L 212 - 2012-13 - Bilag 54: Henvendelse af 31/5-13 fra FSR-danske revisorer

L 212 – Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven ogforskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet ogændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystemmv.)FSR – danske revisorer har 21. maj 2013 kommenteret ovennævnte lovforslag og skal hermed kommemed nogle supplerende kommentarer til lovforslaget mv.Først vil vi udtrykke tilfredshed med at 14. dages fristen i den foreslåede § 35 B, stk. 5 ændres til 4uger, og at der herudover gives mulighed for, at der bortses fra en overskridelse af denne frist, hvissærlige omstændigheder taler derfor.Vedrørende ikrafttrædelsesreglerne som overordnet fastslår, at de nye regler skal træde i kraft den 1.januar 2014, anmoder vi skatteministeren om at bekræfte, at dette for ingen af de sager der versererved ankenævnene på dette tidspunkt vil betyde, at man får fjernet en klageinstans midt i forløbet, ellerhvis dette af praktiske grunde ikke til fulde kan sikres, så i det mindste, at borgerne i verserende sagerfår mulighed for at beslutte, om de ønsker sagen fortsat ved et ankenævn eller ved Landsskatteretten,hvis denne instans ellers bortfalder som mulighed.FSR – danske revisorer skal beklage, at det åbenbart er lykkedes at overbevise Folketingets partier om,at den særlige Skatteankeforvaltning er en acceptabel ide. FSR har ikke indvendinger mod, at deretableres et fælles sekretariat for Landsskatteretten og ankenævnene, men FSR er stærkt bekymretover, at dette sekretariat placeres som en 3. uafhængig myndighed, som selvfølgelig principielt skalvære indstillet på at samarbejde med Ankenævnene og Landsskatteretten, men hvor en meget mereeffektiv samordning af samarbejdet var at placere det fælles sekretariat (Skatteankeforvaltningen)under Landsskatteretten. Dette giver ingen organisatoriske betænkeligheder tværtimod og er en langtmere fornuftig opbygning, som i øvrigt svarer til den opbygning, som der er hos de danske domstole.Alle retter både byretter, landsretter og Højesteret har et selvstændigt, juridisk sekretariat som bistårmed sagernes afgørelse. Ved domstolene er der dog ikke i samme grad behov for at opklare sagerne,

2idet der netop ikke er tale om en forvaltningsmyndighed som i princippet selv har pligt til at oplysesagerne, men om domstole hvor det er parterne der skal belyse sagen og komme med de påstande manønsker, retten skal tage stilling til.Vi har i øvrigt noteret os, at skatteankenævnenes formand Richard Petersen på eksperthøringen gavudtryk for, at en organisatorisk placering af det fælles sekretariat under Landsskatteretten ville være enbedre løsning end den foreslåede.Blot som et eksempel kan anføres, at det er særdeles uhensigtsmæssigt, at Skatteankeforvaltningenselv skal ansætte og afskedige sit personale. Det ville være en langt bedre kvalitetssikring og i hvertfald ikke mindre prestigefyldt at arbejde i sekretariatet, såfremt disse funktioner blev varetaget afLandsskatteretten.Som nævnt er det ikke etableringen af et fælles sekretariat FSR –danske revisorer har indvendingerimod men derimod, at dette fælles sekretariat (Skatteankeforvaltningen) bliver en 3. særskiltmyndighed, som blandt andet i kontorsager skal træffe afgørelser og dermed har man jo helt reeltetableret en 3. myndighed som træffer afgørelser udover ankenævnene og Landsskatteretten.Afslutningsvis vedrørende offentliggørelse af ankenævnsafgørelser er der i mit planchemateriale tileksperthøringen 8. maj 2013 blandt andet angivet, at der alene i høringssvarene vedrørendeoffentliggørelse af ankenævnsafgørelser, er et meget kort svar, hvor det anføres, at der ikke vil skesystematisk offentliggørelse, men at der dog er opmærksomhed på afgørelser som ændrer praksis.De benyttede plancher skal naturligvis ses i sammenhæng med de mundtlige kommentarer der blevgivet på mødet den 8. maj 2013, hvor der også var repræsentanter fra Skatteministeriet til stede. Det viønskede at fremhæve med citatet var, at dette illustrerer, at Skatteministeriet indrømmer, at en del afde afgørelser som visiteres som ikke principielle og derfor skal afgøres af et ankenævn, alligevel kanvære principielle og dermed ændre praksis. Dette illustrerer at en sondring mellem, hvad der erprincipielle og ikke principielle sager, herunder hvilke sager der kan ændre praksis, er megetvanskelig, og at denne opdeling og denne arbejdsbyrde med visitering må anses for både usikker ogunødvendig, og dermed er der altså tale om en slags spildt arbejde.Med venlig hilsen