Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Efter dette beslutningsforslag skal regeringen inden udgangen af 2011 fremsætte et lovforslag, der indebærer, at alle nyfødte børn i Danmark samt alle udlændinge, der tager ophold i Danmark, skal registreres i et centralt dna-profilregister. Som jeg forstår beslutningsforslaget, er det sådan, at denne registrering skal være obligatorisk. Virkningen af en sådan obligatorisk registrering vil med tiden blive, at alle herboende, eller i hvert fald alle med lovligt ophold til sidst vil være registreret i dna-registeret.

Beslutningsforslaget er til dels en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 236, som blev fremsat den 21. april 2010. Dog var det vistnok bl.a. tanken med det tidligere beslutningsforslag, at registrering af nyfødte kun skulle finde sted med forældrenes samtykke, og så var udlændinge, der tager ophold i Danmark, vist ikke omfattet af det.

Begrundelsen for det aktuelle beslutningsforslag er, at dna er et meget effektivt værktøj til dels at fælde gerningsmanden til en forbrydelse, dels at rense en uskyldig for mistanke. Forslagsstillerne har bl.a. henvist til en drabssag fra Herning, hvor en 48-årig mand sad varetægtsfængslet i ca. 3 uger, før en dna-test viste, at han ikke kunne være gerningsmanden. Efterfølgende fandt politiet ved hjælp af dna-spor frem til den person, som nu er dømt for det pågældende drab.

Som jeg startede med at sige ved førstebehandlingen af det tidligere beslutningsforslag, ønsker regeringen naturligvis at give politiet de bedst mulige betingelser for at efterforske forbrydelser. Derfor kan ideen om en obligatorisk dna-registrering jo umiddelbart lyde ganske besnærende. Som reglerne er i dag, kan politiet registrere dna fra personer, som har været sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på 1½-års fængsel eller derover, og derudover kan der ske en registrering af dna fra sigtede i visse sager om børnepornografisk materiale. Desuden kan politiet udtage dna-prøver fra personer, som selv ønsker at afgive dna for at rense sig for en mistanke, og mig bekendt benyttede politiet bl.a. den mulighed i den drabssag fra Herning, som jeg lige nævnte.

Obligatorisk dna-registrering som foreslået er med andre ord ikke nødvendigt for at kunne rense uskyldige for mistanke ved hjælp af dna; det er allerede en mulighed i dag. Derimod vil jeg ikke bestride, at obligatorisk dna-registrering i visse sager vil kunne hjælpe politiet til at fælde gerningsmanden. Så i den forstand er beslutningsforslaget som sagt besnærende.

Men jeg må også understrege, at der er væsentlige hensyn, som trækker i den modsatte retning. Det er afspejlet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Konventionen fastslår bl.a., at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og at myndighederne kun kan gøre indgreb i denne ret, hvis det er nødvendigt i et demokratisk samfund, f.eks. af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelser.

Så menneskerettighedskonventionen sætter altså nogle rammer for, hvor langt vi kan gå, og obligatorisk dna-registrering af alle nyfødte og udlændinge som foreslået vil efter alt at dømme være i strid med konventionens krav om respekt for privatlivet. Det kan man bl.a. udlede af en dom, som menneskerettighedsdomstolen afsagde den 4. december 2008. Baggrunden for den sag var, at man ved mistanke om et strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevare fingeraftryk, celleprøver og dna-profiler fra den sigtede, uafhængigt af hvor alvorlig den pågældende lovovertrædelse var, og uafhængigt af hvor gammel den sigtede var. Opbevaring af det materiale kunne desuden ske uden tidsbegrænsning, og der var kun begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efter en frifindelse eller en påtaleopgivelse.

Menneskerettighedsdomstolen fandt, at Storbritannien derved havde krænket menneskerettighedskonventionens bestemmelse om ret til respekt for privatlivet. Baggrunden for afgørelsen var bl.a., at man efter reglerne om tidsubegrænset opbevaring af dna-profiler fra personer, der havde været sigtet, men ikke dømt for noget strafbart, ikke havde ramt en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at opklare forbrydelser og så på den anden side hensynet til privatlivet. Derfor kan der næppe herske tvivl om, at en generel obligatorisk dna-registrering som foreslået er uforenelig med menneskerettighedskonventionen.

I Danmark gav menneskerettighedsdomstolens afgørelse i øvrigt anledning til en ændring af loven om det centrale dna-profilregister. I konsekvens af dommen gennemførte man en tidsfrist for, hvor længe der i dna-registeret må opbevares dna-profiler fra sigtede, men ikke dømte personer.

Lovændringen indebar nærmere bestemt, at dna-profiler fra sigtede nu skal slettes fra registeret, når der er forløbet 10 år fra frifindelse eller afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Som det forhåbentlig skinner igennem, har jeg sådan set stor forståelse for de gode intentioner, der ligger bag beslutningsforslaget, men selv om samfundets interesse i at opklare og forebygge kriminalitet naturligvis er et legitimt og tungtvejende hensyn, så må indgreb i private interesser ikke blive så vidtgående, at de kommer til at stå i et misforhold til det gode formål.

Det gælder ikke kun dna-registrering. Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet jo heller ikke optage fingeraftryk eller foretage telefonaflytninger af alle og enhver.

Så regeringen kan altså på den baggrund ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg var meget tilfreds med, hvad ministeren sagde, og jeg synes, det lød fornuftigt.

I den forbindelse har jeg et spørgsmål. Vi ved jo alle sammen, at vi står i nogle forhandlinger nu, hvor der skal forhandles om Danmarks økonomi, nemlig forhandlingerne om 2020-planen, og regeringen og Dansk Folkeparti har jo tradition for at handle. Der bliver givet lidt på værdierne, og så tager man lidt på økonomien. Og jeg noterede mig, at hr. Kristian Thulesen Dahl, som er finansordfører for Dansk Folkeparti, på et tidspunkt var ude at sige, at hvis hans parti skulle være med til at afskaffe efterlønnen, skulle de have noget igen. Det ville blive en samlet afvejning af, om de synes, de har fået nok. I den forbindelse blev bl.a. ønsket om grænsebomme fremsat.

Nu har vi tidligere set, at eksempelvis finansloven havde den pris, at den kriminelle lavalder skulle sænkes. Så vi har set de her handler tidligere. Derfor vil jeg bare spørge: Kan ministeren afvise, at man fra regeringens side vil gå ind på, at prisen for at få Dansk Folkeparti til at ville afskaffe efterlønnen er, at Danmark nu skal kendes som det land, hvor man bliver mødt med grænsebomme, når man kommer, og hvor man i øvrigt skal afgive et kindskrab, når man sidder i Øresundstoget og kører over broen?

Ministeren.

Det er jo altid interessant med politiske forhandlinger. Og endnu mere interessant ville det jo være, hvis de forhandlinger altid blev ført fra Folketingets talerstol. Sådan er det imidlertid ikke, og nu er det sådan, at Socialdemokratiet selv deltager i de forhandlinger, som finder sted i øjeblikket, og derfor går jeg også ud fra, at Socialdemokratiet følger med i forhandlingernes forløb.

Det, fru Karen Hækkerup nævner, er altså mig bekendt ikke noget, der har været rejst i forhandlingerne, men jeg sidder heller ikke direkte med i forhandlingerne, så meget kan jo være sket. Men med hensyn til den konkrete sag vil jeg bare sige, at regeringen har den holdning, som jeg har tilkendegivet, til det her forslag, og det ændrer sig jo ikke ved, at der føres forhandlinger.

Som jeg nævnte, har vi en konvention her, som under alle omstændigheder stiller sig i vejen for, hvor langt man ville kunne gå i retning af at lave sådanne registreringer. Det er helt bortset fra, at det er meget dyrt, så det ville jo også stride imod behovet for at reducere de offentlige udgifter.

Fru Karen Hækkerup.

Jo, men da man sænkede den kriminelle lavalder, gjorde man det jo også, på trods af at FN frarådede at gøre det, og så fandt man alligevel en løsning. Så regeringen og Dansk Folkeparti er jo kendt for at finde løsninger, hvor man fifler lidt og hiver lidt i hjørnerne, og så finder man en måde, hvor Dansk Folkeparti og regeringen i fællesskab kan blive enige. Jeg forstod ministerens svar sådan, at ministeren faktisk ikke vil give en garanti for, at en af de betalinger, man ville være villig til at give Dansk Folkeparti for at få Dansk Folkeparti til at lægge stemmer til afskaffelse af efterlønnen, ikke godt kunne være, at vi eksempelvis skal til at have dna-register i Danmark. Det var sådan, jeg hørte ministeren; der er ikke nogen garanti for, at det her ikke kan være en del af prisen.

Ministeren.

Jeg kan høre, at fru Karen Hækkerup hører ting, som ikke bliver sagt. Jeg vil ikke ligefrem påstå, at fru Karen Hækkerup hører stemmer, men i hvert fald ting, som ikke bliver sagt. Jeg har jo forklaret, hvordan regeringen ser på det her. Vi kan ikke gå ind og gennemføre noget, som er i strid med konventioner. Det gjaldt i øvrigt ikke sænkelsen af den kriminelle lavalder; det er ikke i strid med nogen internationale aftaler.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg kan ikke lade være med lige at starte med at sige til den spørger, der var på før: Jamen det ville da også være forfærdeligt, hvis vi ud over at sænke den kriminelle lavalder og genindføre grænsekontrollen sikrede, at der kom et dna-register. Det ville da være helt forfærdeligt, hvis det skete, hvad? Eller kunne det i virkeligheden være meget fornuftigt? Kunne man ikke tænke sig, at det kunne være meget fornuftigt at gennemføre de tre ting? En af dem er jo så er blevet gennemført.

Nu nævner justitsministeren, at der vil være et problem i forhold til en konvention og Domstolen, hvis man skulle gennemføre det her forslag. Men det er jo sådan med PKU-registeret, hvor nyfødte bliver optaget ved fødslen, at det er en frivillig foreteelse. Derfor vil jeg spørge justitsministeren: Ville det egentlig ikke være i orden i forhold til den dom og den konvention, som ministeren nævner, at man udvidede dna-registeret ved at optage dem, der frivilligt gerne vil indgå i det, altså nyfødte og udlændinge, der kommer til landet?

Ministeren.

Nu skal man jo passe på med, hvad man siger fra Folketingets talerstol, hvis man ikke er sikker på det. Men det er klart, at der er forskel på obligatorisk registrering og så registreringer, som man frivilligt indlader sig på. Men en nærmere belysning af det sådan rent juridisk vil jeg bede om bliver foretaget under udvalgsbehandlingen.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg vil lige tilføjende sige, at det tror jeg også vi skal få gjort, fordi det, som domstolene udtaler sig om, er vel det forhold, at en sigtet har været ked af, i og med at vedkommende ikke har været dømt, at være optaget i registeret, og derfor har man så lavet den regel om, at man skal slette de pågældende efter 10 år. Men det er jo ikke på samme måde i forhold til domfældte eller på samme måde i forhold til dem, der frivilligt lader sig optage i det her register.

I Dansk Folkeparti ser vi nogle store fordele, ved at lade f.eks. alle nyfødte være optaget i registeret også på frivillig basis, for det betyder jo, at man kan udelukke dem, der er optaget i registeret, hvis de er uskyldige, fra kriminelle handlinger, og i og med at relativt mange formentlig vil være i et sådant register, vil man meget nemt kunne udelukke rigtig mange i en given sag om voldtægt eller drab, der har fundet sted.

På samme måde, hvis der f.eks. er tale om en naturkatastrofe som tsunamien i Thailand i sin tid og andre steder, kan man også på forhånd meget hurtigt udelukke en hel masse mennesker fra at være dem, der er omkommet i den givne situation. Så der er altså store fordele og besparelser at hente for samfundet, hvis man kunne gennemføre det her forslag også på frivillig basis.

Ministeren.

Jeg tror under alle omstændigheder, at der vil være en række momenter, der vil indgå i en sådan samlet vurdering af, hvornår sådan nogle registre er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser eller ikke er det. Nu har jeg forstået det her beslutningsforslag således, at det angår en obligatorisk registrering, og det er det, jeg har forholdt mig til.

Tak til ministeren. Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Vi har i Venstre, havde jeg nær sagt, naturligvis den opfattelse, at politi og anklagemyndighed skal have tidssvarende og bedst mulige inden for rimelighedens grænser virkemidler og hjemler til at kunne opklare forbrydelser, og for svære forbrydelser, hård kriminalitet, skal man naturligvis være indstillet på at give inden for retssamfundets rammer nødvendige, vidtgående beføjelser.

Men lad mig sige det med det samme. Det her forslag kan vi ikke støtte. Vi må sige, at Dansk Folkepartis tanker om, at regeringen skal pålægges at komme med et forslag, som medfører, at alle nyfødte børn i Danmark og alle udlændinge, som tager ophold her i landet, skal registreres i et centralt dna-profil-register, med henblik på at en sådan dna-profil vil afsløre gerningsmanden til en forbrydelse og rense uskyldige for mistanke, synes vi simpelt hen er for stort et apparat at etablere i forhold til det problem, i de enkelte tilfælde ganske alvorlige problemer, men dog i den store samme sammenhæng et relativt begrænset i antal, som forslaget tager sigte på at løse. Der er ganske enkelt for os at se ikke proportionalitet i det her forslag. Det er en genfremsættelse fra april 2010, og der sagde vi også nej til forslaget.

Det er jo i forvejen sådan, at politiet efter de nuværende regler kan udtage og opbevare en dna-prøve fra en person, som selv ønsker at afgive en sådan prøve med henblik på at rense sig fra en mistanke. Vi ved også jævnfør ministerens netop afgivne redegørelse her fra talerstolen, at der er problemer i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende den enkelte persons ret til privatliv. Der er domsafsigelser fra Storbritannien, som giver baggrund for at hævde og fastholde, at her er et problem.

Endelig må vi sige, at der vel ved ethvert register og særlig sådan et som det her er ganske principielle spørgsmål og overvejelser omkring afgrænsningen af det, opbevaringen af det, den tid, hvori materialet skal opbevares, hvem der har tilgang til oplysningerne. Det vil jo på sigt og i de forkerte hænder være helt fantastisk værdifulde oplysninger, og i de forkerte hænder også frygtelige oplysninger, som man kan forestille sig kan bruges til mange forfærdelige ting. Der er ingen grund til, når ikke der er et berettiget behov, at løbe sådan en risiko. Hvor mange alvorlige forbrydelser i det her land er det, der ikke bliver opklaret? I hvert fald på sigt bliver jo de 99,9 pct. opklaret alle sammen. Så hvad er det egentlig for et problem, vi taler om? Dertil skal vi så lægge, at det vil koste meget, meget store beløb at etablere et sådant register og hertil årlige udgifter også af betragtelig størrelse, penge, som kunne være brugt til mange andre ting, til uddannelse, til sociale formål, til kriminalitetsforebyggelse osv.

Alt det fører altså til, at vi bliver nødt til at sige til Dansk Folkeparti, at vi ikke synes, at der er proportionalitet i det, og vi må, som vi har gjort tidligere, sige nej tak til forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karen Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er jeg meget tryg ved. Jeg ville heller ikke synes, det var særlig liberalt, hvis vi i Danmark skulle have et dna-politi, der skulle stå side om side med grænsebommene og udtage kindskrap ved den tyske grænse eller ved Øresundstoget. Det havde set mystisk ud, hvis man på den måde havde sagt, at alle udlændinge, der kommer ind i landet, skulle aflevere en dna-prøve. Så jeg er sådan set meget tilfreds med, at Venstre ikke vil være med til, at turister og andre godtfolk, der har lyst til at besøge vores land, skal aflevere kindskrab på vejen ind.

Jeg vil gerne spørge til det med økonomien, for Venstres ordfører nævner, at det jo vil koste mange penge at etablere et system som det her. Hvor mange penge præcis taler vi egentlig om?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, som man siger, når man ikke rigtig ved, hvad man skal svare. Jeg kan ikke svare præcis på spørgsmålet om, hvor mange penge det er. Jeg har hørt, at beløbet løseligt er i milliardklassen, men det er selvfølgelig også et spørgsmål om afgrænsning, altså hvor meget drift man indregner, og i hvor mange år frem. Jeg ved det ikke, men det, jeg i hvert fald har fået at vide og har erfaret igennem de dokumenter, jeg har læst i forbindelse med det her problems behandling og det her forslags behandling, er, at det er meget, meget store beløb, og at det er vedvarende beløb, altså år efter år. Ud over de principielle problemer omkring afgrænsning og bevaring af registeroplysninger må jeg altså for mit eget vedkommende sige, at jeg i den situation, vi står i, synes, at det er problematisk at begynde at overveje at disponere så mange midler til et så snævert område som det her, når landet fattes penge.

Fru Karen Hækkerup.

Så kan man jo begynde at regne baglæns. Hvor mange års mindre efterløn skal der være råd til, hvis vi skal have det her dna-register? Men det er selvfølgelig nogle forhandlinger, der ligger internt mellem V og K og Dansk Folkeparti, så jeg siger bare tak for besvarelsen.

Giver det anledning til flere bemærkninger fra ordføreren?

Selv tak.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg kan ikke lade være med lige at sige til den spørger, der var før, at det jo er sådan, som der også står i forslaget, at man allerede i dag, når der fødes børn i Danmark, tager en blodprøve. Der kan være nogle enkelte forældre, der siger, at det vil de ikke, men stort set alle børn tager man en blodprøve fra, og derfor er det jo ikke dyrere end som så. Det vil jo ikke være dyrere, end det er allerede i dag, når man optager de her prøver til PKU-registeret. Det eneste, der skal ske, er enten at konvertere den pågældende prøve til dna-registeret eller at tage en ekstra blodprøve, når nu den her lægevogn er inde, i forbindelse med at der er født et barn. Så det er ikke så uoverstigeligt.

Men jeg vil godt spørge hr. Kim Andersen: Når hr. Kim Andersen siger, at 99,9 pct. af alle alvorlige forbrydelser i Danmark bliver opklaret, hvor har hr. Kim Andersen så det tal fra? Det er i hvert fald ikke det tal, jeg kender.

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at vi er enige om, at det beslutningsforslag, vi har til behandling nu, B 128, taler om, at alle nyfødte børn og alle udlændinge, der kommer til Danmark og tager ophold her, skal indgå i et sådant register. Det er jo altså noget andet end et frivilligt register for blodprøver fra nyfødte. Det håber jeg vi er enige om. Den fuldstændige decimalprocentsats for opklaring af alvorlige forbrydelser er jeg sikker på at vi kan finde i en årbog eller en årsrapport fra domstolene eller fra Rigspolitiet. Er jeg kommet til at huske en decimal forkert, skal jeg på forhånd beklage. Men jeg tror, at det tal, jeg angav, er meget retningsgivende for det, der er virkeligheden med hensyn til det spørgsmål, vi her drøfter.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror, at vi tager spørgsmål om den tekniske udformning af PKU-registeret osv. op senere i debatten, men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er nogen uoverstigelig omkostning at tage den ekstra blodprøve eller at lave den konvertering, som vi taler om her.

Men det andet spørgsmål handler jo om opklaringsprocenter, og jeg tror, at hr. Kim Andersen er opmærksom på, at opklaringsprocenterne her i landet er forbavsende små. De ligger samlet set på ca. 20 pct. og derunder for forbrydelser begået i Danmark. Så kan man selvfølgelig diskutere, om de alvorligere forbrydelser i højere grad bliver opklaret end de mindre alvorlige. Jeg ved ikke, om et indbrud ikke er særlig alvorligt. Jeg synes, det er alvorligt nok at få gennemrodet sine ting og frastjålet de kære ejendele, man har. Det er alvorligt nok, jeg vil sige, at det er en alvorlig forbrydelse. Men de bliver jo i hvert fald opklaret i et ekstremt lille omfang, og hvis man kunne tage en dna-prøve af de f.eks. østeuropæiske kriminelle, der er kommet til Danmark, så ville man kunne opklare et meget stort antal indbrud, i og med at de står bag meget indbrudskriminalitet i Danmark, i serier, som det er tilfældet.

Når det angår drab, og når det angår voldtægt, er opklaringsprocenterne klart bedre end de 20 pct., men de er ikke på 99,9 pct., slet ikke. Og det er derfor, jeg siger, at i forholdet mellem de forskellige forbrydelser har hr. Kim Andersen ret i, at der samlet set er flere af de drab og voldtægter, vi taler om, der bliver opklaret, men det er jo langtfra alle, og det er derfor, at det her forslag er yderst relevant, både når det gælder f.eks. indbrud, og når det gælder drab og voldtægt.

Ordføreren.

Tak. Når hr. Peter Skaarup nævner omkostningerne ved PKU-prøvetagning af nyfødte, er vi nødt til at blive enige om, at der er tale om en frivillig ordning. Det, der bliver lagt op til her i beslutningsforslaget, er en obligatorisk ordning. Det er rent principielt to forskellige ting i den her sammenhæng.

Så bliver jeg også nødt til at fastholde, at når hr. Peter Skaarup siger, at det langtfra er alle alvorlige forbrydelser, der bliver opklaret, og jeg siger, at det er meget få alvorlige forbrydelser, der ikke bliver opklaret, så tror jeg lidt, det er diskussionen om, om vandglasset er halvt fuldt eller halvt tomt; det er lidt den tilgang til problemstillingen, der er. Min tilgang er, at når vi taler om drab, om grov vold og om voldtægter, er det meget få af disse forbrydelser, der i Danmark ikke på et eller andet tidspunkt bliver opklaret. Det var det, jeg sagde, og det fastholder jeg.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Det er kun for at give Venstres ordfører en chance, for der er jo meget, der skal svares på, og spørgsmålene kan være brede. Der er et enkelt element i hr. Peter Skaarups spørgsmål, der ikke blev reflekteret så meget over, og det synes jeg at hr. Kim Andersen måske lige skulle have lejligheden til at gøre. Det var i forhold til, at hr. Peter Skaarup siger, at man nu har blodprøverne i forvejen, altså at dem tager man i forvejen, osv., så det vel ikke kan være mange basseører, vi taler om, i forhold til hvis man skal sidde og lave en dna-screening og -kode.

Kan jeg ikke få hr. Kim Andersen til at bekræfte, at én ting er, at man har en bloddråbe liggende, men at noget helt andet er, hvis man skal til at lave en analyse af den bloddråbe for at finde en dna-streng og dermed en dna-kode, der gør den pågældende person identificerbar? Sidst jeg hørte et tal, mener jeg, at det lå på 1.200 kr. pr. prøve at skulle lave det her, og ganget op med antal borgere her i landet begynder det vel alligevel at nærme sig nogle penge, der udgør et anseligt beløb. Jeg vil bare lige have Venstres ordfører til at bekræfte, at det er i den retning, vi taler, altså at det ikke er gratis.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde i min ordførertale, er det ikke gratis, og det bliver til rigtig mange penge, når vi ganger op med det antal, vi nu skal gange med, når vi snakker om alle nyfødte børn og alle udlændinge, der tager ophold her i landet. Der er jo forskel på, om man tager en blodprøve til det såkaldte PKU-register, eller om man skal lave en prøve med en efterfølgende analyse til et dna-register. Der er – det er fuldstændig rigtigt – en helt markant forskel, og det tror jeg i og for sig også at hr. Peter Skaarup er udmærket klar over.

Derfor er det en selvstændig problemstilling i forbindelse med behandlingen af det her forslag, at vi taler om så ustyrlig mange penge, som det i virkeligheden er. Og jeg må indrømme, at det er lidt overraskende for mig, at man kan tage så let på et forslag, der involverer så mange penge i en tid, hvor landet fattes midler, og hvor der er så mange andre formål, vi kunne anvende dem fornuftigt til, hvis vi i øvrigt havde dem, f.eks. uddannelse og sociale formål.

Jeg kan ikke se, at der er flere, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Karen Hækkerup, ordfører for Socialdemokraterne.

Det er ikke hver dag, der sådan fremsættes forslag i Folketinget, som, hvis man vedtager dem, med et snuptag vil komme til at betyde, at der er en udskrivning på omkring 1 mia. kr. Det hører da bestemt til sjældenhederne. Vi kan jo så sige – for at blive i den polemik, der lige var omkring, hvor mange børn der bliver født, og hvad det koster at lave de her blodprøver og lave en analyse – at hvis man sådan skal se det fra regeringens synspunkt, så er der jo det ene lyspunkt ved det, at efter at regeringen har indført brugerbetaling på barnløshed, falder fødselstallet i Danmark. Så man kunne selvfølgelig spare lidt der.

Jeg skal selvfølgelig på vegne af Socialdemokraterne afvise det her forslag. Vi går ikke ind for, at der skal være et dna-register for alle nyfødte, og vi går ikke ind for, at udlændinge, der krydser vores grænse, uanset hvordan de kommer hertil, skal aflevere et kindskrab på vejen ind over grænsen. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man på den måde vil have, at vi alle sammen skal være i et dna-register.

Egentlig tror jeg, man kan sige, at der er mange tilgange til det. Er man bange for at være i et dna-register, eller skal man kun være der, hvis man er mistænkt? Der er nogle, der ville sige, at hvorfor lave et system, som Erich Honecker ville have været ellevild for at få indført. Andre vil sige: Hvorfor skal vi ikke bare sige, at så lang tid, man ikke har gjort noget, er man uskyldig, og så er man ikke mistænkt for noget? Og så har vi i øvrigt nogle regler, der gør, at hvis man er mistænkt, kan man blive undersøgt, og så kommer man også i et register.

Det, jeg synes er vigtigt ved det her, er, at et dna-register jo ikke vil forhindre forbrydelserne i at ske. Det vil selvfølgelig gøre, at nogle forbrydelser vil være lettere og hurtigere at få opklaret, men forbrydelser ville jo trods alt ske alligevel. Og så er der det med, at det koster 1 mia. kr. Det synes jeg er mange penge, og jeg synes ikke, det er særlig liberalt, at man fremsætter forslag om, at vi skal have et samfund, hvor de ved at krydse grænsen også samtidig skal aflevere en dna-prøve for at komme ind i vores land. Så alt i alt kan jeg bare sige, at Socialdemokraterne ikke støtter forslaget.

Hr. Peter Skaarup nævnte før, at der er en lav opklaringsprocent, og at eksempelvis indbrud ikke særlig tit bliver opklaret. Det er jeg meget, meget enig med Dansk Folkeparti i er et kæmpeproblem, for de mennesker, der bliver udsat for indbrud, bliver udsat for nogle alvorlige forbrydelser, og de mister en del af den elementære tryghed, der skal være om, at man kan være sikker i sit hjem. Men når mange af indbruddene ikke bliver opklaret, skyldes det jo eksempelvis, at der ikke findes dna, altså at der ikke efterlades dna. For findes der dna, så fanger man jo også tit de forbrydere, der er, eftersom det ganske ofte er de samme, der tager rundt og begår rigtig mange indbrud. Nogle gange, når man så finder et dna, der kan knyttes til en af indbrudstyvene, har man lige pludselig fået løst 16 eller 20 sager. Så det med, at sagerne ikke bliver opklaret, handler ikke om, at der ikke er dna-prøver, men at der simpelt hen ikke findes dna på de gerningssteder.

Så vil jeg sige om østeuropæiske kriminelle, som hr. Peter Skaarup også nævnte, at det ville være rart, hvis vi kunne tage blodprøver på dem. Det er jeg da sådan set enig i, men jeg ved ikke, om man forestiller sig, at man skulle lave en kø nede ved grænsen, hvor der stod »Østeuropæiske kriminelle«, og så skal de holde i den bilkø, og så kan de få taget en prøve. Det er jo sådan i dag, at hvis man er mistænkt for noget, kan man godt få taget en prøve, også selv om man kommer fra Østeuropa, og også selv om man er kriminel. Så det betyder jo altså ikke, at hvis vi afviser det her forslag, er der ikke nogen østeuropæiske kriminelle, der kan fanges. Det kan de godt, og det gør politiet heldigvis også i stigende grad, når der kommer folk til landet, som kommer hertil for at begå kriminalitet.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, at fru Karen Hækkerup bevæger sig meget let hen over forslaget. Det er, som om man har siddet i den socialdemokratiske gruppe og nærmest gjort lidt nar af, at nogle overhovedet kunne finde på at fremsætte sådan et forslag. Og så kommer der nogle ting som f.eks.: Jamen det stopper ikke kriminalitet, der bliver ikke færre kriminelle handlinger, fordi man indfører et dna-register.

Der må jeg altså bare sige, at jeg er helt overbevist om, at der bliver færre kriminelle handlinger. Prøv nu at tage f.eks. Amagersagen. Amagermanden er en 45-årig mand, der over tid har begået både drab og voldtægter. Hvis han var blevet taget på et tidligt tidspunkt via et dna-register, ville man have kunnet redde de mange mennesker, de mange ofre, der har været i kølvandet på den Amagermands kriminalitet. Det er for mig et rigtig godt argument for at indføre et dna-register, der rækker lidt længere ud end det, vi har nu.

Derfor vil jeg spørge fru Karen Hækkerup, om ikke Socialdemokraterne, uanset at man så ikke lige går ind for det her forslag, kunne være med på, at man udvider dna-registeret yderligere i forhold til det, det er nu. For gør man det, vil man kunne stoppe kriminalitet, og så vil man faktisk kunne forhindre kriminalitet. Det viser al erfaring.

Ordføreren.

Som ministeren også redegjorde for, skal vi bevæge os inden for de grænser, der er i forhold til menneskerettighedskonventionen. Og der har vi, tror jeg, lagt os på maksimum af, hvad man kan, i forhold til hvordan vi opbevarer dna herhjemme. Så jeg tror ikke, at det er muligt at udvide det yderligere.

Så vil jeg sige om Amagermanden, at det jo er en forfærdelig tragisk sag. Men når Dansk Folkepartis ordfører siger, at man ville kunne have forhindret ny kriminalitet, så havde det jo kun været en sandhed, for så vidt man havde puttet Amagermanden i fængsel første gang, og at han så var blevet løsladt og aldrig mere havde begået kriminalitet. Det kan jo godt være, at nogle kriminelle ikke ville holde op med at begå kriminalitet, selv om de havde været i fængsel. Dermed kan man jo ikke nødvendigvis sige, at der ikke ville være kommet ofre. Men det er da klart, at eksempelvis sådan en sag som den om Amagermanden ville være blevet løst meget hurtigere. Det siger sig selv.

Men når man skal veje alting op for og imod og over for hinanden – skal vi bruge en milliard, skal vi registrere alle danskere, skal vi på den galej; og hvad er der på plussiden, og hvad er der på den negative side? – så må jeg sige, at det altså er en klar afvisning fra os.

Der var endnu en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Men det var da rart, at fru Karen Hækkerup trods alt erkendte, at det, der blev sagt i ordførertalen, ikke var korrekt. For det er nemlig rigtigt, som fru Karen Hækkerup siger, at kunne man have fængslet Amagermanden og andre serieforbrydere, vi kender til her i landet, på et tidligt tidspunkt, ville vi også forhindre, at de begik ny kriminalitet. Medmindre man gør, som Socialdemokraterne og SF og Enhedslisten og De Radikale ofte vil, nemlig laver nogle meget korte fængselsstraffe, der gør, at forbryderne bliver løsladt igen hurtigt. Det er selvfølgelig en mulighed, som jeg ikke håber fru Karen Hækkerup støtter.

Man jeg synes bare, at man skal tage det mere seriøst hos Socialdemokratiet end at holde nogle små rundbordsdiskussioner og latterliggøre et forslag, der faktisk har til hensigt at hjælpe ofre, ved at der bliver begået mindre kriminalitet i Danmark. Der må det jo være vores opgave her i Folketinget, når vi er samlet for at diskutere forskellige forslag, at stille os på den lovlydige del af befolkningens side, som er trætte af kriminalitet, og som er trætte af overfald, og vi skal være imod dem, der rent faktisk begår kriminaliteten. Der vil dna-registeret hjælpe os.

Jeg vil bare lige minde om, at der er 1 minuts taletid i de korte bemærkninger.

Så er det ordføreren.

Jeg er egentlig personligt ikke så forskrækket over dna-registre, men jeg ved, at der er rigtig mange lovlydige borgere, som hr. Peter Skaarup gerne vil tale på vegne af, der gerne vil have sig frabedt at skulle i noget som helst register, så lang tid de ikke har gjort noget som helst forkert. Den debat synes jeg da også må følge med, når man diskuterer, om vi alle sammen skal være i et dna-register.

Der vil være nogle, der ligesom jeg har det forholdsvis afslappet med det, og som har tillid til, at det nok skal gå. Og så vil der være andre, der vil sige: Det vil jeg simpelt hen aldrig nogen sinde finde mig i.

Jeg synes, vi må sige, at taler man om at indføre et dna-register, som vi alle sammen skal være i, er det en så principiel debat, at skal man nogen sinde nå derhen – det kan da godt være, at Danmark er der om 50 år – så kræver det, at det er en debat, man har taget, og at der er nogenlunde enighed i befolkningen om at det er den rigtige vej at gå. Der synes jeg bare slet ikke vi er lige nu, og jeg synes ikke, at jeg kan finde grundlaget for at skulle indføre det her dna-register for os alle sammen. Jeg synes også, det er usmageligt, at alle udlændinge, der krydser vores grænse, skal afgive en dna-prøve. Jeg forstår heller ikke, hvor Dansk Folkeparti vil finde den ene milliard kroner, som det her åbenbart koster. Jeg synes også, vi skal passe på med at kaste os ud i nogle regler, hvor vi bryder med menneskerettighedskonventionen.

Jeg må ærlig talt sige, at når jeg vejer det hele op, for og imod, så er det rigtigt. Og når hr. Peter Skaarup nævner Amagermanden, har hr. Peter Skaarup ret i, at lige præcis i den sag ville man have kunnet pågribe gerningsmanden tidligere. Men det havde stadig væk krævet, at den første forbrydelse var blevet udført, og at man havde fået et dna-spor. Ellers havde man jo ikke kunnet fange ham.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF – Socialistisk Folkeparti – som ordfører.

Der er ingen tvivl om, at dna-profiler er et utrolig vigtigt værktøj for politiet. Det har virkelig vundet indpas, og det medvirker også til opklaringen af rigtig mange forbrydelser. Man kan da godt se nytten af det register, som hr. Peter Skaarup og Dansk Folkeparti foreslår. Umiddelbart har jeg personligt svært ved at se kriminaliseringen af alle mennesker ved at placere dem i et dna-register. Vi er i forvejen placeret i et cpr-register, hvor der også indgår en masse personlige oplysninger. Det her register vil jo i så fald kun blive anvendt, når man har et spor, som bliver koblet med noget kriminelt, der er foregået på et gerningssted. Man skal bare sørge for, at det bevismæssigt ikke står alene, så man også er sikker på, at man har fat i den rigtige gerningsmand.

Men når det så er sagt, vil jeg sige, er der faldet en dom ved Menneskerettighedsdomstolen, og det har betydet, at vi i Danmark har måttet ændre på vores lovgivning. Vi har i SF stor respekt for konventioner og menneskerettigheder, derfor retter vi os selvfølgelig efter det, og jeg bliver nødt til at sige til hr. Peter Skaarup, at det her forslag jo ikke bliver lovligt af, at Dansk Folkeparti fremsætter det snart i den ene sammenhæng og snart i den anden sammenhæng. Jeg tror, vi har haft et frivilligt register, og jeg har også set, at Dansk Folkeparti har været ude i pressen og foreslå, at drengebørn og udlændinge skal registreres, og nu kommer så det her forslag. Der ligger en dom fra menneskerettighedsdomstolen på det her område, og det bliver vi naturligvis nødt til at rette os efter.

Så er der prisen på den her sag, som vi har diskuteret. På et tidspunkt var jeg i praktik hos politiet og var med ude at følge deres indbrudspatrulje sådan en sommer, og der fik jeg i hvert fald oplyst, at en prøve koster 5.000 kr. Det er jo også en sum penge, når vi så skal begynde at regne det sammen med, hvor mange danskere der er, og alle de udlændinge, som efterhånden gæster vores land og som arbejder i vores land. Det kunne godt gå hen at komme til at koste nogle penge, og jeg kan ikke se heller, at Dansk Folkeparti anviser nogen finansiering i præcis det her forslag.

Så SF må sige nej tak til det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde faktisk en rigtig ting, synes jeg, i ordførertalen, og den rigtige ting var, at det her register kun vil blive anvendt i tilfælde af, at der begås kriminalitet. Det er jo lige præcis det helt essentielle ved forslaget. Derfor kan fru Karina Lorentzen Dehnhardt også sagtens sige til de øvrige venner i SF, at de ikke behøver at være så bekymrede for det her, ligesom en stor del af den danske befolkning heller ikke er bekymret for det, for hver gang man spørger danskerne, om de synes, det er en god idé, er der et stort flertal, der faktisk synes, det er en god idé for at forhindre kriminalitet.

Men når det kun bliver brugt i de tilfælde, hvad er problemet så? Altså, hvis man har rent mel i posen, hvad er problemet så med at stå i et sådant register? Det er egentlig mit spørgsmål. Og når vi så er blevet ved med at fremsætte dette forslag, er det jo, fordi vi kan se et behov for at opklare f.eks. indbrudskriminalitet, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv har oplevet. Der er der et behov for at gøre noget, og prisen er faldende. Den teknologiske udvikling går stærkt.

Ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, der er noget problem for hr. Peter Skaarup ved at stå i et sådant register, og jeg ville heller ikke have noget imod det, men der findes personer, som vil synes, det er et indgreb i deres personlige frihed. Og vi skal jo i hvert fald altid som politikere også tænke lidt over, hvad konsekvenserne af det her kan blive i fremtiden, hvad det kan bruges til, og hvilke sammenhænge det kan indgå i fremover.

Jeg tror, det i dag vil være svært at stå her på talerstolen og vurdere, hvad det her kan føre med sig, og der synes jeg jo, det er interessant, at Enhedslisten har et forslag her senere i dag om et frihedsråd, som ligesom skal rådgive politikerne i forhold til indgreb i frihedsrettighederne. Der findes borgere, som vil have noget imod det her, og der skal være en balance i forhold til indgrebet i den personlige frihed. Nu er der jo netop faldet en dom på det her område, og det synes jeg at vi skal respektere. Vi skal vise respekt for konventionerne og for menneskerettighedsdomme.

Hr. Peter Skaarup.

Nu kan man jo altid diskutere, om den dom er en, vi skal lade os tyrannisere af og sige: Sådan skal vi bare gøre. Folketinget har så engang vedtaget, at det vil man gøre. Det vil sige, at man ikke må gemme de her prøver fra sigtede længere end 10 år, og det er så også fint nok. Men det, jeg vil spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt om, er, at hvis man nu forestillede sig, at det var frivilligt, kunne fru Karina Lorentzen Dehnhardt så finde nogen fornuftige argumenter imod et dna-register? For en domstol vil jo formentlig ikke på nogen måder kunne gø af, at man frivilligt går ind og lader sig registrere, ligesom man gør med de nyfødte i PKU-registeret i dag. Der kommer en vogn forbi, og man spørger forældrene, om man kan tage en blodprøve, så pågældende kan indgå i det her register, og det har så nogle fordele, og det bliver forklaret. Der vil de fleste forældre sige: Jamen selvfølgelig. Sådan vil det formentlig også være, hvis der blev spurgt, om man ville lade den prøve være en del af et dna-register, for de fleste mennesker vil også sige: Jamen min lille nyfødte kommer aldrig ud i noget kriminalitet. Derfor vil det være fornuftigt at lade den pågældende være fri for at blive mistænkt i nogen som helst sager.

Ordføreren.

Frivillighed er selvfølgelig én ting, men man kan så diskutere, hvad det så kan bruges til, når det alligevel ikke bliver et fuldstændig dna-register. Man kan sige, at der selvfølgelig står nogle, som man ville kunne anvende i nogle sammenhænge. Jeg vil da også forvente, at borgerne i en eller anden udstrækning, når de fylder 18 år og selv overtager myndighedsansvaret, skulle tage stilling til, om de fortsat vil være i sådan et register, men jeg kan da ikke forestille mig, at alle de udlændinge, der kommer til Danmark, så vil lade sig registrere i sådan et register.

Jeg synes, der er en udmærket balance i, at vi fortsætter på den måde, vi har gjort, og jeg glæder mig ved, at vi trods alt i Danmark er rigtig, rigtig gode til at opklare de allerallergroveste forbrydelser. Danmark har en meget høj og flot procentrate, når det gælder opklaringen af f.eks. mord, og det tror jeg bl.a. – i hvert fald hvis man læser Bent Isagers bog – har noget at gøre med, at vi f.eks. anvender dna-profiler og har et cpr-register, så vi til enhver tid ved, hvor borgerne bor henne, og det er jeg sådan set ret tryg ved.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti.

Der er som nævnt tale om en genfremsættelse, og derfor vil det, jeg siger, formentlig også af mange blive opfattet som værende en genfremsættelse af de synspunkter, jeg tidligere har fremsat, nemlig at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget her. Vi anerkender fuldt ud, at der kan være en række fordele forbundet med at have et altomfattende dna-register – det er der sådan set ikke nogen tvivl om. Jeg hører også de argumenter, der bliver ført for, hvad et sådant register ville kunne bruges til, hvordan det kan lette nogle ting. Det er sådan set argumenter, der er rigtige nok, og der er egentlig ikke sagt noget forkert i den sammenhæng, men det, der bare gør sig gældende, er, at der ikke kun er fordele ved det, der er også en række ulemper. Og der er man så nødt til at veje fordele og ulemper op imod hinanden og se, hvor man så lander henne. Og der lander vi altså fra konservativ side der, hvor vi siger, at vi ikke kan støtte et sådant forslag. Vi er tilfreds med den ordning, vi har i dag, hvor man kan gøre sig fortjent til at komme i et sådant register ved at påkalde sig myndighedernes opmærksomhed på den ene eller anden måde, men alle andre skal ikke i.

Vi har det såkaldte PKU-register over alle nyfødte igennem de sidste mange, mange år, hvor de har afleveret en dråbe blod, men det er jo et spørgsmål om, at det er et register, hvor der ligger en bloddråbe og ikke en dna-profil. Det at skulle lave alle de bloddråber om til dna-profiler vil jo koste svimlende formuer.

Det andet, man skal huske på, er, at der måske er nogen, der sidder og tænker: Joh, men hvad nu, hvis man har en eller anden sag, hvor det kunne være meget rart, hvis man kunne få lov til at kigge ned i det der PKU-register? Den mulighed er der faktisk allerede i dag. Domstolene kan jo med en kendelse lukke det register op i helt konkrete sager, og hvis der f.eks. er nogle bortkomne eller, som vi senest så det i forbindelse med tsunamiofrene, tvivl om identiteten på nogle, vil man kunne gå ind at sige, at vi har en idé om, at det kunne være den og den, og så kan man simpelt hen gå ind at hente den persons bloddråbe og deraf lave en dna-profil-analyse og så få bekræftet eller afkræftet, om det er vedkommende. Så på den måde kan det register altså bruges. Men det er ikke sådan, som forslagsstillerne mener det skal være, nemlig at man har et dna-register over alle borgere her i landet, for ifølge forslagsstillerne skal det være sådan, at hver gang der har været en forbrydelse, kan man samle de dna-spor, der er på gerningsstedet, og så køre dem igennem databasen, og så kommer der et antal personer ud på den anden side, og de personer skal så til at argumentere for, hvorfor det ikke er dem, der har begået forbrydelsen.

Den måde at lave omvendt bevisbyrde på bryder vi os ikke om, og det er altså et retssikkerhedsmæssigt dilemma, der vil opstå, og grunden til, at det vil opstå, er, at hvis vi alle er i et sådant register, vil det være meget, meget nemt at plante det, der hedder falske dna-spor, på et gerningssted. Jeg skal ikke stå her og undervise i det, for der er helst ikke nogen, der skal få dårlige ideer, men det er muligt at plante dna-spor på et gerningssted og dermed kaste skylden eller i hvert fald mistanken på nogle andre. Hvis vi alle er i sådan et register, vil det være meget nemt at kaste skylden på en anden, og så skal en anden person altså så stå og bevise sin uskyld, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Det, der også gør sig gældende, er, at selv om man bliver bedre og bedre til at lave de her dna-analyser, er det stadig væk sådan den dag i dag, at selv en dna-analyse ikke er 100 pct. sikker, den er ikke 100 pct. identificerbar, og det vil sige, at et spor på et gerningssted vil kunne kaste mistanke på flere forskellige personer. Igen er vi ude i det der med, at det er omvendt bevisbyrde, og så skal de til at bevise deres uskyld.

Så er der også det ved det, at det koster rigtig, rigtig mange penge, hvis man skulle lave et sådant register. Man kan sige: Nå ja, hvis udgifterne står mål med det, man får ud af det, kan man vel over tid finde de penge. Ja, det er rigtigt, men de penge, vi taler om her, er så mange penge, at det er min vurdering, at de penge vil være brugt bedre, hvis vi – hvis vi altså kun ser på det rent økonomiske – anvender dem til politiets generelle efterforskningsindsats. Når jeg siger det, er det jo, fordi vi skal huske på, at selv når man finder et dna-spor på et gerningssted, er det stadig væk sådan, at et dna-spor i sig selv ikke er nok til domfældelse, der skal stadig væk føres beviser, det skal stadig væk sandsynliggøres osv. osv., så det er altså kun et ud af flere indicier i de sager, der er.

Så er der det, som jeg også lige nævnte kort, og det er det mere principielle i, om vi skal have sådan et register, som omfatter alle borgere her i landet – altså sådan en total overvågning. Det synes vi ikke fra konservativ side vi skal, så samlet set siger vi nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre.

Det er jo en genfremsættelse af et tidligere forslag, og jeg skal derfor henvise til den tale, som jeg holdt på partiets vegne, dengang forslaget var fremme til debat sidste gang, hvor vi afviste forslaget. Begrundelsen for det var, at det efter vores opfattelse er kimen til et overvågningssamfund, som vi ikke tilhængere af. Men jeg vil henvise til talen fra sidst, hvis man vil høre yderligere.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Enhedslisten kan heller ikke støtte forslaget. Det har vi to hovedårsager til.

Den ene er spørgsmålet om frihed. Vi mener faktisk, at det er afgørende at sikre et samfund med så meget frihed for borgerne som muligt og med så lidt indgreb i borgernes frihed som muligt. Det skal vi diskutere om lidt, når vi har vores eget forslag om at styrke friheden i Danmark på dagsordenen.

Den andet er spørgsmålet om ressourcer. Vi mener faktisk, at det er vigtigt, at vi bruger de ressourcer, vi har, på at gå efter det, hvor man har mistanke om, at der er nogle, der er skyldige, frem for at bruge ressourcerne på at overvåge alle de uskyldige. Vi synes, at det er en meget forkert udvikling, der har været i de senere år, hvor der bruges flere hundrede millioner kroner – det her er jo så et milliardforslag, kan vi forstå – på overvågning af uskyldige borgere i stedet for at koncentrere ressourcerne om de borgere, som der er en mistanke om er skyldige. Det er der, vi har brug for at sætte ind, og det er der, vi har dygtige politifolk, der kan lave et godt politiarbejde for at finde dem. Det er det, vi skal bruge ressourcerne på i stedet for at overvåge de uskyldige.

Tak til ordføreren. Så er det vist ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Dansk Folkepartis forslag om indførelse af et dna-register for alle nyfødte ser ikke ud til at blive vedtaget. Det tror jeg rolig man kan konkludere ud fra debatten i dag. Men det ændrer ikke ved, at vi anser det for utrolig vigtigt, at man udstyrer politiet med rigtig gode arbejdsredskaber til at opklare kriminalitet. Der kan vi ikke komme uden om, at dna-registeret er et fremragende værktøj, som ikke – og det har nogle ordførere også været inde på – betyder, at man alene på grund af dna-spor kan dømme en person, men at man kan sikre, at man er inde på det rigtige spor i forhold til en person, der har begået kriminalitet, og også lidt mere end det. Det er et fremragende arbejdsredskab.

Når vi så har foreslået, at vi skal indføre et dna-register for nyfødte, er det, fordi det vil være en stille og rolig måde at udbygge det register, vi kender i dag, på, og det vil altså betyde, at alvorlig kriminalitet og også måske mindre alvorlig kriminalitet – man kan altid diskutere, hvad der er alvorlig og ikke så alvorlig kriminalitet – kan blive opklaret meget hurtigere og nemmere, og vi vil kunne undgå, at kriminelle har frit spil over lang tid uden at blive pågrebet. Der vil jeg sige, som erfaringen viser, at mange af dem, der begår kriminalitet, kunne blive stoppet i tide og egentlig også få den løftede pegefinger, som der er behov for, fra samfundets side, inden det måske går rigtig, rigtig galt for den pågældende og vedkommende begår den ultimative forbrydelse, der betyder, at vedkommende kommer til sidde i fængsel i rigtig lang tid.

Der har så blandt Folketingets partier været alle mulige gode eller, synes jeg, dårlige argumenter for, at man ikke vil støtte det her forslag. Der er nogle, der mener, at det er for dyrt; der er nogle, der mener, at det er mistænkeliggørelse eller i hvert fald rummer kimen til mistænkeliggørelse af nogle mennesker; og så er der nogle, der mener, at det fører til et overvågningssamfund. Der må jeg bare sige, at vi allerede kender dna-registeret i dag, og at det, uanset at der bestemt var mange, der var skeptiske over for det fra starten af, har vist sig at være et fremragende redskab. Det har vist sig, at det ikke bliver misbrugt, og det har vist sig, at de udvidelser, der er sket, også har medført en forbedret retstilstand, forstået på den måde, at dem, der bliver udsat for kriminalitet, har fået en hjælpende hånd, ved at det her register har virket.

Så synes jeg, at der kom nogle totalt irrelevante bemærkninger, og nogle – jeg tror, at det specielt var Socialdemokraterne – har gået og grinet godt i skægget og er blevet enige om, at det var et helt tåbeligt forslag, og det kommer så ud her fra Folketingets talerstol. Men jeg synes, at der er for lidt seriøsitet, når man bare hælder det ned ad brættet med henvisninger til dybt latterlige ting, og når man kommer med argumenter, der slet ikke holder vand. Jeg synes, at et af de argumenter er, at det ikke stopper kriminalitet, for vi kan jo se i de meget spektakulære sager, der har været, f.eks. om den såkaldte Amagermand, at det da ville have stoppet kriminalitet, hvis den person var blevet pågrebet i tide. Og jeg tror, at der er rigtig mange, der bor på Amager og omegn, der ville have været utrolig glade for det, hvis en person som ham var blevet stoppet i at begå voldtægt og i at begå den ultimative forbrydelse, som vedkommende også har begået og også er på anklagebænken for.

Når vi så kigger på uskyldige, må vi sige, at det igen er et fremragende redskab, for den uskyldige kan frikende sig selv, så at sige, ved at kunne påvise, at den dna-profil, den pågældende har, betyder, at den pågældende ikke kunne have begået forbrydelsen. I tilfælde af at man bor i en opgang og der er begået en voldtægt i nabolaget – og det er jo sket – og det har været svært for politiet at vurdere, hvem der kunne have begået den pågældende kriminalitet, så kunne alle i den opgang sige: Værsgo, her er min dna-profil, det er tydeligt, at det ikke er mig, der har begået den forbrydelse. På den måde kan man frikende sig selv. Så derfor er det også et redskab for dem, der er uskyldige, til at kunne frikende sig, inden den store heksedomstol – kan man måske i nogle tilfælde se – viser, at der er et bestemt område, hvor en eller anden er skyldig.

Så hæftede jeg mig ved det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde, nemlig at sådan et dna-register jo kun vil blive anvendt, hvis der er begået kriminalitet, og det er lige præcis det essentielle, vi skal huske på her. Det hverken er eller rummer kimen til en mistænkeliggørelse af nogen. Det er tværtimod kun noget, man bruger, hvis der er begået noget kriminelt, og hvis man altså har en mulighed for ad den vej at finde den skyldige. Så for dem, der har rent mel i posen og aldrig kunne finde på at nærme sig at begå noget, der ligner kriminalitet, er det her jo fremragende. Det er formentlig også derfor, der er stor opbakning til det rundtomkring, når vi diskuterer det, og det er formentlig også derfor, folk hos politiet anser det for et fremragende redskab.

Jeg synes f.eks., at det tæller meget på vægtskålen, at en netop afgået drabschef, Ove Dahl, der netop har haft ansvaret for at opklare drab i det storkøbenhavnske område, siger, at han rigtig gerne kunne ønske sig at have et totalt dna-register, og at han, hvis ikke han kunne få det, så i hvert fald gerne ville have et register over alle nyfødte drenge og alle udenlandske mænd – for det er blandt de sidste, der begås mest kriminalitet – af de grunde, som man nu har, nemlig at det drejer sig om drab, og i forbindelse med drab er de fleste skyldige mænd, og der er en del af de skyldige mænd, der er udlændinge. Så det er jo set ud fra et redskabsperspektiv hos politiet oplagt, at et sådant register kunne være rigtig godt. Så har vi altså nogle politikere herinde, der har muligheden for at give politiet det redskab, men som siger nej. Det er jeg ærgerlig over, men det kan vi jo nok ikke komme ret meget videre med i dag.

Samlet set tror vi i Dansk Folkeparti på, at tiden arbejder for det her forslag. Det startede med et noget mindre dna-register i sin tid. Det er blevet udvidet nogle gange, fordi det har vist sig at være et godt og sikkert redskab, og vi tror på, at man yderligere vil kunne udvide det hen ad vejen, sådan at det bliver et endnu bedre redskab for politiet i det daglige.

En af de veje, man kunne starte med at gå, hvis nogle mener, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, er så forfærdeligt, kunne jo være, at man i højere grad gav adgang til PKU-registeret i forbindelse med nogle af de sager, som man gerne vil have opklaret. For det er rigtigt, som hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti, der var ordfører i sagen her, sagde, nemlig at man i nogle enkelte sager har fået lov til at få adgang til PKU-registeret over alle nyfødte i dag og ad den vej har kunnet løse op for nogle sager, som man ellers ikke ville kunne løse. Derfor er det måske en af de veje, vi kunne gå, men det kræver, at der ikke er sådan en berøringsangst i Folketinget, hvor nogle partier er totalt afvisende og gør nar af forslaget, for så kommer vi jo ikke særlig langt.

Der en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra fru Karen Hækkerup.

Dansk Folkepartis ordfører siger, at vi skal give øget adgang til PKU-registeret. Det gør man jo i forvejen. Der gives jo adgang til det, hvis man siger: Det er den her persons dna, vi har behov for at få undersøgt. Så hvad skulle der yderligere kunne gøres? Man bliver nødt til at kunne oplyse, hvilken persons dna man gerne vil have undersøgt for at kunne vide, hvilken prøve der skal tages frem.

Nu har vi hørt fra Venstres og De Konservatives ordførere, at det her i hvert fald koster 1 mia. kr. Der vil jeg bare spørge, hvordan den milliardudgift skal finansieres. Det er et stort beløb, og det er et projekt, som ikke kun har etableringsomkostninger, men også driftsomkostninger, som rækker ud i fremtiden. Hvordan har Dansk Folkeparti tænkt sig at finansiere det her?

Ordføreren.

Jeg vil under ingen omstændigheder skrive under på, at det her forslag koster 1 mia. kr. Alt tyder på, at den teknologiske udvikling går utrolig stærkt på det her område. Hvis man ser på, hvad der foregår i f.eks. Storbritannien, der har et klart mere udbygget dna-system end Danmark, hvilket de er glade for, så ser man, at der her helt anderledes lokalt kan afgives de her frivillige dna-prøver, som vi også taler for i forbindelse med behandlingen af sagen her i Folketinget i dag. Så det er noget af det, man kan arbejde videre med, nemlig hvordan man rent praktisk kan få det gjort inden for en rimelig omkostningsramme.

En mulighed kunne være, hvis det er fuldstændig uoverstigeligt for Socialdemokraterne, at indføre en form for brugerbetaling. Så kunne de personer, der frivilligt afgiver dna-prøver, betale det beløb, det ville koste at få omdannet en blodprøve til en dna-streng fra PKU-registeret.

Der er mange muligheder, men det kræver altså, at man er positiv, og at man har et positivt sind og ambitioner og ikke sidder der og er negativ – eller står op.

Fru Karen Hækkerup.

Jeg vil nødig være negativ, men nu hørte jeg lige Dansk Folkepartis ordfører sige, at det skulle være frivilligt. Som jeg læser forslaget, er det obligatorisk. Hvis man laver en frivillig ordning, vil jeg da tro, at mange vil vælge den fra, og så står man der, og har den så nogen værdi? Det vil den jo ikke have, for så vil den ikke være det sikkerhedsnet, som Dansk Folkeparti taler om, for så vil der være mulighed for, at lige præcis den skyldiges dna ikke ville være at finde i et register. Så det er vel afgørende, at det skal være obligatorisk, hvis det skal have den virkning, som Dansk Folkepartis ordfører taler om.

Ordføreren.

Det er bestemt ikke afgørende, at det skal være obligatorisk. PKU-registeret, som vi sammenligner med i forslaget her, er frivilligt. I registeret optræder alle nyfødte, fordi man kommer forbi og spørger forældrene, om det er o.k., at der bliver taget den her blodprøve, og der vil de fleste forældre sige, at det er o.k. PKU-registeret er frivilligt, og det er ligesom det, vi bygger videre på i forslaget.

Jeg oplever bare, at der er noget modstand mod overhovedet at diskutere det. Men man kunne sagtens bruge PKU-registeret som forbillede for det her forslag og også få en betragtelig effekt af det. Hovedformålet er jo i mange tilfælde, specielt når politiet går ind i sager, der handler om drab eller voldtægt, at udelukke personer, der kan have begået det mord eller den voldtægt, der er tale om, fordi man har et meget stort antal mistænkte, som man gerne vil have indsnævret til meget få, så man kan bruge meget færre ressourcer på at undersøge de få, der er tale om. Der vil dna-registeret være rigtig vigtigt.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Kim Andersen.

Det er jo sådan, at politi og anklagemyndighed i dag har mulighed for at få oplysninger fra PKU-registreret. Jeg ville gerne, om hr. Peter Skaarup ville fortælle os, hvad det er for nogle sager, hr. Peter Skaarup tænker på, og i hvor mange tilfælde politiet ikke har fået adgang til PKU-registreret, hvor de måtte have ønsket det.

Ordføreren.

Det er noget af det, der er blevet spurgt til i Retsudvalget, og det er jo i meget få sager, at man har fået adgang til PKU-registreret. Det er undtagelsen, at det er lykkedes at få adgang til PKU-registeret.

Så længe der er den modstand her i Folketinget over for et centralt dna-register af den størrelse, som Dansk Folkeparti gerne vil have, så må man jo prøve at gå andre veje, og en af de veje, vi vil prøve at gå, er at udvide mulighederne for at få adgang til de oplysninger og også udvide adgangen til at tage dna-oplysninger på dem, der ønsker permanent eller midlertidig opholdstilladelse i Danmark. For vi kan se, at en ret stor del af den kriminalitet, der bliver begået, bliver begået af ikkedanske statsborgere.

Hr. Kim Andersen.

Jeg vil give hr. Peter Skaarup mulighed for at svare lidt tydeligere. Der er jo mulighed for politi og anklagemyndighed for at få oplysninger fra PKU-registeret. Så jeg vil spørge: Hvor mange afslag er der givet til politi og anklagemyndighed, når der er blevet fremsat anmodninger om at få PKU-oplysninger på baggrund af en retskendelse? Der blev svaret lidt anderledes udenom, men det er det her, jeg spørger om, og jeg ville så gerne, hvis hr. Peter Skaarup kunne svare på det.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at afslag ofte regulerer sig selv, når det handler om retssystemet. Vi kan i virkeligheden sammenligne med terrorsager eller sager om organiseret kriminalitet, hvor politi og anklagemyndighed jo vænner sig til, hvad der skal til for at få adgang til flere oplysninger i forskellige sager via domstolene, eller andre måder at håndtere rettergangen på hos domstolene, hvis man ønsker det fra politi og anklagemyndigheds side. Der viser det sig jo meget ofte, at man altså retter ind på en måde, hvor man siger, at man godt ved, at man får afslag, hvis man beder om sådan og sådan, og derfor spørger man ikke. Det er et relativt lille antal.

Jeg kan ikke huske tallet præcist, men det kan vi jo slå op; det er ikke anderledes end det. Men det er relativt få sager, under 100 sager, der samlet set tilbage i tiden er givet adgang til fra PKU-registrerets side. Og jeg synes da, at vi skal dyrke det yderligere og få kigget på via Retsudvalget, hvordan man eventuelt kunne gøre mere på det område, så længe bl.a. hr. Kim Andersen er imod det centrale dna-register.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.