Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om kritik af udviklingen i Ungarn.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.04.2013).

Da jeg ikke kan se, at forslagsstilleren er til stede her i salen, vil jeg udsætte mødet i 5 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 15:50).

Mødet er genoptaget.

Forslagsstilleren er kommet. Forhandlingen er åbnet, og det er europaministeren.

EU er først og fremmest et samarbejde, der bygger på nogle fundamentale værdier. Det gælder respekt for den menneskelige værdighed, frihed og ligestilling. Det gælder demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal. Det er de værdier, der definerer, hvem vi er, og hvad EU står for. Derfor lægger vi i regeringen stor vægt på, at alle europæiske lande overholder disse grundlæggende værdier og normer, som de har skrevet under på ved tiltrædelsen af EU og Europarådet.

Særligt for EU-landene fastslår Lissabontraktaten klart, at unionen bygger på værdierne. Det er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder. Alle medlemsstater er forpligtet til at respektere disse værdier, og det er helt afgørende for, at et forpligtende fællesskab som EU kan fungere. Der er altså ingen tvivl om Danmarks og regeringens holdning til dette spørgsmål.

Så er det også klart, at der er behov for et fuldt oplyst og gennemanalyseret grundlag, når der skal tages stilling til mulige overtrædelser af de grundlæggende værdier. Ingen er tjent med at drage forhastede konklusioner. Det er i første omgang op til Europa-Kommissionen og Europarådets Venedigkommission at sikre et sådant arbejde. Det gælder også i tilfældet Ungarn.

Som bekendt kom premierminister Orbán til magten ved en jordskredssejr i 2010, der gav to tredjedeles flertal i parlamentet. Det er et stort flertal, der i henhold til den ungarske forfatning giver mulighed for at ændre forfatningen. Samtidig er det klart, at et sådant flertals magt skal udøves med ansvarlighed. Siden valget har regeringen fået stemt en række forfatningsændringer igennem i parlamentet, senest den 11. marts 2013, hvor den såkaldte fjerde forfatningsændring blev vedtaget i det ungarske parlament. Afstemningen i det ungarske parlament om den fjerde forfatningsændring skete, på trods af at Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, havde anmodet Ungarns parlament om en udskydelse, indtil Europarådets Venedigkommission havde haft mulighed for at fremkomme med deres vurdering af ændringernes afledte effekter.

Selv mødtes jeg med generalsekretæren for Europarådet, Thorbjørn Jagland, dagen efter den fjerde forfatningsændring blev stemt igennem i parlamentet. Det gav mig anledning til over for generalsekretæren personligt og på regeringens vegne at give udtryk for den fulde danske støtte til Europarådets arbejde. Vi drøftede, hvorledes der gennem indsatser fra Europarådet og EU kunne bringes klarhed over udviklingen i Ungarn.

Samme dag, den fjerde forfatningsændring blev vedtaget, gav Thorbjørn Jagland og Europa-Kommissionens formand, Barosso, i en fælleserklæring udtryk for deres bekymring og fastslog, at en detaljeret vurdering af ændringerne i forfatningen vil blive foretaget, og at det forventes, at Ungarn vil samarbejde.

Siden da har både Europarådet og Kommissionen fortsat deres analyse af forfatningsændringerne. Europarådets Venedigkommission fremlægger en udtalelse i midten af juni, og den udtalelse må forventes at få stor betydning for, om Europarådets parlamentariske forsamling beslutter at igangsætte monitorering af Ungarn, sådan som forsamlingens monitoreringskomité indstillede i slutningen af april.

På grundlag af Europa-Kommissionens første juridiske analyser gav Barosso i en skrivelse af 12. april til premierminister Orbán udtryk for Kommissionens alvorlige bekymringer over forfatningsændringernes overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen fortsætter sine juridiske analyser og vil tage de nødvendige skridt til at indlede traktatkrænkelsesproceduren, hvis det er relevant. Og er der elementer i forfatningsændringen, som strider imod EU's traktater, skal det naturligvis håndteres. Det siger sig selv, og det har jeg også gjort klart over for den ungarske regering.

Regeringen bakker således stærkt op om Europa-Kommissionens og Europarådets arbejde for at sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder. Det gælder i forhold til Ungarn, og det gælder i forhold til alle andre EU-lande. De værdier, som vi er blevet enige om i EU, og som står beskrevet i traktaten, skal vi værne om, respektere og efterleve. Det er ikke blot ord på et stykke papir. Der ligger nøje overvejelser og stillingtagen bag. Helt fra begyndelsen har vi været fælles om at skabe en fredelig sameksistens med hinanden i respekt for de demokratiske principper. Men vores værdier er ikke kun vigtige for at sikre et stærkt internt i fællesskab. De er også vigtige, for at Europa kan præge den globale udvikling.

Det er en alvorlig sag at slække på vores fælles værdier, og en mistanke herom fortjener derfor at blive grundigt undersøgt, før der tages stilling til eventuelle videre skridt. Det er derfor det rigtige i denne sag at afvente Kommissionens og Europarådets konklusioner. Og jeg skal på den baggrund og på regeringens vegne opfordre til, at Enhedslistens beslutningsforslag afvises.

Tak til ministeren. Der er ingen kommentarer. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Karsten Lauritzen, Venstre.

Tak formand. Jeg tror, som europaministeren lige har gjort rede for, at der både i regeringen og Folketinget er bred enighed om, at udviklingen i Ungarn i den seneste tid er bekymrende. Ungarns seneste politiske udvikling bevæger sig mildt sagt i en gråzone af de demokratiske værdier og normer, som vi ellers hylder i alle Europas lande. Det er derfor ikke uden grund, at der er medlemslande, der reagerer på demokratiets kurs i den seneste tids i Ungarn.

I en historisk sammenhæng kan det virke besynderligt, at Ungarns politik nu kan komme i strid med traditionelle demokratiske og parlamentariske værdier, som bl.a. det danske samfund bygger på. Ungarns første frie valg fandt sted den 24. marts 1990. Først fra den dag kan man egentlig betegne landet som et parlamentarisk demokrati. Ungarns første frie valg tilbage i 1990 var en forløsende begivenhed efter mere end 40 års kommunistisk indflydelse fra Sovjetunionen, en indflydelse, som indebar talrige likvideringer og fængslinger af politiske modstandere. Mange demokratisk indstillede ungarere endte i sovjetiske koncentrationslejre, og en stor del af dem mistede livet som følge af dette. I den historiske sammenhæng er det da besynderligt, at Ungarn inden for den seneste tid har bevæget sig på grænsen af eller udfordrer, om man vil, de demokratiske værdier og normer, som vi ellers er ganske enige om i Europa. Det er normer og værdier, der ellers er med til at definere Europa som et både tolerant og pluralistisk fællesskab.

Siden Ungarns nuværende regering kom til magten i foråret 2013 er der blevet foretaget en række forfatningsændringer. En af ændringerne beror på, at landets forfatningsdomstol svækkes, og i forlængelse af det er der naturligvis fare for, at retssikkerheden for den enkelte borger såvel som muligheden for f.eks. parlamentarisk kontrol med regeringen nu bliver svækket.

I Danmark og i Venstre er vi bekymrede over udviklingen. Vi er da også glade for, at vi ikke står alene med den bekymring; det er en bekymring, som en lang række regeringer på tværs af Europa har udtrykt. Men modsat Enhedslisten er vi ikke af den opfattelse, at det ville være gavnligt, hvis Danmark gik enegang i denne sag. Europarådets såkaldte Venedigkommission undersøger allerede disse forfatningsmæssige forhold i Ungarn. Vi tror i hvert fald ikke, at det nødvendigvis ville bidrage positivt til et videre forløb, hvis Danmark skulle gå enegang og tage initiativer på egen hånd. Vi synes, at vi i stedet for – ligesom ministeren lægger op til – skal være tålmodige, indtil en klar og gennemarbejdet analyse af udviklingen bliver fremlagt. Som jeg har forstået det, er det arbejde færdig engang i juni måned.

I Venstre mener vi ikke, at vi bør drage konklusioner på baggrund af det grundlag, vi har i øjeblikket, da det ikke er fuldt ud belyst. Det vil hverken gavne Ungarn, Europa eller Danmark. Vi kan derfor ikke tilslutte os Enhedslistens forslag.

Der er en enkelt kommentar. Fru Pia Adelsteen.

Det er blot et kort spørgsmål om Venstres europaparlamentsmedlem Jens Rohde, som har udtalt, at han mener, at stemmeretten bør fratages Ungarn i henhold til artikel 7 i Lissabontraktaten. Jeg skal bare høre, om ordføreren er enig.

Ordføreren.

Nej, det er ikke Venstres folketingsgruppes holdning. Jeg tror, fru Pia Adelsteen måske også kender det fra Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem hr. Morten Messerschmidt, at der ikke altid er fuldstændig overensstemmelse mellem det, der bliver sagt i Europa-Parlamentet af partimedlemmerne, og det, der bliver sagt af og som er holdningen i folketingsgrupperne.

Det, jeg har redegjort for her, er Venstres folketingsgruppes holdning. Så har vi fuld respekt og forståelse for, at der andre medlemmer af Venstre i vores bagland såvel som i Europa-Parlamentet, der kan være af en anden holdning, men det, jeg har redegjort for her, er Venstres holdning, og det er altså ikke den samme holdning, som hr. Jens Rohde har udtalt som europaparlamentsmedlem.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg vil bare bede Venstres ordfører bekræfte, at det forslag, som Enhedslisten har fremsat og vi i dag behandler i Folketinget, er langt mindre vidtgående end den udtalelse, som hr. Jens Rohde er kommet med om at indlede en procedure i EU om at fratage Ungarn stemmeretten. Når jeg siger det, er det, fordi det godt kan være, at Venstre er uenig med hr. Jens Rohde, men det burde ikke gøre, at Venstre ikke godt kunne støtte det forslag fra Enhedslisten, som vi behandler i dag.

Ordføreren.

Jeg kan sige til Enhedslistens ordfører, at en af grundene til, at vi ikke kan støtte det, også er, at vi sådan set synes, det er lidt venstrehåndsarbejde fra Enhedslistens side for nu at være helt ærlig. Der står i beslutningsforslaget, at man skal bruge NATO til at rejse det her spørgsmål. Vi er store støtter af NATO – det har vi ikke opfattet at Enhedslisten normalt har været, men de mener så, at man kan bruge NATO i det her tilfælde.

Jeg må også sige, at hvis man skal lægge den politiske diskussion om, hvor man får størst effekt, til side, så synes jeg sådan set også, der er nogle problemer i det her beslutningsforslag. Det nævnte jeg ikke i min ordførertale, men når nu Enhedslistens ordfører spørger, så synes jeg, det vil være på sin plads også at komme med det tillæg til ordførertalen.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg vil sige, at det undrer mig lidt, at Venstre har den indstilling, at det ikke er afgørende, at dem, man samarbejder med i internationale fora, det være sig NATO, det være sig EU, det være sig Europarådet, det være sig FN, overholder grundlæggende menneskerettigheder. Det er jo det, som er bekymringen i forhold til Ungarn, og det er også derfor, vi fra Enhedslistens side foreslår, at man fra dansk side ikke lukker øjnene, men kritiserer den udvikling, som er i gang. Derfor er jeg også trist over, at Venstre ikke, ligesom hr. Jens Rohde har opfordret til, står vagt om frihedsrettighederne, men har tænkt sig at stemme imod.

Ordføreren.

Vi står bestemt vagt om frihedsrettighederne. Det håber jeg tydeligt fremgik af min ordførertale på Venstres folketingsgruppes vegne, men jeg bliver også bare nødt til at sige til hr. Nikolaj Villumsen, at den vej, som Enhedslisten her lægger op til, synes vi ikke er farbar. Vi synes ikke, det er den, der er mest effektiv.

Det er rigtig nok, at det her beslutningsforslag er mindre vidtgående end det, hr. Jens Rohde har foreslået i Europa-Parlamentet, men det ændrer jo ikke ved det udgangspunkt, at vi faktisk er enige med regeringen i denne sag, i forhold til hvad der vil være den mest fornuftige fremgangsmåde med hensyn til at få påvirket den ungarske regering, men også med respekt for, at det skal ske på et oplyst og sagligt grundlag. Jeg kan som sagt forstå, at den analyse, der i øjeblikket er ved at være udarbejdet, ligger klar i juli måned, og så kan vi jo tage den videre diskussion i en kommende folketingssamling eller i medierne.

Så jeg vil bare sige, at det er nyt, at Enhedslisten er så glad for NATO, at man føler, at man kan bruge det til noget. Det vil jeg bare glæde mig over fra Folketingets talerstol, og det vil jeg viderebringe ved anden lejlighed. Så det vil jeg godt kvittere for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Joel, ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Det, vi diskuterer i dag, er jo den seneste udvikling i Ungarn eller måske rettere, hvordan man skal gribe det an. Lad mig starte med at slå fast, at der ikke er nogen tvivl om, at vi fra socialdemokratisk side er yderst kritiske over for nogle af de udviklinger, de tendenser og de beslutninger, der er truffet i Ungarn. Derfor har vi også sagt, at det skal undersøges til bunds.

Det her handler om grundlæggende rettigheder. Det handler om overholdelsen, kan man sige, af EU's spilleregler. Det er klart, at i sådan et spørgsmål gives der ingen rabat. Der kan man ikke forhandle sig til nogle gange at overholde spillereglerne, menneskerettighederne retsstatsprincipperne eller andet og i andre sammenhænge så lige smyge sig lidt nemmere om ved det. Så der bliver ikke snydt på vægten. Der er ingen tvivl om, hvad det er, Ungarn skal lægge op til. Budskabet fra Socialdemokraterne er, at selvfølgelig skal Ungarn overholde de spilleregler, vi har i EU, hverken mere eller mindre.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at Europa-Kommissionen, som jo er dem, der så at sige ifølge traktaten skal sikre, at landene overholder spillereglerne, har udtrykt sig kritisk; at Europarådet har udtrykt sig kritisk, og at man har sat en undersøgelse i gang af, præcis hvad det er, der er sket i Ungarn. For selv om vi alle sammen har hørt rigtig meget fra medier og fra forskellige kommentatorer, er det jo sådan set den mest ordentlige måde at få analyseret det på, oversat det, få juridisk vurderet, hvad det er, der egentlig er sket. Det er den rigtige fremgangsmåde, inden vi træffer en beslutning, og det er i øvrigt også at have respekt for den proces, vi har vedtaget i EU.

Derfor støtter vi fuldt ud op om den linje, som Europa-Kommissionen, Europarådet og den danske regering har lagt i forhold til at sige: Lad os ikke bytte om på rækkefølgen, lad os ikke spænde vognen foran hesten.

Først så undersøger vi, præcis hvad der er op og ned i den her sag, og så er jeg fuldstændig overbevist om, at Europa-Kommissionen og Europarådet tager de nødvendige skridt for at få Ungarn tilbage på sporet. På den baggrund kan vi ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag, og jeg skulle huske at sige, at det gælder også for Det Radikale Venstre, der ikke kan være til stede.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Når jeg og Enhedslisten har fremsat det her forslag, som vi behandler i dag, er det jo, fordi vi har en bekymring om, at der både i EU og Europarådet vil være kræfter, der vil spolere, at man får rettet en kritik mod Ungarn. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra Socialdemokraterne, om man deler den bekymring, at der er en mulighed for, at det hverken i EU-kredsen eller Europarådet vil lykkes at få en opbakning, der er stor nok, eller en enighed, hvis det er påkrævet, til at kritisere krænkelserne af grundlæggende demokratiske rettigheder i Ungarn.

Ordføreren.

Jeg er sådan set glad for spørgsmålet, for man kan sige, at vi fra socialdemokratisk side deler den bekymring, at det kan være vanskeligt at opnå enighed om en kritik. Men i virkeligheden er det jo også baggrunden for, at vi siger, at man er nødt til at gøre det på et sagligt grundlag. Og hvis man fulgte Enhedslistens opfordring i dag og gik ud f.eks. alene fra dansk side og kritiserede Ungarn, kunne det jo også få den effekt, at der var nogle af Ungarns – i gåseøjne – allierede eller venner, som i den her situation ville komme ud med et forsvar. Så ender vi måske i en situation, hvor EU står splittet i det her spørgsmål, og det er det sidste, vi har brug for.

Derfor er chancen for at få en samlet kritik fra EU's side af Ungarn på et oplyst grundlag og på baggrund af, hvad der er at kritisere, vores bedste chance for også at få Ungarn tilbage på sporet. At landene begynder at gå enegang, er efter min overbevisning måden at gøre det her usikkert på og måske også undergrave den kritik, som vi faktisk ønsker at rejse.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu er det jo sådan, at eksempelvis Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, har udtrykt kritik af Ungarn. Derfor ligger der jo en kritik på bordet. Så sent som i går så jeg, at Human Rights Watch var ude at kritisere udviklingen i Ungarn. Det er jo muligt for den danske regering at dække sig ind bag eksempelvis Europarådets menneskerettighedskommissær og sige, at man deler den bekymring, som han har udtrykt.

Jeg forstår det ikke helt: Deler Socialdemokraterne ikke den bekymring, at der vil være den situation, at man i EU-kredsen ikke kan komme til enighed, at man i Europarådets Parlamentariske Forsamling vil se, at kritikken vil blive stemt ned, og at vi dermed ikke har nogen lande, der tør sige sandheden, men at alle sidder og lurepasser og venter på de andre?

Ordføreren.

Med al respekt synes jeg ikke, at Enhedslistens ordfører har hørt så godt efter, hverken når regeringen har udtalt sig, eller i dag, når jeg har udtalt mig, hvis man siger, at det er underligt, at vi fra socialdemokratisk side og fra regeringens side ikke er bekymrede. Vi udtaler jo netop, at vi ser med meget stor bekymring på det her problem, og derfor er vi også meget glade for, at både Europarådet og Kommissionen har været kritiske og har sagt, at det her skal undersøges til bunds.

Det eneste, vi siger, er bare, at muligheden for at rette en kritik mod Ungarn, som er så stærk, at Ungarn ikke kan overhøre den, er, at vi står samlet i EU. Den eneste chance, vi har for at stå samlet i EU, er, at vi bliver enige om, præcis hvad der er op og ned i den forfatningsændring – vi får lavet en ordentlig analyse af det – og at vi så lader Europa-Kommissionen, som er dem vi efter spillereglerne har aftalt skal spille ud, spille ud. Så kan vi sammen sikre, at Ungarn kommer tilbage på sporet. Det er jo til syvende og sidst det, det handler om, og det opnår vi altså bedst, hvis vi tør stå sammen i det internationale samfund i stedet for at spille hinanden ud mod hinanden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er altid rart at komme efter hr. Jens Joel, for så kan man bruge et par sekunder på at få pulten kørt ned.

Enhedslisten foreslår, at regeringen skal rejse spørgsmålet om den ungarske regerings brud på fundamentale demokratiske spilleregler i alle relevante fora. Da jeg sad og læste det, tænkte jeg: Ja, ligger der en hel stak beslutningsforslag klar bag ved, hvorefter der så skal rejses kritik af 20 andre lande? For jeg forstår faktisk ikke rigtig beslutningsforslaget. Er det her sådan et EU-problem? For så mener jeg faktisk, at den løsning, der er, jo netop er, at Kommissionen – der er sat til at vogte de spilleregler, der er inden for EU, og det er så den proces, der bliver sat i gang, hvis medlemslande ikke overholder reglerne – skal ind i billedet. Eller hvor er det, det skal ske? Hvor kommer NATO ind i billedet? Jeg kan simpelt hen ikke finde hoved og hale i det. Jeg kan godt forstå en af de bemærkninger, der var, om, at beslutningsforslaget måske var sådan lidt et venstrehåndsarbejde, for jeg forstår det faktisk ikke. Det håber jeg så selvfølgelig at Enhedslistens ordfører kan forklare for mig.

Vi støtter altså ikke forslaget i Dansk Folkeparti, simpelt hen fordi det er for uklart. Vi ved, der er nogle problemer i Ungarn – det kan vi alle sammen blive enige om. Vi ved også, at der er nogle, der er ved at undersøge, om de her forfatningsændringer er traktatstridige i forhold til EU, men spørgsmålet er, om det er det, vi skal se på ifølge Enhedslistens forslag, for det står jo ikke klart. Der står jo egentlig ikke, at det er en EU-problematik; der står bare, at man skal kritisere dem eller rejse spørgsmålet, og det skal man så gøre rigtig mange steder.

Vi støtter det i hvert fald ikke fra Dansk Folkepartis side. Jeg vil sige det sådan, at der har været foretaget en masse forfatningsændringer i Ungarn, siden regeringen blev valgt i 2010. Og alt andet lige er det min opfattelse, at der var et frit og demokratisk valg i 2010 i Ungarn – det er i hvert fald det, man kan konkludere, synes jeg – og der er så et parti, som har fået næsten 53 pct. af stemmerne, og som dermed har mulighed for at lave de her forfatningsændringer. Om forfatningsændringerne så strider mod nogle af de principielle ting eller værdier – nu hader jeg det ord, og det ved Enhedslistens ordfører også fra vores Europaudvalgsmøder; jeg bryder mig ikke om ordene de europæiske værdier, fordi det er sådan et vidt begreb – der står i traktaten, må Kommissionen finde ud af; det er Kommissionens opgave. Så fra Dansk Folkepartis side siger vi nej.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at høre fra Dansk Folkeparti, om man er enig i, at der finder krænkelser af grundlæggende demokratiske rettigheder sted i Ungarn. Det er jo baggrunden for, at Enhedslisten fremsætter det her forslag. Når vi foreslår, at man rejser kritikken i samtlige internationale fora, hvor Ungarn og Danmark er til stede, er det, fordi vi synes, at det giver mening. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti lige pludselig vil vente på Europa-Kommissionen, før Danmark skal gøre noget. Det plejer bare ikke at være Dansk Folkepartis holdning.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra Dansk Folkeparti, er: Hvis man er enig i, at der finder krænkelser af grundlæggende demokratiske rettigheder sted, hvorfor skal vi så ikke kritisere det, når vi ser det?

Ordføreren.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at Enhedslistens ordfører var meget mere konkret. Krænkelse af grundlæggende demokratiske rettigheder kan være rigtig mange ting. Jeg ved, hvad jeg tror det er. Det kan være, at hr. Nikolaj Villumsen har en anden mening om det. Men jeg vil sige, at jeg altså også har det sådan med det, der foregår i andre lande, at det nogle gange kan være rigtig svært at definere, hvad der er indre anliggender, og hvad man som andet land, det ydre samfund, skal blande sig i.

Alt andet lige vil jeg sige, at jeg ville blive rigtig, rigtig vred, hvis Ungarn brokkede sig over det, hvis vi f.eks. ændrede grundloven, så tronfølgeren kan være en kvinde, fordi de synes, at det strider imod det, de mener er de rettigheder, der skal bruges.

Så jeg synes, at det ikke bare er sort-hvidt. Og netop derfor sagde jeg også i min ordførertale, at nu er det Ungarn, der er taget op, og det er derfor, jeg ikke helt forstår beslutningsforslaget. Kommer der andre lande næste gang? Der er masser af lande i verden, hvor de demokratiske spilleregler ikke bliver fulgt, eller hvor man måske ikke har ytringsfrihed. Der er jo masser af ting, som er værd at tage fat på.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu var jeg valgobservatør i Bulgarien den anden dag, hvor der var nogle problemer. Derfor undrer det mig også, hvad Dansk Folkeparti står og siger her, for jeg troede egentlig, at vi har en enighed om, at man skal kritisere, hvis man ser uregelmæssigheder og krænkelser af grundlæggende rettigheder ude i verden. Jeg kan så forstå, at det lige pludselig er noget, der bekymrer Dansk Folkeparti. Det forstår jeg ikke. Jeg troede, at vi har en enighed.

Men det, som er afgørende for mig, er, at vi sætter fingeren på, når der er noget galt. Den grundlovsændring, som Dansk Folkeparti her beskriver, er jo ikke noget, der ville være en krænkelse af demokratiske rettigheder. Men det, vi har set i Ungarn, er jo eksempelvis, at man har lukket medier, man har indskrænket mediefriheden. Det er helt konkret, at man har krænket og undergravet domstolenes uafhængighed af det politiske system. Det er jo dybt problematisk, og det undrer mig meget, at Dansk Folkeparti ikke kan kritisere det og ikke sætter en finger på det og vil være med til at støtte, at vi fra dansk side skal sige fra over for en situation, når demokratiet er truet i Europa.

Ordføreren.

Men alt andet lige erkender Dansk Folkeparti også, at vi er medlem af EU, og at der er nogle spilleregler inden for EU, og at landene, som er medlem af EU, skal overholde de spilleregler. Det er ikke alting, vi er enige med EU i, vil jeg sige.

Men alt andet lige – det er måske derfor, jeg ikke helt forstår beslutningsforslaget – kan vi alle som enkelte nationalstater sende en kritik mod et eller andet land, men det her er et EU-land. EU har sat nogle spilleregler op for medlemslandene og skal føre kontrol med og sørge for, at medlemslandene overholder reglerne.

Så jeg har bare svært ved at se, at det vil hjælpe ret meget, hvis Danmark siger, at vi kritiserer det. Jeg har stor respekt for, at vi er ude som valgobservatører, at vi også er der i Bulgarien, og at der, hvis der ikke er frie demokratiske valg, bliver gjort noget, og at Kommissionen i et tilfælde med et EU-medlemsland gør noget ved det, fordi den skal sørge for, at traktaten blev overholdt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Boye, Socialistisk Folkeparti, som ordfører.

Tak for ordet. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg er her på vegne af fru Lisbeth Bech Poulsen, SF's ordfører på området, som desværre ikke kunne være her i dag.

I dag behandler vi et beslutningsforslag om kritik af udviklingen i Ungarn. Jeg vil starte med at sige, at jeg er glad for, at vi alle sammen er enige om, at vi ønsker et Europa, som er demokratisk og solidarisk, og som overholder menneskerettighederne. Derfor er det også vigtigt, at vi holder øje med, at disse rettigheder bliver overholdt i alle EU's medlemsstater.

Ungarn har, siden premierminister Orbán kom til magten, gennemført fire traktatændringer i landet. Den fjerde og sidste trådte i kraft den 11. marts i år, og denne traktatændring har bl.a. medført alvorlige ændringer i forholdene for minoriteter såsom homoseksuelle og romaer. Derudover har der været en indskrænkelse af pressefriheden.

Det er vi i SF naturligvis stærk modstander af, og vi ønsker på det skarpeste at tage afstand fra en manglende hensyntagen til basale menneskerettigheder. Den udvikling kan vi som medmennesker ikke acceptere. Vi er derfor i SF glade for, at både EU og Europarådet er opmærksomme på udviklingen i Ungarn. I SF har vi tillid til, at Europa-Kommissionen følger op på den traktatkrænkelsesprocedure, som blev igangsat i 2012 i forbindelse med overtrædelse af diverse direktiver, og som blev fremsat ved EU-Domstolen og Europarådets Venedigkonvention. Det undersøges, hvorvidt den nyeste traktatændring i Ungarn vil få konsekvenser for landet.

I SF finder vi det derfor naturligt at afvente Europa-Kommissionens og Europarådets endelige resultater af disse undersøgelser. Vi kan på den baggrund desværre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

Der er rigtig god grund til at være kritisk i forhold til den demokratiske udvikling i Ungarn. Ved forfatningsændring på forfatningsændring har det regerende højreorienterede Fideszparti gradvis undermineret landets grundlov og landets uafhængige forfatningsdomstol.

Vi har set, at ændringerne forhindrer en reel prøvelse af de love, som parlamentsflertallet gennemfører, fordi dommere ikke længere må referere retspraksis i den slags sager. Vi har også set forbud mod at føre valgkamp i private medier og grundlovspåbud om, at en rigtig familie består af en mand og en kvinde. Vi har sågar set Transparency International advare om, at ændringer af landets valglov vil betyde, at valgsnyd ikke i fremtiden vil kunne opdages.

I Liberal Alliance mener vi dog, at en kritisk linje over for Ungarn ikke bør stå alene. Der er et stort antal lande, der ikke kan finde ud af at respektere almindelige borgerlige og demokratiske rettigheder og spilleregler. Det gælder både lande med højreorienterede og lande med venstreorienterede regeringer. Vi finder derfor, at man burde supplere kritikken af Ungarns regering med kritik af regeringerne i f.eks. Cuba, Venezuela og Nordkorea, der er nemlig også meget god grund til at være kritisk over for udviklingen i disse lande.

Ifølge Human Rights Watch undertrykker Cuba nærmest alle former for opposition. Raúl Castros regering gennemtvinger politisk ensretning ved brug af tæv, rejserestriktioner og påtvungen eksil, og selv om den cubanske regering har løsladt nogle politiske fanger under betingelse af, at de forlod landet, forsætter man med at idømme dissidenter straffe ved lukkede summariske retssager.

Human Rights Watchs dom over Venezuela er heller ikke mild. Nylig afdøde Hugo Chávez' regering samlede konsekvent magten omkring regeringen og eroderede menneskerettighedsgarantier, så man ustraffet kunne slippe af sted med at intimidere, censurere og retsforfølge borgere, der kritiserede præsidenten eller hans politiske program. Præsident Chávez og hans støtter brugte bl.a. deres magt imod domstole, medier og menneskerettighedsforkæmpere.

Endelig fremhæver Human Rights Watch i forhold til Nordkorea, at mere end 200.000, heriblandt mange børn, sidder fængslet i lejre, hvor man dør på grund af tvangsarbejde, sult og vagters misbrug. Vilkårlige anholdelser, mangel på retfærdige rettergange og tortur er vedvarende problemer. Der er ingen frie medier, intet civilsamfund og ingen religionsfrihed, og Nordkoreas regerings politik har igen og igen udsat landets borgere for fødevaremangel og hungersnød.

Liberal Alliance forholder sig positivt spørgende i forhold til nærværende beslutningsforslag, som vi behandler i dag, men vi mener i bund og grund, at den kritiske linje burde være mere konsistent og ramme både højreorienterede og venstreorienterede regeringer, der ikke respekterer demokrati og menneskerettigheder.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Den udvikling, vi ser i Ungarn lige nu, er ærlig talt dybt, dybt bekymrende. Vi ser krænkelser af grundlæggende demokratiske rettigheder. Det er en udvikling, som ikke bare er startet i går, men som har stået på i over 2 år. De forfatningsændringer, som er blevet lavet i Ungarn, har mødt stor kritik internationalt: Man anklager forfatningsændringerne for at undergrave domstolenes uafhængighed og for at true mediefriheden; det bliver kritiseret, at valgkredsene er blevet ændret til fordel for det konservative regeringsparti; der er krænkelser af religiøse og seksuelle mindretal. Det er dybt alarmerende, og det er noget, vi ikke må lukke øjnene for.

Jeg sidder i Monitoreringsudvalget i Europarådets Parlamentariske Forsamling, og der har jeg været med til at vedtage en kritik af netop den udvikling, der foregår lige nu i Ungarn. Men det er en kritik, som har mødt stor og organiseret modstand. Jeg frygter ærlig talt, at den proces, som er i gang i EU, som er i gang i Europarådet, bliver forpurret af kræfter, der ikke ønsker demokratiet og menneskerettighederne det godt. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi fra dansk side aldrig lukker øjnene for krænkelser af demokrati og menneskerettigheder. I Europa ser vi lige nu, at demokratiet er i krise, og det er helt afgørende, at vi ikke lukker øjnene for det, men tager ansvaret på os som Danmark og tør kritisere, når vi ser noget, der er forkert. Jeg tror, Danmark kan spille en meget, meget vigtig rolle i at turde tone rent flag og sige fra.

Der har været mange undskyldninger i dag for ikke at støtte Enhedslistens forslag. Det er undskyldninger, som jeg ærlig talt må sige ikke holder vand. At Ungarn er medlem af EU, er ikke et faktum, der gør, at man ikke kan kritisere, at de krænker grundlæggende demokratiske rettigheder. At Enhedslisten ikke kan lide NATO, er da ikke en grund til, at Danmark ikke i NATO, hvor Ungarn også sidder, bør rejse kritik af, at der er noget forkert i landet. Og at der finder krænkelser af menneskerettighederne sted i andre lande som Cuba og Nordkorea, er da aldrig en undskyldning for, at vi ikke skal kritisere, at de finder sted i Ungarn. Vi skal tværtimod kritisere krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, hver eneste gang vi ser, de finder sted.

Fra Enhedslistens side er det afgørende, at vi ikke begår de samme fejl, som Europa begik i 1930'erne, men at vi aktivt kritiserer krænkelser af menneskerettighederne og siger fra, når demokratiet er truet. Det foreslår vi helt konkret i dag Danmark skal gøre fremover i samtlige internationale fora, hvor både Danmark og Ungarn sidder om bordet og samarbejder.

Det er trist, at Folketingets partier og regeringen siger fra med hensyn til at støtte dette forslag, men jeg kan fra Enhedslistens side love, at vi vil fortsætte kampen for demokratiske rettigheder i Danmark, i Europa, i hele verden og altid vil sige fra, når vi ser krænkelser af demokratiet finde sted.

Der er en kort bemærkning. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak, og tak til Enhedslistens ordfører. Det gælder såmænd ikke så meget, som jeg også sagde i min ordførertale, den indholdsmæssige del; det er mere den metode, man vælger at bevæge sig frem efter, som vi synes er lidt misforstået.

Jeg vil sige to ting. Først og fremmest glemte jeg i min ordførertale at sige, at jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti, hvis ordfører desværre er kommet til skade – dog ikke noget alvorligt – og ikke kan være her i salen i dag, og sige, at de støtter op omkring den linje, som Venstre og regeringen har lagt, og afviser beslutningsforslaget.

Men det, som jeg godt vil høre hr. Nikolaj Villumsen om, er, om det ikke var mere formålstjenligt at vente indtil juni måned, hvor man har den her rapport og har et lidt mere oplyst grundlag, og så kan man genfremsætte det her beslutningsforslag i en kommende samling. Hvorfor skal det hastes igennem lige præcis nu? Kan Enhedslistens ordfører ikke se, at det kunne være formålstjenligt lige at vente, indtil vi alle sammen er en smule mere oplyst?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige tak for hilsenen fra De Konservative og selvfølgelig beklage, at de ikke kan støtte op om vores udmærkede forslag om at forsvare grundlæggende demokratiske rettigheder.

Når Enhedslisten synes, og når jeg synes, at det er helt afgørende at gøre noget nu, er det, fordi Danmark kan gøre en forskel her. Vi har i de to seneste år set en meget, meget bekymrende udvikling i Ungarn: krænkelser af mediefriheden, undergravelser af domstolenes uafhængighed og meget mere. Jeg mener, at Danmark bør sige aktivt fra i stedet for at vente på, at nogle andre tør tage det første skridt. Vi bør aldrig vende det blinde øje til og vente på at være de sidste i klassen, der rækker hånden op. Vi skal tværtimod være foran og turde sige fra, når vi ser krænkelser, og det er det, Enhedslisten helt konkret foreslår her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.