FIV, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om den samlede effekt på statens budget (med beregning af tilbageløb, ændret adfærd og effekt på arbejdsudbud), til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

I brev af11. oktober 2012 har udvalget stillet mig:Spørgsmål nr. 11 (Alm. del)Ministeren bedes oplyse den samlede effekt på statens budget (med beregning aftilbageløb, ændret adfærd og effekt på arbejdsudbud), såfremt det danske SU-system erstattes med et system identisk med Norges ”utdanningsstøtteordninger”.Beløbet bedes beregnet for de kommende år frem til 2020 og opgjort per år samt envurdering af den varige provenuvirkning.SvarDet er ikke muligt at give en fuldstændig beskrivelse af effekten af at erstatte detdanske studiestøttesystem med et system ”identisk” med det norske, da der i sagensnatur er mange nuancer i hvert lands system, der har sit udspring i en nationalkontekst. Udover den generelle skatte- og afgiftsstruktur angår det forhold som fx,hvorvidt der er skattepligt af stipendium og/eller ret til studiestøtte i ferier,fordeling mellem stipendium og lån, forskelle i satsniveauer samt forskelle itilrettelæggelsen af støtte til henholdsvis ungdoms- og videregående uddannelser.I princippet er det norske studiestøttesystem bl.a. kendetegnet ved, at studiestøtte tilvideregående uddannelser ydes som et lån (basisstøtten), hvor op til 40 pct. afbasisstøtten konverteres fra lån til et skattefrit stipendium i takt med at denstuderende fuldfører uddannelsen ved at optjene ECTS. Lån kan konverteres tilstipendium, hvis den studerende er udeboende. Der gives lån i maksimalt 8 år. Denstuderende har mulighed for at få konverteret op til 8 års lån til stipendium. Dogkan den studerende kun modtage stipendium til den normerede studietid i denenkelte uddannelse. Der er mulighed for at være op til 60 ECTS forsinket iuddannelsen, inden låneudbetalingerne stoppes. Eventuelle forsinkelser på op til 60ECTS (svarende til den normerede studietid for et studieår) ydes som lån udenmulighed for konvertering.Forslaget skønnes at medføre et provenu omtrent svarende til provenuet vedbegrænsning af SU til normeret tid uden ændring af den globale ramme, jf. tabel 1nedenfor. Den globale ramme er den maksimale periode, man kan modtage SU.Det bemærkes, at skønnet nedenfor ikke tager højde for, at der i Norge ikke givesstipendium til hjemmeboende på videregående uddannelser, samt at den globaleramme i Norge er på 8 år. Det kan ikke skønnes konkret, hvad konsekvensen af

indførelse af sådanne regler for de videregående uddannelser ville være i Danmark,men det vurderes, at provenuvirkningen samlet set ville være negativ.Provenuskønnet nedenfor forudsætter hertil, at låneklip ud over normeret tidtilbagebetales.Tabel 1. Provenu ved en reduktion af stipendieklip til normeret tid uden ændringaf den globale ramme på videregående uddannelser 2013-2016 samt 2020 eftertilbageløb af skatter og arbejdsudbud2013Reduktion af stipendierefter tilbageløb af skatterog inkl. arbejdsudbud2014Stipendier2015Mio. kr. 2013-niveau