SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvilke symptomer der, ifølge Sundhedsstyrelsen, giver anledning til konkret mistanke om helbredspåvirkninger pga. kobber hos en person, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. maj 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 612 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 612:’’ I forbindelse med SUU alm. del svar på spørgsmål 437 bedes ministeren op-lyse:– Hvilke symptomer der, ifølge Sundhedsstyrelsen, giver anledning til konkretmistanke om helbredspåvirkninger pga. kobber hos en person.– Hvordan Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at måling af kobber i blod ogurin er en relevant test ved kronisk kobberforgiftning/kobberbelastning.– Om det kan bekræftes, at tilsætningen af kobber til svinefoder medfører enudvikling af antibiotika-resistens. ”Svar:Jeg har indhentet bidrag til besvarelse fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen ogfra Fødevaremyndighederne.For så vidt angår spørgsmålene om, hvilke symptomer, der ifølge Sundheds-styrelsen giver anledning til konkret mistanke om helbredspåvirkninger pågrund af kobber hos en person, har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen har forhørt sig om erfaringer med kobberforgiftning fra enstørre arbejds- og miljømedicinsk afdeling og Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.Henvendelser dertil om kobberforgiftning er sjælden. Der kommer henvendel-ser om indtagelse af kobbersulfat, men sjældent så meget, at man tilråder må-linger.Mistanke om helbredspåvirkninger pga. kobber vil først og fremmest kunnekomme på tale ved den arvelige Wilsons sygdom, som medfører abnorm op-hobning af kobber i lever, hjerne, nyrer og øjne. Der ses toksisk påvirkning aflever, hjerne og andre organfunktioner, men disse er ofte uspecifikke. Et typisktegn på sygdommen er derimod den såkaldte Kayser-Fleischer ring omkringøjets iris. Sygdommen er sjælden i Danmark og ses med lidt større hyppighedhos personer fra Østeuropa eller det sydlige Italien.Helbredspåvirkninger pga. kobber kan også skyldes ekstraordinær høj udsæt-telse for kobber. Drikkevandet i Danmark har et lavt kobberindhold, men isjældne tilfælde kan der være problemer i f.eks. bygninger med kobberrør ivandinstallationen i kombination med et lavt vandforbrug og manglende gen-nemskylning før aftapning af drikkevand. Her vil symptomerne først og frem-mest være fra mave-tarm-kanalen. Desuden kan lyst hår blive grønt, hvis detvaskes i vand med højt kobber-indhold. Det ses kun sjældent, at der har været

et større indtag af kobber ved et uheld. Akut kobberforgiftning diagnosticeresførst og fremmest ud fra sygehistorien og de typiske symptomer fra mave-tarm-kanalen. Ved symptomer fra mave-tarm-kanalen kan der også undersø-ges for tegn på såkaldt hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer) og på-virkning af leveren.For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan Sundhedsstyrelsen dokumenterer,at måling af kobber i blod og urin er en relevant test ved kronisk kobberforgift-ning har Sundhedsstyrelsen oplyst, at ”Måling af kobberindholdet i blod og urin(gerne 24-timers urin) vil være indiceret ved mistanke om Wilsons sygdom.Der findes i dag en gentest til påvisning af sygdommen.Plasma- / blodkoncentration af kobber kan måles, når der i øvrigt er tilfældemed tegn på kobberforgiftning, men tallene er ikke nødvendigvis et udtryk for,hvor påvirket kroppen er af forgiftning med kobber. Fx kan evt. påvirkning afleveren undersøges ved såkaldte levertal i blodet.Overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at valg af arten af målingerfor hhv. kobberindhold i kroppen og påvirkning af forskellige organsystemerhos en person, hvor der er mistanke om akut eller kronisk kobberforgiftning,må være op til den læge, der undersøger personen, idet de samlede relevanteundersøgelser afhænger af de konkrete tegn på forgiftning hos den pågæl-dende person.”Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bekræftes, at tilsætningen afkobber til svinefoder medfører en udvikling af antibiotikaresistens har Fødeva-restyrelsen udtalt: ”Kobber anvendes som fodertilsætningsstof til svinefoder,da det i de rette doser kan modvirke diarrésygdomme hos pattegrise, hvilketkan medføre et nedsat behandlingsbehov med antibiotika. Samtidig viser re-sultater af bl.a. dansk forskning, at kobber kan spille en rolle i forhold til udvik-ling af antibiotikaresistensSom tidligere oplyst i besvarelsen af spørgsmål nr. 437, har EU-Kommissionen bedt Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA)om en vurdering af anvendelsen af kobber i foder. Denne vurdering vil udgøreen vigtig del af beslutningsgrundlaget for en eventuel sænkning af de gælden-de EU-grænser for, hvor meget kobber foderet må indeholde. EFSA forventesi vurderingen at se på dyrenes fysiologiske behov for kobber som næringsstof,men også på de mulige negative effekter af anvendelsen af kobber på menne-skers og dyrs sundhed og på miljøet.EU-Kommissionen anbefalede allerede i 2003 medlemsstaterne at intensivereforskningen i sammenhængen mellem kobber og udvikling af antibiotikaresi-stens hos bakterier.Fødevarestyrelsen forventer derfor også, at EFSA-vurderingen inddrager denviden fra bl.a. dansk forskning, der foreligger på dette område. EU-Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår EFSAs vur-dering foreligger, men Danmark presser på for en hurtig proces.”