FÆU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 8: Indberetning nr 8/2011

Indberetning nr. 8 / 2011Emner:Sambandspartiet, med lagmand Kaj Leo Johannesen som den helt store stemmesluger,blev den store vinder ved lagtingsvalget den 29. oktober 2011, men også Folkeflokken fiket godt valg. Framsókn, der blev stiftet i foråret af Poul Michelsen, efter at han havdemeldt sig ud af Folkeflokken, fik ligeledes et godt valg og kom i Lagtinget med to manda-ter.Republikanerne blev valgets store taber og mistede to af sine otte mandater i Lagtinget.Socialdemokratiet gik også tilbage, men bevarede dog sine to mandater.Valgresultatet har ført til, at lagmanden vil forsøge at danne et borgerligt landsstyre meddeltagelse af Sambandspartiet og Folkeflokken samt et eller flere af de tre små partier.I forbindelse med forlængelse af banen på Vagar Lufthavn er man stødt på sprængstof fraet tidligere arbejde med udbygning af lufthavnen. Fra færøsk side undersøger man numulighederne for at få staten til at betale for fjernelsen af sprængstoffet, idet man mener,man har overtaget lufthavnen fra danskerne under falske forudsætninger.Udvidelsen af banen på Vagar Lufthavn har betydet, at flere flyselskaber nu udviser inte-resse for at starte beflyvning af Færøerne.

Lagtingsvalget den 29. oktober 2011ValgkampenEfter en meget afdæmpet og kort valgkamp blev der blev afholdt valg til Lagtinget den 29. oktober2011. Valget blev udskrevet den 27. september 2011, men først med ca. 10 dage til valget præsente-rede de sidste partier deres valgoplæg.Hovedemnerne i valgkampen var fiskeripolitikken, skattepolitikken og leveomkostningerne, denøkonomiske politik, uddannelse og forskning samt manglende befolkningsvækst. Overordnet gikdebatten også på, hvordan man kan sikre så gode levevilkår på Færøerne, at man gør det attraktivt atblive boende på Færøerne, og hvis man er rejst ud for at uddanne sig eller arbejde, hvad skal der såtil for at få folk til at komme tilbage igen. Fra flere sider blev valgløfterne karakteriseret som ureali-stiske set i lyset af den økonomiske situation med et årligt underskud på finansloven på en halv mil-liard kroner, og der blev ofte stillet spørgsmål til finansieringen af de mange løfter.Emner med relation til Danmark fyldte ikke meget i valgkampen. Sambandspartiet fik opmærksom-hed omkring deres ønske om at genoptage pristalsreguleringen af bloktilskuddet, der har væretuændret 615,5 mio. kr. siden 2002. Reguleringen skal ifølge Sambandspartiets oplæg ske med tilba-gevirkende kraft, således at bloktilskuddet for 2012 vil blive mindst 130 mio. kr. højere end i 2011.

Som det fremgår af tabellen, er det mindre end en tredjedel af de adspurgte vælgere, der ønsker atforhøje bloktilskuddet.Ikke overraskende er det blandt Sambandspartiets vælgere, man finder den største tilslutning til atforhøje bloktilskuddet. Blandt Sambandspartiets vælgere ønsker 56 pct. at forhøje bloktilskuddet,mens 31 pct. ønsker uændret bloktilskud.Blandt Socialdemokratiets vælgere ønsker 32 pct. af vælgerne at forhøje bloktilskuddet, mens 37pct. ønsker uændret bloktilskud. For Folkeflokkens vælgere er tallene henholdsvis 25 pct. og 30 pct.For de adspurgte Republikanske vælgeres vedkommende ønsker 22 pct. uændret bloktilskud.Sambandspartiets valgoplæg indeholdt også et forslag om, at man fra dansk side skal yde økono-misk støtte til uddannelse på Færøerne, således at de unge ikke tager til f.eks. Danmark for at stude-re, men studerer på Færøerne i stedet for.En genoptagelse af arbejdet med en færøsk forfatning blev nævnt i enkelte partiers valgprogram-mer, men var ikke en del af debatten.Der var inden valget ikke nogen klare tilkendegivelser om mulige samarbejdskonstellationer eftervalget. Lagmand Kaj Leo Johannesen nævnte selv, at han var farveblind, hvad angik samarbejdeefter valget, og han ville ikke binde sig på forhånd, selv om han fandt, at samarbejdet med Social-demokratiet havde fungeret godt. Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, var den ene-ste, der kom med et bud på et mere konkret samarbejde, idet han talte for at fortsætte det gode sam-arbejde, Socialdemokratiet havde haft med Sambandspartiet, mens de to partier havde siddet ilandsstyret. Under valgkampen var der kritiske stemmer fremme omkring det forhold, at partiernegik til valg uden at sige noget om mulige samarbejdsmuligheder efter valget, for dermed fik vælge-ren ikke noget reelt bud på, hvad man kunne forvente af den førte politik efter valget. På den bag-grund var der stor spænding om dels udfaldet af selve valget, men også hvad resultatet efterfølgen-de ville føre til af konstellationsmuligheder og ført politik.Resultatet af lagtingsvalget den 29. oktober 2011I løbet af valgaftenen stod det hurtigt klart, at Folkeflokken og Sambandspartiet stod til at få et godtvalg, mens Republikanerne stod til tilbagegang. Det endelige resultat efter fintællingen som forelåden 1. november 2011, fremgår af nedenstående tabel.

Valgdeltagelsen var 86,6 pct. i forhold til 89,2 pct. ved valget i 2008. En oversigt med resultaterneaf de seneste fire lagtingsvalg findes som bilag på s. 7 i denne Indberetning.Sambandspartiet med lagmand Kaj Leo Johannesen i spidsen fik et rigtig godt valg og er efter enfremgang på 3,7 pct. nu det største parti på Færøerne. Folkeflokken gik også frem og er nu detnæststørste parti. De to borgerlige partier har nu otte mandater hver i det nyvalgte Lagting. Det ny-stiftede parti Framsókn fik ligeledes et godt valg og kom i Lagtinget med to mandater.Valgets store taber blev Republikanerne med en tilbagegang på 5,0 pct. Republikanerne går dermedtilbage fra otte til seks mandater. Republikanerne forklarer først og fremmest tilbagegangen med deændringer af fiskeripolitikken, som Republikanerne var med til at få gennemført inden valget, hvorman bl.a. reducerede fiskedagene og indførte en ressourceafgift på dele af fiskerettighederne.Også Centerpartiet og Selvstyrepartiet havde tilbagegang og mister hver et mandat. Socialdemokra-tiet gik lidt tilbage, men bevarer sine seks mandater. Socialdemokratiet fik ikke et så godt valg somtil det nylige folketingsvalg, men dog et meget bedre valg end meningsmålingerne først på året ty-dede på.De valgte lagtingsmedlemmer fremgår herunder (antal personlige stemmer i parentes):A. FolkeflokkenAnnika Olsen(1.344)Jacob Vestergaard(1.048)Jákup Mikkelsen(455)Jørgen Niclasen(382)Elsebeth Gunnleygsdóttir (344)Jógvan á Lakjuni(341)Bjarni Djurholm(328)Hanus Samró(304)D. SelvstyrepartietKári P. HøjgaardB. SambandspartietKaj Leo Johannesen (1.979)Bárður Nielsen(872)Bjørn Kalsø(704)Rósa Samuelsen(480)Alfred Olsen(473)Helgi Abrahamsen(404)Johan Dahl(327)Edva Jacobsen(311)E. RepublikanerneHøgni Hoydal(1.054)Kristina Háfoss(451)Bjørt Samuelsen(365)Gunnvør Balle(358)Páll á Reynatúgvu(332)Sirið Stenberg(319)C. SocialdemokratietAksel V. Johannesen (1.204)Kristin Michelsen(393)Gerhard Lognberg(344)Rigmor Dam(271)Henrik Old(265)Eyðgunn Samuelsen(261)

Lagmand Kaj Leo Johannesen valgets store vinderEfter valget er lagmand Kaj Leo Johannesen blevet udråbt som valgets store vinder. Han opnådemed 1.979 personlige stemmer, svarende til 6,5 pct. af alle afgivne stemmer, det hidtil højeste antalpersonlige stemmer, som en kandidat nogensinde har opnået ved et lagtingsvalg. Samtidig er detførste gang siden hjemmestyrelovens indførelse i 1948, at en siddende lagmand opnår fremgang forsit parti både hvad angår den forholdsmæssige andel af stemmerne og antal mandater. To gangetidligere, i 1962 og 1966, er en lagmand kommet styrket ud af lagtingsvalg målt ved den relativeandel af stemmerne, men uden mandatmæssig fremgang.Andet vedr. valgresultatetValget har medført en stor udskiftning blandt lagtingsmedlemmerne. Af de 33 valgte medlemmer tilLagtinget er 16 nyvalgte i forhold til det foregående Lagting. Af de 16 nye har halvdelen dog tidli-gere siddet i Lagtinget, mens den anden halvdel er valgt ind for første gang. For Republikanernesvedkommende gør det sig gældende, at fire ud af de seks valgte lagtingsmedlemmer er nye i forholdtil det foregående valg, idet kun Høgni Hoydal og Bjørt Samuelsen opnåede genvalg. For Social-demokratiets vedkommende er der kun én genganger fra valget i 2008, og det er Gerhard Lognberg.Socialdemokratiets formand, og landsstyremedlem for finansanliggender, Aksel V. Johannesen, derikke var medlem af Lagtinget inden valget, opnåede et godt personligt valg med 1.204 personligestemmer.Følgende otte personer opnåede ikke genvalg: Helena Dam á Neystabø (Soc.dem.), John Johanne-sen (Soc.dem.), Hans Pauli Strøm (Soc.dem.), Kári á Rógvi (Selvstyrepartiet), Annita áFríðriksmørk (Republikanerne), Heini O. Heinesen (Republikanerne), Bergtóra H. Joensen (Repu-blikanerne) og Karsten Hansen (Centerpartiet).Der var otte personer, der blev valgt til Lagtinget i 2008, der ikke genopstillede: Edmund Joensen(Sambandspartiet), Magni Laksafoss (Sambandspartiet), Jóannes Eidesgaard (Soc.dem.), KatrinDahl Jacobsen (Soc.dem.), Anfinn Kallsberg (Folkeflokken), Tórbjørn Jacobsen (Republikanerne),Hergeir Nielsen (Republikanerne) samt Sjúrður Skaale, der i 2008 blev valgt ind for Republikaner-ne, men for nylig blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne.Med valget er den kvindelige repræsentation i Lagtinget nu øget til 10 ud af 33 medlemmer. Vedvalget i 2004 blev der valgt tre kvinder, og i 2008 steg antallet til syv kvinder.Lagtingsvalget i 2008 var det første med Færøerne som én valgkreds, og der var dengang en visbekymring for, at yderområderne ville opnå mindre repræsentation i Lagtinget på bekostning af isærhovedstadsområdet med de kendte ansigter. Det viste sig dog, at de gamle valgkredse holdt tørn ogikke mistede til hovedstadsområdet, og det samme har gjort sig gældende ved det netop overståedevalg. For Suderø’s vedkommende er der endda tale om, at man denne gang fik fem medlemmervalgt i Lagtinget, hvor befolkningstallet ellers kun ”berettiger” til tre. Og Sandø fik valgt to med-lemmer til Lagtinget, hvor der ellers kun ville være tale om én ud fra befolkningstallet. At derstemmes på lokale kandidater ses også i Klaksvík på Nordøerne. Kun 20 pct. af stemmerne iKlaksvík gik til kandidater uden for Nordøerne.

Reaktioner efter valget og forhandlinger om dannelse af et nyt landsstyreEfter valget udtalte lagmand Kaj Leo Holm Johannesen, at han ville tage initiativ til at danne et nytlandsstyre. Han ville bruge de første dage til at foretage sonderinger og tale med alle partier ommulighederne, men han sagde samtidig, at vælgeren efter hans opfattelse havde peget på en borger-lig koalition. Folkeflokken var ganske vist trådt ud af landsstyret i foråret, men nu havde der væretvalg og så startede man på en frisk. Sambandspartiet og Folkeflokken mønstrer tilsammen 16 man-dater og skal således have mindst ét af de tre små partier med i koalitionen, hvis landsstyret skalmønstre et flertal.Jørgen Niclasen, formand for Folkeflokken, har efter valget udtalt, at han forventer en borgerligkoalition, nu hvor vælgerne har talt. Han mener, at resultatet viser, at det var den rette afgørelse atFolkeflokken sagde ”nok er nok” og trak sig ud af landsstyret i foråret. Målet for Folkeflokken er atfå økonomien på ret kurs, dernæst en skattereform. Folkeflokken har under valgkampen især lagtvægt på at få en ”flat rate tax” på 40 pct.Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, udtalte, at samarbejdet med Sambandspartiet ilandsstyret var gået så godt, at han gerne så det fortsætte. Socialdemokratiet kom dog svækket ud afvalget ifølge flere kommentatorer, og Aksel V. Johannesen står over for en udfordring med dennyvalgte lagtingsgruppe. De tre medlemmer af Socialdemokratiet, der har talt for reformer af bl.a.kommunestrukturen, skoleområdet og fiskerierhvervet, blev ikke genvalgt – de to landsstyremed-lemmer Helena Dam á Neystabø og John Johannesen, samt det tidligere landstyremedlem HansPauli Strøm - og i stedet for blev der valgt nogle medlemmer, som på flere punkter er imod partietsofficielle politik eller har fremført meget klare krav vedrørende lokale enkeltsager. Tre af de valgtesocialdemokrater, der primært er valgt ind på stemmer fra Suderø og Sandø, var dagen efter i radio-avisen, og de gik allerede da imod partiformandens linje, og ifølge lederen i avisen Sosialurin den31. oktober 2011, viser dette, at partiet ikke kan være regeringsbærende og vil være bedst tjent medat være i opposition.Høgni Hoydal fra Republikanerne har udtalt, at selv om partiet gik tilbage, vil man gøre, hvad derer muligt for at få indflydelse og komme med i et nyt landsstyre. Ifølge middagsradioavisen den 1.november 2011 skal Republikanerne have tilbudt Folkeflokken at indlede forhandlinger om dannel-sen af et nyt landsstyre, og i den forbindelse skal Høgni Hoydal have tilbudt Folkeflokken lag-mandsposten. Høgni Hoydal har ikke villet udtale sig herom, men har bekræftet, at han har talt medalle partierne.Lagmand Kaj Leo Johannesen har i TV-avisen den 1. november 2011 redegjort for, at han nu indle-der forhandlinger med Folkeflokken, Framsókn, Selvstyrepartiet og Centerpartiet om dannelse af etnyt landsstyre. Alle de små partierne skal dog ikke forvente en plads i landsstyret, for ifølge lag-manden skal antallet af landsstyreområder skæres ned fra de nuværende ni til seks eller syv, menalle er fra starten med i forhandlingerne. Under forhandlingerne vil hans første, anden og tredje pri-oritet være økonomien!Uanset resultatet af forhandlingerne skal der ifølge den færøske styrelsesordning afholdes lagtings-møde den 12. november 2011, hvis ikke lagmanden forinden indkalder til møde. På det første mødeskal valgbrevene godkendes, Lagtinget sættes og der skal vælges lagtingsformand og næstformænd.

Det ligger fast, at der bliver tale om en ny lagtingsformand, idet Lagtingets nuværende formand,Hergeir Nielsen fra Republikanerne, ikke stillede op til lagtingsvalget.Vagar Lufthavn vil have erstatning fra statenI forbindelse med forlængelsen af banen ved Vagar Lufthavn fra de nuværende 1.250 m til 1.799 mer man stødt på sprængstof i jorden, som stammer fra en udbygning af lufthavnen sidst i 1970’erne.Da sagen kom frem i august 2011 udtalte bestyrelsesformanden for A/S Vagar Lufthavn, Kitty MayEllefsen, at man ville undersøge, om der var grundlag for at rejse erstatningskrav mod den danskestat for at få staten til at betale for de ekstra udgifter ved udbygningen af lufthavnen. Sprængstoffetligger uden for den nuværende sikkerhedszone og har således ikke betydning for den nuværendedrift. Den forlængede bane forventes også at kunne tages i brug som planlagt den 3. december 2011,men man overvejer at udvide sikkerhedszonen for den nye bane, og der vil sprængstoffet komme tilat ligge indenfor sikkerhedszonen.Den 10. oktober 2011 udtalte bestyrelsesformanden Kitty May Ellefsen til Færøernes Radio, at manhar overtaget lufthavnen fra danskerne under forkerte forudsætninger, og derfor bør den danske statbetale de millioner det koster at rydde området for sprængstof. Lufthavnen har haft en dansk advo-kat til at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav over for den danske stat, og ifølge besty-relsesformanden har man fra færøsk side en god sag.Siden har A/S Vagar Lufthavn anmodet en svensk ekspert undersøge, hvad det vil koste at fjernesprængstoffet. Trafikstyrelsen i Danmark har ikke stillet krav om at sprængstoffet skal fjernes, ogder er ikke fare for flysikkerheden.Interesse fra flyselskaber på ruten til FærøerneMed udvidelsen af banen på Vagar Lufthavn opstår der nye muligheder for flyvningen til og fraFærøerne, der i øjeblikket alene varetages af det færøske flyselskab Atlantic Airways. Ifølge besty-relsesformanden for A/S Vagar Lufthavn, Kitty May Ellefsen, har fem udenlandske selskaberspurgt til muligheden for at flyve til og fra Færøerne. De fire ønsker ikke at blive nævnt, mens detfemte selskab er Norwegian. Udvidelsen af banen giver ikke kun nye muligheder for passagerflyv-ning, men også for flyvning af f.eks. fisk til det nordamerikanske marked. Som det er i øjeblikket,bliver færøsk fisk, især opdrætslaks, først sendt til Danmark for siden at blive sendt til det nordame-rikanske marked via London.