L 74 - 2012-13 - Bilag 1: Orientering om at lovforslaget er sendt i høring, fra beskæftigelsesministeren

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeretMålgruppe§ 1.Personer, som opbruger deres dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni2013, har fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt, ret til uddannelse med særliguddannelsesydelse efter denne lov, hvis de er ledige og i øvrigt opfylder betingelserne efter dennelov.Ret til uddannelse m.v.§ 2.En person, der er omfattet af § 1, har ret til at deltage i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt,hvor personens dagpengeret er opbrugt og i op til 6 måneder herefter, hvis personen henvender sigtil jobcenteret herom, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Uddannelsen skal give personen et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, somstyrker personens muligheder for at komme i beskæftigelse.Stk. 3.Perioden efter stk. 1 kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højstudgøre i alt 4 år.§ 3.Jobcenteret skal aftale det nærmere uddannelsesforløb med personen og sørge for, at personenså tidligt som muligt, efter at dagpengeretten er opbrugt, tilbydes en kompetenceafklarende samtaleog en plan for et relevant uddannelsesforløb. Et uddannelsesforløb kan bestå af en eller flereuddannelser efter § 4.Stk. 2.Hvis personen selv har søgt om og er blevet optaget på en uddannelse, skal personendokumentere dette over for jobcenteret. Uddannelsens navn, uddannelsessted samt start- og slutdatoskal fremgå af dokumentationen.Stk. 3.Hvis jobcenteret vurderer, at en uddannelse, som personen er blevet optaget på eller ønsker atdeltage i, ikke styrker personens muligheder for at komme i beskæftigelse, træffer jobcenteretafgørelse om, at personen ikke har ret til uddannelsen under uddannelsesordningen.Stk. 4.Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret stille krav omdeltagelse i efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige uddannelsesforløbikke har ført til ordinær beskæftigelse.§ 4.En person, der er omfattet af § 1 kan deltage i følgende uddannelser, der har hjemmel i lov:1) Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)2) Almen Voksenuddannelse (AVU)3) Hf-enkeltfag4) Erhvervsuddannelser5) Gymnasiale uddannelser6) Gymnasiale suppleringskurser

7) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)8) Kombinerede FVU- og AMU- og AVU-forløb9) Enkeltfag på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende voksenuddannelse10) Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner.Stk. 2.Den enkelte uddannelse skal som udgangspunkt være tilrettelagt som heltidsundervisning.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser der eromfattet af ordningen, herunder betingelserne for at kunne deltage i uddannelse underuddannelsesordningen, hvad der forstås ved heltidsundervisning, i hvilket omfang der skal være taleom heltidsundervisning, samt administration af ordningen.§ 5.Personer, der er omfattet af § 1, og som deltager i uddannelse efter § 4, har ret tilbefordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur ermere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over deførste 24 km.Stk. 2.Godtgørelsen efter stk. 1, udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Denne kilometersatsfølger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 Cfastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.Stk. 3.Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 4.Personer, der er omfattet af § 1, og som deltager i uddannelse efter § 4 kan efter jobcenteretskonkrete vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning aftransportudgifter, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindreend 24 km.Stk. 5.Der kan ikke samtidig med udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1, udbetalesbefordringsgodtgørelse efter anden lovgivning.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.Opfølgning§ 6.Jobcenteret skal påse, at personer, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen, aktivt søger atudnytte deres uddannelsesrettigheder under uddannelsesordningen i hele perioden med særliguddannelsesydelse herunder påbegynder og følger aftalt uddannelse.§ 7.Såfremt der sker afvigelser i forhold til det aftalte om uddannelsesforløbet, har personen pligttil straks at meddele dette til jobcenteret.§ 8.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministerenfastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger tilkommunen om personens deltagelse i uddannelsen svarende til de bestemmelser, der er fastsatherom i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Særlig uddannelsesydelse§ 9.Kommunen udbetaler særlig uddannelsesydelse til personer, som har henvendt sig tiljobcenteret om, at de ønsker at benytte uddannelsesordningen efter §§ 2-5. Personen har ret tilsærlig uddannelsesydelse uden hensyn til egen formue og en ægtefælles indtægts- ogformueforhold.Stk. 2.Særlig uddannelsesydelse udgør et månedligt beløb på1) 13.884 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

2) 10.413 kr. for andre personer.Stk. 3.Særlig uddannelsesydelse efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her ilandet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andetEU/EØS-land.Stk. 4.Personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, bevarer retten til ydelsen under barsel ellersygdom. Perioden med særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, forlænges ikke på grund af barseleller sygdom.Pligter og kontaktforløb§ 10.En person er tidligst berettiget til særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personenhenvender sig til jobcenteret og anmoder om at blive omfattet af uddannelsesordningen efter §§ 2-5.Det er en betingelse for at være berettiget til ydelsen, at personen i hele perioden med særliguddannelsesydelse står til rådighed for arbejde og aktivt søger at udnytte sine uddannelses-rettigheder efter denne lov med henblik på at opnå beskæftigelse.Stk. 2.Det er endvidere en betingelse for at modtage ydelsen, at personen1) deltager aktivt i ordningen,2) har bopæl og ophold i Danmark, jf. dog stk. 5,3) er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende, jf. stk. 3,4) har et godkendt CV på Jobnet.dk og løbende vedligeholder det, jf. stk. 3,5) er aktivt jobsøgende,6) kan overtage arbejde med dags varsel,7) tager arbejde, som jobcenteret har henvist personen til, og8) deltager i et individuelt kontaktforløb, jf. stk. 4.Stk. 3.For personer omfattet af uddannelsesordningen efter §§ 2-5 finder følgende regler i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse1) kapitel 5 om tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre og2) kapitel 6 om oplysninger om job og cv.Stk. 4.En person, der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, skal ikke møde personligtop til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvorpersonen ikke deltager i uddannelse under ordningen, skal personen møde personligt op til samtaleri jobcenteret, som personen indkaldes til.Stk. 5.Kommunen kan i særlige tilfælde tillade, at særlig uddannelsesydelse bevares underkortvarige ophold i udlandet, hvis1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børnunder 18 år,2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,eller3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligtsyg.Stk. 6.Det er en betingelse for at bevare retten til særlig uddannelsesydelse under ophold i udlandet,at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde betingelserne for ret til ydelsen, herunder at denpågældende kan følge uddannelsen.§ 11.En person, der under ordningen får ordinært arbejde, har ret til at fortsætte forløbet medsærlig uddannelsesydelse, når arbejdet er ophørt. Perioden med særlig uddannelsesydelse, jf. § 18,stk. 1, forlænges ikke på grund af arbejde.Stk. 2.En person, der har deltidsarbejde, kan modtage supplerende særlig uddannelsesydelse.

Stk. 3.Arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, trækkes fra i særliguddannelsesydelse. Ved beregningen af fradraget ses der bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime.For personer, der ikke har fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med denomregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Offentligeforsørgelsesydelser trækkes fuldt ud fra i den særlige uddannelsesydelse.Stk. 4.Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørtmed at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, bliver trukket fra i den særligeuddannelsesydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ydelsen for detantal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.Rimelige grunde§ 12.Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for relevante uddannelser i et uddannelsesforløb,hvis1) den pågældende ikke kan deltage i uddannelserne på grund af sygdom,2) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, eller3) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn.Stk. 2.Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejde under ordningen, hvis1) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredetforringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,2) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende pågrund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,3) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,4) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,5) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn,6) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller7) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.Fradrag i særlig uddannelsesydelse§ 13.Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en samtale i jobcenteret, som personenindkaldes til, i perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse under ordningen, jf. § 10, stk. 4,3. pkt., foretager kommunen fradrag i særlig uddannelsesydelse for de dage, der går, fra personenskulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretagesfradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakterjobcenteret samme dag.§ 14.Hvis en person, der ansøger om eller modtager særlig uddannelsesydelse, har undladt attilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 3, eller har undladt at lægge sit cvind i Jobnet, jf. § 10, stk. 2, nr. 4, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor den

pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre denmanglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.Stk. 2.Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret vedat tjekke sine jobforslag, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende,foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindreden manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.Nedsættelse af særlig uddannelsesydelse§ 15.Særlig uddannelsesydelse nedsættes efter stk. 2, hvis en person uden rimelig grund1) ophører med sit arbejde, eller2) afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til.Stk. 2.Ydelsen til personer, som er omfattet af stk. 1, nedsættes med 1.615 kr. pr. hændelse.Stk. 3.Nedsættelsen i ydelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen påhændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske enenkelt nedsættelse efter stk. 1.Stk. 4.Hvis ydelsen til en person er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 2 med samme andel.Ophør af særlig uddannelsesydelse ved manglende deltagelse i uddannelsesordningen§ 16.Særlig uddannelsesydelse ophører, hvis en person uden rimelig grund undlader at1) deltage aktivt i afklaringen af relevant uddannelse,2) deltage aktivt i at vælge relevant uddannelse,3) søge ind på den relevante uddannelse,4) påbegynde den relevante uddannelse,5) følge den relevante uddannelse, eller6) færdiggøre den relevante uddannelse.Stk. 2.Særlig uddannelsesydelse til personen ophører, så længe personen undlader at deltage aktivt iafklaringen af relevant uddannelse m.v., som beskrevet i stk. 1.§ 17.Det er en betingelse for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af særlig uddannelsesydelseefter §§ 13-16, at kommunen skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af særliguddannelsesydelse om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund ikke møder tilsamtale, afslår arbejde, ikke deltager aktivt i afklaringen af relevant uddannelse m.v. Personen skalendvidere informeres om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.Informationen skal gives samtidig med, at personen henvender sig til jobcenteret omuddannelsesordningen, indkaldelsen til samtale, henvisningen til arbejde m.v.Stk. 2.Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ydelsen sker med virkning fra den dag, hvorpersonen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter § 10, stk. 1-2. Fradrag ognedsættelser i ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.Stk. 3.Fradrag efter § 13 og § 14 sker med en forholdsmæssig andel af månedens ydelse svarendetil antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage ydelsen, sati forhold til månedens samlede antal kalenderdage.Udbetaling af særlig uddannelsesydelse, tilbagebetaling m.v.

§ 18.Særlig uddannelsesydelse kan udbetales fra det tidspunkt, hvor en persons dagpengeret eropbrugt og 6 måneder herefter. Ydelsen kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor personenhar henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Periodenmed ydelsen kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.Stk. 2.Særlig uddannelsesydelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen skerbagud for 1 måned.§ 19.Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget særlig uddannelsesydelse.Flytning mellem kommuner§ 20.Flytter en person, som har fået aftalt et uddannelsesforløb efter § 3 til en andenopholdskommune, har personen ret til at fortsætte uddannelsesforløbet i den nye kommune.Udgifterne til uddannelse og særlig uddannelsesydelse afholdes af den nye opholdskommune.Indberetning og udveksling af data samt digital kommunikation§ 21.Kapitel 11 om fælles datagrundlag, it-systemer og registre og kapitel 12 om indberetning,udveksling, videregivelse og samkøring af data i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for data, der er omfattet afuddannelsesordningen efter denne lov.§ 22.Kapitel 4 a om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findertilsvarende anvendelse for personer omfattet af denne lov.Ansvar for indsatsen og refusion§ 23.Ansvaret for indsatsen efter denne lov påhviler kommunen.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til uddannelse efter § 4 og tilbefordringsgodtgørelse og transportudgifter efter § 5.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af udgifter til den særlige uddannelsesydelse, når personen deltageri uddannelse efter denne lov. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningen uden at deltage iuddannelse, refunderer staten 30 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab,revision og tilsyn m.v. for refusionen efter stk. 2 og 3, og kan herunder bestemme, atadministrationen og udbetalingen til kommunerne kan varetages af en anden offentlig myndighed.Klageadgang§ 24.Kommunens afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes forbeskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Ikrafttrædelse m.v.

§ 25.Loven træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2.Personer, hvis dagpengeret opbruges i perioden den 30. december 2012 til og med den 6.januar 2013, og som senest den 11. januar 2013 retter henvendelse til jobcenteret om at deltage iordningen, har ret til at få udbetalt særlig uddannelsesydelse med virkning fra det tidspunkt, hvordagpengeretten er opbrugt.§ 26.I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktivbeskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 ilov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 1, stk. 2,indsættes efter ”uddannelse af”: ”personer, der er omfattet af lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og”.§ 27.I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret ved § 7 i lovnr.153 af 28. februar 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 921 af 18. september 2012 og § 1 i lov nr. 926af 18. september 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 7, nr. 9,indsættes efter ”ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”: ”, ydelseefter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret”.§ 28.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Ret til uddannelse m.v.2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2.1. Befordringsgodtgørelse m.v.2.1.2.2. Opfølgning2.2. Ydelse under ordningen2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Pligter under ordningen2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Refusion af udgifter til uddannelser m.v. og særlig uddannelsesydelse2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Administration af ordningen2.5.1. Udveksling og indberetning af data samt digital kommunikation2.5.1.1. Forholdet til persondataloven3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Uddannelse med særlig uddannelsesydelse4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

Dette lovforslag udmønter andre dele af finansloven for 2013 på det beskæftigelsesmæssigeområde.1.2. Lovforslagets baggrundRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten harindgået aftale om finansloven for 2013. Følgende fremgår af aftalen:”Uddannelsesløftfor ledigeEt forhøjet antal forsikrede ledige er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første halvår 2013. Detskyldes dels den konkrete indfasning af den 2-årige dagpengeperiode i medfør af genopretnings-aftalen, dels den midlertidige periodeforlængelse på ½ år, som blev aftalt mellem regeringen ogEnhedslisten i Aftale om finansloven for 2012.Parterne er på den baggrund enige om at give ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår2013, ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. Rettentil uddannelse og opkvalificering skal medvirke til at bringe langtidsledige dagpengemodtageretættere på arbejdsmarkedet.Parterne er enige om, at retten til uddannelse eller opkvalificering for ovennævnte gruppe af ledigegælder i 26 uger efter udløbet af dagpengeperioden. Retten til forsørgelse på 60 pct. af denmaksimale dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. af den maksimale dagpengesats forforsørgere i de 26 uger er betinget af, at den ledige i perioden står til rådighed for job og relevantuddannelse under ordningen, der øger mulighederne for beskæftigelse. Det indebærer, at ledige skaltage imod de job, som den enkelte tilbydes, herunder akutjob. Det er således alene ledige, som ikkehar været i stand til at opnå ordinær beskæftigelse, som kan benytte ordningen. Retten tilforsørgelse i 6 måneder efter dagpengeperiodens ophør gælder også, hvis der ikke kan tilbydesrelevant uddannelse, eller hvis uddannelsen ikke fører til beskæftigelse umiddelbart efterfærdiggørelsen. Formue og ægtefælles indkomst modregnes ikke i forsørgelsesydelsen.Den ledige skal sikres et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft for dermed at styrkemulighederne for, at den pågældende efterfølgende kommer i job. Jobcentrene skal sikre, at alleledige, som ønsker at være omfattet af ordningen, tilbydes et relevant uddannelsesforløb medforsørgelse. Viften af uddannelser, der omfattes af ordningen, er meget bred, så alle ledige imålgruppen – uanset deres uddannelsesmæssige baggrund – får mulighed for at påbegynde etuddannelsesforløb, der styrker de lediges jobperspektiv. De ledige i ordningen friholdes for eventueldeltagerbetaling. Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret stille kravom deltagelse i efterfølgende uddannelsestilbud senest hver 8. uge.Forsørgelsesperioden omfatter eventuelle venteperioder, indtil uddannelsen påbegyndes.Jobcentrene skal sikre, at den ledige påbegynder et uddannelsesforløb så tidligt som muligt efterophør af dagpengeperioden.Det forventes, at a-kasserne understøtter deres medlemmer i at finde relevante uddannelsestilbud,som kan bidrage til at øge de lediges muligheder for at komme i ordinært arbejde.Parterne mødes umiddelbart før sommerferien og diskuterer udviklingen i langtidsledigheden.

Der afsættes i alt 480 mio. kr. til uddannelsesløft til ledige i 2013.”Følgende fremgår af en note til aftalen: ”I gruppen af ledige, der er i risiko for at opbrugedagpengeretten i første halvår 2013, indgår personer med en dagpengeret på 2½ - 4 år, hvilket skalses i sammenhæng med den konkrete overgangsbestemmelse for afkortningen af dagpengeperiodenfra 4 til 2 år i Genopretningsaftalen samt den midlertidige periodeforlængelse på finanslovenfor 2012. Dagpengeperioden samt de 26 uger med forsørgelse kan ikke samlet overstige 4 år.”2. Lovforslagets indhold2.1. Ret til uddannelseLovens formål er at give ledige, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i 2012 ogi første halvår af 2013, mulighed for at gå i gang med en uddannelse med en forsørgelsesydelseefter at dagpengeretten er opbrugt, så de dels opnår et kvalifikationsløft, der bringer dem tættere påarbejdsmarkedet, dels har et forsørgelsesgrundlag, mens de er i gang med at uddanne sig.2.1.1. Gældende retEfter gældende regler har ledige ikke en særlig ret til uddannelse med forsørgelsesydelse efter, atderes dagpengeret er opbrugt.Ledige har i den periode, hvor de er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, ret og pligt til at deltage iaktive tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud efter reglerne ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Når dagpengeretten er opbrugt, kan ledige få kontanthjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitiki det omfang, de opfylder betingelserne herfor. Kontanthjælpsmodtagere har ligeledes ret og pligt tilat deltage i aktive tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik ellerløntilskud. Hvilket tilbud, der skal gives, afhænger af, hvad der vurderes at være bedst til at kunnebringe personen hurtigt i job. Personen har ikke krav på at få et uddannelsestilbud, og hvis personener over 30 år, kan et uddannelsestilbud højst vare 6 uger i første ledighedsperiode.Ledige, der ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp eller anden hjælp til offentligforsørgelse, kan få tilbud efter reglerne for selvforsørgende ledige i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Efter disse regler har man ret til et tilbud om enten vejledning ogopkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at villeforbedre beskæftigelsesmulighederne. Som selvforsørgende har man ikke mulighed for at vælgehvilken type tilbud, det skal være. Et uddannelsestilbud til selvforsørgende må højst vare op til 6uger - dog op til 26 uger, hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet.Kontanthjælpsmodtagere og selvforsøgende kan få befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbudefter reglerne i kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at indføre en ny midlertidig uddannelsesordning, der giver ledige, som opbruger deresret til dagpenge i perioden fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, og som ikke harværet i stand til at opnå ordinær beskæftigelse, en ret til uddannelse med en særlig uddannelses-ydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Perioden med uddannelsesordningenkan dog sammenlagt med den lediges dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.

Uddannelsen skal have til formål at give de ledige et målrettet og sammenhængendekvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at komme i beskæftigelse.For at komme med i ordningen skal den ledige rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, atpågældende ønsker at være omfattet. Henvendelsen til jobcenteret bør ske så tidligt som muligt ogvil også kunne ske, inden dagpengeretten er opbrugt.Jobcentrene skal sørge for, at alle ledige, som er i målgruppe for ordningen, og som henvender sigfor at få en uddannelse, tilbydes en kompetenceafklarende samtale og et relevant uddannelsesforløbsnarest muligt efter henvendelsen. Jobcenteret skal derfor sørge for, at det videre forløb aftales medpersonen, hvilket fx kan ske under den kompetenceafklarende samtale, hvor der vil kunne aftales enplan for, hvordan pågældende hurtigst og bedst muligt kan få et målrettet og sammenhængendekvalifikationsløft, der styrker mulighederne for job. Samtalen vil fx kunne tage udgangspunkt ioplysninger og aftaler fra den jobplan, der blev udarbejdet, mens vedkommende vardagpengemodtager.Jobcenteret skal vejlede personen om hvilke uddannelser, der bedst kan hjælpe pågældende i job.Jobcenteret vil kunne anvende arbejdsmarkedsbalancen, hvor denne vil kunne give et billede af, omen uddannelse kan føre til job med gode beskæftigelsesmuligheder i den pågældende region.Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres halvårligt og viser jobmulighederne for cirka 1.100stillingsbetegnelser i hver af de fire beskæftigelsesregioner. Arbejdsmarkedsbalancen benyttes iforvejen af jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre beskæftigelsespolitiske aktører til at vejlede ogrådgive ledige om beskæftigelsesmuligheder i regionen.Der er mulighed for at vælge imellem følgende uddannelser og kurser, som har hjemmel i lov:1) Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)2) Almen Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog3) Hf-enkeltfag4) Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb5) Gymnasiale uddannelser6) Gymnasiale suppleringskurser7) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)8) Kombinerede FVU- og AMU- og AVU-forløb9) Enkeltfag på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende voksenuddannelse10) Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner.Dansk som andetsprog vil kunne tages som AMU og AVU.Det foreslås, at det er en betingelse, at den enkelte uddannelse som udgangspunkt er tilrettelagt somheltidsundervisning. Det vil administrativt blive fastsat, hvad der forstås ved heltidsundervisning,og i hvilke tilfælde kravet om fuldtidsundervisning kan fraviges.Retten til uddannelse efter denne lov ændrer ikke ved de almindelige optagelsesbetingelser for deenkelte uddannelser. Den ledige skal således opfylde de almindelige krav for at blive optaget på denenkelte uddannelse.

Uddannelserne vil kunne sammensættes efter behov for den enkelte ledige, således at det bedstmuligt sikres, at forløbet målrettes et sammenhængende kvalifikationsløft for den enkelte.Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse iefterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige uddannelsesforløb ikke harført til ordinær beskæftigelse.Hvis en person selv har søgt ind på en uddannelse, der er omfattet af ordningen, og er blevetoptaget, skal personen dokumentere dette over for jobcenteret. Uddannelsens navn, uddannelsesstedsamt start- og slutdato skal fremgå af dokumentationen.Hvis personen har søgt ind på eller ønsker en uddannelse, som har et sådant indhold, at det efterjobcenterets vurdering ikke vil kunne bidrage til, at personen bringes tættere på at få et job, skaljobcenteret gøre opmærksom på dette og gøre opmærksom på andre uddannelsesmuligheder, sombedre vil kunne hjælpe personen til job. Ønsker personen en uddannelse, som efter jobcenteretsvurdering ikke styrker personens muligheder for at komme i beskæftigelse, kan jobcenteret træffeafgørelse om, at personen ikke kan deltage i forløbet.2.1.2.1. Befordringsgodtgørelse m.v.Det foreslås, at ledige, der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, får ret tilbefordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur ermere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over deførste 24 km. Godtgørelsen udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Ydelsen vil være skattefri.Det foreslås endvidere, at personer, som har mindre end 24 km mellem bopæl og uddannelsesstedog retur, efter jobcenterets konkrete vurdering kan få op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvisdækning af transportudgifter.2.1.2.2. OpfølgningJobcenteret skal understøtte personen i dennes uddannelsesvalg og vise, hvorledes det konkreteuddannelsesforløb efterfølgende kan kombineres med andre uddannelsesforløb.Jobcenteret skal påse, at personer, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen, aktivt søger at udnyttederes uddannelsesrettigheder i hele perioden med særlig uddannelsesydelse, herunder påbegynderog følger aftalt uddannelse.Jobcenteret skal endvidere påse, at den ledige under forløbet står til rådighed for arbejdsmarkedet,herunder står til rådighed for henvist job.Jobcenteret skal påse, at personen påbegynder og følger uddannelsen. Hvis jobcenteret bliverbekendt med, at en person ikke længere deltager aktivt i uddannelsen og de aktiviteter, der erforbundet med uddannelsen, skal jobcenteret give besked til den del af kommunen, der udbetalerydelsen, som vil tage stilling til, om det har betydning for personens ret til ydelse.Personen har pligt til at give jobcenteret besked, hvis der sker afvigelser i forhold til det aftalte omuddannelsesforløbet.

Der vil administrativt blive fastsat bestemmelser om uddannelsesstedernes pligt til at underrettekommunen om personens deltagelse i uddannelsen.2.2. Ydelse under ordningen2.2.1. Gældende retEfter gældende regler har ledige ikke en særlig ret til en offentlig forsørgelsesydelse efter, at deresdagpengeret er opbrugt. Kun hvis de ikke har andre muligheder for at forsørge sig selv - og hvisderes forsørgelse ikke påhviler nogen anden - typisk en ægtefælle - kan de modtage kontanthjælp,hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Kontanthjælpssystemet udgør det understeøkonomiske sikkerhedsnet for personer, der ikke kan forsørge sig selv og ikke kan forsørges afandre. Kommunen kan derfor fx ikke yde kontanthjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue,som kan dække det økonomiske behov.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at indføre en ny ydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra den30. december 2012 til senest den 30. juni 2013, som ikke har været i stand til at opnå ordinærbeskæftigelse, og som deltager i den foreslåede uddannelsesordning. Ydelsen kaldes særliguddannelsesydelse og udbetales til forskel fra kontanthjælpen uafhængigt af en eventuel ægtefællesøkonomiske forhold. Endvidere udbetales den uafhængigt af egen formue.Den særlige uddannelsesydelse har to niveauer, som – uanset alder – udgør 13.884 kr. for personer,som har forsørgelsespligt over for børn – uanset antal. For andre personer udgør den særligeuddannelsesydelse 10.413 kr. Beløbene svarer til 80 pct. henholdsvis 60 pct. afarbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.2.3. Pligter under ordningen2.3.1. Gældende retEfter gældende regler har ledige som nævnt ikke en særlig ret til offentlig forsørgelse efter, at de haropbrugt deres dagpengeret. Hvis en person ikke modtager en ydelse, gælder der heller ikke nogenpligter.Hvis personen havde haft ret til kontanthjælp, ville pågældende have pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder, jf. § 13 i lov om aktiv socialpolitik. For kontanthjælpsmodtagere, der erarbejdsmarkedsparate, betyder det bl.a., at de skal stå til rådighed for aktive tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, søge arbejde og påtage sig et arbejde med dags varsel.Kontanthjælpssystemet indeholder en række rimelige grunde til ikke at stå til rådighed for etkonkret tilbud eller arbejde, fx i tilfælde af sygdom, barsel, manglende mulighed for børnepasning,eller hvis arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.2.3.2. Den foreslåede ordningDet følger af aftalen, at ledige, som er omfattet af uddannelsesordningen, fortsat skal stå til rådighedfor arbejdsmarkedet. De skal ikke alene stå til rådighed for uddannelse. Et ordinært arbejde ogselvforsørgelse vil altid skulle prioriteres forud for uddannelse og offentlig forsørgelse.Det foreslås derfor, at ledige bl.a. skal:have bopæl og ophold i Danmark,være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret,

Da ordningen og ydelsen administreres af kommunerne, foreslås det, at de ledige skal være omfattetaf rådighedsregler, som jobcentrene er vant til at administrere, dvs. stort set svarende til reglerne forarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Dog skal de ledige i ordningen ikke deltage i aktivering, og de behøver ikke at møde op personligttil samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i en uddannelse. Kontakten ogrådighedsopfølgningen kan ske telefonisk eller digitalt i stedet for, svarende til reglerne om mindreintensiv indsats for visse persongrupper.Det er vigtigt, at jobcenteret understøtter og vejleder den ledige om jobsøgning og påser, at denledige søger relevante job og tager imod de job, som den enkelte tilbydes, herunder akutjob.Det er vigtigt, at den ledige, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen, også aktivt udnytter sineuddannelsesrettigheder i hele perioden med særlig uddannelsesydelse efter denne lov med henblikpå at opnå beskæftigelse.Den ledige skal bl.a. over for jobcenteret dokumentere, at denne har søgt om og opnået optagelse påen uddannelse, medmindre der er tale om en uddannelse, hvor det er jobcenteret, der tilmelder denledige. Den ledige skal oplyse, på hvilket uddannelsessted forløbet finder sted, hvilken uddannelseder er tale om, samt start- og slutdato for uddannelsesforløbet.Det foreslås, at de rimelige grunde til ikke at stå til rådighed for et konkret tilbud eller arbejde, derfindes såvel på kontanthjælpsområdet som på dagpengeområdet, skal finde tilsvarende anvendelsefor særlig uddannelsesydelse. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.Det foreslås ligeledes, at kontanthjælpssystemets sanktioner finder tilsvarende anvendelse forpersoner, der har ret til særlig uddannelsesydelse. Disse sanktionsregler foreslås tilpassetmålgruppen for særlig uddannelsesydelse. Der henvises til bemærkningerne til de enkeltebestemmelser.2.4. Refusion af udgifter til uddannelser m.v. og særlig uddannelsesydelse2.4.1. Gældende retDa uddannelsesordningen er ny, findes der ikke refusionsregler for kommunernes driftsudgifter tiluddannelse eller befordring og udbetaling af særlig uddannelsesydelse i forvejen.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til uddannelse og befordringefter bestemmelserne i dette lovforslag.Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af udgifter til særlig uddannelsesydelse, nårpersonen deltager i uddannelse efter denne lov. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningenuden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct. af udgifterne til ydelsen.

Der afsættes særskilte statslige bevillinger til dækning af refusionen.Reglerne om refusion svarer til lignende regler om kommunernes ret til refusion for udgifter tiltilbud om vejledning og opkvalificering samt befordring efter henholdsvis kapitel 10 og 15 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats og udgifterne til kontanthjælp.2.5. Administration af ordningenKommunerne varetager allerede i dag via jobcentrene beskæftigelsesindsatsen for alle ledige efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne varetager ligeledes udbetaling af kontanthjælpm.v. efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunens afgørelser kan påklages tilbeskæftigelsesankenævnet.Det foreslås, at kommunerne varetager administrationen af uddannelsesordningen efter lovforslagetsvarende til deres administration af beskæftigelsesindsatsen og udbetaling af ydelse forkontanthjælpsmodtagere. Ligeledes foreslås det, at kommunerne skal betale for uddannelserne påsamme måde, som de i dag skal betale for uddannelsestilbud efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Betalingen foregår efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter iforbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. bemærkningerne til lovforslagets §26.Kommunerne skal vejlede personer, der henvender sig, om uddannelsesordningen.Da personerne i perioden, inden deres dagpengeret er opbrugt, har modtaget dagpenge, forudsættesdet, at arbejdsløshedskasserne vejleder deres medlemmer om uddannelsesordningen, indendagpengeretten er opbrugt, og understøtter dem i at finde relevante uddannelser, som kan bidrage tilat øge deres muligheder for at komme i ordinært arbejde.Det foreslås, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)kommer til at gælde i forhold til kommunernes administration af ordningen.§ 2 i retssikkerhedsloven angiver, at loven indeholder regler for, hvordan kommunerne og statsligemyndigheder på det sociale område skal behandle sager efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 3, i lovenbestemmer social- og integrationsministeren på beskæftigelsesområdet efter forhandling medbeskæftigelsesministeren, hvilke sager retssikkerhedsloven helt eller delvist skal gælde for. Medhjemmel i denne bestemmelse er det i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på detsociale område fastsat, at retssikkerhedsloven finder anvendelse, når bl.a. kommunalbestyrelsen,beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen, dog ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,bortset fra visse bestemmelser, behandler og afgør sager efter en række love på beskæftigelses-ministeriets område, hvor personer opnår ret til en indsats eller ydelse fra kommunen, herunder lovom en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.Da det foreliggende lovforslag regulerer borgeres ret til en indsats og ydelse fra kommunen,foreslås det, at det med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, bliver fastsat, atretssikkerhedsloven også skal gælde for sager efter lovforslaget.Efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven kan kommunerne og jobcentrene efter forudgåendesamtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser m.v. giver de oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for atbehandle sagen.2.5.1. Udveksling og indberetning af data samt digital kommunikationUddannelsesordningen efter lovforslaget er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, og det foreslåsderfor, at bestemmelserne om det fælles datagrundlag i kapitel 11 og 12 i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven), også skal gælde for data om personeromfattet af lovforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 21.Det foreslås endvidere, at kapitel 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarendeanvendelse for lovforslaget. Beskæftigelsesministeren får hermed bemyndigelse til at fastsætteregler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation forpersoner, der er omfattet af uddannelsesordningen. Dermed skabes der mulighed for, at der fortsatkan være en obligatorisk digital kommunikation mellem borgeren og jobcenteret.2.5.1.1. Særligt om forholdet til persondatalovenDet følger af § 5, stk. 2, i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), at indsamlingaf oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke måvære uforenelig med disse formål.Det følger videre af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevanteog tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortiloplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.Det følger endvidere af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, at behandlingen af en oplysning kanfinde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler dendataansvarlige.Til brug for fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovforslaget, får jobcentrene medforslaget til § 21 hjemmel til at indhente oplysninger i det fælles datagrundlag iBeskæftigelsesministeriet. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.Jobcentrene får samtidig pligt til at indberette data til forvaltning af uddannelsesordningen,herunder opfølgning på indsatsen til det fælles datagrundlag, ligesom der kan udveksles relevanteoplysninger mellem en række ministerier med tilhørende styrelser, herunder Ministeriet for Børn ogUndervisning, til brug for administration af ordningen.Hjemlen foreslås således givet til et udtrykkeligt og sagligt formål og giver ikke jobcentret adgangtil at indhente eller pligt til at indberette flere oplysninger, end det er nødvendigt, for at jobcentrenekan løse den opgave, som uddannelsesordningen indebærer.Forslaget findes således at ligge inden for rammerne af persondataloven.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Uddannelse med særlig uddannelsesydelseDet foreslås, at personer, hvis dagpengeret opbruges fra den 30. december 2012 og senest 30. juni2013, får ret til at deltage i uddannelsesordningen fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt,

og i op til 6 måneder frem, såfremt personen henvender sig til jobcenteret herom. Personerne får rettil en særlig uddannelsesydelse på henholdsvis 13.884 kr. for personer med forsørgelsespligt overfor børn og 10.413 kr. for andre. Den særlige uddannelsesydelse kan dog tidligst udbetales medvirkning fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret. Det er beregningstekniskforudsat, at ca. 8.250 personer vil ønske at benytte sig af retten til uddannelse i 2013.Kommunerne får refunderet deres forsørgelsesudgifter til ordningen efter samme principper, somgælder for kontanthjælp. Forsørgelsesudgifterne finansieres via en ny særskilt statslig bevilling.Refusionssatserne er 50 pct. af forsørgelsen ved perioder i uddannelse og 30 pct. i perioder, hvorden enkelte er passiv ydelsesmodtager. Kommunerne under ét kompenseres for den resterende delaf udgifterne via budgetgarantien.Herudover får kommunerne refunderet 50 pct. af driftsudgifterne til finansiering af uddannelse samtudgifterne til befordring via en ny særskilt statslig bevilling, mens kommunerne under étkompenseres for den resterende del af udgifterne via budgetgarantien.Forslaget vil medføre merudgifter til forsørgelse samt udgifter til uddannelse. Udgifterne vil i et vistomfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, derellers ville være overgået til kontanthjælp, jf. tabel 1.Kommunerne får ansvar for at administrere ordningen og udbetale den særlige uddannelsesydelse tilledige i målgruppen, der opfylder betingelserne for retten til uddannelse. De ledige får ret til enkompetenceafklarende samtale i jobcentret i forbindelse med påbegyndelsen af forløbet ogjobcentrene skal vejlede alle, der ønsker at deltage i et uddannelsesforløb med den særligeuddannelsesydelse, så der gives et målrettet, sammenhængende og jobrettet kvalifikationsløft.Herudover er jobcentrene forpligtet til at sikre, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet ogfor formidlet job. Dette vurderes at medføre en øget opgave for kommunerne svarende tiladministrative merudgifter i størrelsesordenen af ca. 9 mio. kr. i 2013, jf. tabel 1.Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter for det offentlige på 594,9 mio. kr. i 2013. Statenvil samlet have merudgifter på 302,8 mio. kr. i 2013, og kommunen vil have merudgifter på 292,1mio. kr. i 2013, jf. tabel 1.Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslagom uddannelsesordning for ledige, hvis dagpengeret er opbrugtMio. kr. 2013 plStatHeraf driftHeraf forsørgelseHeraf administrationKommunerHeraf driftHeraf forsørgelseHeraf administrationI altHeraf kommunale udgifterfordelt på:2013302,8146,5156,30,0292,1136,0147,19,0594,9201400000000020150000000002016000000000

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder,organisationer m.v.:Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for SelvstændigeErhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet,Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen afkommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen afstatsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, KristeligFagbevægelse, Rigsrevisionen og Statsforvaltningerne.9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslaget2013- plØkonomiske konsekvenser forstaten, regioner, kommuner ogarbejdsløshedskassernePositive konsekvenser/MindreudgifterKommuner:2013: 0 mio. kr.2014: 0 mio. kr.2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.Stat:2013: 0 mio. kr.2014: 0 mio. kr.2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.Kommuner:2013: 0 mio. kr.Negative konsekvenser/Merudgifter/MindreindtægterKommuner:2013: 283,1 mio. kr.2014: 0 mio. kr.2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.Stat:2013: 302,8 mio. kr.2014: 0 mio. kr.2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.Kommuner:2013: 9,0 mio. kr.

Til § 1Efter gældende regler har personer, der har opbrugt deres dagpengeret, ikke ret til uddannelse efter,at dagpengeretten er opbrugt. Overgår en person til at modtage kontanthjælp, skal pågældende haveen beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., atpersonen kan få tilbud om vejledning og opkvalificering efter samme lovs kapitel 10. Tilarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, kan der som hovedregel alenegives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger inden for den første sammenhængendeperiode på 9 måneder med kontanthjælp. Under tilbuddet modtager personen kontanthjælp.Overgår personen til at blive ledig selvforsørgende, kan pågældende få tilbud om uddannelse i op til6 uger efter reglerne for selvforsørgende i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddet kan dogvare op til 26 uger, hvis danskuddannelse indgår som en betydelig del af tilbuddet. Somselvforsørgende modtager personen under tilbuddet ingen økonomisk forsørgelsesydelse.Det foreslås, at personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 ogsenest den 30. juni 2013, får ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse efter lovforslaget, nårderes dagpengeret er opbrugt, hvis de er ledige.Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeretten altid vil slutte ved en ugesudløb, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslaget omfatter dermedpersoner, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i 2012 til og med udgangen afuge 26 i 2013. Det vil sige, at lovforslaget omfatter ledige, som opbruger deres dagpengeret efter dealmindelige regler, og ledige, som ikke har mulighed for at få forlænget deres dagpengeperiodeyderligere.

Til § 2Det foreslås istk. 1,at en person har ret til at deltage i de uddannelser, som fremgår af lovforslagets§ 4, fra det tidspunkt, hvor pågældendes dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter, hvispersonen henvender sig til jobcenteret herom. Det betyder, at personen først anses for at væreomfattet af ordningen fra henvendelsestidspunktet, og at særlig uddannelsesydelse også tidligst kanudbetales med virkning fra dette tidspunkt.Det foreslås endvidere istk. 2,at uddannelser efter ordningen skal give personen et målrettet ogsammenhængende kvalifikationsløft, som styrker personens muligheder for at komme ibeskæftigelse.Det foreslås istk. 3,at perioden med ret til uddannelse efter stk. 1 sammenlagt med personensforudgående dagpengeperiode højst kan udgøre i alt 4 år, jf. i øvrigt forslaget til § 18, stk. 1.I gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første halvår 2013, indgårpersoner med en dagpengeret på 2½ - 4 år, hvilket skal ses i sammenhæng med den konkrete

overgangsbestemmelse for afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i Genopretningsaftalensamt den midlertidige periodeforlængelse på finansloven for 2012. Dagpengeperioden samtperioden med særlig uddannelsesydelse kan derfor ikke samlet overstige 4 år.Til § 3Det foreslås istk. 1,at jobcenteret efter, at personen har henvendt sig og tilkendegivet, atpågældende ønsker at gøre brug af sin ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse, skal sørgefor, at personen, efter at dagpengeretten er opbrugt, så tidligt som muligt tilbydes enkompetenceafklarende samtale og et relevant uddannelsesforløb, som kan bestå af en eller flere afde uddannelser, der er nævnt i lovforslagets § 4.Henvendelsen til jobcenteret bør ske så tidligt som muligt og vil også kunne ske, inden atdagpengeretten er opbrugt.Jobcenteret skal drøfte uddannelsesmulighederne med den ledige. Dette kan fx ske under enkompetenceafklarende samtale, hvor der kan aftales en plan for, hvordan personen bedst muligt kanfå et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, der styrker mulighederne for job, jf.lovforslagets § 2, stk. 2. Samtalen vil fx kunne tage udgangspunkt i oplysninger og aftaler fra denjobplan, der blev udarbejdet, mens personen var dagpengemodtager.Herunder skal jobcenteret vejlede personen om, hvilke uddannelser der bedst kan hjælpepågældende i job. Jobcenteret vil kunne anvende arbejdsmarkedsbalancen som led i vurderingen af,om en uddannelse kan føre til job med gode beskæftigelsesmuligheder i den pågældende region.Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres halvårligt på beskæftigelsesregionernes hjemmeside ogviser jobmulighederne for cirka 1.100 stillingsbetegnelser i hver af de fire beskæftigelsesregioner.Arbejdsmarkedsbalancen benyttes i forvejen af jobcentre, arbejdsløshedskasser og andrebeskæftigelsespolitiske aktører til at vejlede og rådgive ledige om beskæftigelsesmuligheder iregionen.Det foreslås i stk.2,at hvis personen selv har søgt og er blevet optaget på en uddannelse, skalpersonen dokumentere dette over for jobcenteret. Uddannelsens navn, uddannelsessted samt start-og slutdato skal fremgå af dokumentationen. Jobcenteret kan herefter bekræfte tilmeldingen overfor uddannelsesstedet efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lovom en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.Ordningen omfatter ikke uddannelser, som først kan påbegyndes efter den periode, den enkelte eromfattet af ordningen.Det foreslås istk. 3,at hvis personen er blevet optaget på eller ønsker en uddannelse, som efterjobcenterets vurdering ikke styrker personens muligheder for at komme i beskæftigelse, kanjobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke har ret til uddannelsen. I jobcenterets vurderingkan indgå, at uddannelsen hverken ud fra arbejdsmarkedets behov eller personens baggrund ogforudsætninger kan vurderes at bringe personen nærmere beskæftigelse.Det foreslås i stk.4,at hvis der er aftalt korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed, skaljobcentret stille krav om deltagelse i efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det

hidtidige uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær beskæftigelse. Der er tale om etminimumskrav. Jobcenteret kan således stille krav om deltagelse i uddannelse tidligere end hver 8.uge.Til § 4Der er som udgangspunkt meget brede muligheder for, hvilke typer af uddannelser der kananvendes under ordningen. Men det er forudsat, at uddannelse under ordningen bidrager til, atpersonen kan bringes tættere på arbejdsmarkedet.Det foreslås istk. 1,at de enkelte uddannelser, der kan deltages i under ordningen, skal havehjemmel i lov og ligge inden for følgende områder:1) Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)2) Almen Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog3) Hf-enkeltfag4) Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb5) Gymnasiale uddannelser6) Gymnasiale suppleringskurser7) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)8) Kombinerede FVU- og AMU- og AVU-forløb9) Enkeltfag på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende voksenuddannelse10) Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner.Retten til uddannelse efter denne lov ændrer ikke ved de almindelige optagelsesbetingelser for deenkelte uddannelser. Den ledige skal således opfylde de almindelige krav for at blive optaget på denenkelte uddannelse.Uddannelserne vil i forhold til ovenstående kunne sammensættes efter behov for den enkelte ledige,således at det bedst muligt sikres, at forløbet målrettes et sammenhængende kvalifikationsløft forden enkelte. Det kan fx være, hvis det vil være relevant for den enkelte at kombinere FVU medAVU. Dansk som andetsprog vil kunne tages som AMU og AVU.Det kan aftales, at en person kan deltage i flere uddannelser inden for perioden, såfremt detvurderes, at uddannelserne samlet set bidrager til at øge personens muligheder for job. Dette kanaftales enten i starten eller senere under forløbet.Det foreslås istk. 2,at uddannelsen som udgangspunkt skal være tilrettelagt somheltidsundervisning.Det foreslås istk. 3,at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelseromfattet af ordningen, herunder betingelserne for at kunne deltage i uddannelse, hvad der forståsved heltidsundervisning og i hvilket omfang, der skal være tale om heltidsundervisning samtadministrationen af ordningen.Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at udmønte, hvad der forstås vedheltidsundervisning. Udmøntningen vil ske i overensstemmelse med principper, der anvendes afMinisteriets for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser. Der vil endvidere bl.a. kunne fastsættes regler om, at en uddannelse vil kunne væreomfattet af ordningen, selvom den ikke er udbudt som heltidsundervisning, hvis den vurderes atkunne hjælpe personen i job.Jobcentret har ansvar for at oplyse de ledige om krav til uddannelsesaktivitet og varighed samt for –i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne – at sikre, at de ledige deltager i forløb, som opfylderkrav til uddannelsesaktivitet og varighed således, at den ledige kan opnå særlig uddannelsesydelseunder uddannelsen. Der stilles ikke yderligere krav til institutionernes oplysninger end dem, derstilles i dag i forhold til lediges deltagelse i uddannelse.Til § 5Det foreslås istk. 1,at ledige, der deltager i uddannelse under den foreslåede ordning, har ret tilbefordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur ermere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over deførste 24 km. Dette svarer til de regler om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i aktiveringstilbud,der findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det foreslås istk. 2,at godtgørelsen udgør 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Dennekilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens§ 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.Det foreslås, at ydelsen skal være skattefri. Der henvises til bemærkningerne til § 27.Istk. 3foreslås, at den samlede godtgørelse ved udbetaling afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Det foreslås istk. 4,at personer, der deltager i uddannelse under den foreslåede ordning, efterjobcenterets konkrete vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvisdækning af transportudgifter, når den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og returer mindre end 24 km. Jobcenteret kan anvende den samme vurdering, som de i dag anvender, når deskal tage stilling til, om kontanthjælpsmodtagere skal bevilges et tillæg til hel eller delvis dækningaf anslåede udgifter ved deltagelse i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.I stk.5foreslås, at der ikke samtidig med udbetaling af befordringsgodtgørelse efter stk. 1, kanudbetales befordringsgodtgørelse efter anden lovgivning.Den foreslåede bemyndigelse i stk.6til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler ommuligheden for befordringsgodtgørelse tænkes anvendt til at fastsætte regler svarende til derelevante regler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats herom.Bemyndigelsen kan endvidere bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen afstk. 5.De foreslåede bestemmelser istk. 1 – 3og6svarer til de regler om befordringsgodtgørelse veddeltagelse i aktiveringstilbud om vejledning og opkvalificering, der findes i lov om en aktivbeskæftigelsesindsat. Bestemmelsen istk. 5er indsat for, at en person ikke skal kunne fåbefordringsgodtgørelse både efter reglerne i denne paragraf og efter anden lovgivning og såledeskunne opnå overkompensation.

Bestemmelsen istk. 4svarer til reglerne om mulighed for op til 1.000 kr. om måneden tilkontanthjælpsmodtagere til hel eller delvis dækning af anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering, med den modifikation at der efter forslagetalene kan ydes tilskud til dækning af transportudgifter.Til § 6Det foreslås, at jobcenteret skal påse, at personer, der har tilmeldt sig uddannelsesordningen, aktivtsøger at udnytte deres uddannelsesrettigheder, herunder påbegynder og følger aftalt uddannelse.Hvis jobcenteret bliver bekendt med, at en person ikke længere deltager aktivt iuddannelsesordningen og de aktiviteter, der er forbundet med uddannelsen, skal jobcenteret givebesked til den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, som derefter vil tage stilling til, ompersonen mister retten til den særlige uddannelsesydelse.Til § 7

Det foreslås, at personen har pligt til selv at give jobcenteret besked, hvis der sker afvigelser iforhold til det aftalte om uddannelsesforløbet. Bestemmelsen tydeliggør personens oplysningspligtog supplerer § 11, stk. 2, i lov om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ompersonens pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den økonomiske hjælp, sompersonen modtager.Til § 8Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn og undervisningkan fastsætte regler om uddannelsesstedernes pligt til at underrette kommunen om personensdeltagelse i uddannelsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser svarende tildem, som i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fastsat i bekendtgørelse omen aktiv beskæftigelsesindsats. Der stilles dermed ikke yderligere krav til institutionernesoplysninger end dem, der stilles i dag i forhold til lediges deltagelse i tilbud om uddannelse efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.Til § 9Det foreslås, at kommunen udbetaler en ny ydelse, særlig uddannelsesydelse, til personer, somopbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til senest den 30. juni 2013, ogsom har henvendt sig til jobcenteret om, at de ønsker at deltage i uddannelsesordningen for ledige.Det foreslås istk. 1og2,at der ydes en særlig uddannelsesydelse på to satser svarende tilhenholdsvis 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for personer med forsørgelsespligtover for børn og 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for andre.Det foreslås videre, at den særlige uddannelsesydelse ikke er afhængig af egen formue eller evt.ægtefælles indkomst og formue. Det indebærer, at personer, der i dag ikke er berettiget tilkontanthjælp på grund af egen formue eller ægtefælles indkomst eller formue, som minimum ersikret en ydelse, der svarer til henholdsvis 80 og 60 pct. af højeste dagpenge.

Til § 10Formålet med ordningen er at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. For at deltage iordningen skal den ledige stå til rådighed for job og relevant uddannelse under ordningen, der øgermulighederne for beskæftigelse.Det er derfor vigtigt, at der under hele forløbet er fokus på job og den lediges jobsøgning, og atjobcenteret understøtter og vejleder den ledige om jobsøgning og påser, at den ledige søgerrelevante job og tager imod de job, som den enkelte tilbydes, herunder akutjob.Det foreslås istk. 1,at en person tidligst opnår ret til særlig uddannelsesydelse, når personensdagpengeret er opbrugt, og pågældende har henvendt sig til jobcenteret med anmodning om at bliveomfattet af uddannelsesordningen. Hermed følger bestemmelsen istk. 1principper, somkommunerne kender i forvejen. Udbetalingen finder sted ved månedens udgang. Hvis henvendelsener sket så sent i en måned, at beregningen af særlig uddannelsesydelse for den pågældende måned erafsluttet, kan kommunen udbetale et beløb. Der vil være mulighed for at foretage en eventuelregulering i forbindelse med en efterfølgende udbetaling.Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at personen skal stå til rådighed for arbejde og aktivt søge at udnyttesine uddannelsesrettigheder med henblik på at få arbejde i hele perioden med særliguddannelsesydelse. Som beskrevet nedenfor skal personen deltage aktivt i afklaringen af relevantuddannelse m.v.Det rådighedsbegreb, der foreslås istk. 2ogstk. 3,svarer ligeledes til principper, der er kendt påkontanthjælpsområdet. En væsentlig forskel er dog, at rådighedspligten for særliguddannelsesydelsesmodtagere ikke omfatter ægtefæller. Det indebærer, at en person har ret tilsærlig uddannelsesydelse, selv om ægtefællen ikke udnytter sine arbejdsmuligheder. Også ydelsensstørrelse er uafhængig af ægtefællens økonomiske forhold.Det foreslås, at en person for at være berettiget til særlig uddannelsesydelse som en del afrådighedspligten deltager i ordningen, dvs. deltager aktivt i afklaring af relevant uddannelse ogsøger ind på den relevante uddannelse m.v. Når en relevant uddannelse er fastlagt, er det ligeledeset led i rådighedspligten, at personen påbegynder, følger og færdiggør den relevante uddannelse.Manglende aktiv deltagelse uden rimelig grund indebærer ophør af ydelsen, jf. forslaget til§ 16.

Personer, der modtager af særlig uddannelsesydelse, forudsættes at være arbejdsmarkedsparate, ogden foreslåede rådighedsbestemmelse svarer overordnet til de rådighedsregler, der gælder forarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Personer, der modtager særlig uddannelsesydelse,skal dog ikke stå til rådighed for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det erherudover en betingelse for at opnå og beholde særlig uddannelsesydelse, at personen deltager ikontaktforløb og er parat til at påtage sig ordinært arbejde. I tilfælde af at personen får arbejde påfuld tid, vil særlig uddannelsesydelse ikke længere kunne ydes.Det foreslås, at pligten til at være tilmeldt som arbejdssøgende, have indlagt cv, være aktivtjobsøgende, tage henvist arbejde og kunne overtage arbejde med dags varsel for modtagere afsærlig uddannelsesydelse skal svare til allerede kendte principper i kommunerne.Istk. 3foreslås tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret og oplysning om job og cv reguleretsvarende til reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats herom. Det betyder bl.a., at personenskal indlægge sit cv på Jobnet, og at personen mindst hver 7. dag, skal bekræfte, at pågældende erjobsøgende.Istk. 4foreslås intensiteten af kontaktforløbet reguleret, således at en person, der deltager iuddannelse under ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt op til samtaler svarende tilde regler, der gælder for en mindre intensiv indsats, jf. § 21 f, stk. 2, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Kontakten kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.I perioder, hvor en person ikke deltager i en uddannelse, skal personen møde op til personligsamtale, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering indkalde personentil samtaler, i det omfang jobcenteret finder det påkrævet af hensyn til uddannelsesforløbet.Efter forslagets indhold istk. 2, nr. 2,er det hovedreglen, at personen skal have bopæl og ophold iDanmark. Det foreslås istk. 5,at kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til særliguddannelsesydelse bevares under kortvarige ophold i udlandet. Dette svarer til § 5, stk. 2, i lov omaktiv socialpolitik, men reglen er dog tilpasset det formål, som uddannelsesordningen har.En tilladelse kan alene omfatte de tilfælde, hvor1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børnunder 18 år,2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,eller3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.Det foreslås istk. 6,at bevarelse af ydelsen i udlandet forudsætter, at opholdet ikke hindrer, atpersonen kan opfylde betingelserne for ydelsen, herunder at den pågældende kan følge uddannelsen.Det svarer til betingelsen i § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.Til § 11Det foreslås i§ 11,at en person, der under ordningen påtager sig arbejde, har ret til at fortsætteforløbet med særlig uddannelsesydelse, når arbejdet er ophørt. Ved at bevare retten til den særligeuddannelsesydelse og til et uddannelsesforløb sikres det, at målgruppen fortsat har et incitament tilat søge og påtage sig arbejde, selv hvis det måtte blive af kortere varighed.

I forslaget til2. pkt.præciseres det, at perioder med arbejde ikke forlænger den periode, hvori der erret til at modtage særlig uddannelsesydelse, nemlig 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvordagpengeretten er opbrugt.Istk. 2foreslås det, at en person, der har deltidsarbejde, kan deltage i uddannelsesordningen medsupplerende særlig uddannelsesydelse. Da ordningen med særlig uddannelsesydelse er målrettet enbegrænset persongruppe og snævert tidsbegrænset, foreslås der ikke yderligere begrænsninger iforhold til deltidsarbejde end fradrag af indtægter. Hvis arbejdet har et sådant omfang, at det er tilhinder for, at uddannelsen kan gennemføres eller fortsættes, bortfalder retten til den særligeuddannelsesydelse. Personen kan dog fortsætte uddannelsesforløbet med særlig uddannelsesydelse,hvis arbejdet ophører, under forudsætning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder atperioden ikke overstiger 6 måneder, jf. forslaget til§ 11, stk. 1,og til § 18, stk. 1.Istk. 3foreslås, at arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, trækkesfra i særlig uddannelsesydelse. Dette svarer til reglerne for kontanthjælp, men adskiller sig ved, atandre indtægtsformer ikke fradrages. Ved fradrag af arbejdsindtægter ses der ved beregningen bortfra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har fastsat arbejdstid, beregnes timetalletud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Ved indtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, forstås alle arbejdsindtægter ogindtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, der er indkomstskattepligtige. Det kan være fxbonus eller andre former for afløb fra et tidligere arbejde, mens fx erstatning for tab aferhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om arbejdsskadesikring, ikke skalmedregnes. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften tilarbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.I beregningen indgår også andre indtægter, som er indkomstskattepligtige, fx offentligeforsørgelsesydelser. Ydelser vedrørende børn, fx børnebidrag, børnetilskud og børne- ogungeydelse, og bolig – boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik – indgårikke heri. Da der ikke er tale om arbejdsindtægter, hvor der ved beregningen ses bort fra et vistbeløb pr. udført arbejdstime, fradrages den offentlige forsørgelsesydelse alene krone til krone, udenat der ses bort fra et beløb pr. udført arbejdstime.Det foreslås istk. 4,at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer,der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 om tabt arbejdsfortjeneste i lov om social service,trækkes fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for detantal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Herved svarerbestemmelsen til den tilsvarende kontanthjælpsbestemmelse i § 32 i lov om aktiv socialpolitik.Afholdelse af ferie efter ferieloven kan ikke forlænge den samlede periode.Til § 12Det foreslås istk. 1,at en person, der modtager særlig uddannelsesydelse, ikke har pligt til at stå tilrådighed for relevant uddannelse i et uddannelsesforløb, hvis1) den pågældende ikke kan deltage i uddannelserne på grund af sygdom,

2) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14,stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,3) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn.Disse rimelige grunde svarer til § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik dog tilpasset, såbestemmelserne retter sig mod uddannelsesaktiviteter under modtagelse af særliguddannelsesydelse, mens bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik retter sig mod aktive tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og arbejde.Det foreslås endvidere istk. 2,at personen ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejde underordningen, hvis1) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredetforringes, hvis det hidtidige arbejde fortsætter,2) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende pågrund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,3) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14,stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,4) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,5) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn,6) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller7) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.Disse rimelige grunde svarer ligeledes til § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, dog tilpasset såbestemmelserne retter sig mod modtagere af særlig uddannelsesydelse, som er en persongruppe, derforudsættes at være arbejdsmarkedsparate.Til §§ 13-16Forslaget til reglerne om sanktioner for personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, har tilformål at sikre, at den enkelte opfylder de pligter, der følger med retten til at deltage i ordningen,herunder pligten til at stå til rådighed.Det foreslås, at persongruppen skal kunne få sanktioner ved manglende rådighed eller manglendedeltagelse i uddannelse i princippet svarende til de sanktioner, som kommunerne kan give tilkontanthjælpsmodtagere, der ikke har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder.Det foreslås, at der kan gives sanktioner i form af periode- og punktsanktioner.Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag iydelsen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til dettidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten. Personen kan således fx ved igen atdeltage aktivt i at vælge relevant uddannelse, få standset periodesanktionen og igen få ret til særliguddannelsesydelse. Alle periodesanktioner bliver beregnet som hele dage.

Punktsanktioner gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb på 1.615 kr. pr. forseelse.Efter forslagets indhold kan der således gives sanktioner som fradrag i eller nedsættelse af ellerophør af den særlige uddannelsesydelse.Det foreslås, at alle sanktioner har virkning fra det tidspunkt, hvor personen uden rimelig grund harundladt at opfylde sine pligter. Det betyder, at ophør af ydelsen kan have virkning fra det tidspunkt,hvor forseelsen sker eller konstateres. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om, atkommunen har pligt til skriftligt at informere modtageren af særlig uddannelsesydelse omkonsekvenser for ydelsen, hvis personen ikke opfylder rådighedspligten, jf. forslaget til § 17.Det foreslås, at der ikke gives flere sanktioner for den samme forseelse. Der gives heller ikke ensanktion, hvis en modtager af særlig uddannelsesydelse har haft en såkaldt rimelig grund til ikke atstå til rådighed. Der henvises til bemærkninger til forslaget til § 12 om de rimelige grunde.Det foreslås i§ 13,at personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, og som udebliver fra ensamtale i kommunen uden rimelig grund, skal have en sanktion. Kommunen skal foretage fradrag iden særlige uddannelsesydelse for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, ogindtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvorsamtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.De rimelige grunde fremgår af forslaget til § 12.Det fremgår af forslaget til § 10, stk. 4, at en person, der er berettiget til særlig uddannelsesydelse,og som deltager i uddannelse under ordningen, er fritaget fra pligten til at møde personligt tilsamtaler. I perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse under ordningen, skal personen mødepersonligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til. Efter denne bestemmelse kankommunen efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang kommunenfinder det påkrævet af hensyn til uddannelsesforløbet.Efter forslaget til § 10, stk. 2, nr. 3 og 4, skal en person, som er omfattet af uddannelsesordningen,være tilmeldt jobcentret som aktivt arbejdssøgende, og personen skal også have et godkendt CV påJobnet.dk og løbende vedligeholde dette. Det foreslås i§ 14,at hvis en person, der ansøger om ellermodtager særlig uddannelsesydelse, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, skal kommunen foretage fradrag i særliguddannelsesydelse for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikkehar været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldespersonens forhold.Det foreslås i§ 14, stk. 2,at hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding somarbejdssøgende i jobcenteret, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt somarbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,foretager kommunen fradrag i ydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindreden manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.Det foreslås i§ 15,at den særlige uddannelsesydelse nedsættes, hvis en person uden rimelig grundophører med sit arbejde eller afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til.

Sanktionen gives som en punktsanktion i form af en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb.Der er med forslaget taget højde for, at personen ikke skal stå til rådighed for tilbud m.v.Det foreslås i§ 15, stk. 2,at nedsættelsen af den særlige uddannelsesydelse efter den foreslåede§ 15, sker med 1.615 kr. pr. hændelse. Efter forslaget foretager kommunen nedsættelse i den særligeuddannelsesydelse på grundlag af den særlig uddannelsesydelse, som personen påhændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske enenkelt nedsættelse. Hvis den månedlige særlige uddannelsesydelse til en person er nedsat, nedsættesbeløbene med samme andel.Det foreslås i§ 16, stk. 1,at den særlige uddannelsesydelse ophører, hvis en person uden rimeliggrund undlader, at 1) deltage aktivt i afklaringen af relevant uddannelse, 2) deltage aktivt i at vælgerelevant uddannelse, 3) søge ind på den relevante uddannelse, 4) påbegynde den relevanteuddannelse, 5) følge den relevante uddannelse, eller 6) færdiggøre den relevante uddannelse.Efter forslaget til§ 16, stk. 2,ophører den særlige uddannelsesydelse, så længe personen undlader atdeltage i afklaringen af relevant uddannelse m.v. efter stk. 1. Kommunen vil have mulighed for atlade personen genindtræde i uddannelsesordningen og modtage særlig uddannelsesydelse igen, nårpersonen igen opfylder sine pligter efter forslagets § 10.Perioden på de 6 måneder kan dog ikke overskrides.Til § 17Det foreslås istk.1,at det gøres til en betingelse for at anvende de foreslåede sanktionsregler i§§ 13-16, at kommunen konkret i forbindelse med fx henvisningen til arbejde, indkaldelsen tilsamtale osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personenundlader at opfylde sine pligter, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettigettil ydelsen. Denne betingelse hviler på principper, der allerede er kendte i kommunerne og skalsikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med sanktioner.Betingelsen om skriftlig information til personen for at kunne anvende sanktioner skal ses påbaggrund af, at en sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have storbetydning for en personens økonomiske situation herunder familiens situation. Navnlig vedperiodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid,der går, fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op pådenne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, derkræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op påsituationen og igen blive berettiget til den særlige uddannelsesydelse.Det skal klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fxuden rimelig grund udebliver fra en samtale efter lovforslagets § 13.I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding,forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri

oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hvergang tilmeldingen skal bekræftes. Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yderådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give enperson besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning samt om,hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til atoplyse om. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter,der følger af denne lov, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikkeoverholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger omden særlige uddannelsesydelse. Orienteringen skal tilpasses den enkeltes situation.Istk. 2foreslås det, at fradrag i ydelsen, nedsættelse eller ophør af denne sker med virkning fra ogmed den dag, hvor personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Det foreslåsendvidere, at fradrag og nedsættelser i ydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efterhændelsestidspunktet.Det foreslås istk. 3,at fradrag i ydelsen efter §§ 13 og 14 sker med en forholdsmæssig andel afmånedens ydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelsernefor at modtage ydelse, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage (fradrag sker i ydelseninden skat). Fradrag sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen.Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag.Ydelsen kan dog først nedsættes eller ophøre efter, at kommunen har foretaget partshøring ogtruffet afgørelse.Kommunen skal i sin administration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a.partshøring. Reglerne om partshøring har sammenhæng med pligten til at oplyse sagen, idetpartshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunentræffer afgørelse. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden den træffer afgørelse i en sag – skal sikresig, at borgeren har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændigheder, som kommunenagter at lægge til grund ved afgørelsen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være bekendtmed. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentligbetydning for sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse afde pågældende oplysninger.

Til § 19Det foreslås, at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget særlig uddannelsesydelse.Reglen svarer til principperne om tilbagebetaling i den gældende § 91 i lov om aktiv socialpolitik.Til § 20Det foreslås, at personer, der modtager særlig uddannelsesydelse, bevarer retten til etuddannelsesforløb og ydelsen ved flytning til en anden kommune.Med forslaget til bestemmelsen sikres det, at en person kan fortsætte med et allerede aftaltuddannelsesforløb. Samtidig risikerer personen ikke at stå uden ydelse, hvis pågældende fx flyttermed sin ægtefælle, der har fået job et andet sted i landet.Udgifterne til uddannelse og særlig uddannelsesydelse afholdes af den nye opholdskommune.Til § 21Det foreslås, at kapitel 11 om fælles datagrundlag, it-systemer og registre og kapitel 12 omindberetning, udveksling, videregivelse og samkøring af data i lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) finder tilsvarende anvendelse for data, der eromfattet af uddannelsesordningen efter lovforslaget.Det indebærer bl.a. at:Oplysninger om uddannelsesordningen kan indgå i det fælles datagrundlag påbeskæftigelsesområdet, jf. styringslovens § 58, stk. 1.Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af personens rettigheder ogpligter i uddannelsesordningen samt til kontrol, jf. styringslovens § 58, stk. 2.Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne er hver især dataansvarlige, jf.styringslovens § 58, stk. 5.Oplysninger om resultater og effekter af uddannelsesordningen kan indgå i Jobindsats.dk, jf.styringslovens § 59, stk. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.1.Til § 22Det foreslås, at kapitel 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse fordenne lov. Efter kapitlet har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om digitalkommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation mellem borgeren ogjobcenter, ydelsescenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør. Der er endvidere mulighed for, atbeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at meddelelser og afgørelser kan sendes frajobcenteret digitalt uden underskrift, og at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, somudelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.Med hjemmel i forslaget, får beskæftigelsesministeren en bemyndigelse svarende til § 10 a i kapitel4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at personens bekræftelse af, at denpågældende er arbejdssøgende, jf. forslaget til 10, stk. 3, nr. 2, skal ske digitalt, ved at personentjekker sine jobforslag på Jobnet. Bestemmelsen giver også mulighed for, atbeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer i målgruppen får pligt til at orienteresig om det aftalte uddannelsesforløb via borgerens ”Min side” på Jobnet.Bemyndigelse vil fx kunne anvendes til at fastsætte regler om, at personer i målgruppen skalmodtage en elektronisk kvittering, når den pågældende har gjort sig bekendt med og kvitteret for detaftalte uddannelsesforløb på borgerens ”Min Side” på Jobnet. Elektroniske kvitteringer vil såledespå linje med øvrige digitale meddelelser blive sendt til borgerens »Min Side« på Jobnet. Det vilsige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for borgerenpå ”Min Side” på Jobnet.Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, somudelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender. Som et eksempel kan nævnes påmindelserom, at den ledige skal bekræfte sin aktive jobsøgning.Til § 23Efter gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er detkommunalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel og kompensation til handikappede i erhverv m.v.

Det foreslås istk. 1,at ansvaret for indsatsen efter dette lovforslag ligeledes påhviler kommunen.Det foreslås istk. 2,at staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til uddannelse ogbefordring efter bestemmelserne i dette lovforslag.Det foreslås istk. 3,at staten refunderer 50 pct. af udgifter til særlig uddannelsesydelse, nårpersonen deltager i uddannelse efter denne lov. I perioder, hvor personen er omfattet af ordningenuden at deltage i uddannelse, refunderer staten 30 pct. af udgifterne til særlig uddannelsesydelse.Der afsættes særskilte statslige bevillinger til dækning af refusionen.Reglerne om refusion svarer til lignende regler om kommunernes ret til refusion for udgifter tiltilbud om vejledning og opkvalificering samt befordring efter henholdsvis kapitel 10 og 15 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats og udgifterne til kontanthjælp.Det foreslås istk. 4,at de nærmere regler om udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsynm.v. fastsættes i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revisionpå Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder. Det betyder, at deallerede fastsatte regler i denne bekendtgørelse også kommer til at finde anvendelse foruddannelsesordningen i dette lovforslag.I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministerietvaretager Social- og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne afBeskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter alle Beskæftigelsesministeriets refusions-udbetalinger til kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om refusion et sted.

Til § 24Det foreslås, at kommunens og herunder jobcenterets afgørelser efter denne lov kan påklages tilbeskæftigelsesankenævnet.Det foreslås, at klagerne til beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal skeinden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringesaf den, som afgørelsen vedrører.Til § 25Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2013.Det foreslås istk. 2,at personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december2012 til og med den 6. januar 2013, og som senest den 11. januar 2013 retter henvendelse tiljobcenteret om at deltage i ordningen, har ret til at få udbetalt den særlige uddannelsesydelse medvirkning fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.

Herved tages der hensyn til ledige, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 52 i 2012,og som skulle have henvendt sig til jobcenteret allerede før lovens ikrafttræden, for at kunnemodtage ydelsen fra det tidspunkt, hvor de opbrugte dagpengeretten. Ligeledes tages der hensyn tilledige, som opbruger deres dagpengeret ved udgangen af uge 1 i 2013, og som skulle have henvendtsig inden for 4 dage efter lovens ikrafttræden, for at kunne modtage ydelsen allerede fra dettidspunkt, hvor de opbrugte dagpengeretten. Med forslaget får de ledige yderligere 1 uge til at rettehenvendelse efter lovforslagets ikrafttræden.Til § 26Forslaget til lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, indebærer,at ledige i perioden 30. december 2012 – 30. juni 2013 skal have ret til uddannelse med særliguddannelsesydelse. Persongruppen, var - indtil de opbrugte deres dagpengeret - en af målgruppernei § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og havde dermed mulighed for at få tilbud efter dennelovs kapitel 10-12, herunder tilbud om uddannelse.En række af de målgrupper, herunder dagpengemodtagere, der er nævnt i § 2 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, er omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelsemed lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven). Betalingsloven fastsætternærmere regler om, i hvilket omfang kommunerne skal betale for uddannelse af personer, der somled i en aktiv beskæftigelsesindsats får tilbud om uddannelse. I de tilfælde, hvor kommunen skalbetale i henhold til betalingsloven, modtager uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Børnog Undervisning ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra ministeriet uansettilskudsbestemmelserne i ministeriets lovgivning.Da persongruppen i den foreslåede lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deresdagpengeret, indtil for nylig har haft mulighed for at deltage i tilbud om uddannelse som målgruppeomfattet af betalingsloven, foreslås det, at persongruppen også bliver omfattet af betalingsloven.Der er således alene tale om en konsekvensændring af betalingsloven.Til § 27Lovforslaget indebærer, at ledige i målgruppen får ret til befordringsgodtgørelse, når de deltager iuddannelse og den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.Det foreslås, at der skal være skattefrihed for denne befordringsgodtgørelse, ligesom der erskattefrihed for befordringsgodtgørelse, som ydes i forbindelse med tilbud til bl.a.dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, når de deltager i vejledning og opkvalificeringefter reglerne i kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Til § 28Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

§ 1. …Stk. 2.Loven gælder for uddannelse af personer,der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eromfattet af1) § 2, nr. 1-3,2) § 2, nr. 4, og som under revalideringmodtager revalideringsydelse eller starthjælp,eller som under forrevalidering modtagerkontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse ellersærlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik,3) § 2, nr. 5, eller4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats deltager iuddannelse.Loven gælder dog ikke forordblindeundervisning i henhold til lov omforberedende voksenundervisning ogordblindeundervisning for voksne eller forspecialundervisning for voksne i henhold til lovom specialundervisning for voksne.

§ 7.Til den skattepligtige indkomst medregnesikke:....9) Ydelser efter lov om social service, lov omaktiv socialpolitik og lov om integration afudlændinge i Danmark (integrationslov) tildækning af nærmere bestemte udgifter formodtageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97,stk. 7, og § 100 i lov om social service, ydelserefter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, andreydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i detomfang disse ydelser beregnes på grundlag afhjælp ydet efter lovens § 34, ydelser efter § 28a, stk. 4, i integrationsloven, andre ydelser efterintegrationsloven, i det omfang disse ydelserberegnes på grundlag af hjælp ydet efterintegrationslovens § 28 a, stk. 4, ydelser efterlov om specialpædagogisk støtte vedvideregående uddannelser, ydelser efter §§ 74,76 og 100 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats samt ydelserefter lov om repatriering.