Det sidste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til fuld dagpengesats for nyudlærte.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte også dette beslutningsforslag om ret til fuld dagpengesats for nyudlærte.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg her er meget uenig med Enhedslisten. I mange spørgsmål, jeg drøfter med partiet, er vi enige om mangt og meget – ikke mindst, når det kommer til langsigtede mål for dette samfund og dets udvikling. Her er jeg uenig. Jeg er uenig i, at man fra det ene øjeblik til det andet skal kunne gå fra SU til fuld dagpengesats. Jeg er uenig i en mekanisme, som jeg tror vil betyde en højere ungdomsarbejdsløshed. Og ligegyldigt hvor optaget man måtte være af at sikre, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet i Danmark, tror jeg ikke, man må undervurdere, at det sikkerhedsnet også kan blive til snubletråde, hvis vi ikke tænker os godt om.

Nyuddannede i Danmark har efter gældende regler ret til dagpenge, og det har de efter meget gunstige regler sammenlignet med andre grupper på vores arbejdsmarked. Som dimittend under dimittendordningen har man ret til at vente med at melde sig ind i en a-kasse og betale sit medlemsbidrag til sent i uddannelsen. Man har ret til at få uddannelse sidestillet med arbejde, og det vil sige, at det for nogles vedkommende betyder, at de har ret til dagpenge allerede 1 måned efter uddannelsens afslutning. Sådan er det jo ikke, hvis man er almindelig lønmodtager på vores arbejdsmarked. Her skal man have haft i hvert fald 1 års medlemskab af en a-kasse, man skal have betalt sit medlemsbidrag, og man skal have haft arbejde svarende til fuldtidsarbejde i mindst 1 år inden for 3 år – som også diskuteret tidligere i dag.

Når man melder sig ledig, får man som udgangspunkt beregnet en individuel dagpengesats. Er man derimod dimittend, får man en fast sats, som svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb. Det er godt 14.000 kr. om måneden. Der vil i langt de fleste tilfælde allerede her være tale om en endog meget stor indtægtsfremgang i forhold til de indtægter, man har haft under uddannelse. I dag kan dimittender få beregnet en ny dagpengesats, når der er forløbet 6 måneder, efter dagpengeretten er indtrådt, hvis der i perioden er beskæftigelse, der berettiger til, at man kan få beregnet en ny individuel dagpengesats. En ny beregning af satsen kan betyde endnu en indkomstfremgang til ca. 17.350 kr. Dimittender skal således i dag vente 6 måneder, før de kan få beregnet en ny og højere dagpengesats. Andre ledige på vores arbejdsmarked skal vente 12 måneder, før de kan få beregnet en ny sats.

Enhedslisten lægger i sit beslutningsforslag op til, at reglerne ændres, så nyuddannede efter 3 måneders arbejde opnår fuld ret til dagpenge. Jeg kan forstå på Enhedslisten, at man også begrunder det med, at nyuddannede, der endnu ikke har optjent ret til fuld dagpengesats, kan risikere at forlade deres fagområde, fordi de ikke har råd til den lavere sats og derfor søger arbejde andre steder.

Her vil jeg gerne sige, at jeg har meget stor forståelse for, at man som nyuddannet ønsker at arbejde inden for det fagområde, man har uddannet sig i. Det er også det, der samfundsøkonomisk giver mest mening. Har man taget en uddannelse, er det da både til gavn for en selv og for resten af samfundet, at man søger arbejde inden for det område, man har kvalifikationer til. Men jeg vil samtidig gerne sige, at det at have et job altid er bedre end ikke at have et job, og kan man ikke hurtigt få et job inden for det område, man er uddannet, synes jeg, man skal søge bredt. Der er ikke nogen grund til at gå i stå i sin start på arbejdslivet, fordi man ikke kan få det drømme- eller ønskejob, man vil have. Og der er ikke nogen jobgaranti i Danmark, der har ikke været en jobgaranti, og jeg tror heller ikke på, at der kommer en jobgaranti. Så ligegyldigt hvor meget man måtte ønske sig for de unge, at de kan få det job, de gerne vil have, som deres uddannelse taler for, og som deres kvalifikationer berettiger dem til, kan de jo sagtens komme i den situation, at jobbet ikke er der, på det tidspunkt, hvor de gerne vil have det, og at de derfor er nødt til at søge bredere.

Jeg har det sådan, at står man og er nyuddannet ungt menneske i Danmark og rammes af arbejdsløshed, umiddelbart efter ens studium er afsluttet, er det bare med at komme ud på arbejdsmarkedet og søge alle de job, der måtte være på et område, man har kvalifikationer og kompetencer til. Der er ikke nogen grund til at vente på, at det job, man måske allerhelst vil have, skulle vise sig, for det er sådan, at ungdomsarbejdsløshed er noget af det værste i et samfund. Vi tager håbet og modet fra mange. Det er den forkerte måde at starte et forhåbentlig langt og godt arbejdsliv på. Man skal ud at bruge sig selv og de talenter, man nu måtte have, og de kvalifikationer, man har fået oparbejdet.

Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget her.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Derfor går vi videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler i dag B 86, forslag til folketingsbeslutning om ret til fuld dagpengesats for nyudlærte. Det bliver lidt en gentagelse af de tidligere debatter, vi har haft i dag.

Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi er sådan set optaget af at få styr på de offentlige finanser og fokusere på private job og vækst. Af beslutningsforslaget fremgår der jo heller ikke noget finansieringsgrundlag, og nu har vi så hørt beskæftigelsesministeren argumentere for, hvorfor regeringen ikke kan støtte det, og der er vi sådan set meget på linje med det, der er blevet fremført af argumenter. Vi synes, at den ordning, vi har i dag, er meget fornuftig, og vi ser sådan set ikke nogen argumenter for, at man skulle gå fra SU til fuld dagpengesats. Vi er også af den opfattelse, at det kunne gå hen og føre til højere ungdomsarbejdsløshed, og det er jo ikke ligefrem det, der er formålet.

Så kan man jo undre sig over, at Enhedslisten ikke sætter sådan lidt trumf på deres beslutningsforslag. Det har vi berørt i et par debatter tidligere her i aften, men altså, man kunne godt sætte større trumf på utilfredsheden med regeringen. Man kunne jo sætte dem stolen for døren og sige, at nu er det slut, nu trækker man stikket som parlamentarisk grundlag. Men vi har så også hørt i aften, at det bliver der jo heller ikke tale om.

I Venstre kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi synes sådan set, det er en fornuftig ordning, der er nu, og at det handler om, at vi får de unge mennesker i gang og ud i job. Og så sent som den 12. april var antallet af jobopslag på www.jobnet.dk faktisk det højeste i 3 år, så der er begyndt at vise sig ting, der går i den rigtige retning.

Så skal jeg bare endnu engang også hilse fra De Konservative og meddele, at de heller ikke kan støtte B 86. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Leif Lahn Jensen for Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Med dette forslag ønsker Enhedslisten, som vi har hørt, at den nyuddannede kan få ret til fuld dagpengesats efter 3 måneders arbejde.

Som det er i dag, vil nyuddannede kunne få dagpenge, 1 måned efter de har afsluttet uddannelsen. De skal ikke som andre forsikrede medlemmer opfylde kravet om 1 års forudgående medlemskab og betaling af medlemsbidrag til a-kassen for at opnå ret til dagpenge. Dimittender opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Hvis de melder sig ind i en a-kasse uden at betale kontingent, 1 år før deres uddannelse stopper, kan de faktisk få dagpenge med det samme. De har samme 2-årige dagpengeret som andre ledige.

Hvis man sammenligner det her med andre landes forhold, er forholdene for de uddannede allerede nu ret unikke. Man skal huske på, at de går fra en SU- til en dagpengesats, som i forvejen er et ret stort spring i indtægt. Den ordning, vi har nu, betyder rent faktisk, at det er en fordel for dem at være forsikrede, og at de dermed også melder sig ind i en a-kasse, hvilket jeg jo personligt synes er rigtig, rigtig godt. Den betyder også, at de skal arbejde i ½ år, inden der skal laves nye beregninger for en større dagpengesats; det synes jeg ikke er urimeligt.

Angående det om, at de nyuddannede vil forlade deres område, snakkede jeg forleden dag med en ung mand, som jeg har kendt i rigtig, rigtig mange år. Da han var kommet ud fra uddannelsen, kunne han ikke få noget arbejde, og da jeg snakkede med ham for et års tid siden, sagde jeg til ham: Prøv nu at søge et andet sted end der, hvor du gerne vil ind, søg nu bare et job og få dig et job. Det gjorde han, og han fik sig et job, ikke drømmejobbet. Jeg snakkede med ham i weekenden. Nu har han fået sig et nyt job, det var drømmejobbet, han havde fået kun et halvt år efter, og nu har han det job, han gerne vil have. Så for ham var det rent faktisk godt at komme ud og få et andet arbejde.

Så sagt med de ord er jeg slet ikke enig i det her forslag, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

De fleste unge, jeg kender, er lærlinge, som går fra lærlingeløn, som jo optrappes langsomt i systemet. Der findes selvfølgelig også folk, der er gået fra SU, og som så kommer på dimittendsats. Men ideen er jo netop, at man langsomt går op til fuld voksenunderstøttelse og fuld voksenløn, og det mener jeg kun er rimeligt. Det er et gammelt problem, vi har haft i a-kassesystemet i rigtig, rigtig mange år, og som mange har påpeget det uretfærdige i.

Jeg forstår ikke, hvorfor der er så alvorlig en modstand imod at få rettet op på den her fejl. Det er en fejl, som ikke er dyr at rette op på. Det er jo unge mennesker, som er ved starten af deres liv, og når vi snakker om, at de er ved starten af deres liv, så handler det jo ikke kun om at få et job; det handler også om at få etableret den familie, som man skal have til at fungere, indtil man får jobbet.

Vi har i de senere år set øget dimittendledighed, som vi kalder det, og derfor er det jo vigtigt at sige, at det er meget, meget svært for os i øjeblikket at få dimittender ud i arbejde, uanset hvilket arbejde det drejer sig om. Hvordan skal vi så klare det problem?

Ordføreren.

Jeg synes rent faktisk, at det er rimeligt, at de i dag optjener fuld dagpengeret efter de 6 måneder, og jeg synes også, vi gør ret meget for at få dem ud, også for at skabe arbejdspladser, med alle de ting, vi gør.

Men der er en ting, jeg undrer mig over. Nu har jeg stået her i salen hele aftenen og hørt på, at Enhedslisten gerne vil sammenligne os med andre lande på alle mulige områder. Men det vil man åbenbart ikke her, for jeg startede jo lige med at sige, at det, vi allerede nu har i det her land, er ret unikt, og det vil man så gøre endnu mere unikt. Så her mener Enhedslisten åbenbart ikke at man skal sammenligne os med andre lande. Her skal det bare være langt bedre. Jeg kunne da godt tænke mig en forklaring på, hvorfor det lige skal være her, for jeg er ikke overbevist om, at det her hjælper ret meget til at få de her unge mennesker i gang.

Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning.

Jeg kender ikke forholdene på det her område. Det har været meget debatteret, hvordan dagpengereglerne er i andre lande, og det har jeg fulgt levende med i. Jeg er ikke klar over, hvordan betingelserne er her, så det kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om. Det vil jeg gerne vide, hvis nogen ved det meget præcist, ikke bare som en formodning.

Et andet spørgsmål, som så er interessant, er, at jeg mener, det er dybt retfærdigt for unge mennesker, der er langt over 18 år, når de er færdig med deres uddannelse – det er langt de fleste – at de også får fuld SU eller fuld dagpengesats så hurtigt som muligt. Vi har jo set et problem, og derfor er jeg uenig med arbejdsministeren i, at man hurtigst muligt skal gå fra sit fag over i et andet fag. Jeg er også uenig med hr. Leif Lahn Jensen i det. Det, der sker i de her år, er gøgeungeeffekten, og det betyder, at man presser unge til at gå væk fra deres fag, sådan at akademikerne kan tage de mellemuddannedes job, de mellemuddannede kan tage svendejobbene, og svendene kan tage de ufaglærtes job, og så kan fanden tage de sidste.

Det er jo rigtig ubehageligt at have et system, der fungerer på den måde, men det er jo den måde, som systemet fungerer på, og derfor mener jeg, at det er rigtig, rigtig godt, hvis dem, der har fået sig en uddannelse og har det privilegium, at de også er med til at holde systemet i gang, viser en smule hensyn til dem, der slet ingen uddannelse har. Det synes jeg ikke man kan vende ryggen til ved bare at sige: Man skal søge bredt. For vi ved jo godt, hvem der betaler prisen for det.

Ordføreren.

Nu har Enhedslisten igen stået her hele dagen og sagt, at de er et parti, der lytter til alle folk derude, og at de er et parti, der virkelig forstår det. Men det gør de åbenbart ikke her, for jeg har snakket med den her unge mand, og jeg har snakket med flere unge mennesker, som rent faktisk den dag i dag er glade for, at de har taget et arbejde, måske ikke lige inden for det fagområde, som de gerne ville, men det fik de så senere. Så jeg vil da opfordre Enhedslisten til at gå ud og snakke med de her mennesker; så tror jeg, de bliver langt klogere på det her område.

Tak. Hr. Christian Juhl har bedt om adgang til korte bemærkninger, men det kan hr. Christian Juhl ikke få, for han har brugt sine to. Så tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg synes egentlig, at der er sagt en hel del om det her beslutningsforslag, og jeg skal kort sige, at Dansk Folkeparti er enige i det, ministeren har sagt, og det, de tidligere ordførere har sagt. Og vi kan dermed ikke støtte forslaget.

Tak. Vi skal lige give tid til, hvis der er nogen, der vil have adgang til korte bemærkninger. Det synes jeg ikke at være tilfældet, så tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne lægge mig i slipstrømmen af beskæftigelsesministerens meget koncise og meget inspirerende tale – som altid, er jeg fristet jeg til at sige. Jeg mener også, at hr. Leif Lahn Jensen jo gjorde rede for, hvor unik en model vi har i Danmark, så jeg mener ikke, der er grund til ændringer. Derfor vil jeg afvise forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Eigil Andersen for SF. Værsgo.

Som det fremgår af debatten, afviser regeringspartierne forslaget. Jeg forstår det på den måde, at i dag er det sådan, at den første måned, efter man er blevet uddannet, får man ingen dagpenge. Hvis man i løbet af de efterfølgende 6 måneder har mindst 3 måneders arbejde, kan man få en beregnet ny sats, som træder i kraft fra den syvende måned, efter man er blevet uddannet. Jeg forstår Enhedslistens forslag sådan, at den mulighed for at komme op på den højeste dagpengesats, som efter de nugældende regler er efter 7 måneder, skal rykkes frem, så det skal være 4 måneder efter uddannelsens afslutning. Sådan forstår jeg det.

Jeg forstår også godt, at det jo er noget, som vil være en fordel for de nyuddannede. Men jeg vil også være nødt til at sige, at den fremrykning på 3 måneder for mig at se tilhører en mindre afdeling. Vi er i afdelingen for mindre betydningsfulde ting, selv om det selvfølgelig er betydningsfuldt for den enkelte nyuddannede, som det vedrører. Jeg synes på den måde, at den debat, som vi havde tidligere i dag, og som handlede om, hvordan man kan se på arbejdstimer og døde perioder i forbindelse med jobrotation og i forbindelse med løntilskud og virksomhedspraktik – der var også et tredje punkt – i virkeligheden er mere principiel og mere vigtig end lige det her punkt.

Hr. Christian Juhl fra Enhedslisten har bedt om adgang til en kort bemærkning, værsgo.

Vi har et princip i Enhedslisten om, at vi stemmer for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse. Vi tager selv den mindste gevinst med hjem, når vi forhandler med regeringen, og afviser selv den mindste forringelse. Om det har mindre eller større betydning, er ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er, at det er et af kravene, som er blevet rejst af lærlinge og studenterbevægelsen adskillige gange, også da ordføreren og jeg var yngre. Da kunne vi bedre huske det.

Det er måske også indirekte et svar til hr. Leif Lahn Jensen. Jeg havde ikke mulighed for at give det før, men svaret er netop, at det er fint at lytte til enkeltpersoner, men det er også rigtig godt at lytte til enkeltpersoners kollektive organisationer, som prøver at opsamle den fælles erfaring og de fælles krav, som man rejser. Når lærlinge og studenterbevægelsen rejser krav om de her ting, synes jeg, det er værd at tage det alvorligt, for vi skal give de unge mennesker en start i livet, og derfor synes jeg også, at det har sin berettigelse at diskutere den slags ting og også at rejse dem i det høje Ting, uanset at visse medlemmer synes, at det er ubehageligt.

Ordføreren.

Det synes jeg bestemt ikke er ubehageligt. Det vil jeg gerne ramme en pæl igennem. Jeg synes da, at det er glimrende. Vi har et frit demokrati, og der skal da bringes de forslag frem, som den enkelte og det enkelte parti føler behov for at bringe frem. De skal naturligvis også kunne diskuteres. Det kan der slet ikke være nogen tvivl om.

Men jeg prøver måske at signalere noget i retning af, at efter mine begreber skal man også, hvad skal man sige, kunne prioritere dem i forskellige lag. Jeg synes i virkeligheden, at det, som hr. Christian Juhl kom ind på i en af sine replikker for nogle få minutter siden, nemlig spørgsmålet om, hvordan vi bærer os ad med at skaffe job til de her nyuddannede, er meget vigtigere. Det opfatter jeg som et langt mere væsentligt problem at få gjort noget ved, end om man lige kan få den højeste dagpengesats 3 måneder før eller siden, når forholdet i øvrigt er det, at man i forvejen får en dagpengesats på 82 pct. af det maksimale beløb.

Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning.

Jeg glemte helt at sige, at SF's ordførers opfattelse af forslaget er fuldstændig rigtig. Det er jo ikke et lille problem for den, der får gavn af forslaget, og derfor er det med i den her gruppe af forslag, vi fremsætter på beskæftigelsesområdet, fordi de alle sammen handler om dagpengesystemet, og fordi vi ønsker at skabe et bedre og mere trygt dagpengesystem på alle de områder, hvor vi ved at der er nogle væsentlige ting at ændre. Så det er såmænd forklaringen på det, og derfor håber jeg også, at det, som SF's ordfører siger, egentlig er, at det er et mindre forslag, men et fornuftigt forslag. Sådan hører jeg det i hvert fald.

Ordføreren.

Jeg vil nok sige – sådan tror jeg også, at det, jeg har sagt, er blevet opfattet – at jeg er tilbøjelig til at mene, at der er andre emner, som netop er vigtigere. Derfor vil jeg være tilbøjelig til at skubbe det her lidt ud til siden og sige, at vi må tage fat på nogle væsentligere ting. Jeg synes da som sagt f.eks., at de jobrotationsmuligheder, som også er blevet skabt og udvidet i forbindelse med unge nyuddannede, og som de også kan have gavn af, er langt væsentligere, men jeg vil ikke på nogen måde betvivle nogens ret til at stille forslag og pege på store og små problemer.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerlisten er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Af hensyn til hr. Christian Juhls blodtryk skal jeg indskrænke mig til at sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Det giver ikke anledning til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerlisten er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her handler om den måde, vi behandler unge mennesker på, når de kommer og har taget en uddannelse og har investeret. Alle unge, der har taget en uddannelse, har en drøm, og det er at komme til at arbejde inden for deres fag, samtidig med at de selvfølgelig får stiftet en familie eller får etableret sig i den boform eller den familieform, de nu har lyst til. Derfor er overgangen fra uddannelse til arbejde en meget vigtig periode. Vi har i hvert fald længe diskuteret det især med lærlinge og spurgt, hvorfor der er den her uretfærdighed. Kunne vi ikke ændre på den, sådan at vi siger, at o.k., 3 måneders arbejde, ja, men hvorfor skal de vente til den 20. måned med at få sikret deres opgradering af dagpengene?

Det kan forekomme som en lille ting, når man som jeg er oppe i årene. Det er bare lærlingene, og de unge klarer sig jo nok. Men jeg tror, at vi skal passe meget, meget på. Jeg er meget nervøs for dimittendarbejdsløsheden. Jeg er meget, meget nervøs for, at vi presser unge til at synes, at det er helt o.k. bare at gå løs på det, der ender som en gøgeungeeffekt, det vil sige at gå nedad og tage et job. Hvis vi kan undgå det, skal vi gøre det, fordi det nu samfundsmæssigt er en bedre investering at lade dem arbejde der, hvor de har deres uddannelse, og det er også en meget, meget bedre idé for de unge selv, at de netop får mulighed for at realisere deres drømme. Det giver meget mere effekt, end hvis de skal ud at arbejde et sted.

Ud over det er det jo rigtig skidt, at de ufaglærte så altid skal gå nede bagest og vente og have overarbejdsløshed. Det har de, hver eneste gang der bliver krise. Det er der mange der gerne vil sige nogle pæne ord om. Der er ikke ret mange, der vil gøre ret meget ved det. Det glæder mig, at arbejdsministeren og jeg på de lange stræk mange gange er enige. Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at vi ikke er enige på det her område, som vi kunne klare ret hurtigt. Det er jo ikke, fordi der skal den store pung op for at klare de her problemer, især ikke, hvis regeringen og for den sags skyld den sorte del af oppositionen tror på deres egen indsats i vækstplaner og deslignende. For så er det jo ikke noget stort problem. Så kommer de jo i arbejde, og så behøver vi slet ikke at tænke på de her ting.

Jeg har været voksen i i hvert fald 40 år, og jeg har en fornemmelse af, at vi måske ikke lige næste år eller næste år igen kommer til det krisefri samfund; til det samfund, hvor der ingen arbejdsløse er, og hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Jeg ville ønske, at det blev sådan, for så ville fagforeningerne blive stærkere, og de unge ville blive meget, meget stærkere til at kunne rejse de krav over for arbejdsgiverne, som er nødvendige. Men jeg tror ikke på det. Jeg har ikke set det samfund endnu. Jeg har ikke set den tilstand i det danske samfund endnu. Derfor er vi nødt til at prøve at tage enkeltkravene op en gang imellem og så prøve at se, om vi kan komme videre her. Kan vi beskytte de ufaglærte ved, at man ikke fremmer gøgeungeeffekten, og kan man give de unge en bedre start på livet? Hvis ja, så er det en rigtig god ting. Så derfor skal man lige prøve at tænke sig lidt om, indtil vi når frem til at skulle stemme om det. Jeg tror, det kunne være rigtig godt at vedtage det her lille og forsigtige og nærmest socialdemokratiske forslag.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke nogen, der yderligere har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.