Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2013).

Sammen med dette punkt foretages:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen nedsættes til 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet og 120 timers beskæftigelse.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak. Her ønsker jeg selvfølgelig ordet for at svare på det beslutningsforslag, der fremsættes af Enhedslisten.

Jeg vil starte med at sige, at vi jo fra regeringens side i dette forår har fremlagt en ny model på sygedagpengeområdet. Det har vi gjort, fordi vi igennem en årrække fra partiernes side har været optaget af den problemstilling, at der er nogle af vores langtidssygemeldte, der oplever at komme ud til varighedsbegrænsning af sygedagpenge, miste deres forsørgelsesgrundlag og derfor stå i den svære situation, at de fortsat er sygemeldte, men uden adgang til et forsørgelsesgrundlag. Vi ønsker at gøre op med et historisk princip i sygedagpengeloven om, at sygemeldte potentielt kan stå uden forsørgelse, mens de fortsat er sygemeldte. Det er her, vores fokus vil være. Det er en ordning, som fortsat afventer endelig forhandling. Det er også en ordning, der vil koste nogle penge, som vi er villige til at adressere, fordi vi synes, at det er vigtigt.

På den baggrund vil jeg også tilkendegive, at når vi nu befinder os i en fortsat økonomisk krise og derfor skal prioritere de fælles midler, afviser vi beslutningsforslagene her. Det gør vi, fordi vi som sagt ønsker at finde en løsning på det problem, at der i dag er sygemeldte, der står helt uden forsørgelse, og det er så den hovedopgave, vi ønsker at løse på sygedagpengeområdet. Jeg skal måske også lige oplyse, at ændringerne på sygedagpengeområdet som foreslået skønnes at være knap 300 mio. kr. årligt. I en tid, hvor midlerne skal prioriteres, har vi altså vores fokus et andet sted, men tak for beslutningsforslaget.

Hr. Finn Sørensen har en kort bemærkning.

Tak, og tak til ministeren. Jeg skal bare have bekræftet, at det udelukkende er økonomi og prioritering af økonomi, der er årsagen til, at ministeren afviser vores beslutningsforslag. Ja.

Ministeren.

Vi afviser beslutningsforslaget, fordi vi er i en situation, hvor midlerne skal prioriteres, men først og fremmest fordi den ændring, vi ønsker på sygedagpengeområdet, er et opgør med den problemstilling, som har været fremherskende i en årrække, nemlig at vi har langtidssygemeldte, der ikke raskmeldes, som ikke evner at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og som samtidig mister deres forsørgelsesgrundlag. Jeg tror ikke, man skal tage fejl af den utryghed og usikkerhed, det skaber for både de pågældende personer, men også for andre sygemeldte, der i perioden op mod de 52 uger kan gå med den samme frygt. Det er det, der er vores hovedprioritet, og derfor afvises beslutningsforslagene.

Hr. Finn Sørensen.

Men i 2010, da de her lovforslag blev behandlet, var vi jo enige om at være uenige, meget uenige, i de forslag, som VKO kom med dengang. Dengang var vi enige om, at det var vigtigt at få afskaffet varighedsbegrænsningen i sygedagpengene. Vi var også enige om, at det er vigtigt at hjælpe de syge, dem, der overhovedet kan, tilbage på arbejdsmarkedet.

Så det, der er vigtigt for mig at vide, er, om ministeren – jeg kan også spørge på en anden måde – stadig væk har den holdning, som vi i fællesskab gav udtryk for i 2010, hvor vi jo betegnede de her forringelser, som Enhedslisten prøver at få rullet tilbage, som asociale og alle mulige andre rammende, synes jeg, tillægsord. Så har ministeren stadig væk den holdning til de forringelser, som VKO gennemførte, eller har ministeren ikke? Hvis ministeren stadig væk har den samme holdning, nemlig at det er nogle forkastelige forringelser, der skete dengang, er det vel rigtigt at konkludere, at det udelukkende er økonomi, der gør, at man nu ikke vil være med til at rette op på det?

Ministeren.

Det er en tilbagevendende diskussion mellem mig og spørgeren, om spørgeren er i en situation, hvor spørgeren er berettiget til at konkludere, hvad ministeren mener, tænker, siger, drømmer om og håber på. Og jeg vil nu som i alle mulige andre sammenhænge gerne fastholde, at den, der bedst er berettiget til det, er undertegnede. Så kan spørgeren på vegne af Enhedslisten redegøre for og sikkert også udvikle det tilsvarende tankesæt.

Regeringens begrundelse for at afvise de konkrete beslutningsforslag er, som det allerede er sagt nu af to omgange, for det første, at det er nødvendigt at prioritere økonomisk – derfor afviser vi det – og for det andet, at vi ønsker, og det er så begrundelse nr. 2, som er meget, meget vigtig, at tage et opgør med den problemstilling, som har været en i årrække, nemlig at vi har langtidssygemeldte, der – til trods for at de ikke er blevet raske, og til trods for at de ikke er blevet raskmeldte, og til trods for at de ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet – oplever at stå uden en offentlig forsørgelse.

Det er det, der har vores fokus, og hvor vi gør vores primære indsats på sygedagpengeområdet netop nu.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen som Venstres ordfører.

Vi sambehandler her i dag i B 91 og B 95 – forslag til folketingsbeslutning om ret til sygedagpenge på søgnehelligdage og om beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

Det er rigtigt, at det var den tidligere regering, der sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gennemførte ændringerne tilbage i 2010. Det var et led i genopretningspakken, der var med til at sikre det første skridt på vejen mod en sund og holdbar genopretning af økonomien. Det var ikke nogen nem beslutning at ændre på de her regler, og det er sådan set heller ikke nogen nem beslutning at stå og fastholde det synspunkt, at det var det rigtige at gøre. Men det var det rigtige at gøre, og det var det ansvarlige at gøre.

Enhedslisten henviser i beslutningsforslaget, for så vidt angår B 91, til et fælles betænkningsbidrag, som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten dengang udarbejdede og fik tilføjet i forbindelse med lovbehandlingen. Der står:

»Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener ligesom LO og FTF, at indholdet i dette lovforslag er helt uacceptabelt, fordi der er tale om en ren nedskæring, der rammer syge medmennesker«. Og så er der en lang række yderligere formuleringer.

Det er altså ikke til at misforstå, hvad den daværende opposition mente dengang.

Der er sådan set også givet et udførligt svar, eller lad mig sige et meget præcist svar fra beskæftigelsesministeren til hr. Finn Sørensen vedrørende netop det her emne tilbage i januar måned i år, hvor ministeren svarede følgende på et spørgsmål:

På den baggrund har jeg ingen planer om at rulle ændringerne tilbage. Regeringen er i stedet optaget af at sikre en bedre aktiv indsats over for langtidssygemeldte.

Så det har sådan set stået lysende klart, hvad regeringen mener. Enhedslisten har så fremsat beslutningsforslaget, og jeg betegner det som værende et drilleforslag over for regeringen, fordi jeg jo må forudsætte, at der er en dialog og en løbende dialog mellem Enhedslisten og regeringen og ikke mindst beskæftigelsesministeren om de her sager. Så det, der er interessant i dag at høre, er, hvad regeringspartiernes ordførere mener om den her sag, og om de står ved de markante holdninger, de havde til ændringerne tilbage i 2010.

Det samme kunne jeg gentage for B 95's vedkommende. Det har jeg sådan set ikke til sinds at gøre, for det var igen et led i genopretningspakken.

Samlet set ser vi ikke anledning til at ændre på det i dag, og derfor kan vi hverken stemme for B 91 eller B 95. Vi har stadig væk brug for at holde fast i økonomien. Man kan bare sige, at de her beslutningsforslag fra Enhedslistens side her i foråret har været kendetegnet ved ikke at være finansierede, og det er da i hvert fald et stærkt argument for ikke at imødekomme og støtte dem. Tak.

Hr. Finn Sørensen, en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg skal altså så bare have ordføreren til at bekræfte – hvis det er det, ordføreren mener – at ordføreren synes, det er helt acceptabelt at gennemføre og også at fastholde de nedskæringer; at der ikke er noget urimeligt eller asocialt ved det; at det er en fuldstændig naturlig ting og altså både rimeligt, acceptabelt og socialt at fastholde de her nedskæringer i forhold til langtidssyge mennesker.

Ordføreren.

Ja, vi står fast på, at den beslutning, vi traf i 2010, hvor vi lavede genopretningspakken, og hvor vi sådan set traf beslutningen om at spare 24 mia. kr. og deraf en del millioner kroner også på det her område. Det står vi sådan set fast på var en både sund og rigtig beslutning.

Jeg er helt med på, at det også betyder noget for mennesker på sygedagpenge, og at det også påvirker deres private økonomi – det er der ingen tvivl om – men vi var nødsaget til at sikre, at der var tillid til dansk økonomi, og der var det her en del af beslutningen.

Ikke mere? Tak til Venstres ordfører. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at rejse debatten om sygedagpenge nok en gang. Det har vi jo også gjort fra Socialdemokraternes og regeringens side, og der skal ikke herske tvivl om, at det her er et af de steder, hvor der for alvor er behov for at rydde op efter 10 års borgerligt styre. Sygedagpengesystemet blev forringet på mange måder under den sidste regering, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også fra socialdemokratisk side har været stærke modstandere af mange af de forringelser, som hr. Hans Andersen også nævnte; herunder stemte vi imod den genopretningsaftale, der bl.a. fjernede retten til sygedagpenge på søgnehelligdage, og som dagens forslag også retter sig imod.

Nu har vi fået chancen for at rette op på nogle af de alvorlige problemer, der er i det nuværende system, og lad os være ærlige, vi ved jo alle, at vi står i en alvorlig økonomisk situation, og derfor er vi startet med de problemer, som vi betragter som de allerstørste. Vi har fremlagt et samlet bud på en dagpengereform, der en gang for alle gør op med det problem og den helt urimelige situation, at syge mennesker i dag kan ende i et sort hul uden forsørgelse. Vi har et system i dag, hvor de sygemeldte kan miste deres indtægt, praktisk talt mens de ligger på operationsbordet, og vi har en situation, hvor depressionsramte eller andre bliver raskmeldte via en skrivebordsøvelse og mister deres indkomst, uanset at de selvfølgelig ikke er i stand til at arbejde. Sådan er det i dag, og det skal der laves om på. Derfor har regeringen præsenteret en samlet vision for afskaffelse af sygedagpengebegrænsningen.

Helt overordnet vil den model for det første betyde, at vi sikrer, at ingen kan miste deres forsørgelsesgrundlag, mens de stadig er syge. For det andet vil det betyde, at medborgere, der lider af livstruende sygdomme, sikres sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Fremover skal man så at sige koncentrere sig om at blive rask, ikke om hvorvidt man mister sin indtægt. For det tredje vil regeringen gerne sætte tidligere og mere målrettet ind i indsatsen for den enkelte borger, når man slås med mere komplekse problemer. Det handler om, at vi ikke alene skal sikre forsørgelsen, mens man er syg, men også sætte ind og hjælpe hurtigere, så man kan komme tilbage, end det, vi gør i dag.

Derfor er vores udspil, at der skal investeres flere penge i den sygedagpengeordning, der hjælper alle. Den model, vi foreslår, koster faktisk over 100 mio. kr. på den korte bane, og det kan der være hårdt brug for, det er der brug for. Rigtig mange af dem, der i dag styrer direkte mod varighedsbegrænsningen har jo komplekse og ofte også diffuse lidelser, har ondt i livet, lider af flere forskellige ting, der kan være svære at sætte navn på, og rigtig mange af dem bliver hverken raske eller lykkeligere af at gå rundt et helt år med udsigt til at miste forsørgelsen.

Det er ganske enkelt ikke godt nok, når vi hører om de enkeltsager, hvor man først for alvor tager tingene alvorligt, når den sygemeldte er ved at ramme begrænsningen.

Opsummerende kan jeg derfor sige, at vi sådan set er enige med Enhedslisten om, at vi skal have ændret den nuværende situation, men vi er også skeptiske over for beslutningsforslagene og støtter dem ikke, fordi vi har valgt at prioritere den samlede løsning, som regeringen har fremlagt, og som så at sige skal sikre sygedagpengesystemet uændret for det store flertal af de 430.000, der hvert år bruger systemet, og gøre en særlig indsats for de 8.000-9.000, der lige nu har allersværest ved at komme tilbage til arbejdsfællesskabet, samtidig med at vi fjerner den helt store knast i den nuværende situation, nemlig at man kan miste sin forsørgelse, mens man stadig er syg.

Der er to korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Først er der spørgsmålet: Er ordføreren stadig væk enig i de holdninger, som de tre regeringspartier og Enhedslisten gav udtryk for, dengang VKO-flertallet ville gennemføre og gennemførte de her forringelser, og hvor vi betragtede det som helt uacceptabelt og en række andre stærkt kritiske udtryk. Det er det første: Er ordføreren stadig væk enig i de holdninger, vi havde dengang?

Så sagde ordføreren: Der er behov for at rydde op. Det er vi jo helt enige om at der er. Det her er et forslag – eller to forslag med den samme problemstilling – til at rydde op i nogle alvorlige forringelser. Så derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor man ikke vil støtte dem.

Så hørte jeg ordføreren sige, at man ville starte med det, man opfatter som det største problem. Jeg er enig i, at det, man gerne vil starte med, er et stort problem, men hvad ligger der i ordet starte? Ligger der det, at man så senere vil tage fat på at rydde op i det problem, som Enhedslisten peger på her i dag?

Ordføreren.

Jeg tror, at det korte svar på de to sidste spørgsmål i forhold til at rydde op og at starte er, at det, som regeringen har gjort, og det, som Socialdemokraterne støtter op om, er en så at sige samlet, holdbar sygedagpengeløsning, som redder de mennesker, der i dag kan risikere at miste deres forsørgelse, mens de er syge. Vi synes, det er mere væsentligt at have en samlet økonomisk ansvarlig løsning for hele systemet end at lappe de enkelte huller, kunne man sige, som den borgerlige regering har efterladt. For der er ingen tvivl om, at den borgerlige regering har efterladt nogle problemer.

Det er også rigtigt, at vi stadig væk er uenige i den ensidige forringelse, som den borgerlige regering gennemførte med genopretningspakken, men der ligger jo lige præcis også i det nye forslag fra regeringen, at det ikke er en forringelse, men at det jo er en investering, en nytænkning af systemet. Og den samlede løsning synes vi er et bedre sygedagpengesystem end det, vi har i dag, og derfor støtter vi op om, at det skal gennemføres hurtigst muligt.

Hr. Finn Sørensen.

Jo tak, men det udspil, som regeringen er kommet med her løser jo ikke – og heller ikke, selv om man så gennemførte på den måde, som Enhedslisten mener det skulle gennemføres, nemlig ved fuldstændig at afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge – det problem, som vi peger på her i dag. For det handler jo om en alvorlig indtægtsnedgang for langtidssyge mennesker, fordi de ikke længere får sygedagpenge, når der er søgnehelligdage, og om, at det bliver meget, meget sværere at opnå og at fastholde retten til sygedagpenge, fordi beskæftigelseskravet blev fordoblet. Så mener ordføreren, det er i orden bare at lade de to problemer stå, og at vi så ikke gør noget ved dem?

Vi mener faktisk, at det, vi har lavet her, er den bedste løsning, vi kan lave, også inden for de givne økonomiske rammer. Det er jo fuldstændig rigtigt, som beskæftigelsesministeren også sagde, at det koster et sted mellem 270 mio. kr. og 300 mio. kr. om året at slette de forringelser, som den borgerlige regering lavede med genopretningspakken.

Det, vi har valgt at fokusere på, og det, som vi rent faktisk også bruger flere penge på fremover, er jo at sikre et system, som tager fat om ikke bare de langtidssyge, som man sikrer ikke mister forsørgelsen, og de meget alvorligt syge, som kan blive på sygedagpenge, men som også sætter bedre og mere kvalificeret ind tidligt for nogle af de mennesker, som har sværest ved i dag at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hr. Hans Andersen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare stille et enkelt spørgsmål for at få opklaret, om jeg forstod det rigtigt, at ordføreren sådan set var imod samtlige de tiltag, som var indeholdt i genopretningspakken på de her 24 mia. kr., som gjorde, at vi sådan set fik skabt en tillid til dansk økonomi tilbage i 2010. Jeg forstod det sådan, at det var Socialdemokraterne, at her var så to af forslagene, som man var imod dengang, men som man i princippet nu er med til at sikre vi kan fastholde. Der kan man så sige, at Socialdemokraterne har skiftet synspunkt på det. Men jeg skal bare forstå: Er man imod genopretningspakken?

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald ikke, at det kan diskuteres, om der blev stemt imod fra socialdemokratisk side. Det er jo ligesom et historisk faktum. Men hr. Hans Andersen sætter jo fingeren på noget. Ja, vi var bl.a. imod de ting, der lå på sygedagpengeområdet, fordi det var en ensidig forringelse af de syges vilkår. Det, der ligger på bordet nu fra regeringens side, er jo netop ikke ensidigt. Det er en samlet løsning, som gør op med nogle af de problemer, og hvor man investerer flere penge i at skabe et bedre sygedagpengesystem end det, som den borgerlige regering overlod til os, og det er jeg faktisk glad for.

Hr. Hans Andersen.

Jeg skal bare forstå, om Socialdemokraterne fortsat er imod de tiltag, vi gennemførte i forbindelse med genopretningspakken på de 24 mia. kr. For her er der så to eksempler på, at man har fortrudt, at man ikke støttede op om den i 2010. Men jeg skal bare forstå, om man har fortrudt, at man ikke stemte for resten af tiltagene, vi gennemførte i 2010, og som summer op i 24 mia. kr. For jeg forstod på statsministeren i går, at statsministerens nye regering var en regering, der ryddede op og sikrede, at vi nu havde en sund økonomi. Nu lytter jeg så bare til, at ordføreren siger, at det der med de 24 mia. kr. kan man altså ikke lide. Det vil man sådan set gerne rulle tilbage. Står man fast på det?

Ordføreren.

Modsat hr. Hans Andersen holder jeg mig faktisk til dagens emne, og derfor har jeg kun diskuteret sygedagpenge. Jeg vil godt sige fuldstændig ærligt, at jeg faktisk betragter det som noget nær et fuldtidsarbejde at rydde op efter den borgerlige regering. Der er rigtig mange steder, man kunne tage fat, og derfor har jeg det egentlig godt med, at vi startede det sted, hvor det er mest akut på sygedagpengeområdet, nemlig med at få løst det problem, at der i dag er syge mennesker, som mister deres forsørgelse, mens de stadig væk er syge. Det er det, regeringens forslag stopper, og det synes jeg er den rigtige måde at gå til problemerne på.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Det er jo nærmest en retorisk voldtægt, der foregår lige nu. Jeg er dybt forvirret. Ordføreren står og siger, at den her regering rydder op. Man er imod genopretningspakken, som vel også ryddede op, idet den hvert eneste år skaffede 24 mia. kr. i statskassen, som ikke var der. Så hvad betyder det at rydde op? Altså, man skal rydde op i økonomien. Det gjorde genopretningspakken, men man er imod genopretningspakken. Så hvor er det, man rydder op? Jeg synes, at det er enormt forvirrende.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at beklage, hvis hr. Joachim B. Olsen føler sig udsat for retorisk voldtægt. Jeg må indrømme, at i min verden er begrebet at rydde op faktisk både noget med menneskers skæbne og menneskers muligheder og noget med økonomi. Det er jo det, der er balancen for os Socialdemokrater, nemlig at vi faktisk præsenterer en løsning, som hænger sammen økonomisk, og som samtidig rydder op i nogle af de menneskelige konsekvenser, som den tidligere borgerlige regering og flertallet sørgede for der var, kan man sige, for de syge, sådan at de kunne ende uden indtægt. Så for mig er det der med at rydde op faktisk lidt mere komplekst. Det kan både være at have styr på økonomien, som vi har med det forslag, der ligger på bordet, og så sikre, at vi også får skaffet nogle af de utilsigtede menneskelige konsekvenser for de syge, som det borgerlige flertal efterlod, af vejen. Så oprydning er i min verden både at have styr på økonomien og sikre, at vi ikke mere har menneskeskæbner som dem, den borgerlige regering efterlod.

Hr. Joachim B. Olsen.

O.k., nu skal jeg lige prøve at forstå, hvad det er, der bliver sagt. Jeg tror, at der er en bred anerkendelse af, at genopretningspakken er en af hovedårsagerne til, at der er styr på dansk økonomi på lidt længere sigt. Det var i hvert fald det, jeg fik at vide af vismændene forleden dag. Så det er vel et udtryk for, at den var med til at rydde op. Men nu står man og siger, at man sådan set var imod genopretningspakken.

Det, at man lavede genopretningspakken, er jo en del af det, der er grunden til, at der er styr på dansk økonomi. Men det er man nu imod, og det vil man rydde op i, men man vil ikke stemme for det her, som man var for for nogle år siden. Det, der bliver sagt fra Folketingets talerstol, giver simpelt hen ikke nogen mening. Altså, hvad er det, man vil rydde op i? Man er ikke imod genopretningspakken mere, for den ryddede op, men man kritiserer nu den tidligere regering for at have ryddet op. Hvad er det, man vil? Hvad betyder det at rydde op, og hvad er det, man vil rydde op i?

Så er det ordføreren.

Jeg har strengt taget lige gjort rede for, at for mig kan det at rydde op både være at have styr på økonomien og at sikre, at vi ikke har sådanne menneskeskæbner, f.eks. sygemeldte, som mister deres forsørgelsesgrundlag. Derfor har vi sagt, at man jo ikke kan rulle det hele tilbage. Man er nødt til at holde sig inden for en ansvarlig økonomisk ramme, og det er det, som beskæftigelsesministeren og regeringen har gjort ved at præsentere et samlet bud på et sygedagpengesystem, som holder sig inden for en økonomisk ansvarlig ramme, men som samtidig sikrer, at nogle af de ret voldsomme konsekvenser for mange af de sygemeldte, som det borgerlige flertal efterlod, også bliver fjernet. Det er en balance, og jeg er klar over, at hvis man kommer langt nok ud i det politiske spektrum, bekymrer man så ikke så meget om balancer, men for Socialdemokraterne og for regeringen er det sådan set ret vigtigt at have den balance, at der både er styr på økonomien, og at vi ikke har menneskeskæbner, som er så ulykkelige som dem, vi ser i dag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Det var en lidt mærkelig diskussion at høre på, for vi skal huske på, at det her med at rydde op og det her med det grundlæggende i sygedagpengesystemet, altså det, at man skal have fjernet varighedsbegrænsningen, ikke er en del af genopretningspakken. Det er noget der ligger tilbage i tiden, og kigger man tilbage, vil man se, at VKO faktisk indførte adskillige forlængelsesmuligheder i sygedagpengene dengang, og varighedsbegrænsningen blev indført noget længere tilbage i tiden. Så der er sket mange ting på det område, men lad os nu holde os til de to forslag, der er her i dag.

Vi ved jo godt, at det er en del af genopretningspakken, og vi ved også godt, at de 24 milliarder har regeringen jo indregnet i deres økonomiske budgetter, fordi dem kan de ikke undvære. Det er så det. Men det er så lige et lille sidespring, og det må man godt. Når man har 5 minutter, kan man godt bruge lidt af den tid til at forklare noget af det tidligere. De to beslutningsforslag koster jo omkring 300 mio. kr., og det var det, beskæftigelsesministeren sagde, og det er da sympatisk, at Enhedslisten kommer med det, og jeg kan da også godt se, at der kan være nogle problemer, men i Dansk Folkeparti står vi også ved, at vi var med til at ændre det i genopretningspakken. Men det er så også lidt mærkeligt, at vi skal stå og behandle beslutningsforslag, hvor vi ikke kan se, hvor finansieringen skal komme fra, i hvert fald hvad det er, Enhedslisten har tænkt sig der.

Men altså, hvis de bare vil føre det tilbage, er det da noget nyt, altså at Enhedslisten vil tilføre besparelser til arbejdsgiverne. Det plejer de da i hvert fald ikke at gøre. Det vil de i det her, for med hensyn til betaling for de her to forslag var det arbejdsgiverne, der kom til at betale en hel del af det i forbindelse med genopretningspakken. For B 95 var det 55 millioner, som arbejdsgiverne kom til at betale, og for det andet forslag var det 143 millioner, som arbejdsgiverne fik i merudgifter dengang. Så det er jo også interessant at høre, om det er, fordi Enhedslisten så vil føre de penge tilbage til arbejdsgiverne. Det tror jeg nu ikke var det der var tanken, men det er da prisværdigt.

Nu er det jo sådan, at ministeren har gang i forhandlinger om sygedagpenge, og vi er ved at kigge på varighedsbegrænsningen, og om der skal indføres nye regler for det, en fast ydelse, man kan komme på, så man ikke falder ud af systemet, og der ser jeg da frem til de fortsatte forhandlinger ovre i ministeriet. Hvis det er sådan, at regeringen synes, at det her skal indgå, og det kunne jeg høre på den socialdemokratiske ordfører, så er vi i Dansk Folkeparti da også villige til at se på i forhandlingerne med ministeren, om der skal ske nogle ændringer, fordi hvis regeringen kommer med et ønske, som man måske kunne forstå på den socialdemokratiske ordfører, om, at man gerne vil føre det tilbage, så vil vi da ikke afvise, at vi skal se på det i de forhandlinger.

Det tror jeg da egentlig også at Venstre og Liberal Alliance selvfølgelig vil se på, hvis ministeren kommer med et ønske om, at man skal ændre det. Har ministeren fået et krav fra sin socialdemokratiske gruppe om, at det er noget, man skal tage med i forhandlingerne, vil vi selvfølgelig kigge på det. Sådan er det da. Det er da muligt, at der kan ske ændringer i de forhandlinger på det her område, men der skal selvfølgelig også findes nogle penge til det, og ministeren har jo redegjort for, at det har de ikke lige nu og her. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor regeringen vil finde pengene, men Enhedslisten har i hvert fald ikke foreslået, hvor man skal finde pengene, og heller ikke noget med det her med, at man så skal give arbejdsgiverne penge tilbage.

Men det er da prisværdigt fra Enhedslistens side. Det er ny tænkning, at man også tænker på arbejdsgiverne. Det er ikke bare sygedagpengemodtagerne, man tænker på her. Så det er da spændende at se, hvad det udarter sig til.

I Dansk Folkeparti vil vi overhovedet ikke afvise, at vi skal kigge på det i de kommende fortsatte forhandlinger med ministeren på sygedagpengeområdet. Så vi ser da frem til, om der reelt kommer et ønske. Vi kan godt se, at der kan være nogle, der er kommet i klemme på det her område, men der var behov for at lave genopretningspakken dengang, og det er trods alt 24 milliarder, som er fundet, som den nuværende regering også har taget imod med kyshånd. Men man skal selvfølgelig også være åben for anderledes tankegang.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke hørte den socialdemokratiske ordfører sige, at de to forslag her var noget, man eventuelt – ikke engang det lille ord eventuelt – kunne tage med i forhandlingerne om ændringer af det her med varighedsbegrænsningen. Det hørte jeg ikke, så jeg vil da gerne bede den socialdemokratiske ordfører om så at bemægtige sig talerstolen på et eller andet tidspunkt og gøre klart, hvad det var, ordføreren sagde om det.

Dansk Folkeparti vil jeg spørge: Jamen hvorfor skulle det med i de forhandlinger? Er det, fordi Dansk Folkeparti alligevel ikke står ved det, man lavede dengang? Er det, fordi man har indset, at det faktisk var en asocial forringelse over for nogle meget udsatte mennesker på arbejdsmarkedet, man gennemførte? Er det derfor, Dansk Folkeparti nu alligevel gerne vil kigge på det, bare ikke lige ved at støtte det her og nu, men eventuelt i en anden sammenhæng?

Ordføreren.

Tak formand. Jamen det er sådan lidt mærkværdigt, hvad der kommer fra Enhedslisten, for nu har vi jo behandlet rigtig mange beslutningsforslag fra Enhedslisten efterhånden, og der har stort set ikke været nogen af dem, der har været finansieret. Desuden ved vi, at Enhedslisten sidder som støtteparti for regeringen, og det var jo oplagt, at man måske kunne have fået nogle af sine ønsker igennem. Der er jo ikke et eneste af de beslutningsforslag, Enhedslisten har formået at få igennem hos regeringen, og det er lidt mærkværdigt.

Grunden til, at jeg sagde det her med den socialdemokratiske ordfører, og at hvis der var et ønske, var, at hr. Jens Joel nævnte, at det var en del af genopretningspakken, og at den var de imod. Så kunne det godt være, hr. Jens Joel ønskede, at man skulle tage det op igen. Det skal jeg ikke kunne sige noget om, det må selvfølgelig bero på, hvad Socialdemokraterne selv vurderer.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen så må jeg spørge direkte, for ordføreren svarer jo ikke rigtig på mit spørgsmål, nemlig om man havde fortrudt. Så må jeg spørge direkte:

Mener ordføreren, det var en social og retfærdig løsning, man fandt, da man forringede de regler, som vi taler om her i dag, og indførte dem, som jo bl.a. betyder, den om søgnehelligdage, at hvis en person er langtidssyg helt op til 1 år, mister vedkommende op til 7.000 kr. i sygedagpenge på grund af den regel, og at man ved en stramning af beskæftigelseskravet, en fordobling blev det, jo rammer nogle af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, som har svært ved at få fodfaste, herunder psykisk syge og mennesker med handicap, og andre, som ikke kan tilkæmpe sig et fuldtidsjob, sådan at de kan optjene retten til sygedagpenge?

Mener ordføreren, det var en social og retfærdig løsning, man fandt på det tidspunkt, og at det stadig væk er en social og retfærdig løsning, som skal fastholdes?

Ordføreren.

Tak, formand. Dansk Folkeparti står selvfølgelig ved genopretningspakken, det er klart. Men vi har også hele tiden sagt, at tingene har det med at forandre sig, og tingene har forandret sig siden dengang. Og hvis der er et ønske fra regeringspartierne om, at man skal se på det her, også i forbindelse med forhandlingerne om sygedagpenge, er vi selvfølgelig også klar til at se på det.

Men det hjælper jo ikke noget, at hr. Finn Sørensen og hr. Bent Bøgsted står her i Folketingssalen og kan blive enige om det. Det giver ikke noget flertal, det kræver jo bare lige, at der er 90 mandater. Så uanset hvor enige vi kan blive med Enhedslisten om det her, fører det jo ikke til noget, hvis alle andre partier siger nej. Derfor er man selvfølgelig nødt til at gå den rigtige vej og prøve at arbejde på, om regeringen synes, det her skal ændres, og det er der, hvor jeg siger at hr. Finn Sørensen har alle mulige chancer for at påvirke regeringen, netop fordi Enhedslisten sidder som støtteparti. Og lykkes det, skal Dansk Folkeparti også nok være med til at se på det her.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville diskutere det her mere, men jeg synes simpelt hen, at der må være grænser for, hvor meget man kan blæse og have mel i munden. Altså, der bliver sagt: Dansk Folkeparti står selvfølgelig ved genopretningspakken. Men alligevel synes man, at det er meget sympatisk, og så siger man, at tingene jo har det med at forandre sig. Mit korte spørgsmål er: Præcis hvad er det, der har forandret sig for de syge mennesker?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg vil sige til det her med at blæse og have mel i munden, at jeg jo synes, det lyder lidt mærkværdigt, for hr. Jens Joel stod heroppe og sagde, at Socialdemokratiet var imod genopretningspakken, men hr. Jens Joels regering har alligevel sagt ja tak til de 24 mia. kr., det gav. Så siger man: O.k., vi er imod det. Og så skal det hele føres tilbage, men det har man ikke gjort.

Men jeg er sikker på, at hr. Jens Joel også mener, at tingene en gang imellem forandrer sig, og hvis det er sådan, at tingene har forandret sig så meget, at det er et ønske fra Socialdemokraterne, at man skal ændre det her, så er det oplagt, at det går ind i de forhandlinger om sygedagpenge, som er i gang, og så kan hr. Jens Joel jo snakke med sin beskæftigelsesminister om, om ikke det er på sin plads, at det her skal tages op. Det er den mulighed, man har, og det er det samme, jeg kan gøre. Jeg kan sige til ministeren: Skulle vi ikke kigge på det her? Og hvis jeg får nej til det, kommer jeg ingen vegne med det.

Hr. Jens Joel.

Der var utrolig mange ord. Jeg stiller bare mit spørgsmål igen: Præcis hvad er det, som Dansk Folkeparti mener har ændret sig for de syge mennesker?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo bare, at hvis man skal se på, hvordan sagerne udvikler sig, så kan det godt være, at man synes efter et par år eller to, at det, der blev lavet, måske var lige stramt nok, og så er man klar til at se på det igen. Og så er det bare, jeg siger, at hvis der er så stort et ønske fra hr. Jens Joels side om at få det her forandret, jamen så må man gå til ministeren og sige: Det her er noget, vi skal have igennem fra Socialdemokraternes side. Vi står sammen med Enhedslisten og sammen med SF om at få det her forhandlet på plads. Og så kunne man tage det med sygedagpenge op i de forhandlinger.

Det er vel såre enkelt. Det er den vej, man skal gå. Og så skal man lige have ministeren til at finde pengene.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Beslutningsforslagene B 91 og B 95 bliver sambehandlet, og mine synspunkter gælder for dem begge. Regeringen arbejder i øjeblikket på en ny model for sygedagpenge. Vi lægger op til en balanceret model, hvor vi tager hensyn til både økonomien og vigtigheden af at spænde et sikkerhedsnet ud under de sygemeldte. Det er vigtigt for regeringen at sikre et forsørgelsesgrundlag for de af vores medborgere, der bliver syge og sygemeldte.

I forhold til Enhedslistens forslag skal jeg henlede opmærksomheden på, at den daværende regering i 2010 foretog justeringer med hensyn til søgnehelligdage og beskæftigelseskravet, hvor vi jo fordobler det antal af uger, der skal til for at opfylde kravet. Det skete i forbindelse med aftalen om genopretning af dansk økonomi. Nu har der været en lang debat om genopretning af dansk økonomi, og jeg skal undlade at gå ind i substansen af den diskussion.

Regeringen har ingen planer om at tilbagerulle disse justeringer, som skete i forbindelse med genopretningen af dansk økonomi i 2010, men regeringen vil selvfølgelig fortsætte med en proaktiv indsats over for vores sygemeldte borgere, herunder med en rettidig og tidlig indsats.

Samlet set kan Det Radikale Venstre ikke støtte Enhedslistens forslag, men fra regeringens side håber vi jo på at kunne samle et bredt flertal bag en ny sygedagpengemodel.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Mikrofonen vil ikke rigtig vågne op. (Formanden : Er den blevet træt af hr. Finn Sørensen?) Den er dø', som fynboerne siger. Ja. Tak til ordføreren. Jeg synes, ordføreren begår den samme fejl som den socialdemokratiske ordfører og beskæftigelsesministeren, fordi man vil beskæftige sig med noget, som er en anden problemstilling end den, vi har stillet forslag om. Det kan jeg nok ikke få lavet om på.

Jeg vil gerne lige citere fra ordførerens partifælles indlæg, da vi behandlede de her forringelser i 2010. Da sagde hr. Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre:

»Vi synes ikke, at regningen for den økonomiske krise skulle havne hverken hos børnene i form af beskæringer i børnechecken, hos de barnløse i form af nye gebyrer på kunstig befrugtning eller hos de syge i form af reduktion af ydelserne på sygedagpengeområdet.«

Det var en vigtig pointe for De Radikale at sige: Vi vil meget hellere have en efterlønsreform, for så løser vi de økonomiske problemer den vej rundt. Så man ville gerne sende regningen til de ældre. Det var så De Radikales valg. Men det var et led i begrundelsen for at afvise den tidligere regerings forslag på det her område.

Nu fik De Radikale jo så deres efterlønsreform; den er oven i købet skrevet ind i regeringsgrundlaget; den bliver der ikke pillet ved. Hvorfor fastholder man så de her nedskæringer?

Ordføreren.

Jeg mener, at spørgeren tager fejl på flere områder. For det første er det jo ikke sådan, at fordi efterlønsreformen var en nødvendig reform, så var det den eneste reform, der skulle gennemføres. Efterlønsreformen var et blandt flere midler.

For det andet overser spørgeren det helt substantielle i det her, nemlig at vi tager et opgør med det historiske princip om, at dem, der er på sygedagpenge, kan miste forsørgelse. Det tager vi et opgør med med den model, som regeringen har lagt frem.

Så er jeg med på, at vi skal prioritere vores midler bedre; den erkendelse har vi, og derfor har vi ingen planer om at tilbagerulle de ændringer, der skete i forbindelse med aftalen om genopretning af dansk økonomi.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg tror, ordføreren skal gå hjem og læse lidt på, hvordan argumentationen var fra Det Radikale Venstre på det tidspunkt. For at hjælpe lidt på det, vil jeg gerne citere lidt mere fra hr. Morten Østergaards indlæg i den debat:

»Vi har igen og igen sagt, når vi er kommet med forslag, bl.a. om at reformere efterlønnen, at der jo er to alternativer. Enten sørger man for, at raske og rørige mennesker ikke får et statstilskud for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn, eller også havner regningen jo et andet sted, i daginstitutionerne eller i ældreplejen eller som i det tilfælde her hos de syge.«

Så det var klart to ting, der var stillet op over for hinanden i Det Radikale Venstres tankegang på det tidspunkt. Enten skulle der være en efterlønsreform, eller også ville regningen havne hos de syge og de andre grupper.

Nu fik De Radikale jo deres efterlønsreform. Hvorfor har man så forladt den logik, man havde før? For den logiske konsekvens af det synspunkt er jo, at så skal man medvirke til at rulle de her forringelser tilbage.

Ordføreren.

Altså, spørgeren ville jo have ret, hvis det var, at vi blot stod fast på ikke at tilbagerulle de her ændringer og intet andet gjorde. Men sådan forholder det sig jo ikke. Som jeg sagde før, går vi jo netop ind og laver en helt nødvendig ændring af sygedagpengeloven for netop at sikre de her mennesker et forsørgelsesgrundlag. Men så tager vi også skyldig hensyn til økonomi og det, at ingen skal havne i et sort hul, samt det forhold, at vi må sætte ind med en tidlig indsats. Så jeg mener samlet set, at vi er landet meget godt.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Som det er blevet nævnt, afskaffede den borgerlige regering og et flertal i Folketinget retten til sygedagpenge på skæve helligdage, som er skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, Store bededag, juledag, 2. juledag og nytårsdag, og det skete, som det er blevet nævnt, i 2010. Det betyder for en langtidssyg, som er syg på alle disse skæve helligdage, et indtægtstab før skat på omkring 7.000 kr. Det var et forslag, som vi i SF kritiserede voldsomt, og vi stemte også imod, at det blev gennemført. Tilsvarende var det med hensyn til fordoblingen af beskæftigelseskravet; betingelsen for at kunne få sygedagpenge blev hævet fra 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 120 timers arbejde til det dobbelte, altså 26 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet med 240 timers arbejde. Også det forslag kritiserede vi i SF markant, vi kaldte det uacceptabelt og en hel del andre negative ting, og vi stemte naturligvis også imod den forringelse.

Hvad er så vores aktuelle politik? Her vil også jeg komme med en indledning, som er, at regeringen har prioriteret at foreslå varighedsbegrænsningen på sygedagpengene ophævet. Det vil fjerne en kolossalt stor utryghed for de langtidssyge, fordi de i dag risikerer at komme til at stå helt uden indtægt. De havner i det såkaldt sorte hul, fordi deres sygedagpenge stopper på grund af varighedsbegrænsningen. Samtidig har en del af dem ikke ret til at få kontanthjælp efter de regler, der er gældende, og det betyder, at deres indtægt bliver 0,0 kr. Det kan man naturligvis ikke leve af. Vi kan som samfund ikke være bekendt at støde folk ud i den situation. Derfor har regeringen fremlagt et udspil til at fjerne varighedsbegrænsningen, som vi mener er uhyre vigtigt.

Man skal huske, at vi lever i en krisetid, og de ekstra penge, som har kunnet findes til sygedagpengeområdet, er så blevet reserveret til at undgå den umenneskelige situation, som jeg lige har beskrevet; at stå helt uden indtægt er meget, meget alvorligt. Det kan alle sætte sig ind i. Det betyder, at ønskerne om, at det igen kunne ændres til noget bedre, når det gælder problemet med de manglende sygedagpenge på skæve helligdage og det forhøjede arbejdskrav i forhold til at kunne få sygedagpenge, er blevet prioriteret lavere, og det er årsagen til, at vi heller ikke i SF kan støtte det her forslag.

Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg er glad for, at ordføreren vedkender sig de holdninger, ordføreren havde på det tidspunkt.

Jeg er nødt til lige at spørge til det her med prioriteringen, fordi ordføreren sagde, at man har reserveret de penge, man nu kunne finde til at løse det problem, som vi alle sammen er enige om er et stort problem: at folk risikerer helt at miste deres forsørgelse, som det er i dag. Men som jeg har forstået regeringens oplæg på det område, er det jo hovedsagelig med en lille afvigelse de syge selv, der betaler det gennem en nedsættelse af sygedagpengeperioden fra 52 og 26 uger. Det hviler jo nogenlunde i sig selv. Jeg ved godt, der er et lille minus, hvor man skal ud at hente nogle penge et sted, men i det store og hele hviler det jo i sig selv. Så jeg forstod ikke rigtig den bemærkning. Ordføreren må lige forklare, hvad det så er for penge, man har fundet. Man kunne måske finde nogle andre penge, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen.

Og er det en rigtig prioritering at sige, at man ikke vil rette op på det problem, der ligger her, samtidig med at man giver skattelettelser, selskabsskattelettelser, topskattelettelser, for rigtig mange milliarder kroner? Er det en rigtig prioritering?

Ordføreren.

Med hensyn til det fremsatte forslag vedrørende ophævelse af varighedsbegrænsningen vil jeg sige, at det er rigtigt, at det indebærer, at for en gruppe af syge mennesker vil der blive tale om en vis nedgang i indtægt. Til gengæld vil man få bedre hjælp.

Det er også rigtigt, og det er det, jeg har kredset omkring i det, som jeg sagde, at der bliver tilført området et beløb. Så vidt jeg husker i dette øjeblik, er det i størrelsesordenen 150 mio. kr., som bliver brugt ekstra i forbindelse med ophævelsen af varighedsbegrænsningen. Derfor er der tale om en prioritering mellem de forskellige ting, og jeg tror også, at Enhedslisten vil være enig i, at det, at man overhovedet ikke har en indtægt, at man skal leve af nul komma nul kroner på en måned, er et større problem, end at man f.eks. ikke kan få sygedagpenge for skæve helligdage.

Hr. Finn Sørensen.

Det er jo æbler og pærer, fordi de her forslag, vi behandler her, handler om to ting. Det ene er, at der er nogle langtidssyge, der får en betragtelig indtægtsnedgang, fordi de ikke får sygedagpenge på søgnehelligdage. Det andet problem er jo parallelt med det problem, ordføreren omtaler, nemlig de mennesker, der falder i et sort hul. For det handler om, at en masse mennesker, der er i en udsat position på arbejdsmarkedet, enten mister deres dagpengeret eller slet ikke kan opnå den, fordi de ikke kan opfylde det skrappe beskæftigelseskrav. Det synes jeg er en underlig modstilling.

Og så fik jeg ikke svar på mit andet spørgsmål. Er det en rigtig prioritering at lade være med at rette op på de her ting, samtidig med at man giver skattelettelser for milliarder af kroner i selskabsskatten og i topskatten?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at hvis man får fuld sygedagpengesats i en måned, har man en indtægt på lige godt 17.000 kr. før skat. Det er altså hver måned. Hvis man er langtidssyg og ikke får sygedagpenge på søgnehelligdage, udgør det, som vi er enige om, ca. 7.000 kr. før skat, men det er fordelt ud over adskillige måneder. Så jeg mener sådan set, at det kan gøres op matematisk, hvilket problem der er størst: Det er at miste 17.000 kr. og gå ned på 0 pr. måned. Det er simpelt hen et større problem end at miste 7.000 kr. over en længere periode.

Med hensyn til prioritering og om man kan skaffe pengene på andre måder, vil jeg sige, at det er klart, at der er nogle store dilemmaer i dele af det her, men en vigtig opgave for den her regering har jo også været at forsøge at skabe job, og det er en del af årsagen til nogle af de økonomiske dispositioner, man har foretaget. Det er jo også en interesse, vi har, nemlig at der skal skabes mere arbejde i samfundet til de alt for mange arbejdsløse.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi kan ikke støtte Enhedslistens forslag. Det kan vi ikke af de sædvanlige grunde, der er, når Enhedslisten fremsætter forslag, nemlig at der ikke er nogen finansiering med, at de koster penge, og at de mindsker arbejdsudbuddet, og det er det sidste, vi har brug for i Danmark. Tak.

Det var kort og præcist.

Der er ingen medlemmer, der har markeret for korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for De Konservative, fru Benedikte Kiær.

Vi sambehandler to forslag fra Enhedslisten, der begge handler om sygedagpengeområdet. Det er et område, der var med i genopretningspakken, som sikrede stabilitet i dansk økonomi og dermed også tillid til den danske økonomi. Det var ganske nødvendigt, og det var væsentligt for, at vi i det hele taget kan sikre det velfærdssamfund, som vi alle sammen er rigtig, rigtig glade for.

Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører, at man ikke fra regeringens side har tænkt sig at rulle hele genopretningspakken med de 24 mia. kr. tilbage, men alligevel harcelerer man over de elementer, der er i genopretningspakken. Det virker noget hyklerisk på mig. Men lad det nu ligge – nu vil jeg gå tilbage til de to beslutningsforslag fra Enhedslisten, som vi ikke kan støtte.

I øjeblikket er der jo også gang i nogle forhandlinger om sygedagpenge, så hvis Socialdemokraterne eller andre synes, at de elementer, som Enhedslisten har lagt frem her, er så væsentlige, må man jo lægge dem frem under de forhandlinger, der pågår i øjeblikket.

Men vi afviser de to beslutningsforslag.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak for debatten, og tak for rimelig klare meldinger. Hvor blev beskæftigelsesministeren af? O.k. Så vil jeg da vente, til hun er tilbage, hvis jeg kan få lov til det, formand?

Det tror jeg godt De kan. Vi venter 2 minutter.

Så tager jeg et glas vand.

Tak. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal bare sige, at det ikke var nogen demonstration fra min side, jeg ville bare gerne være sikker på, at beskæftigelsesministeren hører, hvad jeg siger. Jeg har fuld forståelse for, at man selvfølgelig kan være nødt til at forlade lokalet. Sådan har jeg det også indimellem.

De her forslag burde ikke være så svære, hvis man ser på det fra regeringspartiernes og Enhedslistens side. Vi var helt enige om at afvise de forringelser, vi taler om her, dengang VKO-flertallet gennemførte dem. Vi gjorde det med ret skarpe bemærkninger. Jeg citerer fra vores fælles betænkning:

»...indholdet i dette lovforslag er helt uacceptabelt, fordi der er tale om en ren nedskæring, der rammer syge medmennesker.«

Vi skrev også:

»Dette er urimeligt over for alle, men især lavtlønnede står dermed med en økonomisk vanskelighed, eftersom de faste udgifter til husleje osv. ikke falder, fordi det er en påskemåned og man er syg.«

Så dengang tillagde vi da spørgsmålet om søgnehelligdage en vis vægt, må man sige.

Hvis vi kigger på beskæftigelseskravet, ser vi, at vi dengang mente, at det er en væsentlig forringelse for de medborgere, der er ihærdige og konstruktive, og som i en arbejdsløshedstid forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet gennem korterevarende vikariater og lignende. Det skærpede arbejdskrav rammer psykisk syge og handicappede særlig hårdt, da de i forvejen har en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet osv.

Så det burde jo være peace of cake, som det hedder på nudansk, at blive enige om at rulle de her forringelser tilbage, men det er det så åbenbart ikke. Jeg vil gerne lige citere en enkelt ting mere. Nu har vi jo været inde på, hvad forskellige ordførere har sagt, men man bør også citere den daværende socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, der kom med dette meget malende og præcise billede:

»Hunden skal altså fodres med sin egen hale. Endnu en gang er det de svage, der må holde for oven på regeringen og Dansk Folkepartis rødvinsskattereform og sløseri med samfundets penge.«

Det var meget smukt, og jeg kunne jo egentlig have sparet mig alt besværet med min ordførertale og så bare have citeret det her. Men nu har der været en debat. Er der så kommet flere argumenter frem undervejs? Jeg har forstået, at salen ligesom har delt sig i to. Vi har den borgerlige fløj, der fastholder – ganske vist med lidt uldne bemærkninger fra hr. Bent Bøgsted – at det både var socialt, retfærdigt og nødvendig, det, man gennemførte dengang. Sådan er det bare, eller sådan er det jo, hvad man nu siger, når man finder sådan nogle løsninger.

Så har vi den anden side af salen, der ikke er vildt begejstret for at blive mindet om, hvad de mente dengang, men dog heller ikke løber fra, at det var det, de mente. Det er jeg sådan set glad for, for det kan jo give et lillebitte svagt håb om, at vi engang i fremtiden måske kunne få rettet op på de her ting.

Det kan vi så ikke nu, fordi der tilbage står et eneste argument fra regeringspartiernes og ministerens side, nemlig at det er en økonomisk prioritering. Man siger, man hellere vil bruge penge på at løse et andet problem inden for sygedagpengeområdet, nemlig spørgsmålet om, at nogle, ret mange, alt for mange mister deres forsørgelse efter de nuværende regler i det nuværende system. Vi er jo enige om, at det problem skal rettes op. Vi er nok ikke helt enige om, hvordan man skal gøre det. Det er jo bare ikke noget svar på de problemer, vi peger på med de to forringelser, der er her. Det er to forskellige problemstillinger, bortset fra at skærpelsen af beskæftigelseskravet jo betyder, at rigtig mange mennesker, der er i en udsat position på arbejdsmarkedet, aldrig opnår retten til sygedagpenge, så på den måde er det vel også en parallel problemstilling, der burde løses her og nu.

Det korte af det lange er, som det fremgår også af ministerens svar til mig på mit spørgsmål, S 821, og som jeg altså tillader mig at konkludere er svaret: Der er ikke råd. Der er ikke råd til det. Jeg synes, det er beskæmmende at opleve et sådant svar. Jeg synes, det er en hån imod de syge, når man ser på, at der i løbet af det sidste års tid er indgået aftaler mellem regeringen og højrefløjen om store skattelettelser, 14 mia. kr. i lettelser af indkomstskatten, som jo bl.a. blev betalt af de syge gennem en væsentlig dårligere regulering af overførselsindkomsterne, herunder af sygedagpenge og kontanthjælp, og så på det seneste en lettelse af selskabsskatten på 4 mia. kr. Jeg synes ikke, man skal komme til befolkningen og snakke om besparelser eller sige, at der ikke er råd til at rette op på VKO's forringelser, så længe man mener, at der er råd til – og nu vil jeg gerne citere hr. Lennart Damsbo-Andersen igen – i den grad at sløse med samfundets penge, som man gør, når man deler skattelettelser ud på den måde.

Så siger hr. Jens Joel: Man kan ikke rulle det hele tilbage. Der ligger jo en vis erkendelse i, at der er nogle forringelser, der burde rulles tilbage. Det er jeg da glad for. Så spørger jeg bare: Hvorfor kan man ikke det? Fordi man har besluttet sig for, at man ikke vil. Fordi man har besluttet sig for, at det er vigtigere at smøre de rige i samfundet med nogle skattelettelser. Det er jo det korte af det lange i argumentationen.

Til Dansk Folkeparti vil jeg sige, at jeg undrer jeg mig meget over den holdning, der er blevet givet udtryk for her. Dansk Folkeparti vil ikke forholde sig til indholdet i sagen. Har man ændret opfattelse, eller har man ikke? Mener man stadig væk, at det, man gjorde dengang, var socialt og retfærdigt, så skal man jo stå ved det og fastholde det. Men nu siger man, at hvis regeringen ønsker at lave det om, vil man gerne kigge på det. Det er da en usædvanlig forhandlingstaktik, nemlig at man placerer sine egne forslag og ønsker om, hvad man vil have lavet om, hos den til enhver tid siddende regering. Tak for ordet.

Tak for det.

Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte kommentarer, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.