Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 19
Offentligt
1178329_0001.png
Spørgsmål jeg ikke kan finde svar på (fået svar på) vedr. lovforslag L53 om fleksjobKære Mette Frederiksen, Lennart Damsbo-Andersen (S), Eigil Andersen (SF), Nadeem Farooq (RV), UllaTørnæs (V),Mai Henriksen (K), Joachim B. Olsen (LA), Finn Sørensen (EL), Bent Bøgsted (DF) samt øvrige medlemmer afBeskæftigelsesudvalget m.fl.

Spørgsmål / bekymring om fremtidig sikring af arbejdspladser / ”reelle job” til en

”særlig type fleksjobber” – manglende jobmuligheder!

Vedr. en fleksjobber som arbejder 18 ”reelle, produktive” timer. Arbejdsgiver får altså 18timers arbejde – pt. betaler han for 12,3 timer.Fremover vil en arbejdsgiver skulle betale 18 timer for fleksjobberens 18 timer – og hvorforskulle han det?(DA siger jo bl.a., ”at man ville være godt dum, hvis man ikke tager den bedste”) Det er jo ikkealle, der kan ”sættes meget ned i løn pga. lavere funktionsniveau”, idet ”stærke fleksjobberemed over 15 timer som fx har sclerose, kræft, muskelsvind og andre progredierendesygdomme” jo ofte har nedsat tid, som største skånebehov.Mange har søgt adskillige deltidsjob (som kunne blive et fleksjob), men arbejdsgiverne takkeri de fleste tilfælde nej.Det gør de med den begrundelse, at deres deltidsansatte skal kunne tage ekstra timer, når derer spidsbelastning i firmaet, når kollegaerne har ferie, sygdom eller er på kursus.Og det krav kan en fleksjobber jo ikke honorere!Desuden er fleksjobberne på mange måder ”ustabil arbejdskraft”, idet over 11.000 skifter jobhvert år /fyres hvert år. (25% ledighed pt.) – De skifter pga. dårlige helbred, bøvl omskånebehov mv.Så allerede nu, er det ikke nemt, at få et fleksjob. Og med reformen, vil fleksjobberne nustavnsbindes uanset behov for skift af arbejdssted. For fremover vil ingen /ganske få jo havefleksjobbere med 100 % ”reel arbejdsintensitet” på fx 18 timer, hvilket jeg finderbekymrende.Såfremt reformen vedtages i nuværende form, så vil der være meget stor sandsynlig for, atnetop den ”type stærke” fleksjobbere, jeg beskriver, ikke får noget nyt job, når de bliver /erledige. De vil så desværre blive henvist til ledighedsydelse, hvilket jeg ikke troede, varformålet med reformen?

Så mit spørgsmål er meget enkelt – Hvorfor skulle en arbejdsgiver efter de nye regler,

ansætte en fleksjobber med en reel arbejdsindsats på 18 timer – og nu skulle betale for

18 timer , når han kan få en (rask) medarbejder /ordinær ansat?

Jeg mangler desværre, trods flere henvendelser, stadig et ”rigtig” svar på spørgsmålet.Så jeg vil venligst anmode jer om, ikke bare at tale ”rundt om spørgsmålet”, men give mig etsvar.Vh. Anita Lanng, D. 14. November 2012