ERU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 243: Notat om, hvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælles europæisk patentdomstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20, fra justitsministeren

Notatomhvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælles europæisk patent-domstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 201. IndledningDer er rejst spørgsmål om, hvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælleseuropæisk patentdomstol vil indebære overladelse af beføjelser som omtalti grundlovens § 20, således at den særlige procedure i grundlovens § 20,stk. 2, skal følges.Den pågældende aftale om en fælles europæisk patentdomstol blev under-tegnet i forbindelse med et møde i Rådet (konkurrenceevne) den 19. febru-ar 2013.Nedenfor under pkt. 2 redegøres der først for bestemmelserne i grundlo-vens §§ 19 og 20. Dernæst redegøres der under pkt. 3 for aftalen om enfælles europæisk patentdomstol. Pkt. 4 indeholder Justitsministeriets vur-dering af det rejste spørgsmål.2. Grundlovens §§ 19 og 202.1. IndledningI det følgende redegøres kortfattet for bestemmelserne i grundlovens §§ 19og 20.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

For en mere indgående beskrivelse af bestemmelserne kan der bl.a. henvi-ses til Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse forfat-ningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissa-bon-traktaten.2.2. Grundlovens § 19Grundlovens almindelige bestemmelse om indgåelse af traktater findes i §19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:"§19.Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folke-tingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller ind-skrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketin-gets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ejheller kankongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst,som er indgået med folketingets samtykke.Stk. 2.Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kankongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogenfremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne be-stemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal detuopholdeligt sammenkaldes til møde.Stk. 3.Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket rege-ringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk række-vidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov."

I kraft af denne bestemmelse har regeringens kompetence i mellemfolkeli-ge anliggender umiddelbar grundlovshjemmel. Kompetencen er et såkaldtprærogativ for regeringen.Regeringens adgang til på egen hånd at indgå folkeretlige forpligtelser erdog undergivet begrænsninger. Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., kræves Folketin-gets samtykke således for, at regeringen kan indgå forpligtelser, til hvisopfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er afstørre betydning. Samtykke kan gives ved lov eller ved folketingsbeslut-ning, jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Esper-sen, 1980), side 396 og Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (1. ud-gave, 2012), side 193. Der kræves alene simpelt flertal i Folketinget.

2.3. Grundlovens § 202.3.1. Baggrunden for grundlovens § 20Grundloven indeholder i § 20 en særlig bestemmelse om Danmarks tilslut-ning til såkaldte overstatslige (supranationale) organisationer. Bestemmel-sen har følgende ordlyd:"§20.Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kanved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, derer oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolke-lig retsorden og samarbejde.Stk. 2.Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af fol-ketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse afalmindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, fo-relægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for fol-keafstemninger i § 42 fastsatte regler."

Bestemmelsen i § 20 blev indført ved grundlovsændringen i 1953. Bag-grunden var et ønske om at gøre det lettere for Danmark at tilslutte sig vis-se internationale organer. I Forfatningskommissionens Betænkning (1953),side 31, anføres således bl.a. følgende:"Der har i de senere år været en udvikling i retning af større mellemfolkeligt sam-arbejde også på områder, hvor internationale organisationer tillægges beføjelser,der hidtil har været betragtet som en del af den enkelte stats suverænitet. I en ræk-ke nyere udenlandske forfatninger er der gennem særlige bestemmelser givet mu-lighed for tiltrædelse af sådanne organisationer, uden at vedkommende stats for-fatning behøver at ændres. Den interparlamentariske Union har på et møde i som-meren 1952 henstillet, at bestemmelse herom indføres ved ændring af medlems-landenes forfatninger (jfr. bilag 7).Inden for De forenede Nationers rammer er der stillet forslag om oprettelse afmyndigheder, der skulle tillægges beføjelser, som ellers henhører under den natio-nale suverænitet; dette gælder eksempelvis forslaget til international kontrol medatomenergi. For Europas vedkommende kan nævnes oprettelsen af den overstatsli-ge myndighed for kul og stål (den såkaldte Schumanplan). Inden for det nordiskesamarbejde kan det ikke på forhånd udelukkes, at der kan opstå behov for en myn-dighed af lignende karakter.Sådanne overenskomster vil Danmark efter den gældende grundlov ikke kunne til-træde. Det ville være ønskeligt, om også Danmark i sin grundlov åbnede adgangfor en sådan afgivelse af suverænitet til mellemfolkelige organisationer, som virkertil fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde."

Baggrunden for bestemmelsen er endvidere beskrevet i Max Sørensens re-sponsum af 18. maj 1952 til Forfatningskommissionen, optrykt i betænk-ningen, side 113 ff.2.3.2. Afgrænsningen i forhold til grundlovens § 192.3.2.1. Generelle betragtningerGrundlovens § 20 må afgrænses over for almindelige mellemfolkelige af-taler mv., der kan tiltrædes alene efter grundlovens § 19.Danmark er tilknyttet en række internationale organisationer, som harkompetence til at træffe generelle eller konkrete beslutninger, der er rettettil medlemsstaterne. Som eksempler kan nævnes FN og Europarådet (her-under Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).Det karakteristiske ved de beslutninger, der kan træffes i disse organisatio-ner, er, at de kun tilsigter at gælde for staterne som folkeretlige forpligtel-ser. De tilsigter ikke at gælde umiddelbart i den enkelte stats interne rets-orden. Hvis en sådan beslutning går ud på at regulere de enkelte individersadfærd, må den derfor gøres til en del af national ret, f.eks. ved inkorpore-ring.Sådanne traditionelle mellemfolkelige organisationer kan Danmark tilslut-te sig alene i medfør af grundlovens § 19. Det gælder, selv om organisati-onen f.eks. uden alle medlemsstaters tilslutning (og dermed eventuelt udeneller imod Danmarks stemme) kan træffe beslutninger, der er bindende foralle medlemsstater. Også her kan der siges at være tale om suverænitets-indskrænkning, jf. bl.a. Claus Gulmann m.fl., Folkeret (1989), side 39 ff.,men suverænitetsindskrænkninger af denne karakter falder uden for grund-lovens § 20 og er derfor alene underlagt proceduren i § 19, jf. Alf Ross,Dansk Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 409.Anderledes forholder det sig med mellemfolkelige myndigheder, som til-lægges kompetence til at udfærdige retsakter, der skal gælde umiddelbart ide deltagende stater med virkning for f.eks. private personer og virksom-heder. Sådanne ordninger kan Danmark kun tilslutte sig ved anvendelse afproceduren i grundlovens § 20. Det skyldes, at kompetencen til at fastsætteregler mv., der direkte regulerer borgernes adfærd, overlades til den mel-lemfolkelige myndighed. Der henvises bl.a. til Max Sørensen, Statsforfat-ningsret (2. udg. ved Peter Germer, 1973), side 308 f., Alf Ross, a.st., side4

408, Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, (3. udg., 2001), side 255 ogJens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret (1. udg., 2012), side 208 f.Under pkt. 9.1 i Højesterets dom af 6. april 1998 i Maastricht-sagen (Uge-skrift for Retsvæsen 1998, s. 800 H) anføres i overensstemmelse hermedfølgende om, hvornår bestemmelsen i grundlovens § 20 skal anvendes:”Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens § 20 er nødvendig idet omfang, det overlades til en international organisation at udøve lovgivende,administrativ eller dømmende myndighed med direkte virkning her i landet eller atudøve andre beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, her-under beføjelse til at indgå traktater med andre stater.”

Det afgørende for, om dansk tilslutning til en traktat forudsætter anvendel-se af proceduren i grundlovens § 20, er derfor i første række, om den inde-bærer overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig myndighed til at ud-øve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med direktevirkning for borgere mv. her i landet, jf. også pkt. 2.a i Højesterets dom af20. februar 2013 i Lissabon-sagen.Grundlovens § 20 har i forhold til EF/EU været anvendt i forbindelse medDanmarks tilslutning til EF i 1972, Danmarks tilslutning til Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen i 1993 samt Danmarks tilslutning tilAmsterdam-traktaten i 1998.2.3.2.2. Overladelse af beføjelser til internationale domstoleOm spørgsmålet om overladelse af beføjelser til internationale domstolekan det – i overensstemmelse med det, som er anført ovenfor med hensyntil afgrænsningen mellem grundlovens § 19 og § 20 – anføres, at der påden ene side ikke er tale om overladelse af beføjelser i grundlovens § 20’sforstand, hvis den internationale domstols afgørelser er rettet til den dan-ske stat som sådan. Det gælder f.eks. som nævnt med hensyn til afgørelserfra Den Internationale Domstol i Haag og Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol i Strasbourg.På den anden side vil der være tale om overladelse af beføjelser eftergrundlovens § 20, hvis den internationale domstol har kompetence til attræffe afgørelser, der har direkte virkning for borgere mv. her i landet.Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis der på et givet område blev etablereten international appelordning, hvorefter parterne i en dansk retssag skullekunne appellere en dansk domstols afgørelse til en international domstol,5

hvis afgørelse skulle gælde umiddelbart for parterne, jf. herved PaulFischer, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1957), side 208 f.I overensstemmelse med det anførte har Justitsministeriet i en notits af 20.november 2000 om forholdet mellem grundlovens § 20 og et forslag om attillægge EU-Domstolen kompentence i patentsager mellem private1vurde-ret, at der ville være tale om overladelse til EU af yderligere (dømmende)beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, hvis derblev tale om, at EU-Domstolen skulle kunne træffe endelig afgørelse i pa-tentsager mellem private, således at dommen ville have virkning i med-lemslandene, som var den afsagt af nationale domstole.Der kan også henvises til Justitsministeriets redegørelse af 22. november2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarksratifikation af traktat om en forfatning for Europa. I redegørelsens pkt.4.4.6, der vedrører spørgsmålet om kompetence for EU-Domstolen i sagerom EU-retlige tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, er der bl.a.anført følgende:”I overensstemmelse med det, der er anført i 2001-redegørelsen om forholdet mel-lem EF-traktatens artikel 229 A og grundlovens § 20, er det Justitsministeriets op-fattelse, at der vil være tale om overladelse af yderligere dømmende beføjelser tilDen Europæiske Unions Domstol, hvis Domstolen ved europæisk lov f.eks. fårkompetence til at træffe endelig afgørelse i patentsager mellem private, således atdommen har virkning i medlemsstaterne, som var den afsagt af nationale domsto-le.”

Herudover kan det nævnes, at Justitsministeriet bl.a. i forbindelse medovervejelserne om tilslutning til Europol-konventionen har lagt til grund,at EU-Domstolens kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser i sagerforelagt af nationale domstole ikke indebærer en overladelse af beføjelser(her dømmende myndighed) i grundlovens forstand. Denne retsopfattelseblev også lagt til grund af lovgivningsmagten ved lov nr. 415 af 10. juni1997 om gennemførelse af Europol-konventionen.2.3.2.3. Særligt om internationale aftaler inden for patentområdetJustitsministeriet har tidligere i forbindelse med overvejelser om dansk til-slutning til forskellige internationale aftaler inden for patentområdet tagetNotitsen er vedlagt som bilag 1 til Justitsministeriets redegørelse af 26. februar 2001 forvisse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Nice-traktaten.61

stilling til, i hvilket omfang de pågældende aftaler indebar beføjelsesover-ladelse i grundlovens § 20’s forstand.A. Den europæiske patentkonventionMed den europæiske patentkonvention, der blev vedtaget på en diploma-tisk konference i München i 1973 (og trådte i kraft i 1977), blev der indførtregler om meddelelse af europæisk patent og de nærmere proceduremæs-sige regler herfor. Dette skete med det formål at simplificere og billiggøreudstedelsen af patenter gennem en fælles ansøgningsprocedure med hen-blik på opnåelse af patent i flere lande og med det formål at rationalisereressourceforbruget i de nationale patentmyndigheder.Konventionen indeholder desuden organisatoriske bestemmelser om DenEuropæiske Patentorganisation, dens organer, disses kompetencefordelingog finansieringen af organisationen.Efter konventionens ikrafttræden er der oprettet en europæisk patentorga-nisation med hovedsæde i München. Administrationsrådet, hvor hvert del-tagende land er repræsenteret, er øverste myndighed inden for organisatio-nen, mens den daglige administration varetages af Den Europæiske Pa-tentmyndighed.Konventionen regulerer kun det europæiske patent på ansøgningsstadiet.Når et patent er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed og ikke se-nere bliver anfægtet, gælder patentet i hvert af de deltagende lande, somansøgeren har designeret ved ansøgningens indlevering. Patentet får i hvertaf landene en retsstilling, som om patentet var meddelt af den nationale pa-tentmyndighed, og retsvirkningerne af patentet er som fastsat i de delta-gende landes nationale lovgivning. Det gælder f.eks. spørgsmålet omugyldighed af et europæisk patent, der – med respekt af konventionens be-stemmelser – pådømmes ved de nationale domstole.Der blev åbnet for indgivelse af patentansøgninger til Den Europæiske Pa-tentmyndighed den 1. juni 1978.Danmark ratificerede den europæiske patentkonvention med virkning fra1. januar 1990, jf. lov nr. 368 af 7. juni 1989 om ændring af patentloven(ratifikation af Den Europæiske Patentkonvention). Det fremgår af forar-bejderne til loven, at regeringen vurderede, at en dansk tiltrædelse af kon-ventionen måtte anses for at indebære overladelse af beføjelser som omtalti grundlovens § 20. I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget fulgte7

man derfor den særlige procedure i grundlovens § 20, stk. 2. Om baggrun-den herfor anføres det i det pågældende lovforslags bemærkninger bl.a., aten dansk tiltrædelse vil indebære, at Den Europæiske Patentmyndighedkan meddele et europæisk patent, der har samme virkning her i landet somet patent meddelt af den danske patentmyndighed. Desuden anføres det, atden administrative og judicielle kontrol i forbindelse med udstedelsen afdisse patenter udelukkende udøves af organer med tilknytning til Den Eu-ropæiske Patentmyndighed.Med virkning fra 1. juli 2006 ratificerede Danmark en række ændringer iden europæiske patentkonvention, jf. lov nr. 546 af 8. juni 2006. Det frem-går af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet vurderede, at dansk til-trædelse af ændringerne til konventionen måtte anses for at indebære over-ladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens § 20. I forbindelse med ved-tagelsen af lovforslaget fulgte man derfor den særlige procedure i grundlo-vens § 20, stk. 2. Om baggrunden herfor anføres det i det pågældende lov-forslags bemærkninger bl.a., at det er Justitsministeriets opfattelse, at debeføjelser, der vedrører Den Europæiske Patentmyndigheds mulighed forpå patenthaverens begæring at beslutte at begrænse eller ophæve et euro-pæisk patent er omfattet af grundlovens § 20, og at disse beføjelser ikkekan anses for overladt ved 1989-lovændringen om ratifikation af den euro-pæiske patentkonvention, jf. umiddelbart ovenfor.B. Aftalen om EF-patenterSom led i en revision af Fællesskabets Patentkonvention fra 1975 blev deri 1989 indgået en aftale om EF-patenter. Aftalen, der aldrig trådte i kraftpå grund af for få ratifikationer, omfatter EF-patentkonventionen samt pro-tokollerne om Bilæggelse af Retstvister, Privilegier og Immuniteter, Sta-tutten for Den Fælles Ankedomstol og Protokol om en eventuel ændring afbetingelserne for ikrafttrædelse af Aftale om EF-patenter.I modsætning til den europæiske patentkonvention, som er åben for tilslut-ning fra alle europæiske stater, omfatter aftalen om EF-patenter som ud-gangspunkt alene EU-medlemsstater.EF-patentkonventionen svarer i det væsentlige til den tidligere Fællesska-bets Patentkonvention. Konventionen indebærer, at Den Europæiske Pa-tentmyndighed skal kunne udstede et EF-patent med gyldighed for samtli-ge EF-medlemsstater. EF-patentet skal have enhedskarakter, altså sammevirkning overalt på EU's territorium. EF-patentet er undergivet EF-

patentkonventionens bestemmelser og de bestemmelser i den europæiskepatentkonvention, som finder anvendelse på EF-patenter.Den administrative og judicielle kontrol vedrørende EF-patenter skal iføl-ge EF-patentkonventionen udøves af organer med tilknytning til Den Eu-ropæiske Patentmyndighed eller af domstolene i medlemslandene. Til ad-ministrationen af EF-patenter skal der oprettes særlige organer ved DenEuropæiske Patentmyndighed. Øverste myndighed er Den Særlige Komiteinden for Den Europæiske Patentmyndigheds administrationsråd. Der skalendvidere oprettes en særlig administrationsafdeling og annullationsafde-linger til behandling af sager om EF-patenter.Afgørelser truffet af administrationsafdelingen og annullationsafdelingernekan påklages til Den Fælles Ankedomstol, der skal oprettes i henhold tilprotokollen om retstvister. Ugyldighedsspørgsmål vil således kunne prøvesved henholdsvis de nævnte annullationsafdelinger i Den Europæiske Pa-tentmyndighed og ved de enkelte medlemsstaters nationale domstole. Af-gørelser truffet af medlemsstaternes domstole har ligesom afgørelser truf-fet af Den Europæiske Patentmyndighed virkning for alle medlemsstater.Ankedomstolen kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om atbesvare præjudicielle spørgsmål. Det samme gælder en medlemsstat,Kommissionen i visse tilfælde og medlemsstaternes højeste domstol, iDanmark Højesteret.Danmark ratificerede med virkning fra 1. januar 1993 aftalen om EF-patenter, herunder EF-patentkonventionen, jf. lov nr. 1057 af 23. december1992 om ændring af patentloven (ratifikation af aftale om EF-patentermv.). Det fremgår af forarbejderne til loven, at regeringen vurderede, at endansk tiltrædelse af aftalen måtte anses for at indebære overladelse af be-føjelser som omtalt i grundlovens § 20. I forbindelse med vedtagelsen aflovforslaget fulgte man derfor den særlige procedure i grundlovens § 20,stk. 2. Om baggrunden herfor anføres det i det pågældende lovforslagsbemærkninger bl.a., at Den Europæiske Patentmyndighed i henhold til af-talen vil kunne meddele EF-patenter, der skal respekteres her i landet pålinje med patenter meddelt af den danske patentmyndighed. Det sammegælder beskyttelsescertifikater, der er udstedt af Den Europæiske Patent-myndighed, for EF-patenter. Desuden henvises til, at den administrative ogjudicielle kontrol i forbindelse med EF-patenter vil blive udøvet af fælles-organer med tilknytning til Den Europæiske Patentmyndighed, og at mantidligere har undersøgt, om den europæiske patentkonvention og Fælles-skabets Patentkonvention var omfattet af grundlovens § 20 på grund af9

overdragelsen af beføjelser, der tilkommer danske myndigheder. Resultatetaf overvejelserne blev, at tiltrædelse af begge konventioner måtte anses foromfattet af bestemmelserne i grundlovens § 20. I forlængelse heraf anfø-res, at aftalen om EF-patenter i denne henseende ikke adskiller sig fra dendaværende Fællesskabets Patentkonvention.Aftalen om EF-patenter, og dermed bl.a. EF-patentkonventionen, er somnævnt aldrig trådt i kraft.3. Aftalen om en fælles europæisk patentdomstol3.1. IndledningEn europæisk patentreform – patentpakken – har været forhandlet i EU-regi siden år 2000.Patentpakken består af to hovedelementer, der er indbyrdes forbundne; enfælles europæisk patentdomstol og en patentbeskyttelsesmulighed (”en-hedspatentering”) med tilhørende oversættelsesordning.For så vidt angår det sidstnævnte hovedelement, støttede 25 medlemsstater(alle medlemsstater undtagen Spanien og Italien) en beslutning i Rådet(konkurrenceevne) i marts 2011 om at etablere et forstærket samarbejdeom indførelse af enhedspatentbeskyttelse. På den baggrund fremlagdeKommissionen den 13. april 2011 dels et forslag til forordning om enheds-patentbeskyttelse, dels et forslag til forordning om oversættelsesordningfor denne enhedspatentbeskyttelse.Forordningen om enhedspatentbeskyttelse2, der har hjemmel i TEUF arti-kel 118, stk. 1, skal muliggøre, at man kan opnå en umiddelbar og ensartetpatentbeskyttelse i de 25 deltagende EU-medlemsstater på baggrund af etalmindeligt europæisk patent udstedt af Den Europæiske Patentmyndig-hed. Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kunkan begrænses, overdrages, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning forsamtlige deltagende medlemsstater.

Forordningen om enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældendeoversættelsesordninger3, der har hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 2, har tilformål at indføre oversættelsesordninger for europæiske patenter, som harensartet retsvirkning i de deltagende medlemsstater. Forordningen er base-ret på den gældende praksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelses-løsning og tilhørende overgangsordninger.Hvad angår det andet hovedelement i patentpakken – aftalen om en fælleseuropæisk patentdomstol – er der tale om en mellemstatslig aftale, som hartil formål at gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomheder athåndhæve deres patentrettigheder, at søge at nedbringe antallet af patent-tvister i Europa gennem forenklinger samt at udvikle en ensartet praksis,der kan medvirke til at mindske virksomheders risici i forhold til ansvars-pådragende krænkelser af eksisterende patentrettigheder. Der henvises iøvrigt til den mere detaljerede gennemgang af forslaget nedenfor underpkt. 3.2.Patentpakken blev godkendt af Rådet (konkurrenceevne) den 10. december2012. Den 11. december 2012 godkendte Europa-Parlamentet forordnings-forslaget om enhedspatentbeskyttelse og vedtog en udtalelse om forord-ningsforslaget om oversættelsesordning. Begge forordninger blev endeligtvedtaget af Rådet den 17. december 2012. Den mellemstatslige aftale omen fælles europæisk patentdomstol blev, som nævnt ovenfor under pkt. 1,undertegnet i forbindelse med et møde i Rådet (konkurrenceevne) den 19.februar 2013.3.2. Patentdomstolsaftalens indhold3.2.1. IndledningPatentdomstolsaftalen er som nævnt en mellemstatslig aftale og skal derforratificeres af de deltagende medlemsstater for at træde i kraft i forhold tildisse.I det følgende gennemgås de væsentligste elementer i aftalen om en fælleseuropæisk patentdomstol.

3.2.2. Del I – Almindelige og institutionelle bestemmelser3.2.2.1. Kapitel I – Almindelige bestemmelser (artikel 1-5)Med aftalen oprettes en fælles patentdomstol til bilæggelse af tvister ved-rørende europæiske patenter og europæiske patenter med ensartet retsvirk-ning. Domstolen er fælles for de kontraherende medlemsstater og er under-lagt de samme EU-retlige forpligtelser som de nationale domstole i med-lemsstaterne.Aftalen gælder for alle europæiske patenter med såkaldt ensartet retsvirk-ning, jf. forordningen om enhedspatentbeskyttelse, der er omtalt ovenforunder pkt. 3.1, og for almindelige europæiske patenter, der er gældende påikrafttrædelsesdatoen eller udstedt derefter, jf. dog aftalens overgangsbe-stemmelser. Aftalen gælder desuden for supplerende beskyttelsescertifika-ter og for europæiske patentansøgninger, som er indgivet til behandling pådatoen for aftalens ikrafttræden eller senere.Domstolen får efter aftalen status som juridisk person i hver af de kontra-herende medlemsstater.3.2.2.2. Kapitel II – Institutionelle bestemmelser (artikel 6-14)Patentdomstolen udfører de funktioner, der tillægges den ved aftalen. Denbestår af en førsteinstansdomstol og en appeldomstol. Desuden oprettes etregistreringskontor og et center for voldgift og retsmægling. Endvidere til-knyttes en dommeruddannelsesordning.Førsteinstansdomstolen består af en central afdeling (med hjemsted i Parisog underafdelinger i München og London) samt lokale og regionale afde-linger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere én lokal afdeling,og under visse betingelser kan der etableres op til fire lokale afdelinger pr.medlemsstat. Desuden kan to eller flere kontraherende medlemsstatersammen etablere en regional afdeling.Appeldomstolen etableres med hjemsted i Luxembourg.Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Der fastsæt-tes i aftalen nærmere regler for fordelingen af juridiske og teknisk kyndigedommere. Parterne kan dog i en konkret sag ved Førsteinstansdomstolenaftale, at sagen behandles af en enkelt dommer.

Med henblik på at sikre patentdomstolsaftalens gennemførelse og effektivefunktion oprettes et administrativt udvalg, et budgetudvalg og et rådgiven-de udvalg. I Det Administrative Udvalg og Budgetudvalget vil hver af dekontraherende medlemsstater have én repræsentant. Det Rådgivende Ud-valg sammensættes af uafhængige eksperter med repræsentation af hver afde kontraherende medlemsstater.Det Administrative Udvalg- udnævner patentdomstolens dommere på grundlag af en liste over demest egnede kandidater udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg, jf. arti-kel 16,- fastsætter retsafgifterne for behandling af sager ved patentdomstolen,jf. artikel 36,- træffer afgørelse om ændringer af patentdomstolens statut, jf. artikel40,- vedtager patentdomstolens procesreglement, jf. artikel 41,- fastlægger kvalifikationskravene til europæiske patentrådgivere (Euro-pean Patent Attorneys), der kan repræsentere parter i sager ved patent-domstolen, jf. artikel 48,- fastsætter nærmere regler om retshjælp, jf. artikel 71,- træffer beslutning om eventuel forlængelse af overgangsperioden foranlæggelse af søgsmål vedrørende krænkelse eller tilbagekaldelse af eteuropæisk patent mv. ved nationale domstole eller andre kompetentenationale myndigheder, jf. artikel 83,- træffer beslutning om ændring af aftalen inden for visse rammer, jf. ar-tikel 87,- træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af regionale og lokaleafdelinger af patentdomstolen, jf. artikel 18 i statutten for den fællespatentdomstol (knyttet som bilag til patentdomstolsaftalen), og- vedtager og eventuelt ændrer finansforordningen for patentdomstolen,jf. artikel 32 i statutten .Patentdomstolens årlige budget, årsregnskaber og årsberetning forelæggesfor Budgetudvalget, jf. artikel 15, 31 og 32 i statutten. Budgettet vedtagesaf Budgetudvalget, jf. artikel 26 i statutten. Udvalget godkender desudenanvendelsen af bevillinger til uforudsete udgifter, jf. artikel 28 i statutten.Udvalget udnævner og afskediger revisorer med henblik på gennemgangaf patentdomstolens årsregnskab, jf. artikel 32 i statutten.

Det Rådgivende Udvalg- bistår Det Administrative Udvalg med forberedelsen af udnævnelsen afdommere ved patentdomstolen, jf. artikel 16,- forelægger patentdomstolens præsidium forslag til retningslinjer foruddannelsesordningen for dommere, jf. artikel 19, og- afgiver udtalelse til brug for Det Administrative Udvalgs fastlæggelseaf kvalifikationskravene til europæiske patentrådgivere (European Pa-tent Attorneys), der kan repræsentere parter i sager ved patentdomsto-len, jf. artikel 48.3.2.2.3. Kapitel III – Domstolens dommere (artikel 15-19)Patentdomstolen skal bestå af både juridiske og tekniske dommere, somskal have erfaring med patentsager. Dommere udpeges som nævnt ovenforunder pkt. 3.2.2.2 af Det Administrative Udvalg på grundlag af en listeover de mest egnede kandidater udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg.3.2.2.4. Kapitel IV – EU-rettens forrang, de kontraherende medlems-staters erstatningsansvar og ansvar (artikel 20-23)Patentdomstolen skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang.Domstolen skal, på samme måde som nationale domstole i medlemsstater-ne, samarbejde med EU-Domstolen med henblik på at sikre korrekt an-vendelse og ensartet fortolkning af EU-retten, herunder ved forelæggelseaf præjudicielle spørgsmål, jf. TEUF artikel 267. EU-Domstolens afgørel-ser er bindende for patentdomstolen.De kontraherende medlemsstater hæfter solidarisk i tilfælde af eventuelterstatningsansvar, der skyldes Appeldomstolens overtrædelser af EU-retten.Patentdomstolens handlinger tilskrives direkte hver af de kontraherendemedlemsstater individuelt, herunder i relation til traktatkrænkelsessøgsmål,jf. TEUF artikel 258 og 259, og opfyldelse af domme mv., jf. TEUF artikel260, og alle de kontraherende medlemsstater kollektivt.3.2.2.5. Kapitel V – Retskilder og materiel ret (artikel 24-30)Ved behandlingen af sager i henhold til patentdomstolsaftalen bygger pa-tentdomstolen sine afgørelser på EU-retten, selve aftalen, den europæiskepatentkonvention, andre internationale aftaler, der finder anvendelse på pa-tenter og er bindende for alle kontraherende medlemsstater, samt nationalret.

Patenthaverens materielle ret til at forhindre tredjemand i såvel direktesom indirekte brug af opfindelsen uden patenthaverens samtykke er regu-leret i aftalen.Desuden anføres en række begrænsninger i retsvirkningerne af et patent,herunder i relation til handlinger, der udføres inden for private rammer og iikkeerhvervsmæssigt øjemed, og handlinger i forsøgsøjemed, rettighederbaseret på tidligere udnyttelse af opfindelsen og konsumption af patentret-tigheder.Bestemmelserne i aftalen vedrørende patenter finder tilsvarende anvendel-se på supplerende beskyttelsescertifikater, medmindre andet følger af EU-retten.3.2.2.6. Kapitel VI – International kompetence og domstolens kompe-tence (artikel 31-34)Domstolens internationale kompetence fastlæges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-relser på det civil- og handelsretlige område eller i givet fald konventionenom retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-relser på det civil- og handelsretlige område (Luganokonventionen).Det fremgår af aftalen, at domstolen vil have enekompetence med hensyntil bl.a. søgsmål om krænkelse eller trussel om krænkelse af patenter mv.,søgsmål med henblik på at fastslå, at der ikke foreligger krænkelse af pa-tenter mv., søgsmål om foreløbige retsmidler, påbud eller forbud, søgsmålom tilbagekaldelse af patenter mv., modkrav om tilbagekaldelse af paten-ter mv., søgsmål om erstatning eller kompensation som følge af den mid-lertidige beskyttelse, der er knyttet til en offentliggjort europæisk patentan-søgning, søgsmål vedrørende udnyttelse af opfindelsen forud for medde-lelsen af patentet eller vedrørende den ret, der er baseret på tidligere udnyt-telse af opfindelsen, samt søgsmål om kompensation for licenser på grund-lag af forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indfø-relse af enhedspatentbeskyttelse og vedrørende visse beslutninger truffet afDen Europæiske Patentmyndighed i henhold til forordningen. De nationaledomstole vil fortsat have kompetence i søgsmål, der ikke falder ind underpatentdomstolens enekompetence.Der fastlægges i aftalen nærmere regler for værneting i forhold til Første-instansdomstolens afdelinger.15

Domstolens afgørelser finder for så vidt angår europæiske patenter anven-delse på de kontraherende medlemsstaters område, for hvilke det europæi-ske patent har retsvirkning.3.2.2.7. Kapitel VII – Mægling og voldgift i patentsager (artikel 35)Med aftalen oprettes et center for mægling og voldgift i patentsager (medhjemsted i Ljubljana og Lissabon), der skal stille faciliteter til rådighed formægling og voldgift i patenttvister, der falder inden for aftalens anvendel-sesområde. Forlig, der er opnået ved hjælp af centrets faciliteter, kantvangsfuldbyrdes i de kontraherende medlemsstater, jf. aftalens artikel 82.3.2.3. Del II – Finansielle bestemmelser (artikel 36-39)Domstolens budget skal balancere og finansieres dels ved domstolens egnefinansielle indtægter (retsafgifter mv.), dels – i hvert fald i en overgangs-periode på 7 år – efter behov ved bidrag fra de kontraherende medlemssta-ter. Aftalen indeholder regler om beregningen af disse bidrag.3.2.4. Del III – Organisation og procedurebestemmelser3.2.4.1. Kapitel I – Almindelige bestemmelser (artikel 40-48)I kapitlet fastsættes de nærmere regler vedrørende statutten, der knyttessom bilag til aftalen, og procesreglementet, der efterfølgende skal vedtagesaf Det Administrative Udvalg.Der fastsættes i aftalen desuden regler om domstolens overholdelse af pro-portionalitet og retfærdighed, sagsforvaltning, anvendelse af elektroniskeprocedurer og offentlighed.Det fremgår af aftalen, at enhver fysisk eller juridisk person og enhversammenslutning med status af juridisk person, der har ret til at anlæggesag i henhold til national ret, har partsevne ved domstolen. Der fastsættes iaftalen nærmere regler om parters rettigheder i forbindelse med patentsa-ger, der kan behandles ved domstolen, og om partsrepræsentation.3.2.4.2. Kapitel II – Processprog (artikel 49-51)I kapitlet fastsættes regler om processproget ved domstolens behandling afen sag. Der lægges bl.a. vægt på domstolsafdelingens geografiske place-ring, men der er også under visse betingelser mulighed for at anvendesproget, som det pågældende patent er udstedt på, ligesom man efter om-

stændighederne kan anvende Den Europæiske Patentmyndigheds officiellesprog (engelsk, tysk og fransk).3.2.4.3. Kapitel III – Sagsbehandlingen ved domstolen (artikel 52-55)Kapitlet indeholder regler om mundtlig/skriftlig procedure, bevismidler ogbevisbyrde.3.2.4.4. Kapitel IV – Domstolens beføjelser (artikel 56-72)Patentdomstolens beføjelser er reguleret i aftalen. Domstolen kan såledesved kendelse bl.a.- pålægge at fremlægge bevismateriale, bankoplysninger samt finan-sielle og kommercielle oplysninger,- træffe afgørelse om iværksættelse af foreløbige foranstaltningermed henblik på at sikre bevismateriale i forbindelse med den påstå-ede krænkelse,- træffe afgørelse om besigtigelse af ejendom ved en person udpegetaf domstolen,- pålægge en part ikke at fjerne eventuelle aktiver, der befinder siginden for dens jurisdiktionsområde, fra dette område eller ikke athandle med nogen form for aktiver, uanset om de befinder sig in-den for dens jurisdiktionsområde eller ej (indefrysning),- udstede foreløbigt påbud med henblik på at forhindre en nært fore-stående krænkelse,- kræve beslaglæggelse eller aflevering af produkter, der mistænkesfor at krænke et patent,- udstede varige påbud med henblik på at forhindre fortsat krænkelseog udstede tvangsbøder ved manglende overholdelse af disse på-bud, samt- kræve, at der træffes korrigerende foranstaltninger (tilbagekaldelse,fjernelse af produktegenskab, tilintetgørelse mv.) over for produk-ter, der krænker et patent.Domstolen kan desuden træffe afgørelse om et patents gyldighed.Domstolen kan endvidere pålægge en patentkrænker at give rekvirentenoplysninger om oprindelsen af og distributionskanalerne for de krænkendeprodukter, om de producerede, fremstillede, leverede, modtagne eller be-stilte mængder, om den pris, der er opnået for de krænkende produkter,samt om identiteten på tredjemand, der er indblandet i fremstillingen ellerdistributionen af de krænkende produkter. Under visse betingelser kandomstolen også anvende disse beføjelser over for tredjemand.17

Domstolen har desuden beføjelse til at pålægge krænkeren at betale pas-sende erstatning til den forurettede.Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostninger og en eventuel anmod-ning om retshjælp.Det fremgår af aftalen, at rekvirentens krav på kompensation forældes femår efter det tidspunkt, hvor den pågældende blev opmærksom eller havderimelige grunde til at blive opmærksom på det sidste forhold, der ligger tilgrund for søgsmålet.3.2.4.5. Kapitel V – Appel (artikel 73-75)Appel af Førsteinstansdomstolens afgørelser til Appeldomstolen kaniværksættes inden for en frist på to måneder. Desuden indeholder kapitletnærmere regler for appel af Førsteinstansdomstolens kendelser. Appel-domstolen kan ophæve førsteinstansafgørelsen og i særlige tilfælde hjem-vise sagen til fornyet behandling ved Førsteinstansdomstolen.3.2.4.6. Kapitel VI – Retsafgørelser (artikel 76-82)Domstolen er ved sin behandling af sager bundet af parternes påstande oganbringender og skal træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der erfremlagt under sagen. Afgørelser og kendelser skal begrundes og afgivesskriftligt. På et hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sagafsluttes ved forlig mellem parterne, idet et patent dog ikke kan tilbagekal-des eller begrænses i kraft af et forlig.Appeldomstolen kan på anmodning undtagelsesvist under visse nærmerebetingelser træffe beslutning om genoptagelse af en afsluttet sag.Domstolens afgørelser kan fuldbyrdes i enhver kontraherende medlems-stat. Fuldbyrdelsesproceduren er underlagt national ret, idet en afgørelsefra domstolen fuldbyrdes på samme vilkår som en national domstolsafgø-relse i fuldbyrdelsesstaten. Ved ikke-overholdelse af en kendelse fra dom-stolen kan en part pålægges at betale tvangsbøder.3.2.5. Del IV – Overgangsbestemmelser (artikel 83)I en overgangsperiode på syv år fra aftalens ikrafttræden kan søgsmål omkrænkelse eller tilbagekaldelse af et europæisk patent fortsat anlægges vednationale domstole eller andre kompetente nationale myndigheder. Pågrundlag af en brugerhøring og en udtalelse fra patentdomstolen kan Det18

Administrative Udvalg beslutte at forlænge overgangsperioden med op tilsyv år.Et europæisk patent, der er meddelt, eller hvorom der er ansøgt før udløbetaf overgangsperioden, kan af patentindehaveren/patentansøgeren undtagespermanent fra domstolens enekompetence, medmindre der allerede er an-lagt søgsmål ved domstolen. Fravalg af domstolens enekompetence kantrækkes tilbage, medmindre søgsmål allerede er anlagt ved en nationaldomstol.3.2.6. Del V – Afsluttende bestemmelser (artikel 84-89)Aftalen er åben for undertegnelse og tiltrædelse af enhver EU-medlemsstatog skal ratificeres af de kontraherende medlemsstater i overensstemmelsemed deres forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen indgås på ubestemttid.Der åbnes mulighed for, at aftalen kan ændres ved en beslutning truffet afDet Administrative Udvalg med henblik på at forbedre domstolens funkti-on eller for at bringe aftalen i overensstemmelse med en international trak-tat om patenter eller EU-retten. En kontraherende medlemsstat har dogmulighed for, inden for 12 måneder efter en revisionsbeslutning, at erklæ-re, at den ikke ønsker at være bundet af beslutningen. I så fald indkaldes dekontraherende medlemsstater til en revisionskonference.Originalsprog for aftalen er engelsk, fransk og tysk.Aftalen træder i kraft den 1. januar 2014 eller den første dag i den fjerdemåned efter mindst 13 medlemsstater har ratificeret eller tiltrådt aftalen,heriblandt de tre lande med flest gyldige europæiske patenter, eller denførste dag i den fjerde måned efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringernetil forordning nr. 1512/2012 om dens forbindelse med denne aftale, idetden seneste dato er gældende.5. Justitsministeriets vurderingSom det fremgår af pkt. 2.3.2.2 ovenfor, vil der være tale om overladelseaf beføjelser efter grundlovens § 20, hvis en international domstol fårkompetence til at træffe afgørelser, der har direkte virkning for borgeremv. her i landet. I overensstemmelse hermed vil det nødvendiggøre anven-delse af proceduren i grundlovens § 20, hvis en international domstol fårkompetence til f.eks. at træffe afgørelse i sager mellem private, således at19

dommen vil have virkning her i landet, som var den afsagt af en danskdomstol, jf. tidligere praksis som beskrevet i afsnit 2.3.2.2.Med aftalen om en europæisk patentdomstol oprettes der ved mellemstats-lig overenskomst et nyt organ – patentdomstolen – til bilæggelse af tvistervedrørende europæiske patenter og europæiske patenter med ensartet rets-virkning.Aftalen, der således ikke har hjemmel i det eksisterende EU-traktatgrundlag, indebærer, at patentdomstolen får kompetence4til at træf-fe endelig afgørelse i søgsmål, hvori private er parter, om patenter, der eromfattet af domstolens kompetence. Patentdomstolen får i den forbindelsebeføjelse til at træffe en række afgørelser i relation til behandlingen af så-danne søgsmål, herunder om fremlæggelse af bevismateriale mv., omiværksættelse af foreløbige foranstaltninger med henblik på at sikre be-vismateriale og om besigtigelse af ejendom. Der henvises i øvrigt til be-skrivelsen af domstolens beføjelser ovenfor under pkt. 3.2.2.6 og 3.2.4.4.Såvel patentdomstolens endelige afgørelse af søgsmål om patenter som af-gørelser i relation til behandlingen af sådanne søgsmål vil være bindendefor dem, som afgørelserne retter sig til. Domstolens afgørelser og kendel-ser kan fuldbyrdes i overensstemmelse med lovgivningen i den kontrahe-rende stat, hvor fuldbyrdelsen finder sted.Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at en dansk tilslut-ning til patentdomstolsaftalen vil indebære overladelse af beføjelser somomtalt i grundlovens § 20, og at proceduren i grundlovens § 20, stk. 2, der-for vil skulle iagttages.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ministeriet ikke harforetaget en detaljeret vurdering af, i hvilket omfang de enkelte bestem-melser i aftalen må antages at indebære beføjelsesoverladelse i grundlo-vens § 20’s forstand. En sådan vurdering har ikke i den foreliggende sam-menhæng selvstændig betydning, hvilket skyldes, at aftalen som netopnævnt indeholder bestemmelser, hvis gennemførelse i Danmark efter Ju-stitsministeriets opfattelse forudsætter iagttagelse af proceduren i grundlo-vens § 20. Ved at anvende denne procedure for alle dele af aftalen vil dersåledes ikke opstå spørgsmål om, hvorvidt den korrekte procedure eftergrundloven er blevet fulgt.Efter aftalens artikel 32, stk. 1, har patentdomstolen enekompetence til at træffe de afgø-relser, der er opregnet i bestemmelsen.204