Bemærkninger i høringssvar

Revisionen af samspillet mellem reglerne omskattefrie koncerntilskud og reglerne om gælds-eftergivelse bør også omfatte ligningslovens §5, stk. 9, således at det præciseres, at der ikkeskal ske nedsættelse af rentefradrag i tilfælde afkoncerntilskud i form af en gældseftergivelse.Argumentationen for, at retstillingen bør væresådan, er kortfattet følgende:

1.

Hvis der var tale om et reelt kontant koncern-tilskud, som blev benyttet til at indfri lånet med,ville ligningslovens § 5, stk. 9, utvivlsomt ikkefinde anvendelse, men resultatet ville i øvrigtvære det samme.

2.

Advokatrådet antager, at ligningslovens § 5,stk. 9, hovedsageligt skal sikre, at debitor ikkefår fradrag for renter, som aldrig er eller bliverbetalt, samtidig med at kreditor opnår et fradragfor tabet på gælden ved gældseftergivelse, somhelt eller delvist opvejer den beskatning af ren-teindtægter, der tidligere er sket. I så fald vildebitor opnå fradrag, uden at kreditor bliver be-skattet. Ligningslovens § 5, stk. 9, skal sikre, atder er symmetri.

3.

Da det er et udtrykkeligt krav ved koncerntil-skud efter selskabsskattelovens § 31 D, at yde-ren ikke opnår fradrag for tilskuddet, har sel-skabsskattelovens § 31 D allerede denne sym-metri indbygget.

4.

En anvendelse af både ligningslovens § 5,stk. 9, og selskabsskattelovens § 31 D vil føre tilasymmetri, da debitor vil miste sit rentefradragsamtidig med at beskatningen af kreditors rente-indtægter vil blive bibeholdt.

5.

Ligningslovens § 5, stk. 9, er indsat længe førselskabsskattelovens § 31 D og tager derfor ikkehøjde for selskabsskattelovens § 31 D i sin ord-lyd eller opbygning. Selskabsskattelovens § 31D må derfor have forrang – lex posterior.Ligningslovens § 5, stk. 9, taler om "nedsættelseaf gæld ved en gældseftergivelse". I tilfælde af,at der er tale om nedsættelse af gæld gennemkoncerntilskud, bør det på samme måde somgældskonvertering mv. ikke kvalificeres somgældseftergivelse i relation til ligningslovens §5, stk. 9.ATP har ikke bemærkninger til lovforslaget.Tab på datterselskabsaktier, der var fradrags-berettigede inden harmoniseringen af selskabs-

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A – mellem-holdingreglenUdkastet lægger op til, at de nye regler førstskal have virkning for indkomstår, der påbe-gyndes efter lovens ikrafttræden.I det omfang reglerne retter op på diverse uhen-sigtsmæssigheder ved den nuværende lovgiv-ning – f.eks. at reglen ikke skal gælde for porte-føljeaktionærer, og at reglen ikke skal gælde,når der er tale om helejede datterselskaber – børreglerne træde i kraft snarest muligt.Baggrunden for det foreslåedevirkningstidspunkt er, at:-de nye regler ikke bør havevirkning tilbage i tid, idet derer skærpelser for skatteyderemed tab på aktierne.det er fundet mest hensigts-mæssigt, at de nye regler fin-der anvendelse fra og med etnyt indkomstår (regnskabsår),idet værdiansættelsen af akti-erne må formodes at være let-tere på dette tidspunkt.

Bemærkninger i høringssvar

Dansk Aktionærforening har ikke bemærknin-ger til lovforslaget.Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til lov-forslaget.Datatilsynet har ikke bemærkninger til lovfors-laget.DI finder overordnet set, at lovforslaget er posi-tivt.ValutaterminskontrakterDet foreslås med lovforslaget, at valutatermins-kontrakter, som tjener til sikring af driftsindtæg-ter og driftsudgifter undtages fra rentefradrags-begrænsningsreglerne.DI hilser som udgangspunkt dette forslag vel-komment, da det er en erkendelse af, at man med2008-lovindgrebet mod kapitalfonde rent faktiskogså ramte almindelig danske eksportvirksom-heders valutarisiko ved varekøb og -salg.DI står dog også uforstående over for, at man –når man har erkendt, at der har været et problemallerede i 2008 - foreslår en ikrafttrædelsesbe-stemmelse, der først har virkning fra vedtagelsenog ikke en, der har tilbagevirkende kraft fra2008. De tab som er blevet omfattet af fradrags-begrænsningen er som sådan ikke en finansieludgift, men derimod reelt en driftsomkostningfor den enkelte virksomhed.DI vil på den baggrund opfordre til, at man løserovennævnte problem for virksomhederne ved atindføre en ikrafttrædelsesbestemmelse for valu-taterminskontrakterne, som minder om den, derallerede er foreslået for så vidt angår realkredit-obligationsændringen. Hvilket vil sige, at virk-somhederne kan vælge om reglen ligeledes skalgælde med tilbagevirkende kraft fra og med ind-komståret 2008 eller 2009.

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet lægger stor vægtpå høringen af interesseorganisati-oner m.fl. i forbindelse med lov-forslag og på det modtagne input.Skatteministeriet bestræber sig der-for på at give en passende lang hø-ringsfrist – ligesom der er gjort iFinansrådet henstiller derfor til, at Skatteministe- høringen af nærværende lovforslag,riet i fremtiden giver høringsparterne passendehvor høringsperioden er 4 uger.høringsfrister samt til, at relevante høringssvar såvidt muligt indarbejdes i de vedtagne love inden Omstændighederne ved lovforsla-for lovforslagenes politiske og økonomiskeget kan imidlertid medføre, at hø-rammer.ringsperioden bliver meget kort.Det var bl.a. tilfældet i forbindelseEn lovgivningsproces som den ovenfor beskrev- med Forårspakke 2.0. Høringspro-ne medfører en unødvendigt kompliceret lovgiv- cessen var meget kort, specielt i be-ning med talrige overgangsordninger, forskellige tragtning af, at der var tale om enikrafttrædelsesdatoer mv., og samlet set er deromfattende pakke af ændringer.derfor langt til den forenkling, der fra politiskside ellers synes at være lagt op til.Det var derfor med stor tilfredshedog anerkendelse, at Skatteministe-Eksempelvis bemærkes, at den skattemæssigeriet – selv under disse krævendebehandling af aktier mv. er hårdt ramt, og at hele vilkår – i høringsprocessen modtogområdet fortsat har en kompleksitet langt ud over højt kvalificeret input fra interesse-det rimelige.organisationer, faglige sammen-slutninger og andre, herunder Fi-For selskaber findes der f.eks. således alleredenansrådet.mindst fire særlige ordninger for udnyttelse afsåvel realiserede som urealiserede tab på aktier. Det er Skatteministeriets klare op-De er hver især indført særskilt i takt med en-fattelse, at dette samspil i lovgiv-keltstående eller grundlæggende lovændringer.ningsprocessen med eksterne aktø-rer er konstruktivt og klart medvir-Finansrådet noterer p.t. følgende overgangsord- kende til at forbedre lovkvaliteten.ninger for gamle aktietab for selskaber:At det i særlige tilfælde kan fore-komme, at eventuelle ændringer måNettokurstabskonto for selskabers tab på ak- medtages i forbindelse med senerelovgivning – f.eks. hvis høringssvartier ejet mere end tre år, når selskabet over-går til at være et investeringsselskab omfattet eller spørgsmål m.v., der krævernærmere analyser, først fremkom-af ABL § 19 (lov nr. 1388 af 21. decembermer lige inden forslagets endelige2009).vedtagelse i Folketinget – ændrerNettokurstabskonto for aktier ejet i mindreend tre år, som beskattes efter lagerprincippet efter ministeriets opfattelse ikkeherpå.(lov nr. 525 af 12. juni 2009).Nettokurstabskonto for aktier ejet i mindreFor så vidt angår lovforslaget omend tre år, som beskattes efter realisations-harmonisering af selskabers aktie-princippet (lov nr. 525 af 12. juni 2009).og udbyttebeskatning m.v. medfør-Modregning af gl. realiserede tab på aktierte høringsprocessen og de efterføl-ejet i mindre end tre år.gende input i forbindelse med be-Med nærværende udkast er der herudover lagt op handling i Folketinget en lang ræk-ke ændringer. Herunder realisati-Side 5

Kommentar til bemærkninger

onsbeskatning af fondes aktiebe-holdninger og af selskabers be-holdninger af unoterede aktier.Processen medførte endvidere to afde fire særlige overgangsordningerfor udnyttelse af urealiserede tab påaktier, som Finansrådet omtaler,nemlig nettokurstabskontiene forurealiserede tab på lagerbeskattedeaktier og for urealiserede tab på re-alisationsbeskattede aktier.Skatteministeriet er for så vidt enigtmed Finansrådet i, at disse over-gangsordninger komplicerer regel-sættet. Dette skal imidlertid opvejesmod hensynet til, at overgangen ilyset af finanskrisen opfattes somrimelig.Skatteministeriet har endvidere be-stræbt sig på at udarbejde en rela-tivt let administrerbar ordning.Tankegangen har således været, atder én gang for alle opgøres et net-tokurstab, der kan fremføres tilmodregning i fremtidige gevinster.Ideelt set skulle der alene have væ-ret én nettokurstabssaldo. Det harimidlertid ikke været muligt, idetmodregningsadgangen ikke er ens,hvilket skal ses i sammenhæng medformålene bag de enkelte over-gangsordninger. Det har derfor ikkeværet muligt at pulje nettokursta-bene.

Tankegangen bag kildearts-Selvom der således er indført en generel og ens- begrænsningen er, at de gamle rea-artet skattepligt for selskabers afkast af porteføl- liserede tab på aktier ejet i merejeaktier mv., er samtlige overgangsordninger helt end tre år skulle fremføres uændrettil modregning i skattepligtige ak-eller delvist kildeartsbegrænset.tiegevinster. Nettokurstabene ved-rørende urealiserede tab på lagerbe-Herved kan gamle aktietab kun modregnes i en- skattede aktier skulle fremføres ef-ter tilsvarende regler. Hvorimodten avance på samme aktie, avance på sammetype aktier eller i aktieavance generelt. Ingen af nettokurstabene vedrørende ureali-nettokurstabskontiene kan dog modregnes i ud- serede tab på realisationsbeskattedebytte, selvom der med skattereformen har været aktier alene skulle kunne modreg-et politisk ønske om samme skat af avance ognes i gevinster på tilsvarende aktier.udbytte på selskabers porteføljeaktier.I lyset af de politiske formål medde enkelte overgangsordninger sy-nes det ikke at være muligt at skabeet enstrenget system via en udvi-delse af modregningsadgangen.Urealiserede tab på realisationsbe-skattede aktier bør eksempelvis ik-ke kunne modregnes i lagerbeskat-tede gevinster. Formålet med ord-ningen er, at der i lyset af finanskri-sen ikke skal ske beskatning af for-tjeneste, som selskabet ikke harhaft.

Bemærkninger i høringssvar

Personer skal således holde styr på to sæt for-skellige regler for behandling af tab på visse ak-tiebaserede kontrakter – muligvis i mange år.Med henvisning til ovenstående anbefaler Fi-nansrådet, at de efterhånden mangfoldige måderfor behandling af aktietab mv. revurderes. For-målet med en revurdering skal være et forenkletsystem med udvidet modregningsret, så tab om-fattet af gamle overgangsordninger bliver aktive-ret snarest muligt. Herved minimeres kompleksi-teten for aktieejerne – og den vil alt andet ligebegrænse sig til en kortere årrække.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§ 1, nr. 1 – MellemholdingselskaberForenkling af et unødigt kompliceret regelsætværdsættes af Finansrådet.

Det skal i denne forbindelse erin-Med de forslåede regler vil der dog fortsat være dres, at reglerne alene finder an-risiko for, at visse selskaber utilsigtet bliver ramt vendelse, når mellemholdingsel-af mellemholdingreglerne på grund af øvrige ak- skabets primære funktion er ejer-skab af datterselskabsaktier og mel-tionærers dispositioner.lemholdingselskabet ikke udøverreel økonomisk aktivitet vedrøren-Eksempel 1:de aktiebesiddelsen.MH A/S ejer 45 pct. af Drift A/S. MH er ejetmed 60 pct. af selskabet A A/S og 20 pct. afhvert af selskaberne B A/S og C A/S. Ophørs-spaltes selskab A i tre selskaber A1 A/S, A2 A/S,A3 A/S – hver med en ejerandel af MH på 20pct. – f.eks. i forbindelse et generationsskifte –bliver selskabskonstruktionen omfattet ABL §4a. Dette kan ske uden selskab B A/S' og C A/S'viden eller indflydelse. B A/S og C A/S skalfremover betale udbytteskat af udlodningerne fraDrift A/S. Mulighederne for at afvikle evt. lån iB A/S og C A/S bliver dermed forringet, da derfremover skal betales udbytteskat af udlodningerfra Drift.Det kan ikke tiltrædes. ReglerneBeskatning efter reglerne om mellemholdingsel- ville dermed blive kraftigt udvan-det. Ellers skattepligtige udbytterskaber bør derfor kunne afværges, såfremt sel-skaberne inden for et nærmere tidsrum foretager ville således kunne udloddes skatte-de nødvendige dispositioner – i ovennævnte til- frit i dette tidsrum (mellem-periode). Baggrunden for bestem-fælde en fusion af B A/S og C A/S.Beskatning efter ABL § 4a bør derfor først træde melsen er netop, at skattepligteni kraft efter en vis periode, efter at betingelserne ikke skal kunne undgås.Side 8

Det er meget tvivlsomt, om lovenUnder forudsætning af, at loven vedtages i 2010, kan vedtages i 2010, da lovforsla-get først fremsættes i anden del afbedes Skatteministeriet bekræfte følgende:november.Det kan bekræftes, jf. dog ovenforAt et selskab, hvis beholdning af aktier i for- om forudsætningen. Vedtages lov-forslaget efter 1. januar 2010, vilbindelse med skattereformen overgik til atstatusskiftet først ske ved overgan-være porteføljeaktier pr. 1. januar 2010, ognu igen skifter status til datterselskabsaktier, gen til 2012 for selskaber med ka-lenderårs indkomstår.skal beskattes af evt. værditilvækst fra1. januar 2010 og frem til 1. januar 2011 somfølge af statusskiftet.Det kan bekræftes, jf. dog ovenfor.At et evt. nettokurstab på aktierne pr. 1. ja-nuar 2010 kan modregnes i avancen.Det kan bekræftes, jf. dog ovenfor.At hvis værdistigningen i perioden 1. januar2010 til 1. januar 2011 overstiger et evt. net-tokurstab, vil der ske beskatning af forskel-len.Der henvises til kommentaren tilSåfremt Skatteministeriet kan svare bekræftende Danske Advokater vedrørendepå ovenstående, bør selskaber kunne vælge at la- virkningstidspunktet.de sig beskatte efter de foreslåede regler alleredefra 1. januar 2010. Det vil have den konsekvens,at nettokurstabet på de pågældende aktier nulstil-les, da aktierne er datterselskabsaktier alleredepr. 1. januar 2010. Avancen fra 1. januar 2010vil herefter være skattefri. Det forekommer uri-meligt, at investorerne skal "bøde" for en sådanforsinket lovgivningsproces.Skatteministeriet opfattelse er, atFinansrådet er i øvrigt bekymret for, om ABL § bestemmelsen er i overensstemmel-se med EU-retten.4a er i strid med gældende moder-datterselskabsdirektiv 90/435/EØF af 23. juli1990 med senere ændringer – særligt i lyset af, atudenlandske mellemholdingselskabers afkast pådatterselskabsaktier inddrages under dansk be-skatning, såfremt mellemholdingselskabet er om-fattet af ABL § 4a.

Om selskabsaktionærerne trækkerudbytte ud af mellemholdingsel-Skatteministeriet bedes bekræfte, at det ingenskabet må være op til selskabsakti-skattemæssige konsekvenser har for selskabsak- onærerne. Det skal i den forbindel-tionæren, at denne ikke godtgør mellemholding- se erindres, at de berørte selskabs-selskabet skatteværdien af evt. udbytte beskattet aktionærer til sammen ejer mindstefter ABL § 4a, da dette vil være maskeret ud-50 pct. af aktiekapitalen i mellem-lodning, som er skattefri for selskabsaktionæren. holdingselskabet.Hvis mellemholdingselskabet civil-retligt opgiver fordringen, vil detikke have skattemæssige konse-kvenser for selskabsaktionæren, dadenne per definition vil være mo-derselskab til mellemholdingsel-skabet.

§ 1, nr. 4 – Tab på obligationsbaserede investe-ringsbeviser – bagatelgrænsen mm.Det fremgår af forarbejderne, at der er tale om enrettelse af ABL § 22, ændret i forbindelse medlov nr. 724 af 25. juni 2010, som blandt andetforhøjede bagatelgrænsen til 2.000 kr. Endvideretilføjes den manglende formulering i ABL § 23,2. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 5. I henhold tilikrafttrædelsesbestemmelsen i § 14, stk. 4 frem-går det, at de foreslåede ændringer skal havevirkning for indkomståret 2010.Bagatelgrænsen, herunder de nu fo-Skatteministeriet bedes derfor bekræfte, at denne reslåede ændringer, vil have virk-ning fra indkomståret 2010. Densenere vedtagne lov medfører, at der er fradragfor personers tab på investeringsbeviser i udlod- ændrede kategorisering for så vidtdende obligationsbaserede afdelinger omfattet af angår udloddende investeringsfor-ABL § 22 allerede i 2010 og ikke først pr. 1. ja- eninger har derimod først virkningfor investeringsforeningsbeviser,nuar 2011, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, så-Side 10

Bemærkninger i høringssvar

fremt bagatelgrænsen på 2.000 kr. er overskre-det.Kan tab på investeringsbeviser i udloddende ob-ligationsbaserede afdelinger ikke fratrækkes i2010, bedes Skatteministeriet redegøre for, ompersoners tab på sådanne investeringsbeviser i2010 alene skal medregnes ved opgørelsen afbagatelgrænsen – uden at tabet dog kan fratræk-kes.Den skattemæssige behandling af følgende ek-sempler ønskes tydeliggjort:I eksemplerne 2 - 4 anses fordringerne for at væ-re anskaffet efter 26. januar 2010 eller for at væ-re i fremmed valuta. Investeringsbeviserne erbeviser i udloddende obligationsbaserede afde-linger, der udelukkende investerer i danske for-dringer.

Kommentar til bemærkninger

der afstås den 1. januar 2011 ellersenere, jf. § 20, stk. 10, i lov nr.724 af 25. juni 2010. Det betyder,at den nye definition af ”obligati-onsbaserede investeringsforenin-ger”, jf. den affattelse af aktieavan-cebeskatningslovens § 22, der ergennemført ved § 3, nr. 11, i lov nr.724 af 25. juni 2010, ikke for ind-komståret 2010 kan anvendes i re-lation til afgrænsningen af, hvilkegevinster og tab på investeringsfor-eningsbeviser, der skal indgå underbagatelgrænsen.Lovforslaget vil blive justeret, så-ledes at ændringen af aktieavance-beskatningsloven først tillæggesvirkning for beviser, der afstås fraog med den 1. januar 2011, dvs.samme virkningstidspunkt som dennye kategorisering af de udlodden-de investeringsforeninger. Samtidigvil der blive tilføjet en overgangs-regel, for så vidt angår indkomst-året 2010.Hvilke gevinster henholdsvis tab pådisse beviser, der herefter skalmedregnes under bagatelgrænsen,beror på, hvorvidt gevinst/tab erskattepligtig/fradragsberettiget. Detvil sige, at gevinst såvel som tab påbeviser i foreninger, der udeluk-kende investerer i fordringer ifremmed valuta, skal medregnesunder bagatelgrænsen. For så vidtangår foreninger, der udelukkendeinvesterer i obligationer, men hvorder ikke udelukkende er tale omobligationer i fremmed valuta, skalalene gevinst medregnes, idet ad-gangen til fradrag på sådanne bevi-ser først er indført med virkning forbeviser, der afstås fra og med den1. januar 2011.Der henvises i øvrigt Skatteministe-riets bemærkninger nedenfor til hø-ringssvaret fra Videnscentret forLandbrug.Side 11

Ad. eksempel 2:Eksempel 2:Gevinsten på fordringer skal med-Realiseret tab på fordringer:900 kr. regnes under bagatelgrænsen. Der-imod er tab på investeringsbeviser iRealiseret tab på investe-ringsbeviser:1.200 kr. foreninger, der investerer i fordrin-Samlet tab:2.100 kr. ger i danske kroner, ikke fradrags-berettiget i indkomståret 2010, ogBagatelgrænsen er overskredet. Det betyder, atskal dermed heller ikke medregnesder i 2010 er fradrag på 900 kr. Tabet på investe- under bagatelgrænsen. Da der her-ringsbeviser kan ikke fratrækkes. Udgjorde tabet efter samlet set i forhold til baga-på investeringsbeviser kun 900 kr. (i stedet fortelgrænsen er tale om en gevinst på1.200 kr.), kan ingen dele af tabet fratrækkes.900 kr., er bagatelgrænsen ikkeoverskredet, og der indtræder der-for ikke skattepligt af gevinsten fordette indkomstår.Ad. eksempel 3:Såvel tabet på fordringer som ge-vinsten på investeringsforeningsbe-viser medregnes under bagatel-grænsen. Da der samlet set er taleom et tab på mindre end 2.000 kr.kan tabet ikke fradrages. Vælgerden skattepligtige den gamle baga-telgrænse, jf. overgangsreglen ilovforslagets § 14, stk. 5, vil tabetpå fordringer være fradragsberetti-get og gevinsten på investerings-foreningsbeviserne skattepligtig.

Ad. eksempel 4:Tilsvarende under eksempel 2 skalEksempel 4:gevinsten på fordringer medregnesRealiseret gevinst påunder bagatelgrænsen. Derimod erfordring:2.900 kr.tab på investeringsbeviser i for-Realiseret tab påeninger, der investerer i fordringer iinvesteringsbeviser:1.000 kr.Samlet gevinst:1.900 kr.danske kroner, ikke fradragsberet-tiget i indkomståret 2010, og skalBagatelgrænsen på 2.000 kr. er ikke overskredet, dermed heller ikke medregnes un-så den samlede gevinst er skattefri. Investor skal der bagatelgrænsen.ikke medregne gevinsten på 2.900 kr. Tabet påDa der herefter samlet set i forholdinvesteringsbeviserne kan ikke fratrækkes,til bagatelgrænsen er tale om enmedmindre der er tale om beviser i en udlodden- gevinst på 2.900 kr., er bagatel-de afdeling, der udelukkende investerer i for-grænsen overskredet, og der ind-dringer i fremmed valuta.træder derfor skattepligt af gevin-sten for dette indkomstår.Det kan bekræftes at gevinst og tabpå beviser i udloddende investe-Side 12

§ 1, nr. 6 – selskabers tab på visse dattersel-skabsaktierSkatteministeriet er ikke enigt. Ta-Finansrådet hilser den omtalte fradragsmulighed bene – som i høj grad skyldes fi-velkommen. Reglen bidrager imidlertid til at øge nanskrisen – bør alene kunne fra-drages i fremtidige gevinster på dekompleksiteten for selskabers behandling afurealiserede og realiserede tab på aktier. I dette selv samme aktier.lys bør adgangen gælde modregning af tab i alleavancer og udbytter fra aktier.Endvidere fremgår af følgende sidste afsnit ibemærkningerne til § 1, nr. 6:”Det foreslås, at det er en forudsætning for an-vendelsen af reglen, at skiftet af skattemæssigstatus sker senest i det 4. indkomstår efter ind-komståret, hvor aktierne er anskaffet. Denne for-udsætning er indsat, idet det skal være muligt atkontrollere, i hvilket omfang datterselska-bet/koncernselskabet har udloddet udbytter tilselskabsaktionæren eller har givet tilskud til sø-sterselskaber.”Skatteministeriet bedes uddybe, hvad der menesmed "kontrollere", jf. ovenfor, idet der ikke sesat være hjemmel til at reducere et eventuelt tabmed skattefri udbytter og tilskud.§ 1, nr. 9 – sikkerhedsstillelse ved fraflytningDet kan bekræftes, at personer, derSkatteministeriet bedes bekræfte, at personer der allerede er flyttet til et land, der erallerede er flyttet til et land omfattet af den nor- omfattet af den nævnte overens-diske bistandsoverenskomst eller EU's inddrivel- komst eller det nævnte direktiv, ogallerede er flyttet videre derfra til etsesdirektiv, og som derfra er flyttet videre til etland, der ikke er omfattet af ovennævnte over-land, der ikke er omfattet af denSide 13

Udgangspunktet er, at fonde be-Det er Finansrådets opfattelse, at en lagerbeskat- skattes på samme måde som sel-ning af fonde må anses for at være i strid med de skaber. En væsentlig forskel er dog,grundlæggende forudsætninger for fondene, idet at beskatningen af fonde nedsætteslagerbeskatning indebærer en et krav om udde-i det omfang der sker uddeling.ling af urealiserede avancer. Lovgivningen omfonde hviler på en grundlæggende forudsætning Fondes undtagelse fra lagerbeskat-om, at der i fondene skal være et likviditetsflow ningen er knyttet til den tilsvarende– der lægges op til at fondenes realiserede ind-undtagelse for selskaber. Undertægter årligt skal uddeles til de berettigede.hensyntagen til de fonde, som erforpligtet til at uddele indtægterneFinansrådet er derfor af den opfattelse, at fonde er det dog accepteret at gå lidt vide-bør have mulighed for at blive realisationsbe-re, således at fondene også kanskattet af alle typer af værdipapirer, herunder alle vælge realisationsbeskatning af no-typer aktier, obligationer og investeringsfor-terede aktier. Det er imidlertid op-eningsbeviser.fattelsen, at uddelingskravet ikkekan berettige til, at fondene gene-Såfremt Skatteministeriet imod forventning alli- relt skal kunne anvende realisati-gevel ønsker at gennemføre en skærpelse af fon- onsprincippet på alle typer af vær-des beskatning, er det Finansrådets opfattelse, at dipapirer.det som et minimum bør være muligt at vælgerealisationsbeskatning af beviser i udloddendeDen gældende undtagelse fra lager-aktiebaserede investeringsforeninger.beskatning er utilsigtet blevet forbred, i og med at den omfatter alleDette begrundes med, at når man fjerner fonde- investeringsforeningsbeviser ognes mulighed for realisationsbeskatning af inve- dermed f.eks. også beviser i for-eninger, der investerer i obligatio-steringsforeningsbeviser, tvinges fondene vækfra investeringer i ikke så risikobetonede investe- ner, uagtet at der ved en direkte in-vestering i obligationer er lagerbe-ringsforeningsbeviser over til en langt mereusikker investering i enkeltaktier.skatning.Det skal dog bemærkes, at det erhensigten at ændre lovforslaget, så-ledes at fonde bevarer adgangen tilat vælge realisationsbeskatning, forså vidt angår investeringsfor-eningsbeviser i udloddende aktie-baserede investeringsforeningerEndvidere vil lagerbeskatning af beviser i de ak- som defineret i aktieavancebeskat-tiebaserede udloddende afdelinger, der investerer ningslovens § 21, stk. 2 og 3.i udenlandske aktier, indebære en "overbeskat-ning" af fonden, idet fonden ved en investeringvia investeringsforening ikke har mulighed for atDa fonde har mulighed for at vælge realisations-beskatning ved en direkte investering i noteredeaktier, fordrer transparensprincippet ligeledes, atfonde i det mindste skal kunne vælge realisati-onsbeskatning af beviser i udloddende aktieafde-linger.Side 14

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

fratrække udenlandske kildeskatter i fondensegen indkomstopgørelse (credit for udenlandskskat). Denne mulighed ville fonden have, hvisden i stedet havde foretaget investeringen direktei de udenlandske aktier.Lempelse af fondes uddelingsforpligtelserNår undtagelsen fra lagerbeskat-Med henvisning til, at en manglende overholdel- ningen er bundet op på en betingel-se af udlodningsforpligtelsen i et enkelt år inde- se om, at fonden uddeler hele sinindkomst, skal det ses i sammen-bærer, at fonden adgang til realisationsbeskat-hæng med, at der netop er tale omning af noterede aktier bortfalder, foreslår Fi-en undtagelse, og dermed at dernansrådet for det første, at bundfradraget på deskal foreligge særlige forhold, for25.000 kr. friholdes for uddelingskravet, og fordet andet, at familiefonde tillige får mulighed for at det skal være muligt at fravigehovedreglen om lagerbeskatning -at foretage hensættelse til senere uddeling.også henset til at selskaber ikke kanvælge realisationsbeskatning af no-Sidstnævnte kan fungere på den måde, at hvisfonden ikke uddeler tilstrækkeligt i et indkomst- terede aktier. Det er derfor opfattel-år, så får fonden mulighed for at foretage en hen- se, at der ikke er grundlag for atlempe kravet om, at det er hele ind-sættelse til senere uddeling. Hvis fonden i ind-komståret 2010 alene uddeler 98 pct. af indtæg- komsten også den del, der er omfat-terne, så kan fonden vedblive med at være reali- tet af bundfradraget på de 25.000kr., der skal uddeles.sationsbeskattet, hvis der i selvangivelsen for2010 foretages en hensættelse til senere uddelingMed hensyn til forslaget om at ind-på de manglende 2 pct.føre mulighed for at kunne opfyldeuddelingskravet via en særlig hen-sættelsesmulighed skal yderligerebemærkes, at det forekommer, atvære en unødig bureaukratisk mådeat gennemføre en lempelse af udde-lingskravet på, hvis man ville ac-ceptere en sådan lempelse af kravetom uddeling af hele indkomsten.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

tidligere års tab på finansielle kontrakter kan fra-trækkes i årets bruttogevinst på finansielle kon-trakter,indenårets tab på finansielle kontrakterfratrækkes.Eksempel 6:A har i 2009 et fremførbart tab på finansiellekontrakter på 100. I 2010 konstaterer A et tab på100 på aktiebaserede kontrakter (aktier handletpå reguleret marked) og en gevinst på andre fi-nansielle kontrakter på 100. Derudover har A engevinst på aktier handlet på reguleret marked på200.Efter de nugældende regler opgøres årets netto-gevinst på finansielle kontrakter i 2010 til 0 kr.Tabet fra 2009 kan efter de foreslåede regler ikkemodregnes i aktieindkomst i 2010, men udeluk-kende fremføres. A skal derfor beskattes fuldt udaf sin aktieindkomst i 2010. A bliver i denne si-tuation forhindret i at gøre brug af den udvidedemodregningsret på aktiebaserede kontrakter pågrund af rækkefølgen for modregning af tab.Det foreslås derfor, at A kan vælge at fratrækketidligere års tab på finansielle kontrakter i åretsbruttogevinst på finansielle kontrakter. Tab påaktiebaserede kontrakter for 2010, kan hervedmodregnes i aktieindkomsten i 2010.Ovenstående forslag vil forenkle området bety-deligt for personer. Uden en sådan adgang til atmodregne gamle tab på finansielle kontrakterførst, skal personer opgøre og selvangive endnuen type særligt kildeartsbegrænset tab.Det er korrekt, at det efter omstæn-dighederne – på grund af den ind-førte adgang til at modregne tab påaktiebaserede kontrakter i gevinstpå aktier – kan være en ulempe,hvis den skattepligtige først skalanvende de tab, der er konstateret iindkomståret forud for tidligere årstab. Under andre omstændighedervil det være en ulempe, hvis denskattepligtige skulle anvende gamletab først.Lovforslaget vil blive justeret, så-ledes at den skattepligtige kanmodregne tabene i den rækkefølge,der er mest hensigtsmæssig.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

for fordringer, der er reguleret helt eller delvistefter kursudviklingen på aktier eller aktieindeks,så længe kontrakten, fordringen, de underliggen-de aktier eller de aktier, der indgår i det indeks,kontrakten eller fordringen er baseret på, er op-taget til handel på et reguleret marked. Dette føl-ger umiddelbart af ordlyden af kursgevinstlovens§ 29, stk.3, der henviser til kursgevinstlovenskapitel 7 og dermed kursgevinstlovens § 32.Det kan bekræftes, at struktureredeDet ønskes således bekræftet, at fordringer regu- produkter som udgangspunkt erleret helt eller delvist efter aktier eller et aktiein- omfattet af kursgevinstlovens § 32.deks omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3,I kraft af at den udvidede adgang tilogså kan omfattes af den udvidede modregnings- at modregne tab på kontrakter i ge-adgang i § 32, stk. 3, 1. pkt.vinst på aktier alene omfatter aktie-baserede kontrakter, vil modreg-ningsadgangen imidlertid forudsæt-te, at der er tale om fordringer, derudelukkende er reguleret på grund-lag af aktier eller et aktieindeks. Erfordringen kun delvist reguleret ef-ter aktier eller et aktieindeks, vildenne forudsætning ikke være op-fyldt.

Præcisering af § 32, stk. 3§ 32, stk. 3, 1. og 2. pkt. pkt. foreslås endviderepræciseret medkursiveringennedenfor:Den udvidede adgang til at fradrage”Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter tab på aktiebaserede finansiellestk. 2, kan fradrages i nettogevinstersamt udbyt-kontrakter indebærer alene, at tabter fraaktier optaget til handel på et reguleretpå sådanne kontrakter kan modreg-marked, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt nes i nettogevinst på aktier, ikke attil at afstå eller erhverve aktier, eller kontrakten tab kan modregnes i aktieudbytte.er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en Der er derfor ikke anledning til atbetingelse for fradrag efter 1. pkt., atentenkon- foretage den foreslåede præcise-trakten, de underliggende aktier eller de aktier,ring.der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på,er optaget til handel på et reguleret marked.”En sådan formulering vil tydeliggøre, at nettoge-vinster på aktier, som er handlet på et reguleretmarked, ikke blot opgøres som aktieavance, menderimod som summen af udbytter, avancer ogtab fra de pågældende aktier.Derudover tydeliggør formuleringen, attabsfradrag i nettogevinster på aktier, som erhandlet på reguleret marked, er betinget af,Side 17

Begrundelsen for den lempelse afleveringskravet, der blev gennem-I relation til bemærkningerne skal Finansrådetdog påpege – at uanset ændringen - kan tab påført i 1999, var, at aktiekøberetter,uudnyttede aktiekontrakter på enkeltaktier fortsat der udløber uudnyttet, fortsat skullekun fratrækkes efter væddemålsbestemmelsen i være undtaget fra kursgevinstlo-statsskattelovens § 4 f. Dette er uhensigtsmæs-vens regler. Denne begrundelse an-sigt og skyldes, at aktiekontrakter med aftalt le- ses fortsat velbegrundet, hvorforvering ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 blev und- der ikke ses at være grundlag for entaget for beskatning efter kursgevinstloven. Der ændring af reglerne til forholdeneer således fortsat skattemæssig asymmetri vedfør denne ændring.afdækning af en eller flere aktiepositioner vedhjælp af kontrakter på enkeltaktier.Eksempel 7:Personen A ejer aktien X (handlet på et reguleretmarked), der har en værdi på 100. I frygt for etkursfald køber A derfor en salgsret, der giverham ret til at sælge X til 100 kr. A betaler herforen præmie på 5 kr. Det viser sig imidlertid, at Xstiger til 110 kr. A udnytter derfor ikke sin salgs-ret. A bliver fortsat beskattet af værditilvækstenpå X, men har ifølge gældende regler ikke fra-drag for tabet på optionen – præmien på 5 kr., dakontrakten, jf. kursgevinstlovens § 30, stk.1 nr.5,ikke er omfattet af kursgevinstloven.Vil A modregne eller fradrage den betalte præ-mie på den uudnyttede kontrakt (tabet), er Anødsaget til at afstå kontrakten, hvorved aktie-kontrakten bliver omfattet af kursgevinstloven.Afståelse af aktiekontrakten er forbundet medalmindelige handelsomkostninger og sker ude-lukkende af skattemæssige årsager. Tabet på denuudnyttede aktiekontrakt vil sjældent kunne ud-nyttes. Det skyldes, at tabet udelukkende kanmodregnes i årets væddemålsgevinster.Finansrådet foreslår derfor, at der gives personerSide 18

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

og selskaber mulighed for at vælge, at tab påuudnyttede kontrakter på enkeltaktier fratrækkesefter reglerne i kursgevinstloven, når den under-liggende aktie handles på et reguleret marked.Herved sikres det, at udnyttede aktiekontrakterbeskattes sammen med de underliggende aktier(gevinstgivende kontrakter), og at uudnyttede ak-tiekontrakter (tabsgivende som i eksemplet) kanfratrækkes efter de foreslåede regler. Dette vilvære i overensstemmelse med motiverne for, atreglerne for modregning af tab på aktiebaseredekontrakter blev ændret.Finansrådet bemærker i den forbindelse, at allestandardiserede kontrakter på enkeltaktier hand-les med levering. Når de underliggende aktierikke leveres, er kontrakten ikke er omfattet afkursgevinstloven og dermed heller ikke af æn-dringen. Uudnyttede kontrakter på enkeltaktierkan derfor ikke blive omfattet af den aktuellelempelse.FRR synes umiddelbart, at lovforslaget til dennye statusskifteregel ser fornuftig ud, og beggebetingelserne for anvendelse af stk. 5 i ABL § 33A giver mening.Dog har lovforslaget givet anledning til følgendespørgsmål, som Skatteministeriet bedes redegørefor:Det tab, som der kan konstateres ved statusskifte, Det er korrekt forstået.er kildeartsbestemt efter samme principper, somgælder for realisationsbeskattede porteføljeaktier(der henvises til ABL § 9, stk. 4) – herunder kandette tab dog udelukkende anvendes til modreg-ning af gevinster på samme aktier, som dette tablige netop vedrører.Denne modregningsadgang belyser dog kun ensituation, hvor selskabsinvestor oplever en ge-vinst på disse aktier i efterfølgende indkomstår –hvorledes skal et fremtidigt værditab behandles?Er tabet kildeartsbestemt, således at dette ikkekan nedsætte evt. nettogevinster på andre lager-beskattede porteføljeaktier i året?Tab på porteføljeaktier (dvs. tab ef-ter statusskiftet) kan fradrages efterde gældende regler i aktieavance-beskatningslovens § 9.Efterfølgende tab på lagerbeskatte-de aktier kan dermed fradrages vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst, jf. § 9, stk. 2.

1) FSR kan overordnet set støtte at der sker en

Foreningen af

justering af det komplicerede regelsæt, der

Statsautorisere-

blev vedtaget ved lov nr. 525 af 6. juni 2009.

de Revisorer

FSR finder dog, at det f.eks. bør være muligtat udvide den foreslåede ændring i ABL § 4A, stk. 3, nr. 3, således at der ikke er et ube-tinget krav om 100 % ejerskab. Eksempelvisbør medarbejderaktier i driftsselskabet ikkeføre til, at værnsreglen finder anvendelsealene fordi stk.3, nr. 3 bliver opfyldt.2) Der bør efter FSRs opfattelse ikke være kravom indeholdelse af kildeskat i de tilfælde,hvor værnsreglen mod mellemholdingselska-ber finder anvendelse. FSR finder at der erfor store praktiske vanskeligheder ved inde-holdelseskravet, som ikke er proportionaltmed formålet. Ministeriet har med den fore-slåede § 4A, stk. 5 forsøgt at løse et af pro-blemerne. Den foreslåede regel vil dog giveanledning til en række nye praktiske og juri-diske vanskeligheder. FSR foreslår derfor atkravet om indeholdelse af kildeskat helt fjer-nes i forbindelse med mellemholdingreglen.Da alle de berørte aktionærer er underlagtdansk skattepligt og dermed selvangivelses-pligt, vil en evt. udbytteskat herefter bareblive betalt direkte fra de relevante selskabs-aktionærer.Skatteministeriet finder det ikkemuligt at undtage andre tilfældeend de tilfælde, hvor mellemhol-dingselskabet ejer alle aktierne idriftsselskabet. Yderligere undta-gelser vil udvande værnsreglen.

Det bør være undtagelsen, at derfindes mellemholdingselskaber.Der er tale om en værnsregel, derskal forhindre undgåelse af porte-føljeaktiebeskatningen. Det er såle-des væsentligt at erindre, at mel-lemholdingselskabet ikke tjenernoget forretningsmæssigt formålmed hensyn til aktiebesiddelsen,idet det pr. definition ikke udøverreel økonomisk virksomhed vedrø-rende aktiebesiddelsen.Skatteministeriet finder, at indehol-delse af kildeskat på udbytter erden mest effektive måde at sikrebeskatningen af udlodningerne.Skatteministeriet finder på dennebaggrund, at det vil være betænke-ligt at fritage for indeholdelse afkildeskat blot, fordi ejerne har ind-skudt et mellemholdingselskab,som ikke har nogen forretnings-mæssig begrundelse.

Kommentar til bemærkninger

med andre ord ikke gives fradragfor udgifter til erhvervelse af skat-Renteswapaftalerne beskattes efter lagerprin- tefrie indtægter.cippet i kursgevinstloven og gevinst og tabherpå medregnes i opgørelsen af nettofinan- Der er ingen tvivl om, at tab på ren-sieringsudgifterne. Med et historisk lavt ren- teswapaftaler, der afdækker en ren-teniveau vil der uundgåeligt være et skatte-terisiko på selskabets gæld, er enmæssigt tab på renteswapaftalerne, der såfinansieringsudgift. Tabet bør der-kan medføre at også velkonsoliderede virk-for medtages i nettofinansierings-somheder kan blive ramt. Dette har efterudgifterne, hvis værnsreglen skalFSRs opfattelse aldrig været formålet medvære effektiv.rentefradragsbegrænsningsreglerne og FSRskal derfor henstille til at der findes en løs-Der er heller ingen tvivl om, at la-ning på problemet.gerprincippet bør anvendes på fi-nansielle kontrakter som ren-teswaps. Alternativet vil være, atder relativt enkelt kan opnås util-sigtede fordele ved f.eks. at indgåto enslydende, men modsatrettedekontrakter. Lagerprincippet bør så-ledes ikke fraviges.Der er endvidere en meget godgrund til at nettokurstab på gæld ogfinansielle kontrakter kun kanfremføres til modregning i tilsva-rende kursgevinster i de tre efter-følgende indkomstår. Alternativetville være, at renteudgifter villeblive omvekslet til kurstab – ogværnsreglen ville blive udhulet.Rentefradragsbegrænsningsreglerer i forvejen ganske fintmaskede ogdermed relativt vanskelige at admi-nistrere for såvel skatteyderne somskattemyndighederne.Når disse forhold haves in mente,finder Skatteministeriet ikke, at derbør ændres på reglerne.

Bemærkninger i høringssvar

terselskabsaktier

Datterselskabsaktier defineres som aktier, somejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktie-kapitalen i datterselskabet, jf. ABL § 4A, stk. 1.Dertil gælder dog yderligere, at beskatningen afudbytte skal frafaldes eller nedsættes efter mo-der/datterselskabsdirektivet eller efter en dob-beltbeskatningsoverenskomst (DBO) med detland, hvori det udloddende selskab er hjemmehø-rende, jf. ABL § 4A, stk. 2.Da det er kildelandet, der skal reducere skattenefter en DBO, må ABL § 4A, stk. 2 skulle for-stås i overensstemmelse hermed, således at det erkildelandets skat, der skal frafaldes eller nedsæt-tes, for at der er tale om datterselskabsaktier.Skatteministeriet bedes bekræfte at maksimeringaf kildestatens beskatning (dvs. typisk maksimalt10% eller 15%) er tilstrækkeligt til at kunne sige,at beskatningen nedsættes i henhold til en dob-beltbeskatningsoverenskomst, uanset hvad dergælder i relation til intern skattelovgivning, ek-sempelvis hvis kildelandet ikke har intern hjem-me til at beskatte udbytte.

2. Til lovudkastet § 1, nr. 1 – ABL § 4A, stk. 3

Mellemholdingreglen

2.1. IndledningenAktionærer omfattet af SEL §§ 31A og 32 samtLL § 16H inddrages nu også under værnsreglen.Set i lyset af Skatteministeriets tidligere udtalel-ser skal FSR anmode ministeriet om at uddybebaggrunden for, at det nu er fundet nødvendigt atmedtage skattepligtige, der er omfattet af § 31 A.samt belyse konsekvenserne af den nye bestem-melse ved angivelse af eksempler, herunder illu-strere hvorledes CFC selskaber, hjemmehørendei Danmark, såvel som i udlandet, skal behandles.Hvis man medtager skattepligtige omfattet af §31A (international sambeskatning) giver detteefter FSRs vurdering anledning til en række pro-blemstillinger, hvortil Skatteministeriets kom-mentar ønskes.a.Hvilke konsekvenser har et ophør af den

Bemærkninger i høringssvar

internationale sambeskatning for mel-lemholdingselskabet og for aktionærernei mellemholdingselskabet i tilfælde af, aten af aktionærerne i mellemholding-selskabet er et udenlandsk selskab, derhidtil har været omfattet af internationalsambeskatning, og det pågældende uden-landske selskab har været afgørende for,at mellemholdingreglen har fundet an-vendelse?b.Situationen kunne eksempelvis være den,at aktionærerne i mellemholdingselskabet(MH) består af et udenlandsk selskab U,der ejer 40% af aktierne i MH, 4 danskeselskaber (A, B, C og D), der hver ejer 10% samt en personaktionær, der ejer de re-sterende 20%. U ejer en række andredanske datterselskaber og har i denne re-lation valgt international sambeskatning.U er derfor omfattet af SEL § 31 A. MHejer 20% af aktierne i driftsselskabet X.Efter forslaget er MH omfattet af ABL §4A, stk. 3, fordi U er omfattet af SEL §31 A. Konsekvensen er, at A, B, C og Dhver anses for at eje 2% af aktierne i Xdirekte, mens U anses for at eje 8% af ak-tierne i X direkte. MH anses for at eje deresterende 4% af aktierne i X.

Hvis der fravælges international sambe-skatning for U, vil kun 40% af aktierne iMH i dette eksempel være ejet af sel-skabsaktionærer, der er omfattet af danskbeskatning, og mellemholdingreglen vilherefter ikke længere finde anvendelse.Indebærer dette, at U samt A, B, C og Danses for at have afstået aktierne i X, ogat MH anses for at have anskaffet de på-Ja.gældende aktier?c.Hvis det er korrekt, at fravalg af interna-tional sambeskatning for U i ovenståendeeksempel medfører, at selskabsaktionæ-rerne i MH anses for at have afstået deresaktier i X, kan det konstateres, at det harbetydning for beskatningen af A, B, C ogD, om ejeren af U til- eller fravælger in-ternational sambeskatning. FSR finderdet helt uholdbart, hvis en medaktionærsselvangivelsesvalg skal have betydningDet er korrekt. Det skal imidlertid idenne forbindelse erindres, at mel-lemholdingreglen alene finder an-vendelse, når mellemholdingsel-skabets primære funktion er ejer-skab af datter-/koncern-selskabsaktier, og når mellemhol-dingselskabet ikke udøver reeløkonomisk virksomhed vedrørendeaktiebesiddelsen. Der ses såledesSide 23

Hvis man i eksemplet forestiller sig, at B Det er korrekt. Det skal dog erin-har indkomstår 1. juli til 30. juni, mens U dres, at international sambeskatninghar indkomstår svarende til kalenderåret, vælges for en periode af 10 år.skal B indgive sin selvangivelse for ind-komståret 2011 i december 2011, mens Uskal indgive sin selvangivelse for ind-komståret 2011 i juni 2012. B skal medandre ord indgive selvangivelse 6 måne-der før U. Hvis til- eller fravalg af inter-national sambeskatning for U er afgøren-de for, om MH overhovedet er omfattetaf mellemholdingreglerne, ses B ikke atvære i stand til at indgive en korrekt selv-angivelse, idet der jo ikke på det tids-punkt er truffet noget til- eller fravalg afinternational sambeskatning for U.Hvis der ikke længere er CFC-beskatning efter selskabsskattelo-vens § 32 eller ligningslovens § 16H, vil aktierne i datterselskabet(driftsselskabet) skulle anses for af-stået ved udløbet af det forud-gående indkomstår.

Det angives i bemærkningerne til stk. 3, 1. pkt., Skatteministeriet mener, at be-at ved vurderingen efter ABL § 4A, stk. 3, skalmærkningerne afspejler lovens ud-det forudsættes, at der er tale om CFC-selskaber formning.(og dermed skattepligtige selskabsaktionærer),hvis selskaberne inklusive aktieafkastet fradriftsselskabet er omfattet af CFC-reglerne. Detses ikke at være i overensstemmelse med indhol-det i den nuværende formulering i SEL § 32 ogLL § 16 H at medregne aktieafkast fra driftssel-skabet. FSR hører gerne ministeriets kommenta-rer hertil.2.2. Faste driftssteders aktiebesiddelseDet følger af den nugældende og den foreslåedeABL § 4A, stk. 3, at faste driftssteder også somaktionær i mellemholdingselskabet kan bliveramt af bestemmelsen. Dette giver anledning tilfølgende spørgsmål:Side 24

2.3. Fonde omfattes af § 4A, stk. 3Skatteministeriet anfører i bemærkningerne atværnsreglen også finder anvendelse for fondeomfattet af fondsbeskatningsloven, idet dissefonde skal opgøre den skattepligtige indkomstefter skattelovgivningens almindelige regler forindregistrerede aktieselskaber.Lovteksten præciseres for så vidtI praksis gælder selskabsskattelovgivningensregler ikke fuldt ud for fonde. Fonde kan eksem- angår fonde.pelvis ikke sambeskattes med koncernforbundneselskaber eller gennemføre en skattefri tilførselaf aktiver etc. Da rækkevidden af bemærknin-gerne om at fonde også er omfattet af værns-reglen er uklar, skal FSR anmode om, at detpræciseres nærmere i hvilket omfang fonde om-fattes af værnsreglen, og at dette kommer til atfremgå klart af lovbestemmelsen.2.4. Minimum 10% ejerandel i hvert ejerledFSR finder det velbegrundet med den foreslåedeændring til ABL § 4A, stk. 3 om, at mellemhol-dingreglen kun finder anvendelse på direkte ellerindirekte selskabsaktionærer, der i hvert led ejerminimum 10% af aktiekapitalen i det underlig-gende selskab. Reglen er nødvendig for at undgåat aktionærerne bliver beskattet to gange.Skatteministeriet bedes oplyse, om der stadigved vurderingen af, om en aktionær i mellem-holdingselskabet kan modtage skattefrit udbyttefra datterselskabet, skal medregnes portefølje-ejerandele, der ejes udenom mellemholdingsel-skabet.I vurderingen i § 4 A, stk. 3, nr. 5,medregnes alle andele, som sel-skabsaktionæren direkte eller indi-rekte ejer i driftsselskabet. Spørgs-målet er, om selskabsaktionærenville kunne modtage skattefrie ud-bytter ved direkte ejerskab af alleSide 25

I eksemplet kan det konkluders, at H1 ikke er etmellemholdingselskab, fordi H3 ejer over 50%af Y og 64% af H3 ejes af personen P. Næstespørgsmål bliver, om H2 er et mellemholdingsel-skab.A-D ejer via H2 hver 8,75% af aktiekapitalen iH1 og kan således ikke modtage skattefrit udbyt-te (det forudsættes, at det er vurdering af aktie-besiddelse i H1, der er relevant, jf. kommenta-rerne under afsnit 2.7 nedenfor). A-D ejer dogogså 9% af H3, der igen ejer 65% af aktiekapita-len i H1. Dvs. A-D ejer hver 5,9% af aktiekapita-len i H1 via H3. Da disse ejerandele bør tællesmed vil A-D i alt eje 14,65% hver af aktiekapita-len i H1 og ville dermed kunne modtage skatte-frit udbytte ved direkte ejerskab i H1.Skatteministeren anmodes om at bekræfte denne Det kan bekræftes.opfattelse.2.5. ABL § 4A, stk. 3, nr. 2 – Udøvelse af reelvirksomhedSkatteministeriet angiver i bemærkningerne tilden foreslåede bestemmelse i ABL § 4A, stk. 3,nr. 3, 2. del af eksemplet, at det skal vurderes,hvorvidt MH2 udøver reel økonomisk virksom-hed vedrørende aktiebesiddelsen i D. I det på-gældende eksempel ejer MH2 aktier i MH1, somejer aktier i DIfølge den foreslåede ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2,går betingelsen på, hvorvidt mellemholdingsel-skabet udøver reel økonomisk virksomhed ved-Det konstateres først, at mellem-holding 1 ikke udøver reel økono-misk virksomhed i forhold til ak-Side 26

Såfremt MH1 ikke er et mellemholdingselskabskal FSR anmode Skatteministeriet om at be-kræfte, at det er den reelle økonomiske virksom-hed vedrørende aktiebesiddelsen i MH1, der skalvurderes.2.6. ABL § 4A, stk. 3, nr. 3 – mellemholdingsel-skaber med 100% ejerskabFSR finder det positivt, at der lægges op til en"opblødning" af reglerne på dette område. Et afde væsentlige problemer med mellem-holdingreglen er, at den ikke tager højde for, atakkvisitionsgæld ofte placeres i mellemholding-selskabet for at aktierne i driftsselskabet kan stil-les til direkte sikkerhed for akkvisitionsgælden.Udbytter fra driftsselskabet kan således herefteranvendes til tilbagebetaling af akkvisitionsgæld imellemholdingselskabet.I eksemplet til stk. 3, nr. 3, 1. del af eksemplet ilovudkastet vil akkvisitionsgælden typisk ligge iMH 1. Idet mellemholdingreglen efter gældenderegler allerede finder anvendelse, når driftssel-skabet udlodder udbytte til MH 1, betyder dette,at driftsselskabet skal indeholde kildeskat forsamtlige aktionærer i MH2 og MH3. Udloddesder således 100, fra D til MH1 vil kun 75 (100minus kildeskat på 25)være til rådighed for MH1 til indfrielse af akkvisitionsgælden. I tilfældehvor mellemholdingselskabet ejer samtlige aktieri driftsselskabet løses dette problem med den fo-reslåede ændring, hvorefter kun mellemholding-selskaber der ikke ejer driftsselskabet 100% eromfattet af værnsreglen.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

tierne i driftsselskabet. For disse akkvisitionerreglen.løses problemet ikke med den foreslåede æn-dring, og efter FSRs opfattelse bør der som mi-nimum laves en løsning, der giver medarbejderei datterselskabet mulighed for at erhverve med-arbejderaktier uden at værnsreglen finder anven-delse.I tilfælde, hvor der er udstedt tegningsretter eller Det kan bekræftes.konvertible gældsbreve bedes Skatteministerietbekræfte, at mellemholdingselskabet fortsat an-ses for at eje hele kapitalen.Bestemmelsen angiver, at mellemholdingselska- Datterselskabet vil være det sel-skab, der i de forskellige eksemplerbet ikke skal eje hele aktiekapitalen i dattersel-skabet. FSR skal anmode Skatteministeriet om at er benævnt ”driftsselskabet”.præcisere – evt. ved eksempler - hvad der menesmed betegnelsen ”datterselskabet” i forhold tilbetegnelsen driftsselskabet, som nævnt i eksem-plet til stk. 3, nr. 3.2.7. ABL § 4A, stk. 3, nr. 5 – mere end 50% afaktionærerne kan ikke modtage skattefrit udbytteDer skal ved vurderingen af, om mellemhol-dingreglen i ABL § 4A, stk. 3 finder anvendelse,startes nederst i koncernstrukturen. Dvs. i enstruktur, som beskrevet i bemærkningerne til §4A, stk. 3, nr. 3, hvor MH1 ejer 20% af aktierne iD, og MH1 er 100% ejet af MH2, der igen ejesaf selskabsaktionærerne 1-3, skal det først kon-stateres, om MH1 er et mellemholdingselskab udfra kriterierne i ABL § 4A, stk. 3, nr. 1-5. Heref-ter skal vurderes, hvorvidt MH2 er et mellem-holdingselskab osv.Skatteministeriet skriver i bemærkningerne at”Spørgsmåleter således ikke, om MH 2 ejer alleaktierne i MH 1, men om MH 2 ejer alle aktiernei D. På samme måde som spørgsmålet ikke er,om selskabsaktionærerne kan modtage skattefrieudbytter fra MH 1, men om udbytterne kan mod-tages skattefrit fra D”.I eksemplet konstateres det ikke endeligt, hvor- MH1 er et mellemholdingselskab,vidt MH 1 er et mellemholdingselskab. Skatte-hvis selskabsaktionærer er omfattetministeriet bedes bekræfte, at ved vurderingenaf mellemholdingreglen.af, om MH2 er et mellemholdingselskab, dvs.ved vurderingen af om MH2 kan modtage skatte-frit udbytte, skal derkunses igennem MH1, så-fremt det forinden er konstateret, at MH1 er etmellemholdingselskab, fordi MH1 opfylder alleSide 28

FSR skal anmode Skatteministeriet om at rede-gøre for, om det er hensigten, at der skal væredenne forskel, afhængigt af om der ses ned ikoncernen eller op i koncernen.

3. Til lovudkastet § 1, nr. 2. – ABL § 4 A, nyt

stk. 4 og 5

3.1. ABL § 4A, stk. 4 Udpegning af ejerne af ak-tierneIfølge det foreslåede stk. 4 i ABL § 4A skal denøverste aktionær anses for at eje aktierne i drifts-selskabet, hvis aktierne efter mellemhol-dingreglen anses for ejet af flere selskabsaktio-nærer. I bemærkningerne angives det, at konse-kvensen er, at "den underliggende" aktionærsejerskab "bortfalder". Gælder dette - bortfaldet afejerskab - i andre relationer end i forhold til ak-tieavance og udbyttebeskatning?

I eksemplet, der er beskrevet i bemærkningernetil § 1, nr. 1. på side 37, skal A anses for at eje5,5% af aktiekapitalen i D, idet mellemhol-dingreglen finder anvendelse.Mellemholdingselskabsreglen finder derimod ik-ke anvendelse i relation til aktionærerne 1-9, idetdisse hver ejer under 10 % i MH. MH må somfølge heraf anses for at eje de resterende 4,5 % afaktiekapitalen i D. Skatteministeriet anmodes omat redegøre for, hvorledes MHs aktier i D skat-temæssigt skal behandles.3.2. ABL § 4A, stk. 5 Kildeskat på udbytte fradriftsselskabetSom tidligere påpeget af FSR giver mellemhol-dingreglen anledning til store praktiske vanske-ligheder i relation til indeholdelse af kildeskat påudbytte fra driftsselskabet. FSR finder det posi-tivt, at Skatteministeriet er enig heri, og er ind-stillet på at løse problemet.Skatteministeriet foreslår dette problem løst ved,at forpligte de direkte eller indirekte selskabsak-tionærer i mellemholdselskabet til at betale et be-løb svarende til skatteværdien af deres andel afdet udloddede beløb til mellemholdingselskabet.Ifølge ministeriet vil det være tilstrækkeligt, atder optages en fordring på de aktionærer hvorpåskatten hviler.Det er FSRs holdning, at det fremlagte lovudkast Se kommentarerne nedenfor.ikke på en praktisk anvendelig måde løser deproblemer, der tidligere er blevet påpeget afFSR, og derudover kan give anledning til enrække nye praktiske og juridiske vanskeligheder.Henset til, at de aktionærer, der som følge afmellemholdingreglen er selskabsaktionærer, erfuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven, ogSide 31

Bemærkninger i høringssvar

således har pligt til at indsende selvangivelse,finder FSR det meget vidtgående og ude af pro-portioner med en løsningsmodel som den fore-slåede.Modellen er praktisk meget vanskeligt at gen-nemføre, alene af den grund, at driftsselskabetofte ikke har de nødvendige oplysninger om di-rekte og indirekte aktionærer. Det udloddendeselskab pålægges med modellen en uforholds-mæssig stor byrde og kan risikere straf, såfremtder ikke er indeholdt kildeskat korrekt. Dette erefter FSRs opfattelse uproportionalt set i forholdtil, at selskabsaktionærerne i forvejen har pligt tilat indsende selvangivelse til SKAT, hvor udbyttepå porteføljeaktier skal angives.FSR finder endvidere, at reglen er problematisk iforhold til både gældende selskabsretlige ogregnskabsmæssige principper. Allerede ved atmellemholdingselskabet får et mindre beløb iudbytte, har mellemholdingselskabet reelt betalten skatteregning på vegne af enkelte af aktionæ-rerne mod til gengæld, at få en fordring på depågældende aktionærer. Det forekommer megettvivlsomt om dette er i overensstemmelse medde selskabsretlige regler, og Skatteministerietanmodes om nærmere at redegøre herfor, og her-under foreslås det at reglernes udformning drøf-tes nærmere med Økonomi- og Erhvervsministe-riet.Skatteministeriets eksempel til § 4A, stk. 5 synesindirekte at forudsætte, at der sker videreudlod-ning fra mellemholdingselskabet til aktionærer-ne, således at mindretalsaktionærer i mellemhol-dingselskabet ikke risikerer at blive stillet dårli-gere. Det er dog langt fra sikkert, at mellemhol-dingselskabet har frie reserver til at udlodde ud-bytte, og den foreslåede model løser derfor ikkeproblemet.Mindretalsaktionærerne vil endvidere stå medrisikoen for at fordringen på visse andre aktionæ-rer ikke er kurs pari værd og evt. værdiløs, så-fremt aktionæren hvortil fordringen er knyttet vi-ser sig at være insolvent.Da det efter FSRs opfattelse er helt uproportio-nalt og juridisk meget betænkeligt foreslås i ste-det, at der indføres en undtagelse til kildeskatte-

Bemærkninger i høringssvar

lovens bestemmelser om indeholdelse af kilde-skat, når skattepligten opstår som følge af an-vendelse af mellemholdingreglen i ABL § 4A,stk. 3 og § 4B, stk. 2. En sådan undtagelse synesat være uproblematisk, da selskabsaktionærernevil være omfattet af dansk skattepligt, og derforhar pligt til at selvangive udbytte på portefølje-aktier. Herved kommer de selskaber der ansesfor porteføljeaktionærer til at betale den udbytte-skat som mellemholdingreglen har til hensigt atopkræve, hvilket er langt mere enkelt og rime-ligt. Samtidig undgås det at påvirke fordelingenaf værdierne mellem aktionærerne i en ejerstruk-tur.Det skal endvidere nævnes, at RegnskabstekniskUdvalg hos FSR også har gennemgået lovudka-stet. Regnskabsteknisk Udvalg har inspireret tilen del af ovenstående bemærkninger, herunder atder med den forslåede regel vil være behov foryderligere præciserende regler, herunder bådeskattemæssigt, regnskabsmæssigt og selskabsret-ligt om fastsættelse af forrentning, forfaldstids-punkt og betaling af fordringen, og hvilken partder fastsætter disse satser og tidspunkter. Der vilformentlig også være behov for både regnskabs-mæssige og selskabsretlige regler om konse-kvenser ved salg af MH1 hvori fordringen er op-taget. Det forekommer endvidere uhensigtsmæs-sigt i givet fald at fastsætte regler om, at sel-skabsaktionærer kan blive forpligtet til at indbe-tale yderligere beløb til et selskab som man di-rekte eller indirekte er aktionær i, normalt hæfterman jo kun med sit indskud i selskaber med be-grænset ansvar.

4. Ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende

mellemholdingreglen:

Ifølge høringsudkastet skal den nye formuleringaf ABL § 4 A have virkning for indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden.Som påpeget af Skatteministeriet har den hidti-dige formulering været uheldig i forhold til sel-skabsaktionærer, der har porteføljeaktiebesiddel-ser i mellemholdingselskaber. Derudover har an-vendelsen af reglen i høj grad været karakterise-ret ved Skatteministeriets formålsfortolkning, ogikke selve ordlyden af lovbestemmelsen. FSRskal derfor opfordre Skatteministeriet til at der

Kommentar til bemærkninger

skal forhindre undgåelse af porte-føljeaktiebeskatningen. Det er såle-des væsentligt at erindre, at mel-lemholdingselskabet ikke tjenernoget forretningsmæssigt formålmed hensyn til aktiebesiddelsen,idet det pr. definition ikke udøverreel økonomisk virksomhed vedrø-rende aktiebesiddelsen.Skatteministeriet finder, at indehol-delse af kildeskat på udbytter erden mest effektive måde at sikrebeskatningen af udlodningerne.Skatteministeriet finder på dennebaggrund, at det vil være betænke-ligt at fritage for indeholdelse afkildeskat blot, fordi ejerne har ind-skudt et mellemholdingselskab,som ikke har nogen forretnings-mæssig begrundelse.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

bliver mulighed for – hvis det ønskes – at anven-de de foreslåede regler fra samme tidspunkt, somden oprindelige regel i ABL § 4A, dvs. ved på-begyndelsen af indkomståret 2010.Der henvises til kommentarerne tilSkulle Skatteministeriet mod forventning ikkeDanske Advokater vedrørendevære indstillet herpå, bedes det oplyst, hvilkekonsekvenser det får for porteføljeselskabsaktio- virkningstidspunkt.nærer, når de ikke længere omfattes af mellem-holdingreglen ved ikrafttræden af den foreslåedeformulering - skal de i så fald anses for at haveafstået aktier?Selskabsaktionæren og mellemholdingselskabetkan have forskellige indkomstår, og den foreslå-ede regel kan derfor få virkning for disse på for-skellige tidspunkter. Det får særligt betydning iforhold til den foreslåede regel i ABL § 4 A, stk.4. Hvordan skal denne regel f.eks. håndteres,hvis selskabsaktionæren er blevet omfattet af dennye formulering af ABL § 4 A, mens mellem-holdingselskabet ikke er?

5. Mellemholdingreglen og opgørelsen af en

nettokursstabssaldo

Ifølge § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009skal der for porteføljeaktier, der ejes ved indgan-gen til indkomståret 2010 fastsættes en ind-gangsværdi, der som hovedregel fastsættes tilhandelsværdien. Såfremt den skattemæssige an-skaffelsessum er større end handelsværdien harselskaber mulighed for at opgøre en netto-tabssaldo.Nettokurstab der indgår i saldoen skal nedsættes,i det omfang selskabet i indkomstårene 2007-2009 har været fritaget for at medregne modtag-ne udbytter af aktierne. Endvidere kan nettokurs-tab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden harkunnet modtage skattefrie udbytter efter sel-skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 ikke med-regnes.Det er Skatteministeriets opfattelse,at aktier, der er porteføljeaktier somfølge af mellemholdingreglen,medregnes ved opgørelsen af net-tokurstabssaldoen, idet der henvisestil porteføljeaktier, jf. aktieavance-beskatningslovens § 9.Det er korrekt. Aktierne vil i givetfald skulle anses for at være afstået.Den foreslåede regel i aktieavance-beskatningslovens § 4 A, stk. 4, eralene en præcisering af gældenderet.

7. Til lovudkastet § 1, nr. 6 - ABL § 33A -

Skift i status fra datterselskabsakti-

er/koncernselskabsaktier til porteføljeaktier

FSR er enig med Skatteministeriet i, at der er be-hov for en regel, der sikrer, at tab som aktionæ-ren før vedtagelsen af lov nr. 525 af 6. juni 2009havde fradrag for, ligeledes kan fradrages i frem-tidige gevinster på samme aktier.Det er dog FSRs opfattelse at den foreslåede æn-dring ikke er tilstrækkelig. Ændringen bør ogsåsikre aktionærer mod fremtidig beskatning af fik-tive gevinster, uanset om den enkelte aktionærfør fremsættelsen af lovforslaget havde fradragfor et tab på de pågældende aktier, dvs. uansetom aktierne var ejet mindre end 3 år den 22.april 2009.Såfremt aktionæren i eksemplet i lovudkastetpkt. 3.1.1.1. (side 15 – 16) havde erhvervet sineaktier i januar 2006 ville aktionæren ud fra enmarkedsværdi ultimo 2010 på 200 mio. kr. blivebeskattet af en gevinst på 50 mio. kr. Eftersomaktionæren anskaffede sine aktier for 350 mio.kr. har aktionæren reelt ikke haft en gevinst påaktierne, men derimod et tab på 150 mio. kr. Be-skatningen sker derfor udelukkende af skattetek-niske grunde.FSR finder det urimeligt at fiktive gevinster, somSide 35

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

illustreret i eksemplet, beskattes, og henviserendvidere til Skatteministeriets kommentar tilændringsforslaget til L 202, der blev fremsat den25, maj 2009, hvor ministeriet foreslog at indføreden såkaldte nettotabssaldo. Baggrunden herforvar ifølge ministeriets bemærkninger, at detfandtes urimeligt i lyset af udviklingen på aktie-markedet, at beskatte en gevinst som aktionærenikke havde haft, jf. kommentarerne til nr. 46. Deter efter FSRs opfattelse præcis de samme argu-menter, der bør gøre sig gældende i dette tilfæl-de.Beskatningen af den fiktive gevinst på 50 mio.kr. bør ikke ske, ligesom at der ikke skal givesfradrag for tabet på 150 mio.kr. ultimo 2010, ef-tersom dette er opstået, mens aktierne var datter-selskabsaktier/koncernselskabsaktier. Dermed vilder være symmetri i beskatningen.Skatteministeriet er ikke enigt i, atDe nuværende regler indeholder en klar asym-metri i beskatningen, en asymmetri som det fore- der er asymmetri i det gældende re-gelsæt.liggende lovforslag ikke løser.Symmetri kan derimod opnås ved, at fradrag fortab på aktier, der har skiftet status fra dattersel-skabsaktier/ koncernselskabsaktier til portefølje-aktier gøres uafhængig af, hvornår aktierne eranskaffet og hvornår statusskiftet sker. Symme-trien vil som udgangspunkt opnås netop fordi ta-bet, ifølge bestemmelsens nuværende formule-ring, kun kan modregnes i gevinster på de sam-me aktier.Der er tværtimod symmetri i dengældende beskatning:- Gevinst og tab i perioden, hvorder er tale om en dattersel-skabsaktie, er skattefrie hen-holdsvis ikke-fradragsberettig-ede.- Gevinst og tab i perioden, hvorder er tale om en porteføljeak-tie, er skattepligtige henholds-vis fradragsberettigede.

Det fremgår af Skatteministerens svar (alm. delnr. 285) til Folketingets Skatteudvalg af 29. ok-tober 2009 at Skatteministeren ikke er enig iDer bør ikke indføres en permanentovenstående. Skatteministeren henviser bl.a. til, asymmetri i selskabsbeskatningenat tabet vil kunne modregnes i afkast fra nye ak- af aktieavancer.tiviteter tilført i forbindelse med en skattefri om-strukturering. FSR finder at dette alene vil væreaktuelt i meget få tilfælde, hvilket ikke kan be-grunde en urimelig beskatning af fiktive aktie-avancer, der potentielt vil ramme mange aktio-nærer. Problemet bør derfor løses eventuelt vedat betinge anvendelsen af tabet af, at der er opnå-et en dispensation fra SKAT. FSR hører gerneministeriets kommentar hertil.

8. Til lovudkastet § 1 og § 6 - "Kreditaktier”

Side 36

I tilknytning til de nye regler vedrørende ikkeJa, det er korrekt forstået.indbetalt selskabskapital, bedes Skatteministerietbekræfte, at den fordring, som selskabet har påaktionæren på den "ikke-indbetalte" kapital, førstforrentes fra det tidspunkt, hvor selskabet ind-kalder kapitalen?

9. Til lovudkastet § 3 – Fonde

Det foreslås indført i FBL § 3, stk. 3, at fondeikke kan anvende realisationsprincippet på aktieroptaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet, hvis fonden i et ind-komstår har anvendt lagerprincippet på sådanneaktier. Skatteministeriet bedes bekræfte, at dettekun gælder, såfremt fonden har anvendt lager-princippet efter at de nu foreslåede regler har fåetvirkning.Det foreslås også, at kravene til fondens udlod-ninger i forhold til anvendelse af realisations-princippet kan anses for opfyldt, selvom fondenhar anvendt midler til betaling af kildeskat påudbytte.Det kan bekræftes.Bemærkningerne til ikrafttrædel-sesbestemmelsen vil blive udbyg-get, således at dette fremgår tyde-ligt.

Bedømmelsen heraf vil afhænge af,hvem der efter de danske skattereg-ler er modtager af udbyttet. Hvisfonden efter de danske skattereglervil være at anse for modtager afudbyttet, vil der gælde det samme,Skatteministeriet anmodes om at oplyse, hvor-og modsat hvis fonden ikke efter devidt dette også gælder, hvis kildeskatten vedrører danske skatteregler vil være at anseaktier i et datterdatterselskab, som fonden harfor modtager af udbyttet. Med an-måttet betale, fordi en udenlandsk skattemyndig- dre ord, hvis Skatteministeriet erenig med udlandet i, at fonden erhed har fundet, at fonden er "beneficial owner"af aktierne, og derfor har set bort fra, at aktierne ”beneficial owner” så vil udlod-rent faktisk ejes af fondens datterselskab?ningskravet som betingelse for an-vendelse af realisationsprincippetblive anset for opfyldt, selv om derbetales kildeskat.

10. Til lovudkastet § 4 – Skattefri tilførsel af

aktiver

Fusionsskattedirektivet (direktiv 90/434/EØF)giver selskaber, der er omfattet af begrebet sel-skab i en medlemsstat jf. artikel 3, retskrav på atkunne gennemføre en tilførsel af aktiver efterreglerne i direktivet, når selskaberne er belig-gende i to eller flere medlemsstater.Det fremgår af den gældende be-stemmelse i fusionsskattelovens §15 c, stk. 1, 1. pkt., at adgangen tilat anvende reglerne om skattefri til-førsel af aktiver er betinget af, atbåde det indskydende og det mod-tagende selskab er omfattet af be-grebet selskab i en medlemsstat iartikel 3 i fusionsskattedirektivet.

Denne afgrænsning af anvendel-Domstolen fandt i præmis 19 at:sesområdet fandt ved en fejl ikke”Grænseoverskridende fusioner opfylder lige-udtryk i bestemmelsen i fusions-som andre selskabsomdannelser behovet forskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt.,samarbejde mellem og sammenlægning af sel-der blev indsat ved lov nr. 525 afskaber med hjemsted i forskellige medlemsstater.12. juni 2009. Dette punktum fore-De er særlige fremtrædelsesformer i forbindelseslås derfor ophævet ved nærværen-med udøvelsen af etableringsfriheden, som erde lovforslag.vigtige for det indre markeds tilfredsstillendefunktion, og hører dermed til blandt de er-Det er Skatteministeriets opfattelse,hvervsmæssige aktiviteter, med hensyn til hvilkeat ovennævnte afgrænsning af an-medlemsstaterne er forpligtede til at respekterevendelsesområdet ikke er diskrimi-den ved artikel 43 EF foreskrevne etableringsfri-nerende i forhold til selskaber be-hed.”liggende i EØS-lande.Domstolen fandt således at en fusion var entransaktion omfattet af begrebet ”etablering” ihenhold til traktaten.Registrering af en fusion mellem et tysk selskabog et selskabs etableret i Luxemburg, kunne så-ledes ikke nægtes, når registrering af en fusionmellem to tyske selskaber var muligt.Norge, Island og Liechtenstein har alle under-skrevet EØS aftalen, der giver personer og sel-skaber i de pågældende lande ret til at etableresig i EU på samme vilkår, som det enkelte med-lemsland tillader det, jf. aftalens artikel 31. Dvs.EØS aftalen indeholder ligesom Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde et for-bud mod diskrimination i forbindelse med etab-lering af virksomhed i andre EU og EØS lande.Da domstolens præmis også omtaler ”andre sel-skabsomdannelser” er det FSRs opfattelse, at entilførsel af aktiver tilsvarende vil være omfattetaf begrebet ”etablering”. Fusionsskattelovens §15 C indeholder derfor en diskriminerende be-stemmelse ved at udelukke tilførsler fra selska-ber beliggende i EØS stater fra beskatning efterSide 38

Bemærkninger i høringssvar

fusionsskattelovens bestemmelser.Det er endvidere FSRs opfattelse, at en sådandiskrimination ikke kan retfærdiggøres ud fratvingende almene hensyn.Fusionsskattelovens § 15 C, stk. 1 bør derforændres, således at tilførsler fra/til EØS lande li-geledes kan gennemføres efter reglerne i fusions-skatteloven.

11. Til lovudkastet § 8 – Rentefradragsbe-

grænsningsreglerne i SEL § 11B

Formålet med indførelsen af renteloftsreglen iSEL § 11B var at beskære fradragsretten for sel-skaber med store nettofinansieringsudgifter iforhold til den skattemæssige værdi af selskabetsaktiver. Reglen beskærer derfor fradragsrettenfor nettofinansieringsudgifter, der overstiger enforud fastsat procentdel (defineret som en stan-dardrente) af den skattemæssige værdi af selska-bets aktiver.Formålet med reglerne var således ikke at be-skære fradragsretten for velkonsoliderede virk-somheder. Ikke desto mindre kan reglerne formedregning af kursgevinster/kurstab på finan-sielle kontrakter medføre, at der i ét indkomstårsker en beskæring på grund af medregning af etkurstab, som senere blot modsvares af reduceretrenteudgift.Dette kan være tilfældet, hvor en virksomhed af-dækker sine renterisici ved brug af en swapafta-le, d.v.s. tilfælde hvor den finansielle kontraktikke er et udslag af spekulation, men derimodafdækning af en driftsrisiko. Har virksomhedenf.eks. optaget en gæld med variabel forrentningkan risikoen for at renten stiger afdækkes vedbrug af en swapaftale, hvor virksomheden aftalersig til en fast rente. Sikring af renterisiko på va-riabelt forrentet gæld ved brug af swapaftaler erhelt almindeligt forekommende i større virksom-heder, og anvendes bl.a. ofte af ejendomsselska-ber.Swapaftalen har en markedsværdi, der kursregu-leres årligt og skal indgå i den skattepligtige ind-komst efter lagerprincippet. Tab og gevinst herpåskal ifølge SEL § 11 B, stk. 4 medregnes i opgø-

Bemærkninger i høringssvar

relsen af nettofinansieringsudgifterne, hvorimodværdien af swapaftalen ikke skal medregnes i ak-tivgrundlaget, jf. stk. 5.Har en virksomhed indgået en renteswap medhenblik på at afdække risikoen for stigende rentepå virksomhedens variabelt forrentede gæld f.eks. i en udlejningsejendom, vil et fald i den ge-nerelle markedsrente medføre, at markedsværdi-en af swapaftalen bliver negativ. Den negativemarkedsværdi af swapaftalen er udtryk for, atvirksomheden fremover skal betale en større dif-ferencerente til modparten på swapaftalen, fordivirksomheden med swapaftalen har bundet sig tilat betale en fast rente til swapmodparten, mensvirksomheden fra swapmodparten modtager envariabel rente, der grundet rentefaldet nu er end-nu lavere end den faste rente. Renteændringerkan derfor have meget stor effekt på markeds-værdien af en swap.Den negative værdi af swappen er skattemæssigtet kurstab på finansielle instrumenter, der i hen-hold til SEL § 11 B, stk. 4 skal medregnes i net-tofinansieringsudgifterne for det pågældende år.Dette uanset at kurstabet reelt vedrører differen-cerenter, der skal betales over måske mange år.Hvis renten efterfølgende stiger igen, vil derkomme en positiv regulering til swapaftalen, dertilsvarende vil medføre en kursgevinst. Ifølgeden gældende bestemmelse i § 11B, stk. 10 kankurstab på f. eks. en swapaftale der beskæres pågrund af rentebegrænsningsreglerne kun fremfø-res i 3 år efter beskæringen til modregning ifremtidige kursgevinster. Denne asymmetrirammer velkonsoliderede virksomheder, der reeltsøger at afdække en driftsrisiko, hvilket FSR fin-der er uhensigtsmæssigt.Hvis renten derimod ikke stiger igen, vil tabet påswapaftalen være permanentI begge disse situationer opstår der en væsentligmerbeskatning, som ikke ville opstå, hvis den fi-nansielle aftale (swapaftalen) blev fordelt overden periode, som den afdækker.Det forekommer helt urimeligt, at renteloftreglenskal have forskellige konsekvenser, alt efter omet selskab optager et fast forrentet lån eller et va-

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

riabelt forrentet lån, der herefter "swappes" til enfast rente. Selvom låneprovenuet anvendes tilanskaffelse af aktiver, der indgår i grundlaget forrenteloftet, vil selskabet, hvis det vælger et vari-abelt forrentet lån og en renteswap, risikere atblive ramt af renteloftet, mens dette ikke er til-fældet, hvis selskabet vælger at optage et fastforrentet lån.Situationen er pt. bl.a. aktuel for selskaber somejer en eller flere udlejningsejendomme, og somhar afdækket variabelt forrentet prioritetsgældmed swapaftaler for at fastlåse renten. I realitetener der tale om sikring af at (leje)indtægterne kandække (rente)udgifterne. Selv velkonsolideredeselskaber bliver herved mere end dobbeltbeskat-tede.FSR skal opfordre til, at denne problemstillingsøges løst hurtigst muligt.Rentefradragsbegrænsningsreglerer i forvejen ganske fintmaskede ogdermed relativt vanskelige at admi-nistrere for såvel skatteyderne somskattemyndighederne.

En løsning kan være, at der indsættes en ube-grænset fremførselsret for de her omtalte kurs-tab, eller at swapaftaler til brug for beregningenefter § 11 B (og § 11 C) fordeles over den perio- Når ovenstående forhold haves inde, som aftalen løber. Det kan også være en løs- mente, finder Skatteministeriet ik-ning, at kontrakten som dækker renteforpligtelser ke, at der bør ændres på reglerne.medtages under KGL § 30, stk. 1, nr. 7, eller blotselvstændigt undtages i SEL § 11 B og § 11 C.

12. Skattefri virksomhedsomdannelse – Lov-

udkastet § 9

FSR finder det positivt, at Skatteministeriet ud-strækker reglerne for skattefri virksomhedsom-dannelse til at gælde omdannelse til udenlandskeselskaber.FSR finder det dog problematisk og formentlig istrid med EU-retten, at der i § 5, stk. 2 i lov omskattefri virksomhedsomdannelse foreslås indsaten exitbeskatning for aktiver og passiver, der ik-ke tilknyttes et fast driftssted i Danmark. I sam-me forbindelse bør § 5, stk. 1 om exitbeskatningved omdannelse af en virksomhed, hvor aktiverog passiver er tilknyttet et fast driftssted eller enfast ejendom i udlandet ophæves.Baggrunden herfor er, at exitbeskatning reeltbremser muligheden for at foretage skattefrivirksomhedsomdannelse af personlige virksom-

Bemærkninger i høringssvar

heder i udlandet pga. samspillet mellem danskeog udenlandske skatteregler.Det er tvivlsomt, om exitbeskatning er i overens-stemmelse med EU-reglerne, idet den danske be-skatning ved omdannelse af aktiviteter i udlandeter højere end ved omdannelse af aktiviteter iDanmark. FSR skal opfordre Skatteministeriettil, at redegøre for hvorledes ministeriet finderreglerne i overensstemmelse med EU-retten, ikkemindst i relation til de verserende sager hvorDanmark, Holland og Belgien officielt er blevetbedt om at ændre reglerne for exit beskatning.FSR har i høringssvaret illustreret konsekvenser-ne af de foreslåede regler og anfører, at exitbe-skatningen ved skattefri virksomhedsomdannelseaf aktiviteter i udlandet medfører, at det ikke erhensigtsmæssigt at foretage en skattefri virk-somhedsomdannelse i Danmark af udenlandskevirksomheder.FSR skal anmode om Skatteministeriets kom-mentarer til ovenstående.

Kommentar til bemærkninger

gældende bestemmelse i virksom-hedsomdannelseslovens § 5 hen-holdsvis af den nu foreslåede be-stemmelse i § 5, stk. 2, går de om-handlede aktiver og passiver vedomdannelsen fra at have været om-fattet af dansk skattejurisdiktion tilikke at være omfattet, og selskabetindtræder dermed ikke i den hidti-dige ejers skattemæssige stilling.Dette er baggrunden for, at den hid-tidige ejer i disse tilfælde bliver af-ståelsesbeskattet.Det er Skatteministeriets klare op-fattelse, at disse regler – ligesomskattelovgivningens øvrige reglerom exitbeskatning af erhvervsmæs-sigt anvendte aktiver – er fuldt for-enelige med EU-retten.Formålet med reglerne er således atsikre opretholdelsen af dansk be-skatningskompetence og at forhin-dre en vilkårlig omfordeling afskattebasen til andre lande.Hvis et aktiv er opbygget i Dan-mark med fradragsret for de udgif-ter, der er afholdt i forbindelsehermed, vil den danske skattebasevilkårligt blive omfordelt til andremedlemsstater, hvis det pågælden-de aktiv kan overføres uden realisa-tionsbeskatning samtidig med, at deindtægter, der flyder af aktivet, ik-ke kan beskattes i Danmark.EU-Domstolen har i en række afgø-relser anerkendt, at netop hensynettil at sikre opretholdelsen af forde-lingen af beskatningskompetencenmellem medlemsstaterne er et tvin-gende alment hensyn, der er forene-ligt med de grundlæggende friheds-rettigheder, herunder med retten tilfri etablering.Skatteministeriet har besvaret Eu-ropa-Kommissionens åbningsskri-velse og begrundede udtalelse iSide 42

Såfremt Skatteministeriet fastholder en exitbe-skatning ved skattefri virksomhedsomdannelse,vil der i forbindelse med opgørelse af anskaffel-sessummen for aktierne - som FSR forstår denuværende regler - ikke ske reduktion af han-delsværdien for de omdannede aktiver og passi-ver med den del af den skattepligtige fortjeneste,der er blevet udløst ved exitbeskatningen. Tilsva-rende synes handelsværdien af de modtagne ak-tier ved en skattefri tilførsel af aktiver, at bliveopgjort uden hensyntagen til den skat, som udlø-ses i forbindelse med exitbeskatning for de akti-ver og passiver, der udgår af dansk beskatnings-sfære.Skatteministeriet bedes oplyse om dette er kor-rekt.Skatteministeriet kan bekræfte, athandelsværdien af de indskudte ak-tiver og passiver ikke skal reduce-res med den del af den skattepligti-ge fortjeneste, der er blevet udløstved exitbeskatningen, ved opgørel-sen af anskaffelsessummen for ak-tierne i selskabet.

Fondes realisationsbeskatning af investerings-

Investerings-

ForeningsRådet

foreningsbeviser mv.IFR stiller sig undrende over for forslaget om, at Det skal bemærkes, at det er hen-fonde fremover skal lagerbeskattes af alle inve- sigten at ændre lovforslaget, såle-steringsforeningsbeviser.des at fonde bevarer adgangen til atvælge realisationsbeskatning, for såDet vil resultere i, at der skal ske uddeling af ik- vidt angår investeringsforeningsbe-ke realiserede avancer med deraf følgende risiko viser i udloddende aktiebaseredefor en udvanding af fondenes kapital. Endvidere investeringsforeninger som define-vil det medføre en uacceptabel forskelsbehand- ret i aktieavancebeskatningslovensling, idet fondene ved en direkte investerings i§ 21, stk. 2 og 3noterede aktier fortsat kan vælge realisationsbe-skatning, mens en identisk investering i aktieba-serede udloddende investeringsbeviser skal la-gerbeskattes. Endelig vil en tvungen lagerbe-Side 43

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

skatning af aktiebaserede udloddende investe-ringsforeninger, der investerer i udenlandske ak-tier, føre til en overbeskatning af fonden, idetfonden ikke længere vil kunne fratrække uden-landske kildeskatter i sin egen indkomstopgørel-se. Denne mulighed ville fonden have, hvis den istedet havde foretaget investeringen direkte i deudenlandske aktier.På den baggrund er det IFR’s opfattelse, at enfond også fremover bør kunne vælge, at aktieba-serede udloddende investeringsforeningsbeviserbliver realisationsbeskattet.

Bemærkninger til § 2

Ikrafttræden af bestemmelser om genanbringelseVidencentret konstaterer med tilfredshed, at manhar imødekommet et ønske fra Landbrug & Fø-devarer om en omformulering af lovteksten, så-ledes at det klart fremgår, at en udlejning af ho-vedaktionærens ejendom til hovedaktionærensselskab anses for erhvervsmæssig virksomhed,og at hovedaktionæren derfor har mulighed for atgenanbringe avancen ved salget af ejendommen.I og med at det i de almindelige bemærkningerpræciseres, at der ikke er tale om en realitetsæn-dring, bør ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres,således at ændringen tillægges virkning tilbagetil det oprindelige virkningstidspunkt, dvs. fra22. april 2009, i stedet for fra indkomståret 2011.Alternativt bør der ske en uddybning af bemærk-ningerne, således at det kommer til at fremgå, atomformuleringen også dækker den mellemlig-gende periode.Udlejning til koncernforbundne selskaberBestemmelsen er begrænset til er bestemmelsenafgrænset til de situationer, hvor den udlejedeejendom er ejet af enfysisk person.Der kan der-for ikke ske genanbringelse i de situationer, hvorejeren af den udlejede ejendom er enjuridiskperson.I forbindelse med forårspakkenblev genanbringelsesreglernestrammet således at der ikke længe-re kunne genanbringes fortjeneste ien udlejet landbrugsejendom. Medændringen behandles alle erhvervens med hensyn til genanbringel-I praksis er det ikke ualmindeligt, at en ejendom, sesreglerne. Efter ønske fra Land-der anvendes i driften af en erhvervsvirksomhed, brug og Fødevarer blev den undta-ejes af et koncernforbundet selskab. I disse til-gelsesregel, der foreslås omformu-fælde kan der ikke ske genanbringelse af denleret indsat.ejendomsavance som ejendomsselskabet realise- Med undtagelsen ønskede regerin-Side 44

Kommentar til bemærkninger

gen bl.a. at tilgodese den landmand,der ejer en landbrugsejendom, mensom driver landbrugsvirksomhedenDet foreslås derfor, at udlejning af driftsejen-i et selskab, hvor ejeren af ejen-domme mellem koncernforbundne selskaber, jf. dommen er hovedaktionær. Medselskabsskattelovens § 31C, ikke anses for passiv bestemmelsen blev ejeren af ejen-virksomhed. Herefter vil et ejendomsselskabdommen stillet på samme mådekunne genanbringe ejendomsavancen ved salg af som hvis virksomheden blev dreveten udlejet driftsejendom – på samme måde som i personlig form.et driftsselskab, efter den nugældende formule-ring, kan genanbringe avancen ved salg af enDisse regler ønskes ikke udvidet tildriftsejendom. Med en sådan ændring, vil det så- at omfatte koncernforbundne sel-ledes ikke være skattereglerne (herunder mulig- skaber.hederne for genanbringelse), der bliver udslags-givende for en koncerns valg af selskabsstruktur,men i højere grad rent selskabsretlige overvejel-ser.Udlejning til interessentskabVidenscenteret stiller desuden en række spørgs-mål om de gældende reglers anvendelse på inte-ressentskaber.De nævnte eksempler er ikkekommenteret nærmere, da de om-talte regler ikke er omfattet af denforeslåede ændring i lovforslaget.

Ændringer vedrørende KGL § 23 og ABL §

22

Ad. § 1, nr. 4 og § 6, nr. 5Ved indførelsen af skattepligt/fradrag for perso-ners fordringer i danske kroner ved vedtagelsenaf L 112 blev der indført en bagatelgrænse på2.000 kr. Skattepligten, henholdsvis adgangen tilfradrag, indtræder således efter den nugældendebestemmelse i kursgevinst-lovens § 14 alene,hvis årets nettogevinst/-tab sammenlagt med ge-vinst og tab på gæld i fremmed valuta, jf. kurs-gevinstlovens § 23, og sammenlagt med ge-vinst/tab på udloddende obligationsbaserede in-vesteringsforeninger, jf. ABL § 22, overstiger2.000 kr.Hermed videreføres den bagatelgrænse, der tidli-gere har været gældende for gevinst og tab påfordringer og gæld i fremmed valuta, i et vistomfang, idet den samtidig dels udbredes til ogsåat gælde fordringer i danske kroner, dels hævestil 2.000 kr. Ændringen har virkning fra og medindkomståret 2010. Tilsvarende er bagatelgræn-sen medtaget i KGL § 23 om gæld i fremmed va-Side 45

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

luta, men her er det alene gevinster og tab efterKGL § 14, der er medtaget. Dvs. at gevinster/tabefter ABL § 22 ikke er medtaget.Den skattepligtige kan dog for indkomståret2010 vælge at opgøre gevinst og tab for fordrin-ger og gæld i fremmed valuta efter de hidtil gæl-dende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf.lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009.Det betyder f.eks., at et nettotab på fordringer oggæld i fremmed valuta kan fradrages, hvis tabetoverstiger 1.000 kr. i modsætning til efter denbagatelgrænse, der efter lovændringen forhøjestil 2.000 kr. Gevinst og tab på fordringer i dan-ske kroner, erhvervet fra og med den 27. januar,og gevinster på sortstemplede fordringer i danskekroner erhvervet før den 27. januar 2010, med-regnes da fuldt ud ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst.Ved opgørelsen efter KGL § 14 skal også med-regnes gevinst/tab på udloddende obligationsba-serede investeringsforeninger, uden at der doggælder en bagatelgrænse for disse isoleret. Detteskyldes, at der ved en fejl ikke blev indføjet enbestemmelse om bagatel-grænse i ABL § 22.Tilsvarende er der ved en fejl ikke henvist tilABL § 22 i KGL § 23 om gæld i fremmed valu-ta.Det er meget hensigtsmæssigt, at der rettes op pådisse fejl. Dette sker dog efter Videncentrets op-fattelse ikke i tilstrækkelig grad ved det forelig-gende udkast. Årsagen hertil er tilsyneladende, atdet overses, at ændringerne vedrørende ABL §22 vedtaget ved vedtagelsen af L 112 først harvirkning for salg den 1. januar 2011 eller senere.Dvs. at det først er fra og med dette tidspunkt, atder alene sondres mellem obligationsbaserede ogaktiebaserede foreninger, og at det først er fradette tidspunkt, at der gives generelt fradragsretfor tab på obligationsbaserede foreninger.Skatteministeriet foreslår for det første, at gevin-ster/tab efter ABL § 22 medtages ved formule-ringen af bagatelgrænsen i KGL § 23. Dette skalhave virkning fra indkomståret 2010, dog såledesat man fortsat kan vælge den gamle bagatelgræn-se med de deraf følgende konsekvenser.Videncentret skal herved anmode om, hvorvidtDet kan bekræftes, at det for så vidtSide 46

Bemærkninger i høringssvar

det kan bekræftes, at det – for så vidt indkomst-året 2010 samt salg inden 1. januar 2010 samtved lagerbeskatning i indkomståret 2010 – alenedrejer sig om tab på investeringsforeningsbeviseri udloddende obligationsbaserede investerings-foreninger, der udelukkende investerer i fordrin-ger i fremmed valuta?For det andet foreslår Skatteministeriet ifølgeudkastet, at der indsættes følgende i ABL § 22,stk. 1 med virkning fra indkomståret 2010:”I § 22, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: ”1. pkt.finder dog alene anvendelse, hvis årets nettoge-vinst eller nettotab sammenlagt med nettogevin-ster og nettotab på fordringer og gæld omfattetaf kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger2.000 kr.”Ifølge udkast til bemærkningerne er der ikketvivl om, at det hermed er tilsigtet, at fejlen iABL § 22 skal rettes op, jf. følgende:”Det foreslås, at gevinst og tab på investerings-foreningsbeviser i udloddende obligationsbase-rede investeringsforeninger, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 22, alene skal medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvisårets nettogevinst eller -tab sammenlagt mednettogevinst og -tab på fordringer omfattet afkursgevinstlovens § 14 og gæld i fremmed valutaomfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger2.000 kr.Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev den eksiste-rende bagatelgrænse på 1.000 kr. i relation tilgevinst og tab på fordringer og gæld i fremmedvaluta med virkning for indkomståret 2010 delsforhøjet til 2.000 kr., dels udvidet til også atgælde fordringer i danske kroner. Samtidig blevgevinst og tab på investeringsforeningsbeviser iudloddende obligationsbaserede investeringsfor-eninger omfattet af bestemmelsen, således at ge-vinst og tab på disse beviser indgår ved bereg-ningen af, om bagatel-grænsen finder anvendel-se. Ved en fejl blev der ikke i aktieavancebeskat-ningslovens § 22 indført en korresponderenderegel, der sikrer, at bagatelgrænsen også gælderi relation til beskatningen af gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser.

Kommentar til bemærkninger

angår tab, alene vil være tab på be-viser i udloddende investeringsfor-eninger, der udelukkende investereri fordringer i fremmed valuta, dervil skulle medregnes under baga-telgrænsen i indkomståret 2010.Lovforslaget vil blive justeret, så-ledes at ændringen af aktieavance-beskatningsloven først tillæggesvirkning for beviser, der afstås fraog med den 1. januar 2011, dvs.samme virkningstidspunkt som dennye kategorisering af de udlodden-de investeringsforeninger. Samtidigvil der blive tilføjet en overgangs-regel, for så vidt angår indkomst-året 2010.Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne ovenfor til høringssvaretfra Finansrådet.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Det foreslås derfor, at gevinst og tab på investe-ringsforeningsbeviser i udloddende obligations-baserede investeringsforeninger, jf. aktieavance-beskatningslovens § 22, alene skal medregnesved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagtmed nettogevinst og -tab på fordringer omfattetaf kursgevinstlovens § 14 og gæld i fremmed va-luta omfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger2.000 kr.”Det er således tilsigtet, at ændringen både skalomhandle gevinst og tab.Hvis formuleringen bliver indsat som foreslåetgiver det dog anledning til 2 problemer, der harbaggrund i, at ABL § 22 også blev ændret vedvedtagelsen af L 112. Denne ændring har dogsom nævnt først virkning for afståelse af beviseri udloddende investeringsforeninger, der afståsden 1. januar 2011 eller senere.Hvis udkastet vedtages, vil ABL § 22, stk. 1 og2, 1.pkt. have følgende ordlyd i 2010 (for bevi-ser, der sælges inden 1. januar 2011/hvor dersker lagerbeskatning i 2010):”§ 22, stk. 1. Gevinst ved afståelse af omsætteli-ge beviser for indskud i udloddende investerings-foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, derikke er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder dogalene anvendelse, hvis årets nettogevinst ellernettotab sammenlagt med nettogevinster og net-totab på fordringer og gæld omfattet af kursge-vinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr.Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst fradrages tab ved afståelse af investe-ringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1,når investeringsforeningen udelukkende investe-rer i fordringer i fremmed valuta omfattet afkursgevinstlovens § 16, jf. dog nærværende lovs§ 14….”For beviser der sælges fra og med den 1. januar2011 vil ABL § 22, stk. 1 og 2 have føl-gendeordlyd:”§ 22. Gevinst og tab ved afståelse af omsætteli-ge beviser for indskud i udloddende investerings-Side 48

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, derer obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnesved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets net-togevinst eller nettotab sammenlagt med netto-gevinster og nettotab på fordringer og gæld om-fattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger2.000 kr. For omsættelige investeringsforenings-beviser finder reglen i § 14 tilsvarende anven-delse.Stk. 2. En udloddende investeringsforening erobligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. afforeningens aktivmasse i løbet af foreningensindkomstår gennemsnitligt er placeret i værdi-papirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fraaktier omfattet af § 19 og investeringsforenings-beviser omfattet af nærværende bestemmelse.Det er endvidere en betingelse, at den resterendedel af aktivmassen udelukkende er placeret iværdipapirer m.v. og i foreningens administrati-onsbygning.”For så vidt angår salg inden 1. januar 2011 afbeviser i udloddende investeringsforenin-ger/lagerbeskatning i 2010 medfører ordlyden afstk. 1 således for det første, at det alene er gevin-ster på beviser i udloddende foreninger, der erunderlagt bagatelgrænsen. Tabene efter stk. 2 erderimod ikke omfattet af bagatelgrænsen, og fal-der udenfor. Dette er ikke i overensstemmelsemed bemærkningerne. Dertil kommer ordlydentil at indeholde en modstrid, idet man i tilføjelsenopererer med begrebet ”nettotab” i første del afdet nye punktum.Ordlyden af § 22 samt KGL § 14 vil såledeskunne medføre dobbelt fradrag, jf. følgende ek-sempel:Eksempel 1 (efter en ordlydsfortolkning):Skattemæssigt kan der opgøresfølgende gevinster/tab:Gevinst på obligationer købt ef-ter 26. januar 2010 (§14):50.000 kr.Tab på salg af beviser i udlod-dende obligationsbaserede inve-.Side 49

Bemærkninger i høringssvar

steringsforeninger, der udeluk-kende investerer i udenlandskeobligationer (§22): -49.000 kr.Det forudsættes, at der ikke er andre gevin-ster/tab, der er omfattet af bagatelgrænsen.1. Efter KGL § 14 kan der opgøres følgendenettoresultat: 50.000 kr. - 49.000 kr.=1.000kr. Da dette er under bagatelgrænsen, erder ikke skattepligt efter KGL § 14 som denfortsat vil være formuleret. (Tilsvarende vilgælde hvis gevinsten var på gæld i fremmedvaluta, såfremt KGL § 23 ændres som oven-for anført.)2.Efter ordlyden i ABL § 22, stk. 2 er der fra-drag for tabet på de 49.000 kr.Hensigten har formentlig været, at resultatetskulle være således:Eksempel 2:Skattemæssigt kan der opgøresfølgende gevinster/tab:Gevinst på obligationer købt ef-ter 26. januar 2010 (§ 14):50.000 kr.Tab på salg af beviser i udlod-dende obligationsbaserede inve-steringsforeninger, der udeluk-kende investerer i udenlandskeobligationer (§ 22): -49.000 kr.Det forudsættes, at der ikke er andre gevin-ster/tab, der er omfattet af bagatelgrænsen.1.Efter KGL § 14 kan der opgøres følgendenettoresultat: 50.000 kr. - 49.000 kr.=1.000kr. Da dette er under bagatelgrænsen, erder ikke skattepligt efter KGL § 14 som denfortsat vil være formuleret. (Tilsvarende vilgælde hvis gevinsten var på gæld i fremmedvaluta, såfremt KGL § 23 ændres som oven-for anført.)2.Efter formålet med ændringen i ABL § 22,stk. 1 skal der opgøres det samme nettore-

Bemærkninger i høringssvar

sultat. Der er således ikke selvstændigt fra-drag for tabet på de 49.000 kr.Der bør umiddelbart tages højde for dette vedudfærdigelsen af ændringsforslaget, således atder tages højde for at ændringerne af § 22 førsthar virkning fra salg foretaget den 1. januar2010 eller senere.Fra salg fra og med 1. januar 2011 er både ge-vinst og tab omfattet af bagatelgrænsen, idet debegge medtages i § 22, stk. 1, 1. pkt.Det bemærkes, at man – hvis man har valgt la-gerprincippet for f.eks. gæld i fremmed valutaer bundet til også at anvende lagerprincippet forbeviser i udloddende investeringsforeninger om-fattet af ABL § 22. I indkomståret 2010 kanman dog komme ud af valget.For det andet består problemerne i, at ABL §22, stk. 1, ved salg inden 1. januar2011/lagerbeskatning i 2010 relaterer sig til bå-de gevinster ved salg af beviser i udloddendeobligationsbaserede foreninger og til gevinsterved salg af beviser i udloddende blandede for-eninger.Ordlyden vil herefter medføre, at også gevinsterpå beviser i udloddende obligationsbaseredeforeninger vil blive omfattet af bagatelgrænsenved salg i indkomståret 2010 under forudsæt-ning af salg inden 1. januar2011/lagerbeskatning i 2010. Som det fremgåraf udkastets bemærkninger er dette heller ikketilsigtet.

Bemærkninger i høringssvar

foreninger (§ 22): 2.000 kr.Det forudsættes, at der ikke er andre gevin-ster/tab, der er relevante i forhold til bagatel-grænsen.Efter en ordlydsfortolkning af ABL § 22 og KGL§ 23 vil der kunne opgøres et nettobeløb på -1.000 kr., der således vil være omfattet af baga-telgrænsen. Der skal således ikke selvangivesnoget.Efter formålet vil der være fradrag for tabet pågælden i fremmed valuta på 3.000 kr., og der vilskulle ske beskatning af de 2.000 kr.Dette viser således, at ordlyden i visse tilfældevil være til gene for skatteyderen. Og dette erikke i overensstemmelse med formålet, idet detikke er hensigten, at de blandede foreninger skalmedtages.Eksempel 4:Skattemæssigt kan der opgøresfølgende gevinster/tab:Gevinst på gæld i fremmed valu-ta (§ 23): 1.000 kr.Gevinst på salg af beviser i ud-loddende blandede investerings-foreninger (§ 22): 1.000 kr.Det forudsættes, at der ikke er andre gevin-ster/tab, der er relevante i forhold til bagatel-grænsen.Efter en ordlydsfortolkning af KGL § 23 vil derkunne opgøres et nettobeløb på 2.000 kr., dersåledes vil være omfattet af bagatelgrænsen. De1.000 kr. i gevinst på gæld i fremmed valuta vilsåledes ikke være skattepligtige.Tilsvarende vil der efter en ordlydsfortolkningaf ABL § 22 kunne opgøres et nettobeløb på2.000 kr., der således vil være omfattet af baga-telgrænsen. De 1.000 kr. i gevinst på salg af be-viser i udloddende blandede investeringsfor-eninger vil således ikke skulle beskattes.

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Eksemplet viser således, at ordlyden også kanvære til fordel for skatteyderen, uden at det erdet, der har været hensigten. Efter formålet vilgevinsten på gælden i fremmed valuta på 1.000kr. være omfattet af bagatelgrænsen, og der vilskulle ske beskatning af de 1.000 kr. i gevinst påsalg af beviser i udloddende blandede investe-ringsforeninger.Der bør umiddelbart tages højde for dette vedudfærdigelsen af ændringsforslaget, således atder tages højde for at ændringerne af § 22 førsthar virkning fra salg foretaget den 1. januar 2010eller senere. Således at gevinster på de blandedeforeninger ikke medtages under bagatelgrænsen.Ved salg fra og med 1. januar 2011 udgår begre-bet blandet forening, og der sondres derefter kunmellem aktiebaserede og obligationsbaserede in-vesteringsforeninger.

Ændringer i kursgevinstloven

Ad. § 6, nr. 3I TfS 2002.916 diskuterer Jane Bolander, hvadder i KGL § 26, stk. 4, menes med gældens vær-di ved påtagelsen. Heri angives det, at denne ik-ke er lig med fordringens værdi. Tilsvarende om-tales værdiansættelsen i Skatteretten 1, afsnit4.7.1.2.I forslaget anvender man en tilsvarende formule-ring om gældens værdi. Det kunne ud fra tvivlenangivet i artiklen og Skatteretten 1 være hen-sigtsmæssigt med en nærmere beskrivelse af,hvad der menes med ”gældens værdi ved påta-gelsen”. Både i relation til lån og til gæld der op-står, f.eks. ved køb af varer, fast ejendom mv.Ad. § 6, nr. 9Tabsbegrænsningen for personer bør afskaffes,således at der bliver symmetri i beskatningen afgevinster og tab, og således at der er symmetri iforhold til beskatning af fordringer og finansiellekontrakter. Dette har baggrund i, at der med ved-tagelsen af L 112 2009-2010 er skabt fradragsretfor tab på investeringer i fordringer.Der bør derfor tilsvarende skabes fradragsret forKildeartsbegrænsningen, forså vidt angår tab på finansielle kon-trakter, skal sikre, at de skatteplig-tige alene kan opnå fradrag for tab,i det omfang der er tilsvarende ge-vinster, der omfattes af beskatning.Reglerne skal med andre ord sikre,at man ikke kan opnå fradrag fortab, mens tilsvarende gevinsterSide 53

Det samme hensyn varetages, for såvidt angår fordringer omfattet afkursgevinstlovens § 14, ved kurs-gevinstlovens § 15, hvorefter aleneF.eks. svarer køb af CHF på termin i økonomisk tab på fordringer, hvor erhvervel-forstand til at foretage en investering i CHF, dvs. sen er oplyst til SKAT indenforselvangivelsesfristen for erhvervel-at købe en fordring i CHF/købe CHF. Uansetdette behandles disse to ellers identiske forhold sesåret, kan fradrages.forskelligt mht. tabsfradrag. Dertil kommer, atder tillige er forskel på beskatnings-tidspunktet, Da finansielle kontrakter imidlertidtypisk har en relativt kort løbetid,hvilket forstærker asymmetrien.er denne bestemmelse imidlertidBegge dele bør ensartes, således at der gives fra- ikke uden videre velegnet på de fi-nansielle kontrakter. Der ses derfordragsret for tab på finansielle kontrakter, samtsåledes at beskatningen som udgangspunkt sker ikke umiddelbart at være grundlagefter realisationsprincippet, men man kan vælge for at ophæve fradragsbegrænsnin-at anvende lagerprincippet ved kontrakter, der er gen i relation til finansielle kon-trakter.optaget til handel på regulerede marke-der/kontrakter der vedrører underliggende akti-ver, der er optaget til handel på regulerede mar- Det ligger i øvrigt uden for ram-merne af dette lovforslag at foreta-keder.ge mere gennemgribende ændrin-Lagerbeskatning er indført som følge af en mu- ger af beskatningen af finansiellekontrakter.lighed for skatteudskydelse ved anvendelse afrealisationsprincippet. Denne mulighed er umid-delbart ikke af så væsentlig en betydning, set iforhold til andre skatteudskydelsesmuligheder, atden bør medføre en så stor forskel.Hvis man mener, at den fortsat skal imødegås,kan man betinge realisationsprincippet af, at derikke er indgået modgående kontrakter. En sådanbetingelse kendes allerede i dag fra KGL § 30.Ønsker man tillige at sikre, at man derved ikkekommer uden om kildeartsbegrænsningen af tabpå aktier, kan man undtage finansielle kontraktervedrørende køb af aktier optaget til handel på re-gulerede markeder fra den generelle fradragsret.Vedrørende selskaber er der som udgangspunktfradragsret, så der er der som udgangs-punkt lig-hed. Der er dog fortsat forskel på beskatnings-tidspunktet. Henset til, at investeringer i finan-sielle kontrakter i vidt omfang kan svare til inve-stering i obligationer mv., samthenset til, at f.eks. valutaswaps kan være alterna-tiver til konkret omlægning af lån, bør man ogsåher overveje at ensarte reglerne.Side 54

Bemærkninger i høringssvar

Skattereglerne bør ikke have så stor indvirkningpå, hvad man vælger.Såfremt man ikke ændrer de uhensigtsmæssigeregler for beskatning af finansielle kontrakter(lagerprincippet og tabsbegrænsningen) finderVidencentret at det er relevant at ændre § 32, stk.2, 1. og 2. pkt. så den bringes i overensstemmel-se med praksis. Det er ligeledes relevant at udvi-de § 32, stk. 3, 1. pkt. til de i forslaget omfattedekontrakter.Ved reformuleringen burde man i så fald ogsåændre på ordlyden således at det klarere fremgår,at f.eks. fradrag i årets gevinster mv. efter stk. 2,er et fradrag, der antageligt mistes hvis det ikketages, mens fradrag i gevinster på aktier optagettil handel er fuldstændigt frivilligt. Anvendelsenaf ordet ”kan” i alle relationer understøtter ikke,at der er denne væsentlige forskel.

Det er korrekt, at tab på finansiellekontrakter, ikke kan fremføres, hvistabet kan modregnes i gevinst påkontrakter. Det er ligeledes korrekt,at den nu indførte adgang til atmodregne et tab på kontrakter, igevinst på aktier er valgfri for denskattepligtige. Den skattepligtigekan altså vælge ikke at modregnetabet i gevinst på aktier og i stedetfremføre tabet til senere indkomst-år. Denne valgfrihed skal ses isammenhæng med, at det kan inde-bære en skærpelse af beskatningen,hvis tabet modregnes i gevinst påaktier frem for i efterfølgende årsgevinst på kontrakter.Skatteministeriet finder ikke, at derer behov for en tydeliggørelse afdenne forskel, idet bemærkes, atdet udtrykkeligt af KGL § 32, stk.4, sidste punkt., fremgår, at tabkunkan fremføres til et senere indkomst-år, hvis det ikke kan rummes i skat-tepligtig nettogevinst på finansiellekontrakter i et tidligere indkomstår.

Bemærkninger i høringssvar

Ad. § 6, nr. 15Ændringen findes at være relevant.

Generelt

Endvidere bemærker Videncentret, at det bør af-klares, hvorledes samspillet er mellem ændrin-gerne af beskatningstidspunktet for personer vedForårspakke 2.0 og ændringerne af opgørelses-princippet for anskaffelsessummen ved L 112.Det bemærkes, at der er to forskellige ikrafttræ-delsestidspunkter.Eksempel 5 (forenklet):Et lån på 1 mio. i en fremmed valuta er optaget i2009. Valutakursen var kurs 4,5. Der var valgtlagerprincip, og da ultimokursen 2009 var 4,8,var der et tab på 300.000 kr. Den 15. januar2010 optages et lån på 1,5 mio. i samme frem-mede valuta ved en valutakurs på 5,1.Det forudsættes, at der er tale om et lån, der eromfattet af de tidligere regler om beregning afanskaffelsessummen efter gennemsnitsprincippet.For dette lån kan der ikke anvendes lagerprin-cip, men man fortsætter med at anvende lager-princippet for den gamle gæld. Ultimokursen2010 er 5,4.I relation til ikrafttrædelsen af FIFO-princippetog gæld-for-gæld/fordring-for-fordring ved L112 er det anført, at gælden anses for erhvervetden 26. marts 2010 til gennemsnitskursen.Kan det bekræftes at optagelsen af lånet den 15.januar 2010 og ikrafttrædelsesbestemmelsenmht. FIFO-princippet mv. betyder, at tabet på va-lutaen efter lagerprincippet på gælden fra 2009skal opgøres til et tab på 420.000 kr.?[((1.000.000×4,8 +1.500.000)/2.500.000×1.000.000) –(1.000.000×5,4)= -420.000.]Dvs. at optagelsen af lånet den 15. januar 2010påvirker den gennemsnitlige anskaffelsessumuanset at det kun er en del af lånet, der er omfat-

Bemærkninger i høringssvar

tet af lagerprincippet?Samt at tilsvarende gør sig gældende vedrørendefordringer omfattet af de tidligere regler for gen-nemsnitsprincip, hvor der er valgt lagerprincipfor fordringer erhvervet til og med 2009, menhvor der ikke kan vælges lagerprincip for for-dringer anskaffet fra og med 1. januar 2010.I den nuværende lovgivning er der i fusionsskat-telovens § 15 c, stk. l, sidste pkt., hjemmel til, atselskaber omfattet af EØS-aftalen har ret til atbeskatte sig efter § 15 d ved tilførsel af aktiverfra f.eks. norske og islandske selskabers danskefilial til et dansk selskab.Dette er i overensstemmelse med EØS-aftalen,som er underskrevet af både Norge ogDanmark. Aftalen giver i henhold til artikel 31personer og selskaber i Norge ret til etablering iEU på samme vilkår, som den enkelte medlems-stat tillader dets egne selskaber. EØS-aftalen in-deholder således et diskriminationsforbud vedetablering.Da C-41 1/03 (Sevic dommen) klart siger, at fu-sioner og andre selskabsomdannelser mellemudenlandske og nationale selskaber skal tilladesmed henvisning til netop den frie etableringsret,betyder det, at den foreslåede stramning af fusi-onsskattelovens § 15 c, stk. 1, l, sidste pkt. er istrid med EØS-aftalen.Derfor bør det sikres, at der fortsat kan ske be-skatning ved tilførsel af aktiver fra norske ogislandske selskabers danske filialer til danskeselskaber efter reglerne i fusionsskattelovens§ 15 d.PricewaterhouseCoopers har vedlagt en redegø-relse fra det norske advokatfirma Harboe & CoAS, hvori der også redegøres for, at den foreslå-ede stramning i Danmark vil være et brud på ret-ten til fri etablering, idet EØS-aftalen siger, atder ikke må gøres forskel mellem et norsk ellerdansk selskab, når der ønskes at tilføre aktiverbeliggende i Danmark til et dansk selskab, påsamme måde som der ikke må gøres forskel på ettysk eller dansk selskab, der ønsker at tilføredanske aktiver til et dansk selskab.De norske myndigheder arbejder nu med at til-

Organisationer

Advokatrådet

Bemærkninger i høringssvar

1.

2.

3.

4.

5.

Kommentar til bemærkninger

ATP

Danske Advo-

kater

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Dansk Aktio-

nærforening

Dansk Erhverv

Datatilsynet

DI

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Erhvervs- og

Selskabsstyrel-

sen, Center for

Kvalitet i Er-

hvervsregule-

ring

Finansrådet

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Kildeartsbegrænset modregningsadgang

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Foreningen af

Registrerede

Revisorer