Spm. nr. S 1239

47) Til kulturministeren af:

Morten Marinus (DF):

Er ministeren enig i, at DR's julekalender er en yderst folkelig institution, som mange børn og voksne følger med i jul efter jul, og som skaber en fælles kulturel referenceramme, og at det har en betydning, om den har en folkelig appel og harmonerer med danske nationale og kristne værdier?

Spm. nr. S 1239

47) Til kulturministeren af:

Morten Marinus (DF):

Er ministeren enig i, at DR's julekalender er en yderst folkelig institution, som mange børn og voksne følger med i jul efter jul, og som skaber en fælles kulturel referenceramme, og at det har en betydning, om den har en folkelig appel og harmonerer med danske nationale og kristne værdier?

Værsgo.

Tak for det: Er ministeren enig i, at DR's julekalender er en yderst folkelig institution, som mange børn og voksne følger med i jul efter jul, og som skaber en fælles kulturel referenceramme, og at det har en betydning, om den har en folkelig appel og harmonerer med danske nationale og kristne værdier?

Værsgo til kulturministeren.

Først tak for spørgsmålet. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at DR's julekalender er en både populær og folkelig institution, som jeg er helt sikker på at rigtig, rigtig mange børn og ikke mindst deres forældre er glade for i den her juletid.

Værsgo til spørgeren.

DR's julekalender er netop en samlende ting for nationen. Næsten alle ser den og har en holdning til den. Det er jo DR's flagskib næsten på linje med TV-avisen, og derfor skal den selvfølgelig også bare være i orden. Derfor er det også uforståeligt, at DR ikke vælger at prioritere at producere en god og gedigen julekalender hvert år. De unge er jo langt mere troløse over for DR end os, der er vokset op i monopolets tid, og derfor skal der måske ikke så meget til at skræmme dem væk fra DR, hvis man tilbyder dem ringe udsendelser og en talentløs julekalender som f.eks. »Nissebanden i Grønland« i år. Så kommer de aldrig tilbage til Danmarks Radio.

Dansk Folkeparti mener, at DR skal være en samlende, kulturbærende institution, og i den sammenhæng har kanalen jo her en unik mulighed for at fastholde næsten en hel nation i det meste af december ved netop at vise en god julekalender. Mener ministeren derfor ikke, at det bør være i DR's egne interesser, at man udnytter den her ekstremt gode mulighed for at cementere, at man er hele Danmarks tv-kanal? DR's julekalender bør jo være en satsning, der skal binde nationen sammen og faktisk også give de voksne seere en følelse af, at de faktisk får noget for de voldsomt store licensbeløb, de betaler. I stedet for har man så i år valgt at vise den fuldstændig indholdsløse og kunstnerisk talentløse og forældede »Nissebanden i Grønland«, som i niveau ligger langt under f.eks. TV 2's julekalender i år.

Mener ministeren ikke, at DR på den måde har skudt sig selv i foden og skræmmer sit fremtidige publikum væk ved bare at give indtryk af, at man er en støvet tv-kanal, hvor al idéudvikling faktisk er sat i stå? Nu havde de netop muligheden for at gøre noget for de fremtidige seere.

Tak, og værsgo til ministeren.

Jeg er helt sikker på, at der er rigtig mange, der har fornøjelse af at se »Nissebanden i Grønland«. Det er som sagt en genudsendelse tilbage fra den tid, hvor jeg selv havde børn, der så julekalenderen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor Danmarks Radio har valgt at genudsende en julekalender, som som sagt har rødder tilbage i 1980'erne. Men jeg bakker fuldstændig op om, at det er en vigtig institution, og jeg kan godt forstå den interesse, spørgeren viser for det.

Samtidig vil jeg også sige, at jeg som kulturminister på ingen måde vil gå ind og blande mig i programlægningen af Danmarks Radio. Det er jo sådan, at det overordnede programansvar ligger på bestyrelsesniveau, altså i Danmarks Radios bestyrelse, og at det konkrete, daglige programansvar ligger hos generalsekretæren. Der er givetvis løbende en livlig diskussion i Danmarks Radios bestyrelse om, om man lever op til kvalitetskriterierne i public service-aftalen, så jeg er helt sikker på, at der bliver taget godt hånd om det. Jeg skal ikke på nogen måde gå ind som minister og være smagsdommer over de enkelte juleudsendelser og julekalenderudsendelser. Selv var min favorit »Hullet i jorden« tilbage i starten af 1980'erne, men jeg var nok en af de få, der havde det sådan.

Tak. Og værsgo til spørgeren.

Jamen så bliver jeg nødt til spørge ministeren, om ministeren virkelig mener, at DR lever op til public service-ansvaret, når vi år efter år oplever, at der bliver brugt mindre og mindre tid og ressourcer på egen programudvikling og kvalitetsprogrammer som f.eks. den årlige julekalender. Her har man altså de sidste 22 år været udsat for, at det de 15 af årene har været genudsendelser; kun seks har været egenproducerede, og en enkelt har man købt i Norge.

Kan ministeren ikke komme ind på, hvad vi egentlig skal med et licensfinansieret mediehus, hvis det ikke bruger tid og kræfter på at adskille sig i kvalitet og emnevalg fra de kommercielle tv-kanaler? Det kan jo være svært for os politisk at blive ved med at stå inde for, at DR skal have en særstatus og de privilegier, de har, når der bruges enorme summer af licensmidlerne på ligegyldige ting og udenlandske konceptprogrammer som Voice og X Factor til fredags- og lørdagsunderholdningen i stedet for måske at bruge pengene på en julekalender hvert år.

Tak. Og værsgo, minister.

Igen kan man sige, at jeg kan gentage mig selv lidt ved endnu en gang at understrege, at jeg som minister ikke vil gå ind og blande mig i selve den daglige programplanlægning. Programansvaret ligger på det overordnede plan i DR's bestyrelse, og i dagligdagen er det generaldirektørens ansvar. Og hvert år er det jo sådan, at Danmarks Radio skal give en redegørelse, i forhold til hvordan man har levet op til public service-forpligtelserne. Og i sidste ende er det jo Radio- og tv-nævnet, der afgør, om Danmarks Radio lever op til de forventninger, man fra offentlig side har til deres virke.

Der er jo altid til en livlig debat – og det kunne vi også have her som privatpersoner – om, hvordan vi hver især synes programmerne lever op til vores forventninger, men som sagt vil jeg som minister aldrig gå ind og blande mig i selve programlægningen i Danmarks Radio. Det er DR's bestyrelses ansvar, og i sidste ende er det Radio- og tv-nævnets afgørelse, om Danmarks Radio lever op til sine forpligtelser.

Tak. Og værsgo til spørgeren.

Det, jeg kan forstå ministeren henviser til, er det såkaldte armslængdeprincip, og der vil jeg godt spørge: Mener ministeren, at det såkaldte armslængdeprincip er helligt, eller kan vi som politikere – og kan en politisk udpeget bestyrelse – tillade os at stille kvalitetsmæssige krav til indhold og produktion af programmerne på Danmarks Radio? Kan ministeren kort redegøre for, hvordan armslængdeprincippet i hans optik adskiller sig fra bare at være en bekvem mekanisme, der gør, at ministeren ikke kan drages til ansvar for de penge, som bliver opkrævet i licens til Danmarks Radio?

Til slut kan jeg jo lige bruge lidt taletid på at sige, at jeg da kan opfordre DR til, hvis de så gerne vil genudsende nogle af de gamle julekalendere, f.eks. at gøre det på en kanal som DR Ramasjang. Det er der jo plads til.

Tak. Og værsgo til ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt læst og aflæst, at jeg holder armslængdeprincippet i hævd, og det overrasker mig meget at høre, hvis Dansk Folkeparti ikke gør det. Jeg hører i hvert fald spørgsmålet formuleret på den måde, at Dansk Folkeparti ønsker at knægte armslængdeprincippet, og det synes jeg personligt er problematisk.

Det er sådan, som jeg også har nævnt tidligere, at ansvaret for den overordnede programlægning ligger i bestyrelsen. Det har Folketinget vedtaget. Og det er de spilleregler, som Danmarks Radio agerer efter. Og hvis man mener, at Danmarks Radio ikke lever op til aftalen, er det Radio- og tv-nævnets opgave at vurdere det.

Jeg synes, det er meget interessant at høre, at man fra Dansk Folkepartis side sætter spørgsmålstegn ved armslængdeprincippet og også sætter spørgsmålstegn ved hele den konstruktion, som Danmarks Radio er bygget op omkring, og som Folketinget bakker op om. Så jeg glæder mig til at tage en videre diskussion med ordføreren for Dansk Folkeparti og finde ud af, om det virkelig er rigtigt, at Dansk Folkeparti faktisk ønsker armslængdeprincippet afskaffet.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet. Tak til kulturministeren og tak til hr. Morten Marinus.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)