L 114 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren fra by-, bolig- og landdistrikter

Høringsnotat vedrørendeForslagtilLov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger(Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, fofor-enkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v.m.v.)1. IndledningLovforslaget har i perioden den 23. november til den 5. december 2012 været i høring hos en rækkeorganisationer m.v., jf. nedenfor under pkt. 9. Udover nogle bemærkninger af mere teknisk karakter,,.som er indarbejdet i lovforslaget, er der fremsat forskellige indholdsmæssige bemærkninger, der gegen-nemgås i det følgende.Der er modtaget høringssvar fra følgende: Advokatrådet, Andelsboligforeningernes FællesrepræsentFællesrepræsenta-tion, BL, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Ældreråd, Danske Regioner, Datatilsyn Ejendomsfor-Datatilsynet,eningen Danmark, Forsikring og Pension, Husleje og beboerklagenævnsforeningen, Institut for MeHusleje-Men-neskerettigheder, KL, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation, Lolland Kommune, Realkredit-foreningen og Realkreditrådet.Forsikring og Pension, Husleje- og beboerklagenæ sforeningen, Institut for Menneskerettigheder,beboerklagenævnsforeningen,Realkreditrådet, Realkreditforeningenog Advokatrådet har meddelt, at de ikke har bemærkninger tillovforslaget.2. Generelle bemærkningerDanske Ældrerådfinder forslaget særdeles positivt.3. Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejereBLbemærker, at man hilser alle tiltag velkomne, som kan fastholde og understøtte de nuværendepositive tendenser på området. Herudover finderBLdet væsentligt at sikre en smidig og omkostningomkostnings-effektiv administration.BLfinder det derfor væsentligt, at der ikke bør stilles krav om fremsendelse afen kopi af hvert enkelt påkrav, men at f.eks. en liste med oplysninger om navn, adresse, og restancekan være tilstrækkeligt.BLanfører videre, at rigtig mange lejere betaler deres restance, når de får den

første rykker, og at det bør fremgå af kommunens henvendelse til lejeren, at denne kan se bort frahenvendelsen, hvis restancen er betalt, eller der er indgået en afdragsordning. Endelig anføres, atboligorganisationerne med den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse kun får kort tid til at få tilrettetit-systemerne til de nye krav.Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforeninger og Lolland Kommunefinder forslaget omalmene boligorganisationers underretningspligt positivt.Ejendomsforeningen Danmarkbemærker dog, at forslaget bør følges op af en mulighed for kommu-nen til at foretage betaling af restancerne. Endelig anfører foreningen, at det vil være hensigtsmæs-sigt, hvis kommunerne får en initiativforpligtelse i de tilfælde, hvor private udlejere frivilligt giver med-delelse til kommunen om en lejer i restance.Danmarks Lejerforeningerfinder det ikke velbegrundet, at pligten til underretning kun skal gælde in-den for det første år efter lejeforholdets begyndelse.Datatilsynetforudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med un-derretningspligten m.v.Lolland Kommuneanbefaler, at lovforslaget ikke kun skal gælde boligsocialt anviste lejere, men allenye lejere. Forslaget begrundes med, at kommunen har udfordringer med et stort antal borgere, somforsømmer huslejeindbetalingerne.Lejernes Landsorganisationkan ikke støtte forslaget, da det efter landsorganisationens opfattelseblandt andet indebærer, at lejeren i tilfælde af huslejerestance skal stå standret ved kommunen.Kommentar:Det bør tilstræbes, at ordningen bliver så omkostningseffektiv som muligt. Det vil derfor blive præcise-ret, at underretning af kommunen kan ske ved fremsendelse af samlet liste medoplysninger om navn,adresse og restance på alle de lejere, der er sendt påkrav til.Det må forudsættes, at kommunerne af egen drift formulerer brevet til lejeren på en måde, så det stårklart for lejeren, at har denne i mellemtiden betalt restancen, så kan lejeren se bort fra brevet, og atdenne ikke behøver foretage sig yderligere.Boligorganisationerne har allerede efter gældende regler behov for at kunne identificere boligsocialtanviste lejere i deres it-systemer. Det vurderes derfor, at boligorganisationerne med den foreslåedeikrafttræden af lovforslaget den 1. april 2013 har tid nok til at kunne indrette it-systemer m.v. til at kun-ne håndtere underretningspligten.Kommunerne har allerede i dag en række muligheder for at hjælpe udsættelsestruede lejere. Disseforeslås p.t. suppleret med en mulighed for kommunen til at kunne yde midlertidig økonomisk hjælp tilbørnefamilier m.v., jf. lovforslag nr. L 85, som blev fremsat den 16. november 2012 af social- og inte-grationsministeren.De fleste boligsocialt anviste lejere kommer ikke i restance, men gruppen er overrepræsenteret blandtde udsatte lejere. Blandt andet for at sætte fokus på, at anvisningen skaber det rigtige match mellemhuslejen i den anviste bolig og den anviste lejers betalingsevne, foreslås det i et år efter anvisningenat gennemføre den særlige underretning om restancer i denne gruppe. Efter de gældende regler un-derrettes kommunen, når en almen udlejer sender en sag om lejerestance til fogedretten. Kommunen

underrettes endvidere, når sag om udsættelse af en almen eller privat lejer berammes i fogedretten.På den baggrund skønnes der ikke behov for at fremrykke underretningen for andre lejergrupper.Det er udtrykkeligt anført i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at tilbuddet om at deltagei mødet i kommunen er et tilbud til lejeren, og at lejeren ikke er forpligtet til at deltage i mødet.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er enig i, at persondatalovens regler skal respekteres i for-bindelse med underretningen af kommunen..Det præciseres i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 10, at kravet om fremsendelse af en kopiaf påkravet til kommunen kan opfyldes ved, at boligorganisationen fremsender en samlet liste medoplysninger om navn, adresse og restance på alle de lejere, der er sendt påkrav til.4. Indførelse af regler om midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almene boli-gerKLfinder det hensigtsmæssigt, at boligorganisationernes praksis med midlertidig genhusning formali-seres.KLbemærker dog, at der i enkelte større renoveringssager er behov for længere genhusning end 12måneder.KLønsker endvidere en præcisering af, at der ligesom ved permanente genhusninger, er tale omgenhusningsaftale mellem to parter og således ikke en kommunal anvisning, hvorfor misligholdelse afde genhusede lejeres kontraktmæssige forpligtelser påhviler den tidligere udlejer.BLfinder det positivt, at der nu lovfæstesregler om midlertidig genhusning, så lejernes rettigheder ersikret.BLgør samtidigopmærksom på, at forslaget ikke omfatter situationer, hvor en kortere fraflytning ernødvendig på grund af en reparation af boligen, hvilket er en del af praksis for midlertidig genhusning.BLpeger endvidere på, at det i nogle situationer ikke er hensigtsmæssigt at flytte alle lejerens møblerfor en kortere periode, og i andre tilfælde, f.eks. ved afrensning for skimmelsvamp, kan der være taleom, at lejerens indbo også skal afrenses. I sådanne tilfælde er det praktisk, at boligorganisationen harmøbler, der kan stilles til rådighed for lejeren i genhusningsboligen. BL går ud fra, at en sådan situati-on kan rummes inden for forslaget.Lejernes Landsorganisationstøtter den foreslåede ændring, men ønsker det præciseret, at det erlejeren, der vælger mellem permanent eller midlertidig genhusning.Lejernes Landsorganisationforeslår, at reglerne ændres, så lejeren ved ombygning ikke kan opsiges.Det bemærkes samtidig, at det børsikres, at lejeren altid tilbydes en erstatningsbolig, uanset om ejen-dommen ombygges til en almen ældrebolig eller en almen ungdomsbolig.Lejernes Landsorganisationkanikke støtte forslaget om, at erstatningsboligen kan være beliggendeuden for kommunen. Der henvises til, at selvom lejeren skal være indforstået hermed, vil det indebæ-re, at lejeren i en række situationer presses til at flytte ud af kommunen, fordi udlejer vælger kun attilbyde boliger i kommunen med så dårlig kvalitet og beliggenhed, at lejeren reelt ikke har et frit valg.Lejernes Landsorganisationbemærker,atdetbør sikres, at lejerens ret til at få dækket flytteudgifterogså gælder, såfremt lejeren selv tilbyder at fremskaffe en bolig.

KommentarEfter forslaget kan der godt ske midlertidig genhusning i mere end 12 mdr. Den enkelte lejer er dognødt til, at have sikkerhed for ikke at skulle bo midlertidigt et andet sted i urimelig lang tid, hvorfor detforeslås at give lejeren ret til permanent genhusning, hvis ombygningen forventes at vare mere end 12måneder.Ved permanent genhusning kan udlejeren og kommunen aftale, at kommunalbestyrelsen overtagerudlejers forpligtelser til at genhuse. I den situation skal lejeren opsiges fra sin nuværende lejekontraktog flytte permanent til en ny bolig med en ny lejekontrakt. Overtager kommunen forpligtelsen skerudlejningen i den nye bolig efter almindelige regler. Anviser kommunen lejeren en almen bolig efterden kommunale anvisningsret, garantererkommunen for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssigeforpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning,jf. lov om almeneboliger § 59 stk. 1.Efter forslaget kan udlejer og kommunen endvidere aftale, at kommunen overtager udlejers forpligtel-ser til at genhuse midlertidigt. Hvis kommunen i den forbindelse hjælper med at stille en lejlighed tilrådighed for udlejer som midlertidig erstatningsbolig, indebærer det ikke, at kommunen garanterer forboligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsæt-te boligen ved fraflytning, da lejeren i den situation fortsætter som lejer af den fraflyttede bolig og såle-des ikke bliver lejer i erstatningsboligen.I forhold til de situationer, hvor en kortere fraflytning er nødvendig på grund af reparationer af boligenel. lign., og hvor det kan være hensigtsmæssigt, at boligorganisationerne kan tilbyde midlertidig gen-husning, herunder i særlige situationer som møblerede boliger, vurderes det, at sådanne situationerkan rummes indenfor forslaget.Det indarbejdes i lovteksten og i de tilhørende bemærkninger, at boligorganisationerne også kan tilby-de midlertidig genhusning, hvor lejemålet ikke kan opsiges som følge af ombygning, men hvor det afandre årsager er påkrævet at fraflytte lejemålet i en kortere periode.Der er foretaget en afvejning af hensynet til den enkelte lejer overfor hensynet til de øvrige lejere, her-under hensynet til afdelingens økonomi m.v. Udlejeren og lejeren foreslås på den baggrund som ud-gangspunkt at skulle aftale enten permanent eller midlertidig genhusning. Kan parterne ikke blive eni-ge, foreslås det, at udlejer kan beslutte, om genhusningen skal være midlertidig eller permanent.Forslaget om, at udlejer ikke skal kunne opsige lejeren ved ombygning, vedrører udlejers opsigelses-adgang og falder derfor udenfor rammerne for lovforslaget.For at skabe mulighed for en større fleksibilitet for udlejer foreslås det, at udlejer med lejerens samtyk-ke skal kunne tilbyde lejeren en permanent erstatningsbolig uden for kommunen.Boligorganisationen har en ubetinget genhusningsforpligtelse i alle tilfælde, hvor lejeren opsiges pågrund af en ombygning af ejendommen. Det gælder således også i den situation, hvor ejendommenombygges til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger.Lejere, som selv skaffer sig midlertidigt husly, f.eks. ved at bo i sommerhus eller hos familie, foreslåsogså at få ret til at få dækket rimelige og dokumenterede udgifter dertil, f.eks. udgifter til flytningerneog opmagasinering, jf. lovforslagets bemærkninger.5. Ændring af 2 pct.-reglen

BLer enige i den foreslåede smidiggørelse af reglen.Danmarks Lejerforeningerkan tilslutte sig forslaget.KLer positive overfor, at ældreboliger ikke tæller med i ledighedsstatistikken og dermed undtages fra2 pct.-reglen.Ejendomsforeningen Danmarker betænkelig ved den foreslåede lempelse af 2 pct.-reglen, så der kangives tilsagn til nye almene familieboliger eller ungdomsboliger, uanset at andelen af ledige boliger,som medfører lejetab, i kommunen overstiger 2 pct. Ejendomsforeningen Danmark anfører, at selv omreglen er tænkt som en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert, er det Ejendomsforenin-gen Danmarks opfattelse, at det må sikres, at kommunernes adgang til at godkende nye almene boli-ger ikke medfører, at der bliver flere ledige boliger i de berørte lokalområder.Lolland Kommunebeklager, at der åbnes mulighed for dispensation til at fravige den nuværende 2pct.-regel. Lolland Kommune anfører, at man kan forestille sig, at det bliver vanskeligt at administrereboligorganisationernes forventning om nybyggeri. Lolland Kommune kan godt tilslutte sig, at ældrebo-liger ikke tæller med i ledighedsstatistikken og dermed undtages fra 2 pct.-reglen.Kommentar:Det er som hidtil kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at give tilsagn til nyt alment bolig-byggeri, jf. almenboliglovens § 115. Det er således ikke boligorganisationernes forventning om nybyg-geri, der danner grundlag for tildeling af tilsagn til almene boliger, men kommunens vurdering af situa-tionen på det lokale boligmarked og behovet for nye almene boliger. Kommunalbestyrelsens fordelingaf støtte til almene boliger skal fortsat ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på detlokale boligmarked og behovet for nyt støttet byggeri, jf. almenboliglovens § 104.Ændringen af 2 pct.-reglen muliggør kommunalt tilsagn til nye almene familie- og ungdomsboliger,hvis særlige forhold taler herfor, selvom boligledigheden for disse boligtyper overstiger 2 pct. i kom-munen. Der er dog krav om, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter underrettes om et sådanttilsagn. Underretningen skal, som det fremgår af lovforslaget, indeholde en opgørelse af boligledighe-den i kommunen, oplysning om hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat for at nedbringe bolig-ledigheden samt oplysning om baggrunden for, at kommunalbestyrelsen har fundet det nødvendigt atgive tilsagn til nye alment byggeri. Herved sikres det, at kommunen har foretaget en grundig vurderingaf situationen på det lokale boligmarked i forbindelse med tilsagnet.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.6. Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efterden individuelle råderetBLanfører, at der er tale om en betydelig forenkling, der vil gøre det nemmere for beboerne at tilpasseboligen til deres aktuelle behov.7. Ændrede regler om afholdelse af tabet ved lejers manglende opfyldelse af deres forpligtelsetil istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejeres manglende huslejebetalingBLbemærker,atudgifter til lejetab mv. i forbindelse med fraflytning er steget meget i de senere år, ogat forslaget om, at dispositionsfondene fremover skal finansiere lejetab derfor kan betyde, at nogledispositionsfonde vil blive nødlidende. BL henstiller derfor, at den nuværende ordning bibeholdes,

eller at mulighederne for at henlægge til dispositionsfondene ændres, så disse i forbindelse med fxsærligt store lejetab har en mulighed for at bidrage.Landsbyggefondenpegerligeledespå de nye forpligtelser for boligorganisationernes dispositionsfonde,som forslaget vil medføre, Landsbyggefonden bemærker, at et antal dispositionsfonde allerede i kraftaf særlig driftsstøtte til udsatte boligafdelinger er blevet forpligtet til selv at udrede væsentlige støttebe-løb, og at der derfor kan være behov for styrkelse af indbetalingsgrundlaget til dispositionsfondene.Lolland Kommunebemærker, at udlejningssituationen i kommunen er så presset, at samtlige af kom-munens boligorganisationer er ramt på økonomien, og at kommunen savner præcisering af, om denenkelte afdeling fortsat vil kunne fritages for, at dispositionsfonden dækker lejetab og istandsættelses-omkostninger ved misligholdte lejemål.Lejernes Landsorganisationkan ikke støtte den foreslåede ændring og foreslår, at udgifter for boligaf-delingen, der skyldes fejl i administrationen dækkes af dispositionsfonden eller af arbejdskapitalen, ogat det i den årlige beretning anføres, at der har været tale om dækning af denne art.Danske Regionerbemærker, at det ikke fremgår klart, hvorledes de omhandlede tab skal dækkes i deafdelinger med almene ældreboliger, som regionerne ejer.Kommentar:Afdelingernes udgifter til tab på fraflytning har været stigende i de senere år, og udgør en stor byrde ivisse afdelinger. Samtidigt er det boligorganisationen og ikke afdelingen, der administrerer udlejningenaf boligerne. Ved at lade boligorganisationens dispositionsfond bære tabene opnåsen bedre fordelingaf den økonomiske belastning, som disse tab kan udgøre. Samtidigsikres en bedre sammenhængmellem kompetence og økonomisk ansvar. Dispositionsfondene skal være i stand til at finansiere ta-bene.Lovforslaget er på den baggrund rettet til, så dispositionsfondene kun skal refundere den del af udgif-terne til tab, der ligger over et vist niveau. Samtidig styrkes dispositionsfondenes indtægter ved, atafdelingernes særlige bidrag til dispositionsfonden og beløbsgrænsen for, hvornår der skal henlæggestil dispositionsfonden, hæves.Efter den gældende almenboliglovs § 20, stk. 2, 2. pkt.kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfældegodkende, at udgifter til lejetab ikke, eller kun delvis, dækkes af dispositionsfonden, hvis boligorgani-sationens økonomiske situation gør det nødvendigt. Denne bestemmelse opretholdes efter forslaget,så den også omfatter tab på fraflytning.Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at dispositionsfon-den helt eller delvist ikke skal dække tab ved fraflytning.Forslaget påfører ikke lejerne i den almene sektor yderligere økonomiske forpligtelser i forhold tilkommunerne, der udøver den boligsociale anvisning. Der kan være store forskelle på, hvor meget tabved fraflytning belaster de enkelte boligafdelinger i den enkelte boligorganisation. Samtidigt er detboligorganisationen og ikke afdelingen, der administrerer udlejningen af boligerne. Forslaget skal sikreen bedre sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar samt en bedre fordeling af denøkonomiske belastning, som disse tab kan udgøre.Almene ældreboliger, der ejes af regionerne, er indrettet særligt med henblik på at betjene personermed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sådanne afdelinger er ikke ejet afen boligorganisation, og der er derfor heller ikke en dispositionsfond, som kan bære store tab på fra-

flytning i afdelingen. Tabene må derfor som efter de gældende regler dækkes over lejen. Det bemær-kes, atlikvide midler, som opstår ved udamortiseringen af de oprindeligt støttede lån, og som opsam-les i afdelingen skal hensættes på en særlig konto. Med ændringen af § 20, stk. 2, jf. forslagets § 1 nr.2 og 3, skabes der hjemmel til, at sådanne likvide midler i en afdeling med regionalt ejede ældreboli-ger, også skal anvendes til dækning af tab på fraflytninger, frem for at udgiften skal dækkes gennemhuslejebetalingen for de øvrige lejere.8. Ændring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer at yde etbeløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboligerDanske Regionerfinder, at de foreslåede regler om beboerindskud umiddelbart kan betragtes som enforenkling, men at de vil betyde, at det er endnu mindre sandsynligt, at regionerne fremover vil opførealmene ældreboliger, idet denne anbringelsesform vil blive endnu dyrere for de anbringende kommu-ner.Danske Regionerforstår overgangsreglen i § 3, stk. 3, sådan, at den alene gælder for nuværendebeboere i regionale almene ældreboliger.Kommentar:Efter forslaget vil det være kommunerne, der skal betale beboerindskud, uanset om genhusning sker iregionale almene ældreboliger eller i andre almene ældreboliger. Der forventes derfor ikke nogenpåvirkning af den regionale byggeaktivitet.Overgangsreglen vedrører alene beboerindskud, som før lovens ikrafttræden er betalt af regionerne.Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.9. Regulering af tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede private andelsboligforenin-gerAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentationbemærker, at det er uklart, om der hæftes solidariskeller pro rata.Kommentar:Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at hæftelsen er solidarisk og personlig, men at der kun hæf-tes med et beløb svarende til den enkelte andelshavers andel af provenuet. Hermed menes, at derhæftes solidarisk for det samlede tilbagebetalingskrav, men at den enkelte andelshaver højst kankomme til at betale et beløb svarende til sin andel af provenuet. Da provenuet kan være (væsentligt)større end statens tilbagebetalingskrav, er der således ikke tale om en pro rata hæftelse. Der ses så-ledes ikke at være tvivl om hæftelsesformen. Der er i lovforslagets bemærkninger indsat en passusherom.10. Forskellige småændringer og præciseringerLejernes Landsorganisationforeslår, at kommunalbestyrelsen årligt skal redegøre for situationen pådet lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen, kommunens brug af anvis-ningsretten i de enkelte boligafdelinger, samt antallet og arten af tvister i beboerklagenævnene, ek-sempelvis fordelt på boligorganisationer. Forslaget er stillet med henvisning til ændringen af kommu-nalbestyrelsens oplysningspligt i § 104, stk. 2.

Kommentar:Af almenboliglovens § 104, stk. 1, fremgår det, at kommunernes fordeling af støtte til almene boligerskal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet fornyt støttet byggeri i kommunen.§ 104 stk. 2, omhandler ikke en oplysningspligt for kommunerne. Af bestemmelsen fremgår, at kom-munen hvert år skal foretage en opgørelse af antallet af boliger, som er opført med offentlig støtte, ogsom medfører lejetab. Kommunen skal på baggrund af opgørelsen foretage en vurdering af årsagen tilledigheden og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne. Lovforslaget indebærer, at ældreboligerudgår af opgørelsen, hvilket der også tages højde for i forbindelse med den foreslåede ændring af 2pct.-reglen, § 115, stk. 7.Kommunerne har ansvaret for at følge lovens bestemmelser, herunder at foretage de nævnte opgø-relser af boligledigheden og vurdering af situationen på boligmarkedet. Men der er ikke tale om enoplysningspligt.Kommunens brug af anvisningsretten i de enkelte boligafdelinger samt antallet og arten af tvister ibeboerklagenævnene er emner, der indgår i den lovpligtige styringsdialog mellem kommunalbestyrel-sen og boligorganisationen, jf. almenboliglovens § 164.Lejernes Landsorganisationforeslår, at reglerne for udpegning af bestyrelsen i Center for BoligsocialUdvikling ændres, således at bestyrelsen udvides med et medlem fra Lejernes Landsorganisation.Forslaget er stillet med henvisning til ændringen af § 91 c, stk. 1, om finansiering af Center for Bolig-social Udvikling i perioden 2013-2016.Kommentar:Reglerne for sammensætning af bestyrelsen i Center for Boligsocial Udvikling fremgår af almenbolig-lovens § 172a, stk. 2. Bestyrelsen har 8 medlemmer, der udpeges af ministeren for by, bolig og land-distrikter. Ministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Derudover udpegerministeren de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Social- og Integrationsministeriet, KL, Bo-ligselskabernes Landsforening og Landsbyggefonden.Bestemmelsen om bestyrelsens sammensætning er fastsat i almenboligloven i forbindelse med etab-leringen af det boligsociale udviklingscenter i 2008 (L 155 i 2. samling, 2007-08). Lejernes Landsorga-nisation tilkendegav også dengang ønske om at få en repræsentant i bestyrelsen.Der er ved størrelse og sammensætning af bestyrelsen lagt vægt på tre forhold: A) De centrale aktø-rer, der står for organiseringen og udførelsen af programmer og indsatser i udsatte områder, skal væ-re repræsenteret. B) Der er medlemmer af bestyrelsen, der har en faglig indsigt i boligsociale indsat-ser og faglige metoder. C) At bestyrelsen holdes i en størrelse, hvor den kan fungere effektivt.Forslaget giver ikke anledning til ændringer.11. HøringLovforslaget har været sendt i høring hos følgende:Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BL – Danmarks almene boliger, BOSAM, By og Bolig, By-fornyelsesrådet. Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherrefor-eningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske arkitektvirksomheder, Danske