Grønlandsudvalget 2012-13
GRU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Social- og IntegrationsministerietJura/ International14. november 2012J.nr. 2012-165 / LTH
UDKASTForslagtil
Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstillingog arvelov for Grønland(Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland ombørns retsstilling m.v.)§1I lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling foretages følgende ændringer:1.§ 5, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Når betingelserne i § 278, stk. 4, i retsplejelov for Grønland er opfyldt, kanlandsdommeren ved Grønlands Landsret tillade, at sagen anlægges efter udløbet af fristerne i stk.2.”2.§ 6, stk. 2,ophæves.3.I§ 10, stk. 2,ændres ”Overøvrigheden” til: ”Rigsombudsmanden”.4.Efter § 23 indsættes:”§23 a.Et barn, der er født uden for ægteskab i Vestgrønland før den 1. juni 1963 eller i Nord-eller Østgrønland før den 1. juli 1974, kan uanset § 26 anlægge sag om faderskab. Et barn, hvisfaderskabssag efter § 6, stk. 2, i lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling erafgjort ved, at en mand eller flere mænd er anset som bidragspligtig, kan uanset § 278, stk. 1, iretsplejelov for Grønland fremsætte anmodning om genoptagelse af faderskabssagen.Stk. 2.Barnets dødsbo og barnets mor eller hendes dødsbo kan ligeledes anlægge sag efter stk. 1,1. pkt., og fremsætte anmodning efter stk. 1, 2. pkt.Stk. 3.Bestemmelserne om faderskab til børn uden for ægteskab i lovens kapitel 1 ogbestemmelserne om sager om faderskab i retsplejelov for Grønland finder anvendelse på en sagefter stk. 1, jf. dog stk. 4-5.
Stk. 4.Sag efter stk. 1, 1. pkt., anlægges ved kredsretten på det sted, hvor barnet har hjemting. Harbarnet ikke hjemting i Grønland, anlægges sagen ved kredsretten på det sted, hvor en mand, sombarnet angiver at være dets far, har hjemting, eller, hvis den pågældende mand er afgået ved døden,ved den kredsret, der behandler hans dødsbo. Hvis der ikke er værneting for sagen efter 1. og 2.pkt., anlægges den ved Nuuk Kredsret.Stk. 5.Hvis det er nødvendigt, kan retten beskikke en rettergangsfuldmægtig for et barn, deranlægger sag efter stk. 1, 1. pkt., eller fremsætter anmodning efter stk. 1, 2. pkt.”§2I arvelov for Grønland, jf. lov nr. 154 af 27. maj 1964, foretages følgende ændringer:1.§ 4, stk. 2,ophæves.2.§ 36ophæves.§3Loven træder i kraft den 1. juli 2013.§4Faderskab, der er fastslået efter § 23 a i lov for Grønland om børns retsstilling, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 4, kan ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på det tidspunkt,hvor sag om faderskabet blev anlagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttetfaderskabssag blev fremsat.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund1.1. Indledning1.2. Baggrund1.3. Historisk udredning2. Lovforslagets formål3. Lovforslagets indhold3.1. Faderskab3.1.1. Faderskabsreglerne i Danmark3.1.1.1. 1908-loven3.1.1.2. 1937-loven3.1.1.3. 1960-loven
3.1.1.4. 2001-loven (Gældende ret)3.1.2. Faderskabsreglerne i Grønland3.1.2.1. Regulativet fra 19293.1.2.2. Børneloven for Grønland - 1962 (Gældende ret)3.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser3.1.4. Regeringens overvejelser3.1.5. Den foreslåede ordning3.2. Behandlingen af faderskabssager3.2.1. Reglerne om behandlingen af faderskabssager i Grønland (Gældende ret)3.2.2. Regeringens overvejelser3.2.3. Den foreslåede ordning3.3. Arveret3.3.1. Arverets- og genoptagelsesreglerne i Grønland (Gældende ret)3.3.1.1. Arveretsreglerne3.3.1.2. Genoptagelsesreglerne3.3.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser3.3.3. Regeringens overvejelser3.3.4. Den foreslåede ordning4. Ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland5. Ligestillingsmæssige konsekvenser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder, organisationer m.v.12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. Indledning og baggrund1.1. IndledningDet overordnede formål med forslaget er at forbedre retsstillingen for børn født uden for ægteskab iGrønland. Dette sker dels ved at give et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland før lov forGrønland om børns retsstilling trådte i kraft i den 1. juni 1963 (for Nord- og Østgrønland dog førstden 1. juli 1974), mulighed for at anmode om rejsning af sag om, hvem der er dets far, dels ved atgive et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland efter lovens ikrafttræden, men hvisfaderskabssag er afgjort med, at en mand eller flere mænd er anset som bidragspligtig(e), mulighedfor at anmode om genoptagelse af sagen, selvom de almindelige betingelser for genoptagelse af enfaderskabssag ikke er opfyldt. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2. nedenfor om baggrund, herunderom ikrafttræden af børnelov for Grønland.Det foreslås således, at faderskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirkninger somfaderskab fastslået efter børneloven for Grønland, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans
slægt. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der var afsluttet på dettidspunkt, hvor faderskabssagen blev indledt.1.2. BaggrundLov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling (herefter børneloven for Grønland)trådte i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963. Ved anordning nr. 241 af 6. maj 1974 omikrafttræden i Nord- og Østgrønland af lov for Grønland om børns retsstilling blev loven sat i kraftfor Nord- og Østgrønland den 1. juli 1974.Børneloven for Grønland indeholder bestemmelser om faderskabet til børn, uanset om de er født iægteskab eller uden for ægteskab. Loven indeholder endvidere bestemmelser om forældrenesforsørgelsespligt over for deres børn.Ved loven blev det muligt at fastslå et egentligt faderskab til børn født uden for ægteskab iGrønland. Dette betød bl.a., at de pågældende børn fik arveret efter deres far og hans slægt efter dendagældende arvelov for Grønland, jf. lov nr. 190 af 7. juni 1958 (herefter 1958-arveloven). Hervedblev retstilstanden for børn født uden for ægteskab i Grønland bragt på linje med den retstilstand forbørn født uden for ægteskab, der blev indført i Danmark ved lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børnuden for ægteskab.Reglerne i børneloven for Grønland om faderskab til børn født uden for ægteskab finder imidlertidkun anvendelse på børn, der er født efter lovens ikrafttræden. Før lovens ikrafttræden var deradgang til at pålægge en mulig far til et barn født uden for ægteskab at betale bidrag til barnet(bidragspligt), men det var ikke muligt at dømme en mand som far til et barn med den virkning, atbarnet fik arveret efter ham. I dette lovforslag anvendes betegnelsen ”juridisk faderløse børn” omsådanne børn.Der er fra grønlandsk side udtrykt ønske om, at der etableres mulighed for at få fastslået faderskabettil børn, der er født uden for ægteskabet i Grønland før ikrafttrædelsen af børneloven for Grønland,og at disse børn får arveret efter deres far.Med dette forslag opfyldes dette ønske, idet ”juridisk faderløse børn” får mulighed for at indlede enfaderskabssag. Et faderskab, der er fastslået på denne måde, medfører bl.a., at barnet får arveret iverserende og fremtidige dødsboer efter sin far og hans slægt.Samtidig foreslås det, at børn, der er født uden for ægteskab efter ikrafttrædelsen af børneloven forGrønland, og hvis faderskabssag er afgjort ved, at der ikke er fastslået et egentligt faderskab, menved, at en mand eller flere mænd er anset som bidragspligtig over for barnet, får mulighed for atanmode om genoptagelse af deres faderskabssag, også selvom de gældende betingelser foranmodning om genoptagelse ikke er opfyldt. Det foreslås, at betegnelsen ”juridisk faderløse børn”også anvendes om sådanne børn. Et faderskab fastslået på denne måde medfører bl.a., at barnet fårarveret efter sin far og hans slægt.1.3. Historisk udredningSom et led i overvejelserne om forbedring af retstilstanden for de ”juridisk faderløse børn” indgikGrønlands Landsstyre og den daværende danske regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti)
en aftale om udarbejdelse af en udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab iGrønland frem til ikrafttrædelsen af børneloven for Grønland. Der blev aftalt følgendekommissorium for udredningen:”Regeringen anmoder – efter drøftelse med Grønlands Selvstyre – professor Linda Nielsen,adjunkt Sniff Andersen-Nexø og cand. mag. Jens Heinrich om at udarbejde en historiskudredning om baggrunden for, at retsstillingen for børn født uden for ægteskab var forskellig iGrønland og i Danmark frem til ikrafttrædelsen for Vestgrønland i 1963 og for Østgrønland i1974 af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling.Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandskhenholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser iGrønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse afretsstillingen. Udredningen bør endvidere bl.a. beskrive, hvilke overvejelser der lå til grundfor at opretholde henholdsvis ændre retsstillingen i Grønland i perioden, samt i hvilketomfang der var dialog mellem danske og grønlandske myndigheder herom.…KildematerialeGrundlaget for forskernes undersøgelse vil bl.a. være de akter, som måtte bero hos berørtestatslige myndigheder, især det tidligere Ministerium for Grønland, Justitsministeriet,Statsministeriet og Rigsombudsmanden i Grønland (tidligere Landshøvdingen overGrønland). Forskerne vil endvidere kunne anmode om adgang til akter hos andremyndigheder.Forskerne vil få adgang til myndighedernes akter, herunder i Rigsarkivet. Myndighederne vil iden forbindelse bestræbe sig på at yde arkivadgang og meroffentlighed i videst muligt omfangog er indstillede på at medvirke til offentliggørelse af bilagsmateriale i forbindelse medforskernes udgivelse af udredningen.Grønlands Selvstyre har tilkendegivet, at selvstyrets relevante akter vil blive stillet tilrådighed efter anmodning fra forskerne på de vilkår, som selvstyret angiver.De nærmere retningslinjer for forskernes adgang til og brug af akter hos danske myndighederfremgår af bilaget til kommissoriet.”Udredningen blev afgivet til Statsministeriet d. 1. juni 2011 med titlen ”Historisk udredning omretsstillingen for børn født udenfor ægteskab i Grønland 1914-1974”. Udredningen indeholdernedenstående sammenfatning. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. og 3.1.2. nedenfor.”Udredningen har vist, at der fra 1914 til 1963/1974 i perioder har været stor forskel påretsstillingen for børn født uden for ægteskab i henholdsvis Grønland og Danmark:I Danmark var der efter 1908-loven først og fremmest regler om faderskab ved anerkendelseeller en dom om, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtet til at betale børnebidrag.Fokus var på den økonomiske forsørgelse. Ved lovgivningen fra 1937 blev fokus suppleretmed det ”naturlige slægtskab”, således at det blev obligatorisk at fastslå faderskabet til børn
uden for ægteskab. Der kunne dømmes til faderskab, hvis der var ført bevis for et virkeligtslægtskabsforhold mellem far og barn. I så fald fik barnet samme retsstilling som et barn fødti ægteskab med hensyn til arv og retten til faderens familienavn – det blev ”lovligt medlem affaderens familie”, hvilket blev anset som et ”retfærdighedskrav”. Der var forskellige reglerfor ”ægtebørn” og for ”børn uden for ægteskab”, og der kunne dømmes både til faderskab ogtil bidragspligt. Flere mulige fædre kunne blive pålagt at betale børnebidrag, men moderen fikdog kun ét børnebidrag. Bidragspligt medførte ikke retsvirkninger i form af arv og navn. Vedbørneloven af 1960 blev fokus udvidet med barnets rettigheder og tarv, og på den baggrundblev ligestillingen mellem børn født i og uden for ægteskab ført igennem. Der kunne entendømmes til faderskab med fulde retsvirkninger eller ske frifindelse.Hensynet til, at barnet får en fader er blevet endnu mere udtalt i børneloven fra 2001; og det erførst her, at man lægger vægt på faderskabets følelses- og identitetsmæssige betydning forbarnet.IGrønlandfastsatte et regulativ fra 1914, at enhver barnefader skulle betale børnebidrag.Bidragene skulle betales uanset om faderen var dansk eller grønlandsk, men satserne varforskellige for de to grupper. Børnebidragene blev indbetalt til sparekassen. Fokus var som iden danske lovgivning fra 1908 på den økonomiske forsørgelse. Regulativet blev ændret i1929, men svarede i store træk til de ældre regler. Der var ikke regler om faderskab. Dendanske lovgivning fra 1937 blev ikke sat i kraft for Grønland. Dermed blev fokus ikke udvidetmed ”det naturlige slægtskab”, ligesom der ikke blev ligestilling med ægtebørnene, baseret pået ”retfærdighedskrav”. Den juridiske ekspedition til Grønland i 1948/1949 anbefalede, at derindførtes regler om ægtebørn, svarende til 1937-loven, men var langt mere forbeholden overfor at indføre de danske regler om adgang til at fastslå faderskab for børn født uden forægteskab. Først ved loven af 1962 om børns retsstilling indførtes regler som svarende til dedanske om faderskab med deraf følgende arveret. På dette tidspunkt suppleres fokus såledesmed ”det naturlige slægtskab” og ”ligestilling”, baseret på et ”retfærdighedskrav”.Muligheden for at dømme til bidragspligt fastholdes dog, bl.a. af hensyn til problemerne medat benytte bevismidler knyttet til blodtypebestemmelser.Den grønlandske børnelov blev først betragtet som en overgangslov, der skulle erstattes afden danske, så snart problemerne omkring blodprøverne var løst. Det viste sig imidlertid langtmere vanskeligt end ventet, hvilket blev afgørende for, at man i 1974 satte den grønlandskebørnelov i kraft også for Nord- og Sydgrønland (Social- og Integrationsministeriet: RetteligNord- og Østgrønland, jf. afsnit 1.2.).Forskellener således især, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at fastslå en endeligfaderskabsforpligtelse for et barn uden for ægteskab i perioden 1914 til 1962/1974 i Grønland.Denne manglende mulighed har haft betydning for, at der har været en gruppe børn, der nu ervoksne, som ikke fik en juridisk fader og derfor betegner sig som ”juridisk faderløse”.Begrundelserne for børnelovenes udformning har især knyttet sig til 3 forhold:For det førstemoralske overvejelserknyttet til hvad det ville betyde for seksualmoralen ogantallet af børn uden for ægteskab, hvis der blev indført regler om faderskab. Bekymringenfor at det ville medføre uansvarlighed, særlig fra kvindernes side, var udtalt, og der var et
udbredt ønske om at beskytte ”sædeligheden”, familien og ægteskabet. Det blev anført, at”tiden ikke var moden”.For det andetøkonomiske hensyntil at sikre barnet forsørgelse. Dette blev anset altafgørendeog overskyggede andre hensyn, herunder hensyn til barnet. Man var derfor også betænkeligved at risikere en situation, hvor man ikke fik en mand, der kunne sikre barnets forsørgelse –som i så fald ville blive en byrde for de offentlige kasser.For det tredjevanskelighederne knyttet til bevisfor faderskabet, da de blodtypebestemmelser,der blev anvendt i Danmark ikke var velegnede for grønlandske forhold, og det derfor kunnevære vanskeligt at sikre faderskabet. Hertil kom, at en regel om obligatorisk fastslåen affaderskab ikke ville hjælpe, hvis det ved danske fædre, f.eks. håndværkere, var vanskeligt atfinde dem, fordi de var rejst tilbage til Danmark.Spørgsmålet ombarnets rettighederblev i det undersøgte tidsrum ikke inddraget iovervejelserne. Risikoen for stigmatisering blev kun ganske sporadisk behandlet, og barnetsbehov for en faderskikkelse og at sikre sin identitet, blev slet ikke berørt. Disse hensyn erførst kommet til senere.Set i en bredere historisk kontekst har såvel den koloniale som den postkoloniale relationmellem Grønland og Danmark haft afgørende betydning for retsstillingen for børn født udenfor ægteskab:Både for udformningen af de konkrete regler for disse børn; og for dialogen mellem og gradenaf indflydelse for grønlandske og danske folkevalgte og embedsfolk.Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København førstaf den Kongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der toforskellige retssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnteblev nedfældet i instrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt afsædvaneret. Igennem første halvdel af det 20. århundrede voksede det grønlandske ønske omstørre medbestemmelse og ansvar, og i takt hermed den opfattelse fra dansk side, atgrønlænderne var blevet mere modne og dermed parate til at blive inddraget ibeslutningsprocesserne. Grønlænderne var i forbindelse med moderniseringen af Grønland ihøj grad indstillet på en udvikling i tæt tilknytning til dansk kultur og sprog. Ønsket omligestilling i tilknytning og indenfor rammerne af det danske rige var gennemgående; menogså den opfattelse, at der i ligestillingen måtte tages højde for de”særlige grønlandskeforhold”.Udformningen af reglerne i Grønland har både før og efter den formelle ligestilling i1953knyttet sig tilideen om, at forholdene var anderledesi Grønland end i Danmark: I kolonitidenbetragtede Danmark grønlænderne som umodne og på et lavere kulturelt stade, hvorfordanske retsregler for børn uden for ægteskab ikke mentes at være relevante og anvendelige.Heller ikke grønlænderne efterlyste i denne periode en egentlig retlig ligestilling, men toggennem årene ofte initiativer med hensyn til at etablere regler forforsørgelsenaf børn fødtuden for ægteskab, og at regulere på bidragene og mulighederne for at inddrive dem.
Fra midten af det 20. århundrede tog de grønlandske regler derimod afsæt i de danske, hvilketblev betragtet som en afgørende forudsætning for at realisere den ønskede ligestilling. Fokusblev derfor ikke længere så entydigt rettet mod forsørgelsen, men mod at sikre børn født udenfor ægteskab i Grønland den samme retsstilling, som de havde i Danmark. Indarbejdet i dennefælles forståelse var imidlertid også, at der fortsat var afgørende forskel på grønlandske ogdanske forhold, som nødvendiggjorde en vis tillempning af reglerne. Det kom til udtryk bl.a iden grønlandske arvelov fra 1958 og i børneloven fra 1962, hvor desærlige grønlandskeforholdrummede så forskellige fænomener som grønlandske familiemønstre og dengrønlandske tankegang – og tekniske vanskeligheder forbundet med blodtypestatistiskeanalyser på materiale fra Grønland.Dialogen mellem Grønland og Danmarkom de grønlandske regler for børn født uden forægteskab tog sin start allerede i slutningen af 1800-tallet. Initiativer kom til tider fra den ene,og til tider fra den anden side. Mens den danske administration var sen til at reagere pågrønlandske initiativer angående børnenes forsørgelse frem til omkring 1950, var det derefteromvendt fra den danske administrations side, at der blev presset på for mere radikaleændringer i børnenes retsstilling. Gennem det meste af perioden stødte danske forslag om nyeregler eller grundlæggende forandringer i disse ofte på en udbredt skepsis og modstand i degrønlandske landsråd. Fra 1960’erne og frem havde der dog udviklet sig en fælles forståelseog målsætning for lovgivningen vedrørende børns retsstilling. Den endelige beføjelse til atfastlægge regler og lovgivning har i hele den undersøgte periode ligget hos de danskemyndigheder.Et forholdsvis stort antal børn i Grønland har været underlagt de beskrevne regler. Her er taleom børn, hvis (formodede) fædre var af både grønlandsk, dansk og anden nationalitet; ogmange er formodentlig især i den tidlige del af perioden blevet ’ægtebørn’, idet deres forældregiftede sig efter fødslen.…”.2. Lovforslagets formålGrundlæggende har børn født uden for ægteskab samme retsstilling, hvad enten de er født iGrønland eller Danmark. To grupper af grønlandske børn har dog en anden retsstilling, idet de ikkehar mulighed for at få fastslået, hvem der er far til dem. Det drejer sig om børn, der er født uden forægteskab i Grønland før børneloven for Grønland trådte i kraft, og om børn, der er født uden forægteskab i Grønland efter lovens ikrafttræden, men hvis faderskabssag er afgjort ved, at en mandeller flere mænd er anset som bidragspligtig(e) over for barnet.Det overordnede formål med forslaget er at forbedre retsstillingen for disse to grupper af børn.Dette gennemføres dels ved at give et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland før børnelovenfor Grønland trådte i kraft, mulighed for at anmode om rejsning af sag om, hvem der er dets far,dels ved at give et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland efter lovens ikrafttræden, menhvis faderskabssag er afgjort ved, at en mand eller flere mænd er anset som bidragspligtig(e) overfor barnet, mulighed for at anmode om genoptagelse af sagen, selvom de gældende betingelser forgenoptagelse ikke er opfyldt. Endvidere afskaffes muligheden for at afslutte en faderskabssag veden dom til bidragspligt, når det ikke er muligt at dømme en mand som far til barnet.
Det foreslås, at faderskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirkninger som faderskabfastslået efter børneloven for Grønland, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans slægt.Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der var afsluttet på det tidspunkt, hvorfaderskabssagen blev indledt.3. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland før børneloven for Grønland trådte i kraft,får mulighed for at anmode om rejsning af faderskabssag.Et barn, der er født uden for ægteskab i Grønland efter lovens ikrafttræden, men hvisfaderskabssag er afgjort med, at en mand eller flere mænd er anset som bidragspligtig(e)over for barnet, får mulighed for at anmode om genoptagelse af sagen, selvom dealmindelige betingelser for genoptagelse ikke er opfyldt.Muligheden for at afslutte en faderskabssag ved en dom til bidragspligt afskaffes.Faderskab, der er resultatet af sådanne sager, har samme retsvirkninger som faderskabfastslået efter børneloven for Grønland, hvilket bl.a. indebærer, at barnet har arveret efter sinfar og hans slægt. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der varafsluttet på det tidspunkt, hvor faderskabssagen blev indledt.3.1. FaderskabI det følgende redegøres der for den gældende lovgivning om faderskabet til børn født uden forægteskab i henholdsvis Danmark og Grønland. Redegørelserne indledes med en gennemgang afudviklingen af lovgivningen på dette område i henholdsvis Danmark og Grønland.Generelt er formålet med regler om faderskab at fastslå, hvilken mand der anses som far til et barn.Dette har retlige, slægtsmæssige og følelsesmæssige dimensioner.Forbørn født i ægteskabgælder normalt den såkaldte ”pater est-regel”, hvorefter et barn, der kanvære avlet under moderens ægteskab, anses som barn af ægtemanden. Denne definition af ”paterest-reglen” følger af § 2, stk. 1, i børneloven for Grønland.Faderskabet tilbørn født uden for ægteskabfastslås normalt ikke automatisk, og der består ikkenødvendigvis en pligt til at søge faderskabet til sådanne børn fastslået. Faderskabet fastslås normaltenten ved, at den pågældende mand anerkender faderskabet, eller ved, at en kompetent myndighedfastslår, at den pågældende mand anses som far til barnet.Det fastlægges i lovgivningen, hvilke retsvirkninger et faderskab har, enten generelt eller inden forde enkelte sagsområder. Inden for person-, familie- og arveretten har faderskab navnligretsvirkninger i forhold til forsørgelsespligt, forældreansvar, navn og arveret. Et faderskab harnormalt ikke kun betydning i det indbyrdes forhold mellem far og barn. Faderskabet kan også havebetydning i forhold mellem faderens slægt og barnets slægt, navnlig i forhold til arveret.Retsvirkningerne af et faderskab kan bl.a. afhænge af, om barnet er født i eller uden for ægteskab.3.1.1. Faderskabsreglerne i Danmark
Faderskabsreglerne i dansk ret for børn født uden for ægteskab har gennem tiderne varetagetforskellige hensyn. I den historiske udredning fremhæves følgende hovedtendenser i udviklingen:I middelalderen havde faderskabsreglerne til formål at fastlægge eller udelukke barnetstilhørsforhold til faderens slægt.Et barn fik status som ægtebarn, hvis faderen anerkendte det somsit. Hvis han ikke var gift med barnets mor, kunne han anerkende det som ”slegfredsbarn”, hvilketdog ikke indebar nogen retlig pligt til at forsørge barnet. En mand kunne sætte sine ”slegfredsbørn”i arv, men de fik kun halv arvelod i forhold til hans ægtebørn. De børn, som han ikke anerkendte –såkaldte ”horebørn” – havde han ingen forpligtelser overfor.Fra sidste del af 1600-tallet fik reglerne en drejning i retning af moralsk-religiøse hensyn – atmodvirke synd og beskytte sædeligheden.Ægteskabsbrud og seksuelle forhold uden for ægteskabblev gjort strafbare.Fra midten af 1700-tallet blev det primære mål med faderskabsreglerne ændret tilsikring afbørnenes forsørgelse.Faderen til et barn født uden for ægteskab fik således pligt til i et vist omfangat betale bidrag til forsørgelsen af barnet. Ønskerne om at sikre børnenes forsørgelse drejede sigikke så meget om vor tids tanker om børns rettigheder og tarv. Det bærende element var datidenside om, at statens trivsel afhang af en talrig og sund befolkning. I det perspektiv var det vigtigt atsikre reproduktionen og opfostringen af de næste generationer af nyttige samfundsborgere. Børneneblev med andre ord vigtige for staten, uanset forældrenes civilstand.Senere blev faderens forsørgelsespligt suppleret med mulighed for, at moderen til et barn født udenfor ægteskab kunne fånormalbidraget udbetalt forskudsvisaf det offentlige, hvis hun var i trang, ogfaderen ikke kunne betale bidraget. Herved havde samfundet forpligtiget sig til i sidste instans atsikre det økonomiske grundlag for mor og barn, hvis bidragene udeblev.Af den historiske udredning fremgår, at indtil 1953, hvor Grønland ophørte med at være en koloni,var dansk lovgivning ikke gældende for Grønland. Derefter er al ny dansk lovgivning gældende forGrønland, medmindre andet følger af den enkelte lov.3.1.1.1. 1908-lovenLov nr. 130 af 27. maj 1908 indeholdende bestemmelser om børn udenfor ægteskab og dissesforældre (herefter 1908-loven) videreførte denne retstilstand. Faderskab til et barn født uden forægteskab medførte pligt til at betale bidrag til forsørgelsen af barnet. Moderen kunne få dele afbidraget udbetalt forskudsvist af det offentlige, og hun kunne få bistand fra det offentlige til at fåden resterende del af bidraget inddrevet.I den historiske udredning er loven beskrevet således:”Ved1908-lovenblevkimenlagt til regler om, at det skulle være obligatorisk at fastslåfaderskabet til et barn. Dette var først og fremmest begrundet i det offentliges interesser ifaderens deltagelse i udgifter til barnets forsørgelse via børnebidrag. Ved loven blev detpålagt moderen at afgive forklaring om barnets far, når der blev søgt hjælp til barnetsunderhold af det offentlige. Faderskab kunne i almindelighed kun fastslås ved frivilliganerkendelse, hvorved barnet fik faderens navn. Blev sagen afgjort ved dom, lød afgørelsen
blot på, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtet til at betale bidrag til barnetsunderhold. Der var således ikke arveret efter faderen.”Den samtidigt vedtagne lov nr. 131 af 27. maj 1908 indeholdende nogle bestemmelser om hustruersog ægtebørns retsstilling vedrørte hovedsagelig ægtemandens pligt til at betale bidrag tilforsørgelsen af barnet, herunder om forskudsvis udbetaling og inddrivelse af børnebidrag.Ingen af de to love indeholder særskilte regler om fastslåelse af faderskab.3.1.1.2. 1937-lovenVed lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab (herefter 1937-loven) blev retstilstandenfor børn født uden for ægteskab ændret radikalt, idet der blev indført ligestillingen mellem børn fødti og uden for ægteskab. Denne ligestilling blev slået fast i lovens § 1: ”Børn uden for Ægteskab harsamme retlige Stilling i Forhold til deres Forældre som Ægtebørn, medmindre Lovgivningenudtrykkelig fastsætter andet.”. Dette indebar bl.a., at barnet fik arveret efter sin far og fik ret til atbære faderens familienavn.Det blev endvidere obligatorisk at rejse faderskabssag, og moderen fik pligt til at oplyse, hvem derkunne være far til barnet. Under faderskabssagen kunne den angivne far anerkende faderskabet.Gjorde han ikke det – eller var der flere faderskabsmuligheder – blev en mand anset som far tilbarnet, når retten fandt det bevist, at han havde haft samleje med moderen inden for avlingstiden,uden at der forelå omstændigheder, som udelukkede, at barnet kunne ”være frugten heraf”, at derikke fandtes grund til at antage, at moderen inden for avlingstiden også havde haft samleje med enanden mand, der kunne være far til barnet, og at der i øvrigt ikke forelå omstændigheder, somgjorde det tvivlsomt, at den pågældende var far til barnet.Blev ingen anset som far til barnet, blev den mand eller de mænd, som havde haft samleje medmoderen inden for avlingstiden, anset som bidragspligtig(e) over for barnet, medmindre der forelåomstændigheder, som udelukkede, at barnet kunne være avlet af den pågældende mand. Hvis fleremænd blev anset som bidragspligtige, skulle de hver især betale normalbidraget i børnebidrag.Bidragene tilkom det offentlige og indgik i en bidragsfond, mens mor og barn kun modtog étnormalbidrag fra det offentlige. Dom til bidragspligt medførte ikke retsvirkninger ud over pligten tilat betale bidrag til forsørgelsen af barnet.Muligheden for at dømme til bidragspligt hang sammen med, at de dagældende muligheder for atanvende biologiske bevismidler ikke var så gode, at man med sikkerhed kunne enten anse en mandsom far til barnet eller udelukke faderskabet for en involveret mand.Samtidig blev der gennemført en lov om børn født i ægteskabet – lov nr. 132 af 7. maj 1937 omægtebørn – der i modsætning til 1908-loven indeholdt regler om faderskabet til børn født iægteskab, herunder om muligheden for at anfægte ægtemandens faderskab.3.1.1.3. 1960-lovenVed lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling (herefter 1960-loven) blev de to børnelove ombørn født uden for ægteskab (1908-loven og 1937-loven) slået sammen til en lov. I relation tilretsvirkningerne af faderskab indførte loven ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab.
I relation til konstatering af faderskab blev de eksisterende forskelle opretholdt. For børn født udenfor ægteskab blev pligten til at rejse faderskabssag og moderens oplysningspligt opretholdt.Faderskabsreglerne blev dog ændret sådan, at den, der inden for avlingstiden havde haft samlejemed moderen, blev anset som fader til barnet, medmindre der forelå omstændigheder, som gjordedet lidet sandsynligt, at han var barnets far. Havde moderen inden for avlingstiden haft samleje medflere mænd, kunne en mand kun anses som far til barnet, såfremt der var væsentlig størresandsynlighed for, at barnet var avlet af ham end af en anden. Baggrunden for denne ændring, at deretsmedicinske undersøgelser og blodtypestatistiske vurderinger var blevet så sikre, at det næstenaltid kunne lade sig gøre at fastslå, hvem der måtte anses som far til barnet. Som en konsekvens afdette blev muligheden for at dømme en mand eller flere mænd til bidragspligt afskaffet.Efter § 23 i 1960-loven gælder loven ikke for Grønland.3.1.1.4. 2001-loven (Gældende ret)De gældende regler om faderskab findes nu i børneloven – lov nr. 460 af 7. juni 2001 (herefter2001-loven). Ved denne lov er der sket en yderligere ligestilling mellem reglerne om faderskab tilbørn født i og uden for ægteskab, idet faderskabet til et barn født uden for ægteskab kan registreresved, at forældrene erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Denneregistrering af faderskabet sker i forbindelse med registrering af barnets fødsel efter nogenlundesamme principper som ved registrering af faderskabet til et barn født i ægteskab. Herudover harloven øget fokus på at sikre, at faderskabet til børn født uden for ægteskab fastslås.3.1.2. Faderskabsreglerne i Grønland3.1.2.1. Regulativet fra 1929I 1929 blev der udsendt et nyt regulativ om forsørgelsen af børn født uden for ægteskab i Grønland,jf. skrivelse af 15. marts 1929 fra Indenrigsministeriet til landsfogederne indeholdende Regulativangaaende Underholdsbidrag til Børn, født udenfor Ægteskab i Grønland (herefter kaldetRegulativet fra 1929).Regulativet opretholdt den dagældende retstilstand, hvorefter den mand, der var far til et barn fødtuden for ægteskab, kunne pålægges at betale bidrag til forsørgelsen af barnet, uden at barnet dervedfik arveret efter ham. Regulativet indeholdt således ikke regler om fastslåelse af egentligt faderskab.I den historiske udredning er Regulativet fra 1929 beskrevet således:”Regulativet fra 1929 om børn uden for ægteskab behandlede fremgangsmåden tilkonstateringen af underholdspligt fra faderen til barnet. Det blev fremhævet, at nårkommunerådet kom til kundskab om, at der ved stedet var født et barn uden for ægteskab,skulle der tilvejebringes oplysning om, hvem barnefaderen kunne antages at være. Såfremtden pågældende stod under den grønlandske ret, skulle kredsretten indkalde ham til at afgiveerklæring om, hvorvidt han vedkendte sig faderskabet.Gjorde han det, blev sagen sendt til sysselmanden; gjorde han det ikke, eller udeblev han, blev
sagen sendt til sysselretten. Hvis barnefaderen var bosat i en anden kommune, blev sagensendt til sysselmanden. …Efter reglerne var konstateringen af underholdspligten således obligatorisk. …De Grønlandske kommuneråd gav overvejende udtryk for, at konstateringen afunderholdspligten normalt ikke var forbundet med større vanskeligheder. Nægtedebarnefaderen i første omgang, hvad der angiveligt ikke var helt sjældent, konfronteredesbarnemoderen og barnefaderen, hvorefter barnefaderen angiveligt i de fleste tilfældeindrømmede. Nægtede den udlagte barnefader, eller udeblev han fra kommunerådet, skullesagen ifølge Regulativet fra 1929 sendes til sysselretten. …I Regulativet fra 1929 fandtes ingen bestemmelser om, hvordan der skulle forholdes, når dermåtte antages at foreligge samleje med flere i avlingstiden. Spørgsmålet blev rejst underudarbejdelse af regulativet i 1929, men et forslag om indførelse af regler herom blev afvist, ”idet det fandtes heldigst i så vidt omfang som muligt kun at komme ind på at udpege enenkelt, for hvis vedkommende der var størst sandsynlighed for, at han var den rette”. Degrønlandske kredsretter (KR) syntes at have handlet i overensstemmelse hermed. Der varsåledes ingen særskilte regler om flere bidragspligtige.Sager, hvori danske blev udlagt som fædre til børn født udenfor ægteskab, var ikke heltsjældne. Disse sager blev ligesom andre rejst af kredsretten (KR), der indsendte sagen tilsysselmanden. Denne var bemyndiget til at modtage barnefaderens anerkendelse affaderskabet, således at overenskomsten blev indsendt til landsfogeden til godkendelse. Hvisfaderskabet ikke blev anerkendt, blev sagen indsendt til landsfogeden. …Om bevismidlerne var det i Regulativet fra 1929 foreskrevet, at sysselmanden, hvis det varnødvendigt, fik en erklæring fra vedkommende læge om barnets avlingstid. Herudover udtalteRegulativet, at sagen skulle afgøres under samtlige oplyste omstændigheder. Der måttesåledes dømmes efter de af parterne og eventuelt vidners afgivne forklaringer, særlig ogsåefter det modtagne indtryk af parternes personlige optræden under sagen (”fasthed ogsandfærdighed på den ene side, veghed og usandfærdighed på den anden”). Det bestemtesudtrykkeligt, at partsed ikke kunne finde anvendelse.Blodtypebestemmelse blev i ret vidt omfang anvendt som bevismiddel. Der blev henvist til enrække sager herom, og det blev fremhævet, at der på ”SR mødet” i 1949 blev fremsat ønskeom at få meddelt retningslinjer for anvendelse deraf. Det blev betonet, at der hos mangesyntes at herske den opfattelse, at blodtypebestemmelsen positivt er i stand til at vise, hvemder er far.”3.1.2.2. Børneloven for Grønland - 1962 (Gældende ret)De danske børnelove fra 1937 (se afsnit 3.1.1.2.) blev ikke sat i kraft for Grønland, men 1960-loven(se afsnit 3.1.1.3.) blev sat i kraft for Grønland ved lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland ombørns retsstilling.Efter § 26, stk. 1, i børneloven for Grønland trådte loven i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963.Ved anordning nr. 241 af 6. maj 1974 om ikrafttræden i Nord- og Østgrønland af lov for Grønland
om børns retsstilling blev loven sat i kraft for Nord- og Østgrønland den 1. juli 1974.Bestemmelserne i lovens kapitel 1 (faderskab) og kapitel 2 (barnets forsørgelse) finder efter § 26,stk. 2, 1. pkt., kun anvendelse, hvor fødslen er sket efter lovens ikrafttræden. § 5 om faderskab tilbørn født i ægteskab finder dog også anvendelse, hvor fødslen er sket før lovens ikrafttræden.Børneloven for Grønland svarer i vidt omfang til 1960-loven. I forhold til den tidligere retstilstand iGrønland indførte loven regler om faderskabet til børn født i ægteskab samt adgang til at fastslåegentligt faderskab til børn født uden for ægteskab.I relation til denne gruppe af børn indeholder børneloven for Grønland en enkelt væsentligfravigelse i forhold til 1960-loven: muligheden i Regulativet fra 1929 for at dømme en mand sombidragspligtig – uden fastslåelse af et egentligt faderskab – blev opretholdt.Efter § 6, stk. 1, i børneloven for Grønland anses den, der har haft samleje med moderen inden foravlingstiden, som fader til et barn født uden for ægteskab. Dette gælder dog ikke, når der foreliggeromstændigheder, der gør det tvivlsomt, om den pågældende er far til barnet. Denne bestemmelsesvarer til § 6, stk. 1, i 1960-loven. Afgørelsen i de fleste faderskabssager træffes på grundlag afretsgenetiske undersøgelser, der er baseret på blodprøver el.lign. fra barnet og moderensammenholdt med blodprøver el.lign. fra de involverede mænd. Fastslåelse af faderskab er dog ikkebetinget af, at der kan gennemføres en retsgenetisk undersøgelse. De oplysninger, der er nødvendigefor at fastslå et faderskab, kan således også fremkomme på andre måder, f.eks. hvis det gennemparts- og vidneforklaringer må lægges til grund, at moderen i avlingstiden alene har haft samlejemed en mand, og det ikke på grund af sterilisering eller sygdom er udelukket, at den pågældendemand kan være far til barnet.I situationer, hvor ingen anses som far til barnet, anses den mand eller de mænd, der har haftsamleje med moderen inden for avlingstiden, efter § 6, stk. 2, i børneloven for Grønland sombidragspligtig over for barnet. Dette gælder dog ikke, når der foreligger omstændigheder, derudelukker, at barnet kan være avlet af den pågældende mand. Det følger af lovens § 19, at når deralene er fastslået bidragspligt, er bidraget det til enhver tid gældende normalbidrag. Hvis fleremænd er anset som bidragspligtige, skal de hver især betale normalbidraget i børnebidrag. Dissebidrag indbetales til kommunekassen. Det indkomne beløb udbetales til bidragsmodtageren – dogikke udover et beløb svarende til normalbidraget. Dom til bidragspligt medfører ikke arveret.Domstolene i Grønland har oplyst, at man ikke har kendskab til tilfælde, hvor der inden for desenere år er truffet afgørelse om bidragspligt.Loven fastlægger kun retsvirkningerne af et faderskab i forhold til forældres pligt til at forsørgederes børn. Denne forsørgelsespligt ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidrag til undervisning oguddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Reglerne om denne forsørgelsespligtfindes i lovens kapitel 2.Faderskab har også retsvirkninger på andre områder. Dette følger imidlertid ikke af børneloven forGrønland, men af lovgivningen på de omhandlede retsområder. Inden for familieretten m.v. harfaderskab ud over forsørgelsespligt navnlig retsvirkninger i forhold til forældreansvar m.v., navn ogarveret.Efter § 8 i lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, der er sat i kraft for Grønland vedanordning nr. 549 af 21. august 1986, kan et barn tage et efternavn, der bæres eller har været båret
af en af sine forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet pågrundlag af ægteskab. Anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter, at slægtskabet er fastslåetretligt.Reglerne om forældremyndighed m.v. findes i myndighedsloven, der er sat i kraft for Grønland vedanordning nr. 306 af 14. maj1993.Med hensyn til arveret henvises til afsnit 3.3. nedenfor.2001-loven er ikke sat i kraft for Grønland, men den påtænkes sat i kraft for Grønland som et led iden generelle ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. afsnit 4. nedenfor.3.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelserEfter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt forbl.a. sit privat- og familieliv. Efter artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb iudøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i etdemokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landetsøkonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden ellersædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er spørgsmål om faderskab omfattet afretten til privat- og familieliv. Dette følger bl.a. af sagenBacklund mod Finland,dom af 6. juli2010, hvor Domstolen tog stilling til retten for et barn født uden for ægteskab til at få sin biologiskefars faderskab fastslået. I sagen fandt Domstolen, at det indebar krænkelse af artikel 8, at et barnsanmodning om at få sin biologiske fars faderskab fastslået var blevet afvist under henvisning til, atsagen ikke var blevet indledt inden for en lovfæstet frist, som der ikke kunne dispenseres fra.Dommen synes at fastslå en pligt for staten til at indrette lovgivningen således, at et barn harmulighed for efter en konkret vurdering at søge faderskabet fastslået.Det følger af konventionens artikel 46, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelseralene har direkte virkning over for den stat, der er blevet dømt. Domstolen er imidlertid i Backlund-dommen fremkommet med en række generelle betragtninger, som må antages at være af betydningfor vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt den grønlandske lovgivning om faderskabet til børnfødt uden for ægteskab er i overensstemmelse med konventionen.Med forslaget bringes de omhandlede faderskabsregler i overensstemmelse med konventionen.Om retten for et barn født uden for ægteskab til at tage arv efter sin biologiske far henvises til afsnit3.3. nedenfor, særligt afsnit 3.3.3. om forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser påarveretsområdet.3.1.4. Regeringens overvejelserGennemgangen af den danske og grønlandske faderskabslovgivning viser, at den delvise ligestillingmellem børn født i og uden for ægteskab, der blev gennemført i Danmark i 1937, først blevgennemført ved børneloven for Grønland, der blev vedtaget i 1962. Dette betyder, at et barn født
uden for ægteskab i Grønland før lovens ikrafttræden ikke har mulighed for at få fastslået, hvem derer dets far.Fra grønlandsk side lægges der stor vægt på, at dette problem løses, sådan at disse børn fårmulighed for at få fastslået, hvem der er deres far.Det er i dag ikke muligt at lave om på tidligere tiders lovgivningsmæssige beslutninger påfaderskabsområdet, men det er muligt at søge at mindske forskellene mellem retstilstanden iDanmark og Grønland med hensyn til faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttrædelsensaf børneloven for Grønland ved at give disse børn mulighed for at få fastslået, hvem der er deres far.Regeringen ønsker derfor at give disse børn mulighed for at rejse faderskabssag. Materielt skalsådanne afgørelser om faderskab træffes efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, i børneloven for Grønland,der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.2.2.Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.2.2. er der i Grønland fortsat mulighed for ved dom at anse en mandsom bidragspligtig over for et barn født uden for ægteskab, når faderskabet til barnet ikke kanfastslås. Selvom det er planen at sætte de nye faderskabsregler i 2001-loven i kraft for Grønlandsom et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland (se nedenfor i afsnit 4), ogselvom bestemmelsen om bidragspligt næppe har nogen praktisk betydning i dag, finder regeringen,at bestemmelsen bør ophæves. Med forslaget sættes der lovgivningsmæssigt et punktum for envæsentlig forskel mellem børn født i og uden for ægteskab i Grønland.Faderskabssager, der er afgjort ved bidragspligt, kan kun søges genoptaget, når visse betingelser eropfyldt, jf. § 278 i retsplejelov for Grønland, der er beskrevet nedenfor i afsnit 3.2.1. Genoptagessagen, bliver det muligt at få fastslået et egentligt faderskab til barnet. Det kan imidlertid ikkeudelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor betingelserne for genoptagelse af sagen ikke eropfyldt. Regeringen ønsker at give de omhandlede børn mulighed for at søge sådannefaderskabssager genoptaget, selvom betingelserne herfor i den gældende lovgivning ikke er opfyldt.Endelig ønsker regeringen, at faderskab, der er resultatet af de nævnte muligheder for at rejsefaderskabssag eller få en afsluttet faderskabssag genoptaget, skal have samme retsvirkninger, somfaderskabet til et barn født uden for ægteskabet har efter børneloven for Grønland, jf. ovenfor iafsnit 3.1.2.2.3.1.5. Den foreslåede ordningRegeringen foreslår, at der i børneloven for Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter et barn,der er født uden for ægteskab i Grønland før lovens ikrafttræden, kan anlægge sag om faderskab.Regeringer foreslår videre, at bestemmelsen også giver et barn, der er født uden for ægteskab iGrønland efter lovens ikrafttræden, men hvis faderskabssag er afgjort med, at en mand eller fleremænd er anset som bidragspligtig, mulighed for at fremsætte anmodning om genoptagelse af sagen,selvom de gældende betingelser for genoptagelse ikke er opfyldt.Samtidig foreslås det, at muligheden for at dømme til bidragspligt afskaffes ved ophævelse af § 6,stk. 2, i børneloven for Grønland.
Retsvirkningerne af et faderskab, der er resultatet af de foreslåede muligheder for at rejsefaderskabssag eller at få en afsluttet faderskabssag genoptaget, vedrører primært arve- og navneret.Retsvirkningerne af faderskab i relation til navn følger af den gældende navnelovgivning, jf.ovenfor i afsnit 3.1.2.2. Med hensyn til arveret henvises til afsnit 3.3. nedenfor.3.2. Behandlingen af faderskabssager3.2.1. Reglerne om behandlingen af faderskabssager i Grønland (Gældende ret)Reglerne i § 6 børneloven for Grønland om, hvem der anses som far til et barn født uden forægteskab (se afsnit 3.1.2.2.), suppleres af reglerne om behandlingen af sager om faderskab iretsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, navnlig lovens kapitel 26 om sager omfaderskab. Børneloven for Grønland indeholder dog også enkelte sagsbehandlingsregler.I § 8 i børneloven for Grønland fastslås det, at moderen til et født barn uden for ægteskab skal rejsefaderskabssag straks efter fødslen ved henvendelse til politiet. Efter § 9 skal politiet drage omsorgfor sagens videre behandling og indsendelse til kredsdommeren.Efter retsplejelovens § 272, stk. 1, kan en faderskabssag anlægges her i riget, hvis sagsøgte harbopæl eller ophold her, hvis sagsøgtes dødsbo behandles her eller har været behandlet her, eller hvismoderen eller barnet har bopæl her.Faderskabssag anlægges efter § 273 ved moderens hjemting (bopæl). Har moderen ikke hjemtingher i riget, anlægges sagen ved sagsøgtes hjemting. Kan intet andet værneting påvises, anlæggessagen ved barnets hjemting eller efter justitsministerens bestemmelse ved en anden ret.Bestemmelsen indebærer bl.a., at en faderskabssag ikke kan behandles i Grønland, hvis moderenhar hjemting i Danmark eller på Færøerne, heller ikke selvom sagen har nær tilknytning tilGrønland, f.eks. fordi barnet har bopæl i Grønland.Efter § 275, stk. 1, udarbejder kredsdommeren stævning i sagen, fastlægger tid og sted forretsmødet og sørger for, at stævningen forkyndes for den mulige far eller de mulige fædre.Det antages, at domstolene af egen drift forestår behandlingen af faderskabssager, herunder drageromsorg for sagens oplysning. Til sammenligning henvises til § 456 h, stk. 1 og 2, i retsplejelovenfor Danmark (lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012), hvorefter retten drager omsorg forsagens oplysning, træffer bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse afudtalelser fra sagkyndige og andre bevismidler samt indkalder parter og vidner.Hvis der er særlig anledning til det, kan retten efter § 275, stk. 2, i retsplejelov for Grønlandbeskikke en rettergangsfuldmægtig for moderen eller sagsøgte. Reglerne om beskikkelse afrettergangsfuldmægtige findes i lovens §§ 260 og 261. Efter disse bestemmelser beskikkes der somudgangspunkt en advokat som rettergangsfuldmægtig, men der kan også beskikkes andre jurister,hvis det findes forsvarligt. Den beskikkede rettergangsfuldmægtig har krav på et passende salær oggodtgørelse for udlæg, der fastsættes af retten. Udgifterne hertil afholdes af statskassen.Parter og vidner har efter lovens § 276 pligt til at møde og udtale sig om alle punkter af betydningfor sagen. Reglerne om tvangsmidler over for vidner finder tilsvarende anvendelse. Reglerne heromfindes i kapitel 12, der bl.a. indeholder regler om pligten til at afgive vidneforklaring og om
tvangsmæssige foranstaltninger over for vidner, der udebliver fra et retsmøde eller nægter at afgiveforklaring. Efter § 150, stk. 1, omfatter dette bl.a. bøde, løbende bøde og afhentning ved politiet.Endvidere har sagens parter pligt til at underkaste sig undersøgelser, som efter rettens skøn er afbetydning for sagens oplysning, f.eks. blodprøveudtagning med henblik på retsgenetiskeundersøgelser. Det er ikke fastlagt ved lov, hvem der er part i en faderskabssag. I overensstemmelsemed § 456 e i retsplejeloven for Danmark må det dog antages, at barnet, moderen og enhver mand,der kan være far til barnet – samt disses eventuelle dødsboer – er parter i sagen.Hertil kommer, at retten efter reglerne om editionspligt i § 184 i retsplejelov for Grønland medvisse undtagelser kan pålægge modparten eller tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter,der er undergivet vedkommendes rådighed, og som har betydning for sagen.Faderskab kan fastslås på to måder. Efter § 274 kan anerkendelse af faderskab ske enten i enskriftlig erklæring, som skal være afgivet ved personligt møde for politiet eller mundtligt vedpersonligt møde for kredsdommeren. Anerkendes faderskabet ikke, fastslås faderskabet ved dom.Den ret, der sidst har afsagt dom i en faderskabssag, kan efter § 278 genoptage sagen til fornyetbehandling, hvis en af parterne sandsynliggør, at dommen bygger på urigtige forudsætninger, og atnye oplysninger vil føre til en ændret afgørelse. Anmodning om genoptagelse må af faderenfremsættes for retten, senest 1 år efter at han er blevet bekendt med de omstændigheder, somanmodningen støttes på, og senest 5 år efter barnets fødsel. Genoptagelse af en faderskabssag efterudløbet af denne frist kan tillades af landsdommeren ved Grønlands Landsret, når særligeomstændigheder taler for det, og det må antages, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medførevæsentlige ulemper for barnet. Bestemmelsen finder også anvendelse på faderskabssager, der aleneer resulteret i en dom til bidragspligt.Både efter børneloven for Grønland og efter retsplejelov for Grønland kan barnet – når det er fyldt18 år og blevet myndigt – selv anlægge faderskabssag eller anmode om genoptagelse af en afsluttetfaderskabssag.Der kan anlægges faderskabssag eller fremsættes anmodning om genoptagelse af en afsluttetfaderskabssag, selvom barnet, moderen eller den mulige far er afgået ved døden. Hverkenretsplejeloven eller børneloven for Grønland indeholder regler, der specifikt vedrører behandlingenog afgørelsen af faderskabssager i sådanne situationer. Sådanne faderskabssager behandles ogafgøres derfor efter de samme regler som andre faderskabssager. Den materielle afgørelse omfaderskabet til børn født uden for ægteskab træffes således efter § 6 i børneloven for Grønland, derer beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.2.2. Processuelt behandles sagerne efter ovenstående regler. Sagskal således anlægges ved den ret, der udpeges efter værnetingsbestemmelsen i § 273, oganmodning om genoptagelse af faderskabssag skal fremsættes over for den ret, der sidst har afsagtdom i sagen, jf. § 278.Herefter skal det afklares, mod hvem faderskabssagen skal anlægges i situationer, hvor den opgivnefar er afgået ved døden. Det bemærkes, at det følger af forslagets § 4, at faderskab, der er fastslåetefter de foreslåede regler, ikke kan begrunde genoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på dettidspunkt, hvor faderskabssagen blev indledt, jf. neden for i afsnit 3.3.4.Det følger af § 456 e, stk. 1, nr. 3, i den danske retsplejelov, at mænd eller dødsboer, som rettenefter § 17 i 2001-loven skal inddrage i en faderskabssag, har partsstatus i sagen. Efter
retsplejelovens § 456 f skal meddelelse om en faderskabssag gives til parterne. Er en part død, givesmeddelelsen til dødsboet. Efter § 456 g, 2. pkt., skal retten beskikke en advokat for den opgivne far,hvis han er død, og der ikke gives møde af dødsboet.Det fremgik indtil den 1. juli 2002 udtrykkeligt af § 456 f, stk. 3, og § 456 g, 3. pkt., i den danskeretsplejelov, at sagen, når en formodet far var afgået ved døden, skulle rettes mod afdøde, og atretten i sådanne tilfælde skulle beskikke en advokat for den pågældende, hvis dødsboet ikke gavmøde. Det fremgår af forarbejderne til de gældende bestemmelser (FT 2000-01, Tillæg A, s. 90), atder trods ændrede formuleringer ikke er tilsigtet ændringer i bestemmelsernes indhold.Ordningen i Danmark er således efter retsplejelovens §§ 456 e og 456 g den, at en faderskabssagmod en afdød mand rettes mod hans dødsbo. Hvis dødsboet er afsluttet, anlægges sagen modafdøde, for hvem der beskikkes en advokat.Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 198 af 16. juni 1962 om ændringer i lov om rettens plejei Grønland (FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1641), at der ved udformningen af reglerne i loven ombehandlingen af faderskabssager er taget udgangspunkt i de danske regler, som affattet ved lov nr.201 af 18. maj 1960, men at man har søgt at affatte bestemmelserne så korte og klare som muligt.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den gældende grønlandske retsplejelov (FT 2007-08,Tillæg A, s. 1439), at bestemmelserne vedrørende behandlingen af faderskabssager i den tidligeregrønlandske retsplejelov er videreført stort set uændret i den nugældende lov, dog med en vissproglig ajourføring. I bemærkningerne til den tidligere § 7 i kapitel 4, afdeling C, der er videreført iden nugældende § 275 i retsplejelov for Grønland, er det anført, at bestemmelsen bl.a. svarer til dendagældende § 456 g i den danske retsplejelov (FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1643).Retsstillingen i Grønland vedrørende anlæggelse af faderskabssag mod en afdød mand, herunderhvis hans dødsbo er afsluttet, må på den baggrund antages at svare til den danske, således at sagenanlægges mod hans dødsbo. Hvis dødsboet er afsluttet, anlægges sagen mod afdøde, for hvem derbeskikkes en rettergangsfuldmægtig.De ovennævnte regler om behandlingen af faderskabssager finder anvendelse på sådanne sager medde tilpasninger, der følger af sagernes særegne karakter. Hvis sagen ikke anlægges mod en fysiskeller juridisk person, kan dommeren eksempelvis overveje at undlade at udarbejde stævning i sagen(§ 275, stk. 1, i retsplejelov for Grønland), og dommeren må overveje, om fysiske eller juridiskepersoner, der har en retlig interesse í sagen, skal gives mulighed for at indtræde i sagen efterprincipperne i lovens § 192. Efter denne bestemmelse kan tredjemand, der har en retlig interesse isagens udfald, indtræde i sagen til støtte for en af parterne. Det er retten, der bestemmer, på hvilkenmåde den indtrædende skal have adgang til at udtale sig og føre bevis under sagen, og retten kanefter anmodning tillægge eller pålægge den indtrædende sagsomkostninger.I relation til faderskabssager, hvor en part er afgået ved døden, har Københavns Universitet(Retsgenetisk Afdeling) oplyst, at det anbefalede prøvemateriale til retsgenetisk undersøgelse ifaderskabssager er blod eller mundskrab fra levende personer. Andet biologisk materiale fralevende personer kan dog også anvendes. Når afdøde personer inddrages i en retsgenetiskundersøgelse, anbefales det at anvende biologisk materiale fra afdøde, der stammer fra afdødespersonlige genstande (tandbørster, barbermaskiner m.v.) eller fra andre genstande, som kanindeholde biologisk materiale fra afdøde, fx kuverter eller fra hospitaler og lign., eller at anvende
biologisk materiale fra afdødes nære slægtninge (børn, forældre eller søskende m.v.). Der henvisesendvidere til Vestre Landsrets kendelse af 3. juli 2000, refereret i Ugeskrift for retsvæsen 2000, side2190, og i Tidsskrift for Familie- og Arveret 2000., side 442/1.Retsgenetiske undersøgelser (blodprøveudtagning eller mundskrab) kan foretages med depågældendes accept. Protesterer den pågældende mod at deltage i undersøgelsen, er der hjemmel tilat pålægge sagens parter – se oven for – at underkaste sig undersøgelser. Andre personer kanderimod ikke pålægges at underkaste sig sådanne undersøgelser.Lovens § 275, stk. 2, om beskikkelse af rettergangsfuldmægtig i en faderskabssag giver ikke rettenmulighed for at beskikke en rettergangsfuldmægtig for barnet, heller ikke selvom det er barnet, deranlægger faderskabssagen. I stedet kan barnet søge om fri proces efter reglerne i lovens kapitel 21.Efter lovens § 254 har en person efter ansøgning ret til fri proces, hvis personen skønnes at haverimelig grund til at føre proces, juridisk bistand må anses for nødvendig for at føre sagen, ogpersonen ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med atantage en juridisk uddannet rettergangsfuldmægtig i sagen. Efter § 1, stk. 3-4, i bekendtgørelse nr.1154 af 5.december 2011 om fri proces i Grønland kan fri proces efter § 254 meddeles, hvisansøgerens årlige indtægt før skat er 289.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold,kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets årlige indtægter er 368.000 kr. eller mindre. Disseindtægtsgrænser forhøjes med 50.000 kr. for hvert barn, som enten bor hos ansøgeren eller iovervejende grad forsørges af denne. Fri proces efter § 254 meddeles som udgangspunkt afRigsombudsmanden i Grønland.Efter lovens § 255 kan justitsministeren, når særlige grunde taler for det, efter ansøgning meddelefri proces, selv om betingelserne i § 254, stk. 1, ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som eraf principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning foransøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.3.2.2. Regeringens overvejelserRegeringen ønsker, at faderskabssager, der omfattet af dette lovforslag, behandles så hurtigt ogsmidigt som muligt. Sagerne skal som udgangspunkt behandles efter reglerne i retsplejeloven forGrønland og i børneloven for Grønland. Det er dog nødvendigt at supplere disse regler på enkeltepunkter. Det drejer sig om følgende:Som udgangspunkt behandles faderskabssager ved moderens hjemting. Det må imidlertid antages,at det som udgangspunkt vil være barnet, der anlægger de omhandlede faderskabssager, og det erderfor naturligt at lade barnets hjemting være afgørende for, hvilken kredsret der skal behandlesagen. Det foreslås samtidig, at barnet skal kunne få behandlet sagen i Grønland, selvom barnet ikkehar hjemting i Grønland.Der ses ikke at være behov for at ændre reglerne om genoptagelse af en faderskabssag. Anmodningom genoptagelse af en faderskabssag skal således fortsat fremsættes over for den ret, der sidst harafsagt dom i sagen, jf. § 278 i retsplejeloven for Grønland.Retten kan som nævnt efter lovens § 275, stk. 2, beskikke en rettergangsfuldmægtig for modereneller sagsøgte, hvis der er særlig anledning til det. Retten kan imidlertid ikke efter dennebestemmelse beskikke en rettergangsfuldmægtig for barnet. Da det må antages, at det som
udgangspunkt vil være barnet, der anlægger de omhandlede faderskabssager, bør retten også havemulighed for at beskikke en rettergangsfuldmægtig for barnet. Ellers ville barnet skulle ansøge omfri proces efter reglerne i retsplejelovens §§ 254 og 255 – en ansøgning dog som formentlig villeblive imødekommet i ganske mange situationer.En del af de omhandlede mænd er formentlig afgået ved døden. Denne situation kan ligeledes opståi andre faderskabssager, og som nævnt ovenfor i afsnit 3.2.1. giver de gældende regler mulighed forat træffe afgørelse om faderskab, selvom den pågældende mand er afgået ved døden. Der ses derforikke at være behov for at fastsætte særlige regler om behandlingen og afgørelsen af sådanne sager.3.2.3. Den foreslåede ordningRegeringen foreslår, at de omhandlede faderskabssager behandles efter reglerne i retsplejelov forGrønland og i børneloven for Grønland. Dette foreslås præciseret i børneloven. Samtidig foreslåsdet, at regelsættet suppleres med enkelte bestemmelser, der skal sikre, at sagerne behandles hurtigtog smidigt ud fra de særlige forhold, som de er undergivet. Disse regler indsættes ikke i retsplejelovfor Grønland, men i børneloven for Grønland, da reglerne kun vedrører sager om faderskabet til”juridisk faderløse børn”.For det første foreslås det, at de omhandlede faderskabssager anlægges ved kredsretten på det sted,hvor barnet har hjemting. Dette skyldes, at det må antages, at det som udgangspunkt vil værebarnet, der anlægger de omhandlede faderskabssager. Har barnet ikke hjemting i Grønland,anlægges sagen ved kredsretten på det sted, hvor en mand, som barnet angiver at være dets far, harhjemting, eller, hvis den pågældende mand er afgået ved døden, ved den kredsret, der behandlerhans dødsbo. I andre situationer anlægges sagen ved Nuuk Kredsret, f.eks. hvis den pågældendemand er død, behandlingen af hans dødsbo er afsluttet, og barnet ikke bor i Grønland.For det andet foreslås det, at retten skal kunne beskikke en rettergangsfuldmægtig for barnet, hvisdet er nødvendigt. Barnet behøver således ikke at ansøge særskilt om fri proces efter reglerne iretsplejelovens §§ 254 og 255.3.3. Arveret3.3.1. Arverets- og genoptagelsesreglerne i Grønland (Gældende ret)3.3.1.1. ArveretsreglerneAf den historiske udredning fremgår det, at efter 1953 er al ny dansk lovgivning gældende forGrønland, medmindre andet følger af den enkelte lov, mens eksisterende dansk lovgivning ikke vargældende for Grønland.Der var mellem Danmark og Grønland enighed om at prioritere en nyordning af grønlandsk ret påde områder, der var mest betydningsfulde for befolkningen i det daglige liv, herunder bl.a.arveretten.I den historiske udredning er forhandlingerne forud for 1958-arveloven beskrevet således:
”Spørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var (…) bestemt ikke et forhold,som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om deuægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader. Sombebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blevtaget op, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab.Landsrådets Faderskabsudvalg, som blandt andet skulle formulere et udkast til lov om børnsretsstilling for Grønland, var skeptisk over en sådan arveret. På den ene side blev detfremhævet, ”atarveret i disse tilfælde ville forekomme ganske unaturligt for grønlændere, forhvem retten til arv i højere grad end i Danmark var betinget af et ’livsfællesskab’ mere endslægtskab og familieforhold”.På den anden side så man, at arveret var en del af den ønskederetlige ligestilling. Udvalget fandt, at spørgsmålet om en evt. arv skulle ordnes i enkommende arvelov, og at man fra grønlandsk side ville være utilbøjelig til at gennemføre den.Faderskabsudvalgets forslag blev sendt til drøftelse i Statsministeriet – nærmere betegnet detGrønlandske Lovudvalg – sidst i januar 1954. Landshøvdingen kommenterede, at man gerneså en hurtig behandling, så forslaget snarest kunne blive forelagt landsrådet.I efteråret fik landsrådet tilsendt et udkast til en arvelov for Grønland forfattet af detGrønlandske Lovudvalg under Grønlandsdepartementet. Heller ikke dette forslag gav reglerfor arveret til børn født uden for ægteskab, som man på dette tidspunkt foretrak at gennemføresammen med en kommende grønlandsk børnelov. Forslaget kom for sent til, at landsrådetkunne få det oversat og realitetsbehandlet i 1954, så det blev udskudt til det følgende år. I1955 var der imidlertid fra København kommet et ændringsforslag til arvelovsforslaget,nemlig en § 2, der fastslog, at børn født uden for ægteskab tog arv efter faderen og hans slægt.Fra Grønlandsdepartementet forklarede man, at dette svarede til dansk lovgivning, og i øvrigtvar i overensstemmelse med det forslag til børnelov, som man samtidig havde fremsendt.Landsrådet mente, at en så alvorlig ændring krævede, at man fik lejlighed til at drøfte det medvælgerne – og behandlingen blev igen udskudt. En skarp kommentar, formodentlig fracentrale landsrådsmedlemmer forud for landsrådsmødet, efterlyste en begrundelse for, atLovudvalget i København foreslog denne ændring i klar modstrid med bådefaderskabsudvalgets, landshøvdingens og landsdommerens indstilling omikkeat indførearveret for børn født uden for ægteskab. At det var i overensstemmelse med dansk ret ansåman for et helt utilstrækkeligt argument.I 1956 og 1957 blev arveretten så debatteret i landsrådet. Dens fortalere argumenterede for, atden uægteskabelige byrd ikke var barnets skyld, og at det ikke skulle stilles ringere endægtebørn. Desuden løb alt for mange mænd fra deres ansvar, og arvereglen ville måske haveen præventiv effekt. Endelig ville den kun gælde, når et egentlig faderskab kunne fastslåsefter den kommende børnelov, og ikke i forhold til de bidragspligtige.Modstanden var dog massiv: En sådan arveret ville give anledning til alvorlige problemer forægteskaberne og de børn, der var født i dem. Mens både hustru og ægtebørn gennem dereshjælp til ’erhvervet’ havde bidraget til at skabe den værdi, der var oparbejdet i et bo, gjaldt detsamme ikke de uægteskabelige børn. Mens ægtebørnene var ønskede, var de andre ”avlet veden tilfældighed”. Det ville true familiens harmoni og stride mod grønlandsk tankegang, hvisde siden skulle have del i arven, som i øvrigt ofte var relativt lille i Grønland. De, der havdespurgt deres vælgere, havde ikke mødt nogen tilslutning til forslaget overhovedet. Landsrådetnedsatte efter debatten i 1956 et udvalg, der skulle foretage en indgående gennemgang af
loven. Året efter stemte tre for og ni imod forslaget, som det forelå – og landsrådet nedsatteendnu en gang et udvalg, der skulle udarbejde en alternativ ordlyd til den foreslåede § 2 omarv for børn født uden for ægteskab.I august 1957 var udvalget klar med en betænkning og et alternativt forslag. Udgangspunktetvar, at man havde taget den udbredte modstand mod en ubetinget arveret til efterretning; menomvendt tolkede det sådan, at landsrådet ikke blankt afviste arveretten, når blot den ikkeudgjorde en urimelig belastning af mandens eventuelle ægtefælle og -børn. Forslaget slogderfor fast, at:”Barn uden for ægteskab tager arv efter fader og fædrene frænder som ægtebørn”.Men også, at:”Det skal dog af skifteretten kunne bestemmes, at barnets arveret bortfalder, såfremt det påurimelig møde skønnes at stride mod efterlevende ægtefælles og øvrige arvingers tarv, atbarnet får del i den efterladte formue.”Den ny formulering blev vedtaget af et enigt landsråd i 1957, og sagen skulle være landet.Det var den imidlertid ikke. Da et forslag til Arvelov for Grønland blev fremsat forFolketinget i november samme år, var arveretten for børn født uden for ægteskab igenforsvundet ud af lovteksten. Det blev i bemærkningerne forklaret dels med den stærkemodstand i Grønland og det alternative forslag herfra; og dels, som tre år tidligere, med atspørgsmålet om arveret burde afklares i sammenhæng med børneloven, som nu var på vej.Som i landsrådene var den dominerende opfattelse også i Folketinget, at forskellen på danskeog grønlandske retsregler skulle nedbrydes, og at børn i og uden for ægteskab ikke længereburde forskelsbehandles. Men også, at der måtte tages behørigt hensyn til grønlandske forholdog ønsker. Den ene af de grønlandske folketingsmænd, Elias Lauf, opsamlede argumentet:Man måtte bort fra forskelsbehandling – men samtidig ikke glemme, ”atforholdene er heltanderledes end i Danmark og hermed også befolkningens mentalitet. Visse danske regler kanikke indføres i Grønland uden ændringer”.Grønlandsministeren opsummerede, at det enestevirkelige stridspunkt vedrørende forslaget til en grønlandsk arvelov tilsyneladende vararveretten for børn født uden for ægteskab. Og dermed sendtes forslaget tiludvalgsbehandling.I udvalget havde man forståelse for de grønlandske betænkeligheder ved den omdiskuteredearveret – men lagde omvendt stor vægt på den. Udvalget anbefalede derfor, at man fulgtelandsrådets forslag om, at børn født uden for ægteskab fik arveret, men at den kunnebegrænses i visse tilfælde. Derved blev det – omsider. Lovforslaget blev enstemmigt vedtagetden 29. maj 1958. Lovens § 36 gav skifteretten den ønskede mulighed for at begrænsearveretten; dog ikke hvis faren havde sikret barnet ved testamentet, eller barnet havde boetsammen med faderen og dennes familie. Om betingelserne for arveretten bestemte § 5følgende:”Slægtskab mellem fader og barn uden for ægteskab begrunder kun arveret,såfremt faderskabet er fastslået på den i lovgivningen om børn uden for ægteskab foreskrevnemåde”.
Arveretten kunne altså først komme til anvendelse, når og hvis en grønlandsk børnelovintroducerede et sådant juridisk faderskab, som endnu ikke fandtes i Grønland.”Da børneloven for Grønland trådte i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963, var 1958-arvelovengældende for Grønland. Af lovens § 1, stk. 1, følger det, at en arveladers nærmeste slægtninge erhans afkom (livsarvinger). Ifølge § 5 begrunder slægtskab mellem far og barn uden for ægteskabkun arveret, såfremt faderskabet er fastslået på den i lovgivningen om børn uden for ægteskabforeskrevne måde. Der indtrådte således ingen arveret, så længe der i Grønland ikke var indførtregler om fastslåelse af faderskab.Af bemærkningerne til § 6 i børneloven for Grønland (FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1656) fremgår det,at § 5 i 1958-arveloven blev indsat i arveloven, fordi man regnede med, at et forslag til børnelov forGrønland ville blive fremsat forholdsvis kort tid efter arvelovens vedtagelse. Man fandt detimidlertid rigtigst at afvente gennemførelsen af den kommende danske børnelov, dvs. 1960-loven.Som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.2.2. finder bestemmelserne i den grønlandske børnelovs kapitel 1(faderskab) og kapitel 2 (barnets forsørgelse) med undtagelse af § 5 kun anvendelse, hvor fødslen ersket efter lovens ikrafttræden, jf. lovens § 26, stk. 2, 1. pkt.Af bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i § 26 (FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1671-1672)fremgår det, at bestemmelsen svarer til § 22, stk. 2-4, i den danske børnelov, hvorefterfødselstidspunktet er afgørende for anvendelsen af reglerne om barnets status, mensbestemmelserne i øvrigt finder anvendelse på alle retsforhold straks ved lovens ikrafttræden. Daadgangen til at få fastslået faderskab efter børneloven for Grønland kun består, hvor fødslen skerefter lovens ikrafttræden, vil reglen om arveret for børn uden for ægteskab efter 1958-arvelovens §5 kun komme til anvendelse på børn født efter lovens ikrafttræden, da den er knyttet til fastslåelse affaderskabet.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at under hensyn til det ønskelige i at tilvejebringeretsenhed med det øvrige Danmark inden for børnelovgivningens område havde landsrådethenstillet, at børneloven for Grønland inden for en nærmere fastsat tidsfrist, f.eks. 5 år, blev taget optil revision. Der var dog enighed om, at det måtte være målet, at der kom til at gælde de sammeregler om børns retsstilling i hele riget. Dette forekom så selvfølgeligt, at man ikke fandt detnødvendigt at indsætte en revisionsbestemmelse som den foreslåede.Ved ændringen af 1958-arveloven ved lov nr. 154 af 27. maj 1964 (herefter 1964-arveloven) blevder foretaget en revision af 1958-arveloven, således at de ændringer i den gældende retstilstand,som for det øvrige rige blev gennemført ved arveloven af 31. maj 1963, blev indarbejdet i dengrønlandske lov med henblik på fortsat bevarelse af retsenhed mellem Danmark og Grønland pådette retsområde.Reglerne i 1964-arveloven om bl.a. slægtens arveret blev udformet i overensstemmelse med dendanske arvelovs bestemmelser, idet man dog havde søgt at bevare den forenkling, som blev opnåetved 1958-arveloven.1958-arvelovens § 5 blev i 1964-arveloven videreført i § 4, stk. 2, med nogle mindre ændringer. Af§ 4, stk. 2, følger det således, at slægtskab mellem far og barn uden for ægteskab kun begrunderarveret, såfremt faderskab er fastslået i overensstemmelse med lov nr. 197 af 16. juni 1962 for
Grønland om børns retsstilling eller tilsvarende lovgivning uden for Grønland. Af bemærkningernetil § 4 (FT 1963-64, Tillæg A, sp. 1286-1287) fremgår bl.a., at en bestemmelse, der svarer til dengrønlandske lovs § 4 er bortfaldet i den danske arvelov, således at der fremtidig ikke vil være nogenforskel i den arveretlige stilling mellem ægtebarn og dettes slægt og barn uden for ægteskab ogdettes slægt. Dette er dog ikke direkte udtalt i den gældende danske lovgivning.Med 1960-loven var der i Danmark ikke længere mulighed for at dømme en mand sombidragspligtig, men kun adgang til at statuere faderskab til et barn uden for ægteskab. Lovenindeholdt ingen regler om den arveretlige virkning heraf. Den danske arvelov indeholdt heller ikkeen sådan regel, men fastslog blot i en overgangsbestemmelse (§ 74) retsstillingen for så vidt angårbørn født før den 1. januar 1938. Med hensyn til børn født efter dette tidspunkt var den arveretligestilling som for ægtebørn, jf. lovens § 80, der bl.a. delvist ophævede arveforordningen af 21. maj1845 med senere ændringer, herunder lov nr. 134 af 7. maj 1937.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ved formuleringen af § 4, stk. 2, i 1964-arvelovenblev taget hensyn til, at domstolene ikke bør være afskåret fra at anerkende slægtskab mellem far ogbarn uden for ægteskab efter andre regler end den grønlandske børnelov.Den hidtil gældende begrænsning i arveretten for fader og fædrene frænder, som i den grønlandskearvelov indeholdes i § 4 i den nuværende formulering, er ophævet i den danske lov. Det blev derforforeslået, at denne ophævelse også blev gennemført for Grønlands vedkommende, men da degrønlandske forhold har motiveret en særlig regel, hvorefter der kan ske begrænsning i den arv, dertilkommer et barn uden for ægteskab, jf. § 36, blev det foreslået, at der til denne bestemmelse blevtilføjet en modsvarende regel om faderens og den fædrene slægts arv efter barn uden for ægteskab.Med 1964-arveloven blev der ikke ændret på retsstillingen for de børn, som var født uden forægteskab før børnelovens ikrafttræden.I overensstemmelse hermed tog Østre Landsret i en dom, der er trykt i Ugeskrift for retsvæsen1990, side 797, stilling til en interprovinsiel lovkonflikt, der opstod ved skifte af boet efter en mandbosat i Danmark, som i (Vest)Grønland havde anerkendt faderskabet til et barn født i januar 1963.Landsretten fandt, at det forhold, at anerkendelsen af faderskab til et barn uden for ægteskab, som erfødt i Grønland før den 1. juni 1963, ikke gav barnet arveret efter sin far efter grønlandsk ret, førtetil, at den grønlandske anerkendelse ikke kunne tillægges retsvirkning i medfør af den danskearvelovs § 1. Barnet havde derfor ikke arveret efter faderen.3.3.1.2. GenoptagelsesreglerneDen grønlandske arvelov indeholder ingen regler om muligheden for at genoptage et alleredeafsluttet dødsbo.Af bemærkningerne til 1958-arveloven (FT 1957-58, Tillæg A, sp. 652-653) fremgår bl.a., atudformningen af bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 2 om arveret og testamente i det store oghele fulgte gældende dansk ret – lov nr. 66 af 17. marts 1954 om ændring af arveforordningen(arveklasserne) – samt det danske udkast til arvelov af 1941, som blev udarbejdet af den i 1936nedsatte arvelovskommission.
Der blev dog i lovforslaget til 1958-arveloven foretaget en vis forenkling, idet enkelte afarvelovsudkastets bestemmelser blev udeladt, selv om de var i overensstemmelse med gældendedansk ret, ud fra den betragtning, at der i et lille samfund som det grønlandske kun yderst sjældentville blive brug for dem, og at de i givet fald også uden positive regler herom måtte antages at blivelagt til grund i praksis.I 1958-arveloven blev der i kapitel 3 og 4 optaget skifteregler, som havde nær tilknytning til dematerielle arveregler, som de supplerede og på en måde modificerede. Skiftebestemmelser i danskret (retsplejeloven og retsplejeanordningen) blev skrevet sammen i lovforslaget, hvorvedadministrationen af bestemmelserne skulle lettes. Man mente derimod ikke, at tiden var inde til atgennemføre de mere komplicerede danske skifteregler i Grønland.Skiftereglerne i 1958-arveloven blev videreført i den gældende 1964-arvelov med enkelteændringer.Efter Justitsministeriets oplysninger afgøres anmodninger om genoptagelse af et allerede afsluttetdødsbo på baggrund af forholdets natur og i lyset af de gældende danske regler, som det iforarbejderne til 1958-arveloven er forudsat for anvendelsen af lovens kapitler om arv ogtestamenter. Der foreligger dog ikke en entydig praksis vedrørende genoptagelse af alleredeafsluttede dødsboer.Af den danske dødsboskiftelov, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, følger det, atskifteretten kan genoptage et bo, når det findes påkrævet, navnlig fordi 1) der er fremkommetyderligere aktiver eller passiver, 2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert, 3)der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, 4) boafgiften ellertillægsboafgiften er beregnet forkert, og en arving eller legatar anmoder derom, 5) boet skaludleveres til en anden behandlingsmåde, eller 6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentligbetydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling, jf. lovens § 103, stk. 1. Skifterettenkan betinge genoptagelse af, at der helt eller delvis stilles sikkerhed for de omkostninger, der erforbundet med genoptagelsen, jf. § 103, stk. 2.Der foreligger efter Justitsministeriets oplysninger ingen praksis for, om anerkendelse ellerfastslåelse af faderskab kan begrunde genoptagelse af et allerede afsluttet dødsbo efterdødsboskiftelovens § 103.3.3.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelserDet har flere gange været overvejet, om den grønlandske arvelovgivning, hvorefter børn født udenfor ægteskab før den 1. juni 1963 i Vestgrønland eller før den 1. juli 1974 i Nord- og Østgrønlandikke har arveret efter deres far, er i overensstemmelse med navnlig artikel 8 Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.3.I sagenBrauer mod Tyskland(dom af 28. maj 2009) fastslog Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, at Tyskland havde krænket konventionens artikel 14 om forbud moddiskrimination sammenholdt med artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv, idet det i denkonkrete sag ikke kunne anses for sagligt begrundet og i overensstemmelse medproportionalitetskravet at opretholde en retstilstand, hvorefter visse børn født uden for ægteskab førden 1. juli 1949 ikke havde legal arveret efter deres far.
Det følger af artikel 46 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols afgørelser alene har direkte virkning over for den stat, der er blevetdømt. Domstolen er imidlertid i Brauer-dommen fremkommet med en række generellebetragtninger, som må antages at være af betydning for vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidtden grønlandske arvelovgivning om børn født uden for ægteskab er i overensstemmelse medkonventionen.Som omtalt ovenfor indebærer den grønlandske arvelovgivning ligesom den tyske arvelovgivning iBrauer-dommen en forskelsbehandling af børn født i og uden for ægteskab, idet børn født uden forægteskab før en bestemt dato i modsætning til børn født inden for ægteskab ikke har legal arveretefter deres far. Forskelsbehandlingen omfatter børn født frem til henholdsvis 1. juni 1963 (iVestgrønland) og 1. juli 1974 (i Nord- og Østgrønland). Som følge af disse forskelligeskæringsdatoer foreligger der endvidere en territorial forskelsbehandling, hvorefter børn født udenfor ægteskab i Vestgrønland mellem 1. juni 1963 og 1. juli 1974 er bedre stillet arveretligt end børnfødt uden for ægteskab i Nord- og Østgrønland i samme periode.Hertil kommer, at skifteretten i medfør af den grønlandske arvelovs § 36 kan bestemme, at udlæg afarv til et barn født uden for ægteskab efter faderen og dennes slægt kan begrænses i det omfang, detpå urimelig måde skønnes at stride mod en efterlevende ægtefælles eller øvrige arvingers tarv, atbarnet får del i den efterladte formue. På samme måde kan arven efter barnet begrænses for faderenog dennes slægt. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis barnet har været optaget i faderenshjem, eller arveladeren ved testamente har truffet anden bestemmelse.En række af de argumenter, som domstolen lagde vægt på i Brauerdommen, må antages også atgøre sig gældende i forhold til vurderingen af den grønlandske arvelovgivning. Det gælder navnligsynspunktet om, at hensynet til ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab i dag må ansesfor vigtigere end hensynet til beskyttelsen af den berettigede forventning hos afdøde og dennesfamilie, og synspunktet om at ny dna-teknologi indebærer, at der ikke længere er de sammepraktiske vanskeligheder forbundet med at fastslå faderskab. Hertil kommer, at det er særdelesvanskeligt sagligt at begrunde, at der gælder forskellige regler afhængigt af, hvor og hvornår et barner født uden for ægteskab i riget.Set i lyset af Domstolens generelle betragtninger i Brauer-dommen om ligestilling mellem børn fødti og uden for ægteskab, er der således meget, der taler for, at Domstolen i en eventuel klagesag vilfinde, at den grønlandske arvelovgivning for så vidt angår ”juridisk faderløse børn” ikke er ioverensstemmelse med konventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 8.Det er dog en betingelse herfor, at der i den konkrete klagesag foreligger et familie- eller privatliv ikonventionens forstand. Domstolen har således i Haas mod Nederlandene (dom af 13. januar 2004)udtrykkeligt fastslået, at et barns arveberettigelse efter en biologisk forælder forudsætter, at der harværet et familie- eller privatliv mellem barnet og den pågældende forælder. Såfremt dette ikke kandokumenteres, vil en efterfølgende påstand om barnets biologiske tilknytning til den afdødeforælder ikke være tilstrækkelig til, at den manglende arveberettigelse vil udgøre en krænkelse afkonventionen.I Brauer-dommen anså Domstolen denne betingelse for opfyldt og anførte som begrundelse herfor,at faderen havde anerkendt klageren som sin datter, og at han efterfølgende havde haft regelmæssig
kontakt med hende. Domstolen tog alene stilling til, om der forelå et familieliv, og fremhævede iden forbindelse eksistensen af reelle personlige bånd mellem faderen og barnet som et afgørendemoment. Domstolen nævnte derimod ikke, hvad der skal til for, at der foreligger et privatliv, mendet må antages, at det som minimum vil kræve, at faderskabet til barnet er blevet anerkendt ellerfastslået inden faderens død.Det må anses for sandsynligt, at det i eventuelle klagesager vedrørende den grønlandskearvelovgivning i en række tilfælde vil kunne godtgøres, at der har været et tilstrækkeligt omfang afkontakt imellem faderen og barnet til, at der kan siges at foreligge et familieliv i konventionensforstand. For det tilfælde, at en mand inden sin død i forbindelse med en bidragspligtprocedureefter den tidligere lovgivning for Grønland måtte være blevet betragtet som eller have vedkendt sigat være far til barnet, må det tillige forventes, at Domstolen vil anse dette for tilstrækkeligt til, at derkan siges at foreligge et privatliv i konventionens forstand, selv om der ikke i de senere år måttehave været nogen kontakt mellem faderen og barnet. I begge tilfælde vil det pågældende barn skullehave arveret efter faderen.Endelig bemærkes det, at det ikke efter Domstolens praksis kræves, at en ændring af arvereglerneskal ske med tilbagevirkende kraft.3.3.3. Regeringens overvejelserGennemgangen af den grønlandske arvelovgivning ovenfor i afsnit 3.3.1. viser, at slægtskab mellemfar og barn født uden for ægteskab kun begrunder arveret, hvis faderskabet er fastslået efter reglernei børneloven for Grønland. Denne lov trådte i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963 og for Nord-og Østgrønland den 1. juli 1974, jf. afsnit 1.2. Børn født uden for ægteskab før de nævnte datoer ihenholdsvis Vest eller Nord- og Østgrønland har som følge heraf ikke arveret efter deres far ellerhans slægt, ligesom hverken faderen eller hans slægt har arveret efter barnet.Gennemgangen viser desuden, at børn født uden for ægteskab, som har arveret efter deres far,arveretligt er stillet anderledes, end børn født i ægteskab, idet arveretten i medfør af dengrønlandske arvelovs § 36 kan begrænses for børn født uden for ægteskab i det omfang, skifterettenskønner, at det på urimelig måde strider mod efterlevende ægtefælles eller øvrige arvingers tarv, atbarnet får del i den efterladte formue.Regeringen har overvejet, om det er muligt at ligestille børn født før børneloven for Grønlandsikrafttræden med børn født efter børneloven for Grønlands ikrafttræden i relation til arveret.Regeringen har endvidere i den forbindelse overvejet en generel arveretlig ligestilling af børn født iog uden for ægteskab. Imod sådan ligestilling kan anføres, at det kan være indgribende over for denmand, der måtte blive dømt som far til et af de omhandlende børn, samt for den pågældende mandsøvrige familie. Det er dog regeringens opfattelse, at et barns interesse i at kunne få fastslået,hvem dets far er, og på lige fod med børn født i ægteskab få arveret efter den pågældende mandvejer tungest.En del af de pågældende mænd er formentlig afgået ved døden, og den formue, de efterlod sig, erblevet fordelt blandt deres arvinger. En genoptagelse af dødsboet ville bl.a. have den virkning, atarvingerne skulle tilbagebetale (en del af) deres arv til boet. Det er derfor regeringens opfattelse, atde foreslåede regler ikke i sig selv bør medføre pligt til at genoptage et afsluttet dødsbo.
Som nævnt ovenfor i afsnit 3.3.1.2. afgøres anmodninger om genoptagelse af et allerede afsluttetdødsbo efter Justitsministeriets oplysninger på baggrund af forholdets natur og i lyset af degældende danske regler, som det i forarbejderne til 1958-arveloven er forudsat for anvendelsen aflovens kapitler om arv og testamenter. Der ses således ikke at være en entydig praksis vedrørendegenoptagelse af allerede afsluttede dødsboer.Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at det dermed ikke kan afvises, at alleredeafsluttede dødsboer vil kunne blive genoptaget som følge af et efterfølgende fastslået faderskab,medmindre der indsættes en regel om, at faderskab, der er fastslået efter den foreslåede § 23 a ibørneloven for Grønland (lovforslagets § 1, nr. 4), ikke i sig selv skal kunne begrunde genoptagelseaf et dødsbo, der allerede er afsluttet.3.3.4. Den foreslåede ordningDet foreslås, at § 4, stk. 2, i den grønlandske arvelov ophæves, således at arveret for børn født iGrønland fremover alene skal afgøres på baggrund af lovens § 1, ligesom det er tilfældet med dendanske arvelov. Dermed ligestilles børn født i og uden for ægteskab generelt, idet arveret vilindtræde på baggrund af slægtskab i medfør af den til enhver tid gældende grønlandskefamilielovgivning eller tilsvarende lovgivning uden for Grønland.Det foreslås endvidere, at § 36 i den grønlandske arvelov ophæves, således at skifteretten ikkefremover vil kunne bestemme, at udlæg af arv til et barn født uden for ægteskab efter faderen ogdennes slægt kan begrænses i det omfang, det på urimelig måde skønnes at stride mod enefterlevende ægtefælles eller øvrige arvingers tarv, at barnet får del i den efterladte formue.Ligeledes vil arv efter barnet til faderen eller hans slægt heller ikke fremover kunne begrænses.Det foreslås endvidere, at faderskab fastslået efter § 23 a i børneloven for Grønland (lovforslagets §1, nr. 4) ikke skal kunne begrunde genoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på det tidspunkt, hvorfaderskabssagen blev anlagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssagblev fremsat.Herved sikres det, at arvinger ikke skal fralægge sig den eventuelle berigelse, de har opnået vedmodtagelse af arv fra allerede afsluttede dødsboer.De øvrige retsvirkninger af faderskabet, herunder muligheden for at tage faderens navn, vil derimodvære gældende, selv om behandlingen af dødsboet måtte være afsluttet. Faderskabet vil endviderebegrunde fuld arveret i fremtidige dødsboer, herunder et afsluttet dødsbo, som af andre årsagergenoptages.4. Ajourføring af den familieretlige lovgivning for GrønlandGrønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en general ajourføring af denfamilieretlige lovgivning for Grønland. Social- og Integrationsministeriet er i færd med at udarbejdeudkast til de anordninger m.v., hvorved de familieretlige love, der ikke gælder for Grønland, sættesi kraft for Grønland. Dette omfatter bl.a., at 2001-loven sættes i kraft for Grønland til afløsning forfaderskabsreglerne i børneloven for Grønland. Det vil i den forbindelse blive sikret, at denforeslåede løsning på de juridisk faderløse børn retlige status kan fortsætte.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenserMålgruppen for forslaget er ”juridisk faderløse børn” i Grønland, uanset barnets køn. Det erretstillingen for disse børn, som forslaget skal forbedre ved at give dem mulighed for at rejsefaderskabssag.Med forslaget søges endvidere tilvejebragt ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn tilfastslåelse af juridisk forældreskab til ”juridisk faderløse børn” i Grønland.Samtidig søges der tilvejebragt ligestilling i relation til retsvirkningerne af faderskab, der er fastslåetefter de foreslåede regler, idet faderskab vil give ”juridisk faderløse børn” mulighed for at tagederes fars og hans slægts efternavn på samme måde, som de kan tage deres mors og hendes slægtsefternavn, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2.2. Faderskabet vil også gøre ”juridisk faderløse børn”arveberettigede efter deres far og hans slægt på samme måde, som de er arveberettigede efter deresmor og hendes slægt, jf. ovenfor i afsnit 3.3.4. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af etdødsbo, der var afsluttet på det tidspunkt, hvor faderskabssagen blev indledt. Som det fremgår afafsnit 3.3.3. skyldes dette hensynet til arvingerne i dødsboet.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for grønlandske myndigheder,bortset fra besvarelse af eventuelle henvendelser fra domstolene om ældre sagsakter til brug forbehandlingen af faderskabssagerne.Med lovforslaget får et barn, der er født uden for ægteskab, før børneloven for Grønland trådte ikraft, mulighed for at anmode om rejsning af sag om, hvem der er dets far. Sådanne børn er i dagafskåret fra at rejse faderskabssag, fordi de ikke er omfattet af børneloven for Grønland.Forslaget vil derfor medføre, at domstolene i Grønland skal behandle et antal faderskabssager, derikke vil kunne rejses i dag. Dette vil medføre merudgifter til domstolene til behandlingen af dissesager, herunder lovbundne udgifter til fri proces og retsgenetiske undersøgelser. Hertil kommer enengangsudgift til en uddannelsesindsats over for relevante medarbejdere ved domstolene.Udgifterne hertil afholdes inden for de eksisterende rammer.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser af betydning forerhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneMed lovforslaget får et barn, der er født uden for ægteskab, før børneloven for Grønland trådte ikraft, mulighed for at anmode om rejsning af sag om, hvem der er dets far. Sådanne børn er i dagafskåret fra at rejse faderskabssag, fordi de ikke er omfattet af børneloven for Grønland.Med lovforslaget får også et barn, der er født uden for ægteskab, efter børneloven for Grønlandtrådte i kraft, og hvis faderskabssag er afgjort ved, at en mand eller flere mænd er anset sombidragspligtig(e) over for barnet, mulighed for at anmode om genoptagelse af faderskabssagen, ogsåselvom genoptagelsesbetingelserne i § 278, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland ikke er opfyldt.
Med forslaget kan sådanne anmodninger også indgives af barnets dødsbo eller af barnets mor ellerhendes dødsbo.Ansvaret for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af dissefaderskabssager påhviler den ret, der behandler sagen. Hvis det er nødvendigt, kan retten beskikkeen rettergangsfuldmægtig for barnet.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos Naalakkersuisut (Formandens Departement),Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland ogInstitut for Menneskerettigheder.12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/mindre Negative konsekvenser/merudgifterudgifterIngenIngen
Økonomiske konsekvenserfor stat, regioner ogkommunerAdministrative konsekvenser IngenIngenfor det offentligeØkonomiske konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenser IngenIngenfor erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenser Juridisk faderløse børn fårIngenfor borgernemulighed for at anlæggefaderskabssag.Miljømæssige konsekvenser IngenIngenForholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1
Lov for Grønland om børns retsstillingTil nr. 1 (§ 5, stk. 3)Efter §§ 2-3 i børneloven for Grønland anses et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab,som barn af ægtemanden. Det samme gælder et barn, der fødes, efter at moderen har indgåetægteskab, men som må være avlet forinden. Lovens § 5, stk. 1, giver dog ægtemanden mulighed forat anlægge sag om hans faderskab til barnet. Bestemmelsens stk. 2 fastlægger frister for anlæggelseaf en sådan faderskabssag. Efter§ 5, stk. 3,kan landsdommeren dog under de i retsplejelovens kap.4 C § 10, stk. 4, angivne betingelser tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristerne i stk. 2.Bestemmelsen i kap. 4 C § 10, stk. 4, blev ophævet ved ikraftsættelse af den nye retsplejelov forGrønland (lov nr. 305 af 30. april 2008) den 1. januar 2010. Bestemmelsen i retsplejelovens kap. 4C § 10, stk. 4, er med redaktionelle ændringer videreført i § 278, stk. 4, i den nye retsplejelov forGrønland, uden at henvisningen til bestemmelsen i § 5, stk. 3, i børneloven for Grønland blevændret. Ved forslaget sikres henvisning til den rette bestemmelse i retsplejelov for Grønland.Til nr. 2 (§ 6, stk. 2)Efter § 6, stk. 1, i børneloven for Grønland anses den, der har haft samleje med moderen inden foravlingstiden, som far til et barn, der er født uden for ægteskab. Dette gælder dog ikke, når derforeligger omstændigheder, der gør det tvivlsomt, om den pågældende er far til barnet. I situationer,hvor ingen anses som fader til barnet, bliver den mand eller de mænd, der har haft samleje medmoderen inden for avlingstiden, efter § 6, stk. 2, at anses som bidragspligtige over for barnet. Dettegælder dog ikke, når der foreligger omstændigheder, der udelukker, at barnet kan være avlet af denpågældende mand.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4., mener regeringen at tiden er løbetfra denne bestemmelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves. Herefter vil udfaldet af enfaderskabssag enten være, at en mand anses som far til barnet, eller at ingen anses som far til barnet.Til nr. 3 (§ 10, stk. 2)Overøvrighedens opgaver efter børneloven for Grønland varetages i dag af Rigsombudsmanden iGrønland. Det foreslås, at§ 10, stk. 2,ændres i overensstemmelse hermed.Til nr. 4 (§ 23 a)Det foreslås, at der i børneloven for Grønland indsættes en ny bestemmelse –§ 23 a– der giver etjuridisk faderløst barn adgang til at anlægge sag om sit faderskab, og som fastlægger reglerne forbehandlingen af sådanne sager. Retsvirkningerne af faderskab, der er resultatet af faderskabssager,der behandles efter de foreslåede muligheder, er beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit3.1.4. og 3.3.1.1.Den foreslåede§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,omhandler adgangen for et barn, der er født uden for ægteskab,før børneloven for Grønland trådte i kraft, til at anlægge sag om faderskab. Disse juridisk faderløsebørn er i dag afskåret fra at rejse faderskabssag, fordi de ikke er omfattet af børneloven forGrønland, der efter § 26, stk. 2, ikke omfatter børn, der er født uden for ægteskabet inden lovensikrafttræden. Loven trådte i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963 og for Nord- og Østgrønlandden 1. juli 1974. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4., ønsker regeringenat give disse børn mulighed for at anlægge sag om faderskabet til dem. For at føre dette ud i livetforeslås det, at børn født uden for ægteskab i Grønland kan rejse faderskabssag, selvom de ikke eromfattet af børneloven for Grønland.
Bestemmelsen omhandler endvidere adgangen til at anmode om genoptagelse af en sag omfaderskabet til et barn født uden for ægteskab efter ikrafttrædelsen af børneloven for Grønland, hvisfaderskabssag er afgjort ved, at der ikke er fastslået et faderskab, men ved, at en mand eller fleremænd er anset som bidragspligtig(e) over for barnet efter lovens § 6, stk. 2. Denne gruppe af børnkan kun få faderskabssagen genoptaget, hvis betingelserne i § 278, stk. 1, i retsplejelov forGrønland er opfyldt, hvilket kræver, at barnet sandsynliggør, at dommen bygger på urigtigeforudsætninger, og at nye oplysninger vil føre til en ændret afgørelse. På grund af disse betingelserfor genoptagelse kan der forekomme situationer, hvor et af de omhandlede børn udelukkes fra atsøge genoptagelse af en faderskabssag. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit3.1.4., ønsker regeringen at give disse børn mulighed for at få deres faderskabssag genoptaget. Forat føre dette ud i livet foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at sådanne sager kan genoptages, selvom dealmindelige betingelser om genoptagelse af en faderskabssag i retsplejelovens § 278, stk. 1, ikke eropfyldt.Det bemærkes, at § 6, stk. 2, om bidragspligt i børneloven for Grønland foreslås ophævet, jf.forslagets § 1, nr. 2.Reglerne om behandlingen af de omhandlede faderskabssager findes i de foreslåede bestemmelser istk. 3-5, jf. nedenfor.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er det barnet, der kan anmode om rejsning ellergenoptagelse af en faderskabssag. I§ 23 a, stk. 2,foreslås det, at sådanne anmodninger også kanindgives af barnets dødsbo eller af barnets mor eller hendes dødsbo. Denne bestemmelse svarerdelvist til § 456 e i retsplejeloven for Danmark. Efter denne bestemmelse er sagens parter bl.a.barnet eller dets dødsbo og moderen eller hendes dødsbo. En tilsvarende bestemmelse findes i dagikke i retsplejeloven for Grønland, men den påtænkes indsat i loven i forbindelse med ajourføringenaf den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 4.I§ 23 a, stk. 3,foreslås det, at bestemmelserne om faderskab til børn uden for ægteskab i kapitel 1 ibørneloven for Grønland og bestemmelserne om sager om faderskab i retsplejelov for Grønlandfinder anvendelse på ovennævnte sager. Disse bestemmelser foreslås suppleret af de foreslåedebestemmelser i stk. 4-5. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2. og 3.2.3.Faderskabssager behandles som udgangspunkt ved moderens hjemting (bopæl), jf. § 273 iretsplejelov for Grønland. Det må imidlertid antages, at det som udgangspunkt vil være barnet, deranlægger de omhandlede faderskabssager, og det er derfor naturligt at lade barnets hjemting væreafgørende for, hvilken kredsret der skal behandle sagen. Det foreslås derfor i§ 23 a, stk. 4,atfaderskabssagen anlægges ved kredsretten på det sted, hvor barnet har hjemting. Har barnet ikkehjemting i Grønland, anlægges sagen ved kredsretten på det sted, hvor en mand, som barnet angiverat være dets far, har hjemting, eller, hvis den pågældende mand er afgået ved døden, ved denkredsret, der behandler hans dødsbo. Hvis der ikke er værneting for sagen efter disse 2bestemmelser, anlægges den ved Nuuk Kredsret. Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 4 ikke gælderfor anmodninger om genoptagelse af faderskabssager efter § 278 i retsplejelov for Grønland. Detteskyldes, at anmodninger om genoptagelse efter bestemmelsen skal indgives til den ret, der sidst harafsagt dom i sagen. Der ses ikke at være behov for at fravige dette i de omhandledefaderskabssager.
Hvis der er særlig anledning til det, kan retten efter § 275, stk. 2, i retsplejelov for Grønlandbeskikke en rettergangsfuldmægtig for moderen eller sagsøgte, men retten kan ikke beskikke enrettergangsfuldmægtig for barnet. Som nævnt må det antages, at det som udgangspunkt vil værebarnet, der anlægger de omhandlede faderskabssager, og retten bør derfor også have mulighed for atbeskikke en rettergangsfuldmægtig for barnet. I§ 23 a,stk.5,foreslås det således, at, retten kanbeskikke en rettergangsfuldmægtig for et barn, der rejser en faderskabssag, der er omfattet af denforeslåede nye bestemmelse i § 23 a, stk. 1, hvis det er nødvendigt.Til § 2Arvelov for GrønlandTil nr. 1 (§ 4, stk. 2)Det følger af den gældende bestemmelse i§ 4, stk. 2,i 1964-arveloven, at slægtskab mellem far ogbarn født uden for ægteskab kun begrunder arveret, såfremt faderskab er fastslået ioverensstemmelse med lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling ellertilsvarende lovgivning uden for Grønland.Da det overordnede formål med lovforslaget er at forbedre retsstillingen for børn født uden forægteskab i Grønland og at sikre, at faderskab fastslået efter § 23 a i børneloven for Grønland, somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, skal kunne medføre arveret, foreslås § 4, stk. 2, ophævet. Detteindebærer, at arveret fremover vil indtræde på baggrund af slægtskab i medfør af den til enhver tidgældende grønlandske lovgivning på det familieretlige område eller tilsvarende lovgivning uden forGrønland.Til nr. 2 (§ 36)Det følger af den gældende bestemmelse i§ 36i 1964-arveloven, at skifteretten under et skifte kanbestemme, at udlæg af arv til et barn født uden for ægteskab efter faderen og dennes slægt kanbegrænses i det omfang, det på urimelig måde skønnes at stride mod en efterlevende ægtefælleseller øvrige arvingers tarv, at barnet får del i den efterladte formue. På samme måde kan arven efterbarnet begrænses for faderen og dennes slægt. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvisbarnet har været optaget i faderens hjem, eller arveladeren ved testamente har truffet andenbestemmelse.Bestemmelsen, der i øvrigt ikke har noget modstykke i den nugældende danske arvelov, foreslåsophævet, da den ikke er forenelig med den arveretlige ligestilling af børn født i og uden forægteskab i Grønland, som er en del af formålet med lovforslaget.Til § 3IkrafttrædelseDet foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Til § 4Overgangsbestemmelse
Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en overgangsregel, hvorefter faderskab, der er fastslåetefter § 23 a i børneloven for Grønland, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, ikke kan begrundegenoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor sag om faderskabet blev anlagt,eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat.Det er efter bestemmelsen afgørende, om tidspunktet for anlæggelse af faderskabssag elleranmodning om genoptagelse af en faderskabssag ligger forud for datoen for dødsboets afslutning.Datoen for afslutningen af et dødsbo er i dødsboer, der behandles som privat eller offentligt skifte,datoen for nulstilling af kontiene i dødsboet, hvilket vil sige den dag, hvor udbetaling af pengebeløbeller udlevering af ting finder sted efter kredsdommerens tilladelse. Afslutningsdatoen er i små boerefter kapitel 8 i 1964-arveloven den dag, hvor boet blev udleveret til afdødes ”nærmeste”.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at faderskab efter den foreslåede § 23 a ikke i sig selv kanbegrunde genoptagelse af et afsluttet dødsbo. En sådan genoptagelse ville bl.a. have den virkning, atarvingerne muligvis skulle fralægge sig (en del) af den berigelse, de har opnået ved modtagelsen afarven.Et faderskab fastslået efter den foreslåede § 23 a vil derimod begrunde (lige) arveret i verserende ogfremtidige dødsboer efter § 1 i 1964-arveloven, herunder i et afsluttet dødsbo, som af andre årsagergenoptages. Som eksempel på arveret i et fremtidigt dødsbo kan nævnes det tilfælde, hvor enefterlevende (bedste)forælder har arvet faderen – forud for fastslåelse af faderskabet – fordi hanikke har efterladt sig (andre) børn eller en ægtefælle. Barnet vil herefter kunne arve denefterlevende (bedste)forælder, når (bedste)forælderen afgår ved døden. Et andet eksempel er dettilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo efter faderen forud for fastslåelse affaderskabet. Barnet vil efter fastslåelse af faderskabet arve på lige fod med sine (halv)søskende, nårdet uskiftede bo efter faderen skiftes.De øvrige retsvirkninger af faderskabet, herunder muligheden for at tage faderens navn, vil derimodvære gældende, uanset om dødsboet efter faderen måtte være afsluttet.
Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland ombørns retsstilling foretages følgende ændringer:§ 5.Sag om faderskab til de i §§ 2-3omhandlede børn kan rejses af ægtemanden,moderen, barnet eller en for barnet beskikketværge.Stk. 2.Sagen skal af ægtemanden anlæggesinden 1 år efter, at han er kommet til kundskab1.§ 5, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Når betingelserne i § 278, stk. 4, iretsplejelov for Grønland er opfyldt, kanlandsdommeren ved Grønlands Landsret tillade,at sagen anlægges efter udløbet af fristerne i stk.2.”
om de omstændigheder, der antages at kunnebegrunde en fralæggelse af faderskabet, ogsenest 5 år efter barnets fødsel.Stk. 3.Under de i retsplejeloven kap. 4 C § 10,stk. 4, angivne betingelser kan landsdommerendog tillade, at sag anlægges efter udløbet af de istk. 2 nævnte frister.§ 6.Som fader til et barn uden for ægteskabanses den, der har haft samleje med modereninden for avlingstiden, medmindre derforeligger omstændigheder, som gør dettvivlsomt, om den sagsøgte er far til barnet.Stk. 2.Kan ingen anses som fader til barnet,bliver den eller de, der har haft samleje medmoderen inden for avlingstiden, uden at derforeligger omstændigheder, der udelukker, atbarnet kan være frugten heraf, at anse sombidragspligtig.2.§ 6, stk. 2,ophæves.
§ 10.Det påhviler moderen til et barn uden for3.I§ 10, stk. 2,ændres ”Overøvrigheden” til:ægteskab at oplyse, hvem der er eller kan være”Rigsombudsmanden”.fader til barnet.Stk. 2.Overøvrigheden kan fritage moderenfor den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt,medmindre det anses for stridende mod barnetstarv, at faderskabet ikke oplyses.4.Efter § 23 indsættes:”§23 a.Et barn, der er født uden for ægteskabi Vestgrønland før den 1. juni 1963 eller i Nord-eller Østgrønland før den 1. juli 1974, kanuanset § 26 anlægge sag om faderskab. Et barn,hvis faderskabssag efter § 6, stk. 2, i lov nr. 197af 16. juni 1962 for Grønland om børnsretsstilling er afgjort ved, at en mand eller fleremænd er anset som bidragspligtig, kan uanset §278, stk. 1, i retsplejelov for Grønlandfremsætte anmodning om genoptagelse affaderskabssagen.Stk. 2.Barnets dødsbo og barnets mor ellerhendes dødsbo kan ligeledes anlægge sag efterstk. 1, 1. pkt., og fremsætte anmodning efter stk.1, 2. pkt.Stk. 3.Bestemmelserne om faderskab til børnuden for ægteskab i lovens kapitel 1 ogbestemmelserne om sager om faderskab i
retsplejelov for Grønland finder anvendelse påen sag efter stk. 1, jf. dog stk. 4-5.Stk. 4.Sag efter stk. 1, 1. pkt., anlægges vedkredsretten på det sted, hvor barnet harhjemting. Har barnet ikke hjemting i Grønland,anlægges sagen ved kredsretten på det sted,hvor en mand, som barnet angiver at være detsfar, har hjemting, eller, hvis den pågældendemand er afgået ved døden, ved den kredsret, derbehandler hans dødsbo. Hvis der ikke erværneting for sagen efter 1. og 2. pkt., anlæggesden ved Nuuk Kredsret.Stk. 5.Hvis det er nødvendigt, kan rettenbeskikke en rettergangsfuldmægtig for et barn,der anlægger sag efter stk. 1, 1. pkt., ellerfremsætter anmodning efter stk. 1, 2. pkt.”§2I arvelov for Grønland, jf. lov nr. 154 af 27. maj1964, foretages følgende ændringer:§ 4.Adoption begrunder samme arveretligestilling som virkeligt slægtskab, medmindreandet følger af reglerne iadoptionslovgivningen.Stk. 2.Slægtskab mellem fader og barn udenfor ægteskab begrunder kun arveret, såfremtfaderskab er fastslået i overensstemmelse medlov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland ombørns retsstilling eller tilsvarende lovgivninguden for Grønland.§ 36.Det skal af skifteretten under skiftetkunne bestemmes, at udlæg af arv til barn fødtuden for ægteskab efter fader og fædrenefrænder begrænses i det omfang, det på urimeligmåde skønnes at stride mod efterlevendeægtefælles eller øvrige arvingers tarv, at barnetfår del i den efterladte formue.Stk. 2.Ved skifte efter barn uden for ægteskabkan skifteretten på samme måde begrænsefaderens og den fædrene slægts arv.Stk. 3.Disse bestemmelser finder dog ikkeanvendelse, hvis barnet har været optaget ifaderens hjem, eller hvis arveladeren vedtestamente har truffet modstående bestemmelse.1.§ 4, stk. 2,ophæves.
2.§ 36ophæves.
§3Loven træder i kraft den 1. juli 2013.§4Faderskab, der er fastslået efter § 23 a i lov forGrønland om børns retsstilling, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 4, kan ikke begrundegenoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på dettidspunkt, hvor sag om faderskabet blev anlagt,eller hvor anmodning om genoptagelse af enafsluttet faderskabssag blev fremsat.
