L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Ligestillingsudvalget 2012-13
L 2 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

–

lovforslag om ændring af ligestil-

lingsloven

I. Indledning

Forslaget om lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd blev

sendt i høring den 29. juni 2012 med svarfrist den 20. august 2012.

Formålet med lovforslaget er, sammen med en række ændringsforslag på Er-

hvervs- og Vækstministeriets område, at skabe reelle fremskridt i udviklingen

af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser mv.

Lovforslaget medfører, at der for de statslige bestyrelser m.v. skal fastsættes

måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i de bestyrelser, repræsen-

tantskaber eller tilsvarende kollektive organer m.v., der er omfattet af ligestil-

lingslovens regler. Statslige virksomheder og institutioner skal endvidere ud-

arbejde politikker for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i ledel-

sesniveauer generelt. Derudover skal der afrapporteres om fremdriften på mål-

tal mv.

Endvidere ophæves revisionsbestemmelsen i lov nr. 484 af 12. juni 2009 samt

den nuværende mulighed for at gøre forskel mellem kvinder og mænd i forbin-

delse med beregning og tegning af præmier og ydelser

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har modtaget 39 skriftlige høringssvar fra

eksterne organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt ud i en bred kreds til

111 høringsparter.

Høringssvarene har alene haft bemærkninger i forhold til forslaget om at indfø-

re måltal og politikker for de statslige virksomheder og institutioner. Ingen

havde bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Derudover er der et par

bemærkninger om ligestillingsarbejdet generelt, der falder uden for lovforsla-

gets indhold.

Følgende høringsparter havde

ingen

bemærkninger til lovforslaget: Rigsrevisi-

onen, Forbrugerrådet, Ligebehandlingsnævnet, Danske Revisorer, De Samvir-

kende Købmænd, Advokatrådet, CFU, Danske Regioner, KTO, KL, Aarhus Uni-

versitet, Syddansk Universitet, og Aalborg Universitet.

Følgende

havde

bemærkninger til lovforslaget: Dansk Erhverv, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Finansforbundet, Dansk Kvindesam-

fund, FTF, LO, Djøf, DTU, Kvinfo, DI, Lederne, Dansk Byggeri, DSB, Post Dan-

mark, ATP, Landbrug & Fødevare, LD, Kvinderådet, Komitéen for god selskabs-

Frederiksholms Kanal 21

1220 København

Postboks 2123 K

www.lige.dk

1015 København K

www.km.dk

Telefon 2268 8565

E-post [email protected]

Ligestillingsafdelingen

Dato: 1. august 2012

J.nr. 2012 - 2963

/ankhm

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

ledelse, HK, IDA, Københavns Universitet, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgi-

verforening og Novo Nordisk.

Side 2

II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gennemgås høringssvarene og kommentarer hertil. Da mange af

høringssvarene omhandler de samme emner, er høringsnotatet rubriceret efter

tema, hvorefter høringsparterne, der har anført temaet, angives. En række hø-

ringssvar er stilet til både Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Li-

gestilling og Kirke, der henvises derfor i det følgende til Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriets høringssvar, for så vidt angår bemærkninger, der primært vedrører

deres forslag til ændring af selskabsloven m.v.

For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises til bilaget

med de fremsendte høringssvar.

1. Generelle bemærkninger

Overordnet er høringsparterne positive overfor den foreslåede model, og der

er generelt enighed om målsætningen om at fremme en mere ligelig fordeling

af mænd og kvinder i de statslige institutioner og virksomheders øverste ledel-

sesorganer.

Parterne finder det positivt, at lovforslaget ikke alene retter sig mod det øver-

ste ledelsesorgan, men mod ledelsesniveauerne generelt. Modellens fleksibili-

tet og bredde anerkendes, og der gives udtryk for, at de forslåede forpligtelser

til at opstille måltal for det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik

for det underrepræsenterede køn i virksomhedernes ledelsesniveauer gene-

relt, kan motivere og stimulere virksomhederne til at arbejde med at fremme

kvinder i ledelse og bestyrelser.

Flere giver udtryk for, at det er vigtigt, at man lægger vægt på kompetencer,

kvalifikationer, evner og erfaring frem for køn, og er tilfredse med, at der kan

være saglige begrundelser for ikke at kunne nå et måltal. Flere udtrykker til-

fredshed med, at der ikke er tale om en kvotemodel.

Enkelte finder dog, at selvom modellen er et skridt i den rigtige retning, så er

lovforslaget for vagt i valget af redskaber, overvågning og sanktioner, og at de

derfor tvivler på, at det vil have den ønskede effekt.

Endvidere udtrykkes der bekymring for, om de økonomiske og administrative

byrder er sat for lavt. Ligesom evalueringen af udviklingen som følge af lovfors-

laget bør indregnes i byrderne.

Dansk Byggeri har som de eneste nævnt, at de ikke kan støtte forslaget.

Kommentar:

På baggrund af høringssvarene vurderes det, at lovforslaget har fundet en pas-

sende balance mellem at stille konkrete krav til virksomhederne om at bidrage til

en mere ligelig kønssammensætning i de danske virksomheder og institutioners

bestyrelser og ledelsesniveauer generelt og samtidig sikre en fleksibilitet for de

enkelte virksomheder.

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Modellen i lovforslaget er valgt ud fra en afvejning af, at frivillige initiativer de

seneste år ikke har medfør en tilstrækkelig positiv udvikling, og at der med speci-

fikke kvotekrav for sammensætningen af bestyrelsen gribes ind i ledelsesretten til

at sammensætte den mest kompetente bestyrelse. Regeringen finder, at frivillige

initiativer ikke har være tilstrækkeligt effektive, og at der er brug for konkrete til-

tag i form af regulering, men at kvotekrav ikke er en hensigtsmæssig regulerings-

form. Regeringen foreslår derfor en model, der tager højde for begge aspekter.

Ved at kombinere fleksibilitet med krav om transparens er det hensigten at få

virksomhederne til mere ambitiøst at engagere sig i arbejdet med at fremme den

lige fordeling mænd og kvinder i bestyrelser.

De økonomiske- og administrative bryder vil med tiden mindskes, når virksomhe-

derne/institutionerne er blevet vant til at arbejde med området. Men det er sam-

tidig vurderingen, at ulemperne for virksomhederne modsvares af lovforslagets

formål om at skabe fremdrift i antallet af kvinder i bestyrelser modsvarer ulem-

perne. For det statslige område vurderes byrderne som mindre end på det private,

idet de statslige institutioner og virksomheder allerede i dag er forpligtet af lige-

stillingslovens målsætninger.

2. Specifikke bemærkninger til lovforslaget inddelt i emner

2.1. Kompetenceudvikling af virksomhederne

Institut for Menneskerettigheder, Dansk Kvindesamfund, LO, KVINFO, Kvinde-

rådet, Finansforbundet og HK anfører alle, at der er et lavt vidensniveau i virk-

somhederne om arbejdet med lovforslagets værktøjer, og at der er risiko for at

det vil gå ud over lovforslagets effekt. De foreslår derfor, at der ydes bistand til

virksomhederne i form af rådgivning. Der foreslås derudover, at Ministeriet for

Ligestilling og Kirke evt. sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet, ar-

bejdsmarkedets parter, Kvinderådet, m.v. udarbejder informationsmateriale til

virksomhederne med gode bud på, hvordan man arbejder med ligestilling i re-

lation til bestyrelsessammensætningen og personalet.

Kommentar:

Der eksisterer i dag allerede en lang række frivillige redskaber til at arbejde med

køn og ledelse i virksomheder og institutioner. Bl.a. har Komitéen for god sel-

skabsledelse lavet en opsamling, hvor man kan søge inspiration. Desuden har

f.eks. CBS (Copenhagen Business School) forskning og viden på området.

Der findes endvidere en lang række konsulenter på området, der kan rådgive

virksomhederne, ligesom en lang række virksomheder allerede i en årrække har

arbejdet med køn og ligestilling i deres virksomhed. Bl.a. kan nævnes de virksom-

heder, der var med i

”Charter

for flere kvinder i ledelse” og Operation Kædereak-

tion

– anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser”,

hvis erfaringer man kan læse

om på Ministeriet for Ligestilling og Kirke hjemmeside www.miliki.dk.

Det vurderes, at virksomhederne selv, er de bedste til at vide, hvilke redskaber og

metoder, der passer ind i deres virksomhed og situation. Det vil derfor som ud-

gangspunkt være op til virksomhederne at søge viden herom, og tilpasse det efter

deres behov.

Side 3

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Desuden har flere af de faglige organisationer viden, de kan bidrage med til virk-

somhederne. Det er derfor ministeriets opfattelse, at den viden, de redskaber, den

inspiration og de metoder, som de enkelte virksomheder har behov for, allerede

eksisterer derude

Da en række af høringsparterne har foreslået, at der udarbejdes en vejled-

ning/guide til virksomhederne, så virksomhederne har et hjælpemiddel i fastsæt-

telsen af måltal og udarbejdelsen af politikker vil Erhvervsstyrelsen i samarbejde

med relevante erhvervsorganisationer udarbejde en vejledning efter lovens ved-

tagelse.

2.2. Løbende opfølgning af loven

Institut for Menneskerettigheder finder, at der er behov for en styrkelse af op-

følgning af lovforslaget.

Dansk Kvindesamfund opfordrer til, at der løbende evalueres for at følge op på

hvilken effekt lovforslaget har, at resultaterne offentliggøres, og at man bliver

mere eksplicit omkring, hvordan man vil sikre at loven følges af virksomheder-

ne. Overvågning af området er af afgørende betydning.

FTF mener, at det er vigtigt, at lovforslaget følges op med en tæt overvågning

og en effektmåling af de ændrede lovbestemmelser, så de berørte virksomhe-

der tilskyndes at opstille ambitiøse mål, og der sker en systematisk erfarings-

udveksling og vidensopsamling af effekten af de forskellige initiativer.

LO mener, at der er behov for et moniterende og opfølgende element, der skal

bidrage til, at de ønskede forandringer sker, og om et større samfundsansvar

kan aflæses på baggrund af bestemmelsen. Det vil være en vigtig rettesnor for, i

hvilket omfang vi kan forvente, at en redegørelse for kvinder i ledelse vil afføde

ændret praksis. Effekten fra de kommunale, regionale og statslige ligestillings-

redegørelser vil kunne pege på gode hensigter, men desværre ingen ændret ad-

færd eller praksis til fremme af ligestilling og udfordring af status quo.

KVINFO foreslår, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke ikke bare overvåger

området, men også interagerer med virksomhederne i forbindelse med at gen-

nemføre kontrol med og følge op på de indberettede måltal og politikker.

HK mener, det er vigtigt, at der ved en evaluering ikke kun er fokus på den for-

melle overholdelse af loven, men på den reelle. Der bør etableres en offentlig

database, med de årlige oplysninger om selskabernes bestyrelsessammensæt-

ning, måltal m.v., da der derved sikres en høj grad af synlighed. Lovgiver bør

sikre at der er en nem offentlig adgang til disse oplysninger, når man ikke vil

pålægge virksomhederne at lægge oplysningerne på nettet. Der vil være behov

for initiativer, hvor forskellige forskningsinstitutioner løbende bliver sat til at

belyse forskellige aspekter af loven. F.eks. de gode cases, implementeringsvan-

skeligheder, kendskab m.v.

IDA finder, at det principielt er godt, at der skal redegøres for status for opfyl-

delsen af måltal og udarbejdelsen af en politik, men at det ikke nødvendigvis er

tilstrækkeligt. I forholde til de virksomheder, der ikke opnår de opstillede mål-

tal, eller hvor politikken ikke er tilstrækkelig ambitiøs, er der behov for løben-

Side 4

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

de opfølgning og evt. bistand til at give inspiration og viden, der kan hjælpe

dem videre.

Kommentarer:

Indberetningerne via ligestillingsredegørelserne mv. til ressortministeren gør, at

henholdsvis ressortministeren, der har en pligt til at sikre fremdrift inden for sit

ressort og ligestillings- og kirkeministeren hele tiden har overblik over udviklin-

gen på området.

Ressortministeren får derved lejlighed til at rette henvendelse til institutio-

ner/virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelse i medfør af ligestillings-

lovens § 11, om at opstille måltal og udarbejde en politik, og dermed sikre en ud-

vikling i måltallene. Måltallene vil blive offentliggjort i forbindelse med ligestil-

lingsredegørelserne på www.ligestillingidanmark.dk.

Vedrørende opfølgning i forhold til de statslige aktieselskaber er disse omfattet af

reglerne i årsregnskabsloven, og der henvises til Erhvervs- og Vækstministeriets

høringsnotat.

2.3. Evaluering af loven

Institut for Menneskerettigheder finder, at den i lovforslaget nævnte evaluering

skal lægges i fastere rammer, f.eks. i form af en revisionsbestemmelse.

Dansk Kvindesamfund mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis lov-

forslaget bliver mere eksplicit i, hvor stor en andel kvindelige bestyrelsesmed-

lemmer, der skal være i de forskellige brancher om 3-4 år for at lovforslaget

har været succesfuldt.

LO ønsker, at der indsættes en revisionsbestemmelse.

Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at lade de foreslåede regler vir-

ke i minimum fire år, før man evaluerer forslaget. Det skyldes, at det typisk vil

tage fire år at foretage de nødvendige udskiftninger i bestyrelserne.

Kommentarer:

Det fremgår allerede af lovforslaget, at loven vil blive evalueret efter 3-4 år, hvor-

efter man politisk vil tage stilling til, hvad der videre skal ske, herunder om der er

behov for en revision af lovforslaget. Der er ikke noget fast kriterium for, hvornår

loven er en succes. Det vigtigste vil være, at man kan se, at der er sket en udvik-

ling. Målsætningen er således at skabe bedre vilkår for det underrepræsenterede

køn, og succeskriteriet er at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne m.v.

Alt efter hvad en evaluering viser, og hvordan man ønsker det videre forløb, kan

man, såfremt man ønsker ændringer i lovgivningen, fremsætte forslag til ændring

af loven. Dette vil naturligt ske på baggrund af både den løbende opfølgning og

en egentlig evaluering.

Side 5

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Det bemærkes endvidere, at en revisionsbestemmelse, hvorefter en lov pr. auto-

matik skal revideres er temmelig ressourcekrævende, idet loven så skal i Folke-

tinget, selvom der måske ikke er noget, der skal ændres. Det vurderes derfor mest

hensigtsmæssigt, at der tages stilling til en eventuel revision på baggrund af eva-

lueringen.

2.4. Information om de nye forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det bør overvejes om de forplig-

tede virksomheder og institutioner har behov for vejledning om, at de er omfat-

tet af reglerne.

LO oplyser, at en fare ved lovforslaget er ukendskab til loven, så virksomhe-

derne ikke ved, at de er forpligtet i forhold til den. Det ligger derfor en udfor-

dring kommunikativt at gøre opmærksom på loven og skabe motivation hos

virksomhederne.

Kommentarer:

Det gælder for dette lovforslag som for alle andre lovforslag, at det ved vedtagel-

sen bliver kundgjort i Lovtidende.. Derudover vil der i forbindelse med vedtagel-

sen blive sendt en pressemeddelelse ud, ligesom der vil blive gjort opmærksom på

lovforslagene på hjemmesiden i bl.a. Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Desuden

vil måltal og politik blive efterspurgt i forbindelse med indberetningen til res-

sortministrene.

Det samme gør sig gældende i forhold til de private virksomheders afrapporte-

ring i deres årsrapport. Det vurderes således ikke, at der er behov for yderligere

informationsaktiviteter.

2.5. Vil lovgivningen blive overholdt

HK finder, at lovforslaget indeholder betydelige faldgrupper, fordi det vil være

relativt nemt at bringe sig på den rigtige side af loven uden reelt at arbejde for

en større grad af kønsmæssig ligestilling i virksomhederne. Der er risiko for, at

loven alene kommer

til at regulere de ”gode” virksomheder, mens de der ikke

ønsker at bidrage, relativt nemt kan omgå loven.

Kommentarer:

Regeringen har tillid til, at virksomhederne og institutionerne overholder dansk

lovgivning. Dertil kommer, at indførelsen af oplysningskravet om virksomhedens

samfundsansvar i årsregnskabsloven har været en succes. En undersøgelse fra

2010 fra Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Copen-

hagen Business School viser således, at yderligere ca. 50 pct. af virksomhederne

efter lovens ikrafttrædelse redegjorde for samfundsansvar i årsrapporten for før-

ste gang. En undersøgelse af 2. års rapportering viser også, at modellen har ført

til en markant forbedring af kvaliteten af virksomhedernes rapportering. Det

skyldes bl.a., at virksomhederne med denne model oplever, at samtidig med at der

skabes en reguleringsmæssig tilskyndelse i forhold til at tage et samfundsansvar,

indeholder lovgivningen tilstrækkelig fleksibilitet til, at virksomheden kan arbej-

Side 6

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

de med samfundsansvar set ud fra virksomhedens kerneforretning og øvrige rele-

vante vilkår.

Side 7

2.6. Regioner og kommuner

KVINFO, Kvinderådet og IDA finder det vigtigt, at både private og offentlige

virksomheder er omfattet af lovforslaget, og undrer sig over, at lovændringen

ikke omfatter regioner og kommuner, da man derved udelukker områder, hvor

der i høj grad ikke er ligestilling i de øverste ledelseslag, og man derved ude-

lukker f.eks. hele sundheds- og uddannelsesområdet.

Kommentarer:

Politisk er der truffet det valg, at regioner og kommuner ikke er omfattet af lov-

forslaget. Dette er begrundet i kommunernes ret til selvbestemmelse. Endvidere

gør den ”donske”

princip, at der er tale om et helt andet område end på det stats-

lige område. Mange bestyrelsesmedlemmer i kommunale virksomheder er f.eks.

folkevalgte kommunalpolitikere. Regeringen har i forlængelse af lanceringen af

”den danske model” i maj

opfordret kommuner og regioner til at udarbejde

fælles retningslinjer for, hvordan man på regionalt eller kommunalt plan kan

fremme kvinder i ledelse, hvilket fremgår af Regioners økonomi aftale for 2013 og

kommunernes økonomiaftale for 2013.

2.7. Snitflade mellem ligestillingsloven og selskabsloven/årsregnskabs-

loven

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det direkte i lovteksten eller som

minimum i lovforslagets bemærkninger fastsættes under, hvilke betingelser de

foreslåede pligter i § 11, stk. 3 og 4, opstår, ophører og genopstår.

DSB har anført, at deres rapporteringsforpligtelse ikke fremgår tydeligt nok. Er

DSB omfattet af ligestillingsloven, der indberetter via Transportministeriet, el-

ler er de som statsligt aktieselskab omfattet af processen i forbindelse med af-

læggelse af årsregnskab.

DI mener, at virksomheder med en ligelig kønsfordeling bør undtages fra plig-

ten til at opstille måltal og udarbejde en politik.

Kommentarer:

Det vurderes, at der i de tilfælde, hvor der foreligger en ligelig kønsfordeling i det

øverste ledelsesorgan, ikke er behov for at stille krav om at opstille et måltal. Op-

lysningen om den ligelig kønssammensætning skal dog fremgå af indberetningen

til ressortministeren.

Det bemærkes, at virksomhederne/institutionerne naturligvis vil være omfattet af

kravet om opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke læn-

gere er en ligelig kønssammensætning.

På sammen måde vurderes det hensigtsmæssigt, at pligten til at udarbejde en po-

litik ikke gælder, når der foreligger en ligelig kønsfordeling af henholdsvis mænd

og kvinder i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Herved forstås de øvrige

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

underliggende ledelsesorganer i virksomheden, der ikke kan henføres under det

øverste ledelsesorgan. Virksomhederne har en ligelig kønsfordeling, når der er en

kønsmæssig sammensætning på minimum 40/60. Oplysningen om den ligelige

kønsfordeling skal dog fremgå af indberetningen til ressortministeren. Det be-

mærkes, at de statslige institutioner og virksomheder igen vil være omfattet af

kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke

længere er en ligelig fordeling.

Vedrørende spørgsmålet fra DSB, så fremgår det af forslag til ændring af ligestil-

lingslovens specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, at for så vidt angår selvstændige

offentlige virksomheder oprettet ved lov, vil fastlæggelsen af, om de kan henreg-

nes til den statslige forvaltning (altså § 11, stk. 1), i høj grad bero på, hvordan

lovgiver konkret har forholdt sig hertil i loven. I bemærkningerne til det lovfors-

lag, hvorved DSB blev etableret, fremgår det, at DSB i kraft af sin status som selv-

stændig offentligvirksomhed er en del af den offentlige forvaltning og dermed

omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Om-

budsmand.

Det fremgår ligeledes af forslag til ændring af ligestillingslovens bemærkninger,

at § 11, stk. 2 er subsidiær i forhold til stk. 1, og at Institutioner og virksomheder

kun er omfattet af stk. 2, såfremt de ikke kan henregnes til den statslige forvalt-

ning jf. stk. 1.

DSB er derfor omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 om at skulle have en lige-

lig kønsmæssig sammensætning i sin bestyrelse m.v. Da DSB er et statsligt aktie-

selskab skal DSB indberette om status for måltal og den udarbejdede politik i

henhold til årsregnskabsloven jf. § 11, stk. 5 i lovforslagets § 1, nr. 2..

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, træffer ressortministeren afgø-

relse, hvis der er tvivl om, hvorvidt en institution eller virksomhed er omfattet af

stk. 2.

2.8. Administrative

–

og økonomiske byrder

KVINFO er helt uenig i estimeringen af hvor lang tid det vil tage at udarbejde

politik og opstille måltal på området, da der skal oparbejdes en ny kompetence

i institutionerne/virksomhederne.

Dansk Erhverv, DI og Dansk Byggeri finder, at de administrative og økonomiske

byrder er lavt sat.

Dansk Kvindesamfund mener, at lovforslaget ligeledes bør inddrage de admini-

strative og økonomiske byrder, der vil være for at evaluere udviklingen.

Kommentarer:

Der henvises til høringsnotatet fra Erhvervs- og Vækstministeriet, for så vidt an-

går de private virksomheder. For så vidt angår de statslige virksomhe-

der/institutioner, er disse allerede i dag forpligtet af bl.a. ligestillingslovens § 11

og § 13, om indberetning via ligestillingsredegørelserne om kønssammensætnin-

gen af deres bestyrelser m.v..

Side 8

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Det vurderes derfor ikke, at der vil være tale om en stor byrde at pålægge disse

institutioner/virksomheder at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i

deres øverste ledelsesorganer og udarbejde en politik for at øge antallet af det

underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt. Der vil naturligvis

være tale om en ekstra arbejdsbyrde det første år med at udarbejde en politik,

men herefter vurderes det ikke, at der vil være tale om en væsentlig større admi-

nistrativ

–

og økonomisk byrde.

Det er regeringens opfattelse, at reglerne er nødvendige for at skabe en reel ud-

vikling i kønssammensætningen af bestyrelser og andre ledelsesorganer. Det vur-

deres, at de ligestillingsmæssige hensyn opvejer de administrative byrder.

2.9 Hvilke ledelsesniveauer forpligtes i forhold til udarbejdelse af poli-

tikken?

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at de, der er omfattet af loven, har

behov for en mere tydelig beskrivelse af forpligtelsen til at udarbejde en politik.

Er det øverste ledelsesniveau omfattet af pligten til at udarbejde en politik, er

der tale om en generel politik for hele virksomheden/institutionen eller en po-

litik for hvert ledelsesniveau.

Dansk Kvindesamfund mener, at man bør se på bagatelgrænsen, så virksomhe-

der med under 50 ansatte også udarbejder en politik.

Kommentarer:

Det fremgår af bemærkningerne, at politikken skal beskrive selskabets indsats for

at øge antallet af det underrepræsenterede køn i institutionens eller virksomhe-

dens ledelsesniveauer generelt. Det er hensigten, at det er op til virksomheden/

institutionen selv at beslutte, om de ønsker at lave en generel politik for hele virk-

somheden, eller om den skal være mere detaljeret og f.eks. have fokus på hvert

enkelt ledelsesniveau.

Hensigten er, at der gives fleksibilitet til virksomhederne til selv at bestemme,

hvordan man vil udforme sin politik. Det vil være helt afhængig af den enkelte

virksomheds situation, og hvor langt de ellers er i ligestillingsarbejdet.

Bagatelgrænsen er fastsat ud fra, at virksomheder med færre end 50 ansatte, må-

ske kun har 1-5 ledere ansat. Der er derfor foretaget den vurdering, at det vil væ-

re uforholdsmæssigt bebyrdende at skulle pålægge en virksomhed eller instituti-

on at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

ledelsesniveauer for 1 til måske 4-5 ledere.

I forhold til udarbejdelse af en politik for flere kvinder i ledelse, er det præciseret i

bemærkningerne, at det er op til den enkelte virksomhed at beslutte, om de øn-

sker at lave en generel politik for hele virksomheden, eller om den skal være mere

detaljeret og f.eks. have fokus på hvert enkelt ledelsesniveau. Hensigten er, at der

gives fleksibilitet til virksomhederne til selv at bestemme, hvordan man vil udfor-

me sin politik. Det vil bl.a. være afhængig af den enkelte virksomheds situation,

hvor langt de er i ligestillingsarbejdet mv..

Side 9

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

2.10 Offentliggørelse af virksomhedernes måltal og politik

Dansk Kvindesamfund opfordrer til, at man forpligter de virksomheder, der er

omfattet af loven til at offentliggøre deres redegørelse et sted. F.eks. via et link

på virksomhedens hjemmeside.

DJØF foreslår offentliggørelse af virksomhedernes mål og deres succes med at

opfylde dem bliver samlet på en officiel hjemmeside

–

evt. med tilknyttet smi-

ley-ordning.

Kommentarer:

Side 10

De statslige virksomheder og institutioner vil skulle indberette via ligestillingsre-

degørelserne jf. ligestillingslovens § 13, stk. 1. Ligestillingsredegørelserne offent-

liggøres på egen hjemmeside www.ligestillingidanmark.dk.

De statslige aktieselskaber indberetter i henhold til den forslåede ændring i års-

regnskabsloven jf. § 4 i forslag til ændring af selskabsloven m.v. Virksomheder,

der skal aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven, er forpligtet til

inden for en given frist at indsende årsrapporten til offentliggørelse i Erhvervs-

styrelsen. Offentligheden kan efter offentliggørelse på www.cvr.dk få indblik i

virksomhedernes årsrapporter. I forbindelse med indførelsen af digitale regnska-

ber vil regeringen overveje mulighederne for at gøre oplysninger på dette område

lettere tilgængelige, f.eks. i form af en særlig database.

2.11 Måltal

Dansk Kvindesamfund undrer sig over, at der ikke pålægges de statslige virk-

somheder/institutioners øverste ledelse at opstille måltal for, hvor mange af

det underrepræsenterede køn, der skal indgå i de øverste ledelsesorganer, da

man derfor undlader at følge de anvisninger, som man ved lov pålægger de pri-

vate virksomheders øverste ledelse. Det vil have en vigtig signalværdi, hvis re-

geringen selv sætter måltal for, hvor mange af det underrepræsenterede køn,

der bør være i en virksomheds/institutions bestyrelse, når staten er arbejdsgi-

ver.

KVINFO undrer sig over differentieringen mellem de to typer af virksomheder,

der er omfattet af § 11, stk. 1 og 2, da der alene er tale om anbefalinger.

DJØF mener, at regeringen bør give virksomhederne en mere tydelig rettesnor

for indsatsen, eksempelvis minimum 30 pct. i 2015 og 40 pct. i 2020.

Kommentarer:

LO mener, at der bør ske en skærpelse ifht. § 11, stk. 2 fra afbalanceret til ligelig

kønsmæssig sammensætning. Ligesom formuleringen ”så vidt muligt” i stk. 2

ikke er tilstrækkeligt.

Som det fremgår af lovforslagets § 1 vedrørende ændring af ligestillingslovens §

11, så pålægges også de statslige virksomheder og institutioner, at opstille måltal

for det underrepræsenterede køn i de statslige virksomheder og institutioners

øverste ledelsesorgan m.v.

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i den eksisterende sondring i ligestillingslo-

vens § 11, hvorved man sondrer mellem et mere skærpet krav i § 11, stk. 1, nemlig

en ligelig kønssammensætning for virksomheder og institutioner, der er en del af

den statslige forvaltning, og et mere lempeligt krav i stk. 2 om en afbalanceret

kønsmæssig sammensætning, der bl.a. gælder for statslige aktieselskaber.

Modellen er tiltænkt som en fleksibel model, hvor virksomhederne selv forpligter

sig til, at der sker en udvikling på området.

2.12. Indberetningspligten

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastlægges tydelige regler for

den samlede indberetningspligt vedrørende den aktuelle kønssammensætning

og de opstillede måltal, og at dette sker enten i ligestillingsloven eller ved reg-

ler fastsat af ressortministeren, herunder hvilke oplysninger, der skal gives,

hvordan og på hvilket tidspunkt.

KVINFO er betænkelig ved, at afrapporteringen skal integreres i ligestillingsre-

degørelserne, da der i forvejen mangler viden om, hvorvidt disse fungerer.

Københavns Universitet indstiller, at der ikke medfølger tunge administrative

afrapporteringer m.v. ved implementering af og opfølgning på loven eller om-

fattende indberetning, med forklaringer på, hvorfor man f.eks. ikke har levet op

til de indmeldte måltal. Det anbefales derfor, at man benytter ligestillingsrede-

gørelserne som afrapporterings redskab hvert andet år, og at der ikke skal ske

afrapportering hvert år.

Kommentarer:

Der er i lovforslaget § 1, nr. 5 stillet forslag til en ny § 13, stk. 1, der pålægger res-

sortministrene at indberette om de statslige institutioner og virksomheders op-

stillede måltal, om fremdriften heri samt oplyse om de udarbejdede politikker til

Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at ressortministrene

skal indberette det opstillede måltal, forholdet af mænd og kvinder i den aktuelle

sammensætning af det øverste ledelsesorgan

–

eksklusiv evt. medarbejdervalgte

medlemmer

–

og konkludere, om det opstillede måltal er nået eller ikke er nået.

Har en institution eller virksomhed ikke nået det opstillede måltal, skal der tilfø-

jes en begrundelse herfor.

Derudover skal ressortministeren ved indberetningen oplyse om den udarbejdede

politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveau-

er generelt i de statslige institutioner og virksomheder på ministerens ressort,

hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.

Desuden gives i § 13, stk. 1, ministeren for ligestilling og kirke hjemmel til at kun-

ne fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilket tidspunkt disse oplysnin-

ger skal gives.

Det er tiltænkt, at dette vil ske med udstedelse af en bekendtgørelse.

Som det fremgår af bestemmelsens specielle bemærkninger, er det tanken, at ind-

beretningen som udgangspunkt skal følge de private virksomheders indberetning,

Side 11

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

hvor indberetningen sker årligt som følge af årsregnskabsloven. På sigt vil indbe-

retningen eventuelt kunne sammentænkes med ligestillingsredegørelserne, der

afgives hvert andet år. Det vurderes, at indberetning via ligestillingsredegørel-

serne vil være den mindst byrdefuldt for de statslige institutioner/virksomheder.

Statslige aktieselskaber vil alene skulle indberette i henhold til årsregnskabslo-

vens § 99 b, jf. lovforslag om ændring af selskabsloven m.v. § 4, (jf. lovforslagets §

1, nr. 2)

2.13 Sanktioner

Dansk Kvindesamfund mener ikke, at lovforslaget indeholder sanktioner, der

bevirker, at virksomhederne har et betydningsfuldt incitament til at kaste sig

over opgaven.

Dansk Byggeri gør gældende, at det er urimeligt, at virksomhederne skal kunne

straffes for ikke at udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræ-

senterede køn. Dette skal ses i sammenhæng med det faktum, at virksomhe-

derne ikke har haft vejledning at følge, hvorfor store virksomheder bliver rin-

gere stillet, end virksomheder der ikke omfattes af de nye regler.

Kvinderådet mener, at der bør være mærkbare sanktioner overfor de virksom-

heder, der ikke lever op til kravene.

Ingeniørforeningen IDA finder, at regler om afrappotering som udgangspunkt

er godt, men at der bør være mulighed for at kunne foretage sig yderligere over

for de virksomheder, der ikke opnår de opstillede måltal, eller hvor politikker-

ne ikke er ambitiøse nok.

Kommentar

Reglerne om bødestraf har hjemmel i årsregnskabsloven. Det er således alene de

statslige aktieselskaber, der kan risikere bødestraf.

For at understrege vigtigheden af de nye regler kan virksomhederne idømmes

bødestraf, hvis reglerne ikke efterleves. Der kan alene idømmes bødestraf, hvis

virksomhederne ikke opstiller måltal og udarbejder en politik.

Bødestraf er den mest almindelige anvendte sanktionsform i reguleringen af de

omfattede virksomheder. Der er ikke fundet anledning til at skærpe sanktionsty-

pen i årsregnskabsloven. Det er regeringens opfattelse, at lovforslagets model er

udarbejdet med tilpas hensyntagen til, dels de forskellige virksomheds- og bran-

cheforhold, dels de ligestillingsmæssige hensyn, der er bevæggrunden for at udar-

bejde lovforslaget.

2.14 Øvrige enkeltstående bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at alle institutioner og virksomhe-

der omfattet af § 11, stk. 1 og 2 bør have en ligelig sammensætning af kvinder

og mænd, og at der indføjes tydelige definitioner i § 11, stk. 1 og 2 af, hvad der

er hhv. en ligelig og en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Side 12

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Instituttet foreslår desuden, at ligestillingsministeren som led i gennemførel-

sen af lovforslaget tager initiativ til at tillade yderligere foranstaltninger til

fremme af ligestilling på de områder, der har betydning for institutionerne og

virksomhedernes rekruttering af kvinder til ledelsesniveauerne generelt i virk-

somhederne. Som eksempel nævnes særlige tilbud om professionel lederud-

dannelse rettet til kvinder, særlige initiativer til kvindelige iværksættere, in-

terne træningsprogrammer i institutionen/virksomheden med særligt sigte på

egne kvindelige ansatte, mentorprogrammer og særlige pligter for rekrutte-

ringsvirksomheder til at sikre diversitet i deres ydelser og databaser.

Kommentarer:

Ud fra en sproglig fortolkning er et køn underrepræsenteret, når det udgør min-

dre en 50 pct. I praksis vil det dog ikke altid være muligt at sammensætte en be-

styrelse m.v. med lige mange kvinder og mænd, der alle har de rette kvalifikatio-

ner og den rette sagkundskab, eller hvis der f.eks. er tale om en bestyrelse m.v.

med et ulige antal medlemmer. I praksis er en fordeling på 40 pct. af det ene køn

og 60 pct. af det andet køn derfor at anse som lige. Det er uden betydning hvilket

køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Dette er præciseret i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Der findes allerede regler i ligestillingslovens § 3 og i bekendtgørelse nr. 233 af

29. marts 2004 om initiativer til fremme af ligestilling. Det er vurderingen, at dis-

se bestemmelser i vidt omfang kan finde anvendelse på en række af de initiativer,

som instituttet har nævnt som relevante. Endvidere eksisterer der allerede en

række tilbud på området i privat regi bl.a. mentorordninger.

ATP foreslår, at der i afsnit 3.1.1. i lovforslaget indføjes, at det ligestillingsloven

§11, stk. 1, kan være fraveget i særlovgivning, hvilket f.eks. er tilfælde med ATP,

der er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 2.

LD oplyser, at størstedelen af deres bestyrelse udgøres af medlemmer fra ATP,

hvorfor bestyrelsessammensætningen indirekte bliver omfattet af ATP-lovens

§ 25, hvor kravet er en afbalanceret sammensætning.

Kommentarer:

Det har ikke været hensigten, at der ikke i særlovgivningen er mulighed for at

fravige ligestillingsloven. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. .

Post Danmark har oplyst, at de indgår i PostNord-Koncernen, og ejes derefter

100 pct. af PostNord AB, hvori den danske stat alene har en ejerandel på 40 pct.

Derfor mener Post Danmark ikke, at de længere er et statsligt aktieselskab,

hvorfor de alene omfattes af ligestillingslovens § 11, stk. 9, hvorefter ressort-

ministeren kan beslutte, at bestemmelserne skal gælde for virksomheder, der

udøver virksomhed i henhold til koncession eller lignende offentlig godkendel-

se.

Side 13

L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Kommentarer:

Det er korrekt, at det er selskabskonstruktionen, der er afgørende for, hvorvidt

man er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 2. Det vil derfor være den enkelte

ressortminister, der har kendskab til de selskaber, der hører under pågældendes

ressort, der afgør, hvem der er omfattet af ligestillingsloven § 11, stk. 2, hvorefter

bestyrelser m.v. så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af kvin-

der og mænd. Der er således ikke behov for justeringer i lovforslaget.

Side 14