Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til en 4-årsdagpengeperiode.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.04.2013).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Enhedslisten kender jo godt regeringens svar på de beslutningsforslag, der er fremsat.

Jeg vil gerne starte med at kvittere for det meget, meget gode samarbejde, der har været i den senere tid; et samarbejde mellem Enhedslisten og regeringen, der har resulteret i en både god og også omfangsrig løsning for den gruppe af borgere, der desværre står over for, at deres dagpenge snart udløber og er opbrugt. I den løsning, vi har valgt i fællesskab, sikrer vi både tryghed, sikkerhed og forsørgelse for en gruppe af mennesker, der ellers har måttet leve i utryghed i en periode.

Vi har også i fællesskab afsat ressourcer til en uddannelsesindsats især for vores ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, og den pakke vil, synes jeg, samlet set give både tryghed og også nogle af vores langtidsledige forudsætningen for at kunne komme videre i deres arbejdsliv. Samtidig med den løsning, vi nu har valgt for vores udfaldstruede dagpengemodtagere, har vi også besluttet at nedsætte en dagpengekommission. Det har vi, fordi vi altid synes, at der er behov for at afdække, om vi kan modernisere og gøre vores dagpengesystem endnu bedre, end hvad tilfældet er.

Med de ord vil jeg afvise Enhedslistens beslutningsforslag her. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg siger tak for de pæne ord om weekendens samvær. Jeg vil høre, om det er helt uden for beskæftigelsesministerens fantasi at forestille sig, at man kan forlænge dagpengeperioden, især når det viser sig, at samfundet ikke endnu er krisefrit, som det ser ud i øjeblikket.

Ministeren.

Jeg synes, det allervigtigste er, at vi får Danmark vristet fri af den økonomiske krise, at vi få sat gang i hjulene igen og skabt flere arbejdspladser.

Så synes jeg dernæst, det er vigtigt, at vi holder hånden under mennesker, når de står i en svær situation. Og grundet den meget hårde indfasning, der blev valgt af den tidligere regering, hvad angår dagpengereformen, er der ekstraordinært mange mennesker, der står over for et ophør af deres dagpengeret.

Så synes jeg altid, det er interessant at diskutere, om dagpengereglerne kan indrettes klogere, end de er det i dag. Det er derfor, vi nedsætter en dagpengekommission, og det er det, der er svaret både på beslutningsforslaget og også på de stillede spørgsmål.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne prøve en gang til, i håb om at vi kan komme lidt nærmere, hvad der er ministerens holdning. Hvis nu ministeren, som det har været tilfældet de sidste par måneder, hvor vi har diskuteret de her 12 emner, som vi har lagt på bordet, afviser timer, der skal tælle, supplerende dagpenge, forskellige genveje til, at vi deles om arbejdet, så har jeg næsten kun fantasi til at sige: Jamen hvis alle andre forslag bliver afvist og vi skal skabe tryghed og holde hånden under folk, så kan vi selvfølgelig godt mødes hvert andet år og lave en forlængelse, altså endnu en redningskrans til de folk, som er ved at falde ud af dagpengesystemet, men vi kunne jo også finde en permanent løsning. Og hvis alle andre forslag er afvist, hvad de jo notorisk er af ministeren, så er der jo næsten kun dagpengeperiodens længde tilbage. Det er derfor, at jeg har taget den med som det sidste – fordi det for mig at se ikke nødvendigvis er det vigtigste forslag, men det er i hvert fald et forslag, som vi ved fungerer i den periode, som man sætter det til.

Ministeren.

Jo, men fungerer til hvad? Altså, lige så vigtigt det er, at der er forsørgelse, sikkerhed og tryghed, når man står i en svær situation i livet, lige så vigtigt – og faktisk endnu vigtigere – er det jo, at man kan få bragt ledigheden til ophør og komme tilbage til arbejdsmarkedet. Og dagpengeperiodens længde – også selv om man måtte gøre den uendelig, hvis nogle har et ønske derom – er jo ikke det, der sikrer, at folk kommer i arbejde. Det er jo snarere den økonomiske politik, vores evne til at fastholde og udvikle arbejdspladser i det her land, vores evne til at indrette en beskæftigelsespolitik, så den i højere grad kommer til at gavne de mennesker, der ikke af egen kraft kommer i arbejde igen. Derfor synes jeg, at fokus grundlæggende skal være andre steder end det, der gør sig gældende i en stribe beslutningsforslag fra Enhedslistens side.

Vi har nu lavet en midlertidig løsning, som skal sikre en bedre indfasning af dagpengereformen. Det synes jeg er en god løsning, fordi der er tusindvis af danskere, der ellers ville stå i en rigtig svær situation. Men når den løsning nu er tilvejebragt, mener jeg, det klart er vores vigtigste opgave at vriste Danmark ud af krisen og få skabt flere arbejdspladser, og jeg synes, det er det, vores energi skal bruges på.

Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er først hr. Hans Andersen, der taler for Venstre.

Forslagsstillerne pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at dagpengeperioden forlænges fra 2 år til 4 år med ikrafttrædelse den 1. juli 2013.

Den tidligere VK-regering vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en halvering af dagpengeperiodens længde i forbindelse med genopretningsplanen fra 2010. Der var brug for en genopretning af dansk økonomi, og en væsentlig del af genopretningsplanen var dagpengereformen. Dagpengeperioden blev sat ned fra 4 år til 2 år. Dette er stadig væk en længere dagpengeperiode end det, man har i andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som eksempelvis Sverige og Holland.

Det var ikke nogen nem løsning, men det var en nødvendig og ansvarlig løsning for bl.a. at sikre, at der fortsat var tillid til dansk økonomi, og for at undgå, at regningen ikke bare blev udskudt til kommende generationer. Det var argumentet dengang, og det er sådan set stadig væk et bærende argument.

Selv om Socialdemokraterne og SF ikke stemte for halveringen af dagpengeperioden, valgte de alligevel at implementere den sammen med Det Radikale Venstre i den nuværende regeringsperiode. Og selv beskæftigelsesministeren har jo udtalt i »Clement« sidste efterår:

Dagpengeperioden skal være 2 år, som den er i dag, for jeg vil hellere bruge pengene på noget andet. Jeg vil hellere bruge pengene på at investere i menneskers fremtid, end jeg vil bruge pengene på at forlænge dagpengeperioden.

Klar tale fra ministeren, må man konkludere.

Alt afhængigt af, hvordan man lyttede til det, ministeren netop har sagt, kan man jo – lidt afhængigt af, om man er i godt humør eller dårligt humør – vurdere, om der her er fulgt op på linjen.

Enhedslisten skriver i beslutningsforslaget, at Socialdemokraterne og SF burde stemme for det her beslutningsforslag. Nu tror jeg godt, at Enhedslisten ved, at Socialdemokraterne og SF har skiftet holdning i forhold til det med dagpengeperiodens længde, efter de er kommet i regering. Og efter at man har lavet en aftale her i pinsen, er det vel lidt at betragte som – nu skal jeg passe på – politisk drilleri fra Enhedslistens side. Om motivet er politisk drilleri, eller om Enhedslisten reelt forventer at kunne presse regeringen yderligere, kan jeg jo ikke svare på. Der må vi jo lytte til den kommende debat mellem Enhedslisten og regeringspartiernes ordførere.

På den baggrund skal jeg meddele Folketinget, at Venstre ikke kan tilslutte sig Enhedslistens beslutningsforslag. Vi står stadig væk bag den aftale, vi lavede tilbage i 2010 om genopretningsplanen. Og jeg skal også hilse fra De Konservative, som desværre ikke kunne være til stede under behandlingen af det her beslutningsforslag, og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Hvis der opstår en krise i et samfund med markedsøkonomi – eller på dansk: kapitalisme – og krisen skyldes uansvarlige handlinger hos banker, spekulanter og andre mennesker i den øvre del af samfundet, er det så efter hr. Hans Andersens mening rimeligt, at en regering griber til at sige, at den regning, vi får på grund af de uansvarlige handlinger, skal de, der er i den nederste del af samfundet, betale? De mennesker, der rammes af de uansvarlige handlinger, skal altså betale prisen for dem. Er det en rimelig måde at føre politik på?

Ordføreren.

Hvis ordføreren for Enhedslisten kan huske tilbage til 2010, vil han vide, at vi sådan set stod i en situation, hvor det handlede om at bevare tilliden til dansk økonomi. Det lykkedes sådan set, men det lykkedes jo på baggrund af, at den tidligere VK-regering tog en række initiativer med bl.a. genopretningsplanen, og det var jo med til at sikre, at ledigheden ikke blev højere, end den blev tilbage i 2010 og 2011, og at vi faktisk nu har stabiliseret ledigheden i Danmark. Det glæder jeg mig over, for det, vi i Venstre gerne vil bruge energi og kræfter på, er jo sådan set at sikre flere job og ikke bruge meget energi på at diskutere, om dagpengeperioden skal være 3, 4, 5 eller 7 år, som jeg måske kunne forledes til at tro at Enhedslisten ønsker.

Hr. Christian Juhl.

Jeg forstår, at det er helt o.k., at dem i den nederste del af samfundet skal betale regningen, når uansvarlige bankdirektører, aktionærer og andre tumler med økonomien, sådan at det hele ramler. Det er jo en klar melding fra Venstre. Det blev jo pakket lidt ind, kunne jeg høre, med, at det var, fordi vi skulle bevare tilliden til den danske økonomi, og det skal de fattigste så betale for.

Så er situationen stabiliseret, bliver der sagt. Ja, det skal jeg da lige love for. Den er stabiliseret på et meget kritisk niveau. Vi har stadig væk krise, og det ser ud til, at vi har krise flere år endnu, så hvis det er den stabilisering, som hr. Hans Andersen vil stille sig tilfreds med, er jeg da meget skuffet.

Så kan jeg meddele, at der ikke er tale om politiske drillerier. Vi fremsætter altid kun forslag, vi finder nødvendige, og der er behov for en ændring af dagpengesystemet, der er behov for større tryghed for de arbejdsløse, som hele tiden skal lægge skuldre til for dem i toppen, der ikke kan finde ud af drive samfundets økonomi.

Ordføreren.

Jeg tror, at Enhedslistens ordfører vil være enig med mig i, at når krisen kradser og den offentlige sektor enten skal arbejde med nulvækst eller med negativ vækst, hvilket de faktisk har arbejdet med de senere år, så er det jo mennesker, der har brug for hjælp, der bliver udfordret. Det er det i vores sociale system, det er det, når det gælder mennesker med handicap, det er det hele vejen rundt. Derfor er det da ikke til gavn for nogen som helst, hvis der bliver skabt tvivl om dansk økonomi, og at renten f.eks. stiger. Det hjælper ikke de mest udsatte grupper i det her samfund.

De mest udsatte grupper i det her samfund har sådan set gavn af, at der er fremdrift, og hvis der er tillid til dansk økonomi. Så jeg er meget, meget uenig med Enhedslisten, der påstår, at Venstre sådan set er ligeglad med, at der er mennesker i det her land, der har brug for hjælp. Vi hjælper dem gerne; vi mener sådan set, at vi kan hjælpe dem endnu bedre, hvis der er tillid til dansk økonomi.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Jeg vil sige, at når jeg læser det her forslag fra Enhedslisten, så synes jeg, at Enhedslisten får det til at lyde, som om regeringen ikke har gjort noget som helst for at få alle de her mennesker i gang. Derfor er jeg altså også nødt til at ridse nogle af de ting op, som regeringen har foretaget sig, siden vi overtog den dagpengereform, vi har nu, og som jo blev foreslået af Dansk Folkeparti og senere vedtaget af den tidligere blå regering og desværre godkendt af et stort flertal af danskerne ved sidste folketingsvalg.

Vi har jo hele tiden været klar over, at vi stod over for enorme udfordringer: tusinder af mennesker, som ville falde ud af dagpengesystemet, høj arbejdsløshed, faldende vækst og et beskæftigelsessystem, som ikke virkede efter hensigten. Man kan ikke ligefrem påstå, at det var en fantastisk gave fra den tidligere regering.

Allerede i 2012 ville masser af de her mennesker miste deres dagpenge og stå uden tag over hovedet og med ret tomme lommer. Der var overhovedet ingen hjælp fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. De mennesker ville bare falde ud af systemet og ikke have noget at leve af fra 2012. Derfor forlængede vi retten til dagpenge i ½ år, samtidig med at vi kaldte de arbejdsløse ind til samtale for at hjælpe dem i beskæftigelse eller uddannelse. Vi gav mange af de langtidsledige en mulighed for at få et job via akutjobordningen, som dog har hjulpet en del mennesker, selv om den har været meget udskældt. Og vi sørgede for, at dem, som ikke kunne komme i gang via akutjobordningen eller de andre tiltag, kunne få en uddannelse på forsørgelse det første halve år i 2013.

Alt imens vi gjorde det, brugte vi masser af milliarder på vækstplaner og offentlige investeringer og skaffede tusinder af arbejdspladser. Da vi alligevel kunne se, at der var mange, som ville falde ud af dagpengesystemet og stå i en meget ulykkelig situation efter den 1. juli 2013, kom vi med udspillet, som alle kender, ”Ny og bedre indfasning af dagpengereformen”. Her var det vigtigt for os at gøre indfasningen knap så brutal, som VKO ønskede, og vi gav folk en chance for at få sig et arbejde eller komme tættere på arbejdsmarkedet. Dette kunne vi heldigvis blive enige med Enhedslisten om, og det er jeg rigtig glad for, og det gavner rigtig mange mennesker.

Oven i alt dette har vi også tænkt fremad. Vi har nedsat et udvalg, som vil kigge på den aktive beskæftigelsesindsats, som skal sikre de arbejdsløse en bedre og hurtigere indgang til arbejdsmarkedet, og som skal sikre dem en bedre opkvalificering. Ud over det har vi også lagt op til en debat om et fremtidigt dagpengesystem – et system, som gerne skulle være mere moderne, fleksibelt og mere klogt end det, vi har i dag, og gerne skulle være det i forhold til selve samfundet.

Så man kan vel ikke klandre regeringen for ikke at gøre noget, hverken med hensyn til de nuværende eller de kommende problemer. Det tror jeg vil være ganske svært.

Jeg behøver vel heller ikke at nævne, at Enhedslistens forslag igen koster rigtig mange penge, og at der igen ikke ligger noget som helst finansieringsforslag. Det behøver jeg ikke nævne, for det er jo efterhånden en vane.

På baggrund af disse bemærkninger og med henvisning til den fremtidige kommissions arbejde stemmer Socialdemokratiet imod forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Nu er jeg jo blevet meget, meget forsigtig med at lægge finansieringsplaner og for den sags skyld også med at spå om, hvor mange arbejdsløse der bliver i forskellige situationer. Men det, jeg har lagt i min mappe, er sådan set de beregninger, som af den borgerlige regering blev vurderet som besparelser på forslaget dengang. De plejer at sige, at de er ansvarlige og vil skabe tillid med deres tal, så dem har jeg brugt, og jeg regner med, at det er den udgift, vi i fællesskab skal finde finansiering til, hvis vi kunne skabe flertal for det her forslag.

Men jeg vil gerne høre, om ikke hr. Leif Lahn Jensen mener, at hvis man vil have et velfærdssamfund, så koster det jo altså et eller andet. Man kan ikke få det helt gratis. Det har en pris; det har især en pris for dem, som har pengene, selvfølgelig, og det er vel også vores fælles mål at omfordele en smule på de værdier, der er i vores samfund. Det har det i hvert fald været tidligere.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Leif Lahn Jensen, om han ikke vil nævne bare tre ting, som er forbedringer af dagpengesystemet, altså varige forbedringer, for vi har jo lappet en hel masse. Hvilke varige forbedringer har vi nået at lave indtil nu?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, når hr. Christian Juhl påpeger de beregninger, som den tidligere regering har meldt ud, og i forhold til dem kan jeg sige, at hr. Christian Juhl og alle hans venner fra Enhedslisten i dag ville have brugt over 5 mia. kr., hvis hr. Christian Juhl havde fået alle de her forslag igennem. Det er også ret mange penge, må man sige.

Ja, det koster. Og bruger vi nogle penge i regeringen? Ja, vi har brugt mange, mange penge. Det koster at have et rigtig godt, velfungerende samfund. Vi har brugt 92 mia. kr. på at skaffe arbejdspladser indtil 2020 – altså 92 mia. kr. for at give folk et arbejde.

Vi har aldrig nogen sinde i det her land brugt så mange penge på uddannelse, som vi gør nu, netop fordi vi interesserer os for de mennesker, som ikke har nogen uddannelse. Vi interesserer os for de mennesker, som netop skal have en uddannelse, for at de kan være en del af det her arbejdsfællesskab og det her samfund.

Det er heller ikke billigt at have hjulpet alle de her mennesker til at få dagpenge eller forsørgelse i det her stykke tid, altså med de aftaler, vi har lavet med Enhedslisten. Det har heller ikke være billigt. Så ja, hvis hr. Christian Juhl sætter sig ned og regner på det, vil han se, at vi har brugt mange penge, og vi har bestemt gjort en kæmpe forskel.

Christian Juhl.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen, fordi han nævner vækstpakken samtidig med de 92 mia. kr. Det sætter det jo lidt i relief. Når han vil bruge 92 mia. kr. til vækst og til tilskud til arbejdsgiverne, og jeg bare vil nøjes med at bruge 5 mia. kr. til tryghed for de arbejdsløse, så er der jo da stadig væk en vis balance i tallene. Tak for det.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, fordi Socialdemokraterne har det med at snakke om, at det skal være en ny og bedre indfasning af reformen fra 2010. Det har jeg afvist at være med til. Jeg vil ikke være med til at indfase den, fordi det ikke er mit mål. Og i dag står det jo heller ikke i teksten til den aftale, vi har lavet. Jeg ved godt, at Socialdemokraterne gerne vil have det sådan, men det får mig til at stille et spørgsmål:

Har Socialdemokraterne i et og alt accepteret forringelserne fra 2010, siden man nu taler om en ny og bedre indfasning af den reform? Det betyder, at man har en reform, som man i øvrigt ikke vil gøre noget ved, men man vil bare indfase den bedre. Er det rigtigt forstået, at Socialdemokraterne står der i dag?

Ordføreren.

Hr. Christian Juhl ved udmærket godt, at vi stemte imod dengang, og det, at vi nu siger, at vi vil kigge på et mere moderne, et mere fleksibelt og et mere klogt dagpengesystem, viser jo også, at vi rent faktisk er interesseret i at se, om vi ikke kan gøre det her bedre.

Så vil jeg sige: Ja, der er forskel på mig og hr. Christian Juhl. Ja, der er forskel på Socialdemokratiet og Enhedslisten. Vi vil hellere have folk i arbejde, end at de skal gå derhjemme og være arbejdsløse, sådan som Enhedslisten vil. Det er da netop derfor, vi bruger masser af penge på job.

Jeg vil hellere bruge mange flere penge på at skabe arbejdspladser, end at sørge for, at folk går derhjemme og er arbejdsløse. Og hvis hr. Christian Juhl orker at spørge mange af de her arbejdsløse, om de så hellere vil have dagpenge end at have et job, vil de sige, at de hellere vil have et job. Så jeg synes, at hr. Christian Juhl skal bruge tid på at gå ud og snakke med alle de mennesker, for de vil hellere have et job, vil jeg sige til hr. Christian Juhl.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Bent Bøgsted.

Tak. Efter sådan en tale er det svært at tro, at Socialdemokratiet har Enhedslisten som støtteparti. Men sandheden skal man høre fra vennerne, sådan er det jo.

Det her forslag om at hæve dagpengeperioden til 4 år igen ved vi jo godt hvorfor kommer. Det er jo, på grund af at dagpengeperioden blev sat ned til 2 år. Og så er vi i en krise, og derfor kan man diskutere, om der var behov for en ekstra længde på dagpengeperioden.

Det er der, hvor Dansk Folkeparti har sagt, at vi var klar til at udskyde ikrafttrædelsen, vi var klar til at forlænge dagpengeperioden. Vi har tilbudt at forlænge dagpengeperioden til 4 år. Så på den måde ligger det os ikke fjernt.

Men jeg synes, at det her forslag, ligesom de andre, er fint at tage med i en reformsnak om dagpengeperioden, om det skal være en fleksibel dagpengeperiode, vi skal have. Det kan godt være, at det er det, vi skal have fremover. Der må vi se, hvad den kommission, regeringen har nedsat, kommer frem til. I hvert fald er vi i Dansk Folkeparti klar til at se på det i den forbindelse, altså om vi skal lave en fleksibel periode.

Det må så også siges, at det er bemærkelsesværdigt, at vi skal have den her debat, for Enhedslisten har lige indgået en aftale med regeringen om en løsning for dem, der er udfaldstruede, og den gælder frem til år 2016. Jeg ved ikke, om Enhedslisten havde forventet, at den så kunne få regeringen til at sige ja til de her forslag hernede i salen, når man lige har afsluttet forhandlingerne. Sådan plejer det ikke at være i Folketinget. Altså, når man har afsluttet nogle forhandlinger, går man ikke ned og modarbejder de forhandlinger, man lige har afsluttet, i salen med nogle andre forslag. Det er ikke normalt. Men normaliteten er altså også ophørt, da Enhedslisten kom til som støtteparti, så man skal ikke lade sig forbavse.

Det var måske også derfor, at Socialdemokratiets ordfører gik så hårdt til Enhedslisten i den her forbindelse, altså fordi man netop lige har siddet og forhandlet en løsning på plads. Så jeg forstår da godt, hvis Socialdemokratiet føler, at det bliver faldet lidt i ryggen af Enhedslisten her i salen i dag.

Som sagt kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her forslag, men vi synes, at det er alle tiders at få med i en reform af dagpengene, at vi ser på, om dagpengeperioden skal være fleksibel, alt efter hvordan konjunkturerne er på det danske arbejdsmarked – om der er vækst, eller om der er minusvækst, eller hvad der er.

Det vil være fint at tage det med der, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Hr. Bent Bøgsted kan ikke rigtig forstå det her med forhandlinger. Vi fik regeringen med på at smide en redningskrans ud til de måske op mod 30.000 arbejdsløse, som står til at miste deres ret til dagpenge frem til 2016. Så kom man da et stykke ad vejen, og jeg vil sige, at det ikke er Enhedslistens fortjeneste, i hvert fald ikke alene. Det er især de tusindvis af mennesker, der rundtomkring i landet har råbt højt og slået i bordet; det er især deres fagforeninger, som har prøvet at forklare regeringen det; det er især SF's og Socialdemokratiets bagland, der har overbevist regeringen om det her. Det er derfor, vi også sender en hilsen til dem, når vi har lavet sådan et forlig, for det skal vi ikke have æren for, og vi behøver heller ikke at få det. Det vigtigste er, at situationen for de arbejdsløse bliver sådan, at de kan leve med den.

Men det, der er interessant, er, at med hensyn til det, det for 1 måned siden var ganske umuligt at få en samtale eller en debat om, nemlig om vi kunne åbne for at ændre på dagpengereglerne, har regeringen også givet en indrømmelse – jeg ved ikke, om hr. Bent Bøgsted har lagt mærke til det – og det er, at der bliver nedsat en kommission nu. Den er vi ikke tilfreds med, det skal gå meget hurtigere, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag.

Men er hr. Bent Bøgsted tilhænger eller modstander af en 4-årsdagpengeperiode?

Ordføreren.

Jamen i Dansk Folkeparti synes vi, at en 2-årsdagpengeperiode er en fin ordning. Vi har så sagt, at vi godt kan se, at der med den udvikling, der har været på arbejdsmarkedet på grund af den krise, der har været, kan være behov for at se på, om der skal indføres et fleksibelt dagpengesystem. Det kan godt være, at der i en lavkonjunktur skal være en længere dagpengeperiode end de 2 år; det kan også godt være, at der i en højkonjunktur måske skal være en kortere dagpengeperiode. Altså, det skal jeg ikke kunne udelukke; kommissionen må jo komme med et forslag til, hvordan det kan indrettes. Det er derfor, den er blevet nedsat. Derfor synes vi, det er fint at tage alle de her forslag med ind, og det er jeg sikker på at kommissionen gør.

Jeg synes også, det er rimelig godt, at Enhedslisten erkender, at den pakke, der er blevet vedtaget, ikke var noget, de foreslog, for det var en pakke, regeringen havde liggende, og som de præsenterede for Enhedslisten, og så kunne Enhedslisten få nogle små indrømmelser, og så var det slut.

Hr. Christian Juhl.

Nu kan jeg jo snakke med regeringen om det en anden dag. Hvis den pakke havde ligget i flere måneder, synes jeg, det ville være rigtig ærgerligt, at de gav os så meget kredit, både for at vi fik en forhandling, og at vi fik ændret tingene i pakken osv. Så er jeg jo nødt til at sende en tak til regeringen for, at vi fik så meget omtale og så meget reklame for det. Det snakker jeg med dem om.

Jeg forstår bare ikke det her. Dansk Folkeparti har erkendt, at de var med til at lave noget skidt i 2010, men nu har vi i foreløbig ti debatter hørt, at det ikke rækker længere end til at sige: Nej, alt, hvad Enhedslisten kommer med, er noget skidt, det kan vi ikke stemme for.

Hvilket forslag skal der mon til, for at Dansk Folkeparti overhovedet vil være med til at stemme for noget, der gavner de arbejdsløse? Jeg er efterhånden holdt op med at tro på det. Jeg tror, at det bare er snak, og at Dansk Folkeparti rent faktisk er godt tilfreds med 2010-aftalen, som forringede betingelserne for de arbejdsløse, og som jo er hele årsagen til, at vi nu i halvandet år har måttet lave oprydningsarbejde.

Er det dybest set sådan, at Dansk Folkeparti egentlig er godt tilfreds med forliget, men bare gerne udadtil vil få det til at se ud, som om det måske var lige hårdt nok, når nu så mange reagerer?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg synes, vi har sagt flere gange, at sådan som krisen har været, og sådan som udviklingen har været på arbejdsmarkedet, syntes vi i Dansk Folkeparti, at det var fair at se på, om vi skulle have en fleksibel dagpengemodel. Jeg skal ikke kunne sige, om det skal være sådan. Vi har bare budt ind med, at det var en mulighed, og at det ville vi være klar til at se på.

Jeg forstår da godt, hvis hr. Christian Juhl synes, at han skal takke regeringen, fordi Enhedslisten har fået lidt kredit. Det er normalt, at man giver støttepartiet noget kredit, når de bakker op om noget, som de måske ikke er helt tilfreds med. Jo mere utilfreds et støtteparti er med det, de får igennem, des mere kredit får de fra regeringen. Sådan er det normalt. Så har regeringen måske ikke lyst til selv at tage hele æren – sådan er spillets regler.

Jeg forstår godt det, Enhedslisten siger med at holde op med at tro på Dansk Folkeparti, i forhold til hvad vi vil. I Dansk Folkeparti er vi egentlig også holdt op med at tro på, at Enhedslisten reelt vil det her, for vi har endnu ikke set, at bare et eneste af forslagene har kunnet komme igennem i regeringen. Så spørgsmålet er, om Enhedslisten gør den indsats, der er nødvendig.

Tak, der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort kommentar. Det er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Hr. Bent Bøgsted gør sig meget, meget klog på, hvordan Enhedslisten skulle have ført forhandlingerne. Det kan være, at vi skal overveje at tilkalde hr. Bent Bøgsted, næste gang vi skal forhandle med regeringen, for at få gode råd.

Jeg synes nu alligevel, at sporene skræmmer. For når vi er i gang med det her projekt, er det jo rent brandslukning. Vi har aldrig påstået, at det her løser nogen problemer, eller at det løser dagpengeproblemet. Tværtimod er det rent brandslukning, på grund af at hr. Bent Bøgsted jo åbenbart i sin tid rådgav sin folketingsgruppe, eller hvordan det nu foregik, til at indføre nogle dagpengeregler, som gør, at i tusindvis af mennesker falder ud, for nogles vedkommende til nul kroner i forsørgelse.

Ordføreren.

Jamen det kan Enhedslisten jo tage, som den vil. Jeg tror nok, at jeg vil have mig frabedt at skulle rådgive Enhedslisten i deres forhandlinger. Det tror jeg er en håbløs opgave, og det tror jeg så heller ikke vil komme til at ske.

Det er lidt mærkværdigt, at Enhedslisten kører frem med det ene forslag efter det andet og siger: Jamen det er det her, der skal til. Når de så har chancen for at forhandle med regeringen, er det noget helt andet, der kommer ud af det, end det, der står i alle de forslag, Enhedslisten har lagt frem.

Det er sådan lidt mærkværdigt. Det er jo derfor, man kan tvivle på, om Enhedslisten egentlig gør den indsats, der er nødvendig i forhandlingerne. Hvis man virkelig ønskede at få det her igennem, havde man nok sat lidt mere trumf på.

Hr. Henning Hyllested.

Vi har ikke og har ikke haft chancen for at ændre på det her. Det har vi rent faktisk ikke. Regeringen har jo sammen med Dansk Folkeparti, som jo skabte de her ordninger i sin tid, et flertal i det her Ting for, at det her er en god ordning.

Man indførte altså i sin tid en afkortning af dagpengeperioden til 2 år, og når hr. Christian Juhl så spørger til, om Dansk Folkeparti egentlig er tilhænger af en 4-årig periode, så får vi aldrig et klart svar om, at det er man. Så på den ene side fortryder man, fordi det er smart, og det ser godt ud over for befolkningen, og på den anden side fortryder man alligevel ikke. Der er det hr. Bendt Bøgsted, der er enig med regeringen. Vi er ikke enige med regeringen; vi mener, at det her dagpengesystem skal laves om, men det, vi har været ude i her, er ren brandslukning, fordi hr. Bendt Bøgsted i 2010 har deltaget i en ren vendetta mod dagpengesystemet.

Ordføreren.

Jeg må sige, at det bliver mere og mere mærkværdigt. Altså, hr. Henning Hyllested beder om at få et klart svar på, om Dansk Folkeparti er tilhænger af en 4-årig dagpengeperiode. Jeg har stået heroppe og sagt, at vi synes, at dagpengeperioden på de 2 år er fin, men at vi ikke vil udelukke, at man i en krisesituation godt kan have et fleksibelt dagpengesystem, så folk kan få en længere periode med dagpenge, hvis der er krise, og at det derfor ville være fint at sende alle de her forslag ind til den kommission, der skal se på, om vi skal have et nyt og fleksibelt dagpengesystem, der er afhængigt af konjunkturerne. Så kan hr. Henning Hyllested vel ikke forlange, at jeg skal stå heroppe og sige, at Dansk Folkeparti er tilhængere af en 4-årig dagpengeperiode. Det er lidt mærkværdigt.

Hr. Henning Hyllested siger, at Enhedslisten ikke har haft chancen for at få det her igennem, men jeg vil bare konstatere, at Enhedslisten har sagt, at man vil have den her regering, og så må man også kunne forvente at få nogle af sine krav igennem. Så Enhedslisten kunne jo bare have lagt trumf på og sagt til regeringen: Det her skal vi have igennem, ellers er der ikke noget, der hedder en rød regering længere. Men det gør man jo ikke.

Tak, der er yderligere et medlem, der har meldt sig for en kort bemærkning – faktisk to. Den første er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Skal jeg forstå det sådan, at Dansk Folkeparti faktisk synes, at dagpengeperioden skal være længere i en situation, hvor ledigheden er, som den er nu på det danske arbejdsmarked? Og hvis ja, hvorfor? For ledigheden er jo ikke højere nu end i de forudsætninger, der lå i den dagpengereform, som jeg kan forstå at Dansk Folkeparti stod fadder til.

Ordføreren.

Nej, jeg vil nu ikke sige, at vi stod fadder til dagpengereformen. Vi kom med det forslag om en 2-årig dagpengeperiode, men det er vel ikke at stå fadder til reformen som sådan. Der er meget andet deri også.

Det her med, hvor lang dagpengeperioden skal være, synes jeg altså at vi skal overlade til den kommission, som regeringen har nedsat.

Vi har meldt ud, at vi er villige til at se på, om man skal have et fleksibelt dagpengesystem. Det kan godt være, at man i en periode måske skal have en dagpengeperiode på 3 år, men det kan også være, at man i en anden situation skal gå helt ned på 1 år. Der vil jeg ikke udelukke noget som helst. Det vil jeg overlade til kommissionen. Den skal have frie hænder til at vurdere, hvad der er den bedste løsning.

Hr. Joachim B. Olsen? Nej. Og det sidste medlem har trukket sig, så der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak. Vi stemte for indførelsen af en kortere dagpengeperiode i 2010 fra radikal side. Vi er imod Enhedslistens forslag, og det er vi af flere årsager. Vi synes, at det er for dyrt. Vi mener, at det koster på arbejdsudbuddet og på den langsigtede holdbarhed, så vi synes, at det er en dårlig idé. Tak.

Der er et enkelt medlem, der har meldt sig for en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Nu har jeg jo hørt halvandet år på hr. Farooqs og hr. Helveg Petersens kommentarer til dagpengesystemet. Og de vedstår i al stilfærdighed alle de ulykker, der er lavet sammen med de borgerlige i den gamle reform.

Vedstår man så også et ansvar, når det nu viser sig, at der er visse fejl, visse utilstrækkeligheder, i dagpengesystemet fra 2010, som bør justeres? Og kunne hr. Rasmus Helveg Petersen i givet fald give et bud på bare én knap, vi kan dreje en smule på, hvis vi skal have det til at fungere lidt bedre, så det ikke går så hårdt ud over mennesker, som det gør i dag?

Ordføreren.

Tak. Vi deltager også helhjertet i den ændring af indfasningen, som vi jo netop har vedtaget sammen med Enhedslisten. Og vi har, allerede da vi lagde stemmer til det oprindelige indgreb i 2010, sagt, at vi gerne så en mere lempelig indfasning.

Men vi har ikke nogen forventning om, at dagpengeperioden bliver længere end 2 år, eller at genoptjeningsperioden bliver kortere. Vi mener, at de længder, der er lagt fast, senest ved ændringen i 2010, er mere formålstjenlige end den længere periode, vi havde før.

Hr. Christian Juhl.

Kan hr. Rasmus Helveg Petersen fortælle mig lidt om, hvem det er hensigtsmæssigt for, hvem der har gavn af det? Jeg får altid at vide, at det er hensigtsmæssigt at have den dagpengereform fra 2010, men det er da i hvert fald ikke hensigtsmæssigt for de 30.000 mennesker, der nu har mistet retten til dagpenge eller kommer til at miste den. Og det er da heller ikke hensigtsmæssigt, at vi næsten hvert år skal lave en lappeløsning for at forlænge mulighederne for, at det ikke skal gå helt galt for dem. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for arbejdsgiverne, at der er sådan en ustabilitet. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for a-kasserne, at de hele tiden skal lave om på reglerne og ikke vide, hvordan de skal håndtere de her ting. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for de familier, der bliver usikre.

Kan hr. Helveg Petersen nævne bare ét eksempel på nogen, der finder det hensigtsmæssigt ikke at lave nogen grundlæggende ændringer?

Ordføreren.

Jeg finder det hensigtsmæssigt, at vi har en 2-årig dagpengeperiode, fordi vi fra radikal side er meget bekymrede for – og jeg er personligt meget bekymret for – det, der sker, når folk er ledige i 4 år. Det mener vi er meget lang tid.

Der er ingen af de 30.000 mennesker, der kommer i klemme nu, der synes, det er sjovt, og vi er også gået med til en lempeligere indfasning for deres skyld. Der er ikke nogen, hvis dagpenge løber ud, der synes, det er sjovt, og det er det heller ikke. Men problemet med at være på dagpenge er den her passive forsørgelse. Det, vi ønsker, er selvfølgelig, at folk kommer i aktivitet på forskellig vis, og derfor mener vi, at det, selv om det måske gør ondt her og nu, på længere sigt er bedre for alle, at man kommer ud af passiv forsørgelse og ind i noget andet.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Som sagt under det foregående punkt har regeringen netop spillet ud med et forslag, der redder 30.000 arbejdsløse fra at miste dagpengene på grund af den forkortede dagpengeperiode m.v. Det har vi lavet et fint forlig med Enhedslisten om. Løsningen indebærer, at indfasningen af den 2-årige dagpengeperiode kommer til at ske langsommere. Nogle vil få en samlet indtægt i 4 år, andre i 3½ år, atter andre i 3 år osv.

Det er en kæmpe forbedring, i stedet for at kassen koldt og kynisk bliver smækket i efter 2 år, samtidig med at vi har krise og der er stor arbejdsløshed, idet omkring 200.000 job forsvandt under den borgerlige regering.

Derfor har den nye regering også taget mange jobskabende initiativer med energiforlig, fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, renovering af boliger, vækstplan osv. Der er i vækstplanen også blevet afsat 1 mia. kr. over 4 år til mere voksen- og efteruddannelse, som vil styrke den enkeltes mulighed for at sikre sig job fremover. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan dagpengesystemet skal indrettes generelt i fremtiden. Hvordan bliver det fremtidssikret?

Det er der mange aspekter af, og disse aspekter vil, som nævnt under de foregående punkter, blive behandlet af den dagpengekommission, som regeringen vil nedsætte.

Vi har, som tidligere nævnt, brug for et grundigt arbejde og en helhedsvurdering, som vil komme fra den kommission.

På den baggrund kan SF ikke stemme for det konkrete forslag.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg siger tak til hr. Eigil Andersen. Jeg vil høre, om ikke hr. Eigil Andersen tror, at en kommission, med det perspektiv, der ligger i regeringens forslag, vil komme til at virke som en syltekrukke, som unødigt udskyder løsningerne.

Jeg vil også høre, om ikke hr. Eigil Andersen synes, at arbejdsmarkedsspørgsmål som dagpenge og den slags retligt hører hjemme i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen frem for i en professordomineret komité eller kommission, som så skal sidde og pille i det.

Ville det ikke være bedre at lade fagfolk, der har forstand på det, arbejde med de her ting – dem, som kender virkeligheden, dem, som er vant til at arbejde med de her spørgsmål – og så sørge for, at det sker i et tempo, så vi hurtigt kan få en afklaring på det her spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det bliver en syltekrukke. Til gengæld tror jeg, at der er brug for god tid til at få alt det her analyseret.

Med hensyn til hvordan arbejdet skal foregå, er det sådan, at Carsten Koch-udvalget, som jeg håber jeg kan tillade mig at kalde det, jo skal komme med nogle ideer til, hvordan kommissionens arbejde skal foregå. Og i den fase bliver arbejdsmarkedets parter inddraget. Sådan er det beskrevet i det, som regeringen har lagt frem. Og så bliver den egentlige kommission, som skal prøve at arbejde med tingene, så nedsat.

Nu bliver jeg ikke medlem af den kommission, men jeg vil sige det på den måde, at hvis jeg sad i kommissionen, ville jeg da anse det for hensigtsmæssigt, at jeg som medlem af den havde en dialog med arbejdsmarkedets parter. Men om det kommer til at ske, kan jeg ikke vide, det sker i en fremtid, jeg ikke helt kan se ind i.

Hr. Christian Juhl.

Er det ikke at snyde arbejdsmarkedets parter ikke at give dem opgaven direkte med det samme? Det ville jo være meget mere direkte at sige: Kære venner, vi skal have fundet en løsning.

Nu kuldsejlede et forsøg på trepartsforhandlinger jo sidste år – og det kan være, at man har brændt fingrene så meget i regeringen, at det er derfor. Men finder ordføreren det så ikke dybest set mere naturligt, at det er arbejdsmarkedets parter, der sidder ved bordet og kommer i gang med at finde en løsning sammen med regeringen, i stedet for den her omvej på 2 år?

Ordføreren.

Selve tidsforløbet ser jeg altså ikke som en omvej.

Men jeg tror i øvrigt, at arbejdsmarkedets parter i høj grad vil bidrage med, hvordan de mener det her skal løses. Altså, det tror jeg da vil komme til at fremgå både af den offentlige debat og i form af, at der vil blive fremsendt konkrete forslag fra arbejdsmarkedets parter til kommissionen.

Når man er ekspert og sidder i sådan en kommission, tror jeg da, at man selvfølgelig også – eftersom der er tale om kloge mennesker – vil tage en hel del i betragtning, hvad det så er, arbejdsmarkedets parter peger på.

I øvrigt vil jeg også understrege, at når kommissionen er færdig, er der jo en politisk opgave. Det vil sige, at det også bliver en opgave for regeringen og Folketinget at tage stilling til de forslag, som eksperterne kommer med. Så eksperternes rapport vil jo ikke indeholde den endelige beslutning.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil egentlig gerne starte med et citat fra den tidligere socialdemokratiske svenske finansminister Kjell-Ove Feldt, som i 1994 skrev bogen »Rädda välfärdsstaten«, hvori han foreslog og argumenterede for nødvendigheden af at lave reformer af det svenske arbejdsmarked. Dengang var Sverige præget af store underskud på de offentlige finanser og af, at en meget stor andel af befolkningen var på overførselsindkomst. Han skriver i den her bog om det at lave reformer af dagpengesystemet:

Man hævder naturligvis ikke uden grund, at ubetinget tab af dagpengeretten kan tvinge et antal mennesker til at blive afhængige af socialhjælp. Men spørgsmålet er, om det er en værre skæbne end den, som nu truer titusinder af mennesker, nemlig at blive permanente modtagere af understøttelse fra a-kassen med invalide- eller førtidspension som en helt given endestation. Langtidsarbejdsløshed betragtes som den største fiasko for arbejdslinjen, i og med at mennesker passiviseres. De vender sig til den beskæftigelsesløse tilværelse – med alle den sociale risici – og ender uden for arbejdslivet for altid. At friste dem med relativt høje og sikre indkomster til at blive hængende i denne nedbrydende livsstil er ikke humant og heller ikke retfærdigt mod dem, det drejer sig om.

Jeg synes, at det er et relevant citat, når man ser på Enhedslistens beslutningsforslag om at forlænge dagpengeperioden til 4 år igen. For resultatet er jo netop, at mange mennesker permanent ender uden for arbejdsmarkedet. Når man har gået 4 år på dagpenge, er man ikke specielt attraktiv for arbejdsmarkedet mere, og det, vi kan se, og som flere undersøgelser har vist, er, at lange dagpengeperioder ender som en fødekanal ovre i førtidspensionssystemet.

I Danmark bruger vi en langt højere andel af vores BNP på sociale ydelser til borgere i den arbejdsdygtige alder end i andre nordvesteuropæiske lande. Brugte vi den samme andel til overførselsindkomster til borgere i den arbejdsdygtige alder som f.eks. svenskerne, som gennemførte nogle af de her reformer, så kunne vi spare 48 mia. kr. hvert eneste år. Siden 2000 er der kommet 60.000 flere danskere på overførselsindkomst. I samme periode har svenskerne reduceret antallet af borgere på overførselsindkomst med 75.000. En af grundene til, at Sverige har reduceret antallet af borgere, som lever af offentlige overførsler, er, at de har lavet ambitiøse reformer af deres arbejdsmarked, herunder deres dagpengesystem. Resultatet er, at svenskerne har højere økonomisk vækst. Svenskerne udbygger i disse år deres velstandsforspring i forhold til danskerne.

Enhedslisten ønsker med det her forslag at rulle dagpengereformen tilbage. Det vil medføre et velstandstab på ca. 4 mia. kr. og mindske den strukturelle beskæftigelse med ca. 15.000 personer. Det er altså 15.000 personer, som vil være på overførselsindkomst i stedet for at være i beskæftigelse.

Vi har i Danmark allerede det mest lukrative dagpengesystem i verden. Vi har den korteste genoptjeningsperiode, vi har den højeste kompensationsgrad, og vi har den længste dagpengeperiode. Der findes ikke andre lande, der har en mindsteperiode på 2 år. Så jeg vil give Enhedslisten ret i, at der er brug for reformer af vores dagpengesystem, men det skal være reformer, som øger beskæftigelsen og ikke sænker dem. Det skal være reformer, som øger velstanden og ikke sænker den. Det vil Enhedslistens forslag gøre, og derfor kan LA naturligvis ikke støtte dette forslag. Tak.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg har prøvet dagpengesystemet, især da det var med en længere periode end nu, og jeg vil ikke ønske for selv min værste politiske fjende at prøve det system.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvad ville hr. Joachim B. Olsen gøre, hvis han blev ledig og dagpengeperioden var på 4 år? Ville han finde hængekøjen frem, eller ville han gå ud og søge arbejde og hurtigst muligt se at komme i gang med at arbejde, hvis der overhovedet var noget? Ville han søge arbejde som specialarbejder, rengøringsassistent, jord- og betonarbejder eller taxachauffør, eller ville han lægge sig i hængekøjen?

Ordføreren.

Jeg vil gøre det, som langt de fleste dagpengemodtagere gør, nemlig søge arbejde. Og heldigvis er det jo sådan, at langt de fleste kommer i arbejde forholdsvis hurtigt. Den ledige går i gennemsnit ledig i 20 uger. Det er sådan set i lidt kortere tid, end den ledige gennemsnitligt gik ledig i 2004 og 2005. Dengang snakkede man sjovt nok ikke om, at det var svært at finde et arbejde.

Men dermed kan man ikke konkludere, at en lang dagpengeperiode ikke fastholder en meget stor andel af dem, der er på dagpenge, i det system. Det viser erfaringen både fra Danmark og fra udlandet. Og det er som regel dem, som måske er de svageste dagpengemodtagere, som jo trods alt er de stærkeste ledige, der bliver fastholdt i overførselsindkomstsystemet. De stærkeste ledige klarer sig nok, men de svageste bliver altså i meget vid udstrækning fastholdt i overførselsindkomstsystemet. Og det, vi kan se, er, at den lange dagpengeperiode bliver en fødekæde til andre overførselsindkomster, herunder permanente overførsler som f.eks. invalidepension. Det er der vel ikke nogen, heller ikke Enhedslisten, der synes er godt.

Hr. Christian Juhl.

Jeg er dog glad for at høre, at hr. Joachim B. Olsen opfatter sig som et menneske, som vil søge arbejde. Det vil alle ledige. Jeg har endnu aldrig mødt en ledig, som gerne ville blive i dagpengesystemet. Nej, det passer ikke; der var engang en i avisen, som man hentede frem, som af politiske grunde havde lyst til at fortælle, at han ikke gad at arbejde, men bortset fra ham, har jeg aldrig mødt et menneske, som gerne vil blive i dagpengesystemet. Det er så ubehageligt, så nedværdigende og så ydmygende, at alle vil gøre ligesom hr. Joachim B. Olsen, nemlig prøve at finde job.

Der er så nogle, der ikke finder det, og de har brug for lidt mere tryghed end andre. Er det så ikke vores opgave at sikre det, og skal de, der er så uheldige, at de ikke stod foran hr. Joachim B. Olsen i rækken, men stod bag ved og blev overskygget af hans store selvtillid og store selvbevidsthed om, at han ville få jobbet, ikke have en chance for i hvert fald at kunne forsørge deres familie indtil den dag, de får en chance? Skal de ikke have al den hjælp af samfundet, som de overhovedet kan have brug for, hvis de ellers gør alt, hvad de kan?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at alle gerne vil have et arbejde, men det er jo ikke sikkert, at alle gerne vil have det arbejde, som de lige præcis kan få. Det viser erfaringen jo også. Det er rigtigt, at da vi havde en højkonjunktur, faldt arbejdsløsheden. Det gør den heldigvis altid i en højkonjunktur. Men der var stadig væk job, som var svære at få besat. Man var stadig væk nødt til at importere østarbejdere til at tage nogle af de job, som danskere ikke gad at tage, fordi der nu pludselig var en hel masse at vælge mellem.

Det er jo det, der er et af problemerne ved at have det system, som vi har, og derfor synes jeg, at man, hvis man vil gøre noget for de svageste ledige, netop ikke skal have et system, der gør, at det er muligt at gå i 4 år på dagpenge, for har man været 4 år på dagpenge, er det ekstremt svært at få et arbejde igen. De undersøgelser, der er lavet om, hvor svært det er at finde arbejde igen efter en ledighedsperiode, viser, at det allerede efter et år bliver meget svært. Så fokus skal ikke være på at have lange dagpengeperioder, men på at skabe økonomisk vækst, så der bliver job at tage. Det gør dette forslag fra Enhedslisten, som vi behandler i dag, ikke.

Der er ikke yderligere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Juhl.

Det er altid interessant, når man efterhånden lærer hinandens argumenter at kende, når vi diskuterer de her ting. Jeg sidder og tænker på, hvorfor vi hver gang skal have at vide, at der er østarbejdere i Danmark, fordi danskerne ikke gider tage arbejdet. Det er jo forkert.

Nu har vi lige snakket om supplerende dagpenge. Har de, der siger de ting, tænkt på, at østarbejderne netop tager de job, som danskerne bliver forhindret i at tage, fordi man har et stift system med nogle dårlige supplerende dagpenge? Det er jo en af grundene. Det er jo en af grundene til, at vi netop med vores egne systemer blokerer for, at det kan være fleksibelt, og det er derfor, det kan undre, at folk, der ellers synes, at vi skulle have færre østarbejdere og flere danskere på arbejdspladserne, ikke engang vil være med til at indrette systemet, så det er fleksibelt, og så det fremmer, at alle også tager de små job, der måtte være rundt i hjørnerne.

Det har jeg tit tænkt over, men jeg mødes af en mur fra Socialdemokraterne og ud til Liberal Alliance, når vi skal snakke om de her ting, og jeg synes, det er ærgerligt. Jeg synes, det er ærgerligt, når vi i det her rum kan lave regler, som netop fremmer, at vi sådan set ikke behøver at kalde på ufaglært arbejdskraft fra andre lande.

Nå, men det var jo det her forslag, vi skulle snakke om. Da den 2-årige dagpengeperiode blev vedtaget i 2010, forsikrede Venstres beskæftigelsesminister, at kun 2.000-4.000 mennesker ville falde ud af dagpengesystemet som følge af halveringen – 2.000-4000 mennesker. Jeg tror, at hr. Hans Andersen kan huske tallet, ellers vil jeg gerne erindre ham om det.

Da Enhedslisten og den ny regering indgik finanslovsaftalen for 2012, var det helt åbenbart, at Komiske Ingers tal var fri fantasi, fuldstændig fri fantasi. Derfor forlængede vi midlertidigt dagpengeperioden med ½ år. Desværre ville regeringen ikke lave en permanent løsning. I efteråret 2012 vurderede regeringen selv, at 7.000-12.000 var udfaldstruede.

Igen afviste regeringen permanente løsninger, selv om tallet var væsentlig højere, endda mange gange højere. For som finansministeren udtrykte det: Akutjobordningens 12.500 jobopslag er en hel og dækkende løsning. Det har senere vist sig, at blot 14 pct. af akutjobbene er blevet besat af langtidsledige – 14 pct. Det er godt for de 14 pct., men det er da ikke særlig ambitiøst, når man havde regnet med, at 100 pct. af de langtidsledige skulle have et job. Det var endnu en Komisk Ali-udtalelse, der skulle medføre, at regeringen kun lod sig presse til endnu en lappeløsning, den midlertidige uddannelsesordning. Allerede da den trådte i kraft pr. 1. januar 2013, var regeringen klar over, at dens skøn på 7.000-12.000 udfald var helt i skoven. Allerede inden året var 2 uger gammelt, kom opjusteringen. Nu var tallet 17.000-23.000. Der er langt fra 2.000-4.000 og op til 17.000-23.000. Der er en verden til forskel.

I stedet for at se realiteterne i øjnene med udsigten til, at 30.000 mennesker i løbet af i år vil falde ud af dagpengesystemet, fremlagde regeringen så i sidste uge et forslag til endnu en lappeløsning – forlængelsen af uddannelsesordningen med ½ år og så en arbejdsmarkedsydelse.

Vi beklager ikke, at vi sammen med regeringen har forhandlet denne redningspakke på plads, men vi beklager i høj grad, at regeringen er dumstædig og nægter at indgå i permanente løsninger allerede nu. Der er ingen grund til at lave syltekrukker på det her område. Arbejdsmarkedets parter kender løsningen. Arbejdsmarkedets parter er klar til at forhandle med regeringen. Hvorfor i alverden skal vi gå en omvej for at komme til forhandling om det her spørgsmål? Det ligger på den flade hånd, hvordan man kan løse det. Jeg vil gætte på, at det kunne klares i løbet af efteråret.

Derfor fremsætter vi det her forslag om at rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år. Det kan være, at forhandlinger med arbejdsmarkedets parter vil give et andet resultat – 3 år eller 5 år, eller hvad ved jeg. Men det her er vores bud, for det her har vi prøvet, og vi kender resultatet. Principielt har Enhedslisten den holdning, at mennesker skal have ret – og der må hr. Joachim B. Olsen godt lytte efter, for det er jo sikkert lige til hans lomme – til dagpenge, så længe samfundet ikke kan tilbyde dem et job, og så længe de tager de job, der er ledige, og i øvrigt følger de regler, der er. Det er vores grundlæggende holdning, og den står vi fast på.

Det har vi dog set ikke nyder fremme i det her Folketing. Derfor er vores forslag, at dagpengeperioden ligesom forslaget om supplerende dagpenge føres tilbage til den ordning, der eksisterede, inden den borgerlige regering støttet af Dansk Folkeparti og De Radikale indledte deres kamp mod de arbejdsløse i stedet for at bekæmpe arbejdsløsheden.

Når Dansk Folkeparti igen og igen vender tilbage til, hvad de synes Enhedslisten skulle have nået for længst, synes jeg, det ligner en situation, hvor Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative stak ild i et hus. Vi er nu kommet til, og vi prøver at slukke ilden, så godt vi kan, og det forekommer en smule besynderligt at skulle blive skældt ud ude fra sidelinjen af brandstifterne for ikke at gøre det hurtigt og ordentligt nok, uden at de selv gider at flytte bare én spand vand. Jeg synes, det er mærkeligt. Vi kan ikke holde røven oppe på Dansk Folkeparti, bare fordi de har lavet noget skidt i fortiden. Det må de selv klare.

Arbejdsløshedsstrukturen fra 2010 og frem til i dag har afsløret, at en dagpengeperiode på 2 år ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. Det har vist sig, at arbejdsløse på store dele af arbejdsmarkedet, til trods for at de konstant er jobsøgende, deltager i alle aktiveringstilbud og i øvrigt opfylder alle de krav, de stilles over for, falder ud af dagpengesystemet og ikke er i stand til at optjene ny dagpengeret. De arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet står ikke til rådighed for dem.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Man kan mene meget om Enhedslisten, og det er der måske også mange der gør. Nogle mener noget positivt, og andre noget negativt. Jeg synes i hvert fald, at sprogbrugen måske kunne blive en anelse bedre her i Folketinget, men det må formanden jo sondere.

Jeg vil gerne sige til ordføreren, at det, vi oplever fra ordførerens side, tilnærmelsesvis er hykleri for en stor dels vedkommende. Man forsvarer alle de folk, som har et deltidsjob. Det er i hvert fald det, man påstår fra Enhedslistens side netop ved at sige, at det her forslag kunne hjælpe nogle af de folk, der har behov for et deltidsjob. Det er jo sådan, at tilbage i 2009 fremsatte hr. Christian Juhls eget parti ved fru Line Barfod et forslag i Folketinget om, at man skulle sætte dagpengebeløbet op til – hold nu fast – 30.000 kr. om måneden. Det mener Enhedslisten i fuldt alvor. 30.000 kr. om måneden skulle man kunne få på dagpenge i Danmark. Det var i 2009 midt i en finanskrise. Det ville efter arbejdsmarkedsvurderingerne og de beregninger, vi fik fra Beskæftigelsesministeriet, betyde en årlig regning på 65 mia. kr.

Så spørger jeg så ordføreren: Hvor mange mennesker i Danmark tror ordføreren ville påtage sig et deltidsjob som kassedame nede i Føtex eller Netto eller som rengøringsassistent, hvis de kunne få 30.000 kr. på dagpenge?

Tak. Jeg vil lige indskyde, at det er rigtigt, at der er regler for, hvad man må sige fra Folketingets talerstol. Der er også regler for, hvor længe man må tale.

Ordføreren.

Hvad angår spørgsmålet om, om nogle synes godt eller skidt om Enhedslisten, så vil jeg sige tusind tak for interessen. Jeg synes, at det går rimelig godt for tiden. Jeg kan snart ikke nå at følge med i meningsmålingerne, men det kan jo da hurtigt komme ned på et mere normalt niveau igen. Men tusind tak for det.

Hvad angår deltidsjob, er det ikke deltidsjob, vi snakker om i det her forslag. Det er en dagpengeperiode på 4 år. Det snakkede vi om i det sidste forslag, og det har vi afsluttet, så derfor vil jeg ikke kommentere det. Men jeg vil gerne sige en smule om højere dagpenge. Det er vores mål at få reguleret dagpengene, så de følger pris- og lønudviklingen og også egentlig kommer op og giver fuld dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er vores langsigtede mål. Hvorfor siger vi fuld dækning? Det gør vi jo, fordi det er en forsikring, og fordi de arbejdsløse er uforskyldt arbejdsløse. Det er jo, fordi konjunkturerne og fordi rige mennesker sjakrer med vores økonomi i samfundet, at vi får kriser, og hver gang de gør det, sker der det, at nogle andre må betale, og det synes vi er urimeligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er jo simpelt hen rendyrket hykleri, at hver gang der er en krise i Danmark eller en krise andre steder, siger man fra de rødes side: Jamen det er de riges skyld. Jeg er ikke selv særlig rig, det indrømmer jeg da gerne; jeg er sådan ganske almindelig og jævn, men det er da et socialt ansvar for alle, at vi tager hånd om vores samfund. Og der kan man da ikke bare sige, at det har den blå regering ikke gjort. Der synes jeg da at Enhedslisten skylder en forklaring, set i forhold til at der jo også var en dag, før hr. Christian Juhl fik indflydelse her i Danmark, og der gik det faktisk ikke så ringe endda her i Danmark.

Så siger ordføreren gentagne gange: Vi skal såmænd ikke have så stor kredit for det her, vi behøver ikke nogen tak fra nogen. Jamen hvorfor er det så, at Enhedslisten har følt trang til i dag i en række medier at indrykke farvestrålende helsidesannoncer, hvor man netop siger til sig selv: Det var søreme godt gjort af Enhedslisten, tak skal Enhedslisten have? Det er det, man har valgt at gøre.

Og hvad er det så for en redningskrans, man har givet til folk? Det er i hvert tilfælde en redningskrans, som ikke har kunnet løse et eneste af de tre problemer, som ligger i de tre beslutningsforslag, som vi nu har til behandling her i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at der er meget, jeg skal forklare Dansk Folkeparti, og det gør jeg også gerne. Men jeg kan gøre det bagefter, for jeg har jo kun 58 sekunder at gøre det i.

Med hensyn til de farvestrålende annoncer har jeg jo fortalt, at det er, fordi det er lettere at fange folks opmærksomhed med det. Og hvis hr. Hans Kristian Skibby læser annoncen, kan han se, at vi ikke roser os selv. Vi roser dem, der har været med til at presse den her udvikling igennem, til at komme med ideerne til den, og til at holde fast i, at vi skal have en løsning. Det er dem, man skal takke for det. De er i Socialdemokraternes og SF's bagland, de er i fagforeningerne, og de er blandt de arbejdsløse. Det ville da være urimeligt, at vi tog æren for det arbejde, de har lavet. Og det prøver vi at sige.

Så siger vi en anden ting i annoncen, som er det væsentlige, og som er svært at forstå for Dansk Folkeparti, nemlig at i første omgang sikrede vi i pinsen en forsørgelse til dem, der akut stod og manglede penge, og i næste runde vil vi gerne have nogle grundlæggende ændringer, og dem begynder vi på nu, bl.a. med de her forslag, og vi har også fremsat andre forslag i den her måned.

Det skulle jo egentlig ikke være så svært at forstå, at vi først slukker ilden og bagefter prøver at genopbygge huset efter brandstifterne fra Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Enhedslisten er jo rigtig dygtige til det her med det retoriske – det retoriske . De er retorisk dygtige, det må jeg sige. Men lad os nu komme lidt ned på jorden og forholde os til, hvordan verden er skruet sammen, og se på det forhold, at mennesker reagerer på incitamenter. Når Enhedslisten foreslår, at dagpengene skal ligge på et niveau, der hedder 30.000 kr., hvad forestiller man sig så sker ude i den virkelige verden? Er man i Enhedslisten så naiv, at man tror, at folk så tager beskæftigelse til 20.000 kr. om måneden?

Jeg skal bare lige forstå logikken og tankegangen her.

Ordføreren.

Det er ikke så svært at forstå, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen. Jeg har den erfaring, at selv om det koster folk at gå i arbejde, gør man det nogle gange af frygt for at forblive i dagpengesystemet. Hvorfor det? Fordi det er nedbrydende, fordi det er umyndiggørende, og fordi det nogle gange er meningsløst, hvad man bliver sat til. Ud over det har man en meget, meget kort horisont, og alle ved jo, at dagpengebeløbet i dag slet ikke slår til. Og det vil sige, at alle løber, alt hvad de kan, for at komme ud af det system, løber, alt hvad de kan, for at finde sig et stykke ordinært arbejde. For en dag falder de jo for grænsen alligevel. Og i øvrigt skal alle jo stå til rådighed, så uanset om man gav dem 30.000 kr., 40.000 kr. eller 50.000 kr., skal de stå til rådighed og tage det arbejde, der er.

Der er jo ikke nogen problemer i dagpengesystemet, hvad angår restriktioner og straffe, hvis man bare træder en lille smule forkert. Det er så ubehageligt et system, at alle vil løbe bort derfra – måske lige med undtagelse af et par stykker. Og det indrømmede hr. Joachim B. Olsen jo også før.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg må sige, at jeg er målløs. Jeg er målløs over, at en person, som jeg betragter som et intelligent menneske, oprigtigt kan stå og sige, at det ikke betyder noget for folks lyst til at påtage sig et arbejde, at de får 30.000 kr. om måneden for ikke at være i arbejde – og at de så vil sige: Nu vil jeg da gerne tage mig et job i kassen i Netto til 20.000 kr. om måneden, for det er et reelt stykke arbejde.

Er det virkelig den verden, man lever i i Enhedslisten? Eller er det bare noget, man står og siger, fordi man synes, det lyder godt? Altså, det er jo uden for enhver fatteevne, at man seriøst kan have den holdning, at folk vil tage beskæftigelse, ligegyldigt om de får 30.000 kr., 40.000 kr. eller 50.000 kr. om måneden.

Ordføreren.

Jeg har ikke set det endnu, men jeg mener ikke, at vi i Folketinget har fremsat forslag om 30.000 kr., 40.000 kr. eller 50.000 kr. Jeg har i hvert fald ikke gjort det. Og jeg vil sige, at i den her omgang diskuterer vi en forlængelse af dagpengeperioden på 4 år. Det vil jeg gerne diskutere. Jeg vil også gerne diskutere de andre ting.

Når hr. Joachim B. Olsen er målløs, skyldes det jo, at han intet kendskab har til dagpengesystemet, og hvordan det virker at være arbejdsløs. Det er den ene ting. Og så skyldes det, at han har det grundlæggende synspunkt, at det eneste, der får folk til at flytte sig, at det eneste incitament, der findes i tilværelsen, er penge, og det vil sige, at hvis man kan få nogle penge, så flytter man sig.

Vi flytter os selvfølgelig også efter penge, men vi er nogle mennesker, der lige så gerne flytter os efter et godt liv, efter en dejlig familie og en hel masse andre immaterielle ting. Det kan godt være svært at forstå. Vi flytter os også gerne væk fra ubehagelige ting som at blive sat til tåbelig aktivering; som at skulle kontrolleres af andre mennesker; som at skulle opleve den kæmpe ufrihed, der er i dagpengesystemet. Det er virkelig skræmmende for mange af os, det må jeg sige. Og hvis man forstår det, forstår man også, hvad det er, jeg siger.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Det var bare, fordi hr. Christian Juhl sagde, at Enhedslisten aldrig havde foreslået en dagpengesats på 30.000 kr. Den 28. januar 2009 har hr. Frank Aaen udtalt, at Enhedslisten foreslår, at dagpengemaksimum hæves til 30.000 kr. om måneden, så dækning for almindelige indkomster kommer op på de 90 pct. Det vil ikke bare være godt for dem, der rammes af arbejdsløshed, det vil også mindske de negative følger for økonomien, der følger af en stigende arbejdsløshed, siger hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Jeg går ud fra, at hr. Frank Aaen og hr. Christian Juhl er fra samme parti.

Ordføreren.

Nu skal jeg lige høre, om man i Dansk Folkeparti aldrig tegner visioner for, hvor man vil hen om 10 og 15 og 20 år. Det gør vi i Enhedslisten. Vi drømmer også om socialisme i Danmark. Vi snakker også meget konkret om, hvordan den skal se ud, og hvordan vi skal udvide demokratiet, hvordan vi skal forbedre forholdene for de svageste osv. Og så tager vi små skridt undervejs, hver gang vi kan få en chance for det.

Vores drøm er også, at dagpengene, der jo i 19 eller 20 år ikke har fulgt med pris- og lønstigningerne, i hvert fald i første omgang kommer derop. Hvis de gjorde det, hvis de havde fulgt med pris- og lønstigningerne, så ville det alene betyde en stigning på cirka 40.000 kr. pr. år, men skiftende regeringer har høvlet af på reguleringen af dagpengene, sådan at de ikke følger med. Det kan vi ikke tage på en gang, det indrømmer jeg gerne, og derfor er vi nødt til at tage små skridt, især når vi har med den borgerlige side at gøre. Der er vi endda nødt til at gå med meget, meget små skridt en gang imellem. Derfor tager vi det med små skridt, men vi tør også godt at tegne vores visioner, vores drøm om, hvordan det burde se ud, hvis vi en dag fik flertallet.

Hr. Bent Bøgsted.

Det var bare, fordi det lød, som om hr. Christian Juhl sagde, at han ikke havde kendskab til, at Enhedslisten havde foreslået 30.000 kr. Det var det svar, som hr. Joachim B. Olsen fik: at 30.000 kr. var aldrig blevet foreslået. Man kan så se det sort på hvidt. Det er så godt nok hr. Frank Aaen, det er ikke hr. Christian Juhl, der har sagt det, men jeg kan forstå på det her, at hr. Christian Juhl egentlig synes, at beløbet skal derop. Så skal man jo ikke stå og sige, at man aldrig har sagt det. Det skal man aldrig sige om noget, man kan finde på skrift. Det er i hvert fald farligt.

Ordføreren.

Hr. Bent Bøgsted har ret. Vi, der taler meget, skal aldrig sige, at vi aldrig har sagt noget. Vi skal nok have sagt det på et tidspunkt.

Det er sådan, at de 30.000 kr. er et langsigtet mål, og mig bekendt er det ikke stillet som forslag her i Folketingssalen. Det kan det have været, men jeg ved det så ikke. Jeg har ikke stillet det. Jeg har stillet 12 andre forslag i det her forår. Den gruppe, der sidder nu, har ikke stillet det, i hvert fald ikke endnu. Jeg vil gerne prøve at gå hjem og diskutere, om ikke vi skulle stille det, men jeg tror nu, vi vil stille det på den måde, at vi så siger, at vi i første omgang vil have noget kompensation for den regulering, folk har til gode, for det har de jo. Og så kan vi måske begynde at tage nogle skridt år for år og begynde at komme op på en ordentlig og anstændig dagpengesats.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, hvad vores langsigtede mål er. Det er, at vi skal have fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i form af dagpenge, og det vil sige, at den højeste dagpengesats skal væsentlig højere op, for der er masser af mennesker, masser af mennesker, der tjener 30.000 kr. om måneden. F.eks. tjener smedene i København i øjeblikket 33.200 kr. om måneden i gennemsnit.

Der er yderligere et medlem, der ønsker en kort kommentar, og det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Tak. Det her bliver jo meget interessant, for et er, hvad man kommer med af forslag om de 4 år, noget andet er visionerne. Vi hørte så også, hvilke visioner hr. Frank Aaen havde. Jeg vil læse op fra forslaget, hvor der står:

»Den optimale løsning på dette problem ville efter forslagsstillernes opfattelse være, at ingen kunne falde ud af dagpengesystemet uden at være tilbudt et reelt job.«

Hvis arbejdsløse ikke bliver tilbudt reelle job, går Enhedslisten så ind for en tidsubegrænset dagpengeperiode?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg skal prøve at læse min ordførertale op en gang til. Jeg kan ikke nå det hele, men jeg tager lige disse linjer:

Principielt har Enhedslisten den holdning, at mennesker skal have ret til dagpenge, så længe samfundet ikke kan tilbyde dem job, og så længe de tager det arbejde, der er ledigt, og i øvrigt følger reglerne.

Det burde være meget enkelt at forstå. Det er også et gammelt socialdemokratisk synspunkt. Jeg ved godt, at det er mere end 20 år gammelt, så hr. Leif Lahn Jensen kan ikke have ansvaret for det. Men det er et gammelt socialdemokratisk synspunkt og et synspunkt, som arbejderbevægelsen i hele perioden har sloges for.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg beklager, men for 20 år siden gik jeg ikke engang op i politik. Men det vil sige, at konklusionen er, at Enhedslisten går ind for dagpenge i uendelig tid.

Ordføreren.

Skal jeg læse det op en gang til? Det tror jeg ikke at jeg behøver. Man kan bagefter læse det i referatet.

Ja, vi synes, at folk skal dækkes ind, når de uforskyldt er blevet arbejdsløse. Selvfølgelig synes vi det. Alt andet ville være et uanstændigt og urimeligt synspunkt. Det ville være et kynisk synspunkt. Folk skal i et velfærdssamfund føle sig trygge og vide, at samfundet tager sig af dem, når de uforskyldt er blevet arbejdsløse – det værste, der kan ske for et menneske rent socialt. Da skal vi tage os af dem, lige så vel som vi tager os af mennesker, hvis de bliver handicappede, syge eller på anden måde mister evnen til at tjene penge. Det skal vi da. Det er grundideen i velfærdssamfundet, og det holder vi fast i, uanset om vennerne på venstrefløjen synes, at man godt kan gå på kompromis på det område.

Tak for det.

Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.