Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om placering af statslige arbejdspladser i hele landet.

Af Eva Kjer Hansen (V) og Mai Henriksen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2012. 1. behandling 11.12.2012. Betænkning 19.02.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører og ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Hensigten med dette forslag fra Venstre og Konservative og med opbakning fra de øvrige partier i den blå blok er, som også fremgår af teksten, og jeg citerer lige kort det centrale:

»Folketinget opfordrer regeringen til at bidrage til udvikling i hele Danmark ved som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet og ved i videst muligt omfang at placere de tilbageværende opgaver uden for hovedstadsområdet, når statslige enheder sammenlægges.«

Når man f.eks. rationaliserer og i forvejen flytter rundt på arbejdspladser, er det jo oplagt, at man skal have fokus på også at få nogle af dem placeret uden for hovedstadsområdet. Det har rigtig mange jo talt om i rigtig mange år. Jeg tror næsten, alle partier har været inde over det, har haft det med i deres valgprogrammer, og det er selvfølgelig for at styrke udviklingen i landdistrikterne, i yderområderne, i byerne uden for København. Vi stemmer naturligvis for det, når vi selv har fremsat forslaget.

Men når jeg så kigger i betænkningen, undrer jeg mig lidt, fordi det jo klart fremgår, at Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative har indstillet, at man så vil stemme for forslaget. Og så står der, at et flertal bestående af regeringspartierne og støttepartiet, altså Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, indstiller det her forslag til forkastelse. Det synes jeg jo lyder meget underligt, når nu tilgangen til det – og f.eks. hele den debat, der har været, har jo været meget grundig, også op til at vi fik dannet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og vi fik en landdistriktsminister – jo var, at man skulle have fokus på netop også at få styrket områderne i landdistrikterne og andre steder uden for København. Når der så kommer et forslag om, at man skal have særligt fokus på det, når man i forvejen flytter rundt på arbejdspladserne, indstiller man her og nu så til at stemme imod. Det må jeg sige virkelig undrer mig.

Men man kan så sige, at man måske ikke skal undre sig så meget nu, for det er jo en velkendt øvelse, har vi set, at man siger et før valget og så gør noget andet, når det kommer til handling derefter, og det kan vi så bare tage til efterretning. Men jeg er glad for, at vi fra de blå partier er enige om at indstille det her til vedtagelse.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Det er bare, fordi vi beklager, at vi er kommet til at lave en fejl. Nu blev der sagt hele vejen igennem, at de blå partier støtter det her. Fejlen er, at det er kommet til at fremgå af betænkningen, at Liberal Alliance støtter forslaget. Det gør vi ikke. Vi synes, det er en dårlig idé.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Det var da rigtig godt, vi fik rettet den misforståelse af hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil gerne kvittere for ordføreren for Venstres omsorg for landdistrikterne. Det her er det eneste forslag om landdistrikterne, Venstre har fremsat, siden de kom i opposition, så derfor er det naturligt, at hr. Erling Bonnesen jo er optaget af den del af det. Men som jeg sagde under førstebehandlingen af både B 15 og B 17, er regeringen ikke modstander af at prioritere statslige arbejdspladser i landdistrikterne, tværtimod. Men udflytningen af statslige arbejdspladser skal jo ske på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag. Det var også det, den tidligere regering opererede med, og i øvrigt efter deres egen rapport fra 2001. Men det skal jo vurderes afhængigt af, om den enkelte institution og arbejdsplads også bidrager der, hvor den kommer ind.

Som Folketinget og hr. Erling Bonnesen godt er opmærksomme på, blev der i 2002 gennemført en omfattende analyse vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser under den tidligere borgerlige regering. Jeg har allerede under begge behandlinger tilkendegivet, og det nævner hr. Erling Bonnesen behændigt nok ikke, at jeg i lyset af den teknologiske udvikling sammen med et flertal i Folketinget vil opdatere det vidensgrundlag, som der ligger fra den tværministerielle arbejdsgruppe fra 2002.

Derfor er jeg nu gået i gang med arbejdet med at opdatere den analyse, der lå som grundlag for udflytning af arbejdspladser inden udgangen af 2013. Derfor synes jeg egentlig, at Erling Bonnesen taler mod bedre vidende, selv om jeg gerne vil kvittere for, at Venstre nu altså har fremsat et enkelt beslutningsforslag om landdistrikterne.

Så synes jeg, man skal huske på, at vi jo med »Vækstplan DK« har annulleret de kørselsafgifter, som hr. Erling Bonnesens parti jo indførte som en afgift på landdistrikterne og dem med erhverv derude. Vi har reduceret hotelmomsen med 220 mio. kr., hvilket virkelig giver et løft derude. Vi har givet 400 mio. kr. til et løft af de boliger, som er ved at blive til ruiner, hvor vi nu i modsætning til tidligere faktisk har 75 mio. kr. om året i byfornyelsesrammen – altså to gange 200 mio. kr. til både at lave byfornyelse og komme af med ruinerne. Her synes jeg at Venstre skulle tage arbejdstøjet på og være positive i stedet for at have den her negative attitude, som man har over for landdistrikterne.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes da, at det lyder godt, når det også her bliver sagt af landdistriktsministeren, at man gerne vil det, at man analyserer det osv. Det er jo, som det skal være. Så er det bare, at kæden ryger af, når det kommer til konkrete handlinger og konkrete beslutninger, og når man skal trykke på knappen her i Tinget. Det er sådan set det, vi påpeger.

Det er jo ikke udtryk for surhed; det er sådan set bare at følge op på det, vi har sagt før valget, nemlig at vi vil gøre det, når situationen er til det. Det er den jo lige præcis i en sag som f.eks. om jordbrugskommissionerne, hvor man i forvejen siger, at der skal ske en rationalisering. Det er vi også med på i Venstre. Der skal rykkes rundt på funktioner og arbejdspladser for at optimere tingene. Men så er der jo ingen grund til, at det skal ende med det resultat, at man flytter 15 arbejdspladser fra resten af Danmark til København. Det er da oplagt, når man i forvejen flytter rundt på tingene netop på et område som f.eks. jordbrugskommissionerne, at sige, at de skal placeres et sted uden for København, tæt på de aktiviteter, som det handler om. Det er sådan set det, vi påpeger for at prøve at få en sammenhæng i det.

Så er det jo fint med statistikker og analyser, men lad os prøve at få sat handling bag ordene. Så jeg vil opfordre til, at man en gang til overvejer sin stemmeafgivelse. I forhold til Liberal Alliance skal jeg så bare beklage, men det fremgik af betænkningen. Det har man så ændret, og det har vi så taget til efterretning. Tak.

Hr. Hans Christian Schmidt har en kort bemærkning. Lad os bare tage den nede fra pladsen, så kan ministeren komme herop.

Vi havde sådan set slet ikke forestillet os, at vi skulle til at have en stor debat. Men den måde, som ministeren går op på talerstolen på, kalder jo på en debat. Det vil da kun være godt, hvis vi kan få en god debat her i formiddag, hvor vi kan begynde at tale lidt om ministerens indsats på landdistriktsområdet.

Det er jo normalt sådan, at når man ikke rigtig har lavet meget, går man da og skjuler det og lader være med sådan at komme frem. Det, vi nu skal høre på, er, at ministeren åbenbart skulle have gjort en kæmpe indsats for landdistrikterne. Jeg må bare minde ministeren om, at hvis ministeren ellers kom ud i landet, ville ministeren have fået det klare indtryk, at den opfattelse i hvert fald ikke deles af befolkningen. Så kunne ministeren ikke prøve at redegøre for, hvad det er for planer, der kommer i resten af det her folketingsår fra ministerens hånd? Nu taler jeg sådan om konkrete planer, for der er jo masser af kommissioner og udvalg, der har været nedsat, med forskellige kunstnere. Det er der masser af. Men hvad er det helt præcist, vi kan forvente, at der kommer af konkrete forslag?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at de her to beslutningsforslag kan bære, at vi tager sådan en generaldebat om landdistrikterne. Men det, man kan sige, er, at Venstre jo har fremsat et enkelt beslutningsforslag om, at man skal lægge fremtidige statslige arbejdspladser ud. Det er jo fair nok. Der har vi så sagt, at vi gerne vil opdatere det vidensgrundlag, der ligger fra den tidligere regering, set i lyset af den teknologiske udvikling, bl.a. hjemmearbejdspladser. Jeg tror, at vi kan blive enige om, at det er godt at være klogere på det, vi gør.

Med hensyn til konkrete initiativer vil jeg råde hr. Hans Christian Schmidt, som følger godt med i dansk politik, til at læse »Vækstplan DK«. Jeg skal bare nævne, at der i forhold til landdistrikterne ligger en lang række gode initiativer, som vi i fællesskab i regeringen vil gennemføre. Altså: 400 mio. kr. ekstra til nedrivning i 2014 og 2015, 200 mio. kr. til kystbeskyttelse, 60 mio. kr. til bedre bredbånd på Bornholm, annullering af hr. Hans Christian Schmidt og hr. Lars Løkke Rasmussens kørselsafgift på lastbiler – jeg ved, at Venstre, efter at de er kommet i opposition, har været optaget af at få ændret deres eget forslag fra dengang, de var i regering – 220 mio. kr. til forøgelse af fradrag på hotelmoms, som jeg ved betyder rigtig meget for turismen udeomkring. Derudover er der en fremrykkelse af investeringerne til Femern Bælt på 1 mia. kr.

Så der er rigtig mange gode forslag i forhold til landdistrikterne. Det kan jeg glæde hr. Hans Christian Schmidt med.

Der var et ønske om en generel debat, men det bliver altså med korte bemærkninger, så det beder jeg om at man overholder taletiden til.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Jo, men det har vi stor forståelse for.

Selv om jeg bedre kan lide den tone, som ministeren gik op med nu, så synes jeg stadig væk ikke, det er i orden, og jeg vil bare sige til ministeren, at jeg godt kan høre, at ministeren har et stykke papir med op, så man kan stå og læse op, hvad man har lagt frem i en vækstplan.

Næh, det var ministerens kommentar om, at Venstre havde fremsat et beslutningsforslag, og at det synes man da vi skulle delagtiggøre Folketingssalen i. Hvad angår den lange stribe af lovforslag og beslutninger, og hvad man ellers måtte komme med, som ministeren har fremlagt, så kan jeg jo slå op her og se, hvor mange lovforslag ministeren er kommet med på landdistriktsområdet, og jeg synes ikke, ministeren skal stå og hovere fra en talerstol over, at et parti i opposition fremsætter et beslutningsforslag og har det til debat hernede, når jeg tænker på, hvad ministeren selv har fremlagt.

Men jeg synes da, ministeren selv kan oplyse om, hvor mange lovforslag det er, ministeren har fremsat på landdistriktsområdet, når nu ministeren mener, det er så vigtigt, at man fremsætter en stribe forslag.

Ministeren.

Venstre går for at være et liberalt parti, men det er jo ikke alting, der skal reguleres, og det tror jeg heller ikke Venstre mener. Derfor kan vi sagtens tage en lang række initiativer på tværs af regeringen, initiativer, som ikke kræver lovændringer, og som vil forbedre forholdene. Jeg har nævnt de der forskellige forslag, som er på vej, og man kunne også nævne de 75 mio. kr., som kommer via byfornyelse. Man kunne nævne flexboligforslaget, som vi behandlede i går, hvor hr. Hans Christian Schmidt jo blandede sig i debatten på rigtig god og konstruktiv vis.

Jeg vil godt sige, at jeg synes, udfordringerne i landdistrikterne er enorme, og vi løser dem ikke alene ved det her. Vi gør det ved målrettet at arbejde for rammeforbedringer, og der burde vi i stedet for at bekrige hinanden med retorik tage arbejdstøjet på og komme videre. Jeg har bare den ene anke, at Venstre jo vil føre nulskattepolitik, altså at der ikke må være en stigning på mere 0 pct. i de offentlige udgifter. Hvordan vil man finansiere alle de gode ønsker?

Så mangler jeg at se en plan fra Venstre om, hvad man vil med landdistrikterne, så vi kunne komme ind i en konstruktiv dialog om, hvordan vi kommer videre.

Hr. Erling Bonnesen mener, at han blev snydt for en kort bemærkning, fordi ministeren ikke svarede på den første, men nu får hr. Erling Bonnesen en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det, formand.

Jeg kan godt forstå, ministeren så forsøger at sylte det her ind i noget statistik, det er fuldt forståeligt. Nu handler det bare om den sådan principielle kurs på området, og hvis jeg lige må henlede opmærksomheden kort på teksten, står der helt præcis, uden at jeg vil læse det hele op, at man i videst muligt omfang netop skal have fokus på, at man, f.eks. når man med jordbrugskommissionerne flytter rundt på arbejdspladserne, skal prøve at få dem placeret uden for hovedstaden, f.eks. på Fyn, i Jylland, Vestsjælland og andre steder. Det kan jeg forstå at ministerens parti stemmer imod. Det er det, der undrer mig, og det er sådan set der, det går fuldstændig på kryds og tværs af, hvad der har været sagt, og sådan som den politiske kurs skulle være. Det kan man jo ikke fjerne ved alle mulige statistikker og enkeltsager.

Så hvorfor er det, at Socialdemokraterne ligesom ændrer kurs her? Det kunne jeg godt tænke mig at få på plads.

Ministeren.

Jeg synes ikke, at vi ændrer kurs, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Det, som vi har gjort, er, at vi har opdateret det vidensgrundlag, som også var grundlaget for den tidligere regering. For vi har ikke noget imod at udflytte statslige arbejdspladser, det skal bare ske på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag. Derfor gjorde jeg også det undervejs i de her to debatter om de to beslutningsforslag, der er kommet fra DF og Venstre, at jeg gav tilsagn om, at nu opdaterer vi det vidensgrundlag, og så får vi en rigtig god debat, når det vidensgrundlag kommer med udgangen af 2013.

Jeg håber, hr. Erling Bonnesen er enig i, at vi selvfølgelig skal have et fuldt forsvarligt vidensgrundlag for, hvad det er, vi gør. Der er en række nye muligheder, bl.a. for hjemmearbejdspladser og andre ting, som vi kan tage en god diskussion om, når vi når dertil, og det håber jeg også at Venstre vil være med til.

Der er yderligere fire til korte bemærkninger, hr. Esben Lunde Larsen.

Det, der får mig til at reagere, er, at ministeren taler om at tage arbejdstøjet på, og ministeren taler også hele tiden om, at vi skal have dialog. Det, der bare er så vanskeligt, er jo at føre dialog med ministeren på landdistriktsområdet, når der ikke fremsættes ét eneste selvstændigt lovforslag af ministeren på det område i hele første samling. Jeg tror, vi fik overført et til Landdistriktsudvalget.

Nu taler ministeren så om, hvordan Venstre endelig er kommet i arbejdstøjet, men det er da helt håbløst, at vi kan have en minister, der vil fremme landdistrikternes vilkår, og så kommer der ingen lovforslag, vi kan kommentere og debattere. Nu er der så kommet et i den her samling, men hvor meget vækst og beskæftigelse det skaber, ved jeg ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at stille ministeren et spørgsmål, når ministeren taler så smukt om kystbeskyttelse: Hvor meget vækst i landdistrikterne er det, vi får skabt ved kystbeskyttelse? Altså, der er ingen tvivl om, at vi er glade for kystbeskyttelsen, især oppe ved den jyske vestkyst, men ligefrem at stå og flashe det i Folketingssalen som et vækstinitiativ er måske lige til den gode side.

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvor hr. Esben Lunde Larsen har været henne, når vi har behandlet de to lovforslag, som ligger i Landdistriktsudvalget, men det er imod bedre vidende, hvis man siger, man ikke har set, at der er de to lovforslag i Landdistriktsudvalget.

Der er en række tværgående initiativer. Der var en udligningsordning i forhold til transportområdet, da man fordelte milliarden, hvor Venstre ikke var med, 57 mio. kr. om året i 5 år til kollektiv transport og udvikling af det i landdistrikterne. Og så håber jeg, hr. Esben Lunde Larsen har haft tid til at læse »Vækstplan DK«, hvor der ligger 400 mio. kr. til nedrivning, 200 mio. kr. til kystbeskyttelse, 60 mio. kr. til Bornholm osv. Der er en lang række initiativer, der går på tværs.

I stedet for at man sådan tager den lidt sure attitude på, så lad os da glæde os over, at der nu sker noget for landdistrikterne. Der kommer penge til nedrivning og til byfornyelse, der kommer penge til kystbeskyttelsen, og alt sammen er med til at understøtte rammebetingelserne og sikre, at der kommer vækst. Det håber jeg Venstre vil være rigtig glade for.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Vi er utrolig glade for initiativer, der kan skabe vækst, hvis de så giver vækst. Det er vi da bestemt optaget af. Jeg synes bare ikke, det klæder ministeren at stå med den attitude, at der ikke sker noget på landdistriktsområdet fra oppositionens side, for grunden til, at det er så vanskeligt at trænge igennem, er jo, at ministeren ikke kommer med noget i Landdistriktsudvalget.

Jeg kan så spørge ministeren jævnfør det samråd, vi havde i går om væksten i den offentlige sektor – det har været et mantra for ministeren og regeringen, at det var noget af det, der genererede væksten: Vil vi få mindre vækst ude i landdistrikterne, nu hvor regeringens væksttal for den offentlige sektor ikke bliver så høje, som man ellers har gået til valg på at de blev?

Ministeren.

Det er klart, at krisen op igennem 00'erne var rigtig, rigtig hård ved vores landdistrikter. Vi mistede mere end 150.000 arbejdspladser de sidste 4 år, vi havde en borgerlig regering, og det har ramt landdistrikterne rigtig hårdt, og det er private arbejdspladser. Derfor er vi kommet med »Vækstpakke DK«, der over en bred kam med en lang række målrettede initiativer jo aflaster erhvervslivet for afgifter, herunder de kørselsafgifter, som hr. Esben Lunde Larsens regering indførte, og som jo virkelig rammer hårdt i landdistrikterne.

Derudover er der en række målrettede initiativer, men samlet set skal det mod 2020 give 150.000 arbejdspladser – jeg behøver ikke at repetere hele vækstplanen her – og de vil jo for en stor dels vedkommende også komme landdistrikterne til gode. Skal vi helt ned i beregninger på enkeltforslag, vil jeg anbefale hr. Esben Lunde Larsen at bruge den mulighed, han har, til at stille konkrete spørgsmål til de enkelte ministre.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg er noget forundret over, at ministeren gør sig morsom på bekostning af Venstre ved at mene, at vi har fremsat for få forslag, samtidig med at ministeren selv i første periode fik fremført et forslag og i anden sammenhæng et forslag, dvs. at ministeren er helt oppe på to nu. Det er flot, at man så kaster med sten efter Venstre. Ministeren skal bare være klar over, at Venstre gerne vil være med til at drøfte regeringens strategi for landdistrikterne, men vi har ikke fået den endnu. Ministeren skal også være klar over, at vi gerne vil være med til at drøfte regeringens visioner for landdistrikterne, men vi har ikke fået dem endnu, så vi har ikke noget at diskutere ud fra.

Nu kan vi så se, at regeringen ikke engang har en vilje til bare at tage udgangspunkt i, at nye arbejdspladser skal flyttes ud i landdistrikterne. Vi havde jo håbet, at regeringen ville fortsætte de gode takter, vi havde i vores regeringstid, med at flytte arbejdspladser ud i landet, men nu vil man ikke engang overveje det.

Ministeren.

Jeg vil gerne kvittere for Venstres vilje til at være med til at løfte rammerne for vækstvilkårene også for vores landdistrikter, men jeg har såmænd bare sådan stille og roligt efterlyst, hvor pengene – med en nulvækst i det offentlige – til mange landdistriktsinitiativer skal komme fra ifølge Venstre, og hvad det er, Venstre vil med landdistrikterne. Venstre var jo meget aktiv i forbindelse med at gennemføre en kommunalreform, som fjernede en lang række offentlige arbejdspladser ude i vores landdistrikter og sammenlagde kommuner. Man havde politireformen osv., hvor der var mange offentlige arbejdspladser, der forsvandt fra landdistrikterne – nok den mest centralistiske reform i nyere tid. Så ud over at kritisere, og det er jo oppositionens ret og pligt, kunne det måske også være dejligt at høre, hvad det er, Venstre vil her med hensyn til landdistrikterne, for jeg har kun set det ene beslutningsforslag. Jeg glæder mig rigtig, til vi kan komme i dialog med Venstre om, hvad det er, de vil, så vi ligesom har nogle fælles referencepunkter, vi måske kan finde hinanden på, så vi kan udvikle landdistrikterne.

Fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning. Nå, hr. Thomas Danielsen havde en til. Ja, undskyld. Værsgo.

Ministeren efterlyste, hvad det er, vi vil på det her område. Vi vil netop fortsætte de gode takter, vi havde i VK-regeringens tid, hvor vi udflyttede den digitale tinglysning, vi udflyttede SKAT, miljøcentrene m.m., som regeringen nu er i gang med at centralisere igen. Det er netop de takter, vi vil fremme i form af det her lovforslag, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad vil regeringen helt konkret gøre for at sikre flytning af statslige arbejdspladser ud i landet, så den vækst, vi har set i København, kan smitte af på resten af landet?

Ministeren.

Jeg hører altså hr. Thomas Danielsen sige, at vi er i gang med at centralisere det, Venstre har lagt ud. Det er mig bekendt ikke rigtigt. At vi er i gang med at lægge tinglysningen tilbage og sådan nogle ting mener jeg bestemt ikke er rigtigt. Men jeg savner, sådan ud over hvad man engang har gjort, nogle planer fra Venstre om, hvad man gerne vil videre. Det glæder jeg mig til at hr. Thomas Danielsen som landdistriktsordfører fremsætter for Venstre, så vi kan komme i dialog. Der kan måske være noget, hvor vi kan finde hinanden, for Venstre sagde jo nej til udligningsordningen, man sagde nej til forbedringer af den kollektive trafik, der var man ikke med til at stemme for. Nu håber jeg på med det nye initiativ med 400 mio. kr. til nedrivning, med 60 mio. kr. til Bornholm og 200 mio. kr. til kystbeskyttelse, at Venstre også synes, det kunne være rart at prøve at stemme for nogle af de gode forslag for landdistrikterne. Det glæder jeg mig til, vil jeg sige til hr. Thomas Danielsen.

Så er det fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning, værsgo.

Tak. Jeg vil kort og godt gerne spørge ministeren: Når man nu flytter miljøcentrene, er det så ikke en centralisering, der foretages?

Ministeren.

Det er klart, at man på de enkelte ministerområder har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man kunne finansiere den boligjobordning, som den tidligere regering gennemførte, og fru Anni Matthiesen ved jo godt fra de meget gode debatter, vi har haft her i salen, at det faktisk er sådan, at det er i hovedstaden, der er blevet nedlagt allerallerflest arbejdspladser.

Men det er klart, at hver eneste arbejdsplads, der er forsvundet fra vores yderområder eller i provinsen, har gjort ondt, men det er sådan, at det er den enkelte ministers ansvar. Men – og det er taget fra hukommelsen – ca. 85 pct. af de statslige arbejdspladser, som er blevet lukket ned, var faktisk placeret i hovedstaden, så der blev taget et vidtgående hensyn.

Fru Anni Matthiesen.

Ministeren sagde det jo lige præcis: Hver eneste arbejdsplads, man flytter fra landdistrikterne, gør rigtig ondt. Det er netop derfor, Venstre er kommet med det her beslutningsforslag. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad årsagen er til, at ministeren ikke kan se, at det her faktisk kunne være en rigtig god idé, og dermed bakke op om beslutningsforslaget.

Ministeren.

Jeg sagde før, at jeg og resten af regeringen bestemt ikke har noget imod udflytning af statslige arbejdspladser, men det skal ske på et økonomisk og forsvarligt grundlag. Derfor opdaterer vi nu den rapport, som den tidligere regering udarbejdede i 2001, og som danner det grundlag, man fælles i Folketinget har arbejdet ud fra. Lad os få en god diskussion, når den kommer.

Men jeg håber og tror, at fru Anni Matthiesen og Venstre er enige i, at der er behov for private produktionsarbejdspladser i Danmark, for det er gået rigtig hårdt ud over landdistrikterne. Derfor er vi kommet med en omfattende plan, og jeg håber, der er mange af de ting, vi er kommet med, som Venstre er enig i. Vi vil nu gerne skabe 150.000 private arbejdspladser, som også kan komme landdistrikterne til gode, for vi mistede jo så mange i de sidste 4 år under den tidligere, borgerlige regering. Så jeg håber virkelig, at fru Anni Matthiesen og Venstre vil være med og deltage konstruktivt, og jeg håber, at vi kan få et bredt forlig om det.

Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Tak. Hvad angår statslige arbejdspladser, kan jeg forstå, at ministeren ønsker at samle kompetencerne. Alligevel har ministeren valgt at flytte en lang række statslige arbejdspladser væk fra Odense. Kunne ministeren ikke være så venlig at fortælle Folketinget og Fyn, hvad det er for konkrete kompetencer, man mangler i Odense, altså Danmarks tredjestørste by?

Ministeren.

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, fru Jane Heitmann tænker på; det er svært for mig sådan at tyde. Men det, jeg kan sige, er, at man har taget vidtgående hensyn til det i finansieringen af boligjobordningen, hvor det var staten, der skulle finansiere boligjobordningen. Så derfor har vi taget vidtgående hensyn, og de allerfleste arbejdspladser, som forsvandt i forbindelse med finansieringen af den, forsvandt i hovedstaden; som jeg sagde før til fru Anni Matthiesen, var det 85 pct. Men det er klart, at det er på de enkelte ressortområder, man skal spørge den enkelte minister, hvilke overvejelser der har ligget i forhold til det, der er gjort, når de har centraliseret og samlet kompetencer.

Så må det være hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning? Nej? Så er det fru Jane Heitmann igen, o.k.

Jamen det er lidt varierende, vil jeg godt sige, om man selv trykker for den anden bemærkning, eller om man ikke gør det, og det kan godt distrahere formanden.

Fru Jane Heitmann.

Altså, jeg bliver nødt til at sige, at det svar her jo simpelt hen er symptomatisk for den røde regering: Man spørger i øst, og man får et svar i vest. Ministeren står her og diskuterer boligjobordningen, mens jeg i al mindelighed spurgte om udflytningen af statslige arbejdspladser fra Odense. Jeg gentager gerne mit spørgsmål, hvis ministeren ikke har forstået det, og jeg vil også gerne stille det skriftligt, for så kan ministeren bare sige fra talerstolen, at han ikke helt forstår, hvad det er, jeg spørger om.

Men det, jeg sådan set spurgte om, var, om ministeren ønskede at samle kompetencerne – det var ministerens egne ord i forbindelse med de statslige arbejdspladser – og jeg kan jo så konstatere, at man har valgt at flytte en lang række statslige arbejdspladser væk fra Odense. Så nu gentager jeg bare mit spørgsmål fra før: Hvad er det for kompetencer, man helt konkret mangler i Odense?

Ministeren.

Det er sådan, og det ved fru Jane Heitmann godt, at den tidligere regering vedtog en boligjobordning, som gjorde, at man skulle spare 5 pct. i staten. Den her regering har levet op til den ordning og har videreført den, og der er det jo, hvad angår de 85 pct. af de arbejdspladser og finansieringen af dem, sådan, at det er sket i København. Der er også forsvundet nogle arbejdspladser andre steder. Hvis man sigter til konkrete ministeriers overvejelser i forhold til det, må man spørge det enkelte ministerium, og jeg ser frem til at modtage et konkret spørgsmål fra fru Jane Heitmann skriftligt. For det er lidt uklart for mig, hvad fru Jane Heitmann mener her.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Det er beskæmmende at høre ministeren stå her og kun bruge sin taletid på at rakke ned på oppositionspartierne frem for at handle, for det er det, der er brug for ude i landdistrikterne og på de små øer. Vi lever jo i et it-samfund, og der kunne ministeren jo komme med nogle initiativer til, hvordan der kan skabes arbejdspladser, herunder også statslige arbejdspladser, på Ærø, på Samsø, på Orø, på Thunø, på Agersø og på Fejø, og jeg kunne blive ved. Der er med den nye teknologi muligheder for at få skabt nogle arbejdspladser, også statslige arbejdspladser. Men hvorfor vil ministeren ikke tage nogle initiativer i den retning?

Ministeren.

Jeg er enig med hr. Flemming Damgaard Larsen i, at it er rigtig, rigtig vigtigt i vore landdistrikter. Derfor indgik vi jo også sammen med hr. Flemming Damgaard Larsens parti og teleforligskredsen under Erhvervs- og Vækstministeriet en aftale, kort tid efter at vi kom i regering, hvor vi tog de 207 postnumre, som har de dårligste bredbåndsforbindelser, ud, og sagde, at der her skal være 99,8 pct. dækning inden udgangen af 2015. Det ved jeg at Venstre også brændte for.

Det andet er, at vi nu har skabt en særlig løsning til Bornholm, hvor markedet ikke ville kunne gå ind. Bornholm vil gerne være en grøn test-ø, og det håber jeg også at Venstre er meget optaget af at være med til. Der er vi i hvert fald enige, har jeg lyttet mig til.

Det sidste er, at jeg da synes, vi skal overveje, hvad vi yderligere kan gøre, vil jeg sige til hr. Flemming Damgaard Larsen. Vi har været rundt sammen – Erhvervs- og Vækstministeriet og mine folk – og vi har haft møder i hver eneste region. Vi har taget syv kommuner ud for at analysere dem, og det betyder selvfølgelig, at vi løbende diskuterer, hvordan vi kan forbedre bredbåndsdækningen, og der ser jeg gerne at Venstre er med. Men vi har altså taget en række initiativer. Vi er ikke færdige endnu, men jeg er enig i, at det giver ganske mange nye muligheder, og det skal vi selvfølgelig i fællesskab forfølge.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er det jo ikke nok med hensyn til bredbånd, at man kun tænker på Bornholm. Det er rigtig godt, at man gør det, men der er også de andre øer og landdistrikter, som også har nogle meget dårlige løsninger. Det bevirker, at der i forhold til f.eks. designvirksomheder, arkitekter og layoutvirksomheder, som godt kunne placere sig på og drives fra en ø, ikke er mulighed for det, fordi man ikke har den ordentlige bredbåndsdækning. Jeg kunne også godt nævne sådan noget som Søby Værft på Ærø, som bare skal have en lille håndsrækning fra ministeren, for at der kan skabes en lang række arbejdspladser, og det betyder så utrolig meget for Ærø.

Hvorfor går regeringen og ministeren ikke ind og sikrer den bredbåndsløsning til alle øer, og sikrer, at f.eks. et lille værft som Søby Værft kan skabe disse arbejdspladser, som virkelig kan rykke noget på en ø som Ærø?

Ministeren.

Jeg er enig med hr. Flemming Damgaard Larsen i forhold til de nye muligheder, som er i landdistrikterne. Landbruget, gartneriet og fiskeriet indsnævrer, urbaniseringen fortsætter, og folk flytter ind til byen, og derfor vil vi også gerne give folk mulighed for at få sig en flexbolig. Vi vil gerne sikre, at andre erhverv kan komme derud med landdistriktsbestemmelsen, og jeg håber, at Venstre også vil være med i planlovsløsningen, hvor vi har lavet den særlige landdistriktsbestemmelse. Og så skal vi selvfølgelig fortsætte det gode arbejde, vi i fællesskab har lavet i teleforligskredsen, med at udbygge det her. Måtte jeg ikke bare sige, at det på Ærø – der er jo gode forbindelser fra Fyn til Ærø, og jeg har været derovre ganske mange gange – ikke er it-forbindelserne, som er det store problem, for man har på Ærø faktisk rimelig gode forbindelser.

Så det er nogle helt andre udfordringer, vi taler om her, og der er det at skabe vækst og arbejdspladser med »Vækstplan DK« jo rigtig, rigtig vigtigt. For det er 150.000 private arbejdspladser, vi gerne vil skabe frem mod 2020.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Ministeren sagde tidligere i et svar til et andet medlem af Folketinget, at man bl.a. havde været med til at tilgodese udkantsområderne med udligningsreformen. Den tidligere udligningsreform indeholdt jo nogle udviklingsaftaler med de enkelte kommuner, som havde behov for disse. Der havde man mellem Finansministeriet og kommunerne opstillet nogle pejlemærker, der skulle være med til at sikre vækst og beskæftigelse ude i den enkelte kommune. De udviklingsaftaler blev lagt fuldstændig ned i den udligningsreform, som ministeren henviser til skulle være et gode for kommunerne. En sådan udviklingsaftale betød jo også, at der fulgte et større millionbeløb med. Den kommune, hvor jeg kommer fra, kom til at miste et tocifret millionbeløb fra den ene dag til den anden. Det er jo ikke noget, der er med til at sikre udvikling og beskæftigelse.

Så har ministeren fra talerstolen af flere omgange nævnt it-løsningen til Bornholm, og den vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for. Men så har jeg et ganske kort spørgsmål: Vil ministeren ikke lige ganske kort fortælle mig, hvornår det bornholmske erhvervsliv får glæde af de 60 mio. kr.? Hvornår virker det fibernet? Og måske kunne ministeren lige ganske kort komme ind på, hvordan ordningen er bygget op.

Værsgo.

Tak. Jeg vil bare kort sige om udligningsreformen, at med den flyttede vi 400 mio. kr. fra by til land. Borgmestrene i de større byer var kede af det og sure, og ude i landdistrikterne ville man godt have haft lidt mere, men fakta er, at der blev indført nogle nye kriterier, hvilket kom vores landdistrikter til gode. Jeg er ked af, at Venstre ikke ville være med til den udligningsreform.

I forhold til Bornholm vil jeg sige, at der nu er lagt op til, at man prioriterer 60 mio. kr. til Bornholm. Så skal man jo finde nogle lokale løsninger. Det må indgå i de forhandlinger, der er, og jeg forstår, at der er indkaldt til sættemøde i dag. Det er jo erhvervs- og vækstministeren, der står for den del af det. Men jeg er også glad for, at hr. Peter Juel Jensen kvitterer for, at vi jo i fællesskab har haft det her på dagsordenen – og Bornholm har været meget aktiv – for man kan ikke skabe en markedsbaseret løsning, har jeg forstået, på Bornholm. Så derfor er det rigtig godt, at der, når man gerne vil være grøn testø, gives nogle nye muligheder fra regeringens side. Der tror jeg at vi i fællesskab kan skabe nogle rigtig gode løsninger.

Hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg er selvfølgelig glad for forklaringen om de 60 mio. kr., og jeg glæder mig selvfølgelig til at se udkommet af sættemødet. Men ministeren sagde, at fakta med hensyn til udligningsreformen var, at man havde ført penge fra by til land, så man havde tilgodeset landdistrikterne. Bornholm er jo også et landdistrikt. Hvordan kan ministeren så forklare, at Bornholm mistede et tocifret millionbeløb, hvis det er fakta, at man har ført penge fra by til land?

Ministeren.

Nu er det sådan, og det ved hr. Peter Juel Jensen jo godt, at der er en lang række parametre, der indgår i sådan en udligningsreform. Men samlet set flyttede man penge fra det ene til det andet. Så er der fraflytning, der er en mindre befolkningstilvækst, og det betyder selvfølgelig noget for de tal, man har. Men der er ingen tvivl om, at man både på Lolland og Langeland, hvor man fik nogle flere penge, var glade for det. Så kan der være enkelte områder, hvor nogle andre ting har spillet ind i forhold til parametrene i udligningsreformen, men fakta er jo, at man flyttede 400 mio. kr. fra byerne og ud til landet.

Der er rigtig mange, der har bedt om korte bemærkninger. Faktisk er vi ved at overskride den tid, vi normalt sætter af til korte bemærkninger. Men der er tre tilbage, og der kommer ikke flere.

Fru Mai Henriksen.

Det bliver sådan en lidt mærkelig debat, for enten svarer ministeren ikke på spørgsmålene, eller også står ministeren og efterlyser svar hos Venstre. Det, der jo egentlig er hele kernen, er, at ministeren ikke kommer med ret meget selv. Altså, det, vi har set fra landdistriktsministeren indtil nu, har været to lovforslag, som lige så godt kunne have ligget ovre i Boligministeriet, men som partout er blevet hevet over i Landdistriktsministeriet, for så havde ministeren dog to lovforslag at bryste sig af.

Det andet var en visionsgruppe bestående af kendisser, som kom med et visionsoplæg, som ikke engang var ministerens eget, for det ville han søreme ikke tage ejerskab til, og som handlede om, at man kunne sælge grønsager i vejkanten.

Så man kan jo godt spørge sig selv, og jeg tror rent faktisk, der er rigtig mange ude i det ganske danske land, der sidder med det brændende spørgsmål på læberne: Hvorfor er det lige, vi har en landdistriktsminister, når landdistriktsministeren ikke ønsker at lave landdistriktspolitik?

Ministeren.

Nu kan vi jo sådan blive ved med at køre rundt i det, men jeg vil gerne kvittere for, at fru Mai Henriksen er enig i, at der er fremsat lovforslag. Der var en tidligere taler fra Venstre, der ikke mente, at der var fremsat nogen – han havde ikke helt fulgt med.

Men når det er sagt, håber jeg da, at De Konservative vil være med. Og man skal glæde sig over de 400 mio. kr., der nu er afsat til at forbedre forholdene i landdistrikterne i forbindelse med huse og nedrivning. Det er da en klar landdistriktspolitik. Jeg synes også, at kystbeskyttelse er landdistriktspolitik. Jeg synes også, at de bredbåndsforbindelser, som jeg diskuterede med hr. Peter Juel Jensen, er landdistriktspolitik. Jeg mener også, at annulleringen af V og K's kørselsafgift er god landdistriktspolitik. Det var jo skat på erhvervslivet ude i vores landdistrikter, for de skal jo betale den kørselsafgift. Jeg mener også, at det med at sætte hotelmomsen ned vil komme landdistrikterne til gode.

Jeg ved, at De Konservative brænder for private arbejdspladser. Så derfor er det godt at forsøge at genskabe private arbejdspladser i landdistrikterne, hvor krisen har været så hård. Der håber jeg da at vi sammen med De Konservative kan finde nogle gode løsninger, og at man måske kan kvittere i stedet for at være alt for sur, for regeringen har jo faktisk tænkt på landdistrikterne her.

Fru Mai Henriksen.

I virkeligheden er det jo en rigtig interessant diskussion, for som jeg husker det sidste beslutningsforslag, vi havde, nemlig beslutningsforslaget om de statslige arbejdspladser, husker jeg en ordveksling mellem ministeren og mig selv, hvor jeg jo netop sagde til ministeren: Tag dog og indbyd os til en diskussion om eventuelt at tage nogle fælles initiativer. Så kan jeg igen høre ministeren stå og sige: Hvorfor kommer man ikke på banen? Hvorfor vil man ikke spille ind?

Nu siger jeg det igen, sådan at alle i det ganske danske land kan forstå det: Vi vil rigtig gerne spille med; vi venter på en invitation. Og så kan jeg jo bare spørge: Hvornår kommer den invitation, som ministeren jo i sidste debat lovede var på bordet og snart ville komme?

Ministeren.

Nu er det sådan, at der jo allerede i dag er sættemøde om den store pakke »Vækstplan DK«, og der ved jeg at De Konservative er med. Der kan man jo gøre sin indflydelse gældende. Og så skal vi udmønte det rundtomkring i ministerierne, og der ser jeg frem til, at vi også her kan være fælles om udmøntningen i form af de mange, mange gode initiativer, som ligger i »Vækstplan DK«, hvor der jo også er mange afgifter, som betyder meget for virksomhederne, der bliver lempet. F.eks. fjerner vi den kørselsafgift, fru Mai Henriksens parti indførte under den borgerlige regering.

Der håber jeg da at man har besindet sig og vil være med. Og så lad os diskutere de to gange 200 mio. kr. oven i de 75 mio. kr., vi har prioriteret, så vi i de næste 2 år snakker om 550 mio. kr. til mindre landsbyer og byer, som man kan bruge på at rive huse ned og byforny osv. Jeg håber, at fru Mai Henriksen også vil glæde sig over det, når vi skal diskutere det.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Ministeren har meget travlt med at tale udenom, synes jeg lidt. Derfor vil jeg stille ministeren et meget enkelt spørgsmål og håbe på, jeg får et meget klart svar: Har ministeren taget initiativ til at flytte statslige arbejdspladser ud af København til landdistrikterne, og hvilke arbejdspladser har ministeren flyttet ud til landdistrikterne?

Ministeren.

Som jeg også sagde, da vi behandlede både B 15 og B 17, har vi været i den situation, at vi overtog en boligjobordning, hvor de statslige arbejdspladser skulle beskæres. Der har vi forsøgt at tage rigtig meget hensyn til, at det skete mindst muligt i landdistrikterne, og de enkelte ressortministre har undervejs også taget de hensyn, så 85 pct. af de arbejdspladser, der er forsvundet, er forsvundet i København. Men vi har ikke i den her periode, hvor vi har været i en hård økonomisk krise, flyttet nogen statslige arbejdspladser ud, mig bekendt. I øjeblikket er det sådan, at vi overtog en økonomi med 70 mia. kr. i underskud på de offentlige finanser, og det er rigtig vigtigt at have styr på den økonomiske politik, og det har vi prioriteret rigtig højt.

Fru Louise Schack Elholm.

Tak for svaret. Så ministeren har ikke på nuværende tidspunkt flyttet statslige arbejdspladser ud af København til landdistrikterne. Har ministeren planer om at flytte statslige arbejdspladser fra København ud til landdistrikterne, og i givet fald hvilke arbejdspladser ville ministeren så flytte ud til landdistrikterne?

Ministeren.

Som jeg sagde i mit allerførste indlæg til hr. Erling Bonnesen i forhold til B 15 og B 17, opdaterer vi nu den rapport, som i sin tid var grundlaget, også for den tidligere regering. Der er sket rigtig meget i forhold til den teknologiske udvikling, og jeg tror, der er masser af ting, man kan se på her. Jeg glæder mig til, når vi får rapporten inden udgangen af 2013, at komme i dialog med Venstre, men også de øvrige partier i Folketinget, om, hvad det er, vi kan gøre. Så nu skaffer vi altså vidensgrundlaget, og lad os så diskutere, hvad vi kan gøre ved det.

Den sidste korte bemærkning går til fru Karina Adsbøl.

Jeg skal lige høre ministeren, om han kan bekræfte, at den landdistriktskommission, han ville nedsætte, før han blev valgt, blev skudt til hjørnespark, og at ministeren i stedet for nedsatte en visionsgruppe af kendisser, der blot skulle skabe offentlig debat og ikke skulle ende ud i politiske initiativer. Kan ministeren bekræfte det? Og kan ministeren også bekræfte, at han nu i stedet for har nedsat en bypolitisk tænketank?

Ministeren.

Altså, jeg kan bekræfte, at de halvanden mand, der sad ovre i Indenrigsministeriet og havde med landdistriktspolitik at gøre, blev overflyttet til mit ministerium, da vi jo oprettede et landdistriktsministerium i regeringen. Og det har jeg i hvert fald lyttet mig til at man har kvitteret for ude i landdistrikterne: at der er nogle, der tager deres udfordringer alvorligt, at der er et sted, hvor man kan koordinere, og hvor man kan bringe ønskerne fra landdistrikterne ind i regeringen for at få diskuteret udfordringerne.

Det er »Vækstplan DK« jo også et udtryk for. Her prioriterer vi jo nu en lang række midler for at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne, samtidig med at vi satser på private produktionsjob.

I forhold til en ny tænketank ved jeg ikke, hvad fru Karina Adsbøl tænker på, men det hører jeg gerne nærmere om i næste spørgsmål.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg får jo ikke noget svar, så jeg gentager mit spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at den landdistriktskommission, ministeren ville nedsætte, før han blev minister inden valget, er blevet skudt til hjørnespark, og at ministeren i stedet for nedsatte en visionsgruppe af kendisser, der blot skulle skabe offentlig debat? Det er et klart spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Og kan ministeren bekræfte, at han nu har nedsat en bypolitisk tænketank i ministeriet?

Ministeren.

Til det sidste først: Jeg tror altid, det er vigtigt, at vi som ministre og folketingsmedlemmer, og hvad vi ellers er, lytter til folk, der har gode ideer, men også, at vi får bredt debatterne ud.

Den tænketank, jeg tror fru Karina Adsbøl hentyder til, er om bypolitik, hvor jeg gerne vil bede nogle eksperter, nogle debattører og andre om at give input til, hvordan vores byer kommer til at se ud i 2025. Jeg kan ikke rigtig se, hvad det har med landdistrikterne at gøre, men nu tror jeg, at jeg har redegjort for det, hvis det altså er det, fru Karina Adsbøl mener.

Med hensyn til en kommission, som S og SF spillede ud med før valget, vil jeg godt sige, at alternativet til det blev, at man faktisk oprettede et landdistriktsministerium. Det mener vi er langt, langt stærkere end at have en kommission lige på det her område. Så det er det, der er grunden til det.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter. Jeg tænker på, om vi så sparede en forespørgsel senere.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi går til afstemning. Men der skal lige være tid til at komme tilbage fra baglokalet.

Vi går til afstemning om forslagets endelige skæbne.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Her slutter afstemningen.

For stemte 47 (V, DF og KF), imod stemte 62 (S, RV, SF, EL og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.