Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven. (Afskaffelse af kommunal vejledningspligt og afskaffelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 29.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Inger Støjberg som ordfører for Venstre.

Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg er enig med ministeren, når hun skriver, at frivillig repatriering kan være en god løsning for mange udlændinge, men der stopper enigheden så også.

Ifølge den nugældende integrationslov får kommunerne en kontant belønning for hver udlænding, der skaffes relevant beskæftigelse, mens repatrieringsloven fastslår, at kommunerne har en vejledningspligt om repatrieringsmuligheder. Det aktuelle lovforslag indeholder forslag om at ophæve kommunalbestyrelsens pligt til at vejlede om repatriering som led i den løbende opfølgning på integrationskontrakten. Endvidere indeholder lovforslaget forslag om at ophæve resultattilskuddet på 25.000 kr. til kommunalbestyrelserne for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrieres.

Den nuværende lovgivning har til formål at sikre, at herboende udlændinge aktivt bliver gjort opmærksom på mulighederne for repatrieringsstøtte. For nogle udlændinge kan repatrieringsmuligheden udgøre et gunstigt alternativ til den tilværelse, de kan få i Danmark, grundet integrationsvanskeligheder eller grundet en lav arbejdsmarkedstilknytning. Det ændrer ikke ved, at repatriering altid beror på frivillighed, og at der således ikke er tale om, at kommunerne kan pålægge en udlænding repatriering. Vi må huske, at repatrieringsordningen betyder, at mennesker, der i virkeligheden f.eks. kunne blive lykkeligere i deres hjemland, har mulighed for at komme tilbage med penge på lommen. Det er godt for dem, og det er selvfølgelig også derfor, at kommunerne skal vejlede om den mulighed.

Social- og integrationsministeren er bekymret for, at resultattilskuddet og vejledningspligten sammenblander det, som ministeren betegner som den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og repatrieringsmulighederne. Endvidere er ministeren bekymret for at svække borgernes tillid til, at de modtager en saglig vejledning. Begge dele er dog fuldstændig ubegrundet og underkendes også af socialrådgiverne selv. Formanden for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, udtalte faktisk allerede i 2010 til Politiken, og jeg citerer:

Vi skal være objektive, faglige og saglige, og det vil vi være, uanset om der er den her bonusordning. Resultattilskuddet går nemlig til kommunen, ikke til den enkelte socialrådgiver.

Så den bekymring, som ministeren måtte have, mener jeg faktisk er helt forfejlet, og jeg mener også, at det er at nedgøre socialrådgivernes faglige dømmekraft.

Endvidere finder social- og integrationsministeren, at reglerne i et vist omfang er udtryk for overflødig overregulering og udtryk for symbolpolitik. I hvilket omfang står dog fuldstændig uvist, men ministeren bemærker i lovforslaget, at kommunerne også efter det nye lovforslags vedtagelse forpligtes til at vejlede om repatriering, jævnfør § 5 i repatrieringsloven.

I Venstre ser vi nu ikke, sådan som ministeren gør, noget stort bureaukratisk problem i, at vejledningspligten står nævnt i integrationsloven i forbindelse med integrationskontrakten. Jeg synes, det er meget vigtigt, at kommunerne sikrer sig, at udlændingen har modtaget den fornødne rådgivning om repatriering. Og grunden til, at vi indførte en tydelig bestemmelse, var jo netop at udrydde tvivlen om, hvorvidt der skulle vejledes i den sammenhæng. Den tvivl er regeringen nu med til at genskabe.

Endvidere fremgår det af lovforslaget, at et stigende antal udlændinge i de seneste år har benyttet sig af repatrieringsordningen. Således benyttede 129 udlændinge sig af den i 2009, mens tallet i 2010 var 355, og i 2011 var der hele 613, der benyttede sig af det, som ministeren kalder for symbolpolitik. Jeg må sige, at når man ser på tallene, synes jeg ikke, at der er meget symbolpolitik i det. Så synes jeg tværtimod, at der er tale om en god ordning, som jo er frivillig, og som flere udlændinge benytter sig af.

Venstre kan således ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Når man dagligt følger med i medierne, kan man ikke undgå at notere sig de mange konflikter og katastrofer, der er rundtomkring i verden. Derfor er det heller ikke så svært at forstå, at der er mennesker, der af den ene eller den anden grund vælger at flygte eller flytte til et sikkert sted som f.eks. Danmark.

Heldigvis er der så steder, hvor situationen bliver bedre og sikker igen, og dermed er der så også grundlag for, at personer, der er flygtet til Danmark, kan vælge at flytte tilbage igen til der, hvor de oprindelig kom fra. I Socialdemokratiet mener vi, at de naturligvis skal hjælpes, og vi støtter den indsats, som repatrieringsloven giver mulighed for. Det er en god løsning, at udlændinge, der flytter tilbage til hjemlandet, får støtte til at etablere sig og til at leve for.

Desværre har vi så i de senere år haft en tilstand, hvor der i forbindelse med de årlige finanslovforhandlinger mellem den borgerlige VK-regering og Dansk Folkeparti har indsneget sig nogle helt absurde forslag som betaling for Dansk Folkepartis tilslutning til VK's finanslov. L 211, som blev vedtaget sidste sommer, er bare et eksempel på den form for symbolpolitik. Dengang stemte Socialdemokratiet imod indførelsen af en særlig bonusordning for kommunerne på 25.000 kr. for hver udlænding, som de kunne få sendt hjem eller rettere: få til at rejse hjem. Og vi stemte imod den tvungne vejledningsforpligtelse. Så derfor er vi også tilfredse med, at regeringen nu har fremsat et forslag, der igen afskaffer de helt igennem tåbelige og helt unødvendige regler.

Jeg skal hermed meddele, at vi stemmer for forslaget.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Der er noget, jeg ikke forstår: Socialdemokratiet har vel den opfattelse, at hvis der er udlændinge i Danmark, som ikke ønsker at være i Danmark, og som er dårligt integreret i Danmark, så skal man være sikker på, at de udlændinge bliver oplyst om de muligheder, der er for at blive repatrieret. Det går jeg ud fra Socialdemokratiet synes er en god idé. Men hvis man fra Socialdemokratiets side synes, at det er en god idé, hvorfor fjerner man så det økonomiske incitament for kommunerne til at gøre lige præcis det, nemlig at sikre, at den pågældende udlænding får de oplysninger, der skal til, for at være orienteret om de muligheder, der er for at blive sendt tilbage til sit hjemland? Hvis det både er til gavn for det danske samfund og til gavn for den pågældende udlænding, hvorfor så ikke sikre det?

Ordføreren.

Jamen som vi netop hørte Venstres ordfører forklare ganske glimrende, står der jo i loven andre steder, at man skal give en vejledning til de flygtninge, når de er i forbindelse med sagsbehandlere på jobcenteret. Derfor er det fuldstændig unødvendigt, at der er et ekstra regelsæt, og det er også fuldstændig unødvendigt, at der er en bonusordning.

Hr. Martin Henriksen.

Men nu er det jo set før, at hvis der er en mulighed i lovgivningen for, at man kan vejlede om nogle ting, så er det ikke altid, at der bliver gjort lige præcis det. Hvis det er sådan, at der i lovgivningen står, at i nogle situationer skal man altså vejlede, og at der, hvis man rent faktisk også får et resultat ud af det, så er en økonomisk bonus for, at man har gjort sit arbejde godt nok, så er man måske lidt mere obs på de opgaver, som man rent faktisk har ude lokalt. Det har vi jo også set hos kommuner såvel som så mange andre i samfundet at det altså gør.

Så igen vil jeg bare gerne spørge, hvordan det kan være, at Socialdemokratiet på den ene side står og siger, at det sådan set er en meget fornuftig ordning, men på den ene side vil fjerne de økonomiske incitamenter og den vejledningspligt, der er, til at sikre, at ordningen rent faktisk også bliver benyttet. Det er jo lidt, som om man prøver at mene det hele på en gang. Kan den socialdemokratiske ordfører trods alt ikke se pointen i det, jeg siger?

Ordføreren.

Altså, nu har jeg den tilgang til det offentlige system – og det tror jeg at de fleste Socialdemokrater har – der går ud på, at vi faktisk stoler på, at dem, der arbejder derude, hvor lovgivningen skal håndhæves, også følger de love, som der er, og dermed også de paragraffer, der handler om, at man skal vejlede om mulighederne for repatriering. Jeg har ikke nogen tro på, at der er nogen som helst forskel på, om der er en bonusordning eller ej. Men jeg kan næsten forstå, at hr. Martin Henriksen er bedre oplyst, og det kunne da selvfølgelig så være interessant, hvis der var mulighed for at få de detaljerede oplysninger, som hr. Martin Henriksen er i besiddelse af.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. I 2011 blev der indført en pligt for kommunerne til at vejlede om repatriering i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskontrakten og i forbindelse med opfølgningen på indsatsen i jobcenteret for udlændinge omfattet af loven. Derudover blev der samtidig indført et resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. for hver udlænding med bopæl i kommunen, der rejste tilbage til sit hjemland.

Dette blev på linje med andre justeringer indført efter ønske fra Dansk Folkeparti. I Dansk Folkeparti har vi nemlig den næstekærlige holdning, at udlændinge, som opholder sig i Danmark, men som dybest set ikke passer ind, som ikke ønsker at passe ind, og som lever et liv ved siden af det danske samfund, skal have muligheden for at genetablere sig i deres hjemland. Derudover har vi også det synspunkt, at vi skal lave lovgivning til gavn for helt almindelige danskere, og at den nuværende lovgivning forener de to synspunkter på bedste vis.

Repatrieringsloven handler om at sende uintegrerede udlændinge med lovlig opholdstilladelse ud af landet, ikke ved at tvinge dem til det, men ved at oplyse dem om de fordelagtige ordninger, der rent faktisk eksisterer. Vi har, i takt med at Dansk Folkeparti har sat spørgsmålet om repatriering på den politiske dagsordenen, kunnet se, at flere og flere frivilligt har valgt at forlade Danmark. Når en udlænding vælger at forlade landet ved brug af ordningen, sparer det danske samfund udgifter til integration og til sundhedsvæsen samt en række andre udgifter. Samlet set er det vores vurdering, at øget repatriering sparer det danske samfund for en del udgifter, ligesom vi sender et signal om, at vi kun ønsker de udlændinge, som vil og kan integrere sig og følge dansk kultur og danske traditioner.

Vi har ikke behov for eller føler trang til, at mennesker, som dybest set ikke gider Danmark, lever deres liv her. Derfor er Dansk Folkeparti imod lovforslaget. Vi ønsker derimod at fastholde de nuværende sunde økonomiske incitamenter. Det er godt for danskerne og ikke mindst godt for de velintegrerede udlændinge, som er på vej til at blive optaget som fuldgyldige medlemmer af det danske samfund. For hvis man tænker over det, er ingen, som ønsker Danmark det godt, tjent med at holde på mennesker, som ikke gider, som ikke vil, og som tilmed i visse tilfælde hader de værdier og principper, som vores nation bygger på.

De tiltag, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti gennemførte, har haft en tydelig effekt. Således repatrierede i alt 129 udlændinge i 2009, mens der i 2011, altså sidste år, var en stigning til over 600 udlændinge. Der er altså sket en stigning, i takt med at ordningerne er blevet udvidet.

Jeg er bekymret for, at regeringen med det her lovforslag lægger op til en svækkelse af den nuværende indsats, og på den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg synes, det er meget interessant, at Dansk Folkepartis ordfører står her og forherliger den indsats, som Dansk Folkeparti har gjort, og også forklarer, hvor glimrende de systemer, som Dansk Folkeparti har været med til at indrette, er. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren har nogle tal på, hvordan repatrieringen har været, før den her lov blev indført sidste sommer, og hvordan den har været, efter den lov er blevet indført.

Ordføreren.

Det er et udmærket spørgsmål. Svaret er jo, at den nuværende ordning ikke har fungeret i specielt lang tid. Vi vil nok kunne se noget mere, når vi kommer hen til juli måned, hvor man desværre så har valgt at afskaffe den nuværende ordning. Men vi har jo kunnet se, at i takt med at vi har udvidet ordningerne førhen, vi har gjort det mere økonomisk attraktivt at benytte sig af ordningerne for den enkelte udlænding, er der flere og flere, der har benyttet sig af ordningen. Man kan selvfølgelig glæde sig over, at Dansk Folkeparti nåede at få indført nogle af de ting, for man går trods alt ikke ind og ruller det hele tilbage.

Men vi kan f.eks. se på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, at der i 2011, hvor vi i lovgivningen også indførte de sunde økonomiske incitamenter, som Socialdemokraterne og regeringen nu ønsker at rulle tilbage, faktisk har været en stigning. Bl.a. skriver man, at noget af baggrunden for stigningen er, at de kommunale medarbejdere har fået et større kendskab til ordningen. Jeg tror på, at i takt med at vi har udvidet de økonomiske incitamenter for den enkelte udlænding og også for den enkelte kommune, siger det sig selv, at de kommunale medarbejdere er nødt til at vide noget om ordningen.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg synes ikke, at ordføreren er særlig præcis. Jeg kan godt følge med i, at der kan være en vis forsinkelse, i forhold til hvornår en lov er blevet indført og hvornår den begynder at virke.

Det er åbenbart ikke sendt ud til alle, men jeg har i hvert fald her et stykke papir, hvor der står, at tallet – jeg skal lige tage mine briller på, det er meget småt på sådan en telefon her – for så vidt angår januar i 2011 er 37 personer, i 2012 er det 34 personer, i februar 2011, altså før loven blev indført, var det 52, og i februar 2012 var det 20 personer. Det er jo væsentligt færre end før, den her lovgivning blev indført.

Mener ordføreren så, at det er et godt argument for, at den her lovgivning virkelig virker?

Ordføreren.

Altså, det, der er det gode argument for, at den her lovgivning virkelig virker, er jo, at der er dokumentation for, at alle de andre ting, som Dansk Folkeparti indførte førhen, og som vi har haft tid til at se virkningen af, har haft en effekt, i og med at antallet af udlændinge, der har valgt at repatriere, er steget fra 129 i 2009 til lidt over 600 i 2011. Så de tiltag, som Dansk Folkeparti har fået gennemført, har jo haft en effekt.

Så hvis det er, at hr. Lennart Damsbo-Andersen går så meget op i, om det, vi diskuterer i dag, har virket, altså om den økonomiske bonus til de enkelte kommuner har virket, vil jeg da foreslå, at regeringen tager det lidt roligt og trækker lovforslaget. Så kan man genfremsætte det i 2013, så kan vi se, hvilken effekt det har haft til den tid. Så føler jeg mig overbevist om, at vi vil se, at der rent faktisk vil være kommet endnu en stigning.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

I dag er det en god dag for Det Radikale Venstre, og jeg har glædet mig til at stå på talerstolen i dag, fordi med det her lovforslag ønsker regeringen at tage endnu et opgør med den tidligere regerings ubehagelige signalpolitik på udlændinge- og integrationsområdet. Når man udlover en dusør på 25.000 kr. pr. udlænding, som en kommune får til at rejse permanent hjem, er der altså tale om ubehageligheder. Der er også tale om forkert brug af ressourcer, ligesom der er tale om forkert brug af ressourcer, når kommunerne har pligt til at vejlede en borger i to modsatrettede retninger, nemlig mod beskæftigelse og integration og mod tilbagevenden til hjemlandet.

At vende hjem til sit oprindelsesland kan være en god løsning for nogle udlændinge, og en del udlændinge er også vendt hjem og hjælper med at bygge deres oprindelseslande op. Det er sådan set fint, at vi som samfund økonomisk ønsker at facilitere den her hjemvendelse, men der skal altså være tale om en helt og aldeles frivillig hjemvendelse, og derfor skal det ikke være noget, der bliver påduttet nogen af ivrige myndigheder eller for den sags skyld ivrige regeringer.

Radikale Venstre ønsker både kommunebonussen og den modsatrettede vejledningspligt af udenlandske medborgere afskaffet, og derfor kan vi med glæde bakke op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Ida Damborg som SF's ordfører.

Med lovforslag nr. L 101 vil regeringen tilbageføre nogle af de ændringer i repatrieringsordningen, som undergravede den og forringede tilliden til kommunernes rådgivning om den. Det er SF's holdning, at en repatrieringsordning kan være et rigtig godt tilbud, hvis det bliver brugt rigtigt, og rigtigt kræver en grundig rådgivning og stærke overvejelser, men så bliver ordningen også en rigtig god mulighed for mennesker, som enten ønsker hjælp til at vende tilbage til deres oprindelsesland, altså starte på ny eller blot få lov til at nyde deres otium der.

Den tidligere regerings ændringer i repatrieringsordningen i sommer handlede om bureaukrati og om symboler, endnu en gang med Dansk Folkepartis store fodaftryk på VK-regeringens politik. Det har hele tiden været en forudsætning for, at det var en god ordning, at den var frivillig, og at ingen så at sige fik stoppet ordningen ned i halsen. Desværre var den tidligere regering med til at undergrave ordningen, da den i sommer lavede en detailregulering af vejledningspligten og en kontant bonus. Begge dele anser vi i SF for ugennemtænkte, og begge dele er med til at undergrave repatrieringsordningen. Ja, jeg vil faktisk sige, at det var en meningsløs begrænsning af socialrådgivernes faglige skøn, den faglighed, vi tror på folk sagtens er i stand til at bruge, når de er ansat i denne sektor.

Så lad mig gøre det klart. Kommunerne har pligt til at vejlede om relevante ordninger også efter dette lovforslag, og vi har ingen grund til at tro, at de ikke tager denne pligt alvorligt, således som de tal, som ordføreren for Socialdemokratiet læste op, viste. Derfor vil det være at undergrave rådgivningen, som det har været med lovgivningen siden i sommer, nemlig at Folketinget faktisk har blandet sig i, hvornår rådgivning skulle finde sted. Hvad angår kontaktbonussen er det bestemt relevant, at regeringen i fællesskab med kommunerne tager hånd om det, hvis oplevelsen er, at man mangler ressourcer til at kunne give den kvalificerede rådgivning, som borgerne har ret til. Men at vi har givet en bonus for, at der tilfældigvis var en række beboere, som ønskede at flytte tilbage til deres oprindelsesland, var helt galt.

Jeg noterer mig da også, at KL støtter lovforslaget, fordi det er afbureaukratiserende og fjerner risikoen for, at udlændinge ikke vil have tillid til kommunernes vejledning, men snarere vil opfatte den som et forsøg på at lægge pres på dem, når kommunerne kan tjene penge på at sende borgere ud af kommunen og ud af landet.

I SF's støttede vi forbedringerne i ordningen i 2009, fordi det netop var entydige forbedringer, men med de ændringer, som blev lavet i sommer, blev der sat et helt forkert signal på en ellers flot ordning, der giver vores ældre borgere med minoritetsbaggrund mulighed for at vælge den seniortilværelse, der passer dem bedst. Derfor støtter SF naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg kan ikke stille spørgsmål til Socialdemokraterne igen, så jeg skal bare forstå, hvorfor Socialistisk Folkeparti støtter, at man afskaffer den nuværende ordning. Jeg synes, man forsøger at argumentere på to fronter. På den ene side siger man, at den nuværende ordning ikke betyder noget, og at den derfor skal afskaffes. Det er det ene argument for at afskaffe den. På den anden side siger man, at den betyder noget, fordi den lægger pres på systemet, lægger pres på den enkelte sagsbehandler, og at man derfor skal afskaffe ordningen. Så mener man begge dele på en gang, eller mener man kun en af delene, og hvilken en af delene er det så, man mener?

Ordføreren.

Jeg tillader mig at spørge hr. Martin Henriksen, hvorfor man synes, det er så vigtigt at have den, når man kan se, at den ikke virker. Jeg synes faktisk, det her handler om at tro på socialrådgivernes faglige skøn, for vi tror på, at de folk, f.eks. dem i socialforvaltningen, vi har ansat til at forvalte den lovgivning, vi laver her, ligger inde med en faglighed – en faglighed, der er langt større end min og, tror jeg, hr. Martin Henriksens faglighed på netop dette felt. De er nemlig socialrådgivere, de er uddannet til det, og de tager deres opgave meget alvorligt.

Hr. Martin Henriksen.

Man ønsker altså ikke at afskaffe den, fordi den lægger et pres på medarbejderne. Den argumentation er væk nu i hvert fald, for nu er argumentationen, og det er den rene argumentation, at man ønsker at afskaffe den, fordi den ikke virker. Det er så det, der er argumentationen. Hvis man er så sikker på, at det ikke virker, hvad forhindrer så Socialistisk Folkeparti og regeringen i at lade ordningen køre lidt længere, så vi kan se, hvem der får ret, altså om det er Socialistisk Folkeparti, der får ret, eller om det er Dansk Folkeparti, der ender med at få ret? For jeg tror nemlig, at vi, hvis den ordning, som vi har nu, og som er forholdsvis ny, fik lov til at virke, ville se en fortsat stigning i antallet af udlændinge, der ønsker at blive repatrieret. Så hvis man synes, at den alligevel ikke gør nogen forskel, hvad er så problemet i, at man bare lader ordningen fortsætte lidt endnu, og så kan vi evaluere den om et års tid?

Ordføreren.

Jeg vil egentlig håbe, at det hverken bliver hr. Martin Henriksen eller mig, der får ret, men at nogle mennesker med en minoritetsbaggrund får en ret til en ordentlig og grundig vejledning i, hvordan de kan planlægge deres liv, som de ønsker det. Hvis hr. Martin Henriksen havde lyttet til min ordførertale, ville han have hørt, at jeg på SF's vegne for det første sagde, at vi synes, det er problematisk, at man går ind i socialrågivernes faglige skøn, for de har lov til at foretage en vurdering. På den anden side synes vi, det er en uacceptabel måde, at man belønner en kommune for så at sige at stoppe en repatrieringsordning ned i halsen på en flygtning eller en familiesammenført borger. Det synes vi er problematisk. Når vi siger det, er det, fordi tilliden til det kommunale system mindskes for vore borgere med minoritetsbaggrund, hvis man får en kontant pengegave for at øge repatrieringen.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at jeg jo synes, det siger en del om hr. Martin Henriksens og Dansk Folkepartis syn på udlændingepolitik, når hr. Martin Henriksen her fra talerstolen siger, at formålet med repatrieringsloven og muligheden i forbindelse med repatriering er at få uintegrerede udlændinge til at forlade landet. Tænk engang, jeg troede jo, at formålet med repatrieringsloven bl.a. var, at f.eks. flygtninge, som er kommet hertil for mange år siden, fik en reel mulighed for at vende tilbage til hjemlandet, hvis det viser sig, at der nu er stille og roligt der, altså at det var en lovgivning, som bl.a. havde til formål at give nogle mennesker, som har været tvunget på flugt, muligheden for at vende tilbage frivilligt, hvis de ønskede det. Men det siger bare lidt om, hvad det er for et syn på udlændingepolitik, Dansk Folkeparti har.

Jeg vil sige, det er meget sjældent, jeg har læst høringssvar til et lovforslag på udlændingeområdet igennem, som udelukkende var positive, men medmindre jeg har overset noget, var det vist tilfældet i denne omgang. Jeg synes ikke, jeg så et eneste kritisk høringssvar, til gengæld var der rigtig mange, som syntes, det her var en rigtig, rigtig god idé. Det kan man da blive lidt i godt humør af. Der er i den grad bred opbakning til at fjerne forpligtelsen til at vejlede om repatriering i forbindelse med beskæftigelsesindsats og til at fjerne det her såkaldte resultattilskud, og det er jeg glad for. Jeg er glad for, at vi kan afskaffe begge regler. Enhedslisten var naturligvis imod det her, da det blev indført af højrefløjspartierne. Noget, jeg synes er meget mærkeligt, er, at man, når der kommer en medborger ned til jobcenteret og beder om hjælp til at få et arbejde, skal sige til vedkommende: Vi kan gøre sådan og sådan, for at du kan komme i arbejde, men du skal også lige vide, at du kan få de her penge, hvis du forlader landet. Det er da noget underligt noget at sige til folk, som kommer og beder om hjælp til at komme i arbejde – det er et modsatrettet signal, kunne man sige. Og det samme gør sig gældende i forbindelse med det her med at give en bonus på 25.000 kr., hvis det lykkes en kommune at få en borger til at forlade landet. Det er et meget mystisk signal at sende og noget underligt noget at bruge skattekronerne på.

Jeg tror, at den her check blev kaldt en skrub af-bonus, da den i sin tid blev vedtaget. Det er jo egentlig et meget dækkende begreb, altså at man siger til kommunerne: I får en kontant bonus på 25.000 kr., hvis I får en udlænding til at forlade landet. Det er et meget uheldigt signal at sende til de udlændinge, som er en del af det danske samfund, mener jeg, og jeg synes, det er rigtig positivt, at vi nu ikke længere skal bruge skattekroner på den slags, og Enhedslisten stemmer selvfølgelig for det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Kan fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke se, at det et eller andet sted er meget rimeligt, hvis en udlænding, der er kommet til Danmark af forskellige årsager, via familiesammenføring eller som flygtning, og som indgår i et beskæftigelsesforløb og møder op hos socialrådgiveren, så får at vide af socialrådgiveren: Hvis du ønsker at være her i Danmark, har vi nogle jobtilbud til dig, og så kan du gå ud og bidrage til det danske samfund og betale skat i stedet for at være på offentlig forsørgelse; det er en mulighed, du har, så det kan du gøre, og hvis du ikke vil bidrage til det danske samfund, hvis du ikke ønsker at være en del af det danske samfund, og hvis du dybest set har det sådan, at du hellere vil leve et sted blandt mennesker, der deler dine normer og værdier og har den samme kultur og taler samme sprog, så har vi en anden mulighed til dig?

Er det ikke meget rimeligt, at man præsenteres for denne mulighed? Og kan fru Johanne Schmidt-Nielsen så ikke også bekræfte, at når sagsbehandleren præsenterer de muligheder, vil det være frivilligt, om borgeren ønsker at benytte sig af dem?

Ordføreren.

Det er en pudsig måde at formulere sig på at sige: Du har mulighed for at tage et job. Jeg skulle hilse og sige, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, som inderligt ønsker sig et arbejde, men det er godt nok svært at få fat i for tiden. Men det er jo en lidt anden snak.

Nej, jeg ville synes, det var dybt underligt. Hvis jeg kom ned på et jobcenter for at bede om hjælp til at søge et arbejde og så fik at vide, at jeg i øvrigt bare kunne forlade landet og få x antal tusind kroner med, hvis jeg gjorde det og i øvrigt blev væk så længe, at min opholdstilladelse i Danmark bortfaldt, ville jeg da synes, det var et underligt signal at få smidt i hovedet, når jeg kom derned for at få hjælp til at få et arbejde.

Hr. Martin Henriksen.

Men hvis det er så underligt, hvordan kan det så være, at i takt med at Dansk Folkeparti og den tidligere regering har udvidet den her ordning, er der flere og flere, der frivilligt har valgt at benytte sig af den? Og man har dermed også været fuldstændig klar over, at hvis man er væk fra Danmark i en vis periode og får udbetalt et stort beløb, så bortfalder ens opholdstilladelse også – det er man jo gået ind i med åbne øjne fra den enkelte udlændings side; det er man blevet fuldt ud orienteret om. Kan fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke se, at så er det jo ikke så underligt? Der er jo nok en vis pointe i, at det måske er meget fornuftigt, at ordningen er der, og at man gør opmærksom på, at ordningen er der, og at man har en forpligtelse til at gøre opmærksom på det i forskellige sammenhænge, alene af den grund at der faktisk er flere og flere, der har valgt at benytte sig af ordningen?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Martin Henriksen, at jeg synes, det er så godt, at der findes en mulighed for, at man frivilligt kan forlade landet og få støtte til at genetablere et liv i sit hjemland, hvis man f.eks. har været tvunget på flugt og nu ønsker og har mulighed for at vende tilbage. Jeg synes, det er så godt, at Danmark støtter folk i det, hvis det er det, de selv ønsker. Men jeg synes, det er noget underligt noget at bruge skattekroner på at lave en bonuscheck på 25.000 kr. til kommuner, hvor det lykkes at få folk til at rejse ud af landet. Altså, det lugter ikke ligefrem af frivillighed, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Nu er jeg jo sådan forholdsvis ny i Folketinget, og jeg synes egentlig, det er en smule underligt, at man afskaffer en lovgivning, som har fungeret i så kort tid, at man ikke har haft nogen reel mulighed for at vurdere, om den virkede, inden man afskaffede den. Det er det, jeg synes er tilfældet her: Der er ikke gået lang nok tid til, at man har kunnet vurdere, om det her var en lovgivning, som havde en positiv effekt på antallet af udlændinge, som blev repatrieret. Baggrunden for hele det her lovforslag er jo, at man i Danmark op gennem 1980'erne og 1990'erne har haft en indvandringspolitik, som har været behæftet med fejl; den har været katastrofal. Beskæftigelsesgraden for udlændinge fra ikkevestlige lande er katastrofalt dårlig i Danmark, også når vi sammenligner det med, hvordan det er i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Jeg tror, at beskæftigelsesgraden for kvinder fra ikkevestlige lande ligger på 50 pct., og at den for mænd fra ikkevestlige lande ligger på 60 pct.

Så kan man selvfølgelig diskutere, om man skal give bonusser osv., men jeg synes i det mindste, man skal give en lovgivning en vis tid til at virke, for at man kan se, om den har en positiv effekt. Der vil vi i udvalgsarbejdet prøve at finde ud af, om der kan indhentes nogle data, som viser, om der er en effekt ved det her, og så vil vi beslutte, om vi kan stemme for eller stemme imod det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Forslaget her er endnu et lille nøk i retning af et opgør med den faste og fair udlændingepolitik, som VK-regeringen førte; det her er et lille hul i diget, der bliver skabt, i forhold til at sikre en konsekvent og en retfærdig udlændingepolitik i Danmark. Sagen er jo den, at det, man her gør op med, er den ret og rimelighed, der er i, at hvis nogen vil tilbage til sit eget land, så bliver der også skabt et incitament til det i forhold til en præmie til kommunen og et krav om rådgivning i forbindelse med de samtaler, der er med udlændingene i Danmark. Det synes jeg er beklageligt, først og fremmest fordi det er et uheldigt signal, man hermed sender, men ikke mindst fordi det, man nu ændrer, er noget, der havde den effekt og den mulighed, at man kunne give en fornuftig præmie for, at nogen kom hjem til det land, hvor de kom fra. Det var jo ikke ensbetydende med, at det var noget, man skulle, men man havde nemmere ved det, og kommunerne havde et større incitament til det.

Derfor er Det Konservative Folkeparti imod forslaget her. Det er jo ikke noget kæmpe forslag, det er ikke noget, der får kæmpestore konsekvenser, men det er et lille hul i diget, som betyder, at vandet stille og roligt begynder at fosse ind i forhold til den konsekvente politik, vi op igennem 00'erne byggede op, og som betød, at man i Danmark fik en udlændingepolitik, der var rigtig fornuftig og fair.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg falder lidt over de ord, som ordføreren bruger, når han siger: hullet i diget. Ordfører sagde det flere gange, og første gang tænkte jeg, at nu overhører jeg det her, men jeg kunne da godt tænke mig at få det helt præciseret og spørge om, hvad ordføreren mener med at bruge udtrykket hul i diget? For når jeg tænker på, at der bliver snakket sådan i hvert fald i forhold til integration og udlændingepolitik i Danmark, så handler det om, at der skal komme flygtningestrømme til Danmark, og jeg vil bare lige høre ordføreren, om det er det, der menes med det, eller hvad ordføreren egentlig mener med det.

Ordføreren.

Ja, det er jo meget klart, og det er vel også årsagen til, at man laver en sådan aftale, og at Enhedslisten er så begejstrede, som de er. Der er et lille hul i diget, og det er det, fordi man ikke længere forpligter kommunerne til at tage en samtale i forbindelse med repatrieringen, fordi man ikke længere giver kommunerne et økonomisk incitament til det. Så der er et lille hul i diget, og det er selvfølgelig årsagen til, at Enhedslisten er så mega begejstrede for det her forslag.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, når nu ordføreren bliver sådan rimelig stålfast i forhold til at argumentere, om, hvad det er for nogle tal, eller hvad det er for noget, der gør, at ordføreren så mener, at den her lov er så fantastisk, altså den lov, der blev vedtaget sidste år – L 211 hed den. Hvad for en virkning har den haft, som gør, at det er så vanvittig vigtigt at holde fast i netop de her to regler, altså bonusordningen? Jeg kalder det for en bonusordning for kommunen, for hvis man kan sørge for, at der er nogle, der bliver sendt hjem, så skal man også have en pligt til, i forbindelse med at flygtninge kommer i jobcenteret og gerne vil have et job, at sørge for at fortælle dem om, at de har nogle muligheder for at rejse hjem. Det skal man jo i øvrigt også fortælle dem i forhold til en anden lovgivning, men nu skal man altså gøre det to gange. Hvad er det, der er så vanvittig godt ved den her lov? Og hvordan har det virket så godt, efter at den blev gennemført, siden Konservative ikke vil være med til at ændre det nu?

Ordføreren.

Jamen argumentationen fra Socialdemokratiets side er klar nok: Man gør jo det her, fordi det skal være lettere at blive i Danmark, og der er slet ikke noget argument imod at afskaffe den ordning, som vi gennemførte sidste år. Så hvad er problemet med at foretage den samtale i forbindelse med kontrolsamtalen, og hvad er problemet med, at man giver den økonomiske præmie til kommunen? Argumentationen er selvfølgelig, at det skal være nemmere at blive i Danmark.

Vi har den holdning, at alle skal være velkomne i Danmark, men man skal yde noget, og hvis man gerne vil hjem til sit eget land, skal man selvfølgelig have mulighed for det, og det kan sådan en samtale jo være med til at give grobund for.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, ordføreren står og siger på Folketingets talerstol. Ordføreren siger, at hvis det her forslag bliver vedtaget, bliver det lettere at blive i Danmark. Jeg bliver oprigtigt og inderligt bekymret for, om ordføreren ved, hvad det er for et lovforslag, vi behandler i dag, for det her lovforslag har jo intet at gøre med, hvorvidt det skal være lettere eller sværere at blive i Danmark. Det handler om, om man skal give kommunerne en bonus på 25.000 kr., hvis de får nogen til at smutte ud af Danmark.

Kan ordføreren forklare Folketingssalen og eventuelt de mennesker, der lytter med, hvordan det her forslag gør det lettere for nogen at blive i Danmark? Jeg spørger undrende og oprigtigt, fordi det på ingen måde er det, lovforslaget handler om.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil læse op fra lovforslaget. Jeg tror egentlig ikke, at fru Johanne Schmidt-Nielsen har læst det. Det kan godt være, der er indgået en aftale med regeringen om det, men jeg går ud fra, at Enhedslisten, når de støtter forslaget, har læst forslaget. Årsagen til, at Enhedslisten støtter forslaget, er selvfølgelig – går jeg i hvert fald ud fra – at det så skal være sværere for kommunerne at sørge for, at folk bliver repatrieret. Det er vel årsagen til, at Enhedslisten støtter forslaget, og ellers må man jo høre noget andet fra Enhedslistens side.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Nej, i Enhedslisten støtter vi forslaget, fordi vi synes, det er usympatisk og spild af skattekroner at give kommuner en bonus på 25.000 kr., hvis det lykkes for dem at få en udlænding ud af landet. Men ordføreren har stadig væk ikke svaret på mit spørgsmål. Det kan være, at det er gamle ministerevner, der sådan myldrer frem, men ordføreren har stadig væk ikke svaret på det meget simple spørgsmål: Hvad er det i det her lovforslag, der skulle gøre det lettere at blive i Danmark? Og jeg spørger oprigtigt, for det er ikke det, lovforslaget handler om, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen.

Ordføreren.

Det, som vi gennemførte sidste år, og som var en rigtig god idé, var, at man skulle føre en tvungen samtale med de mennesker, som var i denne potentielle gruppe, samtidig med at vi gav kommunerne en økonomisk gulerod for ligesom at hjælpe det på vej. Det ville derfor være nemmere at kunne komme ud af landet ifølge sådan en ordning her. Det vil derfor have den konsekvens, og det er helt sikkert derfor, at Enhedslisten er så begejstret for det her forslag; det er derfor, at venstrefløjen stemmer det hjem. Vi er imod det. Vi synes, det er en dårlig idé. Det er ikke et kæmpe forslag, det er et lillebitte forslag, men det vil være et lillebitte nøk i den forkerte retning.

Tak til den konservative ordfører. Så er det social- og integrationsministeren.

Et nyk i den forkerte retning. Der er hul i diget. Det er de ord, vi skal høre om det her forslag.

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at repatrieringsloven er en lov, som blev skabt under den tidligere SR-regering tilbage i år 2000. Det er en lov, som giver mennesker, som har været i Danmark, mulighed for at få penge til at rejse hjem, hvis det altså er det, de gerne vil. Det er sådan, at vi i Danmark har taget imod mange gæstearbejdere. Nogle er kommet hertil og har levet et liv og har alligevel på deres gamle dage fundet ud af, at måske er det, de gerne vil, at starte tilværelsen igen der, hvor de kommer fra.

Det synes vi selvfølgelig at man skal have mulighed for, hvis det er det, man gerne vil. Der kan også være, som fru Johanne Schmidt-Nielsen sagde, tilfældet med flygtninge, som lige pludselig står i den glædelige situation, at det refugium, som de har været tvunget til at tage til, ikke længere er nødvendigt, og at de dermed får mulighed for at vende tilbage. Derfor kan repatriering være en rigtig, rigtig god ting. Det eneste, der bare er vigtigt, er, at det selvfølgelig skal være op til folk selv at træffe den afgørelse om, om det er noget, de gerne vil.

Vi har nu stået og lyttet til en debat, hvor de borgerlige partier, oppositionen, har fået det til at fremstå, som om det nu vælter ind over grænserne, nu er der hul i diget, og nu er det et nyk i den forkerte retning. Så jeg vil rigtig gerne lige slå fast, hvad det er, vi ændrer.

Vi ændrer det, således at man fjerner den udvidede kommunale vejledningspligt. Der er stadig væk pligt til at vejlede, det er stadig væk op til socialrådgiverne at vejlede, når det er nødvendigt, men det skal ikke længere være sådan, at når man henvender sig på sit jobcenter for eventuelt at få hjælp, skal man hver eneste gang orienteres om, at man jo også kan få den her mulighed for at forlade landet.

Jeg synes egentlig, at man må stille sig selv dette rigtig gode spørgsmål: Hvad er det for nogle signaler, vi ønsker at sende til mennesker, som er i vores land? Hvis folk er her, hvis de er integreret, hvis de en del af det danske samfund, hvis de har børn her, hvorfor er det så, at hver gang vi møder dem i jobcenteret, skal vi begynde at fortælle dem, at de kan få penge for at skrubbe af? For det var jo det, ordningen blev indført for.

Der er stadig mulighed for, og der er stadig pligt til i forbindelse med repatrieringslovens § 5 at orientere og vejlede. Den fjerner vi ikke. Det, vi fjerner, er den udvidede vejledningspligt, hvor man igen og igen – og igen, når det ikke er på sin plads – skal sige til folk, at de kan få penge for at forlade landet. Vi fjerner også den bonus på de 25.000 kr., som blev givet til kommunerne. Det er jo faktisk en besparelse, vi her har fundet. Det synes jeg er en rigtig god ting, for jeg synes ikke, at det giver mening at give kommunerne incitamenter eller bonusser, fordi de har vejledt folk ekstra.

Så vil jeg gerne gå ind i selve debatten om antallet af mennesker, der repatrierer. For det er jo kommet til at lyde, som om det virker. Og jeg er egentlig lidt overrasket over, at også Liberal Alliance har den holdning til det, at vi skal se, om det virker, for for mig er målet sådan set ikke, at mange repatrierer, men at det er de rigtige, der repatrierer.

Rigtig mange, som har behov for den her vejledning, kan lige så godt stå i den situation, at vejledningen måske fører til, at de får afidylliseret en forestilling, de har haft om deres hjemland. Man kan jo godt forestille sig, at mennesker, som er kommet hertil, har en eller anden illusion om, at hvis de bare kommer hjem, er der måske nogle ting, som kan give et gode. I sådan et vejlednings- eller afklaringsforløb kan man jo faktisk godt komme i den situation, at folk opdager, at deres fremtid ligger i Danmark. Og måske kan det fjerne nogle barrierer for, hvordan man bliver integreret, fordi man lige præcis ikke længere har den idylliske forestilling om noget andet, som måske slet ikke er der i virkeligheden.

Når vi kigger på antallet af mennesker, som er repatrieret, er det rigtigt, at der har været en stigning. Men det gode spørgsmål er så: Skyldes den stigning den lovændring, som den tidligere regering indførte? Og der er svaret nej. Den stigning, der har været i repatrieringen, er sket, fordi Dansk Flygtningehjælp har været rundt og har haft intensive forløb med sagsbehandlerne, fordi sagsbehandlerne jo også skulle klædes på til at hjælpe mennesker til at repatriere, hvis det var det, de gerne ville.

Kigger man på tallene, kan man se, at der fra sommeren 2011, hvor man indførte resultattilskuddet og den her ekstra, udvidede vejledningspligt, ikke er noget, der tyder på, at ændringerne har haft nogen effekt. Af de 613, der repatrierede hele sidste år, repatrierede 316 frem til den 30. juni 2011. Det vil sige, at lidt over halvdelen af de mennesker, der repatrierede i 2011, repatrierede, inden lovændringen trådte i kraft. Ergo må man jo konstatere, at den næppe har haft nogen indflydelse på, at de traf beslutningen om at repatriere. Den beslutning har de nok så i stedet for truffet, fordi sagsbehandlerne har haft den her proces, hvor de blev klædt på, og fordi der har været en afklaring, der har ført til, at folk gerne ville.

Sammenligner vi tallene fra de to første måneder af 2011 og 2012, kan vi se, at tendensen er den samme. I januar og februar 2011, det vil sige inden præmieringsordningen, repatrierede 89 udlændinge, mens 54 udlændinge er repatrieret i de to første måneder af 2012. Tallene giver altså ikke noget belæg for at sige, at præmieringseffekten har haft nogen effekt, tværtimod.

Med disse ord vil jeg afslutte. Jeg vil takke de partier, som bakker op om at fjerne det, som jeg ikke synes er andet end en symbolsk tidsel. Det er den, vi fjerner, det er det, vi gør. Repatrieringen består, fordi mennesker kan have brug for at komme hjem, men vi skal ikke rende rundt og føre politik med symboler á la det, som den her lovgivning var udtryk for. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at hver gang regeringen ønsker at rulle noget tilbage på udlændingeområdet, bruger den den argumentation, at det er symbolpolitik, altså at det i realiteten ingenting betyder, og derfor skal man rulle det tilbage. Men hvis det ingenting betyder, hvorfor går regeringen så så meget op i at rulle tingene tilbage? Det argument tror jeg aldrig jeg kommer til at forstå, men nok om det.

Jeg kan forstå på ministeren, at det er forkasteligt, hvis man i kommunerne har en særlig forpligtelse til at vejlede om de her muligheder. Men jeg forstod også på ministeren, at det var o.k., at Dansk Flygtningehjælp havde været ude at vejlede om de her muligheder, så Dansk Flygtningehjælp må godt, men kommunerne må helst ikke for meget.

Når nu ministeren tilsyneladende synes, at ordningen grundlæggende er fornuftig og god, er ministeren så interesseret i, at man måske laver nogle kampagner, hvor man orienterer om det, hvor man gør mere ud af det – det kunne være i regi af Dansk Flygtningehjælp?

Ministeren.

Hr. Martin Henriksen spørger om to ting.

For det første spørger han: Hvis det ikke betyder noget, hvorfor så lave det om? Jamen altså, når jeg siger, at det ikke har nogen betydning, drejer det sig sådan set ikke om antallet. Det er rigtigt, at det ikke kan ses på antallet, at det har nogen betydning. Men det, det drejer sig om, er da den måde vi taler til og om hinanden på. Det er da et forsøg på at gøre op med den os-og-dem-retorik, der har været her i så mange år, og som vi er rigtig mange danskere der er rigtig trætte af.

Jeg synes, at regeringen skal føre en politik, hvor man har fokus på det, der samler os som danskere, og ikke på det, der skiller os. Når jeg kigger på, hvad der er af indhold i det her, synes jeg, at det er en udvidet vejledningsforpligtelse til, at man, når mennesker kommer ned på jobcenteret for at få hjælp, skal fortælle dem, at de kan få penge for at forlade landet. Det synes jeg er en meget mærkelig måde at tage imod mennesker på; mennesker, som kan være velintegrerede, som kan have børn her, og som kan være en del af det danske samfund. Hvorfor skal de behandles på den måde? Det er det gode spørgsmål, og der er svaret: Det skal de naturligvis ikke.

For det andet nævner hr. Martin Henriksen, at så kan man ikke længere få vejledning. Her er der ikke rigtig andet at sige til det, end at det ikke er rigtigt. For der er jo stadig væk sådan, at kommunerne har pligt til at vejlede om repatriering. Det fremgår nemlig allerede af repatrieringslovens § 5, hvorefter kommunerne har pligt til at vejlede om mulighederne for repatriering i forbindelse med den særlig integrationsindsats, eller når der i øvrigt er behov herfor.

Hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen. Det kan godt være, at det skyldes mig. Men det er altså o.k. for ministeren, at Dansk Flygtningehjælp gør en dyd ud af at vejlede og orientere om, at de her muligheder eksisterer, det er o.k. for ministeren, det er udtryk for et sundt menneskesyn eller sådan noget. Men hvis kommunen har en særskilt forpligtelse til at gøre det i forskellige sammenhænge, er det ikke o.k. Der forstår jeg bare ikke den skillelinje, men o.k., den er der så.

Når nu ministeren synes, at det er o.k., at der er andre end kommunen – organisationer og foreninger – der gør det, er ministeren så indstillet på at lave en orienteringskampagne, sådan at man orienterer om, at de her muligheder rent faktisk eksisterer og man får budskabet lidt mere bredt ud, så længe det ikke er kommunen, der gør det?

Ministeren.

Jamen det handler jo ikke om, om det er o.k. Altså, det står i loven, man skal sådan set vejlede, der står i repatrieringslovens § 5, at der er en vejledningsforpligtelse.

Det, vi ændrer, er den udvidede vejledningsforpligtelse, som Dansk Folkeparti fik sat ind i loven, og som betyder, at man, hver eneste gang man som udlænding henvender sig til eksempelvis jobcenteret for at få hjælp, skal orienteres om, at man har mulighed for at få penge for at forlade landet.

Vi ændrer sådan set ikke andet end den udvidede vejledningsforpligtelse og bonussen. Man får stadig væk det samme beløb med ud, for repatriering kan dybest set være en rigtig god ting. Hvis mennesker ikke føler, at det er her, de hører til, skal vi da hjælpe dem til at kunne opbygge en tilværelse det sted, hvor de gerne vil være. Det synes jeg er god fornuft. Og jeg synes, at det understreger, hvorfor det skal være frivilligt, og det er det, vi gør det til.

Så spørger hr. Martin Henriksen til, om jeg vil lave en kampagne. Til det vil jeg altså sige, at Social- og Integrationsministeriet jo sådan set sammen med Dansk Flygtningehjælp, der er dem, der varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave for ministeriet, i løbet af de sidste 2 år har rejst rundt til sagsbehandlerne for at hjælpe dem til at blive dygtigere til at hjælpe borgere, som gerne vil repatrieres. Den indsats fortsætter naturligvis i 2012.

Tak til social- og integrationsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.