Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-06919
Den 27. marts 2012
Folketingsmedlem Jacob Jensen (V) har den 19. marts 2012 stillet følgende
spørgsmål nr. S 2653, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 2653
Er ministeren enig med kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen,
der foreslår, at der gives en generel dispensation til landbrugserhvervet, så
lagre af ubrugte sprøjtemidler, der med EU's Pesticidforordning er blevet
forbudt, kan bruges op, jf. artikel i Landbrugsavisen uge 11 med overskriften
"Miljøstyrelsen glemte at informere om ulovlige sprøjtemidler"?
Svar
Jeg har forstået at Miljøstyrelsen er i kontakt med erhvervet. Jeg er enig i, at
der bør findes en løsning, der ikke er i strid med EU reglerne. Miljøstyrelsen
vil sammen med erhvervet se nærmere på, om de nye regler giver anledning
til særlige problemer, og hvordan disse problemer eventuelt kan løses.
Jeg er dog optaget af, at det ikke må betyde en risiko for miljøet. Mange af
sprøjtemidlerne er udgået for mange år siden, så tilsvarende nye
sprøjtemidler kan have fået anvendelsesbegrænsninger. I sådanne tilfælde
kan anvendelse af de gamle midler ikke tillades.
Jeg har tiltro til, at dialogen mellem Miljøstyrelsen og erhvervet vil sikre, at
Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, der er pålagt os i
pesticidforordningen, samtidig med at landmænd og andre sikres ordentlige
og gennemskuelige driftsbetingelser.
Ida Auken
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk