Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til uddannelse for ledige på dagpenge.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.04.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er social- og integrationsministeren, der i dag også fungerer som beskæftigelsesminister.

Enhedslisten foreslår, at alle ledige skal have ret til 1 års betalt uddannelse på dagpenge efter de samme regler, som gælder for den særlige uddannelsesordning. Den særlige uddannelsesordning er en midlertidig ordning, som giver de mennesker, som opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til den 30. juni 2013, ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter det tidspunkt, hvor de har opbrugt dagpengeretten. Uddannelsen skal give et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker den enkelte lediges muligheder for at komme i job. Man skal stå til rådighed og aktivt søge job, mens man er omfattet af ordningen.

Regeringen arbejder målrettet på at få indrettet beskæftigelsesindsatsen, så ledige, der har brug for opkvalificering, rent faktisk kan få et uddannelsesløft i deres ledighedsperiode. For de ledige, der har brug for det, skal indsatsen fokusere på at give den enkelte ledige nogle bedre kvalifikationer og derigennem hjælpe den ledige til flere jobmuligheder og til at stå styrket på arbejdsmarkedet fremover.

For de ledige, som allerede har tilstrækkeligt med kvalifikationer, skal indsatsen derimod have fokus på job. I den eksisterende lovgivning er der allerede en række muligheder for, at jobcentrene kan give de ledige tilbud om opkvalificering. Tilbuddet skal gives på baggrund af en konkret vurdering af, om opkvalificering vil bringe den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet. I dag er beskæftigelsesindsatsen ikke i tilstrækkelig grad med til at understøtte, at de ledige, der har brug for det, opkvalificeres.

Som bekendt har regeringen bebudet, at Danmark skal have en ny beskæftigelsespolitik. Regeringen har derfor igangsat et udredningsarbejde af hele indsatsen for ledige. Der er nedsat en ekspertgruppe til at lave et udredningsarbejde, som skal danne grundlag for en reform af den samlede beskæftigelsesindsats, hvor der er et mere målrettet fokus på opkvalificering. Målet er, at den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt – det kan bl.a. være gennem relevant opkvalificering, hvis det er det, der skal til, for at den enkelte ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. Ekspertgruppen fremlægger en rapport med anbefalinger i løbet af efteråret, og på baggrund heraf vil regeringen komme med konkrete forslag til ændringer i indsatsen.

Regeringen er enig med Enhedslisten i, at de ledige, der har brug for det, skal hjælpes til at få et uddannelsesløft og hjælpes til at få de kvalifikationer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. Men det skal ske, uden at det samtidig fører til, at ledige, som ikke reelt har brug for yderligere kvalifikationer, fastholdes i ledighed og trækkes ud af arbejdsmarkedet. Regeringen er altså med andre ord enige i formålet med Enhedslistens forslag, men ikke enige i midlerne. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for de pæne ord – i hvert fald på de områder, hvor de var pæne.

Jeg vil gerne have uddybet, hvad regeringen mener. De taler nemlig meget ofte om det, de kalder at skulle give uddannelse, for at den enkelte ledige kan komme i arbejde hurtigst muligt. Er der slet ingen kvalitetskrav fra regeringen, så vi kan få en langtidsholdbarhed? Lad os nu sige, at der er ti ledige, og de ni af dem kan svejse, og så er der én ledig, der ikke kan. Hvis vi giver ham et svejsekursus, kan han selvfølgelig også få et job som svejser, men hvis vi gav de ni af de ti ledige en uddannelse som f.eks. smede, kunne det være, at de om 10 år også ville være omstillingsparate og have så meget generel uddannelse, at de ville være meget mere mobile i fremtidens samfund, når der kommer beskæftigelse igen. Det er, som om man fokuserer meget stramt på den kortest og hurtigst mulige uddannelse. Det er jo et systemskifte – i hvert fald i forhold til Socialdemokraternes og SF's holdning til uddannelse.

Ministeren.

Nu er jeg jo ikke er ressortminister, men som jeg hører det, tror jeg egentlig, at jeg er meget enig med Enhedslisten i den betragtning, at vi skal gøre det bedre i forhold til at give folk de kvalifikationer, de har brug for. Derfor nævnte jeg også i min tale, at beskæftigelsesindsatsen i dag ikke i tilstrækkelig grad er med til at understøtte, at de ledige, der har brug for det, bliver opkvalificeret. Det er derfor, vi har brug for en ny beskæftigelsesindsats med et mere målrettet fokus på opkvalificering. Derfor – og det nævnte jeg også i min tale – har regeringen igangsat et udredningsarbejde af hele indsatsen over for ledige, og vi har nedsat en ekspertgruppe, som skal lave udredningen, der skal danne grundlag for, at vi kan lave en reform af den samlede beskæftigelsesindsats.

Hr. Christian Juhl.

Jeg synes, det er fint, når der er udredninger og alle de der ting, men i øjeblikket har vi 160.000 mennesker, som i lange perioder af deres arbejdsløshed ikke får en opkvalificering. Den der grundlæggende idé med det dobbelte uddannelsesløft mærker de ingenting til, og nogle af dem går i 2 år, 2½ år, 3 år og endda helt op til 4 år og kunne i den periode have fået en systematisk uddannelse, som måske ikke kunne have bragt dem i arbejde lige i øjeblikket, hvor der er krise, men i hvert fald forberedt dem på, at de, når opsvinget kommer igen, stod endnu mere klar, end de gør nu. Det, jeg synes vi skal fokusere på, er, at vi også kan gøre det her og nu. Vi behøver ikke vente på nogen udredning; vi ved lige præcis, hvordan det her kan klares. Tilsyneladende har forårets aktiviteter vist, at nogle af vores uddannelsesinstitutioner jo er fuldt ud klar og trimmet til at tage imod dem, så hvorfor i alverden lade de ledige gå ledig og søge arbejde, når de kunne blive bedre til at passe et arbejde?

Ministeren.

I den gældende lovgivning har vi allerede mulighed for igennem jobcentrene at give de ledige et tilbud om opkvalificering, og det tilbud skal netop gives på baggrund af en konkret vurdering af, om opkvalificeringen vil bringe den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Når det så er sagt, nævnte jeg også i min tale og i mine tidligere svar, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal give et bud på en udredning af, hvordan en ny beskæftigelsespolitik kan se ud. Jeg forventer – og det gør regeringen – at den indsats, som den ekspertgruppe så vil pege på, vil føre til et markant løft i kvaliteten for de ledige, som har brug for samfundets hjælp.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Venstre, hr. Hans Andersen.

Tak for det.

Som ministeren netop beskrev beslutningsforslaget, handler det jo om et forslag fra Enhedslisten om ret til uddannelse for ledige på dagpenge. Jeg vil indlede med at sige, at det kan Venstre ikke støtte, og jeg skal også hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Som ministeren også redegjorde for, foregår der faktisk en indsats på beskæftigelsesområdet allerede i dag. Vi bruger omkring 20 mia. kr. på vores beskæftigelsespolitik, hvis vi også tager de ressourcer med, som vi bruger på medarbejdere ansat i vores jobcentre. Så vi bruger rigtig mange penge på vores beskæftigelsespolitik, og her handler det jo sådan set om, at vi bruger de ressourcer endnu bedre, således at vi lykkes med at få de ledige tilbage i job. Der er ledige, der har uddannelse, og de skal have fokus på at finde et job. Så er der ledige, som skal have et uddannelsesløft, og der er jo altså tilbud allerede i dag om opkvalificering, hvis der er et job i den anden ende, og det synes vi er udmærket.

Men vi er sådan set meget enige i, at der er brug for, at man får bearbejdet det her område meget grundigt, og vi ser også frem til, at der kommer forslag til måder, hvorpå man kan få en mere effektiv beskæftigelsespolitik. Så samlet set kan vi ikke støtte det her, og vi ser frem til, at vi til efteråret kan få nogle gode forslag til en forbedring af vores beskæftigelsesindsats her i Danmark.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Nu har jeg 40 års erfaring med om ikke at være arbejdsløs, så i hvert fald at kende arbejdsløse, og jeg har også selv være arbejdsløs i en periode. Det var nok før ordførerens voksenperiode, men jeg kan fortælle, at da jeg var arbejdsløs, fik jeg chancen for f.eks. i et halvt år at lære at arbejde med metal. Det gav intet arbejde, og så sagde arbejdsformidlingen, som det dengang hed: Tag du at skifte over til bygge og anlæg, der må du gå endnu et halvt år. Det gav mig arbejde, og begge dele gav mig kvalifikationer, som gjorde, at jeg kunne søge her og der. Om vinteren søgte jeg på fabrikkerne, og om sommeren søgte jeg på byggepladserne, og jeg havde stort set arbejde bagefter, bl.a. fordi jeg fik den mulighed for at tage mig 1 års uddannelse.

Jeg kan forstå, at blandt Venstrefolk er det først og fremmest pisken, der er god. Altså, hvis man kan piske folk, skal de nok bestille noget. Der tror jeg, at hvis man kan gøre dem klogere og dygtigere, så skal man bare se effektivitet på det danske arbejdsmarked. Pisken duer ikke mere, den hørte til i 1930'erne eller før den tid. Derfor vil jeg gerne opfordre til at nytænke i Venstre.

Ordføreren.

Jeg tror, det handler om både pisk og gulerod i beskæftigelsesindsatsen. Det handler også om, at vi i hele vores uddannelsessystem sørger for, at de unge mennesker får en uddannelse, de kan bruge til noget, når de er færdige med folkeskolen og gymnasiet osv. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg sådan set ikke støtter synspunktet fra Enhedslisten om, at vi skal vende tilbage til 1990'erne, hvor man kunne gå på dagpenge i adskillige år og sådan set blive koblet af. Det, jeg lytter mig til, at Enhedslisten en gang imellem siger, er: Vi er sådan set tilfredse med, at man kan gå i mange, mange år på dagpenge. Det er ikke nogen hjælp.

Vi skal sørge for, at folk kommer i beskæftigelse hurtigst muligt. Så er der jo også mulighed for at blive opkvalificeret, og der er jobrotationk, for bare at nævne et tiltag, som vi kunne gøre meget mere ud af her i Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Nu kan jeg jo ikke forhindre, at ordføreren hører det, han vil høre. Uanset om jeg råbte det højt eller brugte et andet sprog, hjalp det nok ikke.

Det her drejer sig om 1 års uddannelse, det drejer sig ikke om at gå i mange år. 1 års uddannelse drejer det sig om, fordi 1 år er en rigtig god investering. Og det drejer sig ikke om at koble arbejdsløse af, det drejer sig om at koble arbejdsløse på, og det drejer sig om at give arbejdsløse en ret til uddannelse.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren ville have sagt, hvis der var nogle myndigheder, som ville bestemme, hvilken uddannelse ordføreren havde det privilegium at kunne vælge, da han var ung. Det er jo det, det drejer sig om, nemlig at give ret til uddannelse og valgfrihed og dermed frigøre kræfter hos mennesker i stedet for at give dem pisk og gulerod, som om det var en eller anden flok køer, man trak hen over græsmarken. Det er mennesker, som man skal have udviklet til at være dynamiske og yde en ekstra indsats og være endnu dygtigere på arbejdsmarkedet, og derfor drejer det sig om at give dem ret til uddannelse.

Ordføreren.

I Venstre er vi sådan set optaget af, at flest mulige kommer ud på arbejdsmarkedet, og at flest mulige er i beskæftigelse. Det er jo også derfor, at vi sammen med regeringen har lavet en vækstplan og har lavet en skattereform. Det er da for at få vækst i det her samfund.

Vi kan så se, at Enhedslisten også her i dag, tirsdag, fremsætter en række forslag, der i princippet handler om at begrænse arbejdsudbuddet. Det bidrager ikke til væksten i Danmark, det gør det altså ikke. For det er job, der skal til. Der skal være job i den anden ende, og den største hjælp til de ledige i øjeblikket er da at få skabt nogle flere job i Danmark, og ikke, som Enhedslisten har fremsat forslag om både i sidste uge og i denne uge, at man kan forblive ledig i længere tid.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, Ane Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Det vigtigste, vi som politikere kan gøre for de mennesker i vores land, der ikke har noget arbejde, er at sikre, at de får et. Det må altid være vores hovedprioritet. Men vi deler i Socialdemokratiet sådan set Enhedslistens tro på, at vi skal bruge de der perioder, hvor folk går arbejdsløse, fordi der ikke er noget arbejde at få, til at opkvalificere dem og uddanne dem og gøre dem klar til et nyt arbejde – særlig de mennesker, der arbejder i brancher, som er på vej ud af vores land, eller hvor det også i fremtiden bliver sværere og sværere at finde noget at lave. De skal opkvalificeres, så de kan skifte spor, så de kan komme over i noget andet og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor investerer vi jo også i uddannelse, og vi har sammen med Enhedslisten haft et virkelig, virkelig godt samarbejde, hvor vi har lavet en indsats, hvor vi netop går væk fra pisken, vi går væk fra de der håbløse initiativer i vores beskæftigelsessystem og over til noget, der rent faktisk giver nye kompetencer. Vi har fjernet loftet over 6 ugers selvvalgt uddannelse, vi har investeret generelt i voksen- og efteruddannelse, vi har lavet en stærk indsats for ordblinde voksne, og vi har f.eks. også skaffet flere pladser til voksenlærlinge. Det er rigtig, rigtig vigtige initiativer, når man tror på, at det er uddannelse, der skal til, og at der også senere i livet skal være brug for og plads til at lære nye ting og komme videre på nye arbejdspladser.

I forhold til den konkrete indsats i vores beskæftigelsessystem er det jo en større maskine at få lavet om. Det er også derfor, som ministeren allerede har været inde på, at der er sat et udredningsarbejde i gang. For vi deler jo i Socialdemokratiet og Enhedslisten bekymringen om, om vi nu også gør det bedst muligt for vores arbejdsløse i øjeblikket. Og vi deler den nagende følelse af, at der nok er noget, vi kunne gøre bedre og få mere for pengene ved, og derfor er det her udredningsarbejde også vigtigt. Men lad os nu lige give det tid, og lad os tage den der samlede diskussion under et. Det synes jeg vil være fornuftigt, når vi senere på året får deres konklusioner. Det arbejde er i gang, og Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget, som det foreligger.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort kommentar. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Nu lytter jeg jo altid med stor opmærksomhed, når fru Ane Halsboe-Jørgensen holder et oplæg, især i den her tid hvor vi nærmer os en helt særlig dato, som ikke er fru Ane Halsboe-Jørgensens fødselsdag, men den 1. juli, hvor det jo er alvor for ret mange arbejdsløse. Derfor er det jo rigtig spændende at høre om regeringens signaler om, at man så vil tage andre initiativer. Kan fru Ane Halsboe-Jørgensen sige noget om, om regeringspartierne er i gang med at gøre sig nogle overvejelser, som ikke skal diskuteres til efteråret, men som kan nå at blive realiseret inden den 01.07., fordi så synes jeg, at det er meget, meget interessant. I øvrigt var jeg glad for at høre om de enkeltelementer.

Ordføreren.

Men den snak er hr. Christian Juhl og hr. Christian Juhls parti jo selv inviteret med til, så det er jo så nemt. Vi har jo en fælles aftale og et håndslag på, at vi inden for ganske kort tid skal evaluere situationen og de initiativer, vi i fællesskab har taget for vores arbejdsløse i den seneste tid.

Hr. Christian Juhl.

Nå, så må vi jo vente på det. Så vil jeg gerne spørge lidt mere konkret. Lad os tage et enkelt element ud. Vi har fjernet loftet over 6 ugers uddannelse. Mener ordføreren, at 6 ugers uddannelse er nok for ledige, eller skal vi også løfte loftet over, hvor mange uger, man kan tage?

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget forskelligt for den enkelte. Jeg har set talrige eksempler på folk, der på 6 uger lige kan få det løft, der skal til for at være parat til det job, der er derude, og hvor det er fuldt tilstrækkeligt. Og så er der andre sammenhænge, hvor man måske skal helt ud at skifte spor. Det er jo også derfor, vi i fællesskab har haft så meget fokus på f.eks. voksenlærlinge osv., fordi det skal der også være plads til. Det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte har brug for. Jeg tror, vi skal kunne rumme det hele i vores system, men der er ingen tvivl om, at de 6 uger er tilstrækkeligt for mange, og at det gør en stor forskel, at den mulighed er der og nu også uden maksimalt loft over, hvor meget det må koste.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her forslag, som Enhedslisten kommer med, er, som jeg læser det, et forslag om, at man, når man har gået 2 år på dagpenge og mister dagpengene, kan gå på dagpenge i yderligere 1 år, bare man tager uddannelse. Jeg er så ikke helt klar over, hvad det er for nogle uddannelser af 1 års varighed, hr. Christian Juhl tænker på, men jeg kunne forstå, at det kunne være en kombination af flere forskellige kurser inden for det ene år.

Det er jo en diskussion, der har været oppe før. Der har været et ønske fra fagforeningerne om, at man kunne tage uddannelse på dagpenge, og de har også haft et ønske om, at man kunne tage en faglig uddannelse, der varer 3½ år, på dagpenge. Det er det så ikke her.

Vi synes, det er prisværdigt, at Enhedslisten kommer med det ene forslag efter det andet, men det, der kan undre i hvert fald os i Dansk Folkeparti, er, at der for mange af de her forslag gælder, at der ingen opgørelse er over, hvad det vil koste at finansiere dem, for det er ikke helt gratis. Det er også svært for os at bedømme, hvor mange der eventuelt vil kunne gøre brug af det her forslag.

Med hensyn til uddannelse har vi jo i forvejen en ordning med, at hvis man har udsigt til at få et job, kan man få en uddannelse i det, der er behov for, for at kunne varetage det job. Det ligger der aftaler om i dag, og den ordning synes vi jo skulle bruges noget mere. Men generelt vil det være oplagt for Enhedslisten at tage det her med til forhandlingerne med regeringen. Vi har lige hørt, at der kommer forhandlinger med Enhedslisten før sommeren om, hvad der skal ske efterfølgende, og det vil jo være oplagt for Enhedslisten at tage forslaget med der. For vi mener jo, at det er for stort et forslag at komme med som beslutningsforslag. Det skal jo forhandles på plads, fordi der også skal findes økonomi til det, og derfor mener vi da i hvert fald, at det er oplagt, Enhedslisten tager det med til disse forhandlinger.

I Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte det her forslag, og vi mener heller ikke, at man skal ind på det med, at det mere er reglen end undtagelsen, at man går på dagpenge i 2 år og så tager 1 års uddannelse på dagpenge. Det er ikke det, der er hensigten med den indsats, der skal gøres på arbejdsmarkedet. Den indsats, der skal gøres, skal være sådan, at vi siger, at når der er et job, skal man også være klar til at give det uddannelsesløft, der er behov for, for at kunne bestride jobbet, om det så er i 6, 8, 12 eller 20 uger. Det er ikke det, der spiller ind, hvis man har en aftale om, at man kan få et job.

I den forbindelse så Dansk Folkeparti gerne, at vi så kom af med 6 ugers selvvalgt uddannelse, for det er langt fra noget, der giver job. Selvfølgelig er der nogle, der kan nøjes med 6 ugers kursus, der er også nogle, der kan nøjes med 4 ugers kursus for at kunne få et job, og det skal der også være plads til, og der mener vi også at der vil være behov for at nytænke arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er behov for at lave om på arbejdsmarkedsuddannelserne, så de er mere målrettet det, der kan give et job.

Så med det som udgangspunkt kan vi ikke støtte forslaget, men vi vil anbefale Enhedslisten at tage det med til de kommende forhandlinger og så i den forbindelse får finansieringen på plads. Hvis Enhedslisten kan overtale regeringen til at være med på det her, så er det o.k., så er det jo det, der vil ske. Vi skal ikke gøre os kloge på, hvad regeringen vil i den forbindelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Tak. Nu har jeg jo tilsyneladende fået den opgave at være pædagogisk konsulent for Dansk Folkeparti. Det er en vanskelig opgave, vil jeg sige.

For 2 uger siden havde vi en debat om dele af dagpengelovgivningen, hvor hr. Bent Bøgsted næsten sagde det samme, nemlig at det ikke var en ting, som man kunne støtte. Ikke desto mindre blev jeg ringet op af en journalist i dag, der sagde, at den politiske ordfører for Dansk Folkeparti, hr. Kristian Thulesen Dahl, ville opfordre til, at de blev inddraget i forhandlinger om dagpengene, endda ændringer af lovgivningen. Så tænkte jeg: Det var da sjovt, at Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører havde sagt, at han ville stemme imod det, da jeg fremlagde det i forrige uge.

Jeg ved jo så ikke, hvad der sker i næste uge med det her forslag, men for at rette fejlene vil jeg sige: Det er 1 års uddannelse inden for dagpengeperioden. Det drejer sig om, at man tager uddannelse, hvis der er andre, der kan tage jobbet imens. Hvis ikke der findes nogen, der præcis kan fylde et job ud, må den uddannelsessøgende eller den, der er på uddannelse, selvfølgelig gå ud af uddannelsen og gå ind og passe arbejdet. Det står også i forslaget, og det er jo i øvrigt ikke nyt stof. Nu tror jeg, vi er næsten lige gamle, ordføreren og jeg, og derfor kan vi huske, at vi i 1990'erne, da Socialdemokraterne regerede i landet, havde sådan en ordning.

Ordføreren.

Jeg skulle lige se, om det var det rigtige beslutningsforslag her, for når jeg læser den tekst, der er på forsiden, kan jeg se, at der står:

»[...] inden for samme rammer som loven om forsørgelse og uddannelse (lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret [...]«.

Så siger hr. Christian Juhl, at det er inden for dagpengeperioden, inden for de 2 år. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen.

Så har jeg en rettelse til hr. Christian Juhl vedrørende det fra sidste uge – og den var jeg for øvrigt også ude med i går: Det er en masse gode beslutningsforslag, som Enhedslisten kommer med, men de skal indgå i et samlet hele, og det er der, jeg siger, at de kan indgå i en reform af dagpengesystemet, hvor man laver hele systemet om. Det er det, hr. Kristian Thulesen Dahl har henvist til. Det var også det, jeg nævnte i forbindelse med forhandlingerne i forrige uge – at det skulle indgå i et samlet hele.

Der vil Dansk Folkeparti da gerne være med til at forhandle en ny dagpengereform på plads, hvis vi ellers kan blive inviteret til det af regeringen. Det er slet ikke det, der er problemet, og der kan de her forslag da sagtens indgå som elementer. Der er rigtig meget indeholdt i dagpengesystemet, og det ved hr. Christian Juhl jo alt om. Der er mange aspekter i det.

Hr. Christian Juhl.

Ja, der er mange syge forklaringer på, hvorfor man ikke vil støtte enkeltforslag, og hr. Bent Bøgsted skal jo selv bestemme, hvad for nogle argumenter han bruger. Men det ville da være fremkommeligt, at man – hvis man havde lyst til at lave forlig her i Folketingssalen – så sagde: Ja, det der forslag var et godt element at tage med, det der var godt, men det der duer ikke. Så ville man jo vide, hvor Dansk Folkeparti stod. Her ved vi ingenting, fordi de siger nej til alt det, som Enhedslisten foreslår, og Dansk Folkeparti skal jo sådan set også selv bestemme, hvad man siger nej til.

Men jeg vil bare sige, at det her forslag stort set er gratis. Forårets erfaringer indeholder netop det element, at vores uddannelsessystem er gearet til at give folk den her rettighed på visse områder – de skal trimmes på nogle andre områder. Det betyder, at hvis man giver folk ret og pligt til f.eks. uddannelse i et antal uger i løbet af en periode som i det her forslag, så kan det bygges ind i normale dagpengeperioder. Det er det, der er det geniale ved det.

Men da Dansk Folkeparti jo ikke ønsker at støtte det, hvordan pokker skal man så få en fornemmelse af Dansk Folkepartis ønsker, og hvorfor skulle man invitere Dansk Folkeparti med i forhandlinger om et dagpengesystem? Alene det faktum, at ordføreren for ca. en måned siden sagde til mig, at han ikke ville være med til at åbne loven op igen, men at han kun ville være med til at forlænge dagpengeperioden med ½ år, gør jo, at man ikke kan finde ud af, om det er noget værd at forhandle med Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Christian Juhl sludrer lidt. Altså, Hr. Christian Juhl bliver ved med at sige: Inden for rammerne af dagpengene. Og når der så står »som har opbrugt deres dagpengeret«, er det jo 1 års dagpenge efter de 2 år, og så kan hr. Christian Juhl jo ikke komme og sige, at det stort set er gratis.

Problemet med mange af de beslutningsforslag, som Enhedslisten kommer med, og som Enhedslisten burde have taget op med regeringen i forbindelse med forhandlinger, men som Enhedslisten åbenbart ikke har magtet at tage op, er jo, at der ikke anvises nogen finansiering i dem. Det er sådan med spredehagl, i stedet for at man går samlet til regeringen og siger: Hør engang, regering, vi har de her ønsker, som vi skal have igennem – og så få det forhandlet på plads i stedet for at komme med alle de beslutningsforslag. Jeg ved ikke, hvor mange det bliver til, før vi er færdige, det kan godt være, det er oppe på 20 beslutningsforslag, eller 22, eller hvor mange det nu er. Dem kunne man taget samlet med til regeringen, som Enhedslisten jo sidder som støtteparti for, og som man virkelig har mulighed for at sætte tommelskruerne på, og sige: Det her skal vi have igennem.

Det ville være den rigtige vej at gå med alle de forslag, som Enhedslisten kommer med, i stedet for at sprede dem ud på en masse beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand.

Det er regeringens politik, at de ledige skal opkvalificeres efter behov. Det er vigtigt, at vi bruger opkvalificering og uddannelse med omtanke, så vi siger ja til uddannelse og efteruddannelse til de personer, til de medborgere, som har brug for det. Omvendt skal de, som har de fornødne kvalifikationer, have den rigtige støtte og hjælp til at finde et job og helst et varigt job.

Først og fremmest handler den aktive arbejdsmarkedspolitik om at hjælpe de personer, som falder ud af arbejdsmarkedet, tilbage igen med en god og gedigen opkvalificeringsindsats eller rettere: Det er den aktive arbejdsmarkedspolitiks rolle i den såkaldte flexicuritymodel.

Det fungerer ikke helt optimalt i dag. Det erkender vi. Det handler vi også på. Der eksisterer allerede i dag en række muligheder for opkvalificering, f.eks. gennem ordinære uddannelsesforløb. Der er også muligheder for jobrotation. Jeg skal ikke undlade at nævne her i denne forbindelse, at de ledige også har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Men vi kan gøre det bedre, og det er netop regeringens ambition med det udredningsarbejde, som er blevet søsat. Der er nedsat en ekspertgruppe, som anført af den tidligere skatteminister Carsten Koch skal se på, om vi får nok beskæftigelse for de penge, vi hvert år bruger på den aktive uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Så vi lægger op til et udredningsarbejde.

På baggrund af det udredningsarbejde vil regeringen komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan vi så at sige får den aktive arbejdsmarkedspolitik til at køre længere på literen.

Det, der er vigtigt for regeringen, er, at vi hjælper de ledige, hvad jeg også var inde på i min tale, men at vi ikke fastholder de ledige længere end højst nødvendigt. På den baggrund vil jeg sige nej til Enhedslistens forslag.

Hr. Christian Juhl, en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere for De Radikales indrømmelse af, at tingene kan gøres bedre. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at komme videre, synes jeg. Det er jo dybest set politik, vi skal lave i den her sal, og i stedet for, at der bare er et udvalg af specialister, der kigger på det, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er egentlig Det Radikale Venstres bud på, hvordan vi gør flexicuritymodellen bedre og får den til at fungere optimalt, får den til at køre længere på literen? Ikke hvad der er Koch-udvalgets mulige forslag. Hvad er Det Radikale Venstres politik på det her område? Hvad er Det Radikale Venstres konkrete forslag på det her område?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, og jeg er glad for, at spørgeren henleder opmærksomheden på det, for i den verserende debat har man det med at glemme at have fokus på selve indsatsdelen. Vi har gennemført en dagpengereform. Den kan ikke stå alene, for vi bliver nødt til også så at sige at gentænke vores indsatsdel.

Der mener jeg – og det er så mit syn på det – at vi skal se på, om ikke vi kan skrue ned for nogle af de bureaukratiske elementer, hvor man kan sige, at den der regelefterlevelse kunne der måske være mindre af, og så få mere fokus på en virksomhedsrettet og mere praktisk og pragmatisk indsats, så vi får de ledige hurtigere i varig beskæftigelse.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Jeg spurgte egentlig om, hvad for nogle initiativer De Radikale ville tage. Altså, jeg har det sådan, at det kan godt ske, at vi kan få nogle ledige ud i et halvt års arbejde ved hurtigere at skubbe dem derud, men hvis vi skal tænke på fremtiden, hvis vi skal udvikle Danmark, er det vel vigtigt, at vi tænker strategisk i forhold til uddannelse og ikke bare siger: hurtigst muligt ud hele tiden. Vi kan vel også en gang imellem sige – og vi har vel dybest set også råd til det med 150.000 arbejdsløse – at nu laver vi noget strategisk omkring uddannelse og siger: Jo bedre uddannelse de har, jo bedre kan vi også ruste os til tiden om 1, 2, 5 og 10 år. Eller er det helt uden for regeringens forståelse, at man kan tænke strategisk?

Der vil jeg gerne høre: Er det sådan, at det altid er myndighederne, der skal vurdere, om en ledig skal i uddannelse? Kan det ikke give sådan en mulighed for, at de ledige siger: Det her har jeg lyst til, det kunne være min mulighed, det ville skabe et bedre liv for mig, og det ville tilfredsstille nogle af mine drømme, og jeg ville være en meget, meget bedre borger på arbejdsmarkedet, hvis jeg fik lov til at tage den her uddannelse. Er det kun ovenfra, at man skal diktere og sige: Hvis du kan komme hurtigt på arbejde, skal du tage det her kursus? Skal der slet ingen rettigheder være for ledige?

Ordføreren.

Jeg mener, at spørgeren især i den sidste del af spørgsmålet er inde på noget meget centralt, nemlig at vi skal forsøge at inddrage den ledige mere i beslutninger omkring uddannelse, så det ikke kun er et spørgsmål om, at den ledige skal bevilges uddannelse oppefra. Jeg mener også, at nogle af de perspektiver, der er, fra de forsøg, der bliver lavet med a-kasserne omkring den gode samtale, hvor man viser mere tillid til den ledige, har nogle perspektiver for sig. For jeg tror på, at den enkelte ledige jo har lyst til at få den fornødne uddannelse, sådan at man har den bedst mulige chance på arbejdsmarkedet. Og der tror jeg faktisk også, at den ledige har meget at byde ind med selv. Jeg tror faktisk meget mere på, at vi bygger de ledige og deres selvtillid op i stedet for kun at kontrollere dem. Så jeg mener faktisk, at der kunne vi godt finde fælles fodslag, og det mener jeg også der er perspektiver for i den fremadrettede indsats.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Hvorfor synes ordføreren egentlig ikke, sådan helt straight, at det er en rigtig god idé, at folk kan uddanne sig, f.eks. på dagpenge. Altså, den ledige går jo ledig alligevel og modtager dagpenge. Jeg har jo den opfattelse, at det er bedre med en uddannet ledig end bare en ledig, om jeg så må sige. Hvis man tager det sådan fuldstændig down to basics, som det hedder på dansk, hvorfor siger man så ikke: Jamen hvorfor er det ikke fornuftigt, at folk kan uddanne sig på dagpenge?

Der snakkes en del om, at vi skal bygge selvtilliden op og sådan noget. Jamen der er jo ikke nogen bedre måde at bygge selvtilliden op på, end hvis folk tager en uddannelse. Det er vi tilsyneladende enige om, jamen hvorfor så ikke give dem muligheden? De går ledige alligevel.

Ordføreren.

Det her med uddannelse lyder også meget besnærende, jeg var lige ved at sige i længst mulig tid. Jeg tror bare, og det mener jeg også man kan få bekræftet ved forskellige undersøgelser på området, at hvis man ukritisk forlænger uddannelsesperioden generelt, vil flere blive fastholdt unødvendigt i ledighed og i mere langvarige ledighedsforløb, end godt er.

Den forrige spørger var inde på det her med, om folk skal hurtigst muligt ud. Det er ikke et spørgsmål om at sparke nogle folk ud på arbejdsmarkedet, overhovedet ikke, men det er også vigtigt, at man kommer ud på arbejdsmarkedet – og det er det, som er målsætningen for det hele – inden man sander til i langtidsledighed. For det er jo det, der er det mest kritiske, nemlig der, hvor man begynder at hænge fast i ledighed. Der tror jeg faktisk, at uddannelse kan være et rigtig godt redskab til at hjælpe de ledige, men vi skal finde den optimale mængde uddannelse for den enkelte, fordi for meget uddannelse også kan være med til at fastholde nogle i ledighed.

Hr. Henning Hyllested.

Vi er i hvert fald enige om, kan jeg høre, at det er rigtig godt med uddannelse. Hvorfor er man så ikke enig i, at det vil være en rigtig god motivation for mange til at tage en uddannelse, at de rent faktisk kan gøre det på de dagpenge, de får i forvejen? Det ville da være en klart medvirkende faktor til, at man ikke sander til i langtidsledighed. For der er en rigtig god, som det hedder på moderne dansk, motivationsfaktor i det.

Problemet, som vi vender tilbage til gang på gang, er jo: Jobbene er der ikke, og så længe jobbene ikke er der, er det vel egentlig ret godt at få uddannet folk. Og hvis det er en god motivation, at de faktisk kan uddanne sig på dagpenge, hvorfor så ikke, om jeg så må sige, score den gevinst, at det vil være et rigtig, rigtig godt bidrag til den aktive arbejdsmarkedspolitik, at man får uddannet arbejdskraften, så den er klar til at tage de job, der opstår, når opsvinget engang igen kommer.

Ordføreren.

Jamen jeg stod her på talerstolen og nikkede til tre fjerdedele af spørgsmålet, indtil hr. Henning Hyllested sagde, at der ikke er job at få. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en ekstraordinær svær situation i dansk økonomi, men der er jo faktisk jobmuligheder ude på arbejdsmarkedet. Det, der selvfølgelig er godt for dem, som allerede er indviet i jobfesten, dvs. dem, som allerede har solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, er jo, at jobåbningerne især er til stor fordel for dem. Men det, vi skal gøre, og det, der er den store opgave, er at få flere af de langtidsledige, flere af dem, som er på dagpenge, og som står til at opbruge deres dagpenge, i spil til de jobåbninger. Det mener jeg må være opgaven.

Jeg er helt enig i, at hvis det var, at arbejdsmarkedet var helt frosset til, så kunne man måske godt have en eller anden overvejelse om at forlænge uddannelsesperioden, men det er jo ikke tilfældet. Derfor mener jeg faktisk, at uddannelse er rigtig godt, og at opkvalificering er godt, men hvis vi overgør det, fastholder det flere i ledighed.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

SF mener, at der er brug for en større uddannelsesindsats for arbejdsløse. Der er mange, der har brug for flere kvalifikationer, fordi det vil give dem en større chance for at få et job. Derfor er det fint, at Enhedslisten fremsætter forslag om bedre uddannelsesmuligheder, mens man er ledig.

Men som nævnt har regeringen nedsat et ekspertudvalg, der skal se på hele beskæftigelsessystemet, som trænger til voldsomme forbedringer, herunder skal udvalget også se på, om mulighederne for uddannelse for arbejdsløse skal forbedres, og på, hvordan det i givet fald kan foregå. Som nævnt vil det her ekspertudvalg komme med en konklusion til efteråret. Derfor må vi vente på den konklusion og derefter tage stilling til, hvad der skal ske, og derfor kan vi ikke stemme for forslaget, selv om vi i SF som sagt mener, at uddannelsesmulighederne for arbejdsløse bør opprioriteres.

Jeg vil i øvrigt også minde om, at der jo for ganske nylig er indgået et forlig om vækstplanen, både del 1 og del 2, og det første forlig om vækstplanen indeholder 1 mia. kr., fordelt over 4 år, til øget brug af voksen- og efteruddannelse. Det er jo udtryk for, at regeringen prioriterer, at der skal ske noget mere med hensyn til efteruddannelse og voksenuddannelse. Det gælder jo både folk i arbejde og folk, der er arbejdsløse.

Med hensyn til dem, der er i overhængende risiko for at falde ud af dagpengesystemet, skal Enhedslisten og regeringen jo snart mødes, og vi har på SF's landsmøde her i weekenden sagt, at selv om der er taget mange initiativer fra regeringens side, er der ikke gjort nok for at hjælpe dem, der bliver ramt af den 2-årige dagpengeperiode. SF forstår og deler derfor fagbevægelsens bekymring for de titusinde af arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet, hvilke vi i SF ikke bare passivt vil se på. Det hedder det bl.a. i den udtalelse, vi har vedtaget.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har også med stor spænding lyttet til SF's årsmøde, og jeg er da glad for den store erkendelse, der er blandt SF's årsmødedeltagere om behovet for, at der sker noget mere op til den 1. juli – det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også over den positive bemærkning om, at uddannelsesmuligheder for arbejdsløse bør prioriteres.

Jeg vil gerne høre hr. Eigil Andersens mening om, hvorvidt vi skal give arbejdsløse ret til at vælge, altså have en indflydelse på, hvad de skal bruge deres tid til, mens de er arbejdsløse, f.eks. at tage den uddannelse, som man har drømt om, eller f.eks. at forberede den uddannelse, man så kunne tage senere hen i livet.

Ordføreren.

Der bliver det spændende at se, hvad det her ekspertudvalg vil komme med i efteråret. Jeg vil sige, at jeg tror, man måske skal gå en anden vej end at give det totalt frit, men jeg tror til gengæld, man skal løsne mere op for mulighederne. Og hvad mener jeg med det? Hvis vi nu et øjeblik tænker visionært og f.eks. tænker på, at der er en række ufaglærte, der har brug for at blive faglærte, så er det jo sådan, at en del af de her ufaglærte i forvejen har et vist branchekendskab, som de kan bygge på, og det betyder, at de måske kan blive faglærte i løbet af 1½ år. Det er noget, der tales om i fagbevægelsen. Og der er det klart, at med en 2-årsdagpengeperiode er det en meget stor mundfuld, hvis de 1½ år spiser af dagpengeperioden. Der tror jeg, at det på længere sigt – det er ikke noget, der kan laves lige nu – kunne være en god idé, hvis man sagde, at en sådan uddannelse fra ufaglært til faglært på 1½ år, som bliver bevilget af jobcenteret, i givet fald kunne tælle som en død periode i dagpengesystemet. Men det er altså en tanke og ikke et konkret forslag, der bliver fremsat nu.

Hr. Christian Juhl.

I forhold til den periode, hvor man er arbejdsløs, og hvor man intet arbejde kan finde, opfatter ordføreren ikke det som en bedre investering, at man får mulighed for at vælge den uddannelse, man nu kan nå, vel vidende at man selvfølgelig skal stå til rådighed, og vel vidende at der kan blive brug for en midt under den uddannelse? Er det ikke lidt for meget tomgang, at man bare går og venter og kun søger arbejde? Kunne tiden ikke bruges fornuftigere, sådan at man ikke kun havde de 6 uger, men at man reelt havde f.eks. 12 måneder, som man kunne råde over og bruge, hvis det overhovedet var muligt at få uddannelsessystemet til at passe dertil?

Ordføreren.

Jeg tror, at det største udbytte af det her vil komme, hvis det er sådan, at det indgår i en jobplan. Men der mener jeg så til gengæld, at hvor det i dag er sådan, at der er mange arbejdsløse, som bliver mødt af et nej i jobcentrene – for det er de meldinger, jeg får fra en del arbejdsløse – bør vi konstruere et system, der gør, at den arbejdsløse i højere grad vil møde et ja i jobcentrene. Det har selvfølgelig også noget med økonomi at gøre, altså om der er penge til det, og der mener jeg, at det godt kan komme til at spille en stor rolle med den milliard kroner, der er afsat i vækstplanen til øget voksen- og efteruddannelse.

Hr. Henning Hyllested, kort bemærkning.

Med hensyn til at den arbejdsløse skal mødes af et ja i jobcenteret, er hr. Eigil Andersen så ikke enig med mig i, at det faktisk skal være en rettighed, som den arbejdsløse kan møde op med? Så skal det ikke være noget med at komme med hatten i hånden eller noget i den stil. Det skal være en rettighed – jeg har ret til uddannelse – og så er springet jo sådan set nemt: Jeg kommer her, jeg er ledig, og jeg skal alligevel have dagpenge, så hvorfor kan jeg ikke få mine dagpenge med til den uddannelse, som jeg har ret til at tage? Det vil jeg gerne have hr. Eigil Andersens kommentar til.

Ordføreren.

Altså, når jeg siger, at jeg tror, at man skal gå den vej, at man i højere grad skal lade den arbejdsløse mødes af et ja til uddannelse i jobcenteret, så ligger der selvfølgelig også i det, at jeg så forudsætter, at det skal godkendes i jobcenteret. Men det mener jeg, som jeg har prøvet at være inde på, så til gengæld har været styret alt for stramt, altså sådan som det har kørt hidtil. Og der bør siges ja i flere tilfælde.

I øvrigt lagde jeg også under et af de foregående indlæg mærke til, at der blev diskuteret, om det ikke skulle være sådan, at den arbejdsløse i højere grad skulle have indflydelse på, hvad der skete. Det mener jeg sådan set gælder generelt i forhold til jobcentrene, herunder i forbindelse med uddannelse.

Så jeg mener, at det skal styrkes, og at det bør man arbejde videre med. Jeg er meget spændt på, hvad det der ekspertudvalg kommer med af forslag. Men jeg tror, at man skal gå den vej, at det skal være en del af en godkendt jobplan.

Hr. Henning Hyllested.

Er hr. Eigil Andersen ikke enig med mig i, at en uddannet ledig til enhver tid faktisk er bedre end en uuddannet ledig, og at der derfor måske bør være en vis tolerance, med hensyn til hvad det egentlig er, den ledige gerne vil uddanne sig som, altså at der ikke skal være de der meget stramme tøjler fra jobcentrenes side, med hensyn til hvad man har brug for og ikke har brug for, fordi det under alle omstændigheder er med til at booste selvtilliden og i øvrigt opkvalificere folk i det hele taget?

Derfor vil jeg stadig væk spørge: Er hr. Eigil Andersen ikke enig med mig i, at det er en rigtig god motivation, hvis den ledige kan stille sig op og sige: Jeg har for det første ret til at tage noget uddannelse, og for det andet kan jeg holde skindet på næsen, for jeg har mine dagpenge med mig til at uddanne mig for, i hvert fald i en periode? Er han ikke enig med mig i, at det vil medføre en voldsom opkvalificering af arbejdskraften, så den er klar, om jeg så må sige, til de ledige jobs, der forhåbentlig opstår, når opsvinget engang måtte komme?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at hvis vi har et menneske – i det her tilfælde en person, der er arbejdsløs – som kommer og siger, at vedkommende frygtelig godt kunne tænke sig at uddanne sig til sådan og sådan, så er det en fantastisk god motivationsfaktor. Jeg mener, at det vil være af stor værdi, at vi på den måde får skabt et arbejdsløshedssystem, hvor der i højere grad bliver taget hensyn til det enkelte menneske, herunder det enkelte menneskes ønsker, frem for bureaukrati og firkantede regler, som i høj grad plager beskæftigelsessystemet i dag.

Men hvis man giver det helt frit, tror jeg også, at man kan forestille sig, at der kan blive valgt nogle uddannelser, som måske ikke er så hensigtsmæssige. Så jeg tror nok, det er en god idé at tage det skridt for skridt og så se på, om jobcentrene og hele systemet kan udvise en større venlighed og større positivitet over for at bruge uddannelseselementet. Og det håber jeg at vi når frem til i efteråret.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tusind tak. For det første synes jeg, det er underligt, at man kommer med et beslutningsforslag, som man ikke har finansieret. Vi ved ikke, hvad det her koster, og derfor bliver det jo svært at tage stilling til det. For det andet vil jeg sige, at erfaringerne fra 1990'erne om uddannelse af ledige jo ikke var entydigt gode. Mange blev fastholdt i uddannelsessystemet. Det var sådan set ikke til fordel for de ledige selv. Det medførte lavere anciennitet på arbejdsmarkedet og dermed en lavere livsindkomst. Det er også sådan, at uddannelse selvfølgelig kan være en god idé, hvis det medfører et job, altså at man ved: Hvis jeg får det her truckcertifikat, er der et job til mig, eller hvis jeg får det her svejsekursus, venter der et job i den anden ende. Så kan uddannelse selvfølgelig være en god ting. Men uddannelse for uddannelsens skyld er ikke nogen god ting. Så må det også være sådan, at ledige, som har kvalifikationerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, selvfølgelig skal blive og søge arbejde. De skal ikke sidde på uddannelsesbænken.

Så alt i alt er det her et forslag, som vi ikke kan støtte i Liberal Alliance, og vi mener sådan set heller ikke, at det er et forslag, som hjælper de ledige. For vi har ret mange erfaringer fra 1990'erne, hvor mange blev fastholdt i uddannelsessystemet. Det medførte, som jeg sagde, lavere anciennitet og lavere livsindkomst. Så selv om intentionerne måske er gode, viser erfaringerne, at det her ikke er den rigtige medicin. Tak.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Nu har jeg jo efterhånden lært, at hvis man skal imponere en akademiker, skal man bare spørge om noget med evidens. Det betyder, om der er bevis for det. Det ved ordføreren sikkert godt. Og jeg vil sige, at jeg endnu ikke har set – nu skal jeg bruge det rigtige udtryk – evidens for, at mange blev fastholdt i uddannelsessystemet i 1990'erne. Tværtimod var der mange, der fik deres livs chance og kom ud, og de har i dag fast arbejde og har haft det siden 1990'erne. Jeg kan nævne navnene på de første 300-400 stykker, som jeg personligt kender.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvor pokker ligger den evidens for, at mange blev fastholdt i uddannelsessystemet?

Ordføreren.

Jeg mener, at Arbejdsmarkedskommissionen beskrev erfaringerne fra 1990'erne, men jeg vil meget gerne komme med det. Lige nu, på stående fod, kan jeg huske en bog, der er skrevet af Gunnar Viby Mogensen, forskningschefen i Rockwool Fonden gennem mange år. Jeg tror endda, at han er tidligere socialdemokrat. Men det er en ganske anerkendt forsker, som har skrevet en bog, der hedder »Det danske velfærdssamfunds historie«, hvori han beskriver den politik, der blev ført i 1990'erne, herunder også uddannelsestilbuddene, der var dengang. Han beskriver ret indgående, at erfaringerne var, at mange blev fastholdt, og det var ikke til deres egen fordel.

Christian Juhl.

Tak. Nu har jeg jo også lært, at der er forskel på erfaring og evidens, og at akademikere har en tendens til at nikke af vi andres erfaring. Jeg vil sige, at hvis der er skrevet en bog om, at der er erfaring for det, kan jeg jo så konkludere, at der ingen evidens er for, at nogen blev fastholdt i systemet dengang.

Så vil jeg gerne stille et personligt spørgsmål til ordføreren. Det er ikke for at være ubehøvlet. Det er af ærlig interesse. Hvordan føles det, hvis man selv har fået en meget stor uddannelse, at stå og give karakterer og sige, at uddannelse for uddannelsens skyld ikke er nogen god ting, som ordføreren siger? Men hvis nu du og jeg har fået en uddannelse, vi ikke lige har brugt, så burde vi jo nok skulle betale pengene tilbage, hvis den påstand holder.

Jeg vil gerne høre: Er det ikke sådan, at hvis folk ikke i deres ungdom har fået sig en uddannelse, burde de vel have en eller anden ret til så at kunne løbe det ind og få en chance senere i livet, hvis ellers samfundet kan bruge det? Derfor mener jeg, at det er rigtig godt, at vi har uddannelse, som folk tager af lyst. Så lærer man mere. Men det er vel også godt at have et lille overskud. Altså, nu kender jeg ikke ordførerens uddannelse, men det kan være, at der er for mange af dem, og så har det måske været spildt, at ordføreren har taget den uddannelse, han har taget. Jeg mener: Kunne vi ikke godt have den der ret til uddannelse, som vi engang snakkede om?

Ordføreren.

Folk har vel også ret til uddannelse i Danmark. Man kan komme i gymnasiet, man kan komme på universitetet osv. Det er – i gåseøjne – endda gratis. Det er det jo så ikke. Man betaler i dyre domme for det. Men der er jo ret til uddannelse i dag. Men det her forslag, sådan som jeg forstår det, drejer sig om, at man, hvis man er ledig og på dagpenge, skal have ret til uddannelse. Jeg siger så, at det tror jeg ikke er en god idé, heller ikke for de arbejdsløse, idet der er erfaringer fra 1990'erne, der viser, at folk blev fastholdt i ledighed, ikke kom ind på arbejdsmarkedet, og det er ikke til nogens fordel. Og så kan jeg da som en ekstra bemærkning sige, at det er rigtigt, at jeg har fået en uddannelse og også har gået på universitetet, men den har ikke kostet skatteborgerne noget, da jeg gjorde det i et andet land.

Hr. Christian Juhl. Nej, hr. Christian Juhl har været her en gang til. Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det er sådan også lidt i forlængelse af den der diskussion om uddannelse for uddannelsens skyld og det der med, at man jo ikke skal fastholde folk i uddannelse. Jeg troede, at det allerstørste problem – det er det, jeg støder meget på – er det der med, at man søreme ikke skal fastholde folk i ledighed. Jeg troede, at det lå os meget mere på sinde, og at det var det, det handlede om.

Er det ikke rigtigt, at manglende uddannelse jo da i høj grad kan være med til at fastholde folk i ledighed, og at folk uden uddannelse i stor udstrækning har den største risiko for at blive ramt af ledighed? Og er det ikke et langt, langt større problem at bekæmpe bl.a. med forslaget her ved at give en rigtig god motivation for at sige, at man tager en uddannelse, og at man faktisk samtidig kan sikre skindet på næsen, mens man tager i hvert fald dele af uddannelsen? Det troede jeg var et større problem, vi skulle konfrontere, end det at fastholde folk i uddannelse. Jeg ved ikke, om man sådan kan blive evighedsstudent i AMU-systemet eller sådan noget. Det har jeg ikke oplevet i hvert fald. Det er der, jeg har taget min uddannelse, skal jeg lige sige.

Ordføreren.

Jamen uddannelse er en rigtig god ting. Det tror jeg ikke at der er nogen der er i tvivl om her, men jeg forholder mig bare til det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat i dag, og det går på uddannelse, hvis man er ledig, altså hvis man er på dagpenge. Nu synes jeg, at ordføreren sådan taler generelt om uddannelse, og der må jeg bare henvise til, at der er nogle erfaringer fra 1990'erne, og jeg kan forstå, at det her beslutningsforslag helt specifikt går ud på at genindføre den lovgivning, der var i 1990'erne. Der er en grund til, at den ikke findes mere, og det er, at man fik nogle negative erfaringer med, at folk blev fastholdt i ledighed. For de var jo ledige, de kom ikke ind på arbejdsmarkedet, og dermed gik de glip af anciennitet og fik dermed en lavere livsindkomst. Så den måde, det var bygget på i 1990'erne, var ikke ubetinget til de lediges fordel.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg tog såmænd bare udgangspunkt i, og det kan jeg også forstå på ordføreren, at vi sådan set er enige om, at uddannelse er godt – som sådan et generelt udsagn. Uddannelse er godt, og så gælder det vel også om på alle mulige måder at motivere folk til at tage en uddannelse, allerhelst selvfølgelig en uddannelse, som umiddelbart kan føre til job, men det kan man jo aldrig sige på forhånd. Der kan vi sige, at hvis man tager et truckcertifikat, kan man nok få et job. Det kan også være, at det job først kommer om et år, fordi opsvinget først kommer om et år, og så kommer de der truckjob rundtomkring. Så det handler vel egentlig om at skabe den motivation, der gør, at folk overhovedet vil tage en uddannelse.

Der kan man selvfølgelig bruge pisk og gulerod, og jeg har fattet, at det her Ting i høj grad anvender pisken. Men her var jo mulighed for trods alt at sige, at her er også lidt gulerod. Det er egentlig ikke noget, der koster noget, for den ledige skal jo alligevel have understøttelse, er alligevel på dagpenge. Hvorfor så ikke bruge perioden og dagpengene til at få uddannet arbejdskraften til de job, der måtte komme?

Ordføreren.

Men jeg synes jo bare, at ordføreren blander tingene sammen, for det her forslag handler om – jeg har muligvis misforstået beslutningsforslaget – generel uddannelsesret til ledige, altså at man vil genindføre den lovgivning, der var i 1990'erne. Der må jeg bare henvise til, at der har man så nogle erfaringer, og de var ikke entydigt positive.

Så taler ordføreren om, at uddannelse kan være godt, hvis man ved, at det fører til et job – hvis man f.eks. har fået tilbudt et job og får at vide, at man skal have et truckcertifikat, eller hvis man har fået tilbudt et job og får at vide, at man skal tage det her svejsekursus. Så er det selvfølgelig ubetinget en god ting. Men jeg mener ikke, at uddannelse bare for uddannelsens skyld er en god ting, ikke når det handler om ledige, og det er det, det her beslutningsforslag handler om. Jeg mener, at ledige, der har kvalifikationerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, skal søge arbejde. De skal ikke over i uddannelsessystemet, de skal ikke have ret til at komme ind i uddannelsessystemet, hvis de har kvalifikationerne i forvejen til at begå sig på arbejdsmarkedet. Det mener jeg sådan set bør være indlysende logik for de fleste mennesker.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg fandt det meget interessant at høre Liberal Alliances holdning til folk: Nogle skal arbejde, mens andre så skal have ret til at få en fin uddannelse i deres unge dage, hvis de ellers har hovedet til det. Jeg har det sådan, at alle mennesker i Danmark burde have ret til en uddannelse, og jeg tror, at det ville være rigtig godt for Danmark og ikke mindst for erhvervslivet, men tilbage til forslaget.

Nu prøver jeg at forklare stille og roligt, hvad forslaget skal sikre, så alle kan fange det, for jeg kan høre, at et par af ordførerne slet ikke har forstået forslaget, men det er måske, fordi man ikke var voksen eller dengang ikke var opmærksom på arbejdsmarkedet, da det her fungerede. Det var nemlig et relativt genialt forslag, som Nyrupregeringen havde fundet på på det tidspunkt. Nu kan jeg se, at formanden retter sig lidt op i stolen, og det er jo dejligt.

Forslaget skal sikre, at ledige får ret til 1 års uddannelse på arbejdsløshedsdagpenge, så de kan opkvalificere sig eller blive omskolet – og ministeren bedes bemærke, at jeg sagde arbejdsløshedsdagpenge, og at jeg ikke sagde på kontanthjælpslignende forhold, som det er blevet tolket. Det er blevet et mantra i debatten om arbejdsløshed, at ledige er for dårligt uddannet. Det er en sandhed med mange modifikationer – det vil jeg medgive – og det kan man se af, at mange nyuddannede havner i ledighed. Selv højtuddannede nyuddannede havner i ledighed. Rigtigt er det derimod, at der aktuelt sker mange forskydninger i, hvilke uddannelser der efterspørges på arbejdsmarkedet. Vi står altså i en situation, der skriger på efteruddannelse. Derfor er det helt nødvendigt med en stærkere indsats for at uddanne folk, der under krisen er blevet skubbet ud af arbejdsmarkedet til arbejdsløshed.

Uddannelsesniveauet for de arbejdsløse er lavere end for arbejdsstyrken som helhed. Vi hørte jo også under debatten om kontanthjælp, at den er ekstremt meget lavere. Jeg tror, at det er helt op mod 90 pct., der ikke har en uddannelse af dem, der er på kontanthjælp. For uuddannede er der et kraftigt behov for at blive faglært eller for af få en systematisk tillæring, hvis de skal leve op til arbejdsmarkedets voksende og forandrede krav. Der kan være mange grunde til, at de pågældende ikke fik en uddannelse efter endt skolegang – det kan være økonomi, det kan være familiebaggrund, det kan være manglende modenhed osv. – men de står nu i en situation, hvor motivationen til at begynde en uddannelse er så meget større end før. For allerede uddannede faglærte, mellemuddannede eller højtuddannede er der et stort samfundsmæssigt behov for at efteruddanne og videreuddanne dem. Alene den teknologiske udvikling og produktionsmæssige organisering betyder, at man ikke kan forlade sig på den uddannelse, man en gang har gennemført.

Der er desværre ikke meget, der tyder på, at arbejdsgiverne løfter deres del af ansvaret. Det gælder både de offentlige og de private arbejdsgivere. Det er ærgerligt. Jeg vil gerne være med til at presse dem til at yde mere. I stedet er det de dårligst uddannede, der bliver prikket i fyringsrunderne. Det er alt for let og for billigt for arbejdsgiverne at sige: Dem, vi ikke kan se noget perspektiv i, prikker vi lige på skulderen og siger ud med dem, når vi alligevel skal fyre. Derfor er der så mange med for lidt uddannelse blandt de arbejdsløse.

Vores forslag bygger på den tanke, at man skal kunne bruge en arbejdsløshedsperiode til at indhente den forsømte uddannelse, videreuddannelse eller efteruddannelse. I praksis betyder det – og prøv nu at lytte lidt efter, for nu svarer jeg på en del af spørgsmålene – at man kan fritages for at stå til rådighed, mens man deltager i en uddannelse på op til 1 år. For os må forudsætningen gerne være, at andre arbejdsløse med samme kvalifikationer skal kunne besætte eventuelle ledige stillinger, der måtte dukke op undervejs. Det vil sige, at der skal være en kapacitet til at dække alle job på arbejdsmarkedet, så kan det her lade sig gøre. Den, der uddanner sig, får så at sige lagt sin arbejdsansøgning i bunden af stakken. Hvis der opstår en situation, hvor der ikke er en eneste arbejdsløs til rådighed til et ledigt job, må den pågældende jo afbryde sit uddannelsesforløb og gå ind og arbejde og så på et senere tidspunkt tage sin uddannelse.

Jeg vil sige, det er muligt, at det her forslag er fremmed for mange folketingsmedlemmer, men der må vel være enkelte fra regeringspartierne, der erindrer, at denne ret til uddannelse på dagpenge for langtidsledige faktisk eksisterede i midten af 1990'erne – jeg tror, at den hed § 62 B – og der er måske endda enkelte her i salen, der dengang stemte for den ordning. Jeg kan på det kraftigste afvise, at der er bevis for, at den ikke fungerede. Den fungerede enormt godt og var til stor glæde og tilfredshed for mange, mange ledige, der så fik en træls periode til at gå med at blive bedre stillet på arbejdsmarkedet, og som fik en træls periode til at gå med at kvalificere sig til det, de måske havde drømt om hele livet, men som de aldrig havde fået en chance for, nemlig at begynde på noget uddannelse.

Ordningen blev kun afskaffet, fordi folk syntes, at den gammeldags metode at behandle arbejdsløse på er bedre, nemlig ligesom Venstres ordfører, der sagde, og nu oversætter jeg lidt frit: Vi behandler de arbejdsløse, ligesom vi behandler køerne derhjemme på gården; vi giver dem et rap i røven med pisken, eller også lokker vi dem med en roe, for det er de eneste to måder arbejdsløse og køer kan forstå på.

Det vil jeg gerne advare imod. Det er en gammeldags holdning at se på arbejdsløse på den måde. Hvis vi ikke ser på dem som dynamiske mennesker, der bare ikke har fået mulighed for at få en uddannelse, kan vi ikke udvikle vores samfund. Så bruger vi ikke den ressource, der faktisk går lige foran os, men som i dag ikke får lov til at bruge det. Derfor det her lille forslag, som ganske rigtigt af hr. Henning Hyllested blev omtalt som et meget billigt forslag, for folk skal jo i dagpengeperioden alligevel have deres dagpenge. Vi har skolerne stående, de er slet ikke fyldte endnu, og vi har rigtig, rigtig mange muligheder – det har vi set i det her forår – for at skolerne kan yde meget mere til vores ledige. Hvorfor pokker ikke benytte sig af det?

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Tak. Det var, fordi ordføreren bad om dokumentation og evidens, og så vil jeg citere Lars Skipper, som er seniorforsker i kommunernes og regionernes analyseinstitut KORA, som i 13 år har forsket i, hvordan uddannelsesaktivering såsom 6-ugerskurserne virker for at få de ledige i arbejde. Han siger, at alle evalueringer, der er lavet af uddannelsesaktivering, samstemmende viser, at effekten er negativ eller meget lille, og at den slet ikke står mål med de omkostninger, der er ved det, siger seniorforskeren.

6-ugerskurserne blev til i 1990'erne under Nyrupregeringen. I 2011 lavede Rambøll på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen den eneste evaluering, der er lavet af 6-ugerskurserne, siden de blev indført. De konkluderede, at selvvalgt uddannelse, der ligger tidligt i ledighedsforløbet, fastholder ledige i ledighed. Der var lidt evidens.

Ordføreren.

Var der et spørgsmål? Så vil jeg gerne svare på det. Hvis ordføreren spørger, om jeg er enig med den her professor om, at 6-ugerskurser ikke er sådan noget at råbe hurra for, så er jeg fuldstændig enig. Det er der ikke meget at hente i, 6-ugerskurser, især ikke i den model, som den forsker har kigget på. Nu kan han jo så begynde at kigge på, at vi får løftet loftet, så vi får de dyre kurser med, og hvis vi nu fik det her forslag med, så fik vi et helt års kurser med. Det tror jeg bestemt ville give en enorm effekt, især når vi laver det på de her betingelser. Jeg har netop understreget, at vi ikke er for, at folk skal fastholdes. Hvis der er noget arbejde, så skal de selvfølgelig tage det. Det tror jeg også at ordføreren forstod, ellers vil jeg gerne læse det op en gang til.

Hr. Joachim B. Olsen.

Er det sådan Enhedslistens generelle tilgang til politik, at den skal baseres på tro og ikke på viden? Og kan man bare forkaste al forskning, der bliver lavet?

Ordføreren.

Der tror jeg ikke at Enhedslisten er hverken bedre eller ringere end andre. Vi vælger selvfølgelig de videnskabelige rapporter ud og prøver at bruge dem, hvor vi kan. Hvis der er en professor, der argumenterer for en, så kan man jo da nævne ham som sådan en slags ekstra argument. Ellers bruger vi vores sunde fornuft og vores erfaring. Det er der i hvert fald nogle af os der gør. Det bruger vi i vid udstrækning. Jeg har ved tidligere debatter prøvet at forklare, at det dybest set er den bedste måde at lave politik på, nemlig ved at sige: Jamen jeg har 40 års erfaring med kollegaer, der har været arbejdsløse, jeg ved godt, hvad det her handler om, og hvad der gavner dem. Det skal en eller anden teoretiserende professor ikke komme og forklare mig, det må ordføreren undskylde.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.