Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 50:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af jernbanespor, omladefaciliteter m.v. på Hirtshals Havn samt udbygning af jerbaneinfrastrukturen i baglandet.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første er transportministeren.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg på lige vilkår med så mange andre ønsker, at der er gode vilkår for jernbanegods i Danmark, og derfor fatter jeg sådan set også sympati for Enhedslistens forslag, som jo netop støtter, har til hensigt at fremme samspillet mellem havn og bane. Og når det er vigtigt at fremme det samspil, er det, fordi en meget, meget stor del af vor import og eksport jo rent faktisk går over havne, og det er vigtigt, at der så er et ordentligt samspil her.

Vi ønsker fra regeringens side, at der skal mere gods over på jernbane, og jeg er derfor også enig i det, der ligger i forslaget her, nemlig at det er vigtigt, at opgraderingen af den jyske korridor til TEN-T-hovednettet medfører og skal medføre mere gods på jernbane, og at det kræver både nationale og internationale investeringer, og derfor er det også godt på EU-plan, at der er enighed om, at vi skal styrke det at få mere gods fra asfalt og fra lastbiler over på bane og søvej.

Når jeg så kigger på det i et dansk perspektiv, synes jeg også, det er vigtigt med en lokal forankring her, og det er selvfølgelig den måde, ejerstrukturen er på, når det gælder havnene, og derfor viser erfaringerne også, at hvis det her skal kunne flyve, er det vigtigt med den lokale opbakning. Der skal være sikkerhed for, at de investeringer, der bliver anvendt, rent faktisk giver merværdi ikke bare på det område, vi taler om, men også for samfundet som helhed. Jeg tror på, at projektet med jernbanegods fra Hirtshals Havn er et af de projekter, der er værd at satse på, og derfor er jeg også glad for, at min forgænger har været optaget af det, og at der med aftalen om en grøn transportpolitik helt tilbage fra 2009 rent faktisk blev afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn i Hirtshals. Der er altså arbejdet videre med det projekt, og det projekt er stadig væk ikke færdigbearbejdet i forbindelse med de lokale forhold, og det ser også ud til, at det måske dyrere, end man havde regnet med dengang. Men det, jeg synes er det vigtigste, er, at der arbejdes med projektet, og det er også mit indtryk, at der rent faktisk er fremdrift i projektet. Fra ministeriets side er vi i løbende dialog med Hirtshals Havn, og jeg har forstået, at der fortsat fra havnens side arbejdes på medfinansiering fra ikke alene EU, men også på anden måde for at finde medfinansiering, og at de er i gang med VVM-screeningen. De to forudsætninger er selvfølgelig helt afgørende.

Jeg skal ikke afvise, at det på et tidspunkt kan blive aktuelt at udbygge dele af strækningen mellem Aalborg og Hirtshals, og der kan meget vel – måske på sigt – vise sig et behov for det. På nuværende tidspunkt er behovet der ikke efter min mening, og der er det kedelige ved det, at der, som det så skal siges i en bisætning her, heller ikke er midler til det. Så jeg synes sådan set, jeg har meget sympati for Enhedslistens forslag, men når jeg afviser det, er det sådan set udelukkende med det formål at understrege, at der er en god proces i gang i forhold til Hirtshals, som vi fra Transportministeriets side meget gerne vil understøtte.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første er hr. Hans Christian Schmidt, Venstre, som ordfører.

Fra Venstres side vil vi gerne sige, at vi synes, det er udmærket, at Enhedslisten sætter debatten på dagsordenen i dag, hvor vi jo kommer til at diskutere en af de ting, som vi også selv har været med til at afsætte penge til, og som vi finder helt klart er vigtig.

Vi har helt overordnet det princip – det skal jeg sige med det samme til Enhedslisten, så vi ikke går fejl af hinanden – at når man skal fordele pengene her, skal det ske i den forligskreds, som har afsat de her penge. Enhedslisten har selvfølgelig ret, når de skriver, at det er muligt at finde de penge. Det er klart nok, for enhver ved jo, at der i Infrastrukturfonden ligger mange penge i dag. Det skal der jo helst gøre, det var hele forudsætningen, dengang man lavede aftalen i 2009, at der skulle ske et tilbageløb af midler, nemlig fordi man havde sat prisen særlig højt for at være sikker på, man ikke fik nogen overraskelser. Det var noget, man havde set op gennem de forskellige årtier og ikke ville genopleve. Derfor er det ikke mærkeligt, at der ligger mange penge i Infrastrukturfonden, men det er stadig væk forligskredsen, der skal afgøre, hvad de skal bruges til.

Man kan se, der kommer nye projekter ind, som ikke har været indtænkt, i hvert fald ikke med årstal for, hvornår de skulle gennemføres, f.eks. elektrificering af Esbjerg-Lunderskov. Så det er klart, der kommer ting ind, og det her kan også være et element. Jeg vil bare ikke i dag stå på Venstres vegne og sige, om vi finder, det er noget, der skal fremmes eller ej, men selve ideen og formålet er vi jo enige i.

Jeg vil også godt understrege, at vi – det har jeg jo selv oplevet i den tid, hvor jeg havde med det at gøre – selvfølgelig gjorde mere ud af havnene og også gjorde mere ud af adgangsvejene til havnene, altså ikke fik det isoleret for meget. For det er både vigtigt, at vi får ting over på jernbanen fra havnene, og at vi får nogle gode infrastrukturer ind til havnene. Derfor har vi også haft de forskellige havnepakker.

Uanset hvor meget jeg vil sige til Enhedslisten, er jeg nødt til at sige, at min opfattelse stadig væk er sådan, at det må være noget, man afgør i forligskredsen. Men jeg synes, det er fint nok, at Enhedslisten sætter det her på diskussionskortet, for vi skal jo selvfølgelig løbende debattere de her ting, og også set i lyset af, at vi jo godt ved, der er penge til det i Infrastrukturfonden, og så bliver det jo et valg, hvad man skal bruge pengene til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet, som ordfører.

Fra socialdemokratisk side vil jeg også gerne kvittere for den her mulighed for at diskutere havnepolitik og ikke mindst diskutere Hirtshals Havn. Vi mener fra socialdemokratisk side, at der ikke er nogen tvivl om, at det er en kæmpestor vækstmulighed for det danske samfund, og at vi skal diskutere, hvordan vi bedre får godstransport til havne til at hænge sammen med godstransport på tog. Derfor er det rigtig kærkomment, at Enhedslisten giver mulighed for, at vi kan diskutere det her spørgsmål.

Netop med hensyn til Hirtshals Havn, som jeg havde lejlighed til at besøge her i fredags, er der rigtig mange spændende ting i gang allerede, og der er et rigtig stort vækstpotentiale. Det er ikke uden årsag, at Hirtshals Havn selv kalder sig for Skandinaviens omdrejningspunkt. Der er færgeforbindelse til Larvik, Kristiansand, Stavanger og Bergen i Norge. Der er sågar færgeforbindelse hele vejen til Island og til Færøerne. Ja, det er ganske eksotisk. Det er en havn, hvor rigtig meget sker. På Hirtshals Havn håndterer man stykgods, bulk, projektlast og sværlast. Man har faktisk 1,3 mio. ton gods om året, og man har, hvad der svarer til 130.000 lastbiler og trailere om året. Det er virkelig en havn, som er i en forrygende udvikling.

Derudover kommer, at man har færgefarten med 2,1 millioner passagerer om året, så der er tryk på i Hirtshals. Derfor er det også sådan, som min kollega fra Venstre hr. Hans Christian Schmidt var inde på, at vi i den store, brede, grønne forligskreds allerede har sat 10 mio. kr. af til bedre samspil mellem bane- og skibsdrift, sådan at vi kan få gods til at komme på skinner. Så man har altså sat pengene af, man er i gang med at gøre noget på det her område.

Fra dansk side har man også arbejdet for i EU-sammenhæng at sikre, at strækningen Aarhus-Hirtshals-Frederikshavn bliver omfattet af det, der kaldes TEN-T-hovednettet, hvilket igen betyder, at man vil være bedre i stand til at få EU-støtte. Og der er noget, der tyder på, at man er tæt på, at det kan lade sig gøre.

Enhedslistens helt konkrete forslag om at sikre jernbanespor, omladefaciliteter m.v. på Hirtshals Havn er ganske sympatisk. Der er ingen tvivl om, at det er en stærk vision også at få nye og bedre jernbaneskinner fra Hirtshals til Aalborg. Det er noget, der lyder rigtig godt. Men som sagt er det et projekt, som er sat i gang med midler fra den grønne forligskreds. Det forudsætter, at der skal gives penge fra lokalt hold, at man lokalt skal være med i de her ting.

Vi står ved, at vi er i en forligskreds bredt i Folketinget. Vi kan ikke bare begynde at støtte det her enkelte forslag, selv om der er rigtig meget positivt i det. Der er som sagt en god proces i gang, og vi håber, at vi kan fortsætte den gode proces, men selve det konkrete beslutningsforslag her fra Enhedslisten kan vi ikke støtte, da vi er i gang med arbejdet i forligskredsen.

Den her ordførertale gælder også for SF's vedkommende, da de desværre ikke kan være til stede i salen i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Egentlig kunne jeg også have stillet det her spørgsmål til den forrige ordfører, hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre, for det er vældig godt med sympatien, og det kvitterer jeg selvfølgelig for, det er dejligt at høre. Jeg er sådan set ligeglad med, hvor, om jeg så må sige, beslutningerne træffes. Hvis den store forligskreds, som man kalder sig, synes, det er en god idé, og omfatter forslaget med sympati, så vil jeg jo bare spørge: Hvornår har man så sidst i forligskredsen drøftet det her?

For én ting er, at man i sin tid har bevilget 10 mio. kr. til et projekt på Hirtshals Havn, men det er helt tydeligt, og det kunne man også høre ud af ministerens tale, ikke kommet videre. Det rykker ikke rigtig deroppe, og det er også helt klart, at det jo er underfinansieret. Altså, der skal flere penge til i virkeligheden. Så derfor vil jeg gerne høre, om det så er nogle overvejelser, man gør sig i forligskredsen, ud over at man sådan bare slår ud med armene en gang imellem og får en pæn overskrift.

Ordføreren.

Som også Venstres ordfører, hr. Hans Henrik Schmidt , var inde på, er det noget, vi løbende diskuterer. Det er hele forligskredsens store intention at sætte fokus på at udvikle vores havne, fordi der er et stort vækstpotentiale i vores havne. Der er gode muligheder for at skabe nye arbejdspladser, og der er gode muligheder for via havnene at satse på miljørigtig godstransport. Så det er noget, vi diskuterer løbende. Og som jeg nævnte i min ordførertale, tog jeg selv turen til Hirtshals her i fredags for netop at besigtige Hirtshals Havn, være i dialog med havnedirektør, formand, bestyrelse og andre, komme rundt på havnen og se de muligheder, der er.

Der er ikke nogen tvivl om, at de helt konkrete forslag, som Enhedslisten lægger frem i beslutningsforslaget her, ville være rigtig, rigtig gode. Men som jeg har nævnt tidligere, har vi sat penge af. Det forudsætter, at der også lokalt fra bliver bakket op om det her, at man arbejder på udviklingen derfra, og at vi måske sikrer EU-støtte og andet. Derfor er det lidt for nemt bare at sige, som Enhedslisten gør her: Nå, men så finder vi bare alle pengene på Christiansborg, og så betales det hele fra statens side. Nej, det er ikke den proces, der er sat i gang. Vi har brug for, at alle løfter, og at man også lokalt bakker det her op.

Jeg skal lige sige, at Venstres ordfører hedder Hans Christian Schmidt.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at nu handler det her jo sådan meget konkret om Hirtshals Havn og om et meget konkret projekt, som vi foreslår, omkring Hirtshals Havn. Det foreslår vi selvfølgelig, fordi, som ordføreren selv har været inde på, der foregår en hel masse på Hirtshals Havn i øjeblikket. Hirtshals Havn har i 2012 sat rekord i antal overførte enheder, lastbilenheder, løstrailere osv. Så der er al mulig grund til det. Når vi foreslår, at man tager hul på at etablere faciliteter til jernbanedrift, så er det selvfølgelig netop ihukommende miljøaspektet, og jeg spørger bare igen:

Er det her så noget, man vil drøfte i forligskredsen, altså tage det helt konkrete projekt, som vi foreslår, op og ikke bare, som jeg siger, slå ud med armene og lave en overskrift, der siger, at der skal ske noget på havnene, og at der er et stort vækstpotentiale. og bla bla bla?

Her ligger et meget, meget konkret projekt om at oprette omladefaciliteter ved anlæggelse af spor, terminalfaciliteter i det hele taget og baglandsfaciliteter i forbindelse med jernbanen mellem Hirtshals, Hjørring og Aalborg, så ikke passager- og godstog kommer til at klumpe sig sammen osv. Så det er bare det, jeg spørger til: Er det et konkret projekt, man vil prøve at drøfte i forligskredsen, hvis det er der, man gerne vil have det til at foregå? Som jeg siger, er Enhedslisten sådan set ligeglad.

Ordføreren.

Fra socialdemokratisk side er vi ikke gået på talerstolen for bare at slå ud med armene, som Enhedslistens ordfører siger. Vi er optaget af det her. Vi vil gerne fremme de initiativer, der tages i de danske havne, for der er ikke nogen tvivl om, at det er der, vi fremmer vækst, nye arbejdspladser og bedre miljø og klima. Derfor vil der være mange af de tanker, som ligger i det her beslutningsforslag, som vi kommer til at drøfte også i den grønne forligskreds.

Man kan undre sig over – med den iver, som hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten lægger for dagen – at Enhedslisten så ikke vælger at være med i den her forligskreds, hvor de jo har mulighed for at presse på og trække i den rigtige retning. Men det er måske lidt nemmere i den her sammenhæng at sidde udenfor og så bare forestille sig, at det hele kan betales fra statens side. Nej, der er brug for, at ikke bare staten betaler, men at der også lokalt og på EU-basis skaffes penge til det her.

Men jeg vil sige til hr. Henning Hyllested og Enhedslisten, at vi er enige i intentionen med det her. Vi skal nok klemme på og arbejde i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Næste i ordførerrækken er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Som de foregående ordførere har været inde på, er det jo lidt en åben dør, som hr. Hyllested forsøger at sparke ind, i og med at den her situation sådan set er håndteret i det store transportforlig. Som hr. Hans Christian Schmidt var inde på, er det jo heller ikke normalt, at vi kommer her ned i Folketingssalen og fremlægger det ene projekt efter det andet. Det er altså noget, vi foretager i de respektive forligskredse, hvor vi fordeler midlerne fra Infrastrukturfonden.

Jeg er sådan set meget enig i hensigterne, og Dansk Folkeparti er meget positive over for at flytte mere gods over på bane, hvis vi kan det. Det, der selvfølgelig er interessant lige i det konkrete forslag, er jo, at man bevilger penge til at lægge nogle skinner, men jeg har ikke hørt, at der skulle være nogen godsoperatører, som står på nakken af hinanden for at få den kørsel til Hirtshals Havn. Men det kan være, jeg ikke har hørt godt nok efter. Men det er klart, at er der et behov, tror jeg også, at man i forligskredsen vil være med til at fremme sådan et projekt. Jeg tror, alle her i salen er interesseret i at få nogle lastbiler væk fra vejene og få noget mere gods over på bane der, hvor der kan være økonomi i det.

Hvor meget der så skal laves i baglandet af infrastruktur osv., skal vi som sagt selvfølgelig også diskutere ved sådan et projekt her, når det på et tidspunkt bliver skudt i gang. Men jeg er meget enig i det, der også er blevet sagt i forhold til medfinansieringen fra kommune og havn, og jeg vil da opfordre hr. Henning Hyllested til under udvalgsarbejdet at spørge ind til, hvor langt man er med den her proces, for det kunne selvfølgelig være interessant nok at få belyst.

Som sagt er vi positive over for det, men vi tager det i forligskredsen. Er behovet der, finder vi nok også pengene.

Hr. Henning Hyllested.

Det var lige hr. Kim Christiansens bemærkning om, at så vidt han vidste, stod der ikke ligefrem nogen godsoperatører i kø for at køre gods. Nej, det gør der ikke ret mange steder i det her land. Der kører noget transitgods, og den indenlandske godstransport er stort set gået i stå. Men kunne det netop ikke skyldes, vil jeg spørge hr. Kim Christiansen om, at faciliteterne jo ikke er til stede rundtomkring, så det på ingen måde i dag er attraktivt, hverken pladsmæssigt eller økonomisk, at køre godstransport i Danmark indenlands eller for den sags skyld på EU's hovednet, som linjen fra Aarhus til Hirtshals nu er på vej til at blive godkendt som? Kunne det ikke skyldes det, og at det netop er et rigtig godt bevis på, at der skal til at ske noget, hvis vi overhovedet skal komme med på den vogn, og hvis vi overhovedet skal få flyttet noget gods over på bane?

Ordføreren.

Jo, men som hr. Henning Hyllested sikkert også ved, hylder Dansk Folkeparti jo ikke det princip, som man måske gør i hr. Henning Hyllested tankegang, at hvis man vil have noget til at hænge sammen, så må staten bare subsidiere det med nogle flere penge. Det skal jo også være rentabelt. Vi vil meget gerne have mere gods på bane, men det skal også være rentabelt.

Jeg har tilkendegivet, at hvis der er et reelt behov og man kan dokumentere, at der altså er en forretning at drive i forhold til Hirtshals Havn eller i forhold til gods på bane til andre havne, så er vi i Dansk Folkeparti meget positive over for det. Men vi vil altså ikke ud at give statsstøtte til, at godset kan komme fra vejene over på banen.

Hr. Henning Hyllested.

Nu er det vel ikke noget ukendt fænomen, at man giver statsstøtte til det ene og det andet, som man i og for sig fra statens side gerne vil have en udvikling omkring. Vi giver jo dog også statsstøtte i vid udstrækning til kollektiv trafik. Det er faktisk, fordi man fra statens side føler en forpligtelse til, at mennesker skal kunne transportere sig, også selv om de ikke har bil. Så det er vel ikke et ukendt fænomen, at man kan give støtte fra statens side.

Hvis man ønsker godstransport på jernbane først og fremmest af klima- og miljøhensyn, er det vel også et ædelt formål, som man også fra statslig side udmærket kan støtte. Så kan man selvfølgelig hente finansiering derfra, hvor man i øvrigt kan hente finansiering: Når man nu bliver godkendt til at være en del af EU's hovednetværk TEN-T, bliver der vel midler at hente der. Der er kommunal medfinansiering, når vi snakker Hirtshals Havn osv. Det er vel ikke et ukendt fænomen, at man putter offentlige kroner i et eller andet, som man godt vil have en udvikling omkring.

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at man må skille tingene ad. Der er noget, der hedder anlæg, og noget, der hedder drift. Hvis det ikke er rentabelt, at man putter gods fra vejtrafikken over på bane, så er det, jeg siger, at Dansk Folkeparti i hvert fald ikke være med til at subsidiere det. Jeg ved godt, at hr. Henning Hyllested meget gerne så, at man brandbeskattede hele lastvognssektoren og brugte pengene på at få det kørt det på bane i stedet for, men det er altså ikke sådan, vi tænker i Dansk Folkeparti. Det må være de frie markedskræfter, der regerer.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, som ordfører.

Igen i dag kommer Enhedslisten med et beslutningsforslag, som koster mange millioner kroner, uden at Enhedslisten har fundet penge til det eller kommer med forslag til, hvordan det skal finansieres. Det er sådan, at den finanslov, der er for i år, er indgået med Enhedslisten, og der er, så vidt jeg husker, afsat godt 700 mio. kr. til at elektrificere et stykke jernbane på Sjælland, Køge Nord-Næstved. Der er også en aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1 mia. kr. årligt til den kollektive trafik, og jeg vil da opfordre Enhedslisten til at tage det her projekt op i de forhandlinger, der foregår løbende, både om finanslov og om den her såkaldte trafikmilliard.

Jeg kan så godt lige sige med det samme, at Radikale Venstre jo ikke kommer til bare lige at sige ja til et beslutningsforslag, der koster en masse penge, uden at der også er noget finansiering. Sådan fungerer det ikke.

Vi vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal se på den her baneforlængelse fra det nuværende stop af banen i Hirtshals og ned til Hirtshals havn. Som det flere gange er blevet nævnt også af transportministeren og af den tidligere transportminister hr. Hans Christian Schmidt, så har man jo afsat 10 mio. kr. tidligere til at se på det her. Det afgørende er nu, at vi får klare meldinger om, at der er medfinansiering fra både kommune og havn, og det andet er også, at der jo meget gerne skulle være nogle virksomheder, som synes, at det kunne være fordelagtigt at få gods over på den her bane, for det giver selvfølgelig ikke nogen mening at bygge en bane, hvis der ikke er nogen, der har tænkt sig at bruge den til at køre gods på. Og så må vi jo se på det enten i finansloven eller det her forlig om trafikmilliarden eller det her helt tredje forlig. Tilhørerne er jo nok lidt forvirrede over alle de forlig, der er, men det viser jo, at vi arbejder meget herinde. Så må vi se på det dér. Vi kan ikke støtte det her ufinansierede beslutningsforslag, som ligger foran os nu.

Tak til ordføreren. Så går vi over til hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Nu har den radikale ordfører jo allerede løftet sløret for flere gode ideer til, hvordan man kunne håndtere det her i stedet for at fremsætte et beslutningsforslag i Folketingssalen – det kunne være i forligskredsen, som åbenbart er i gang med det her arbejde, og hvor der er brugt penge på at analysere spørgsmålet. Det ville klæde hr. Henning Hyllested og hans parti, hvis man var kommet med forslaget der, hvor man også selv sidder med i forlig. Jeg kender ikke afgrænsningen af, hvad man må bruge pengene til i den der milliadærklub, men det gør hr. Henning Hyllested sikkert, og derfor kunne han jo passende have forslaget med i lommen der og så finde ud af, om det kan bruges til andet end det, man gør i forvejen. Og det er en milliard, man har hvert år, så det er jo en rigtig spændende udløber af hele kuldsejlingen af betalingsringen omkring København.

Så vi må pege på, at det eventuelt er der, det finder sted, eller også at det kommer i forhold til arbejdet i den oprindelige forligskreds, hvor man så på et tidspunkt kan prioritere det her projekt sammen med andre projekter. Uanset om der er godt i det eller ej, skal det analyseres i sammenhæng. Så jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at hvis det er så godt, kan man tage det med i milliadærklubben.

Det udløste en kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested.

Den skal blive meget kort. Hvis der er den store forvirring om, hvor det i virkeligheden hører hjemme, altså om det hører hjemme i Folketingssalen – hvilket jeg ud fra et demokratisk synspunkt synes er meget sympatisk – eller om det hører hjemme i den ene eller den anden eller den tredje forligskreds, så kunne det jo være, at de der forskellige forligskredse, som vi har på transportområdet, skulle tage at snakke sammen og så finde pengene til det her. For når ordføreren for Det Radikale Venstre siger, at det er rigtig mange penge, vil jeg sige, at jeg står med en rapport fra Rambøll, der siger, at det vil koste 31,5 mio. kr. at etablere nogle af de der omladefaciliteter og faciliteter i det hele taget på Hirtshals Havn. Så jeg vil sige, at så mange penge er det vel heller ikke; de kan nok rummes i begge forligskredse, hvis det endelig var. Var det en idé?

Ordføreren.

Nu er der jo nogle, der har etableret deres egen lille milliardærklub – har taget pengene og brugt til bestemte formål, og der må de jo så finde ud af, hvordan de bruger dem. Jeg peger bare på, at når nu et fremtrædende medlem af milliardærklubben kommer her med et forslag, som man gerne vil have igennem, og når vedkommende er ordfører på baneområdet, som jo er det kollektive, og det var det, der var ideen med at bruge den her milliard, så er det mærkeligt, at man ikke kigger i egen stue, inden man peger på, at andre absolut skal løse den opgave. Det er sådan set det eneste, jeg siger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth, De Konservative, som ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg skal undlade at fortælle medlemmerne om hele sagsforløbet, men igen til Enhedslisten sige, at den her sag jo er sympatisk, hvad angår indholdet og omfanget. Vi er jo alle sammen interesseret i, at vi får så velfungerende havne som overhovedet muligt i hele landet. Regionalt er det en mærkesag alle steder, at vi får så meget trafik over på bane og skibe som overhovedet muligt for at løse trængselsproblemerne, miljøproblemerne og meget andet, så det er såmænd en dagsorden, vi alle sammen er enige om.

Men når Enhedslisten så bringer sagen i Folketingssalen og forsøger at overhale de almindelige processer indenom, må vi fra konservativ side sige stop til at støtte det. Den her sag hører jo rettelig hjemme i forhandlingerne om transportforhold, trafikforhold i de kredse, vi normalt forhandler i, og det er jo dér, hr. Henning Hyllested må vise sin forhandlingsstyrke og få den prioriteret. Det er jo en kendt sag, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti er medlemmer af det, der hedder miliardærklubben, og nu må vi jo så se, hvor stærk en forhandlingsposition Enhedslisten har der, og så få prioriteret de sidste manglende millioner i de forhandlinger. Jeg kan forstå, at den store kreds allerede er i gang med at få det her projekt gennemført. Pengene er afsat, over 10 mio. kr., og man venter nu på lokal finansiering, VVM-redegørelse og EU-midler, og så kører det her på skinner.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Tak for de faldne bemærkninger fra ordførerne her under debatten. Tak for den megen sympati, som man jo bekendt kan blive kvalt i, hvis det skal være.

Det er helt klart, at når hr. Kim Christiansen under debatten siger, at vi ligesom sparker åbne døre ind, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi med det her beslutningsforslag selvfølgelig har forsøgt at skubbe til udviklingen. Når det sådan meget siges fra de forskellige ordførere, som jo er med i den store forligskreds, at det jo er noget, der hører hjemme der, så er et af formålene med at fremsætte det her beslutningsforslag i Folketingssalen selvfølgelig at sige til forligskredsen: Så tag jer dog sammen og kom i gang. Og så henviser man så selvfølgelig til, at vi er i gang, vi har bevilget 10 mio. kr. Jamen det er en kendsgerning. Og det er også en kendsgerning, hvis man spørger på Hirtshals Havn, at der ikke rigtig sker noget, og at det beløb heller ikke rækker ret langt. Så det er selvfølgelig et af formålene. Det skal der slet ikke herske nogen som helst tvivl om.

Derfor forsøger vi sådan set ikke at overhale indenom. Vi gør det helt åbent, vi kommer på ydersiden og siger: Kom så, venner, følg så med, gør nu noget, hvis I absolut vil have, at det skal foregå i forligskredsen; så gør det dog. Som sagt, som jeg tidligere har været inde på i et af mine spørgsmål eller mine indlæg, betyder det ikke noget for Enhedslisten, hvor tingene bliver besluttet henne.

Forslaget er blevet meget aktuelt, kan man sige, efter at regeringen jo helt uforståeligt har aflyst eller skrottet kørselsafgifterne på lastbiler. Det var jo en miljøafgift, og et af formålene med det her forslag med at begynde at sætte gang i udviklingen af godstransport på jernbane er jo netop at få den miljøgevinst, der skal til, og som transportsektoren jo altså skal til at levere. Som bekendt udgør CO 2 -udledningerne fra transportsektoren en fjerdedel af alle udledninger i EU, og heraf udgør vejtransporten og herunder altså lastbiltransporten 70 pct. af CO 2 -udledningerne, hvor jernbanen udgør 2 pct. af disse 25 pct. Så det er først og fremmest af miljøhensyn. Jernbanen er en bæredygtig form for transport.

Der er da ingen tvivl om, at miljøafgifterne på lastbiler fint kunne have finansieret – og ville have været gået som hånd i handske med dem – investeringer i godstransport på jernbane, og så ville det jo samtidig kunne være med til at afhjælpe den trængsel, som nu giver anledning til, at man diskuterer i forhold til E 45 og i det hele taget udeomkring i Europa og herhjemme, at nu skal man have hærværksmotorvej, og vi skal have udbygning af E 45, med jeg ved ikke hvor mange spor, og det indgår tilsyneladende ikke i diskussionerne at satse på at lette trængslen i form af en langsigtet strategi for gods på bane.

Vi har jo også i bemærkningerne henvist til, hvor godt det går på Hirtshals Havn. Jeg var også selv inde på det, den socialdemokratiske ordfører var inde på det. Der kommer rigtig, rigtig meget gods til og fra Norge via Hirtshals Havn, og de satte rekord i 2012 med 137.000 overførte lastbilenheder, løstrailere osv. osv. Der mangler kombifaciliteter, i øvrigt i modsætning til i den anden ende af kæden, altså i Kristiansand f.eks., og forslaget er jo også i god overensstemmelse med EU's anbefalinger, hvor man jo netop anbefaler togtransport på lange strækninger og anbefaler, at ved alt over 350 km skal man i virkeligheden prøve at kigge på, om der ikke er mulighed for at flytte gods over på tog.

Nu har vi så på initiativ af transportministeren set – og ros for det – at vi har fået et svar tilbage fra EU og fra Siim Kallas om, at man er indstillet på at indstille, at Aarhus-Hirtshals-Frederikshavn bliver godkendt som en del af TEN-T-hovednetværket, og det er rigtig godt. Man kan sige, at det er lidt paradoksalt, at det i høj grad var EU's krav om liberalisering tilbage i 1997, som gjorde, at de indenlandske godsruter led en krank skæbne. Og så har de skiftende regeringer jo da bestemt også gjort deres til ikke at have fokus på det og ikke syntes, at det var særlig vigtigt, for vi havde jo trods alt lastbilerne til at køre vores gods her i landet.

Man kan sige, at det faktisk først er med trafikaftalen af 2009, altså det store transportforlig med den store forligskreds – kom nu, venner! – at man gjorde noget ved det her og afsatte en pulje på 200 mio. kr., hvoraf de 10 mio. kr. går til Hirtshals. Jeg har redegjort for, at det efter vores bedste overbevisning ikke er nok. Rambøll har lavet en rapport, der siger 31,5 mio. kr. Vi synes ikke, at det er noget stort beløb, men det er trods alt større end de 10 mio. kr., der foreløbig er afsat.

Vi har også i forslaget medtaget, at der selvfølgelig skal ske noget i baglandet. Linjen Hirtshals-Hjørring-Aalborg skal nok sine steder ændres, og der skal gøres plads til godstogene, så vi ikke får en kollision, om jeg så må sige, en karambolage mellem passager- og godstogstrafik. Godstog er lange, og dem skal der gøres plads til ved vigespor osv. osv. Det samme kommer jo nok til at gælde hen ad vejen for Frederikshavn-Hjørring-Aalborg, og det må man jo så til den tid tage stilling til. Vi skal nok komme med et beslutningsforslag dér også, det kan jeg love.

Det er klart, at Enhedslisten med det her forslag gerne vil markere, at det er på tide, at vi får indledt en udvikling, hvor vi flytter godset på bane. Det har fået et tilbageslag nu, i og med at man har fjernet kørselsafgifterne på lastbiler, men det får os ikke til at helme. Vi mener, at man må udbygge faciliteterne rundtomkring. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der også vil være godstransportører til det, hvis ellers faciliteterne er til det, hvis de kan komme til på skinnerne, og det vil i hvert fald knibe nogle steder.

Vi vil også med det her forslag markere, at det er begyndelsen på en stribe af forslag fra Enhedslisten – med i forligskredsen eller ej – hvor vi indleder den der udvikling med at flytte gods til jernbane, fordi det er en miljøvenlig og bæredygtig transportform.

Når hr. Kim Christiansen siger, at vi sparker en åben dør ind, har jeg sådan set været lidt inde på det. Vi mener ikke, at det, der er bevilget, er nok, og vi vil også sætte spørgsmålstegn ved, om man synes, at det her er mange penge. Vi synes ikke, at 31,5 mio. kr. er ret mange penge.

Men alt i alt vil jeg gerne takke for debatten, takke for de positive indstillinger og håbe, at man så i forligskredsen tager sig sammen og tager det her alvorligt og begynder at gøre projektet i Hirtshals konkret. Det er jo altså nu og her, det sker i Hirtshals, så det er jo ikke sådan noget, man kan gå og vente på i 5 år. Det er nu, at lastbiler og trailere vælter over med færgen mellem Norge og Hirtshals.

Der er par korte bemærkninger, og det er først hr. Hans Christian Schmidt.

Jeg kunne godt høre på Enhedslisten, at det, Enhedslisten måske er lidt vred over, er, at der er løftebrud fra regeringens side i forbindelse med de her kørselsafgifter. Jeg var heller ikke et øjeblik i tvivl om, at de mente det rigtig meget, og de havde endda afsat 2,7 mia. kr., men jeg synes alligevel ikke, at Enhedslistens ordfører skal være så ærgerlig over det. Det er i hvert fald godt for Danmark, og det er en god dag for Venstre. Så om ikke andet kan Enhedslistens ordfører glæde sig over det.

Men det, der gjorde, at jeg vil spørge Enhedslistens ordfører, var, at Enhedslistens ordfører blev ved med at sige: Nu regner jeg så med, at det kommer op i forligskredsen, og nu regner jeg med, at man tager sig af det. Jamen har hr. Henning Hyllested selv rejst det i milliardærklubben? Man skal jo huske, at milliardærklubben er der, hvor der virkelig er penge, og der sidder Enhedslisten jo med sammen med regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg vil bare godt vide, om hr. Henning Hyllested selv, når han nu opfordrer os andre til at gøre det i den kreds, vi sidder i, har rejst det blandt de venner, der virkelig har økonomisk mulighed for det, nemlig milliardærklubben.

Ordføreren.

Der var to spørgsmål, om jeg så må sige. Når hr. Hans Christian Schmidt siger, at det er godt for Danmark, at kørselsafgifterne er aflyst, må jeg sige, at jeg selvfølgelig er lodret uenig med ham. Det kan godt være, at det er godt for lastbilerhvervet – der tror jeg sådan set ikke en gang at det gør den store forskel – men det er i hvert fald ikke godt for hele ideen om at flytte gods fra lastbil til jernbane. Det turde sige sig selv i forbindelse med den fordel, der havde været, ved at firmaer nu måske skulle betale noget mere for deres transport på lastbiler og derfor ville begynde at kigge sig om i verden efter alternative transportformer, som vi har set en række firmaer gøre. Jeg har tidligere henvist til f.eks. Novozymes i Kalundborg, som er begyndt at hente deres containere i Hamborg med skib i stedet for at få dem kørt på lastbiler. Den udvikling har man selvfølgelig ikke stoppet, men man har i hvert fald udsat den for et tilbageslag.

På det andet spørgsmål vil jeg svare: Nej, det har jeg ikke. Vi har i forligskredsen indtil nu været meget optaget af ligesom at prøve at sikre investeringer i den kollektive trafik, i passagertrafikken. Det er der, vi har set at der har været meget, meget store problemer, ikke mindst i forbindelse med at mindske trængslen omkring hovedstaden. Vi skal betænke, at det trafikforlig, der kom i stand, jo trods alt kom i stand på ruinerne af betalingsringen, og det er klart, at det er de problemstillinger, som har været meget aktuelle i forbindelse med betalingsringen, som også har stået i centrum i forligskredsen. Men jeg kan da love hr. Hans Christian Schmidt, at det er noget, vi selvfølgelig vil rejse i den kommende tid, på rette tidspunkt, i den forligskreds, vi selv er med i. Men der sker jo ikke noget ved, at den anden forligskreds, som jo har taget hul på det her, og hvor man må sige det rettelig ligger, også tager det op og drøfter det.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Med hensyn til den diskussion om, hvordan forløbet har været omkring betalingsringen, må hr. Henning Hyllested bare leve med, at jeg er en glad mand i dag. For først røg den ene betalingsring, og nu røg den næste betalingsring. Hvis bare det her kan blive ved med at fortsætte, tegner det til at blive godt. Jeg tror sådan set bare, at hr. Henning Hyllested skal tænke på, at det, der gjorde forskellen, var, at regeringen lyttede mest til Venstres argumenter, og det var klogt.

Men tilbage til det andet. Jeg synes, det er fint, at man rejser det i milliardærklubben, hvor pengene sidder løst, og hvor man har nok af dem. Skulle det så vise sig, at vennerne der ikke vil hjælpe, så må hr. Henning Hyllested jo bringe det op. Vi har jo tid nu, hvor vi skal til at behandle det i udvalget, og så må vi lytte til det. Men jeg synes da, at det er dejligt at høre, at man først bringer det op blandt de mennesker, som man sidder iblandt.

Ordføreren.

Jeg håber, at transportministeren på regeringens vegne, om jeg så må sige, lytter vældig godt efter, hvad det er, hr. Hans Christian Schmidt siger, nemlig at nu har man den ene gang efter den anden lyttet til Venstre, og at det er klogt. Det er jeg selvfølgelig vældig uenig i. Jeg synes, at det er det dårligste sted, man kan få råd fra, især når det handler om at sikre miljø og klima og sikre fornuftige transportformer i det hele taget. Jeg kan jo høre, at regeringen har fået, jeg ved ikke, om det er nye venner i det her spil, men jeg synes i hvert fald, at det er et skidt sted, man henter sine råd og sin vejledning, og det fører så også til tilbageslag for indsatsen på klima og miljø, som det nu har gjort med hensyn til kørselsafgifterne og miljøafgifterne på lastbiler. Det håber jeg da at transportministeren skriver sig bag øret og bringer videre i regeringen, hvis man ikke skulle have opdaget det.

Så er det hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg kan forstå på Venstre, Liberal Alliance og Konservative, at der tilsyneladende er en hel del forvirring om den såkaldte milliardærklub. Hvis man ikke har læst aftaleteksten – som Dansk Folkeparti er med i, og som vi er meget stolte af – så vil jeg bare gøre opmærksom på, at aftalen i bund og grund handler om bedre og billigere kollektiv trafik, og gods på banen er jo trods alt ikke endt med at blive en del af den kollektive trafik endnu, selv om det er rigtigt, at togene kører på de samme skinner.

Hr. Henning Hyllested bebuder jo en stribe forslag, så jeg vil gerne spørge hr. Henning Hyllested, om det vil sige, at hver gang der bliver indgået et forlig, som Enhedslisten ikke deltager i – og det er jo mange – skal vi altså efterfølgende have vendt forligsteksterne i en række beslutningsforslag nede i Folketingssalen. Nu kunne jeg høre, at hr. Henning Hyllested sagde, at det jo var et udtryk for demokrati. Jeg mener måske, at det er udtryk for foragt for det arbejde, flertallet har gjort.

Ordføreren.

Det mener jeg bestemt ikke at det er, tværtimod. Det er klart, at hvis man vælger at stå uden for et forlig, som Enhedslisten har gjort i en række tilfælde, så er vores mulighed for alligevel at påvirke den pågældende proces, hvad enten det nu drejer sig om kollektiv trafik, om gods på bane, motorvejsprojekter, eller hvad ved jeg, jo netop at rejse sagen i Folketingssalen. At det skulle være et udtryk for foragt for demokratiet, at man rejser debatter i Folketingssalen, af alle vel det fineste sted, hvor det danske demokrati udfolder sig, kan jeg ikke få øje på, tværtimod.

Det er jo altså Enhedslistens mulighed for at påvirke en proces, som vi jo altså i det her tilfælde, hvor vi snakker om en stor forligskreds, står på sidelinjen af. Det kan man selvfølgelig gøre sig lystig over, grine af og skose os for og sige, at så kunne vi bare være gået med, men det kunne vi jo ikke, for der var jo nogle årsager til, at vi ikke gik med. Men derfor kan der godt være dele, vi alligevel ønsker at påvirke. Det synes jeg er en demokratisk ret, og vi udøver den så det rigtige sted, nemlig i Folketingssalen.

Hr. Kim Christiansen.

Det var måske et stærkt ord, jeg brugte, men det, der egentlig var min pointe, var, at det måske var bedre, at Enhedslisten forsøgte at melde sig lidt ind i kampen en gang imellem og så var med til at forhandle om nogle af de aftaler i stedet for bare at stå udenfor og så rejse tingene her i Folketingssalen. For så bliver det jo bare en gang tomme tønder, der buldrer.

Men det, jeg egentlig godt vil spørge til, er jo det konkrete forslag om de her skinner til Hirtshals Havn. Nu siger hr. Henning Hyllested, at 31,5 mio. kr. ikke er mange penge, og at vi har afsat de 10 mio. kr. Det gik jo netop på, at man bl.a. skal undersøge, om der er et reelt behov. Der skal ikke herske tvivl om, at hvis der er et behov i Hirtshals eller andre steder, er 31,5 mio. kr. ingen penge i den sammenhæng. Det vil vi meget gerne være med til at afsætte også i Dansk Folkeparti, men vi vil ikke være med til at sætte penge af til skinner, som ikke bliver brugt, og etablere anlæg, som ikke bliver brugt.

Derfor vil jeg gerne høre hr. Henning Hyllested: Hvad er behovet for gods på bane lige i relation til Hirtshals Havn? Hvad siger tallene? Hvor meget af den godsmængde, der er i dag, vil man forventelig kunne flytte over på bane?

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen eksakte tal på. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at når der overføres 137.000 lastbilenheder, hvoraf de ca. 40 pct. er løstrailere, kan det lade sig gøre hver evig eneste dag at sende et godstog af sted til Hirtshals Havn med løstrailere. Teknologien findes, der mangler bare ordentlige sporfaciliteter og terminalomladefaciliteter på Hirtshals Havn. Så det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Jeg har trods alt en erfaring fra tidligere fra Esbjerg Havn, hvor man jo gjorde det der, men hvor man jo af uransagelige grunde hos det daværende godstransportfirma ikke ønskede at ligge og køre helt til Esbjerg. Jeg er nu sikker på, efter at have konsulteret mine kontakter rundtomkring i omverdenen, at man sagtens kan finde godstransportører til at køre godstog til Hirtshals, for der er virkelig et potentiale og et underlag. Og det er jo i sig selv nok. Men man skal jo altså kunne komme til.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.