L 57 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

(Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v.).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 20-11-2012
Betænkning afgivet 11-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2012
3. behandlet, vedtaget 19-12-2012
Ministerområde:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Resumé:
Loven har følgende hovedelementer: Midlerne til områdefornyelse og bygningsfornyelse omfordeles til fordel for de små byer. Kommunerne får mulighed for at give tilskud til nedrivning af tomme erhvervsbygninger i byer med op til 3.000 indbyggere. Desuden får kommunerne mulighed for statslig refusion til udgifter til opkøb af dårlige boliger i landdistrikterne med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Derudover får kommunerne mulighed for at få statslig refusion til tilskud til private ejere til fjernelse af skrot og affald.

Derudover forhøjes den statslige refusionssats fra 50 pct. til 60 pct. til visse byfornyelsesaktiviteter, der gennemføres i byer med under 3.000 indbyggere og i det åbne land. Og kommunerne får mulighed for at yde støtte til installation af bad i ejer- og andelsboliger.
Endvidere indføres der samme sanktionsmuligheder for overtrædelse af et midlertidigt forbud som for et egentligt forbud mod ophold eller beboelse på en ejendom, som kommunen er i gang med at undersøge for sundheds- eller brandfare.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget