Spm. nr. S 1123

1) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Jacob Jensen (V):

Hvilke af de initiativer, som regeringen har taget, bl.a. i det nye lovprogram for folketingsåret 2011-2012, mener ministeren vil styrke det kommunale selvstyre?

Hr. Jacob Jensen, værsgo.

Tak for det. Hvilke af de initiativer, som regeringen har taget, bl.a. i det nye lovprogram for folketingsåret 2011-2012, mener ministeren vil styrke det kommunale selvstyre?

Ministeren.

Den økonomiske situation, som Danmark er i, og som hele Europa er i, gør, at kommuner såvel som regioner og stat har meget, meget stramme økonomiske rammer, og det, som man for en god ordens skyld til gengæld så må gøre, er jo, synes jeg, at give muligheder for at give et større politisk råderum, give bedre muligheder for at prioritere, se, om man kan få mere ud af mindre, inddrage medarbejdere og ledelse. Og den overskrift, vi har givet den måde at tænke på, er tillid og ansvar, ledelse og faglighed.

Vi begynder i det lovprogram, som vi har fremlagt, ved to ting, dels ved frikommuneforsøget, hvor ni kommuner løber i forvejen – forhåbentlig ambitiøst og for nogle af os måske også provokerende i forhold til gældende regler – dels ved at tage den pligtige udbudsprocent væk, for at sige, at vi gerne vil have en aftale med kommunerne om, at man hele tiden dribler videre med de muligheder, der ligger inden for en bedre opgaveløsning og en økonomisk mere effektiv opgaveløsning ved at arbejde med udbud, men at vi giver et lidt større frirum og siger: Vi vil gerne vil have, at I arbejder strategisk med tingene, snarere end at vi fra Folketingets side kommer og siger, at det skal være sådan.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen det lyder jo rigtig godt, ikke mindst fordi netop frikommuneforsøget var et forsøg, som blev sat i værk af den daværende VK-regering, og jeg vil gerne kvittere for, at den nye regering så tager det med i sit lovprogram.

Men når man kigger i lovprogrammet under ministerens ressort, er det jo ikke, fordi det sådan springer helt vildt i øjnene, at vi har en minister, som vist er kommunernes frihedsminister – det tror jeg var det udtryk, der blev brugt, og nu må ministeren rette mig, hvis det ikke var. Altså, når man kigger i det, kan man se, at der er et par elementer. Det er rigtigt, at der er frikommuneforsøget, som, kan jeg forstå, så bliver udskudt et halvt års tid – det kan der være nogle grunde til, det kan ministeren få lov at svare på om et øjeblik – og at der er noget om de kommunale forpligtende samarbejder, som selvfølgelig også skal give lidt mere frirum, og som vi også sidder og forhandler om nu, men som der måske ikke er noget helt stort og voldsomt revolutionerende i inden for det kommunale selvstyre.

Så har jeg også noteret mig et tredje element om, at ministeren ikke længere ønsker at have bemyndigelse til at fastsætte regler for konkurrenceudsættelse, som man vel også kan tolke ind i den her sammenhæng, underforstået, hvis ministeren da ville have brugt den mulighed, for ellers giver det jo ikke så meget mening.

Men det er jo ikke, fordi det, synes jeg, ligesom oser af nye forslag, altså ud over det frikommuneforsøg, som VK-regeringen som bekendt lancerede, og som nu bliver udskudt et halvt års tid, og det er derfor, jeg stiller det her spørgsmål til ministeren, og det er derfor, jeg godt vil bede om, om ministeren kunne prøve at konkretisere det en lille smule mere. En ting er lovprogrammet – det er jo i sig selv et lovprogram, som er fast – men er der måske lidt flere konkrete tanker om, hvordan ministeren ser det skal udarbejdes med hensyn til det kommunale selvstyre, ud over det, som vi alle sammen er enige om, nemlig at der skal være plads og frihed og forskellighed udeomkring i kommunerne?

Ministeren.

Her er et par pointer: For det første er det jo heldigt, at jeg, om man så må sige, ikke er den eneste kommuneminister. Der er socialministeren, der er miljøministeren, der er en lang række ministre, som har lovgivning under sig, der påvirker den måde, som kommunerne virker på, og det gælder også beskæftigelsesministeren. En stor del af kommunernes opgaveløsning er jo præget af lovgivning på de områder. Der er også på beskæftigelsesministerens område, og jeg tror også, der er det på miljøministerens område, eksempler på, at det giver det her lidt større frirum, lidt bedre muligheder for selv at planlægge, selv at tage ansvaret for det råderum, der er. Det er det ene.

For det andet havde det jo været hjælpsomt, hvis der havde ligget et lovforslag om frikommuner, da den nye regering kom til. Men sådan var det ikke, og derfor tager vi den selvfølgelig derfra, forhåbentlig i et godt fællesskab, for jeg tror, vi deler ønsket om at prøve ting af i frikommuneforsøg.

For det tredje er der det – og det håber jeg også vi kan være fælles om – at vi så ikke mindst skal bestræbe os på ikke at lave nye regler. For jeg tror, vi har en fælles erfaring for, at det er meget svært at tage regler væk. Når vi afbureaukratiserer, sker det stort set med en pincet, regel for regel, mens der står nogle andre med en skovl og læsser nye regler på, og derfor tror jeg, vi kan hjælpe hinanden med at sørge for, at der ikke kommer nye regler.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg hjælper gerne med, at der ikke kommer nye, bøvlede regler, som gør det sværere at netop udvikle og drive det kommunale selvstyre. Det er derfor, jeg kerer mig om det. Jeg vil igen kvittere for, at man tager VK-regeringens idé om et frikommuneforsøg med videre, det skal vi nok kunne finde ud af i fællesskab, jeg havde så bare håbet – og det er det, jeg hører en bekymring for – at man nu, og det kan der være nogle tekniske grunde til, men alligevel, ikke får det udskudt i forhold til, hvad der lå i planlægningen fra VK-regeringens side, nemlig med et halvt års tid, fordi man måske så kan føle, at luften går af projektet.

Jeg tror, og det tror jeg også at ministeren tror, at det kan være et projekt, som virkelig kan løfte nogle ting, at det kan vise nogle ting. Det kan være provokerende, som ministeren selv siger, at vise nogle andre måder at gøre tingene på. Det synes jeg er rigtig fornuftigt, men jeg er bare ærgerlig over, hvis det er sådan, at det nu bliver udskudt, og at luften som følge deraf går af ballonen. Ministeren er selv inde på det i forhold til det her med, at der kan ligge nogle andre ting, men kan ministeren så ikke prøve at konkretisere lidt i forhold til afbureaukratisering, det, som vi alle sammen går og snakker om, men som ministeren siger, at man gør med en pincet. Hvor er det så i lovprogrammet, at vi ser nogle af de her forslag fra regeringens side til at afbureaukratisere kommunernes mulighed for at agere?

Ministeren.

Jeg deler jo ærgrelsen over, at vi ikke er længere med frikommuneforsøg. Det er sagt helt i fredsommelighed. Det havde været nemmere, hvis der havde ligget et udkast til lovforslag på skrivebordet, da jeg trådte til som økonomi- og indenrigsminister.

I forhold til det andet tror jeg, at der ligger en stor opgave, som ikke nødvendigvis løses ved at trykke på knapperne for og imod her i Folketingssalen, men som er at vise tillid til, at man tager ansvar i den enkelte kommune. Jeg stod her for nogle uger siden med en af spørgerens partifæller, som meget gerne ville vide, hvad jeg ville gøre ved uhensigtsmæssige overfartsplaner i nogle af de kommuner, hvor man har færgefart – og det er nok et meget godt eksempel – hvor jeg måtte sige, at vi jo tager et nationalt ansvar ved at give et tilskud til de kommuner, hvor en del af kommunen er en ø, men at de selv må tage ansvaret for, hvordan man gør det til virkelighed. Og der undrede det mig lidt, at en af spørgerens partikollegaer sådan meget insisterende syntes, at det var ministeren, der skulle tage ansvar for, at overfartsplanerne var uhensigtsmæssige, for så ville vi nemlig blive trillet tilbage i en situation, hvor vi her i Folketinget hopper op, hver gang et problem viser sig, og vil lave nye regler i stedet for at spørge helt ligefremt: Er det en menneskelig fejl, er det en politisk prioritering i den enkelte kommune, eller er det noget strukturelt, som vi kan løse her? For hvis det er en politisk prioritering i kommunen, så er det jo sådan, det er – de er jo også folkevalgte – og hvis det er en menneskelig fejl, så kan man sikkert lære af den, så den ikke gentager sig.

Hr. Jacob Jensen.

Kan jeg tage det svar som udtryk for, at der ikke ligger nogle umiddelbart konkrete forslag til afbureaukratisering af den kommunale struktur og af den kommunale opgaveløsning? Det er fint nok, som ministeren siger, at vi ikke skal lave nye regler. Det er jo i sig selv udmærket, i hvert fald hvis reglerne ikke er hensigtsmæssige, det ligger ligesom i det. Men der ligger ikke umiddelbart nogle konkrete planer ud over frikommuneforsøgene, der som sagt er et arvestykke fra VK-regeringens tid, som man vil gøre fra regeringens side for at afbureaukratisere? Man vil gerne tale om det, det vil vi jo alle sammen gerne, men nu er det jo regeringen, der har udspilsretten, så derfor efterspørger jeg bare forslag fra regeringens side i lovprogrammet eller andetsteds, for den sags skyld, til at gøre det lettere for kommunerne at udvikle servicen og også få kvalitet i servicen for de samme penge, som der er.

Ministeren.

Så vil jeg læse op af lovprogrammet her på beskæftigelsesministerens område: Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring og forskellige andre love netop med henblik på forenklinger, det er for at forenkle vedrørende optagelse og overflytning mellem a-kasser og ydelsessystemet. Så er der ændring af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, det er også et forenklingsforslag. Så er der ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, det er også et forenklingsforslag.

På Miljøministeriets område er der ændring af lov om miljøbeskyttelse, det handler om indsamling af batterier og akkumulatorer, som også bliver forenklet, så er der ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og andre love, som handler om digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation osv., som også er et forenklingsforslag. Så er der ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love, som er en reform af den måde, det fungerer på, som også har forenkling som udgangspunkt, og så er der ændring af lov om planlægning, og det er altså en, to, tre, fire, fem, seks, syv lovforslag.

Jeg synes, det er en væsentlig pointe at tage med, at hvis man vil have enklere regler for kommunerne, så skal man kigge på hele regeringens gøren og laden og ikke kun på økonomi- og indenrigsministerens område.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også fra hr. Jacob Jensen til økonomi- og indenrigsministeren.