Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder
Tale til samråd
[Spørgsmål G: Vil ministeren redegøre for, hvordan det er forløbetmed implementering af barnets Reform i kommunerne?]I dette samråd er der stillet spørgsmål til, hvordan implementeringenaf Barnets Reform er forløbet.Barnets Reform var en omfattende reform med mange lovændringerog initiativer. Og det tager tid at få omsat intentionerne bag en sådanreform til praksis. Mange kommuner er godt i gang med denneopgave, men sine steder halter det. Vi er ikke i mål endnu. Langt fra.Det er ikke tilfredsstillende, og der er behov for, at vi griber tingenean på en ny måde. Det vil jeg vende tilbage til om lidt.Reformen består af fire hovedtemaer:1. ”Tryghed i opvæksten”. Under dette tema er der blandt andetskabt hjemmel til at oprette en ny type plejefamilie (kommunaleplejefamilier), ligesom plejefamilier er sikret ret til mereefteruddannelse og supervision.2. ”Børn og unges rettigheder” medførte blandt andet at yngre børnfik klageadgang, og at anbringelsessteder skal høres ved vigtigebeslutninger om eksempelvis flytning og ophør af anbringelsen.3. ”Tidlig indsats” betød blandt andet en tydeliggørelse afunderretningspligten for især fagpersoner, og deres mulighed forat udveksle fortrolige oplysninger med hinanden.4. ”Kvalitet i indsatsen” indebar en styrkelse af efterværnet til de18-22-årige samt af rammerne for tilsynet medanbringelsessteder og anbragte børn og unge.Reformen indeholdt herudover mange forskellige implementerings-aktiviteter. Således blev lovændringerne også fulgt afuddannelsestilbud til især sagsbehandlere;en task force med folk fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, derrejser rundt til kommunerne i landet og rådgiver om reformen;
2
en vidensportal på nettet, hvor kommunerne kan hente inspirationtil god praksis ogen række andre tiltag, der har det formål at hjælpe kommunernemed at implementere reformens indhold.Initiativerne – ikke mindst task forcen - har været efterspurgte ogbidraget til at udbrede kendskabet til reformen på mange planer.Helt grundlæggende er Barnets Reform en god og rigtig reform - og etvigtigt skridt fremad i udviklingen af arbejdet med udsatte børn ogunge. Med reformen har et bredt flertal i Folketinget skabt rammernefor en bedre indsats overfor udsatte børn og unge med fokus på detenkelte barn og dets behov.Jeg hører også fra mange sider – kommunale ledere, sagsbehandlere,interesseorganisationer – at folk er glade for reformen. Den har detrigtige fokus og har tydeliggjort, at det der driver alle os, der påforskellig vis arbejder med dette område, det er at sikre barnets bedste– og det gælder i alle handlinger på alle niveauer.Når det er sagt, vil jeg også sige, at vi er ikke kommet langt nok.Siden jeg er blevet minister, har jeg set adskillige undersøgelser ogenkeltsager på området, som viser, at der i nogle kommuner erproblemer med implementeringen af reformen. Blandt andet voldertilsynet med anbringelsessteder samt supervision og uddannelse afplejefamilier problemer.Det er ikke godt nok. Langt fra. [Den tidligere regering har ikke fulgttilstrækkeligt op på reformen.]Men hvorfor er reformen så ikke blevet til praksis endnu? Vi har jolovgivet. Og finansieret.For mig er det helt afgørende, at vi forstår hvad problemet handler om.Problemet er ikke for lidt eller forkert lovgivning. Problemet erderimodmangelfuld implementeringaf lovgivningen.Løsningen er derfor heller ikke mere lovgivning, mere af det samme.Der er behov for, at vi tænker helt anderledes nyt. Der er behov for, at
3
vi ikke bare slår kommunerne i hovedet, og råber op om, at de skalblive bedre.Kommunerne SKAL blive bedre. Men det skal de blive ved, at vistøtter dem i at vælge de rigtige indsatser. Vi skal blive bedre til atstøtte kommunerne i at løfte kvaliteten, i at opbygge kapacitet ogkompetencer lokalt og i at uddanne deres medarbejdere. Det er det,der skal til for at flytte indsatsen til gavn for borgerne.Denne mission vil jeg sætte mig i spidsen for – ikke kun på børneom-rådet, men på hele det sociale område. Målet er klart: Vi skal skabereelle ændringer til gavn for borgerne. Og det er udfordringer, der kunkan løses i fællesskab mellem staten og kommunerne – ikke ved at slåhinanden i hovedet.Jeg har derfor taget initiativ til sammen med KL at indgå i et strate-gisk partnerskab på det sociale område.Som noget af det første har vi i fællesskab sat fokus på netopimplementeringen af Barnets Reform og på, hvordan vi sikrer, at depolitiske mål og visioner faktisk også bliver til virkelighed for deudsatte børn og deres familier.For det førstevil vi derfor sikre et klart datagrundlag, så vi ved, hvorlangt vi er med implementeringsarbejdet. Meget af kritikken afBarnets Reform er baseret på delundersøgelser og enkeltsager. Det erikke et godt udgangspunkt for at lave ny politik. Vi har behov forfakta som forudsætning for at kunne definere de rigtige løsninger. Ogvi er sammen med KL fuld gang med at indsamle disse data ogforventer at have dem midt på året.For det andethar vi i fællesskab igangsat en række initiativer, der skalmedvirke til at hæve kvaliteten af tilsynet på anbringelsesområdet.Således arbejder vi blandt andet på i fællesskab at finde godeeksempler, som andre kommuner kan lære af, ligesom kommunerneopfordres til at vurdere, om de vil have gavn af i højere grad atetablere tværfaglige samarbejder på området.
4
Men partnerskabet er bredere end Barnets Reform og tilsyn. Kernen ipartnerskabet er grundlæggende – på tværs af de enkelte områder – atsikre, at den politik vi vedtager, og de mål vi sætter os, når vi laverlovgivning, bliver til virkelighed for borgerne. Det forudsætter, at vigør tingene på en ny måde – i forpligtende partnerskab med dem derskal udføre det, nemlig kommunerne.Der er tre grundlæggende principper:1. For det første skal vi være bedre til at opstille konkrete mål for det,vi gerne vi. Klare mål er forudsætningen for at kunne følge op på,om noget virker.2. For det andet skal vi være bedre til at støtte kommunerne i at brugede bedste metoder og måder til at løse opgaverne. Vi skal vide, omdét, vi gør, rent faktisk virker, og bruge de løsninger der virker. Deter helt nødvendigt i forhold til den enkelte borger og i forhold tilanvendelse af de ressourcer, kommunerne har.3. For det tredje skal vi følge op på, om det, vi sætter i gang, virker.Det kræver et ordentligt datagrundlag, som vi er i gang med atetablere.Der ligger et stort arbejde i fremadrettet at finde og udbrede de godemåder at gøre tingene på.Et konkret eksempel på børneområdet er håndteringen af underret-ninger om børn og unge. Det bliver et af de første områder, hvor vi vilidentificere bedste praksis. Vi skal sikre, at de rigtige underretningerkommer ind og at der bliver reageret hurtigt og tilstrækkeligt på dem.Flere og flere kommuner har styr på dette. Men alle skal med.Alle områder er i spil, og det bliver et langt sejt træk at få identificeretog udbredt de bedste løsninger. Men det er den rigtige vej at gå, og jegvil vende tilbage til disse ting – både i satspuljeforhandlingerne, ogogså i den kommende socialreform.Men selv om mit hovedfokus er bedre implementering, vil jeg ogsåmedgive, at nogle af de forfærdelige enkeltsager, vi har set denseneste tid, har vist et behov for at justere lovgivningen på enkelteområder. Det var netop dette, der var baggrunden for initiativet”Handlekraftig indsats”, som vi blev enige om i satspuljeaftalen for
5
2012. Her styrker vi bl.a. kommunernes mulighed for at undersøgesager, hvor forældrene ikke vil samarbejde, samt kommunernesgensidige underretninger om familier og børn, der flytter på tværs afkommuner.Jeg er ikke bange for at lovgive. Jeg vil bare gerne sørge for, at vilovgiver, når det er det rigtige at gøre. Når det er den bedste måde atnå målet på.Endeligt vil jeg nævne det nye sagsbehandlingssystem på området –DUBU – som halvdelen af landets kommuner i disse dage tager ibrug. Det er også et implementeringsredskab, fordi det automatisksikrer, at ny lovgivning indarbejdes i systemet og dermed i forhold tilsagsbehandleren. Men det er også et eksempel på, at forudsætningenfor fremdrift på det her område er samarbejde med kommunerne – forgrundlaget for dette system blev netop lagt i et tæt samarbejde mellemos og kommunerne og KL.[Afslutning]Der er bestemt udfordringer, når vi ser på indsatsen over for udsattebørn og unge. Men de problemer vi ser, er ikke nye problemer, der eropstået inden for de sidste tre måneder. Det er problemer, der skyldeslængere tids manglende fokus på resultater.Der er således én helt bunden opgave på dette område, nemlig atstyrke implementeringen i et tæt og forpligtende samarbejde medkommunerne – og partnerskabet med KL er et vigtigt skridt i denrigtige retning.Tak for ordet.
