FÆU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 14: Indberetning nr. 3/2013 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Indberetning nr. 3 / 2013Emner:•Færøerne er på vej ind i endnu en pelagisk fiskeristrid. En færøsk tredobling af sildekvo-ten og fortsat uenighed med Norge og EU om makrelkvoten kaster Færøerne ud i en dob-belt strid om fiskerirettigheder. Store værdier står på spil for Færøerne, idet kvoterne formakrellen og nordhavssilden kan vise sig at have en værdi på 1,7 mia. kr.Beslutningsforslag om bevillingsrammen for 2014 er fremsat. Der budgetteres med etlandskasseunderskud på 235 mio. kr. i 2014, men det er fortsat landsstyrets mål at fåoverskud i 2016. Af forslaget fremgår det, at landsstyret nu ønsker at indgå en treårig af-tale om bloktilskuddet for 2014-2016.Sambandspartiet har afholdt landsmøde, hvor bl.a. bloktilskuddet og en færøsk forfatningblev drøftet.Et forslag fra Republikanerne om at bevare Færøernes Landsbank faldt i Lagtinget. Fæ-røernes Landsbank er hermed ikke længere eksisterende fra 1. april 2013.Landsbankens har fremlagt sin seneste og sidste økonomiske redegørelse. Landsbankenforventer en mindre økonomisk fremgang i 2013 og ser problemer for landsstyret med atnå målet om overskud i 2016.Nye medlemmer til Færøernes Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd anser det for pro-blematisk, at landskassen øger gældsbyrden.Færøernes repræsentation i London lukker alligevel ikke.Færøerne og Island har underskrevet en erklæring om styrkelse af det erhvervsmæssigesamarbejde mellem landene.BankNordik og Eik har præsenteret tilfredsstillende resultater for 2012.Nyt uddannelsescenter til 515 mio. kr. skal stå klart i Tórshavn sommeren 2016.

Færøerne har tredoblet sin egen sildekvote og makrelstriden fortsætterLandsstyremanden for fiskerianliggender, Jacob Vestergaard, har ved udgangen af marts besluttet,at den færøske egenkvote for nordhavssild for 2013 skal være 17 pct. af den samlede ICES-anbefaling. Dette sker efter, at EU, Norge, Island og Rusland har indgået en aftale, der ikke levnerplads til, at Færøerne kan få mere end de 5,1 pct., som aftalerne har givet Færøerne de foregåendeår.Samtidig har landsstyremanden valgt at fortsætte samme linje vedrørende makrelkvoterne, som manhar fulgt de seneste par år. Derfor ligger Færøerne nu i en strid på to fronter om fiskerettigheder forde pelagiske fiskearter. På den ene side, lige som Island, imod EU og Norge i forbindelse med

uenighederne om makrelkvoten, og på den anden side alene imod EU, Norge, Island og Ruslandvedrørende fordelingen af nordhavssilden.Beslutningen har skabt røre i den færøske industri. På den ene side er foreningen for færøske pela-giske rederier ”Felagið Nótaskip” enige i landsstyremandens afgørelse og mener, at sildekvoten erhelt i tråd med, hvor stor en andel af nordhavssilden Færøerne har ret til. Modsat frygter FærøernesArbejdsgiverforening, hvilke konsekvenser dette kan give for færøsk eksport i forbindelse med etmuligt boykot fra EU imod færøske varer – herunder også lakseksporten, som nu i en årrække harværet en af grundpillerne under færøsk økonomi.De store pelagiske kvoter skaber dog optimisme i dele af landet, som ellers siden 90’erne har lidtunder arbejdsløshed og folkefraflytning. I Tvøroyri på Suderø åbnede der en pelagisk forarbejd-ningsfabrik for omkring et år siden. Den har givet en helt ny hverdag for de knap 5.000 indbyggerepå øen, som nu oplever, at en del af ungdommen flytter tilbage, fremgang for det lokale serviceer-hverv og store skatteindtægter til de kommunale kasser. Det er netop blevet besluttet at udbyggefabrikken og lokale erhvervsdrivende har købt et pelagisk fiskeskib til øen. Også i Kollafjørður inærheden af Torshavn udbygges den nuværende pelagiske forarbejdningsfabrik og andre steder ilandet bliver der investeret i fangstfartøjer.Dette sker samtidig med, at det i længere tid har gået ned ad bakke for det traditionelle fiskerier-hverv, både når det gælder de små fiskerbåde og de større trawlere og langlineskibe, der fisker ifærøsk farvand.Sammenlagt udgør den autonome kvote for nordhavssild og den autonome kvote for makrel denstørste pelagiske egenkvote for Færøerne nogensinde. Havde man holdt sig til de gamle aftaler,kunne Færøerne fiske ca. 60.000 tons pelagisk fisk, hvoraf silden udgjorde ca. 30.000 tons og ma-krellen ca. 30.000 tons. Men ud fra den autonome kvote kan der nu i færøsk område fiskes sammen-lagt godt 260.000 tons pelagisk fisk; 105.000 tons sild og 158.000 tons makrel.Med de øgede kvoter øges naturligvis også værdien af fangsten. Afhængig af prisen, og om helekvoten fiskes i 2013, kan værdien af kvoterne løbe op i 1,7 mia. kr., hvilket svarer til 12-13 pct. afFærøernes BNP. De store værdier skaber også interesse for, hvordan fangstrettighederne til makrelog sild fordeles blandt de færøske fiskefartøjer. Avisen Dimmalætting er den 4. april 2013 kritiskover for det forhold, at landsstyremanden for fiskerianliggender kan sidde og fordele rettighedernetil det pelagiske fiskeri rent administrativt ved udstedelse af bekendtgørelser uden bagvedliggenderetningslinjer for fordelingen og med skiftende argumenter. Det samme forhold gør sig ikke gæl-dende vedr. fiskeriet ved Færøerne, der er reguleret ved loven om erhvervsmæssig fiskeri, der hvertår drøftes og behandles i Lagtinget.Selv om man fra færøsk side har sat sin egen makrelkvote, har man i regnestykket fulgt anbefalin-gen fra ICES om at formindske makrelkvoten med 15 pct., således at kvoten i år lyder på knap126.000 tons imod godt 148.000 tons sidste år. Dog har man så lagt 33.000 tons oveni, som er dendel af kvoten for 2012, som man ikke nåede at fiske. Med til regnestykket hører desuden, at Islandog Rusland skal have sammenlagt ca. 14.000 tons makrel i bytte for andre fiskerettigheder. Dette

betyder, at de færøske skibes andel af makrellen bliver på 144.000 tons i år imod 134.000 tons sid-ste år.Argumentet for at mere end tredoble den færøske andel af sildekvoten er, at der nu færdes betyde-ligt mere sild i færøsk farvand end den gamle fordeling i aftalen tegner et billede af. Avisen Dim-malætting udspecificerer denne argumentation i en omfattende artikel fra den 2. april 2013, hvor deblandt andet redegør for, at EU i 1997 møvede sig ind i aftalen om nordhavssilden, uden at havehistoriske rettigheder hertil. De påviser, at det var Norge, der tog initiativ til en aftale omkringnordhavssilden, da den kom tilbage i 90-erne, og at aftalen skulle være mellem de lande, der havdehaft nordhavssild i sit område inden den forsvandt. Disse lande var Norge, Island, Rusland og Fæ-røerne.Ifølge artiklen i Dimmalætting var det Danmark, der tog initiativ til, at EU kom med, da Danmarkpå det tidspunkt forhandlede på vegne af Færøerne i NEAFC om det internationale område i Nord-atlanten. Der blev samtidig presset på fra den danske fiskeindustri, der ønskede at Danmark skullefå sin andel af sildekvoten. Dette førte ifølge artiklen med sig, at Danmark lagde pres på den færø-ske delegation i forhandlingerne mellem kystlandene, som i 1995 gik med til, at EU skulle få 1 pct.eller 7.000 tons af den samlede kvote for nordhavssild. Dette kunne EU ikke acceptere og EU tildel-te derefter sig selv en autonom kvote på 150.000 tons for 1996. Dette førte med sig, at det lykkedesfor EU at komme med i en aftale for 1997, hvor EU fik 8,7 pct., eller 125.000 tons af kvoten, mensFærøerne fik 5,5 pct., der svarede til 82.000 tons.Fra færøsk side mener man ikke, at fordelingen fra 1997 kan blive ved med at ligge til grund foraftalen om nordhavssilden og har derfor tildelt sig selv den autonome kvote på 17 pct. i 2013.Bevillingsrammen for finansloven 2014 fremsatIfølge de færøske bevillingsregler skal landsstyret inden den 1. april hvert år fremsætte et forslag tillagtingsbeslutning, der indeholder en samlet bevillingsramme for det kommende års finanslov samtbudgettal for de fire efterfølgende år. Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fraFolkeflokken, fremsatte den 30. marts 2013 et beslutningsforslag vedr. bevillingsrammen for 2014,der viste et DAU-underskud på 235 mio. kr.Mio. Kr.Udgiftsrammen,Anlægsrammen.IndtægtsrammenDAU-resultat20144.5133234.655-23520154.5282994.718-16820164.5032534.832320174.5152914.9405520184.5362885.052140

I forbindelse med præsentationen af forslaget nævnte Jørgen Niclasen, landsstyremanden for fi-nansanliggender, at der de kommende år skal gennemføres besparelser for 175 mio. kr., og samtidigskal der skabes nye indtægter i ca. samme størrelsesorden med henblik på at få overskud på lands-kassens budget.Ikke uventet er oppositionen kritisk overfor det fremsatte forslag. Socialdemokratiets formand, Ak-sel V. Johannesen, siger den 27. marts 2013 til avisen Dimmalætting, at selv om det er de svigtendeindtægter der er problemet, så lægger landsstyret størst vægt på at styre udgifterne og vil spare sigud af problemerne. Kristina Háfoss fra Republikanerne siger til Dimmalætting, at landsstyret gen-nemfører besparelser for at dække et underskud på finansloven, som det selv har skabt med skatte-lettelser.Bloktilskuddet 2014-2016Det fremgår af det fremsatte forslag til bevillingsrammen, at landsstyret nu vil forhandle om en tre-årig aftale (for 2014-2016) om bloktilskuddet med den danske regering. Der regnes med en årligregulering på ca. 8,5 mio. kr. Jørgen Niclasen bekræftede i radioavisen den 27. marts 2013, atlandsstyret nu vil have en treårig aftale, hvor bloktilskuddet skal PL-reguleres.Sambandspartiets landsmødeSambandspartiet havde landsmøde den 16. marts 2013. Et af de emner, der blev drøftet på lands-mødet, var reguleringen af bloktilskuddet, og i den forbindelse rettede folketingsmedlem EdmundJoensen ifølge avisen Sosialurin en skarp kritik mod partiets formand, lagmand Kaj Leo Johanne-sen, for dennes håndtering af forhandlingerne om bloktilskuddet. Edmund Joensen henviser i denforbindelse til, at bloktilskuddet ikke blev PL-reguleret i perioden 2002-2011, hvilket betyder, atbloktilskuddet i dag er mindst 150 mio. kr. mindre, end det ellers ville have været. Edmund Joensenkritiserer partiets formand for at have opgivet yderligere forhandlinger om en regulering af bloktil-skuddet med de nævnte 150 mio. kr. (til nutidsværdi), som ifølge Edmund Joensen kun ville væreret og rimeligt, hvis den danske stat skal overholde sine økonomiske forpligtelser over for Færøer-ne.Lagmand Kaj Leo Johannesen var ikke enig med Edmund Joensen og gjorde opmærksom på, at derhavde været gjort flere forsøg på at forhøje bloktilskuddet, som Edmund Joensen ønskede det, menat der blandt de danske partier absolut ikke var forståelse for sådan en regulering af bloktilskuddet –også Sambandspartiets søsterparti i Danmark (Venstre) havde afvist ønsket. Ifølge lagmanden vildet derfor være virkelighedsfjernt at gøre et nyt forsøg og henviste til, at man nu trods alt har fåetPL-reguleringen af bloktilskuddet genindført fra 2012.Et andet emne, der blev taget op på landsmødet, var en ny færøsk forfatning. Ifølge lagmand KajLeo Johannesen har man i mere end 10 år forsøgt at opnå et politisk kompromis om en ny færøskforfatning, men hidtil uden at nå i mål. Nu er det ifølge lagmanden på tide at genoptage arbejdetmed en færøsk forfatning og afslutte det. Ifølge lagmanden skal den nye forfatning stadfæste Færø-ernes stilling i riget. Med den nye forfatning, der skal afløse den nuværende styrelsesordning, skaldet stadfæstes, at der er tale om tre ligestillede lande i rigsfællesskabet. Som afløser for den gæl-dende styrelsesordning, bør den have samme retslige stilling som denne, og det betyder ifølge lag-manden, at den skal respektere grundloven og hjemmestyreloven.

Færøernes Landsbank blev pr. 1. april nedlagt som institutionSelv om oppositionen prøvede til det sidste, lykkedes det ikke at bevare Færøernes Landsbank sominstitution. Republikanerne fremsatte et forslag for Lagtinget, som skulle ophæve koalitionens be-slutning om at nedlægge Landsbanken pr. 1. april. Republikanerne begrundelse for forslaget var, atved at nedlægge Landsbanken mister Færøerne sin eneste uafhængige nationaløkonomiske instituti-on. Men forslaget faldt ved 2. behandlingen i Lagtinget den 19. marts med 17 stemmer imod og 13for. Derfor blev nedlæggelsen af Landsbanken gennemført som planlagt den 1. april 2013.Landsbankens opgaver og aktiviteter er nu flyttet til institutioner under landsstyreområdet for fi-nansanliggender. Administrationen af landskassens likviditet og af landskassens lån er blevet lagtunder Gjaldstovan (landsstyrets økonomi- og regnskabsforvaltning). De økonomiske og statistiskeopgaver er lagt over til Hagstova Føroya (Færøernes Statistik). Andre dele af Landsbankens øko-nomiske analysearbejde er blevet lagt direkte under administrationen hos landsstyremanden for fi-nansanliggender.Samtidig med nedlæggelsen af Landsbanken er der blevet rokeret på nogle at chefstillingerne, somnedlæggelsen og sammenlægningen med andre institutioner berører. Herman Oskarsson, som gen-nem en længere årrække har været administrerende direktør for Hagstova Føroya, er blevet flyttet ien nyoprettet stilling på Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet). Hans opgave bliver atoprette en ny økonomisk afdeling på universitetet, som blandet andet skal varetage sekretariatsop-gaven for Færøernes Økonomiske Råd.Sigurd Poulsen, der gennem mange år har været administrerende direktør for Landsbanken, bliverny chef for Hagstova Føroya.Landsbankens seneste og sidste økonomiske redegørelseFærøernes Landsbank udgav den 19. marts 2013 en økonomiske redegørelse indeholdende en vur-dering af de økonomiske konjunkturer for 2013/2014 og en belysning af finanspolitikken på Færø-erne. Det var samtidig den sidste økonomiske redegørelse fra Landsbanken, der blev nedlagt 1. april2013, jf. ovenstående afsnit.Landsbanken præsenterede den økonomiske redegørelse under overskriften ”Økonomisk fremgangmed udfordringer”. Landsbanken skønner, at BNP i årets priser vil stige med henholdsvis 4,9 pct. i2013 og 1,4 pct. i 2014. Landsbanken regner således med en realvækst i 2013 på 2-3 pct., mens derregnes med et mindre fald i produktionen i 2014. Ifølge Landsbanken er de færøske husholdningerfortsat tilbageholdende med forbruget, men det synes ikke sandsynligt, at forbruget fortsat vil holdesig på et så lavt niveau, som det er tilfældet nu, og når forbruget stiger igen, vil det have en positiveffekt på økonomien, herunder også på de offentlige budgetter.Landsbanken regner med, at landskassens underskud i 2012 bliver ca. 340-350 mio. kr., hvor under-skuddet i 2011 var på 322 mio. kr. Ifølge Landsbanken vil landskassen også have underskud dekommende år, og det anses for tvivlsomt, at Landsstyret når sit mål om overskud på finansloven for2016.

Ifølge en fremskrivning vil landskassens gældsbyrde ligge stabilt omkring 36-37 pct. af BNP fremtil 2017, men den offentlige sektor på Færøerne vil fortsat have en lav gældsbyrde. Den offentligebruttogæld på Færøerne er relativt ca. halv så stor som landene i europaområdet.Færøernes Økonomiske RådDer er 31. januar 2013 blevet udpeget nye medlemmer til Færøernes Økonomiske Råd. Følgendepersoner bemander nu Rådet for perioden 2013-2016:- Sverri Hansen (formand), cand.oecon fra Århus Universitet, direktør for Vestnordenfonden- Thomas Dam, MSc Business Administration, driftschef Vodafone Færøerne, forhenværendeformand for Færøernes Økonomiske Råd.- Herit Halbinus, MSc Econometrics and Mathematical Economics, Færøernes HandelsskoleRådet skal udgive to konjunkturredegørelser hvert år. Den første 1. marts og den anden 1. septem-ber. Efter nedlæggelsen af Færøernes Landsbank fra 1. april 2013 skal Rådets sekretariatsopgaveovergå til Færøernes Universitet. På grund af den korte frist fra Rådet blev udpeget, har det ikkeværet muligt for Rådet at udarbejde en selvstændig konjunkturredegørelse til marts måned i år, såRådet har i stedet for valgt at komme med en kort redegørelse på et par sider om den aktuelle øko-nomiske situation med fokus på landskassen og arbejdsløsheden.Rådet anser det for foruroligende, at landskassen har haft store underskud siden 2008, der har førttil en stigende gældsbyrde, og at landskasseunderskuddet for 2012 forventes at blive 340 mio. kr.,og således stiger i forhold til 2011, hvor underskuddet var 322 mio. kr. Ifølge Rådet skyldes detisær, at indtægterne fra skatter og afgifter har svigtet og er ca. 200 mio. kr. mindre end budgetteret.Landskassens underskud er holdt nede ved, at der både i 2011 og 2012 er udskudt anlægsinveste-ringer til senere år, hvilket kan medføre et stigende underskud de kommende år, efterhånden somanlægsinvesteringerne realiseres.Arbejdsmarkedet har siden 2008 været mærket af, at antal lønmodtagere og arbejdsstyrken er faldetmarkant. Antallet af lønmodtagere er faldet med 9 pct. fra 2008 til 2013, hvilket ifølge Rådet viser,at det færøske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen, og at færøsk erhvervsliv har vanskeligt ved atkonkurrere med det udenlandske erhvervsliv om arbejdskraften. Antallet af færinger, der arbejder iudlandet, har som bekendt været stærkt stigende de senere år, jf. bl.a. Indberetning 2/2013.Om den nuværende økonomiske fremgang siger Rådet, at den især kan henføres til en vækst i op-drætserhvervet og i det pelagiske fiskeri (makrel, sild og blåhvilling o. lign.), mens andre dele aføkonomien, den del der især lever af den indenlandske efterspørgsel (bygge-, handels- og serviceer-hvervene) er betydelig værre stillet. Den hjemlige fiskeindustri er især hårdt ramt som følge af me-get dårligt fiskeri af de traditionelle fiskearter som kuller og torsk mv. kombineret med høje oliepri-ser og lave fiskepriser. Dette rammer især indkomstgrupper, der i forvejen har lave indkomster.Planen om at nedlægge den færøske repræsentation i London er foreløbigt henlagtI marts 2012 gav lagmanden besked om, at den færøske repræsentation i London skulle nedlægges iforbindelse med besparelser inden for lagmandens område. Dog har det siden vist sig, at lejekon-trakten for den færøske repræsentants bolig i London ikke er til at komme ud af før end i slutningenaf august i 2014. Da der er tale om en lejekontrakt til en halv million kroner om året, og den plan-

lagte besparelse var 800.000 kr. om året, er planen om at lukke repræsentationen og forflytte repræ-sentanten til Bruxelles foreløbig henlagt.Færøerne og Island ønsker at styrke det erhvervsmæssige samarbejdeDer er stor politisk vilje til at få styrket det erhvervsmæssige samarbejde mellem Island og Færøer-ne endnu mere – også på et konkret plan. Dette kom frem på en Færøsk – Islandsk konference iNordens Hus i Torshavn den 5. marts 2013 i forbindelse med, at Island har tilbagebetalt lånet, somfærøske myndigheder besluttede at yde, da den økonomiske situation på Island var på det alvorlig-ste.Værter for konferencen var landsstyremændene for henholdsvis erhvervs- og finansanliggender,som sammen med den islandske erhvervsminister og den islandske finansminister underskrev enerklæring om at styrke samarbejdet.Erklæringen lægger op til, at landene mødes på skift hos hinanden mindst hvert andet år for at drøf-te nyskabelser. Hensigten er at øge samarbejdet inden for blandt andet kreativ industri, turisme,grøn energi, branding og værdipapirhandel.Både den islandske minister for erhverv og nyskabelse, Steingrímur Sigfússon, og landsstyreman-den for erhvervsanliggender, Johan Dahl, udtalte dog efter konferencen, at de helst ser, at landenemødes oftere.I november 2012 underskrev Island og Færøerne en aftale om at undersøge de økonomiske og tek-niske forhold i at lægge et el-kabel mellem landene med mulighed for at føre det videre til Skotland.De færøske bankers årsregnskaber for 2012De to store færøske pengeinstitutter, BankNordik og Eik har præsenteres deres årsregnskaber for2012.BankNordik kom ud af 2012 med et overskud på 121 mio. kr. før skat og 103 mio. kr. efter skat.Banken karakteriserer overskuddet som tilfredsstillende, selv om året var præget af integrationen aftilkøbte Amagerbanken og den efterfølgende restrukturering af organisationen. Engangsomkostnin-gerne til integrationen udgjorde 77 mio. kr. Bankens egenkapital er ultimo 2012 på knap 2,1 mia.kr., udlån 11,3 mia. kr. og indlån godt 12,7 mia. Solvensen var ultimo 2012 14,8 pct. Der udloddes10 mio. kr. i udbytte til aktionærerne. BankNordik venter i 2013 at opnå et resultat før kursregule-ringer og skat på 130-160 mio. kr., hvilket i givet fald vil være en fremgang fra 2012, da bankentjente 102 mio. kr. på den post.Eik har præsenteret sit andet årsregnskab siden rekonstruktionen. Regnskabet for 2012 viser etoverskud i 2012 på 76,8 mio. kr. efter skat, hvilket var væsentligt bedre end i 2011, hvor resultatetvar et underskud på 256 mio. kr. Før skat, nedskrivninger og kursreguleringer var resultatet et over-skud på 130 mio. kr. Banken udlodder 122 mio. kr. i udbytte til Finansiel Stabilitet. Udlodningen eren del af aftalen, som Finansiel Stabilitet og TF Holding indgik i forbindelse med, at TF Holdingkøbte 70 pct. af aktierne i Eik Banka. Egenkapitalen er ultimo 2012 på 1,3 mia. kr., mens indlån er6,5 mia. kr. og udlån 4,9 mia. kr. Solvensen er 23,3 pct.