenceafklaring.2.7 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivningMentorordninger, kontaktlærerordninger samt styrket social- og psykologisk rådgivning har effekt iforhold til reduktion af frafaldet på erhvervsskolerne. Aftaleparterne er enige om at fastholde initia-tivet over for unge med svage forudsætninger, som kan have brug for ekstra støtte i form af entenvoksenkontakt eller særlig hjælp til den løbende faglige udvikling. Endvidere fastholdes kontaktlæ-rerordningen som et obligatorisk tilbud på erhvervsskolerne. Endelig afsættes midler til styrket so-cial- og psykologisk rådgivning.(Bilag 3 og 4 er udeladt)